Folkeskolen nr. 04, 2023.pdf

BØRN LØBER FOR BØRN

Morten Naumann, skoleleder, Hedegårdenes skole

Tilmeld din skole nu på venskabsløbet.dk

eller scan her

”Vi havde en dag fyldt med energi og holdånd på tværs af alle klasser. Vi tilmelder os helt sikkert Venskabsløbet igen”

Krig viser, hvor vigtig skolen er

“Flere af dem føler sig anderledes, blandt andet fordi de danske børn har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at have en far, der er i krig”.

Sådan lyder det fra Nadina Jakobsen, støttelærer på Sundbyøster Skole på Amager, i en artikel på folkeskolen.dk. Hun taler selv ukrainsk og underviser to ud af skolens tre ukrainske modtageklasser.

Invasionen af Ukraine har vendt op og ned på mange ting. En af dem er skolen. Opgaven er dog den samme, og måske er den vigtigere end nogensinde, når krigen raser.

I Danmark er der siden invasionen kommet over 5.000 nye skolebørn fra Ukraine. Børnene er flygtet fra krig, og de talte ikke dansk, da de ankom. Kort sagt: en meget svær opgave. Men lærerne har grebet den. De giver de ukrainske børn den hverdag, krigen har taget fra dem.

“Vi bruger selvfølgelig tid på højtlæsning i klassen og grammatiske øvelser, men vores overbevisning er, at det især er igennem nye venskaber med danske børn, at eleverne lærer sproget”, siger Magnus Hune, klasselærer i en af modtageklasserne på Sundbyøster Skole.

De svære forhold i Danmark er selvsagt helt usammenlignelige med det at være lærer i Ukraine lige nu. På VO Sukhomlynsky Skolen i Kyiv, som Folkeskolen besøger i dette nummer, starter hver dag med et minuts stilhed for de faldne. Drengene i de ældste klasser lærer at samle automatvåben, og når undervisningen afbrydes af luftsirener, løber børn og lærere ned i kælderen, hvor de fortsætter på små træbænke, indtil faren er drevet over.

Men lærere i Ukraine og Danmark har opgaven til fælles. De ukrainske lærere skal, under nærmest umulige vilkår, ruste eleverne til det demokrati, der lige nu er under angreb. Samtidig skal de sikre dem en hverdag. Eleverne på VO Sukhomlynsky Skolen lærer, hvordan demokratiet spirede i det gamle Grækenland, de sidder og tegner lidt imens, og de leger i frikvarteret, præcis som på en dansk folkeskole.

“Børnene skal forstå, at selv om krigen påvirker deres liv, så er de ikke i frontlinjen. De kan stadig opnå alt, hvad de vil, i livet. De kan studere, og de kan skabe en fremtid. Det er stadig muligt på trods af krigen, og det forsøger jeg at fortælle dem”, siger den ukrainske lærer Nataliya Shudlyak.

Hvis skolen ikke var der til at gribe krigens børn og give dem en hverdag – i Danmark og i Ukraine – så var der ingen fremtid. Uanset hvem der vinder.

Lærere i Ukraine og Danmark prøver hver dag at give de ukrainske børn den hverdag, som krigen har taget fra dem.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Faget forsvar af Ukraine har fået en ny dimension i landets skoler efter den russiske invasion.

SIDE

KRIGEN ER MED I SKOLE I UKRAINE

SIDE 18

På Krogårdskolen er fokus på at få eleverne til at læse og genfortælle, inden de går i gang med at løse matematikopgaver.

SIDE 28

Maja Halberg kæmper for at få skolen til at hjælpe sin søn, der har udviklet ufrivilligt skolefravær.

38 STOR INTERESSE FOR LOKALE “SAMMEN OM SKOLEN”

42 ANMELDELSER

45 SPOT

46 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

Lærfest 2023

19.-20. april

Tag på fagmesse i Aarhus, og få fyldt både hoved og taske med faglige smagsprøver og konkret inspiration.

– 140 udstillere af læremidler og andre resurser til din hverdag

– Dialog med producenter og redaktører

– Faglige og pædagogiske oplæg

– Dagsaktuelle debatter

– Netværk & videndeling

– Og konferencedag om skoleledelse*

*konferencen finder sted den 19/4 og koster 1000 kr.

Program & tilmelding på lærfest.dk Vi

3 VIGTIGE

Det vakte stor kritik, da politikerne i Vejen Kommune meldte ud, at de ville indføre COMPUTERBASERET FJERNUNDERVISNING i nogle timer og dermed spare på lærerne. Men efter et møde med Undervisningsministeriet vil kommunen nu genoverveje, om sparetiltaget er det rigtige. Til mødet blev kommunens ansatte nemlig sat godt og grundigt ind i de områder af folkeskoleloven, der kan spænde ben for de lærerløse timer. Eksempelvis at fjernundervisning kun kan besluttes af den enkelte skole og ud fra et pædagogisk hensyn. Nu skal kommunen i tænkeboks og redegøre over for ministeriet, hvordan sparetiltaget kan skrives om eller helt droppes.

