Folkeskolen nr. 03, 2023

Vil I være med til Red Barnets Trivselsdag 2023

Drukner trivsel og svære samtaler i en hverdag med Aula-beskeder, undervisningsforløb og forberedelse? Brug vores Trivselsdag som løftestang og giv emner som ensomhed, præstationsangst og klassefællesskabet ny luft under vingerne.

Tilmeld din skole på: redbarnet.link/trivselsdag2023

eller scan her

Opgør med lektier

Giver du gode eller dårlige lektier for? Spørgsmålet giver mening, når du har læst denne udgave af Folkeskolen. En ny bog peger nemlig på det, som vi længe har vidst: Lektier virker ikke. I hvert fald ikke på den måde, som de plejer at se ud.

Derfor er det også tankevækkende, at lektier er en af de ting, som har forandret sig mindst i folkeskolen de seneste årtier. Det er der dog gode forklaringer på, når man spørger lærerne: Mange oplever, at lektier kan være en god måde at få eleverne til at tage ansvar på. Lektier kan også opleves som nødvendige for at nå igennem hele pensum.

Men trods de gode argumenter viser forskningen, at lektier ikke har den positive effekt på læringen, som vi tror. Det beskriver Annette Søndergaard Gregersen, ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, i sin nye bog “Lektier”. Her argumenterer hun (overbevisende) for, at vi dropper lektierne i folkeskolen eller gentænker dem totalt.

Problemet med lektier er, at de ofte ender som repetition eller demotiverende øvelsesopgaver. Det skader mere, end det gavner. Både lærerens relation til eleverne, elevernes selvtillid og deres forhold til skolen risikerer at lide skade.

Kort sagt: Hvis lektier skal virke, skal de laves om. Så hvorfor gør vi, som vi plejer?

Det handler måske mere om traditioner end om fakta. Dels ude på skolerne, dels derhjemme. Forældre undrer sig, hvis deres børn ikke får lektier med hjem. Lærer de så nok? Og børnene tror ofte også selv, at lektier er noget, man bliver klogere af. Det gør kun problemet større for de børn, som har svært ved det, og hvor lektierne ender som et skår i selvtilliden.

Der er brug for et opgør med den gammeldags måde at tilrettelægge lektier på. Det kræver en samtale om, hvorfor vi overhovedet giver lektier for, og hvad lektier skal kunne. Og den samtale tror jeg skal starte hos lærerne, for ingen kender opgaven bedre. Et godt sted at starte kunne være at tage snakken i jeres team om de gode og de dårlige lektier. Og kan det være, at de gode lektier på sigt skal tænkes mere ind i læreruddannelsen?

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Der er brug for et opgør med den gammeldags måde at læse lektier på. Repetitive opgaver har aldrig virket. Til gengæld kan lektier med undersøgende aktiviteter styrke både læringen, trivslen og fællesskabet.

Lektier virker ikke, viser forskningen. Alligevel holder lærere, forældre og elever selv fast ved dem.

TEMA/LEKTIER SIDE 16

LEKTIERNE, DER IKKE VIL DØ

SIDE 28

Valgfagsprøven i musik er vel overstået på Lindehøjskolen i Herlev, og der var overraskelser for både lærere og elever.

SIDE 10

Hvad kommer en afskaffelse af store bededag som fridag til at betyde for en lærer?

MUSIK

28 Klangen af en valgfagsprøve

32 KAN MAN TALE SIG TIL ET

12-TAL I DE PRAKTISKE FAG?

IT I UNDERVISNINGEN

38 Skærm/skærm ikke

43 FRA FAGENE

44 ANMELDELSER

46 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af DLF i en bank, du ejer: lsb.dk/dlf

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af DLF særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,75%.

Derefter er renten 1% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. marts 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/dlf

3 VIGTIGE

De nuværende såkaldte ekstraordinære FRIHEDSGRADER for landets folkeskoler forlænges med endnu et skoleår. Derfor må skolerne også næste skoleår konvertere al understøttende undervisning til blandt andet tolærertimer, hvis de ønsker det, ligesom man fortsat må fravige kravet om, at timerne skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Når skolerne ikke skal leve op til kravet om fuld kompetencedækning, kan de prioritere det såkaldte få-lærer-princip, hvor klasserne i højere grad har samme lærere i løbet af skoledagen.

Frihed er også omdrejningspunktet for forsker THOMAS AASTRUP RØMER, der blev fyret fra sin forskerstilling på DPU. Han hædres nu med Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris, for sin kompromisløshed i kampen for det frie ord. Rømer selv og en lang række forskerkolleger kritiserede DPU’s ledelse i hårde vendinger, da Rømer blev fyret. De beskyldte ledelsen for at fyre Rømer for at slippe af med hans kritiske tilgang til instituttet, og der blev hurtigt iværksat en underskriftsindsamling for at få forskeren tilbage. Det lykkedes ikke, men Thomas Aastrup Rømer får nu altså en pris for sin kamp for forsknings- og ytringsfriheden.

Nogle, der til gengæld ikke ser ud til at kunne nyde friheden lidt længere, er de 6-årige børn. Regeringen vil nemlig ikke – som ellers aftalt i finansloven 2022 – love, at flere børn skal have lov til at vente med at starte i skole, hvis det vil være bedre for barnet med et ekstra år i børnehaven. De forbedrede muligheder for at udskyde et barns

SKOLESTART skulle være trådt i kraft til sommer, men nu kan den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke love, at aftalen står ved magt.

Mest læste:

Blog: Når en lærer

gøres fortræd

Mest debatterede:

Blog: Ritt Bjerregaard ville

noget med folkeskolen

Modersmålsundervisning virker

På den korte bane er modersmålsundervisning godt for elevernes trivsel og engagement, og på den lange bane bliver de bedre til dansk. Oveni gavner det også lærernes samarbejde med forældrene. Det viser et nyt forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter.

Lærere kommer i skilsmisseklemme

Lærere oplever at komme i klemme, når forældre er uvenner. De risikerer at blive mellemmænd på eksempelvis Aula, når skilte forældre ikke er på talefod, fortæller eksperter i forældresamarbejde. De anbefaler klare rammer for kommunikationen for alles skyld – ikke mindst elevens.

Til melodien af Abbas ”The winner takes it all” modtog Jette Brostrup Jensen fra Vemmelev Skole i Slagelse Kommune sin pokal for at være Danmarks sejeste idrætslærer. 400 idrætslærere var indstillede til prisen.

Jette Brostrup Jensen blev overrasket af skolens elever og lærere ved en ceremoni i sportshallen og modtog den fornemme hæder, der uddeles af Skole OL, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt.

For skoleleder Emil Krapper er Jette Brostrup Jensen i sandhed en ”hverdagens helt”: ”Hun formår at få alle inkluderet i sin undervisning, uanset hvad hun laver, og uanset hvor dygtige eleverne er”.

Jette Brostrup Jensen gør meget ud af, at det ikke kun er gymnasten, der kan slå en dobbeltsalto, som kan få et 12-tal: ”Det er også dem, der er gode til dans eller har andre kvaliteter”.

Ikke kun i Danmark er der debat om for meget skærmtid. I Sverige vil skoleminister Lotta Edholm investere 685 millioner svenske kroner i undervisningsmaterialer og fysiske lærebøger. Ministeren mener, at digitaliseringen i skolerne i høj grad har ”været et eksperiment”.

Skoleleder om idrætslærer: ”Hun er forbilledlig og ser det enkelte barn”

Jette Brostrup Jensen

på

Forskere kritiserer skilsmisserapport

En virkelighedsfjern konklusion bygget på forkerte data, der kan stigmatisere elever. Sådan lyder kritikken af ny rapport, der viser, at forældres skilsmisse påvirker børns læring negativt.

Det vakte opsigt, da en rapport for nylig viste, at børn med skilte forældre klarer sig dårligere i skolen, når deres forældre går fra hinanden og flere år frem.

Men spørger man eksempelvis professor Jeppe Bundsgaard, er den konklusion utroværdig. Rapporten bygger nemlig på data, der ikke er til at stole på, forklarer han:

”Jeg ved ikke, om de data er gode nok eller for dårlige til at bygge forskning på, og det ved folkene bag denne her rapport heller ikke selv”, siger professoren.

Rapporten, der blandt andet er finansieret af Rockwool Fonden, bygger i høj grad på tal fra den nationale test i dansk/læsning fra 2010 til 2018. Og det er det, der bekymrer Jeppe Bundsgaard, der er professor i danskfagets didaktik ved Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). I 2019 var han medforfatter af en forskningsartikel, der viste, at data fra de nationale test var upålidelige. Artiklen førte til, at Styrelsen for It og Læring gik testdata igennem på ny.

Forskningsprofessor i Rockwool Fonden Peter Fallesen afviser Jeppe Bundsgaards kritik.

”Jeg er meget sikker på vores resultater. De lever op til

Lektor: Gør, som du plejer

Foto: princigalli

videnskabelig standard, og vi går til de her data på samme måde, som andre gør”, siger han og henviser til, at den negative effekt på elevers faglige præstation allerede ses ugen efter skilsmissen:

”Hvis de her data ikke målte noget som helst, der har relevans, hvorfor ser vi så en reaktion, allerede ugen efter at mor og far går fra hinanden? Der foregår helt sikkert noget i de her børn”.

jkn@folkeskolen.dk

Selv om en ny rapport viser, at elever med skilte forældre underpræsterer fagligt, er der ingen grund til panik, mener Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik og ph.d. i uddannelsesforskning på Københavns Universitet.

”Der er ganske rigtigt børn, der får svært ved at gå i skole på grund af forældres samlivsbrud, men det er lærere og pædagoger over en bred kam ret opmærksomme på og gode til at håndtere. Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget, de skal gøre anderledes i forlængelse af denne her undersøgelse”, siger han og tilføjer:

”Lærerne kender vel de fleste af eleverne i deres klasse ret godt, og hvis de

ud fra dét vurderer, at børnene klarer sig nogenlunde, som de skal, så kan de roligt holde fast i dét, de allerede gør”.

Lektoren påpeger, at undersøgelsen kun konkluderer en meget lille faglig underpræstation. Nemlig et læringstab, der svarer til omkring 0,4 på 7-trinsskalaen for den gruppe elever, der hverken tilhører de 25 procent dårligste eller de 25 procent bedste, vurderet på deres score i den nationale læsetest i dansk.

”En ændring på 0,2 på 7-trinsskalaen findes jo ikke i virkeligheden”, siger Jan Thorhauge Frederiksen og kalder resultatet for ”en abstraktion, der ikke har forbindelse til virkeligheden”.

Resultaterne fra de nationale test fra 2010 til 2014 er ikke til at stole på, mener professor Jeppe Bundsgaard, der undrer sig over, at to nye studier alligevel bruger de gamle data.

ikke må give medarbejdere "mundkurv" på i forbindelse med fratrædelse.

Næstformand for Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Morten Skov Christiansen om, at arbejdsgivere

er godt for elevernes trivsel og engagement –og dansk.

Professor Simon Calmar om, at forskning viser, at

modersmålsundervisning

om jordskælvet i Tyrkiet og Syrien.

Psykolog Per Frederiksen giver råd om, hvordan lærere kan tale

“I et demokrati må offentlige myndigheder kunne tåle kritik – både fra borgere og fra de nuværende og tidligere ansatte”.

Sluk mobilen og lær mere

Som lærer kan du styrke elevernes koncentration, trivsel og læring med mobilfri undervisning.

Start med en holder til opbevaring af elevernes telefoner. Bestil i dag på tlf. 30 82 88 83 eller mail@telefonrammen.dk

telefonrammen.dk

“Du kan ikke gøre noget forkert, når du er åben og lader eleverne fortælle dig, hvad de er bekymrede for”.

“Vi har fundet noget guld”.

Hvordan bliver arbejdslivet uden store bededag?

Foto:

Hvad

afskaffelse af store bededag som fridag til at betyde

lærer? Folkeskolen

Er der en regel, der siger, at elever skal have 200 skoledage?

Nej, kommunerne må i henhold til folkeskoleloven fordele elevernes skoletimer på det antal dage, som de finder nødvendigt.

Hvem bestemmer, hvordan lærerne skal arbejde en dag mere?

Lovforslaget omregner afskaffelsen af store bededag til 7,4 ekstra arbejdstimer for en fuldtidsansat på et år. Da lærerne har en årsnorm, kan de ekstra timer enten planlægges som én arbejdsdag mere, eller timerne kan fordeles ud på flere arbejdsdage i løbet af skoleåret.

Det er op til den enkelte kommune og skoleleder at tage stilling til hvordan og hvilke konkrete opgaver, som læreren skal løse i de ekstra timer. Lovforslaget må dog som udgangspunkt ikke medføre øgede offentlige udgifter på skoleområdet, og dermed heller ikke øgede udgifter til det såkaldte undervisningstillæg, som udløses til lærere, der underviser mere end 750 timer årligt.

Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke svaret på, om lokale arbejdstidsaftaler, som angiver et bestemt antal arbejdsdage eller skoledage, vil blive påvirket af lovforslaget.

Vil lærerne få mere i løn som følge af en afskaffelse af bededagsfridagen?

