undersøgt
Få dig Hvis man vil huskes, gælder det om at få sig et øgenavn. Lærere kan gøre sig fortjent til et, hvis de har en særlig høj stjerne hos eleverne. De fleste er venligt ment. Tekst
Henrik Stanek
illustration
Craig Stepehens
Sjakalen, Mumle-Jens, Knud Erik Øgleånde. Lærere lever med risikoen for at få et øgenavn, der typisk refererer til udseende eller adfærd. Men selv om elever kan være ubarmhjertige, skal man ikke nødvendigvis være ked af at få et øgenavn hæftet på sig. »Lærere med øgenavne har enten været markant gode, særligt onde eller helt uduelige i elevernes øjne. I en stor mellemgruppe findes lærere uden øgenavne. De kommer ikke frem i erindringerne«, siger Helle Bjerg, der har skrevet en ph.d. om læreres autoritet. Afhandlingen bygger på tidligere elevers erindringer om livet i skolen fra 1950 til 2000, og selv om Helle Bjerg ikke har spurgt systematisk til øgenavne, tegner der sig et klart billede: Hvis man vil huskes af eftertiden, gælder det om at få sig et øgenavn. Ingen har forsket i fænomenet, så der er ikke belæg for at sige, om det er mere eller mindre udbredt, end dengang lærerens flittige brug af spanskrøret kunne udløse øgenavnet Rasmus Røvpisker, fortæller navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet. »I dag kan et øgenavn ganske vist have form som et kælenavn, men derfor er det ikke sikkert, eleverne har lyst til at konfron34 /
folkeskolen / 25 / 2011