Mens Vejen overvejer muligheder for lærerløse timer, har mange skoler indført flere timer med mere end én lærer. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Ni ud af ti skoler har valgt at gøre skoledagen kortere, og rigtig mange omdanner dele af den UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING til tovoksenordninger. Muligheden blev indført i kølvandet på skolenedlukninger i forbindelse med corona, og senest har partierne i forligskredsen på Christiansborg forlænget muligheden til også at fortsætte næste skoleår.

Netop forligskredsen på Christiansborg bliver i fremtiden uden Socialistisk Folkeparti (SF). Det har Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti meldt ud. Årsagen er, at skoleordfører i SF Jacob

Mark i august meldte sig ud af forliget med forhåbning om at gøre det nemmere at forhandle mere frihed til folkeskolerne. Efter valget ville SF dog melde sig ind igen, men de to borgerlige partier er ikke i tilgivehumør, og da partierne i FORLIGSKREDSEN har vetoret, skal der altså kun ét parti til at udelukke et andet. Nu består det vigtige beslutningsorgan for folkeskolen af Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Mest læste:

Ekspert kom med råd til

lærere: Sådan spotter I højtbegavede børn

Mest debatterede:

Debat: Skærm børnene – mod ensformig

undervisning

Folkeskolen nomineret til fornem journalistpris

Journalist Sebastian Bjerril, der har afsløret snyd og dårlige arbejdsforhold på Søndervangskolen i Aarhus, er nomineret til Kristian Dahls mindelegat – også kaldet den lille Cavlingpris – som uddeles til et journalistisk projekt af en journalist under 40 år.

Norsk lærerstrejke gav bagslag

Sommerens norske lønstrejke blev afsluttet med regeringsindgreb og tvungen faglig voldgift. Nu har voldgiftsretten afgjort, at lærerne får det løntillæg, som kommunerne tilbød til at starte med – men fem måneder senere, end de havde fået uden strejke.

Klar til folkeskolen igen: ”Som sosu-lærer fik jeg gnisten tilbage”

Hvordan genfinder man gnisten, når glæden ved lærerlivet og skolebænken forsvinder?

Den 33-årige radiovært, debattør og lærerstuderende Geeti Amiri gik ned med stress og endte med at søge et job som dansk- og engelsklærer på Sosu H – Sankt Petri i København. Det viste sig at være en god beslutning.

”Jeg vil altid bære sosu’erne med mig i hjertet. De gav mig igen troen på, at én lærer kan gøre en forskel”, siger hun og mener, at alle lærere burde tage en tørn på en sosu-skole:

”Efter to uger bag katederet på en sosu-skole gik det op for mig, hvor stort et potentiale der var spildt i grundskolen. Mange af mine elever havde et læringstraume med fra folkeskolen”.

Året som sosu-lærer gav Geeti Amiri gnisten tilbage, og siden nytår har hun arbejdet som klasselærer på 6. årgang på Rådmandsgades Skole i København. Ved siden af tager hun sidste del af læreruddannelsen online.

Inden længe skal Karim og de andre elever i den ukrainske modtageklasse U5 på

Sundbyøster Skole på Amager indsluses i en almenklasse. Derfor har modtageklassen

indimellem fællesundervisning med eleverne fra den danske parallelklasse, så de kan opleve de sociale koder i en dansk klasse, lære nogle nye navne – og få nogle nye venner.

Foto: Simone Maria Kønig Lilmoës

Foto: Jesper Knudsen

Geeti Amiri lærerstuderende

Psykolog: Fokus på skældud kan ramme læreren

Flere skoler og kommuner har fokus på at være skældudfri, men hvad vil det egentlig sige at skælde ud? For psykolog Rasmus Alenkær risikerer den definition at blive for uklar i hverdagen, og det kan gå ud over både lærer og elever, siger han.

Han har for eksempel overværet en situation i et klasseværelse, hvor en elev klagede over at føle sig skældt ud af sin lærer, mens Rasmus Alenkær ikke ville kalde det, læreren sagde, for skældud.

”I stedet for at gå på opdagelse i det enkelte barns oplevelse og fortælling kan fokus måske i højere grad blive rettet mod, at der er en voksen, der har brudt reglerne. Det er ultimativt problematisk, fordi det betyder, at barnet måske ikke får den hjælp, barnet har brug for”.