Lovforslaget vil give alle et løntillæg som kompensation for at skulle arbejde 7,4 timer mere om året.

Det er dog langt fra sikkert, at medarbejderne på det offentlige område vil få mere i løn. Det skyldes, at lønudviklingen i offentlige sektor er bundet op på udviklingen i den private sektor med en såkaldt reguleringsordning. Reguleringsordningen

indebærer, at hvis lønudviklingen i den private sektor er højere end i den offentlige sektor, så udløser reguleringsordningen automatisk – med lidt forsinkelse – en lønforbedring til alle offentligt ansatte.

Men lovforslaget giver mulighed for, at løntillægget udbetales på forskellige måder, som muligvis kan betyde, at offentligt ansatte vil få en lavere udmøntning fra reguleringsordningen, end de ellers ville have fået. Sker det vil lærerne reelt ikke opleve en samlet lønforbedring for at skulle arbejde 7,4 timer mere om året.

Får skolerne ekstra penge til at finansiere den ekstra lærerarbejdstid/skoledag?

Nej. Kommunerne og skolerne får med lovforslaget 7,4 arbejdstimer mere per lærer til rådighed til at løse de samme opgaver, men der følger ikke ekstra penge med. Så når lovforslaget forudsætter uændrede serviceudgifter, må det forventes, at kommunerne og skolerne reducerer antallet af lærerstillinger svarende til den øgede arbejdstid på de 7,4 arbejdstimer per lærer, de får til rådighed. Det vil føre til enten afskedigelser, eller at stillinger ikke genbesættes.

Hvorfor siger Lærerforeningen, at undervisningens kvalitet bliver forringet af lovændringen?

Når der i lovforslaget er forudsat uændrede serviceudgifter, forventes kommunerne og skolerne at reducere antallet af lærerstillinger svarende til de 7,4 arbejdstimer per lærer, de nu får til rådighed. Det vil føre til enten afskedigelser, eller at stillinger ikke genbesættes. Lovforslaget vil derfor højst sandsynlig medføre færre lærere i folkeskolen. Det vil alt andet lige gå ud

over kvaliteten af undervisningen, lærernes forberedelsestid, tiden til samarbejde med kolleger, ledelse og forældre og lærernes arbejdsmiljø, når der bliver færre lærere til at løse de samme opgaver.

msc@folkeskolen.dk og kra@folkeskolen.dk

IND OG UD MED STORE BEDEDAG

Store bededag blev indført i 1686 af biskop over Sjælland Hans Bagger. Han ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage og indførte derfor tre faste- og bededage, men kun store bededag blev bestemt ved en kongelig forordning.

Det lovforslag, som er under behandling i Folketinget i denne tid, handler kun om konsekvenserne ved at afskaffe store bededag som helligdag og vil medføre, at de løn- og ansættelsesvilkår, som gælder på almindelige arbejdsdage, også vil gælde for denne dag.

Selve afskaffelsen af store bededag som helligdag vil ske ved kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren. Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, vil der blive udfærdiget en kongelig resolution, der får virkning fra 1. januar 2024, hvor loven træder i kraft.

kommer en

for en

har stillet nogle af de centrale spørgsmål til Danmarks Lærerforening – og noget tyder på, at du måske kan skyde en hvid pind efter bededagslønnen.

Bedre ventilationsanlæg i folkeskolerne kan spare samfundet for sygedage til en værdi af godt en milliard kroner, vurderer professor i indeklima.

Frisk luft i klasserne kan spare samfundet for en kvart store bededag

ORD

Jesper Knudsen

I runde tal kan samfundet tjene fire milliarder kroner, hvis vi afskaffer store bededag, hævder regeringen. Forklaringen er, at flere danskere kommer på arbejde, og dét er der penge i for den danske stat.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en række økonomer fra konsulenthuset Incentive har foretaget et lignende regnestykke, der viser, hvordan mere frisk luft i skolerne kan nedbringe sygefraværet så meget, at kommuner, stat og borgere tilsammen kan spare et sted mellem en halv og en hel milliard kroner. Et beløb, der i nutidig målestok altså kan løbe op i en kvart store bededag. Det fortæller Jørn Toftum, der er professor ved DTU Sustain og medforfatter til rapporten, der udkom i 2019.

“Vi ved, at hyppig udskiftning af luften har en stor betydning i forhold til at nedbringe

smitterisikoen for luftbårne sygdomme som RS-virus, covid-19 og influenza, og der er ingen tvivl om, at der er mange penge at spare ved at nedbringe sygefraværet igennem et bedre indeklima”, siger Jørn Toftum.

I rapporten kan man således læse, at borgere, kommuner og staten tilsammen kan spare 1.904 kroner om året per elev ved at forbedre indeklimaet i skolerne til det mest optimale niveau. For lærere lyder fortjenesten på 1.287 kroner om året. Ganger man de beløb med antallet af elever og lærere i de danske skoler, lander man på et resultat på den gode side af en milliard, forklarer Jørn Toftum. Han understreger, at beregningerne er forbundet med mange usikkerheder, og at beløbet derfor også kan ende med at være det halve.

At der er store besparelser ved friskere luft i klasserne, blev for nylig bekræftet af en stor

SKOLER I UDLANDET RYKKER

I Boston i USA har bystyret installeret tusindvis af CO2-målere i alle klasselokalerne på byens skoler.

Målingerne ligger tilgængelige på nettet, så alle kan se dem.

I Holland er alle landets 9.000 skoler fra i år forpligtet til at opsætte CO2-målere i klasselokalerne.

I Storbritannien gav coronapandemien anledning til, at der blev sendt 8.000 luftrensere og 400.000 CO2målere ud til skolerne.

Kilde: Utdanningsnytt.no

italiensk undersøgelse. Sidste år publicerede et hold forskere resultaterne fra en undersøgelse af 10.000 italienske klasseværelser, hvoraf 316 havde mekanisk ventilation. Ventilationsanlæg reducerede risikoen for at blive smittet med luftbårne sygdomme med hele 80 procent, fortæller Jørn Toftum.

VI INDÅNDER HINANDENS UDÅNDING

Når smitte og frisk luft hænger tæt sammen, er forklaringen, at luftbårne sygdomme blandt andet smitter gennem bittesmå partikler, såkaldte aerosoler, der stammer fra vores udånding. De mindste aerosoler kan bevæge sig på tværs af et klasselokale og hænge i luften i op til 30 minutter, på samme måde som vi kender fra for eksempel cigaretrøg, forklarer Jørn Toftum. Da vi genbruger cirka fem procent af luften i et lokale, indånder lærere og elever altså hinandens udånding.

Den mest effektive måde at mindske smitterisikoen på er ifølge professoren derfor at tilføre mere udeluft til rummet – det vil sige fortynde indholdet af smitsomme aerosoler i luften. Da influenzasæson ofte rimer på lave udendørstemperaturer, er det sjældent muligt af have vinduerne stående åbne hele dagen. En form for styret ventilation er altså i realiteten den eneste gangbare måde at sikre en god luftkvalitet på i klasserne.

Hos KL er man bevidst om, at de danske skoler over en bred kam trænger til en indeklimaopgradering. Børn og skole-chef Peter Pannula anerkender, at kommunerne har et efterslæb på vedligeholdelsen af folkeskolerne.

“Selv om kommunerne de sidste ti år har prioriteret omkring en femtedel af de samlede anlægsmidler til nybyggeri og vedligeholdelse af netop skoler, er vi underlagt et anlægsloft, der gør, at vi ikke bare kan renovere løs. Derfor har KL også i flere år argumenteret for, at

kommunerne skal have lov til at investere mere i anlæg, og det mener vi fortsat, at der er stort behov for”, skriver Peter Pannula i et mailsvar.

NYT STUDIE PÅ VEJ I DANMARK

På DTU vil forskerne gerne blive endnu klogere på, hvordan vi får et bedre indeklima i de danske skoler. Jørn Toftum fortæller, at han har haft et forberedende møde med blandt andre professor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut om et dansk forskningsprojekt.

“Vi vil gerne gennemføre forsøg med luftrensning og ventilation tilsvarende de italienske studier, men på nogle få danske skoler.

Vores skal være mere styrede og skal undersøge effekten af forskellige metoder til at rense luften i klasserne”, fortæller han.

For selv om han mener, at der allerede er argumenter nok for at forbedre indeklimaet i skolerne, håber han, at mere viden om sammenhængen mellem ventilation og smittespredning kan få politikerne til at se endnu en god grund til at handle.

“I denne her vinter har der jo været RS-virus og influenza. Så selv om der er temmelig godt styr på corona for tiden, så dukker der jo hele tiden nye sygdomstilfælde og nye epidemier op” siger Jørn Toftum.

På Åvangsskolen i Rønne på Bornholm kan lærerne mærke forskel på luften i lokaler med og uden ventilationsanlæg. Arkivfoto: Verner Kjærsgaard

Anbefalinger

Fortalt til Caroline Schrøder/csc@folkeskolen.dk

Rapport Fordyb

Rigtig mange børn kan ikke klokken. Derfor kan det være en god ide at give eleverne et armbåndsur.

Et armbåndsur med visere kan lære børnene om tiden, og de kan få en fornemmelse for, hvor længe noget varer. Det kan forhåbentlig også hjælpe dem med at tage ansvar for mødetidspunkter.

Derudover er klokken også meningsfuld at beskæftige sig med i matematik i de mindste klasser. Om eleverne er sikre i klokken, kan også

Af Lis Zacho, lærer på Lindevangskolen og faglig rådgiver i matematik

Foto: Lars Just

bruges som en indikator for, om de er i risiko for at komme i matematikvanskeligheder.

Jeg har lige købt et armbåndsur til mit barnebarn, der hurtigt blev interesseret i, hvor viserne skulle stå, for at man kunne få aftensmad. Han er tre år gammel, men har allerede forstået, at når den grønne viser peger nedad, så er der mad.

Matematikdidaktik.dk er hjemmesiden, man som matematiklærer skal holde øje med. Hjemmesiden drives af Det Nationale Center for Undervisning i Matematik og indeholder alt det, man har brug for. For nylig er centret også begyndt at udgive podcast om matematik.

Jeg anvender siden til at blive klogere på det, jeg gerne vil arbejde med i matematiktimerne. Det er nemt at finde materialer om forskellige emner i matematik, så jeg kan blive opdateret fagligt. For eksempel har jeg læst om tidlig algebra. Ikke fordi jeg ikke kendte det i forvejen, men fordi jeg gerne ville vide mere.

Hjemmesiden har artikler om alt fra at regne med etcifrede tal til webinarer om teknologi og matematikundervisning med internationale navne. Personligt vil jeg gerne fremhæve artiklen om Pernille Ladegaard Pedersens ph.d.-afhandling om brøker, selv om den ikke er helt ny. Specielt pointen om, at brøker tager længere tid, end vi normalt giver dem i undervisningen.

matematikdidaktik.dk

I efteråret udkom Matematikekspertgruppens rapport ”Fællesudvikling af matematik” (en regeringsnedsat gruppe af uddannelseseksperter fra både praksis- og forskningsområdet, redaktionen). Rapporten sætter skarpt på de udfordringer, der er i matematikundervisningen i dag – helt fra grundskolen og op til de videregående uddannelser. Derudover bliver der også præsenteret en lang række anbefalinger til løsninger på matematikudfordringerne. Jeg har selv været en del af ekspertgruppen og været med til at skrive rapporten.

Lærere kan anvende rapporten til diskussioner på fagteammøder eller til inspiration til, hvilke løsningsstrategier der er relevante på ens egen skole, når elever og lærere kæmper for hårdt op ad den faglige matematikbakke.

Man kan også bare læse den og måske forstå sin egen virkelighed som matematiklærer lidt bedre.

Se de mange forslag til at løfte matematikfaget og få et link til rapporten på folkeskolen.dk/4676830

Hjemmeside Den ultimative side for matematiklærere

Lærfest 2023

19.-20. april

Tag på fagmesse i Aarhus, og få fyldt både hoved og taske med faglige smagsprøver og konkret inspiration.

– 140 udstillere af læremidler og andre resurser til din hverdag

– Dialog med producenter og redaktører

– Faglige og pædagogiske oplæg

– Dagsaktuelle debatter

– Netværk & videndeling

– Og konferencedag om skoleledelse*

*konferencen finder sted den 19/4 og koster 1000 kr.

Program & tilmelding på lærfest.dk Vi

Lektier er ikke den bedste vej til mere læring

Folkeskolelærer Annette Søndergaard Gregersen gav i mange år sine elever lektier for. “Læs kapitel 14, svar på alle spørgsmålene”. Faktisk var læreren så vant til at give lektier for, at hun accepterede den kontrollerende rolle, hun måtte indtage, når elever igen og igen mødte op i timen uden at have læst lektier.

Indtil hun på et tidspunkt begyndte at undre sig over, hvorfor hun gav de lektier for. Hun blev usikker på, om de faktisk gjorde eleverne klogere.

De tanker er i dag, mange år efter, blevet til flere forskningsartikler og undersøgelser om netop begrebet lektier. Annette Søndergaard Gregersen er i dag ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun i mange år har forsket i pædagogik og undervisning i fremmedsprog. Den 16. februar udkom hendes nye bog “Lektier”, som er en del af “Pædagogisk rækkevidde”-serien fra Aarhus Universitet.

