OK18 Lærerne har nøglerolle i overenskomstforhandlingerne Kravet om, at ingen forhandler overenskomst, før der er gang i en aftale om lærernes arbejdstid, kan bremse overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
TEKST
MARTIN VIDTVED SCHÄFER OG MARIA BECHER TRIER
L
ærernes sår fra de sammenbrudte over enskomstforhandlinger, lockouten og regeringsindgrebet i 2013 er ikke lægt. Lov 409 og skolereformen presser stadig lærernes tid til forberedelse. Et helende pla ster på såret vil være et nyt forlig med aftalte rammer for lærernes arbejdstid. I begyndelsen af året stod lærernes for mand, Anders Bondo Christensen, frem og erkendte, at Danmarks Lærerforening (DLF) i 2013 ikke havde talt sin sag godt nok over for resten af fagbevægelsen. Derfor havde lærer ne stået alt for alene over for arbejdsgiverne. Den fejl kommer ikke til at ske igen i 2018, gjorde han klart. Kort før jul udvekslede de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere så deres krav og satte overenskomstforhandlin gerne i gang. Og udgangspunktet er helt anderledes denne gang. Alle offentlige personalegrup pers organisationer har indgået en musketer ed, hvor de bakker lærerne op. De offentligt ansatte afviser selv at begynde at forhandle, før lærerne har fast grund under fødderne. Det har de skrevet i et brev til KL og statens forhandler, Moderniseringsstyrelsen. I brevet kræver de reelle forhandlinger om lærernes
30 /
arbejdstid, og de står fast på den usædvanlige solidaritet: »Vi går slet ikke i gang med at forhandle, før der er skabt et fundament for en ny ar bejdstidsaftale for lærere og undervisere«, sagde FOA-formand Dennis Kristensen på en pressebriefing få dage før udvekslingen af krav. »Det er historisk, at alle organisationer går sammen og bakker op om en enkelt gruppes krav på det her område«, sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der også er formand for For handlingsfællesskabet.
Usædvanlig solidaritet Blandt forskere er der også blevet lagt mærke til den usædvanlige musketered. Arbejds markedsforskerne Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Ar bejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Faos, Københavns Universitet, noterer sig således, at »Solidariteten mellem grupperne og på tværs af forhandlingsbordene synes derfor denne gang at være blevet styrket«. KL mærker også presset. To uger før kra vene blev udvekslet, blev lærerne derfor in viteret til at forhandle om arbejdstiden. KL’s politiske topforhandler, Michael Ziegler, trak også forhandlingerne om lærernes arbejdstid frem, da han præsenterede KL’s samlede krav foran pressen tolv dage før juleaften. Her
gjorde han det klart, at KL vil forhandle. Men det er ikke ensbetydende med, at KL’s og læ rernes forhandlere kan blive enige om aftalte rammer for lærernes arbejdstid. »Jeg tror, det står klart for enhver, at vi har nogle synspunkter omkring arbejdstid, som vi også mener temmelig dybtfølt. Så jeg kan ikke love jer, at det bliver nemt«, sagde han. En uge før jul udsendte Forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte en meddelelse, hvor de understregede, at overenskomstforhand lingerne er sat på standby, indtil der kommer reelle forhandlinger med lærerne. »Det er positivt, at KL signalerer vilje til at indgå i forhandlinger med lærerne, og at de første møder har været afholdt. Det er imid lertid afgørende, at der kommer reelt indhold i forhandlingerne«, står der i meddelelsen. Og lige her mener arbejdsmarkedsforsker ne fra Faos, at solidariteten hurtigt kan kom me på prøve: »Det store spørgsmål er dog,
Lærernes arbejdstidskrav »Aftalte rammer, der skal understøtte et professionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op til kravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen. Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarer øvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked«.
FOLKESKOLEN / 22 / 2017
149535 p30-33_FS2217_OK18.indd 30
18/12/17 16.02