Forskning viser, at skældud kun skaber en kortvarig og frygtbaseret ro i klasseværelset, men at det på længere sigt risikerer at fastholde børns uhensigtsmæssige opførsel. Louise Klinge er en af de forskere, der har skrevet en bog om emnet og indgår samarbejder med skoler for at hjælpe dem med at blive skældudfri. Det er et sympatisk projekt, som helt sikkert er tænkt for

Louise Klinge: Skældud er en ond spiral

børnenes bedste, siger Rasmus Alenkær. For han er enig i, at voksne i høj grad skal tale respektfuldt og roligt til eleverne i videst muligt omfang. Alligevel er han bekymret for den implicitte anklage mod lærere, der ligger i at skulle være ”skældudfri”. Han advarer mod for mange regler i skolen, der kan sætte læreren i en sårbar position.

”Grundlæggende set skal vi blot passe på med at give lærere og pædagoger for stramme tøjler og dermed tage autenticiteten ud af mødet mellem barn og voksen. Det gør, at man oplever sig magtesløs som lærer, og det stresser”, siger Rasmus Alenkær.

mbt@folkeskolen.dk

Når lærere undlader skældud, er det ikke det samme som at give lov til alt i en konfliktsyg hensynsbetændelse. Det siger forsker Louise Klinge om psykolog Rasmus Alenkærs bekymring om den skældudfri skole.

”Læreren skal ofte insistere på noget, selvom et barn ikke har lyst – lige fra at boldspil skal foregå udenfor, til at gulvet skal fejes, eller at der skal holdes et oplæg. Læreren insisterer venligt, og barnet vil ofte udtrykke dyb frustration – og det er ikke problematisk”, siger Louise Klinge, der til gengæld mener, at det skal tages alvorligt, hvis nogle børn jævnligt udtrykker, at de ofte får skældud:

”Ofte skyldes det, at børnene hører deres navne nævnt i et negativt tonefald mange gange hver dag, og det leder til oplevelsen af, at de voksne ikke kan lide dem. Dermed

opstår en ond cirkel, for det vanskeliggør, at de kan følge lærernes lederskab”.

Louise Klinge understreger, at en skole aldrig kan blive helt skældudfri, fordi roen har trange kår under de nuværende rammer. Til gengæld kan man arbejde på at ændre den kultur, hvor det er acceptabelt og forventeligt, at børn bliver talt til i et nedladende og hårdt tonefald flere gange om dagen.

”Her er det kun de voksne, der kan tage ansvaret for at ændre relationens kvalitet og sikre, at alle børn er i tilstrækkeligt mange positive samspil med de voksne omkring sig hver dag, så børnene kan have et nervesystem i ro. Og det er derfor, det er problematisk, at man fra politisk niveau lader for få voksne være sammen med for mange børn", siger forskeren.

I konceptet skældudfri skoler er der en underliggende anklage om, at lærere skælder for meget ud. Det kan flytte fokus til lærernes fejl frem for løsninger for eleverne, advarer psykolog og konsulent Rasmus Alenkær.

Rasmus Alenkær satte sig til tasterne og skrev et opslag på Facebook med sin bekymring over konceptet "skældudfri" Pressefoto

og oprette hold for højtbegavede børn.

Skoleleder Jonas Rasmussen fra Uglegårdsskolen om skolens fokus på at finde

projektopgaven i 9. klasse til at handle om ungdomsuddannelser.

Lærer og

uddannelsesambassadør

Kirsten Vilstrup Lorenzen fra Kildevældsskolen om at gentænke

ved at trives i skolen, i et åbent brev til politikerne i Folketinget.

Niårige Arthur fra Hammerum, der selv har autisme og har haft svært

“De magter ikke mere om bander, stoffer og klima”.

Sorg-appen &Sorgen er en gratis læringsplatform til alle de fagpersoner som søger viden, inspiration og redskaber i deres arbejde med unge sorgramte og de sorgramtes klassekammerater.

&Sorgen er til alle vennerne fra 14 år og opefter, som står ved siden af en ven i sorg og ofte så gerne vil hjælpe, men ikke ved, hvad de kan sige eller gøre.

&Sorgen sætter trivsel og ensomhed på dagsorden.

&Sorgen bidrager til en mere rummelig og mindre tabubelagt sorgkultur i Danmark. &Sorgen underviser brugeren i:

• hvad sorg er

• hvad sorg gør ved os

• hvad sorg gør ved venskaber

• hvordan man kan støtte en ven i sorg

Hensigten med sorg-appen er:

• at skabe et rum for, at sorg er noget, vi kan tale om og hjælpe hinanden med.

• at hjælpe med at gøre unge til oplyste og livsduelige mennesker, der forstår vigtigheden af at tilbyde omsorg og støtte til en ven i sorg.

• at hjælpe med at forebygge nogle af de frustrationer og nederlag, unge ofte oplever, når de mister.