Her argumenterer Annette Søndergaard Gregersen for, at vi helt dropper lektierne eller som minimum gentænker dem drastisk.

“Rigtig mange lærere og elever tænker lektierne som en nødvendig del af skolen. En nødvendig del af det at blive klogere. Og selvom forskningen på ingen måde kan bakke den påstand op, er traditionen så stærk, at vi fortsat holder fast i lektierne som det rigtige at gøre. Men ingen spørger hvorfor”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

LEKTIER GØR OS KLOGERE, GØR DE IKKE?

Traditionelt er lektier blevet brugt til at repetere viden fra undervisningen eller holde evner ved lige, for eksempel læsning. Lektier kan også være det, man ikke nåede i undervisningen.

Lektier hænger stædigt fast som en del af skolelivet, på trods af at forskning gang på gang viser, at de ikke virker. I en ny bog argumenterer forsker og læreruddanner for, at vi helt dropper lektierne eller som minimum gentænker dem drastisk.

Og ifølge Annette Søndergaard Gregersen er den tradition en stor del af problemet ved lektier.

Både dansk og international forskning peger på, at træningsøvelser og repetition i sig selv ikke øger elevernes læring. I 2006 undersøgte den amerikanske uddannelsesforsker Harris Cooper resultaterne af lektieforskningen fra 1987 til 2003, og han fandt ud af, at der særligt for de yngste elever ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem den tid, de bruger på lektier, og deres faglige udbytte. Forskningen viser, at lektier i sig selv altså ikke har nogen særlig betydning for elevernes læring, og jo mere repeterende opgaverne er, jo mindre motiverede er eleverne.

Annette Søndergaard Gregersen forklarer, at de elever, som forstår logikken og kan løse opgaverne, vil spurte igennem dem for at få det overstået. Men de reflekterer ikke over egen læring, og de er ikke motiverede til at lave mere. Værre er det dog for de resterende elever.

“De elever, som ikke forstår opgaverne, de forstår dem

jo ikke bedre af at få dem med hjem. Til gengæld har de fået et skår i selvtilliden, og man risikerer at skabe eller forstørre elevens følelse af, at skolen “kan jeg ikke finde ud af”.

I 2013 viste en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der ikke er en sikker sammenhæng mellem lektielæsning og elevernes faglige præstationer, og at betydningen af lektielæsningen er betinget af elevens socioøkonomiske baggrund.

I en undersøgelse fra 2015 ved Nationalt Videncenter for Læremidler satte tre uddannelsesforskere sig for at undersøge, hvilke typer opgaver elever bliver sat til at løse i undervisningen i dansk, matematik og naturfag, og hvordan eleverne løser dem. De undersøgte 460 opgavebesvarelser fra elever fordelt på 180 forskellige klasser, og de fandt ud af, at opgavetyperne primært bestod af repetitionsopgaver. Det var udfyldningsopgaver som for eksempel opgaver i elevopgavehæfter.

De tre skoleforskere understreger, at opgaverne var kedelige for mange elever. Og selv om den specifikke undersøgelse handlede om opgaver i undervisningen og ikke derhjemme, er det de samme mønstre, der gælder for lektier, mener Annette Søndergaard Gregersen.

“Lektier for lektiers skyld giver ikke mening. Hverken tiden eller mængden har betydning for, om eleverne lærer noget. Til gengæld ser det ud til, at lektier kan have en betydning, hvis opgaven er motiverende for eleven, fordi den har en undersøgende karakter. De traditionelle lektier burde være afgået ved døden for længst”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

ELEVER STOLER BLINDT PÅ LEKTIER

“Man bliver altid bedre, når man laver sine lektier”, siger Mohammed fra 3.a i et interview med tre andre elever. Et interview, som Annette Søndergaard Gregersen gennemførte i forbindelse med et forskningsprojekt om lektiecaféer, der opstod på mange skoler som følge af folkeskolereformens krav om lektietid på skolerne (se artikel side 23).

“Man lærer også noget, selv om det er kedeligt”, supplerer eleven Anna.

Annette Søndergaard Gregersen blev overrasket over, hvor trofaste eleverne var i forhold til lektier. Også de elever, som havde vanskeligheder ved lektierne, vaklede sjældent i troen på, at lektierne er rigtige og gode.

Elevernes svar er et godt eksempel på den stærke lektiekultur, påpeger Annette Søndergaard Gregersen.

“Det er en fastgroet del af mange børns skoleliv, at får man læst sine lektier, så er man blevet bedre til et fag. Ikke en eneste af de elever, jeg interviewede, stillede nogensinde spørgsmål ved, om de gav mening. Heller ikke selv om de helt personligt oplevede udfordringer ved lektierne”.

FORÆLDRE NÆRMEST FORLANGER LEKTIER

Det er den samme historie med forældrene. Da Annette Søndergaard Gregersen var lærer og i en periode stoppede med at give lektier for, oplevede hun, at forældrene begyndte at klage. De frygtede, at manglen på hjemmearbejde var et tegn på, at deres børn ikke lærte noget. At undervisningen var useriøs.

“Mange er tilhængere af lektier, ikke på grund af det faglige, men fordi de mener, at lektier lærer elever om ansvar og at udvikle gode studievaner”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Men problemet med det argument er, at der altid vil være elever, der ikke har en positiv oplevelse af og muligheder for at lære af de givne lektier, siger Annette Søndergaard Gregersen. Mens en type elever har en baggrund og opvækst, der gør det nemt at skrabe de gode lektievaner til sig, vil det for andre typer elever være én lang kamp.

“Mange taler om, at eleverne skal lære at tage ansvar. Og det er jo meget fint for dem, som gør det naturligt. Men vi har som voksne

”Mange er tilhængere af lektier, ikke på grund af det faglige, men fordi de mener, at lektie lærer elever om ansvar”.

Annette

Søndergaard Gregersen, docent på Københavns Professionshøjskole

et ansvar for, at alle eleverne kommer ud af skolen med en tro på, at de kan lykkes i livet. Og når vi alle ved, at der altid er elever i klassen, som ikke vil lykkes med lektierne, hvorfor så holde fast i dem?”

TÆNK LEKTIER IND I UNDERVISNINGEN

Gode lektier lægger op til refleksion og undersøgelse, viser både den internationale forskning og Annette Søndergaard Gregersens egen. Lektierne bliver dermed opgaver, der nærmere kan karakteriseres som aktiviteter.

Og allerbedst ville det være at inkludere dem i undervisningen, så alle elever fik et godt udbytte, mener Annette Søndergaard Gregersen.

“Jeg hører tit, at lektier er nødvendige for at nå alt det, der står i årsplanen. Men der er flere ting, man kan gøre for at skære ned på lektierne og i stedet øge læringen og fordybelsen i selve undervisningen”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Forskeren henviser til den stilladserende undervisningsmetode, hvor man langsomt bygger elevernes viden op om det, de allerede ved. Annette Søndergaard Gregersen foreslår, at man deler undervisningen op i tre faser:

Den første fase inddrager elevernes egen viden om emnet. Det kan være en slags brainstorm, hvor elever kan fortælle, hvad de ved eller synes. Anden fase, under-fasen, er selve kerneundervisningen, hvor læreren inddrager elevernes input og sætter det på spil i forhold til emnet. Her kan indlægges elevopgaver, hvor eleverne skal ud at afprøve eller undersøge noget i forhold til emnet – gerne udenfor. I den tredje efter-fase skal den samlede viden anvendes i en slags evaluering. Evalueringen kan bestå af forskellige aktiviteter, eksempelvis elevfremlæggelser af et analogt eller digitalt produkt eller en quizlet eller kahoot, som giver læreren indblik i elevernes læring.

Det gode ved trefasemodellen, fortæller Annette Søndergaard Gregersen, er, at den er en indbygget samtale med eleverne om meningen med undervisningen. På den måde kan eleverne nemmere tage ejerskab over forløbet, og læreren får et godt overblik over elevernes viden og motivation.

“I meget klassisk undervisning står læreren og taler til eleverne. Her forstår læreren hensigten og målet med undervisningen, og nogle elever vil også gøre det, men mange elever gør ikke. Jeg opfordrer til, at man tager samtalen om meningen med undervisningen. På den måde vil man også få flere elever med, hvis man så alligevel vil give lektier for”.

Annette Søndergaard Gregersen opfordrer til, at man i sit lærerteam eller på skolen generelt tager en diskussion om, hvorfor og hvordan man giver lektier for.

“Forskning viser, at lektier ikke er den bedste vej til mere læring. Til gengæld ved vi, at undersøgende aktiviteter med masser af bevægelse og gruppearbejde motiverer stort set alle elever. Og hvem siger, at faglig fordybelse skal være stillesiddende?”

emo@folkeskolen.dk

6 TIP TIL GODE LEKTIER

Annette Gregersen råder til at minimere lektierne i skolen så meget som muligt. Hvis man alligevel giver dem for, så sørg for at kunne tjekke disse seks ting af:

Lad lektier indgå i dine didaktiske og pædagogiske overvejelser. Giv aldrig lektier for for lektiers skyld. Eleverne bliver ikke klogere af at løse opgaver derhjemme, så lektierne skal have et mål og indeholde muligheder for at reflektere eller undersøge.

Arbejd med aktiviteter af undersøgende og reflekterende karakter. Tænk lektier som en udvidelse af de opgaver eller det gruppearbejde, som lige så godt kunne foregå i skoletiden. Det vil give eleverne mening, at de skal gå hjem og undersøge noget, de har lært i skolen. For eksempel når eleverne har lært om målestok i matematik, kan de gå hjem og måle deres værelse og tegne det i et bestemt målestoksforhold.

Variér lektierne i både form og indhold for at fastholde elevernes motivation og interesse.

Match sværhedsgraden til elevernes forskellige faglige niveauer, så elever bliver både tilpas understøttet og udfordret. Giv eleverne mange valgmuligheder, så lektierne automatisk bliver differentierede. Nogle opgaver kan være nemmere og mere overskuelige end andre, og på den måde kan eleverne selv være med til at vælge mellem opgaver, de ser som passende for dem selv. Og på den måde minimerer du risikoen for fiaskofølelsen.

Begrund og forklar lektiernes mening – både for klassen og for den enkelte elev. Typisk ser vi lektier som meningsfulde i sig selv og noget, der ikke behøver diskussion. Men det giver rigtig god mening at fortælle, hvad man tænker med lektierne, også i relation til undervisningen i klassen.

Giv meningsfuld feedback. Ros som “Du er dygtig” eller “Hvor er det flot” er ikke nødvendigvis givende for eleven. Giv konkret feedback som “Sikke en spændende indledning med mange tillægsord” eller “Du holder en god orden i dine noter”.

Voxpop

Lærere er bevidste om gode og dårlige lektier.

”STOD DET TIL MIG, VAR DER INGEN LEKTIER”

Anders Peter Nielsen

Arbejder p.t. som konsulent og udvikler af undervisningsmateriale, men har undervist i dansk og billedkunst i udskolingen i Københavns Kommune. Privatfoto

”Jeg møder stadig lærere, som giver gammeldags lektier for, altså: ’Løs de her sider i stavevejen, eller løs de her opgaver i matematik’. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg ved jo godt, hvilke elever der klarer det uden problemer, og hvilke elever der kæmper. Og så skal jeg stå der i klassen og spørge: ’Hvor mange har læst lektier?’ og begynde at tænke undervisningen helt forfra, ud fra hvad de fortæller eller prøver at bilde mig ind. Lærer-elev-relationen bliver påvirket negativt, fordi eleverne risikerer at blive udskammet og får dårlig samvittighed over ikke at have læst dem, og sådan en relation vil jeg ikke være med til at skabe. Så er det bedre at starte et sted, hvor alle har samme udgangspunkt.

Det er svært at komme helt væk fra lektier, for både elever og forældre har så store forventninger til det, at de på en eller anden måde bliver nødt til at være der. Kulturen er simpelt-

hen så stærk, og både forældre og lærere tror, at lektier er lig med højere faglighed. Men min undervisning i et fag bliver ikke bedre af, at jeg giver lektier for. Tværtimod er det mit ansvar at sørge for, at eleverne forstår undervisningen og synes, det er sjovt, når de er i skolen. Jeg hører tit lærere, der siger, at lektier er med til at forberede elever til gymnasiet. Men hvad er værdien af lektier så for de mange elever, som man ved på forhånd ikke kan løse opgaven? Og der vil altid være elever, som ikke kan få hjælp hjemmefra.

Jeg har altid sagt, at elever skal læse 20 minutter om dagen, men det skal være frivilligt og for fornøjelsens skyld. Gode lektier er for mig sjove opgaver, som spiller ind i den gejst, som eleverne har fået fra undervisningen. Det skal være frivilligt og give eleverne rum til at reflektere”.

