N Y H E D E R F R A ne t t e t I 2007 var Avin Khalil en af de heldige, der kom videre til Høsterkøb Skole.
Flere asylbørn går nu i folkeskole
For fem år siden var det ikke ualmindeligt, at nogle asylsøgende børn i Danmark havde gået i Røde Kors-skole i op til syv år. Nu kommer flere og flere i almindelig skole efter et år.
Tekst
Lise frank
Foto
Jakob Carlsen
I løbet af tre-fire måneder kan langt størstedelen af de børn, der går i en af Røde Kors’ skoler for asylansøgere, modtage undervisning på dansk. Og inden for et år er de parate til at flytte over i den almindelige folkeskole. Tidligere gik børnene ofte i Røde Kors-skole i op til syv år. »Eleverne var vokset ud af skolegangen på Røde Kors-skolen, men fordi dansk lovgivning ikke gælder, før du har en opholdstilladelse, så gælder folkeskoleloven heller ikke for asylbørn«, forklarer Paul Karoff, der har været skoleleder på Røde Kors-skolen Skolen på Bakken i Lynge siden 2005. Og det lovmæssige har en betydning. For flygtninge og indvandrere, der har opholdstilladelse i Danmark og går i folkeskolens modtageklasser, er det nemlig et lovmæssigt krav, at eleverne inden for to år flytter over i normalundervisningen. Da asyleleverne hurtigt opnåede det samme faglige niveau som eleverne i modtageklasserne, indgik Paul Karoff på frivillig basis aftaler med en række sjællandske kommuner om, at folkeskolerne i den pågældende 12 /
folkeskolen / 25 / 2011
kommune kunne overtage elever fra Skolen på Bakken. Med hver elev kan Røde Kors lade følge 30-35.000 kroner, og siden 2006 er der indgået ordninger i Allerød, Hillerød, Lejre, Ringsted og Roskilde. I dag er 41 asylbørn fra Skolen på Bakken visiteret til og fordelt på 23 sjællandske folkeskoler. Lige nu venter en 11-årig dreng og en syvårig pige, der begge taler dansk, på en plads. Meget tyder på, at de kan overflyttes til en folkeskole i Halsnæs Kommune, hvor udvalget for familie og børn netop har besluttet at ville modtage asylelever. Det glæder Paul Karoff. »Eleverne fra asylcentrene har brug for at opleve normalitet, og Skolen på Bakken er ikke en normal skole. Det omsorgsarbejde, vi udfører, og de hensyn, vi tager til elevernes traumer, er ikke det, de vil opleve senere. Det kan ikke nytte noget, at de lever i en glaskuppel«, siger Paul Karoff og tilføjer: »Det er vores erfaring, at der virkelig sker noget med de elever, der kommer ud i en normalklasse. Vi oplever, at det går ekstraordinært godt. Jeg kan ikke sige, at det er noget, vi gør, eller folkeskolen gør, men bare konstatere, at asyleleverne profiterer fantastisk godt af den nye situation«. lif@dlf.org
Ombudsmanden giver Statsministeriet næse for at sylte svar Statsministeriet forhalede uretmæssigt sagen og tilbageholdt dokumenter, da Folkeskolen søgte aktindsigt i den netop afgåede regerings 360-graderseftersyn af den danske folkeskole. Nu har bladet så fået Ombudsmandens ord for, at Statsministeriets daværende Sekretariatet for Vækstforum, der stod for sagsbehandlingen, uretmæssigt har tilbageholdt dokumenter og forhalet sagen. I Ombudsmandens svar fra 30. september bliver det slået fast, at sagsbehandlingstiden har været for lang. Det beskriver Ombudsmanden som »meget beklageligt«. Thorkild Thejsen, der nu er seniorjournalist på Folkeskolen, er tilfreds med afgørelsen. Han ville dog hellere have haft de relevante dokumenter udleveret i 2009 og 2010, mens diskussionen stadig var aktuel.
Lærere vil have lov til at lugte af røg
I en ny undersøgelse mener 72 procent, at lærere og andre, der arbejder med børn, ikke bør ryge eller lugte af røg i arbejdstiden. Hver tredje er tilhænger af et forbud mod rygende lærere. Det har ført til en heftig diskussion på DLF’s Facebook-side.