• at hjælpe med at fjerne den panik- og berøringsangst, som tit indfinder sig hos både klassekammeraterne og fagpersoner, når vi møder et menneske i sorg.

Læs mere om &Sorgen: www.digmigogsorgen.dk

“Skolen suger energien ud af elever, og det er altså muligt at dø af udmattelse”.

“For en gangs skyld er vi faktisk forud for kravene fra ministeriet”.

I Ukraine er krigen med i skole

Den russiske invasion af Ukraine sendte millioner på flugt og det ukrainske uddannelsessystem til tælling. Nu er elever og lærere i Kyiv tilbage i klasselokalerne, men krigen er en konstant trussel, og lærerne har påtaget sig en ny rolle.

ORD & FOTO Stefan Weichert

Der er stille i klasselokalet, mens historielærer Nataliya Shudlyak går ned imellem rækkerne i 6. klasse på VO Sukhomlynsky Skolen i den ukrainske hovedstad Kyiv. Eleverne lærer om demokratiets fødsel, og 31-årige Nataliya Shudlyak vil vide, hvem der, foruden udlændinge og slaver, var uden stemmeret i det gamle Grækenland.

Ingen af eleverne rækker i første omgang hånden i vejret.

“Der er mange af dem her i lokalet”, siger Nataliya Shudlyak i et forsøg på at lede eleverne på vej. Der er stadig stille, indtil en dreng forsøger sig med, at svaret måske er børn. Nataliya Shudlyak rynker på næsen, mens der breder sig et lille smil. Hun siger, at det skam er rigtig nok, at børn ikke kunne stemme, men at det svar, hun leder efter, er kvinder.

Folkeskolen er på besøg på skolen i Kyiv

for at undersøge, hvordan lærerne prøver at holde undervisningen i gang i klasselokalerne her et år efter den russiske invasion.

Da de russiske tropper og deres kampvogne strømmede ind over de ukrainske grænser i februar sidste år, sendte det millioner af ukrainere på flugt, og alle landets skoler måtte midlertidigt lukke. Russerne forsøgte at indtage Kyiv og var mindre end tredive kilometer fra VO Sukhomlynsky Skolen, der ligger tæt på centrum.

“Jeg måtte selv flygte fra Kyiv under invasionen. Det er heldigvis svært at huske detaljer og mine følelser fra den dag nu”, siger Nataliya Shudlyak, der flygtede til området omkring Lviv i det vestlige Ukraine.

Hun tilføjer, at det var en frygtelig oplevelse præget af stor uvished.

“Jeg forsøgte at række ud til børnene og forældrene i skolens beskedtjenester, så de

Historielærer Nataliya Shudlyak har lært meget om eleverne efter den russiske invasion af Ukraine. Hun har mærket, hvordan eleverne på VO Sukhomlynsky Skolen er blevet meget mere modne, og det gør, at hun skal ændre måden at undervise dem på.

Nogle af eleverne tegner, mens Nataliya Shudlyak fortæller om demokratiets fødsel i antikkens Grækenland.

“Vi starter hver dag med et minuts stilhed for at ære de faldne i krigen”.

Tetiana Khairulina, viceleder på VO Sukhomlynsky Skolen

vidste, at de altid kunne komme til mig, hvis de ville. Jeg kan bedst beskrive de første dage, som om ens liv var forandret til et puslespil, som jeg langsomt skulle til at samle igen”, siger Nataliya Shudlyak, der efter et par måneder endte med at rejse tilbage til Kyiv.

UNDERVISER I KLASSEN OG ONLINE

VO Sukhomlynsky Skolen har lidt over 1.000 elever. Få uger efter invasionen begyndte skolen at undervise online på samme måde som under covid-19.

Nu er skolen igen åbnet for undervisning i klasselokalerne, men timerne afbrydes jævnligt af sirener, som advarer om russiske missilangreb. Når det sker, skynder børn og lærere sig ned i skolens kælder. I beskyttelsesrummet fortsætter undervisningen på små bænke, indtil faren er drevet over.

Omkring 600 af skolens elever har i dag deres daglige gang på skolen, mens over 400 stadig får undervisning online, da de befinder sig i andre dele af Ukraine eller i udlandet.

Nataliya Shudlyaks 6. klasse er derfor splittet op i to hold: Dem, der får undervisning på skolen, og dem, der følger undervisningen online.

Det mest vanskelige er at holde modet oppe hos sig selv og eleverne, forklarer Nataliya Shudlyak. Eleverne er gået fra en til-

stand af frygt til vrede og senere til træthed over, at krigen trækker ud.

“Ingen var forberedt på at skulle forklare børnene, hvad der skete, da ingen forventede, at Rusland ville invadere”, forklarer Nataliya Shudlyak og fortæller, at hun ikke er uddannet i, hvordan hun skal håndtere sådanne situationer, og at hun derfor måtte lære at gribe fat i børnene.