”For mig er det vigtigt at tilrettelægge lektier, som er funktionelle og giver mening. Jeg kunne aldrig drømme om at få eleverne til at lære kongerækken, for motivationen vil ikke være der, og over halvdelen vil ikke få det gjort. Til gengæld bruger jeg lektier på den måde, at eleverne for eksempel skal læse op på en vigtig historisk person før den lektion, hvor jeg alligevel gennemgår personen. Så bruger jeg deres viden om, hvad de har lært på forhånd, til at drible videre, og samtidig undgår jeg også, at forudsætningerne bliver ulige.

Når det er researchlektier, er det automatisk differentieret. Selvfølgelig kommer vi ikke uden om, at lektier i nogle tilfælde skaber eller i hvert

fald udstiller uligheden. Men det gør ikke altid så meget, og nogle gange er det sundt for eleverne at lære, hvordan alle lærer forskelligt. Så bruger jeg energi på at sætte eleverne i grupper, så deres forskellige evner kan spille sammen. Nogle er måske dårlige til at huske årstal og historiske personer, men så er de gode til at finde gode kilder på nettet eller skabe godt samarbejde. Jeg synes ikke, at man helt bør droppe lektier for at være sikker på, at så ved alle det samme. Det er en slatten holdning. Eleverne skal lære at strukturere deres tid, og at det er en god ide at være forberedt. Det at modtage læring sker ikke kun i lektionen, for man går i skole for sin egen skyld, ikke for skolens”.

”MAN KAN GODT GIVE LEKTIER FOR UDEN AT LADE ELEVER I STIKKEN”

Tobias Zimling Kristiansen

Underviser i historie i udskolingen på Gentofte Skole Privatfoto

Forsker: Drop reformens lektietid

For første gang i Danmarks skolehistorie blev lektier i 2015 skrevet direkte ind i folkeskoleloven. Reformen indebar nemlig et krav om, at der skulle afsættes tid i skolen til lektier enten i form af lektietidslektioner eller som en del af den almindelige fagundervisning. Tanken var blandt andet, at elever med forældre uden overskud, tid eller færdigheder til at bakke op om hjemmearbejdet ville få de samme muligheder som de mere resursestærke elever, når lektielæsningen foregik i skolen.

Den hypotese har forsker Annette Søndergaard Gregersen undersøgt. Mellem 2016 og 2018 har hun og hendes forskerteam besøgt tre forskellige skoler og observeret 21 forskellige klassers lektietider. Hun fortæller om et mønster, hvor eleverne i klassen eller på holdet endte i to lejre.

Eleverne i den ene lejr koncentrerede sig uden problemer om det arbejde, de havde foran sig. Enten alene eller med en makker eller

flere. Eleverne i den anden lejr havde svært ved at koncentrere sig, og nogle endte med at lave noget helt andet eller blive forstyrrende for fællesskabet.

“Selvom lektierne er rykket over i skolen, så kræver det enormt meget selvstændighed for eleverne at få dem lavet. De elever, der havde mest succes med lektierne, klarede dem typisk hurtigt og i et godt samspil med læreren. Men jeg er ikke klar over, om de elever blev fagligt udfordret”, siger Annette Søndergaard Gregersen, der er ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og aktuel med bogen “Lektier”.

FLERE INTEGRERER LEKTIERNE I FAGUNDERVISNINGEN

Forskeren ved selvsagt ikke, om den halvdel af eleverne, som ikke havde udpræget succes med lektielæsningen, er de samme

elever, som ville have kæmpet med eller helt forsømt lektierne, hvis de skulle læses derhjemme.

“Men det ser ud til, at selve det at flytte lektierne hen i skolen ikke i sig selv hjælper de fagligt udfordrede elever. De, der er dårligt stillede derhjemme, er lige så dårligt stillede i skolen”.

Annette Søndergaard Gregersen tror altså, at den sympatiske ide fra reformen om at udligne faglige og sociale forskelle blandt eleverne ved at flytte lektier hen i skolen næppe er lykkedes. Desuden endte mange af eleverne med at have en del lektier, de skulle læse derhjemme, også selvom de havde fået tid til det i skolen, fortæller Annette Søndergaard Gregersen.

Skolerne kunne efter reformen selv vælge, hvordan de ville lægge den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse. Og flere og flere skoler vælger faktisk at integrere lektieti-

ORD

Emilie Palm Olesen

Med folkeskolereformen blev der vendt op og ned på begrebet lektier. Lektierne skulle læses i skolen, for det ville udligne faglige og sociale forskelle. Men realiteten er en anden, siger forsker og anbefaler at droppe selvstændige lektioner med lektietid.

den i selve fagundervisningen, viser rapporten “Kortlægning af skoledagens længde”, som er udkommet årligt siden 2017 og senest i 2020.

I skoleåret 2020/2021 valgte over halvdelen af skolerne, omkring 55 procent, at integrere lektierne i fagundervisningen. I 2017 var tallet cirka 42 procent.

Og noget tyder på, at det giver god mening at lægge lektier og den faglige fordybelse ind i den almindelige undervisning. Forskning viser nemlig, at denne tilgang øger elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik, ifølge en følgeforskningsrapport, der udkom i 2021. Omvendt siger rapporten, at særskilte lektielektioner ikke gør nogen mærkbar forskel for elevernes karakterer.

JO MERE UNDERVISNING, JO BEDRE

Der var stor forskel på, hvordan skolerne og klasserne, som Annette Søndergaard Gregersen besøgte i sin forskning, løste lektietiden. Men hun oplevede, at mange af lærerne gik til opgaven på en traditionel måde. Eleverne skulle løse opgaver fra et klassesæt i mange tilfælde, og så kunne man få en stjerne på arket, når man var færdig. Hvis lektietiden lå sidst på dagen, var der typisk flere elever, som gik, så snart de måtte.

I en klasse beskriver Annette Søndergaard

Gregersen, at eleverne brød ud i jubel, da læreren meddelte til slut, at de ikke havde lektier for til om mandagen. Og så løb eleverne ud for at få en god plads på fodboldbanen.

“Der var undtagelser, men generelt oplevede lærerne lektietiden som noget, der var meget op til eleverne. Det var i høj grad elevernes ansvar, at det gik godt, og at opgaverne blev løst”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Faktisk oplevede hun de mest succesfulde lektielektioner som dem, hvor læreren eller lærerne var aktive vejledere, gik rundt og hjalp eleverne, og arbejdet foregik som aktiviteter i grupper. Gerne opgaver, som relaterede sig tæt til den almindelige undervisning.

“Det var helt tydeligt, at både lærere og elever havde det bedste udbytte af lektietiden, når der var rigeligt med samspil, og eleverne var motiverede og kunne se en mening med opgaverne”, siger Annette Søndergaard Gregersen, der opfordrer lærere og ledere til at starte en diskussion om deres brug af lektier:

“Tænk over, om I ville nå det samme eller mere, hvis fagundervisningen blev tænkt lidt om og i stedet inkluderede den faglige fordybelse. I mine øjne vil det give mening helt at stoppe med at tale om lektier og i stedet tale om aktiviteter i den almindelige undervisning”.

emo@folkeskolen.dk

STOF TIL EFTERTANKE

Læs anmeldelse af Annette Søndergaard Gregersens bog “Lektier” på side 44 i dette blad.

”I mine øjne vil det give mening helt at stoppe med at tale om lektier og i stedet tale om aktiviteter i den almindelige undervisning”.

Annette Søndergaard Gregersen, docent, Københavns Professionshøjskole

Af Lis Zacho, lærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/matematik

Foto: Lars Just

Matematik – det er noget, vi taler om

Matematik er så meget mere end opgaveløsning. Gode matematikholdige samtaler skaber også læring og motivation.

En struktureret samtale om matematik. En samtale med udgangspunkt i noget, der lige er sket. En god snak om vejret og negative tal. Det er altid relevant at have en samtale om matematik med eleverne.

Jeg underviser i matematik og teknologiforståelse. Og det var 3. klasses tur til at lære at kode spil i Scratch. For at holde styr på pointene skal eleverne producere en variabel, som de navngiver score. I 3. klasse er man ikke velbevandret i variable, men en kort samtale omkring variable som en score, der ændrer sig efter bestemte hændelser, var egentlig meget naturlig. Det var en del af en interessant kontekst, og det gav mening for eleverne.

Den gode oplevelse derefter var at opleve eleverne samtale om variable, igen som en fuldstændig naturlig ting. Noget, de havde behov for, og et fint og nyttigt redskab for dem. En af pigerne kommer hen til mig og siger: “Jeg har to forskellige scorer, for jeg satte bare en ny variabel ind til spøgelset”. Derefter ville flere anvende forskellige

variable, og den store variabeljagt gik i gang. Hvor kunne man sætte en variabel ind, der talte point. Jeg kastede mig sammen med eleverne ind i variabelkampen. Hvor kunne man anvende variable i spilkoden? Hvad betyder variable? Kan man finde variable andre steder? Hvad kan man anvende variable til? En fin og meningsfuld samtale med eleverne i 3. klasse om matematik og variable.

Matematikundervisning er også skriftlig løsning af opgaver og problemstillinger. Men det er bare nemmere for eleverne at lære matematik, når man også anvender andre muligheder. Når samtaler, rollespil, praktiske værksteder, digitale teknologier, konkurrencer, undersøgelser i lokalområdet, aviser og nyhedsprogrammer, forsøgsstationer i klasseværelset og så videre bliver en del af den normale matematikundervisning.

Elevernes motivation for matematikundervisningen er ikke altid i top. Vi skal nok undersøge fagets muligheder i fællesskaber på skolen og se på den lokale matematikkultur. Gode ideer modtages rigtig gerne.

“Matematikundervisning er også skriftlig løsning af opgaver og problemstillinger. Men det er bare nemmere for eleverne at lære matematik, når man også anvender andre muligheder”.

Lærernes retssikkerhed skal styrkes

DLF

MENER AF

THOMAS

ANDREASEN,

formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i

Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Vores fagblad har den seneste tid skrevet historier om lærere, der bliver uberettiget afskediget efter anklager eller pres fra forældre, og om ledelser, der handler i panik og fyrer lærere, fordi de ikke ønsker en sag. Vigtige historier, der har stor betydning for lærernes arbejde.

Det er en tendens, vi i stigende grad møder i Danmarks Lærerforening. Vi har flere sager, hvor lærere er blevet uretmæssigt afskediget på baggrund af elev- eller forældreanklager.

Skolelederformand Claus Hjortdal sagde det selv i et interview til fagbladet Folkeskolen: Hvis forældrene brokker sig tilstrækkeligt, bøjer systemet sig. Hellere fyre en lærer og betale det, det koster, end at få en sag.

Tendensen har store konsekvenser på skolerne. Lærerne er bekymrede for deres retssikkerhed, og det giver en utryghed, der smitter af i hverdagen. Vi hører fra lærere, som føler, at de skal beskytte sig selv ved at ændre deres måde at være sammen med eleverne på. Nogle er mere tilbageholdende i relationerne eller undgår helt at røre ved eleverne. Andre ser sig om efter et andet arbejde, fordi de føler sig usikre og utrygge.

En del af udfordringen ligger i de uklare regler, der ligger i ordensbekendtgørelsen. Lærerne må “i fornødent omfang” anvende magt for at forhindre elever i at øve vold mod sig selv eller andre. Men reglerne er svære at an-

vende i praksis. For hvornår er eleven egentlig til fare for sig selv, sine klassekammerater eller sin lærer? En beslutning, som skal træffes her og nu, når situationen opstår, og hvor der ikke er tid til at spørge andre til råds.

Vi har behov for mere tydelige regler, som lærere, ledere og forældre kan læne sig op ad. Derfor er Danmarks Lærerforening sammen med Skole og Forældre, Skolelederforeningen og Danske Skoleelever blevet enige om at foreslå den nye minister, at ordensbekendtgørelsen skal opdateres.

Vi ser, at det gør en positiv forskel, når ledelsen er tydelig og tager de svære samtaler, når der kommer beskyldninger eller anklager mod en lærer. Det giver tryghed for alle. Vi ser desværre også, at ledelsen ikke altid tager de nødvendige samtaler med lærere og forældre og i stedet alene taler med forvaltningen. Men der er rent faktisk brug for, at man sætter sig sammen og får talt situationen igennem. Hvad var det, der skete? Hvad er lærerens forklaring?

Der skal være tydeligere regler, der sikrer, at beskyldninger og klager undersøges grundigt, før en lærer kan afskediges.

Skærm amok

”Nu står vi her, med en folkeskole, der minder mere om en kontorarbejdsplads for børn end om en skole, alle de analoge materialer er kørt på lossen, lærerne kan snart ikke huske, hvordan man underviser uden skærme, og børnene aner ikke, hvad de går glip af”.

NIELS CHRISTIAN SAUER

”Har selv siddet i maskinrummet, hvor millioner og atter millioner er blevet brugt på at øse devices ud på skolerne, for det skulle jo nødig hedde sig, at skolen haltede bagefter. (…) Men debatten må ikke blive ensidig eller polariseret. Skærmene kan vi ikke undvære. Elevernes læring og kreativitet stimuleres i højere grad end nogensinde gennem forskellige programmer og apps, men der bør være bedre balance end i dag”.

ZEKI LAURENT SADIC

”Børn i dag elsker at lave noget kreativt med hænderne. Der er ligefrem børn, som hellere vil lave opgaver på papir frem for elektronisk eller frem for at se en film i klassen. De skal have noget konkret i hænderne. Folde, klistre og skabe viden. Det skal der være mere tid til, fordi det skaber glæde og læring”.

