ruten:
lærer til lærer
Hent rutekortet på folkeskolen.dk
Brug byen som læringsrum Byvandring som undervisningsform. Det er historie og byens geografi samt et par tråde til litteratur. Tekst
Paul Hartvigson. Historiker, turistfører og meritlærer
Byvandring er en udfordrende og udbytterig undervisningsform. Det kræver beslutsomhed og situationsfornemmelse for læreren og et øje for de særlige muligheder, virkeligheden giver. Det kræver også at vriste en dag fri fra det sædvanlige skema, men det er en anden historie. Som eksempel bruger jeg en vandring i Københavns indre by og på Nørrebro. Den blev gen-
4 gode råd ➊ En hastighed på én kilometer i timen giver god tid til forklaringer og diskussioner. I byens sammenhæng er to kilometer i timen mit anslåede maksimum i et byområde. ➋ Når I går, så hold øje bagud og sørg for, at der er en pålidelig bagtrop, så der ikke er nogen, der fortaber sig. Du kan pace en gruppe op til en vis grad, men så heller ikke mere. ➌ Byen taler for sig selv, til alle sanser. Lad den komme til orde og spar på dine egne ord, hvis du kan. Tal ikke ud ad tangenter eller brug tid på noget, du kan tage op i klassen to dage efter. ➍ Vær altid opmærksom på, hvad eleverne kan se. Så ofte skal du stå med ryggen til det, du taler om (det har du garanteret prøvet før). Få klassen samlet, når du formidler præcis information. Men giv lov til en mere afslappet opstilling, når der skal reflekteres og diskuteres.
40 /
folkeskolen / 26 / 2011
nemført fire gange i løbet af en temauge og havde fokus på rettigheder, med den målsætning »at eleverne ud fra børnekonventionen forholder sig til børns forhold i andre lande, kulturer og tider«. Den blev overstået på tre timer fra Nørreport til Nørrebro, inklusive frokost. Og jeg kunne alle dage godt have brugt ti minutter ekstra.
De mange spor Verden er et sammensat sted. Byvandringer egner sig til tværfaglig formidling, hvor man på skift fokuserer på forskellige tematiske og faglige spor. Det Baggårdene på Nørrebro er en del af byvandringen.
giver også mulighed for, at flere faglærere kan dele formidlingen. Turens tema var rettigheder, der er trinmål for både historie og samfundsfag. Fagligt havde vandringen et historisk hovedspor, der fokuserede på Danmark fra cirka 1800 og overgang fra stændersamfund til retsstat, illustreret gennem byen. Ud over det var der et geografisk spor, der handler om byers udvikling, deres funktioner, infrastruktur og opbygning – igen med København som konkret eksempel. Spørgsmål om kulsviere og kolera trækker tråde til naturfag som fysik og biologi. Et tredje spor kan aktiveres omkring dansk. På ruten kan man krydse H.C. Andersens, Søren Kierkegaards, Herman Bangs, Dan Turèlls og Natasja Saads fodspor. Et beslægtet spor er det æstetiske. Byens indretning og udformning udtrykt i arkitektur, skulpturer og skilte.
et vigtigt skift med indførelsen af demokrati i 1849. I årtiet efter blev Københavns volde opgivet. Men vejen frem til vore dages by og vore dages rettigheder var lang og sej. Turen bruger kontrasten mellem det moderne og det gamle. Spørgsmålet om magt og ret bliver en målestok og et tilbagevendende tema. Turen er bygget op med 13 fortællerum med eller uden positionsskift. Start: Klassen ankommer til Nørreport Station med Metro eller S-tog og krydser Nørre Voldgade. Del 1: Den gamle by og det traditionelle samfund. De første par stop i Københavns indre by fokuserer på en tid med et patriarkalsk system under enevælden, hvor individuelle rettigheder ikke var normen. Man kan bruge H.C. Andersen som figur på denne del af turen. Han kom til København i 1819 og gennemlevede tiden med dens Turbeskrivelse mange ændringer frem til 1875. I dansk sammenhæng indtræder Ved starten af Fiolstræde. Kort introduktion. Og orientering af de unge. Turens forløb og rammer ridses op. – Nørreport som Danmarks travleste station, byens infrastruktur med biltrafik på voldgaderne omUnder lærer-til-lærer på kring indre by. folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb – Det gamle og dele viden, råd og Nørreport. Byen billeder. var lukket inde indtil 1857. De nuværende omfartsveje er netop anlagt på det gamle voldområde. – Introduktionen skal markere, at den egentlige undervisning starter, og spore klassen ind på byens kontekst. Pladsen lå inden for den ældste Nørreport (indtil 1680) og havde navnet Skidentorv, for her bortskaffede folk deres affald, helst uden at portvagten så det. På folkeskolen.dk kan du downloade hele byvandringen med link til relevant information.