Hun taler derfor med eleverne om krigen og forsøger at forklare dem, hvad der sker. Hun forsikrer dem om, at selv om det kan se svært og måske endda håbløst ud, så er der folk i Ukraine, som har det meget værre.

“Børnene skal forstå, at selv om krigen påvirker deres liv, så er de ikke i frontlinjen. De kan stadig opnå alt, hvad de vil i livet. De

kan studere, og de kan skabe en fremtid. Det er stadig muligt på trods af krigen, og det forsøger jeg at fortælle dem”, siger hun.

SOM LÆRER SKAL MAN VÆRE STÆRK

Nataliya Shudlyak har studeret historie på universitetet og har en ph.d. i etnologi. Hun har undervist på skolen i seks år. Invasionen har blandt andet lært hende, at eleverne ofte er gode til at støtte hinanden, og at hun med stor succes kan gribe fat i det, som eleverne taler om. For eksempel var der en episode sidste år, da hun stadig underviste online, hvor nogle af eleverne var bange.

De andre børn forsøgte at opmuntre hinanden, og Nataliya Shudlyak lod eleverne

Nataliya Shudlyak har flere bamser i vinduet, som hun har fået af sine elever i årenes løb.

Eleverne i 6. klasse på VO Sukhomlynsky Skolen starter dagen med en historietest.

selv drive samtalen. Derefter greb hun fat i de ting, som de havde talt om, og satte dem i perspektiv.

“Og derudover er det vigtigt, at jeg som lærer ikke går i panik og viser mine egne problemer over for børnene. Jeg må ikke være bange. Jeg skal være ærlig over for dem om krigen, og hvad der sker, men jeg skal samtidig være stærk”, siger Nataliya Shudlyak.

Selv forsøger hun at holde modet oppe ved at finde glæde ved de små ting i livet, som stadig kan lade sig gøre – en gåtur for eksempel.

Men krigen trænger sig konstant på og griber ind i skoledagen.

“Engang var vi i kælderen, og et missil ramte et kraftværk tæt på, og det var rigtig højt. Jeg greb bare fat i alle eleverne og gav dem et kram. Det er, hvad vi kan gøre”, siger hun og tilføjer, at krigen også har betydet, at børnene nu er mere modne.

VÅBENTRÆNING PÅ SKEMAET

54-årige Tetiana Khairulina er viceleder på VO Sukhomlynsky Skolen og enig med Nata-

liya Shudlyak i, at det er en svær situation, som lærerne står i. Den russiske belejring af Kyiv sidste år var hård for både lærere og elever, og rygterne om en ny russisk invasion af hovedstaden påvirker også.

Tetiana Khairulina forsøger ligesom Nataliya Shudlyak at holde modet oppe.

“Vi starter hver dag med et minuts stilhed for at ære de faldne i krigen, og vi taler med eleverne hver dag. Vi diskuterer, hvad der sker ude i verden og den russiske aggression mod vores land”, siger Tetiana Khairulina, der forklarer, at skolen også har brugt mange resurser på at lære, specielt de små børn, hvad de skal gøre, når sirenerne lyder hen over byen.

“Det er forfærdeligt, hvad der sker, men det er vores liv nu. Vi må leve med det”, siger hun.

Flere af eleverne på skolen har fædre eller mødre i hæren, og krigen er derfor tæt på. Derfor er det vigtigt, at der udvises respekt, påpeger Tetiana Khairulina.

Krigen har betydet flere ændringer på skolen. I Ukraine er der et fag på skoleskemaet ved navn “forsvar af Ukraine”, hvor elever i 9. klasse lærer selvforsvar og første-

I klasselokalet hænger en række portrætter af historiske personer, yderst til højre for eksempel et af Ukraines anden præsident efter Sovjetunionens kollaps, Leonid Kuchma.

Viceleder på skolen Tetiana Khairulina med skolens flag. Hun er stolt af, at skolen er kommet i gang igen efter invasionen.

Når luftalarmen lyder, skal alle eleverne skynde sig ned i skolens kælder. Skilte rundtom på skolen viser vej til beskyttelsesrummene.

Undervisningen stopper ikke blot på grund af luftalarm over Kyiv. Her undervises nogle elever i skolens kælder, som under krigen er blevet indrettet til beskyttelsesrum.

hjælp. Tidligere har faget primært været teoretisk båret, men nu er det blevet langt mere praktisk.

I klasselokalet styrer 62-årige Oleksandr Bedryga, der har 32 års erfaring fra hæren, undervisningen af drengene. Han står og tager tid på eleverne, der en efter en skiller et automatvåben og samler det igen.