KENNETH MANDRUP

Uddrag af kommentarer til blogindlægget: “Hvordan skærmer man elever (og forældre) mod for megen skærm?” bragt på folkeskolen.dk

“Hvornår er eleven egentlig til fare for sig selv, sine klassekammerater eller sin lærer?”

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skoletur i 2023

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 59 års erfaring

Jeg har en drøm,

Mattias Tesfaye

Vejledningen i grundskolen har siden 2014 handlet om at tale med den 1/3 af eleverne i 8. klasse, som ikke vurderes parate til en ungdomsuddannelse – og siden loven om parathedsvurderingen blev indført, har de parate elever selv skullet reflektere sig frem til egne styrker, interesser og muligheder igennem de lovmæssige vejledningsaktiviteter i udskolingen. Jeg har en drøm om, at jeg igen får mulighed for at tale med alle elever i udskolingen om deres kommende uddannelsesvalg.

Karrierelæring og individuelle samtaler med en vejleder skal ikke kun være forbeholdt de elever, der har svært ved at gå i skole, lider af skolevægring, eller som har faglige udfordringer. Vejledningen skal også være for de elever, der trives fint i skolen, men har svært ved det at beslutte sig og har brug for at få uddannelseslandskabet nuanceret før snakken med deres forældre.

I 2021 prøvede Venstre at give eleverne mulighed for at tale med deres uddannelsesvejleder igen, da man forsøgte at indføre tilbud om uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse, men forslaget blev forkastet af Folketinget. Jeg blev derfor håbefuld

på min professions vegne, da jeg læste, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) “ikke er tilfreds med, at man har over 12.000 undervisningstimer i den danske skole, og så ved familierne stadig ikke mere om, hvad der er af muligheder efter sommerferien”. Her ligger en åbenlys mulighed for at styrke både den kollektive og den individuelle vejledning.

Vi, der arbejder med grundskolevejledning, oplever til stadighed, at unge, der på papiret er uddannelsesparate, enten vælger per automatik eller er meget i tvivl om deres uddannelsesvalg, men som loven er i dag, må vi ikke tilbyde individuel vejledning. Også Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever, giver udtryk for, at udskolingseleverne er klædt dårligt på til at vælge, hvilken vej de skal bevæge sig ud ad efter folkeskolen, og at samtale med uddannelsesvejleder derfor skal gøres obligatorisk.

Mattias Tesfaye, jeg har en drøm om, at vi vejledere i grundskolen kan få lov til at kvalificere køkkenbordssamtalerne om uddannelsesvalget med alle unge og deres forældre.

Byer i Europa fra kr. 1.698,-

fra kr. 978,5 dage/4 nætter Krakow

3 dage/2 nætter Hamborg fra kr. 1.830,- 6 dage/3 nætter

fra kr. 2.088,- 5 dage/4 nætter Dublin

Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63

group@benns.dk www.benns.dk/studietur

Skolerejser med tryghed

London er altid et hit på skolerejsen! Byen byder på alverdens museer, spændende bygninger og kvarterer. Gør klar til en tur med store oplevelser!

Oplev London 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.998

Kontakt en rejserådgiver

på 70 22 88 70

alfatravel.dk

STINE NEDELKOVSKI, vejleder, UU København

Nu lykkes det endelig at gennemføre afgangsprøverne i de praktisk-musiske fag. Efter tre års udsættelser kører valgfagsprøverne, og de skoler, der afsluttede fagene til jul, har netop været i gang. På Lindehøjskolen spillede to grupper deres lærere og censor til smil og tårer. Og i den mundtlige del kunne eleverne dupere lærerne med en ny musikgenre.

FOTO Nanna Navntoft

KLANGEN AF EN VALGFAGSPRØVE

Ingen af eleverne har spillet instrumenter før valgholdet i 8. klasse, og flere havde ikke musik som førstevalg. Men det kan absolut ikke høres, nu hvor de med cool seriøsitet for sidste gang tjekker alle ledninger og lydniveauer og giver den maksimal gas på klaver, trommer, elguitar, bas, keyboard og sang. Eleverne på Lindehøjskolen i Herlev har selv valgt musiknumrene, fået vejledning fra lærerne og haft fri adgang til musiklokalet de sidste 14 dage op til prøvedagen.

Da lærere og censor er færdige med at pifte, klappe og rose, går de til et klasseværelse, hvor eleverne har en halv time til at fortælle om deres musikvalg og give et oplæg om henholdsvis musikhistorie og musikanalyse, som de to grupper har trukket. Den ene gruppe står lidt stærkere ved instrumenterne end i den mundtlige fremlæggelse. Med den anden er det omvendt. Men begge grupper ender med flotte 12-taller, krammer deres musiklærer og går høje fra deres allerførste eksamen.

“Det eneste dårlige er, at jeg kommer til at savne musik helt vildt”, siger en af pigerne på vej ned ad gangen.

ORD Pernille Aisinger

Eleverne har selv valgt deres musikstykke, instrumentet, og hvordan der skal instrumenteres. Hanna har lært at spille elguitar undervejs i valgfaget.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for musiklærere på folkeskolen.dk/musik

Eskild er nervøs og stille, indtil han får mikrofonen i hånden.

”Blandt nye genrer er jeg for eksempel glad for bedtime rock”, fortæller en af pigerne. Det må hun forklare nærmere, og det tager kegler, for genren er ny for lærerne.

Pigerne har fundet sammen fra to klasser, og ingen af dem har spillet instrumenter før. Men i gruppen støtter de hinanden gennem hele eksamen.

Det er anden gang, at Søren Flindt og Louise Rosing-Schow og censor Ruben Engelhardt har elever til eksamen. De er enige om, at de er mindre hårde i deres bedømmelser i år, hvor erfaringen har givet dem mere overblik.

Clea er ikke den, der taler mest til den mundtlige prøve, men det bliver til fulde opvejet af hendes præstation med mikrofon og bas.

Den anden gruppe har trukket musikananalyse, og da Mikkel ikke har kunnet researche sig til meget baggrund om deres musikstykke, giver han til gengæld en personlig analyse af, hvad det betyder for ham.

Begge grupper går fra prøven to centimeter højere, end da de kom. Den første centimeter kom ved lærernes bifald, og den anden da de fik karakterer og feedback.

Kan man tale sig til et 12-tal i de praktiske fag?

Valgfagene madkundskab, billedkunst, musik og håndværk og design skulle sikre mere praksisfaglighed og større søgning til erhvervsuddannelserne. Men spørgsmålet er, om vi er kommet tættere på de mål med de fire afgangsprøver, der sætter første stempel i nakken på unge mennesker. Noget tyder på, at det endnu en gang er de boglige elever, der løber med anerkendelsen.

Der er noget dragende ved at se en god håndværker arbejde. For et par uger siden var Lauritz fra Bakkegårdsskolen i Gentofte i gang med afgangsprøven i madkundskab. Med huen godt ned i panden pocherede han æg, marinerede grøntsager, panerede sild og bagte grønkålsvafler. Aldrig i tvivl, aldrig distraheret nød han arbejdet i fulde drag.

Alligevel gik Lauritz fra prøven med “et gok i nødden” – hans lærers ord – fordi Lauritz ikke kunne sætte ord på sine kulinariske kundskaber, og det er halvdelen af bedømmelsen i prøven. Som hans lærer, Steven Camphausen, sagde: “Det her viser, præcis hvad jeg mener, når jeg

siger, at det er en lorteprøve for de elever, som elsker at lave mad og er megagode til det, men ikke kan udtrykke det teoretiske. Så får de heller ikke lov til at få et 12-tal her. Det skulle jo netop være deres chance for at shine”.

Madkundskab er et af fire praktisk-musiske valgfag i 7.-8. klasse med afgangsprøve, som blev indført i 2019. Samtidig dukkede det lille nye ord “praksisfaglighed” op i skolen som løsningen på en række problemer: Lav søgning til erhvervsuddannelserne, selv om arbejdsmarkedet skriger på faglært arbejdskraft. Elever, der i en evaluering af skolen efter reformen efterlyste virkeligheds-

nær, praktisk, sansebaseret undervisning. Et politisk behov for at distancere sig fra den udskældte målstyring. Og forskere, som hægtede præstationsræs og akademisering sammen med eksploderende stress og angstkurver og samtidig kaldte kreativitet og innovation for nogle af fremtidens vigtige kompetencer.

Der fulgte ikke en klar definition af begrebet praksisfaglighed med, men politikere såvel som arbejdsgiverorganisationer, lærerstuderende og elever stemte alle i med, at der skulle mere af det ind i folkeskolen.

Politisk indgik man mellem 2018 og 2020 tre aftaler for at få praksisfagligheden ind i uddannelsesparathedsvurderingen, i projektopgaven og som en dimension i alle fag. Samtidig udvidede man timetallet til håndværk og design og indførte et obligatorisk toårigt valgfag i 7.-8. klasse, som skal afsluttes med afgangsprøve, der tæller med på afgangsbeviset.

Aftalerne understreger fire formål: 1) en anvendelsesorienteret tilgang til de enkelte fags mål, 2) erhvervsrettethed ved at styrke elevernes kendskab til forskellige erhverv og uddannelser, 3) styrkelse af folkeskolens almendannende formål og det 21. århundredes kompetencer og 4) de praktisk-musiske fags selvstændige værdi.

Grundlæggende skal valgfagene altså både få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, være mere dannende og mere praktiske, forberede dem til det, vi ikke ved, de skal kunne i fremtiden, og så blive ved med at holde fast i deres fire respektive – og ret forskellige –værdier som fag.

HAR LÆRERNE DE NØDVENDIGE KOMPETENCER?

Valgfagene skulle være en realitet allerede fra skoleåret 2019/2020, selv om hverken fagbeskrivelser eller prøvevejledninger var klar før i sidste øjeblik. Det betød, at skolelederne skulle finde lærerkræfter med undervisningskompetence i de fire fag – lærere, som vel at mærke kunne undervise på et højere niveau, end de gjorde inden.

Kompetencedækningen for madkundskab og billedkunst ligger i forvejen i bunden af skalaen, og de lærere, der i forvejen underviste i fagene, hører til på mellemtrinnet. Oveni kommer, at madkundskab og håndværk og design er fag, som først blev indført med reformen i 2014, så langt størstedelen af lærerne, der står som kompetente i statistikken,

Afgangsprøven i madkundskab er i fuld gang på Bakkegårdsskolen i Gentofte. Lauritz viser, at han har styr på at pochere æg. Foto: Pernille Aisinger

“Vi forstår ingenting, hvis vi ikke har mærket det”. Kjeld Fredens, hjerneforsker

er i virkeligheden uddannet i sløjd, håndarbejde eller hjemkundskab. Og det er ikke det samme. For eksempel var gastrofysik, som handler om at se på madens fysisk-kemiske egenskaber, ikke på skemaet i uddannelsen af datidens hjemkundskabslærere. Som en madkundskabslærer på efteruddannelse udtrykker det: “Jeg kan ikke forklare det her, for jeg forstår det ikke selv”.

De nyeste tal for kompetencedækningen viser, at man ikke har fundet mirakler. Alle fire fag har taget et dyk i kompetencedækningen, fordi de samme lærere er blevet smurt ud over det noget større brød, man har slået op.

Desuden lå fagene tidligere på mellemtrinnet, så størstedelen af lærerne har aldrig prøvet at tage elever til eksamen. Og afgangsprøven i de praktisk-musiske fag ligger i 8. klasse.

“Så samtidig med at jeg skal finde ud af, hvad det er at være eksaminator, så er det også – uden at nogen har talt om det – blevet min opgave at lære eleverne, hvordan man går til eksamen i det hele taget”, fortæller musiklærer Louise Rosing-Schow fra Lindehøjskolen.

HVORDAN ER PRØVERNE FORSKELLIGE?

Prøverne skulle være gennemført første gang i 2021, men er blevet udskudt igen og igen på grund af coronapandemien. Nogle skoler nåede lige at gennemføre dem før nedlukning til jul sidste år, men i år er første år, hvor alle valgfagselever ser ud til at komme igennem. Derfor er det nu muligt at sammenligne oplevelser og vilkår for lærere og elever.

Usikkerhed i forhold til form, indhold og gennemførelse af de meget tidskrævende prøver går igen – ligesom udfordringerne med at tackle det fluffy praksisfaglighedsbegreb og bedømmelsen af elevernes håndværksmæssige og mundtlige kompetencer.

Musik har fået en ny lodtrækningsprøve, designet til det nye valgfag, hvor eleverne alene eller i grupper a to til fem får en undervisningsbeskrivelse af læreren, trækker et af de fem værdigheds- og vidensområder, laver en disposition til den mundtlige fremlæggelse og vælger et til to musiknumre, nye eller kendte, som de vil fremføre til prøven. Gruppen får to timers vejledning af lærerne og har så 14 dage med adgang til musiklokalet, hvor de kan øve deres musikstykker og mundtlige fremlæggelse. Eksaminationen består af fem til ti minutters fremførelse af musikstykkerne og derefter 20-35 minutters mundtlig fremlæggelse og samtale med lærer og censor inklusive votering.