Det handler om at kunne gøre det på under et minut, og flere klarer sig nemt under grænsen, mens andre fumler med geværet. Oleksandr Bedryga forklarer, at flere børn var nervøse over situationen i starten af den russiske invasion af Kyiv, men at det nu er blevet bedre.

“Du er bare nødt til at få dem til at slappe af. Jeg forklarer dem, at staten og hæren står bag dem”, forklarer Oleksandr Bedryga, der mener, at det giver ro hos de ældre elever, når de lærer førstehjælp og får forklaret, hvordan de forskellige ting i krigen fungerer.

SÆTTER HISTORIEN I PERSPEKTIV

Tilbage hos 6.-klassen er Nataliya Shudlyak ved at runde historietimen af. De har lige talt om, hvordan grækerne forsøgte at komme korruption til livs ved demokratiets fødsel i Grækenland. Nataliya Shudlyak forklarer Folkeskolen, at det er helt anderledes at undervise i historie nu, når verdenshistorien bogstaveligt talt udspiller sig lige uden for vinduet.

“Normalt, når vi har talt om krige for eksempel, så har det været noget, der er foregået i Mellemøsten eller Afrika. Det har været langt væk, mens det er langt sværere, når det handler om Ukraine, hvor det er så personligt … Jeg forsøger at tage børnene tilbage til 2014, hvor det hele startede, og spørge: Hvorfor skete det?” siger Nataliya

Shudlyak. Hun mener som de fleste ukrainere, at krigen begyndte i 2014, hvor Rusland efter en omstridt folkeafstemning annekterede halvøen Krim.

Som historielærer kan Nataliya Shudlyak mærke, at eleverne i større grad forsøger at sætte historien i perspektiv. For eksempel da hun underviste en 8. klasse om Pereyaslav-traktaten, der blev underskrevet i 1654 af Ukraine og Rusland. Traktaten skulle sikre Ruslands støtte mod den polske trussel mod Ukraine, men betød i stedet, at Ukraine nærmest blev en vasalstat styret af Rusland.

“En af eleverne udbrød pludselig: 'Hvorfor har vi ikke lært noget af historien? Hvorfor gør vi det igen? 400 år og intet har ændret sig. Vi har stadig problemer med Rusland' Det er et godt eksempel på, at eleverne reflekterer mere, fordi omstændighederne kræver det”, siger Nataliya Shudlyak.

KRIGEN OG UKRAINES SKOLER

Siden krigen begyndte i Ukraine, er over 2.600 grundskoler ud af 15.500 blevet beskadiget og flere end 400 totalt ødelagt ifølge det ukrainske undervisningsministerium.

Da skoleåret begyndte i september sidste år, kunne cirka 25 procent af skolerne tilbyde undervisning på skolen i normalt omfang, i dag skønnes det, at cirka 60 procent af skolerne er sikre nok til at holde åben for eleverne. De fleste skoler i Ukraine tilbyder samtidig onlineundervisning til elever.

Skoler skal have plads til lærere og elever i sikkerhedsrum for at være åbne for undervisning.

Kilde: Unicef

En gang om ugen undervises de ældste elever på skolen i faget “forsvar af Ukraine”. Her er førstehjælp obligatorisk for både drenge og piger.

“På den måde er det blevet nemmere at undervise for mig, da eleverne nu bedre kan svare på, hvorfor historiske begivenheder rent faktisk kunne finde sted. Hvorfor vi har været så onde mod hinanden, og fred er så svært at opnå”, siger Nataliya Shudlyak.

folkeskolen@folkeskolen.dk

DANSKE VENNER ER VEJEN TIL DANSK

Cirka 5.300 ukrainske børn er indskrevet i danske skoler. Men det danske sprog er svært at lære, så nu er der fokus på venskaber med danske børn. Læs artiklen på folkeskolen.dk/4702147

I faget ”forsvar af Ukraine” lærer Oleksandr Bedryga drengene, hvordan de skal skille våbnet fra hinanden. Drengene lærer også at kende militærkøretøjer fra hinanden og får lov til at holde håndgranater.

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Video/tv Atomkraft – ja tak?

Energikrisen og spørgsmålet om, hvor vores energi skal komme fra i fremtiden, har genantændt debatten om atomkraft i Danmark. Og både teknologien og diskursen har rykket sig en del, siden der lød et "nej tak til atomkraft" i kølvandet på den kolde krig og Tjernobyl-katastrofen. Danmarks Tekniske Universitet udbyder for eksempel efter 20 år igen en kandidatuddannelse i atomreaktorfysik som følge af stor efterspørgsel fra de studerende selv. DR’s nye og omdiskuterede miniserie ”Atomkraft – ja tak!” med Anders Lund Madsen i værtsrollen er en god samtalestarter, når man bevæger sig ud i kernekraftens fakta og myter.

Søg efter " atomkraft ja tak " på dr.dk/drtv

Af

Foto: Lars Just

Konference

Få mere ud af Big Bang

Danmarks største naturfagskonference, Big Bang, er en uundværlig kilde til inspiration, netværk og ny viden. Men med 1.800 deltagere og et par hundrede sessioner kan mulighederne også føles overvældende og uoverskuelige, når man ankommer. Jeg har selv fået meget mere ud af konferencen de gange, jeg har gjort mig den umage at nærstudere programmet og lægge en plan på forhånd. Og programmet er heldigvis ude i god tid inden den 22.-23. marts, hvor konferencen løber af stablen. Husk også at lægge luft ind i tidsplanen til at gå på opdagelse og blive overrasket.

bigbangkonferencen.dk/sessioner

Hæfte Bank coronarusten af inden eksamen

Inden coronapandemien ville jeg kunne recitere samtlige styredokumenter for afgangsprøven i naturfag, hvis man vækkede mig midt om natten og bad mig gøre det. Efter tre år uden eksaminer kan jeg godt mærke, at der er et solidt lag rust, der skal bankes af. Så jeg er gået i gang med at genopfriske prøvevejledning, censorvejledning og bekendtgørelserne om prøver og karakterer. Og jeg må konstatere, at én gennemlæsning ikke er nok.

Så hermed et godt råd: Kom i gang i god tid. Det er lige om lidt.

Søg efter " prøvevejledninger til folkeskolens prøver " på uvm.dk

Mette Mellerup, naturfagslærer på Sølystskolen ved Silkeborg og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/naturfag

Mød dit fagblad på Lærfest ’23

Kom

og

bliv inspireret af andres

erfaringer, når Folkeskolen indtager scenen på årets Lærfest i Aarhus.

Dato: Onsdag 19. april

Sted: Scenen i Aarhus Congress Center

Bachelorprojekter, der ændrer (skole)verden

Nye og mere erfarne lærere fortæller, hvordan deres bachelorprojekt faktisk har sat et aftryk på hverdagen i skolen, og lektor fra læreruddannelsen i Aarhus Solveig Troelsen gør dig klogere på, hvordan du kan bruge teoriens begreber og idealer i praksis.

Nest dig til et bedre lærerliv

Nest-pædagogikken gør ikke kun skoledagen bedre for elever med og uden særlige behov. Efter seks år med Nest på Katrinebjergskolen fortæller lærer, leder og PPR nu, hvordan den særlige pædagogiske metode også giver en bedre arbejdsdag.

Har vi ytringsfrihed i skolen, eller …?

Med hjælp fra en lærer, der stod frem, en politiker med en sag og publikum diskuterer Folkeskolen spørgsmålene:

Hvorfor er det vigtigt, at skolens ansatte ytrer sig kritisk?

Hvorfor er det lettere sagt end gjort? Og hvor går den juridiske grænse for skolefolks ytringsfrihed egentlig?

Klokken:

10.00 → 10.45

Klokken: 11.30 → 12.15

Klokken: 13.15 → 14.00

GODE LÆSEVANER ER EN STYRKE I MATEMATIK

Josefine tjener 15 kroner, hver gang hun går en tur med hunden Nala. Josefine går tur med Nala tre gange om ugen. Hvor mange penge tjener Josefine om ugen?

Tre piger fra 4.y sidder omkring bordet på Krogårdskolen i Greve Kommune. Den ene har lige læst historien op for de andre – og nu skal en af de andre fortælle, hvad hun har hørt.

“Okay, det er en pige, som går tur med en hund. Og hun får penge for det. Så er spørgsmålet, hvor mange penge hun tjener på en uge”.

Sammen med matematiklærer Helle Houkjær bliver de hurtigt enige om, at der mangler nogle tal i genfortællingen, før de kan regne opgaven ud. Derefter går der ikke lang tid, før eleverne når frem til, at regnestykket må være 3x15.

Helle Houkjær får dem til at hente lom-

ORD Caroline Schrøder FOTO Thomas Arnbo

Eleverne skal kunne gange og plusse i matematik. Men de skal også kunne læse og forstå en matematikopgave. To matematikvejledere på Krogårdskolen træner den faglige læsning i 4.y med genfortælling.

Nogle gange skal opgaverne læses flere gange, før eleverne kan genfortælle dem, men det hjælper eleverne med at forstå opgaven, fortæller lærer og matematikvejleder Helle Houkjær.

Elever fra 5. årgang har tegnet til matematikopgaverne. Tegningerne er abstrakte skitser med tal på. At tegne kan være en hjælp til at genfortælle, forstå og udregne opgaven.