Billedkunst har ligeledes fået en ny prøve. Her trækker eleverne individuelt eller i grupper a to til tre et prøveoplæg med det fælles tema og en defineret udtryksform og har 60 minutter til at starte research og skitsearbejdet. Derefter har eleven eller gruppen 10 gange 45 minutter til at arbejde med og færdiggøre et billedprojekt, sætte en udstilling op med et udsnit af billedprojekter og procesdokumentation fra valgfaget. Læreren fungerer som vejleder. Eksaminationen består af en reflekterende billedsamtale om billedprojekt og årsudstilling mellem lærer, censor og elever på 25 til 45 minutter efter antallet af elever, inklusive votering.

Håndværk og design havde allerede en frivillig projektorienteret prøveform, som blev gjort til obligatorisk prøve. Den består af del A, hvor eleverne individuelt eller i grupper får et fælles prøveoplæg med en designopgave og har en time til at planlægge og begynde designprocessen, og del B, hvor eleverne har syv lektioner a 45 minutter til at arbejde med designproces og begynde produktfremstillingen. De må gerne idegenerere på tværs af grupperne, og lærerne må vejlede i både del A og B. Del C er eksaminationen, hvor eleverne har fire timer a 60 minutter til at færdiggøre deres produkt, mens lærer og censor har en reflekterende samtale med eleverne om opgaveløsningen og deres produkter i forhold til prøveoplæg, fagets mål og færdigheds- og vidensområder.

Madkundskab har haft en lodtrækningsprøve i tre faser siden 1975, og den er stort set ikke ændret. I planlægningsfasen har eleverne to timer til individuelt eller i grupper at trække et prøveoplæg med en praktisk opgave, der tager udgangspunkt i fælles mål for faget, planlægge, hvordan de vil udføre den, og aflevere indkøbsliste og arbejdsgang til lærerne. I udførelsesfasen er lærer og censor til stede, men eleverne har to timer til at udføre det praktiske arbejde. Lærer og censor kan spørge ind undervejs. Og i umiddelbar forlængelse har de ti minutter per elev til fremlæggelse og samtale, hvor de skal fremlægge deres teoretiske overvejelser og kritisk reflekterede valg i forhold til prøveoplæg og praktisk udførelse.

ER DET PRAKSISFAGLIGHED?

Forskellen på de fire prøver giver et ret godt billede af, hvorfor de opleves forskelligt for lærere og elever.

I håndværk og design-prøven giver eleverne selv udtryk for, hvor afslappende det har været i forhold til deres egne

I håndværk og design har elever og censor flere timer sammen undervejs i valgfagsprøven.

forventninger. De er i gang i så mange timer, og det minder så meget om deres almindelige undervisning, at de håndværksmæssigt ambitiøse elever når at gå i et med deres håndværk, og censor er der længe nok til at kunne se, hvad de faktisk kan.

Praksisfaglighed. Ja, i den grad. Det er utroligt meget lettere at forklare, hvorfor man vælger en skrue i stedet for et søm, når man står med den i hånden, og oveni hang alle elevernes skitser på opslagstavler omkring dem, så det var tydeligt for både dem og censor, hvad de havde tænkt.

I musik er de to dele helt adskilt, så selv om eleverne er nervøse til fremførelsen, er det nemt for lærer og censor at bakke op, for i den situation skal de ikke andet end at lytte og give et stort bifald. I den mundtlige del har

eleverne tid og ro til at fortælle det, de – igen med tid og ro – har planlagt og reflekteret over ved egen musik.

Praksisfaglighed – ja, for eleverne viser, at de faktisk har reflekteret over de musiske valg.

I billedkunst er hele processen inden usynlig for censor. Eksaminationen minder i første omgang mere om en mundtlig danskprøve. Men fordi den foregår midt i en kæmpe udstilling af elevernes produktioner og refleksioner, bliver det muligt for også de mindre verbale elever at formidle. Praksisfaglighed – ja, for med eget maleri i hånden kommer de i kontakt med det taktile, og den kropslige erindring bliver present igen.

Tilbage står madkundskab, som i sammenligning med de øvrige prøver kommer til at virke meget svær for eleverne. Når man læser

I billedkunst foregår eksaminationen midt i elevens udstilling med et udvalg af egne værker. Foto: Pernille Aisinger

beskrivelserne af, hvad eleverne skal, er det et teoretisk ambitiøst fag. Det kræver overblik og overskud at nå at komme i det afslappede flow på to timer, som de andre fags elever har haft i de indledende faser, og refleksionen over det praktiske arbejde skal så foregå samtidig med madlavningen. Medmindre eleven hjemmefra har forudset, hvad der vil ske, og forberedt et oplæg, man kan holde på ti minutter, mens den fysiske manifestation af ens køkkenarbejde bogstaveligt talt bliver ædt op af læreren. Det virker som noget af en mundfuld at forvente af en 14-årig – uanset om teorien skal ligge på hverdags- eller molekyleniveau.

Praksisfaglighed? Det vil kræve et overordentligt overskud hos elever såvel som lærere, særligt i betragtning af at madkundskab er så populært, at holdene ofte er på 20-30 elever, som dermed ikke får meget alenetid med læreren til at øve abstraktionen, og eksamensformen ikke levner meget tid til refleksion,

KAN MAN FÅ 12 FOR GODT HÅNDVÆRK ALENE?

Hvad står så tilbage efter de første valgfagsprøver? I musik, billedkunst og håndværk og design er der god mulighed for, at eleverne kan føle sig kompetente både til håndværket og eksamen. I madkundskab – nok i mindre grad. Har de oplevet dannelse, trivsel, innovation og kre-

ativitet? Det er der en rimelig sandsynlighed for, at de har i løbet af undervisningen, for det er præcis det, lærerne i de praktisk-musiske valgfag ønsker at give dem. Det er så også årsagen til, at lærerne reagerer så kraftigt, når de ikke føler, at de kan belønne netop dette til afgangsprøven.

Ser man på, hvad et 12-tal kræver i madkundskab, så handler det slet ikke om kreativitet, og kun to ud af ni punkter handler om det produkt, som eleven lige har brugt sin tid på at fremtrylle, mens det teoretiske har tydelig vægt. Her lægger vejledningen til bedømmelsen i håndværk og design væsentligt mere vægt på produktet, håndværket, kreativiteten og selvstændigheden.

Lærerne står altså i en situation, hvor de skal undervise og bagefter bedømme elevernes kompetencer på et niveau, som de ikke selv er uddannet til, med en overordnet agenda om praksisfaglighed, som ingen rigtig ved, hvad er, og med en prøvevejledning og en bedømmelsesbeskrivelse, som i nogle tilfælde lægger lige så meget vægt på den teoretiske/boglige viden som på den praktiske.

Oveni kommer så lærernes overvejelser i forhold til, at denne første prøve nemt bliver definerende for elevernes billede af sig selv og deres eksamenskompetencer.

“De er stadig bare små børn, og man kan jo knække en sart sjæl fuldstændig, hvis man er hård ved dem her. Jeg synes faktisk også, der er en pædagogisk opgave i at give dem en god oplevelse, første gang de er oppe”, siger Tobias Aam, som var censor til billedkunsteksamen for første

Clea fra Lindehøjskolen i Herlev kunne gå fra valgfagsprøven i musik med et 12-tal. Foto: Nanna Navntoft

gang, men er vant til at have sine elever til afgangsprøve i matematik.

Og noget tyder på, at lærernes erfaring også spiller ind. Det var i hvert fald indtrykket hos musiklærere og censor på Lindehøjskolen, som gennemførte prøven for anden gang i år.

“Sidste år var vi klart hårdere, fordi vi selv var så nye i det hele. De behøver jo ikke at kunne alt, og der skal være plads til en lille teoretisk svipser selv i et 12-tal. Særligt når man tænker på, hvor meget de har udviklet sig musisk”, siger censor Ruben Engelhardt.

HVOR KAN VI SE HEN FOR AT BLIVE KLOGERE?

Skal man så skrue ned for det teoretiske niveau eller helt droppe prøverne? Spørger man professor i madkundskab Karen Wistoft, er svaret nej, for udfordringen er ikke teorien, men en unaturlig adskillelse af teori og praksis. Man skal i stedet arbejde på at gøre plads til praksisfagligheden, hvor teorien bliver forklaret som en naturlig del af den praktiske læring.

“Eleverne er nødt til at lære at sætte ord på de håndværksmæssige kompetencer, ellers kan de ikke overføre dem til andre områder”, siger hun.

Men ligesom lektorer på læreruddannelsen og formanden for Foreningen for Madkundskab så hun gerne, at prøven blev revideret og gjort mere projektorienteret og innovativt fremmende, så den i højere grad afspejler faget. Måske mere som prøven i håndværk og design.

Og spørger man håndværk og designfagets grand old man, ph.d. i sløjd Bent Illum, er svaret også nej til at afskaffe prøven, som han ikke mener er for teoretisk, for selvfølgelig skal man have mulighed for at få sin indsats bedømt. Men han understreger, at der er masser af kompetencer, som bestemt ikke bliver bedre af at blive verbaliseret.

“Jeg brugte 10-15 år på at undre mig over, hvorfor jeg ikke kunne forklare folk, hvordan de skal langsdreje træ. Så gik jeg over til bare at holde min hånd omkring deres, og så har de fornemmelsen af det perfekte tryk ved tredje forsøg. Vores fag består af en kognitiv og en

Hvis du kun skal følge med ét sted

kropslig del. Vil du have eleven til at reflektere og begrunde, så skal det foregå, når de står i processen eller som minimum med produktet i hånden”.

Der er andre steder at skele til. Steinerskolerne har i årevis haft værkstedsbaseret undervisning afsluttet med en udtalelse. De frie fagskoler arbejder værkstedsorienteret og praksisfagligt i alle fag, og de er i fuld gang med at afprøve nye eksamensformer. Flere af frikommuneforsøgene er også i gang med at tage craft ind i fagene og arbejde med projektorienterede prøveformer. Erhvervsskolerne har en skuemester, der vurderer elevernes arbejde i processen og bedømmer det.

For hvis praksisfagligheden virkelig skal gøre en forskel i skolen, så skal bøtten vendes om, som hjerneforsker Kjeld Fredens udtrykker det:

“Vi forstår ingenting, hvis vi ikke har mærket det. Men med alle de gode politikere, der aldrig har haft hænderne i det konkrete, så er det en svær proces”.

pai@folkeskolen.dk

På er der 23 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning.

Gå på opdagelse i artikler, blogindlæg og materiale til dit fag.

Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag

SKÆRM/ SKÆRM IKKE

ORD Andreas Brøns Riise ILLUSTRATION Kuba Ferenc

Den nye regering vil begrænse elevernes skærmtid i folkeskolen. Det har antændt en livlig debat om brugen af digitale læremidler. For bør fokus være på antallet af skærme eller kvaliteten af den undervisning, der foregår med dem?

De seneste år er der investeret massivt i at gøre folkeskolen mere digital. Men står det til regeringen, skal skærmene nu fylde mindre i undervisningen.

Da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) som en af sine første gerninger i embedet var på besøg på Mølleholmskolen i Taastrup, havde han et meget konkret forslag til, hvordan man kan reducere elevernes skærmtid.

“Hvorfor smider I ikke bare skærmene ud?” spurgte han lidt retorisk under sin rundvisning på skolen.

Ministerens udbrud kom ikke ud af den blå luft. I regeringsprogrammet for SVM-regeringen står der, at regeringen skal drøfte, hvordan man kan bruge digitale virkemidler i skolen på en måde, så “børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”. Og for nylig har Mattias Tesfaye i flere medier sendt kraftige opfordringer til skolerne om at begrænse brugen af skærme til der, hvor der er særlige begrundelser for at anvende dem. Han har også udtalt, at lovgivning kan komme på tale.

Louise Klinge har som børne- og skoleforsker observeret utallige timers undervisning i den danske folkeskole. Hun er desuden medlem af Børnerådet og netværket Tech & Trivsel. På mellemtrinnet og i ud-

skolingen kan hun sagtens genkende billedet af, at eleverne kigger ind i en skærm det meste af skoledagen. Og hun blev efter eget udsagn “meget glad”, da hun læste, at regeringen vil reducere skærmtiden i skolen.

“Det er fra morgen til sen eftermiddag, at eleverne sidder som små kontorfolk bag deres skærme. De fortæller mig ting som: ‘Det er, som om mine øjne synker ind’”, siger hun.

Desuden har hun set, hvordan eleverne bliver distraheret af, at der er mulighed for at lave andet på skærmen end det, der relaterer sig til undervisningen.

“Det er skræmmende at se gruppearbejde, hvor der bliver skiftet mellem en fane med fagligt indhold, når læreren kommer forbi, og en med sociale medier, spil, porno eller tøjindkøb, når læreren går væk igen”, siger hun og tilføjer:

“Her er der hverken en faglig dagsorden eller en, der handler om fællesskab. Her er der bare tale om, at algoritmerne har en dyb krog i eleverne og distraherer dem fra undervisningen”.

Når eleverne har frikvarter, går tiden for manges vedkommende også med at kigge på en skærm, og det samme gør sig gældende i fritiden, påpeger Louise Klinge. Derfor mener forskeren, at det er rigtigt at fokusere på mængden af tid, eleverne kigger ind i en skærm i løbet af skoledagen.

Hun peger også på, at undersøgelser viser, at flere og flere børn og unge lider af nærsynethed, som forklares med et øget skærmforbrug. Samtidig er det høje skærmforbrug ifølge Louise Klinge også en medvirkende faktor til den stigende mistrivsel blandt børn og unge:

“Så selv hvis skærmundervisningen havde været spændende, varieret og kreativ, ville der være for meget af den. Vi er nødt til at forholde os til omfanget som et problem”.

BOGDEPOTERNE ER NEDLAGT – FAGPORTALER HAR OVERTAGET

Digitaliseringen af den danske folkeskole tog for alvor fart i 2010’erne. I en økonomiaftale mellem regeringen og KL blev der i perioden 2012-17 afsat en halv milliard kroner til formålet, og hovedparten gik til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Det blev grundlaget for en ny type digitale læremidler, der siden har gjort et så markant indtog i folkeskolen, at de længe har haft politisk bevågenhed: de digitale fagportaler.

En Deloitte-rapport bestilt af KL pegede i 2018 på en øget tendens til, at kommunerne indgik såkaldte væg til væg-aftaler med en udbyder af fagportaler, så man – mod en klæk-

“Eleverne kommer til at lide af sensorisk deprivation og i værste fald af skolelede”.

Voldborg Andersen, formand for Danmarks It- og Medievejlederforening

kelig rabat – får samme forlags fagportal til alle fag på alle skoler. Flere skoler har valgt at gøre undervisningen helt digital og afskaffe analoge læremidler og kopimaskiner.

Men hvor meget tid eleverne bruger foran skærmen i løbet af en skoledag, er ifølge Stig Toke Gissel, ph.d. og leder af Nationalt Videncenter for Læremidler, svært at svare på.

“Skal vi have et samlet billede af det, så skul-

le vi ikke blot undersøge omfanget af, at eleverne bruger skolecomputer, men også når de ser film i klassen og bruger mobilen i pauserne de steder, det er tilladt”, siger han og tilføjer:

“Men vi kan se, at omfanget af skærmbrug i undervisningen stiger op gennem klassetrinnene. Så udsagnet om, at de sidder størstedelen af tiden foran skærmen, er mere retvisende for udskolingseleverne end i ind-

Hanne

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for dig, som er interesseret i it i undervisningen. Følg med på folkeskolen.dk/it

skolingen, hvor de mest udbredte læremidler fortsat er analoge”.

Når det kommer til, hvilken type af digital undervisning der er mest udbredt, påpeger Stig Toke Gissel, at fagportalerne “fylder en del”.

“Man kan godt argumentere for, at undervisningen risikerer at blive lidt ensartet, hvis eleverne kun møder fagportaler fra én udbyder på tværs af fagene. Det bør i hvert fald være et opmærksomhedspunkt”, siger han.

Videncenterlederen advarer dog mod, at debatten om digitale læremidler bliver for polariseret. Der er gode og dårlige sider ved både analoge og digitale formater, påpeger han.

Undersøgelser fra læremiddel.dk viser, at der generelt er meget fokus på færdighedstræning i den danske folkeskole, uanset om læremidlerne er analoge eller digitale.

“Tilsvarende kan den undersøgende undervisning og de kompetencebaserede aktiviteter både være digitale og analoge – og det bedste er vel nok, at man kombinerer de to ting. Det vigtigste er at fokusere på didaktikken og kvaliteten af undervisningen – uanset format”, siger Stig Toke Gissel.

Han påpeger desuden, at eleverne i de ældste klasser forberedes på et videre uddannelses- og arbejdsliv, hvor digitaliseringen fylder meget, hvorfor det er naturligt nok, at undervisningen her bliver mere digital. Og allerhelst så han, at eleverne i højere grad kan vælge det, de foretrækker.

DEN ENE LÆRER VED IKKE, HVAD DEN ANDEN GØR

Samme opfordring til at tage sig i agt for en polariserende skærm/ikke skærm-debat kommer fra Anders Peter Nielsen. Han er tidligere mangeårig lærer, ansat i forlagsbranchen og selvstændig konsulent. I dag udvikler han læremidler for Grænseforeningen.

Anders Peter Nielsen har for nylig i en

rundspørge blandt godt 2.300 lærere spurgt, hvor ofte de anvender digitale læremidler. 20 procent svarer i alle lektioner, en tredjedel et par gange om ugen, mens den største gruppe på 38,9 procent svarer et par gange om dagen.

“Jeg tror, at mange lærere allerede er opmærksomme på ikke at bruge digitale læremidler for meget”, siger han.

Det besværliggøres dog af, at de ofte ikke har andre muligheder, lyder det fra Anders Peter Nielsen. I hans rundspørge svarer 30,5 procent af lærerne, at de ikke har haft mulighed for at påvirke, hvilke læremidler de har til rådighed, fordi skolen har været en del af et fællesindkøb.

“Så mange lærere er nødt til at bruge det digitale, fordi de ikke har andre muligheder. Jeg har selv prøvet at undervise i billedkunst, hvor det eneste læremiddel, jeg havde til rådighed, var en fagportal”, siger han.

Desuden peger han på, at lærerne med lovindgrebet i konflikten mellem KL og DLF i 2013 fik reduceret forberedelsestiden. Og så er det alt andet lige lettere at gribe fat i et færdigt forløb på en fagportal, påpeger han.

Senere har krav om øget linjefagsdækning ført til, at en klasse har flere forskellige lærere i løbet af en dag, som ikke har den fornødne tid til at koordinere. Så den ene lærer, der un-

derviser ved hjælp af en fagportal i en klasse, ved ikke, hvor meget af samme type undervisning klassen ellers har haft i de andre fag.

Endelig fremhæver Anders Peter Nielsen, at næsten fire ud af ti lærere i hans rundspørge svarer, at de mangler den fornødne viden om, hvordan digitale læremidler bruges bedst i undervisningen.

“Der er et kæmpe efter- og videreuddannelsespotentiale i at klæde lærerne på til at arbejde it-didaktisk. Debatten bør ikke handle om, hvorvidt vi skal have skærme eller ej. Den bør handle om, hvordan vi giver lærerne et valg, og om hvordan man klæder dem på til at træffe et kvalificeret valg. Om hvordan vi sikrer god undervisning, hvad end den er analog eller digital”, siger han.

IKKE ALLE SKOLER HAR EN IT-VEJLEDER

Samme toner lyder fra Danmarks It- og Medievejlederforening, hvor formand Hanne Voldborg Andersen også gerne ser en debat om kvaliteten i undervisningen og lærernes rammer for at udføre den rykke i forgrunden.

“Der er ganske givet eksempler på, at man har overgjort brugen af digitale læringsresurser, så eleverne i alle timer via den digitale

Rejs trygt på skolerejse

læringsplatform går ind på en digital fagportal og en digital samarbejdsportal for at løse opgaver”, siger hun og tilføjer:

“Så er undervisningen hverken god eller spændende, og eleverne kommer til at lide af sensorisk deprivation og i værste fald af skolelede. Jeg er helt på det rene med, at vi også skal forholde os til mængden af skærmundervisning og til. om vi i tilstrækkelig grad begrunder brugen af digitale resurser”.

Men presset for at digitalisere folkeskolen er kommet ovenfra og har udelukkende gået på mere dokumenterbar brug af it, mener hun:

“Den kvalitative diskussion om, hvad man vil opnå fagligt, pædagogisk og didaktisk ved at bruge digitale redskaber, har været fraværende. Den synes jeg er mere presserende at få taget”.

“Vi skal diskutere, hvordan vi laver god, motiverende undervisning, hvor børnene er undersøgende og skabende. Der kan det digitale bidrage med hurtig feedback, struktur, overblik, bedre differentiering samt understøtte dialog og samarbejde. Men det kræver, at vi bliver skarpe på, at det er derfor, vi bruger det, og ikke bare fordi det er lettest eller hurtigst”.

Er det ikke en del af it-vejledernes opgave at løfte de drøftelser ude på skolerne? Har I været gode nok til det?

“Jeg synes, vi som forening har hejst flaget gennem både kurser, udgivelser og konferencer. Vi har aldrig ønsket digitalisering for digitaliseringens skyld. Men det er alle lærere, der arbejder med det her, og derfor savner jeg en bred kompetenceudvikling”, siger Hanne Voldborg Andersen.

Hun peger på, at som det er nu, er det lidt tilfældigt, hvilke kompetencer lærerne har, og om der på en skole er en pædagogisk it-vejleder, der kan være med til at løfte opgaven:

“Der er ikke noget krav om, at vi findes. Vi

findes som en del af det pædagogiske læringscenter dér, hvor skolerne ser værdien i det”.

KOPIARK ER BLEVET EN KÆRKOMMEN AFVEKSLING

Louise Klinge understreger, at hun har forståelse for, at politisk fastlagte rammer har skubbet til en uheldig brug af digitale redskaber, som lærerne heller ikke selv finder tilfredsstillende. Netop derfor mener hun, at det er vigtigt, at der fra samme sted nu bliver slået en tone an om, at mængden af skærmtid er gået for vidt.

“Fra kommunalt og ministerielt niveau har der været et voldsomt fokus på digitale læremidler – og måske også en lidt hovedløs anbefaling af dem. Digitaliseringen er så at sige dryppet nedad og er nu en fuldstændig integreret del af hverdagen i skolen”, siger hun og påpeger, at hun sagtens kan se værdien i, at digitale redskaber indgår som elementer i en varieret undervisning. Og også at der kan være faglige gevinster ved at bruge digitale virkemidler. Men alt for mange steder er indhold på computer blevet “udgangs- og omdrejningspunkt” for undervisningen, lyder det fra skoleforskeren. Når hun spørger eleverne, hvornår det er sjovest at gå i skole, svarer flere af dem: “Når vi arbejder på papir”.

“Det er ikke engang nogle særlige opgaver, de fremhæver. Det er alene det at få en afveksling fra skærmen. Kopiark er blevet det nye eksotiske. Så er barren efterhånden lavt sat”, siger hun og tilføjer:

“Så at politikerne nu maner til besindighed, er et meget vigtigt signal. Men det er ikke en gratis omgang. Hvis man vil noget andet, skal der også følge de resurser med, der gør noget andet muligt”. abr@folkeskolen.dk

“Mange lærere er nødt til at bruge det digitale, fordi de ikke har andre muligheder”.

Anders Peter Nielsen, læremiddeludvikler for Grænseforeningen

DANSK SOM ANDETSPROG

Fire gange har et flertal i Folketinget indgået aftaler om en ordblindepakke. Den første kom i 2019, og et af punkterne gik på at sikre, at alle ordblinde elever opdages – også dem, der har dansk som andetsprog. Konkret betød aftalen, at der skal udvikles en ordblindetest til elever med begrænset ordforråd. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Center for Læseforskning på Københavns Universitet have overdraget testen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) i begyndelsen af i år, men på grund af corona bliver den forsinket med op til et år.

”Ligesom hos elever med dansk som modersmål kan

læsevanskeligheder hos elever med dansk som andetsprog skyldes ordblindhed. For at kunne tilbyde den rette støtte og undervisning er det vigtigt at kunne afdække ordblindhed og adskille ordblindhed fra andre læsevanskeligheder”, skriver styrelsen til folkeskolen. Brug af den almindelige ordblindetest kan føre til fejlagtig (over)diagnosticering af ordblindhed blandt elever med begrænset dansk ordforråd, betoner Stuk. Vejledningen til denne test fraråder således, at man bruger den til elever med meget mangelfulde danskfærdigheder.

folkeskolen.dk/dsa

Chatbot kan afsløre chatbottekster

IT Det behøver ikke længere at tage en elev mere end få øjeblikke at fremskaffe en stil, der kan score topkarakter i engelsk. Det afslørede Folkeskolens lille eksperiment, hvor den nye chatrobot ChatGPT på under et minut fabrikerede en besvarelse på en autentisk opgavebeskrivelse.

Men der findes værktøjer, som kan afsløre, når eleverne har snydt. Et af dem hedder AI Writing Check, og det har Malte von Sehested, viceskoleleder og tidligere formand for it-vejlederne, prøvet.

”Det var meget nemt og krævede ikke andet end at kopiere teksten ind i redskabet”, fortæller han.

AI-redskabet afslørede, at engelskstilen var frembragt af en robot og ikke en elev.

Klasseloftet bliver ikke sænket nu

BØRNEHAVEKLASSEN Det var planen, at klasseloftet til sommer skulle sænkes fra 28 til 26 elever i landets mindste klasser. Men sænkelse af klasseloftet for alle børnehaveklasser til og med 2. klasse bliver udskudt med et år, fordi lovforslaget ikke nåede at blive vedtaget inden folketingsvalget i november.

Det bekræfter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) i et folketingssvar.

”Gennemførelse af aftalen med folkeskoleforligskredsen vil derfor i stedet kunne ske ved fremsættelse af lovforslag i næste samling med ikrafttræden 1. august 2024”.

Sænkelsen blev oprindeligt aftalt i 2021 mellem den daværende socialdemokratiske étpartisregering og de røde partier.

folkeskolen.dk/it

folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

Eleverne glade for fordybelse i håndværk

HÅNDVÆRK & DESIGN Dæmpet belysning, rolig instrumentel musik, en anelse varmere, blomster og stearinlys på bordene, kander med kaffe og te, små skåle med dadler og nødder og på hver plads gjort klar med en lille masonitfirkant, saks, tape og et væld af garnrester.

Bramsnæsvigskolen giver elever i mistrivsel en times craft om ugen. De sidder i stilhed i et

hyggeligt rum og laver simple øvelser i gamle håndværk. ”Det her giver ti gange mere end alle netværksmøderne og indsatserne i det store system, for de får ro og kan mærke sig selv”, fortæller pædagogisk leder Vibeke Karstoft Hansen.

folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Privatfoto

Ny ordblindetest klar om et år

Ordblindetest til elever med begrænset dansk ordforråd ved at blive udviklet.

Skal vi læse lektier?

"Lektier", en bog i serien "Pædagogisk rækkevidde" , giver ikke noget klart svar på, om eleverne skal læse lektier for at blive klogere, dygtigere, mere reflekterende. Men den giver et par gode råd og en del stof til eftertanke.

Lektier

LEKTIER

Forfatter: Annette Søndergaard Gregersen

70 sider

129,95 kroner inklusive e-bog

100 kroner for E- eller lydbog

Gratis for DLF-medlemmer

Se mere på dlf.org

Serie: Pædagogisk rækkevidde

Aarhus Universitetsforlag

“Lektier” er en lille, overskuelig gennemgang af en række forskningsresultater om lektiers betydning for elevers læring. Gennem bogen drysses der let med konklusioner og gode råd, men noget klart svar på, om lektier er en god investering eller ej, får man ikke. Det sidste er ret befriende, for mon ikke sandheden er, at lektier nogle gange er vældig nyttige: som konsolidering af færdigheder, som fordybelse, som grundlag for refleksion – og

andre gange spild af tid: frustration på pligtformel, tilfredsstillelse af forældre, gentagelse af kendt praksis … fortsæt selv listen.

“Lektier” fremlægger dels Annette Søndergaard Gregersens egne forskningsresultater, dels tidligere resultater fra forskningsprojekter i ind- og udland. Det er en grundig gennemgang af observationer og interview, som præger en stor del af bogen. Det giver naturligvis en vis vægt og troværdighed at være så grundig med dokumentationen, men som lærer ville jeg have foretruk-

ket lidt mere fokus på konklusionerne og de gode råd.

Debatten om lektier er ikke ny, og det fremgår klart af bogen. Annette Søndergaard Gregersen formår at formidle ældre forskningsresultater både fra Danmark og fra udenlandske forskere, samtidig med at hun fremlægger sine egne observationer og konklusioner.

Det er en stor styrke ved bogen, at den på ganske få sider lykkes med at formidle et ganske righoldigt forskningsmateriale. Annette Søndergaard

ANMELDT AF ALICE NØRLEM

Gregersen foretager begavede koblinger mellem pædagogisk forskning, lektieforskning og egne observationer, så resultaterne får konkrete eksempler og udtalelser fra nylige interview med på vejen.

LEKTIER KRÆVER PLANLÆGNING

Reformen fra 2013 lagde op til at begrænse hjemmearbejdet og i stedet flytte lektierne ind på skolen. Det er i nogen grad lykkedes. Annette Søndergaard Gregersen beskriver forskellige modeller for lektiecafeerne på skolerne, og hun gengiver loyalt og respektfuldt forskellige læreres forskellige praksis.

Lektietiden på skolerne er elevernes tid. Men hvad betyder det? Skal lærerne bare være til rådighed, hvis eleverne beder om hjælp? Skal lærerne være aktivt opsøgende og kommentere på elevernes arbejde? Skal eleverne sidde i bestemte lokaler, må de lave andet end lektier? Spørgsmålene er mange, og svarene er nuancerede i bogen.

En vigtig pointe går igen: Lektier kræver planlægning og nøje instruktion. Lektier er ikke nogen tidsbesparende aktivitet for lærere. Hvis lektier skal virke, skal eleverne vide, hvad de skal lave, hvorfor de skal lave det, og hvordan de skal lave det. Det skal være let at være en succes, og elevernes vej til egen refleksion skal være kort. Og feedback er et uomgængeligt must.

Der er andre mere konkrete råd at hente i “Lektier” og masser af belæg for påstande. Bogen er rig på nuancer – hvilket lektiedebatten ofte savner – og derfor er der masser af stof til eftertanke – og måske også til diskussioner på forældremøderne.

Ide- og forsøgsleksikon til naturfagene

“100 ideer til fællesfaglige fokusområder” er en analog håndsrækning til naturfagslærere og deres elever. Materialet består i sin enkelhed af en kopimappe med forsøg, undersøgelser og andre aktiviteter relateret til den fællesfaglige prøve i naturfagene.

Hæftet indeholder i bund og grund ikke noget nyt, men præsenterer læseren for nogle af tre erfarne læreres bedste forsøg fra mange års lærergerning inden for naturfagene i udskolingen. Vel at mærke gennemprøvede forsøg, som har deres berettigelse, som rigtig mange kender, men som kan være svære at finde frem i forbindelse med vejledning af elever, når de skal fordybe sig i et fællesfagligt fokusområde.

“100 ideer til fællesfaglige fokusområder” har indledningsvis et afsnit om at arbejde naturvidenskabeligt og tager herefter udgangspunkt i de seks vejledende fællesfaglige fokusområder: produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan, drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, den enkeltes og samfundets udledning af stoffer, strålings indvirkning på levende organismers levevilkår og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Herudover indeholder mappen forsøg og undersøgelser inden for emnerne jorden og livets udvikling, klimaforandringer og på rejse i rummet. Bag i mappen er

100 ideer til fællesfaglige fokusområder

FYSIK/KEMI, BIOLOGI, GEOGRAFI Forfattere: Troels Gollander, Per Buskov og Kim Christiansen 811,25 kroner

256 sider

Gyldendal BOG

der link til diverse animationer, simuleringer, YouTube-film med videre.

Kopimappen er en god håndsrækning til både den nyuddannede og den erfarne naturfagslærer i arbejdet med de fællesfaglige fokusområder i både biologi, fysik/kemi og geografi. Ved alle aktiviteter er der en tilhørende lærervejledning, trin for trin-vejledning, materialeoversigt med mere. Alt i alt et lettilgængeligt materiale, som bør være på naturfagslærerens fagbibliotek.

ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

"100 ideer til fællesfaglige fokusområder" indeholder i bund og grund ikke noget nyt. Køb den alligevel.

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

GRØNLAND

Kvik-nr. 84432227

JYLLAND

Kvik-nr. 84417767

Kommuneqarfik Sermersooq, 3900 Nuuk

Skoleinspektør, vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Sønderjyllands Gymnasie, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund

Privat skole søger afdelingsleder til grundskole med elever fra 4.-10. årg.

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84445524

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Faglig leder til Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84459262

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg

Er du vores nye administrative leder på Frederiksberg Kommunes unikke specialskole?

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84462810

Folkeskolen, 1208 København K

Fagbladet Folkeskolen søger ambitiøs kommerciel chef

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84487644

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted

Dygtig skoleleder til Byskovskolen

• Ansøgningsfristen er den 19. feb. 2023

Kvik-nr. 84498548

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Souschef til Geelsgårdskolen

• Ansøgningsfristen er den 05. mar. 2023

Kvik-nr. 84472712

Skive Kommune, 7800 Skive

Skole- og dagtilbudschef

• Ansøgningsfristen er den 01. mar. 2023

Kvik-nr. 84494998

FYN & ØER

Kvik-nr. 84442340

Frøslev Efterskole, 6330 Padborg

Viceforstander søges til Frøslev Efterskole

• Ansøgningsfristen er den 22. feb. 2023

Svendborg Kommune, 5700 Svendborg

Tved Skole søger ny skoleleder, der sætter børnene forrest og værdsætter mangfoldighed

• Ansøgningsfristen er den 19. feb. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84425189

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Johannesskolen Frederiksberg søger afdelingsleder til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84446649

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærer til indskolingen på Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84459238

Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Genopslag: Søndermarkskolen på Frederiksberg søger en matematiklærer

• Ansøgningsfristen er den 22. feb. 2023

Kvik-nr. 84484130

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Johannesskolen på Frederiksberg søger lærer til matematik, fysik/kemi og natur/teknologi

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84483662

Skovboskolen, 4632 Bjæverskov

Skovboskolen søger uddannet lærer til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 27. feb. 2023

Kvik-nr. 84483761

Den Frie Fakkel, 2300 København S Genopslag: Engageret lærer til matematik og N/T, primært til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 05. mar. 2023

Kvik-nr. 84487645

Heldagsskolen Skovhuset, 4000 Roskilde

Vi søger 2 uddannede lærere til Heldagsskolen

Skovhuset

• Ansøgningsfristen er den 01. mar. 2023

Kvik-nr. 84495005

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100 København Ø Skolebibliotekar til Ingrid Jespersens

Gymnasieskole

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84499018

Birkerød Skole, 3460 Birkerød Lærere til Birkerød Skole

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84462377

Vordingborg Kommune, 4720 Præstø Konsulent til Sekretariat for børns trivsel og læring

• Ansøgningsfristen er den 19. feb. 2023

Kvik-nr. 84488727

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg Er du vores nye børnehaveklasseleder?

Læs gerne med her!

• Ansøgningsfristen er den 19. feb. 2023

Kvik-nr. 84459511

Fonden Godhavn S/I, 3220 Tisvildeleje

Godhavn Skole søger 2-4 lærere

• Ansøgningsfristen er den 20. mar. 2023

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

Blokade af skolerne

Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

ved Sorte Hest

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste

udkommer torsdag den 02. marts

Sommerhus udlejes på Mols

300 m. fra havet. 6 pers., 98 m2. Bovana@city.dk / Tlf. 22 33 86 79 www.bovana5.webnode.dk

Lejrskole i Sønderjylland

Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K

Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Irene Rinaldi

Skole-hjem-samtale udfordrer lille menneskes rettigheder

Et lille menneske placeret alene på en stol midt mellem fire voksne oplevede forleden under en skole-hjem-samtale at få udfordret sine basale rettigheder. Ifølge FN’s konventioner skal det lille menneskes naturlige værdighed anerkendes, idet det er omfattet af “lige og umistelige rettigheder, der danner grundlag for frihed, retfærdighed og fred”. Men det var ikke sådan, situationen oplevedes.

“Det er ikke så sjovt, det her”, var den umiddelbare reaktion, mens de fire store

mennesker talte hen over hovedet på det lille menneske, som også i dagene op til selve samtalen havde været plaget af spekulationer og ængstelse for, hvad der mon ventede – det var jo det lille menneske, de skulle snakke om.

“Jeg er ikke helt sikker på, hvad barnets tarv betyder”, tænkte det lille menneske, “men det kan ikke være det her”.

Mystisk lærer vil fortsætte med at være lærer

Det har vakt opsigt, at en lærer i den lokale folkeskole angiveligt har tænkt sig at blive ved med at være lærer i den lokale folkeskole. ”Næ”, lyder den mystiske lærers svar på spørgsmålet, om der da slet ingen planer er om at søge nye, spændende udfordringer andre steder, eventuelt på en friskole eller måske helt skifte branche, som så mange åbenbart gør.

Al snak om lærermangel, rekruttering og fastholdelse synes at prelle af på læreren, som heller ikke lader sig slå ud af henvisninger til lange dage, dårlige forberedelsesvilkår, inklusion, trivsel, krydspres: ”Det er rigtigt. Det er bestemt ikke optimalt, og det må vi arbejde på at få ændret. Men jeg er folkeskolelærer, og det har jeg mest lyst til at fortsætte med”.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Illustration: Oliver Seppo

Vitaminer til din undervisning

På er der 23 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Gå på opdagelse i artikler, blogindlæg og materiale til dit fag.

Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag

iPad – erfaring fra danske klasseværelser

iPad’en er en af de mest gennemprøvede digitale læringsredskaber i vores folkeskole. Bag det velkendte ydre og den intuitive brugerflade finder du nye, stærke læringsredskaber med indbygget anonymitet og tilgængelighed – selv uden WiFidækning. Med Atea bliver skolens iPads automatisk administreret og opdateret uden at trække på it-ressourcer. Det gør iPad billig i drift og mere fleksibel sammenlignet med andre skolecomputere.

Se også: atea.dk/apple-skoleoguddannelse

Store evner. Stort ansvar!

Tag en ekspert med i skole

iPad er bygget til læring og kreativitet. Sammen kan undervisere og elever skabe podcasts, film og 3D-universer. Med Atea kan din skole skabe digitale læringsmiljøer, der tager hånd om alle elevers behov. Prøv vores coaching-forløb og kompetenceudvikling, der giver undervisere en innovativ tilgang til pensum og elevevalueringer. Vælg mellem online-forløb eller undervisning på skolen.