Regnestykket 3x15 ser sådan ud, når eleverne arbejder med at genfortælle opgaven.

meregnerne. Samtidig vender hun sig mod resten af klassen og siger:

“Husk, at I ikke skal stresse over at regne opgaverne ud. Tag bare en lommeregner i stedet. Her har vi fokus på at læse og genfortælle”.

Sådan bliver det i den næste måneds tid for 4.y. Matematiktimerne kommer i højere grad til at handle om at læse og forstå matematikopgaverne end at regne. Klassen er nemlig i gang med et forløb om “genfortælling”.

Genfortælling er en strategi til den faglige læsning, som Helle Houkjær har sat i gang sammen med sin kollega Sandra Inge Gulfeldt Thilemann, der også er matematiklærer og -vejleder på Krogårdskolen.

De oplevede, at eleverne havde svært ved at forstå de regnehistorier, der var i matematikbøgerne.

“Typisk ville eleverne læse opgaven og bagefter række hånden op for straks at spørge læreren, hvad de nu skulle”, fortæller Helle Houkjær. “Vi lærere er jo gode til at forklare eleverne, hvad opgaven går ud på. Men det kan også være en bjørnetjeneste, for de skal selv lære at afkode og forstå regnehistorierne”.

DET TAGER TID AT FORSTÅ OPGAVEN

Genfortælling går kort fortalt ud på, at eleverne får en strategi til at forstå regnehistorier. Når eleverne genfortæller, skal regnehistorien først læses op og bagefter fortælles med elevens egne ord, inden eleverne begynder at regne.

Det betyder ofte, at det tager længere tid for eleverne at komme igennem matematik-

opgaverne. Men det er helt okay, mener Helle Houkjær.

“Det er ikke matematikopgaverne, vi træner. Det er strategien”, siger hun.

Og strategien kan godt drille i 4.y. På et af de andre borde sidder en elev, der har meget svært ved at skrive resultatet ned i sit kladdehæfte. Helle Houkjær har flere gange fortalt ham, at han kun skal skrive én sætning med re-

KA-CHING!

Spritnyt og sjovt brætspil om penge for de ældste klasser

Opbyg dit eget Street Food imperium. Invester og lever dig til tops. Skab den bedste forretning og vind spillet!

Særpris 359 kr. – senest 19/3

Rabatkode: kaching museumsbutikken.dk

Når eleverne arbejder med forløbet genfortælling på 4. årgang, er der på Krogårdskolen to matematiklærere til undervisningen. Derfor kan Helle Houkjær tage nogle elever med i naturfagslokalet for at dele klassen op i mindre grupper.

Matematik

De elever, der bliver hurtigt færdige med de første opgaver, får lov til at kigge på kort med nye regnehistorier, som selvfølgelig også skal genfortælles.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for undervisere i matematik på folkeskolen.dk/matematik

sultatet – men når han først sætter blyanten på papiret, skriver han i stedet hele opgaven ned.

“Den samme elev kom også til at digte sine egne historier, når han skulle genfortælle”, siger Helle Houkjær.

“Det er et ret godt eksempel på, hvor svært det kan være for nogle elever. Vi lærere er ofte blinde for dette. Det er derfor, vi på Krogårdskolen bruger meget tid på at lære eleverne at genfortælle i matematik”.

På 4. årgang øver eleverne især på makkerlæsning, hvor én elev læser op og en anden genfortæller opgaven. Senere skal eleverne også i gang med at øve de forskellige fagord, der er i matematik, som diameter, cylinder eller

sum. I den forbindelse får eleverne en matematikordbog, hvor de kan slå fagbegreberne op.

Men det er ikke kun på 4. årgang, at der er fokus på genfortælling. Helle Houkjær har sammen med Sandra Inge Gulfeldt Thilemann udarbejdet en strategi for, hvordan man kan arbejde med genfortælling på alle årgange.

I indskolingen læser matematiklæreren opgaverne op for eleverne, så de bagefter kan genfortælle regnehistorien. Og fra 6. årgang og opefter arbejder eleverne blandt andet med at kunne identificere homonymer, signalord og nøgleord i problemløsningsopgaverne.

GENFORTÆLLING KAN BRUGES I ALLE FAG

Selvom genfortællingen tager tid, er der en lang række fordele ved strategien for både lærer og elev, mener Helle Houkjær.

“Eleverne bliver bedre til at afkode og forstå problemløsningsopgaver selv. Og de bliver bedre til at hjælpe hinanden”, siger hun og fortæller om, hvordan det også hjælper hende som underviser:

“Når jeg hører, hvordan eleverne genfortæller en opgave, får jeg også hurtigere fornemmelsen for, hvilke dele af matematikken der er vanskelig for dem. Det er sværere i den traditionelle undervisning, hvor eleverne ofte får hjælp til opgaverne, men ikke hjælp til genfortællingen ”.

I arbejdet med genfortællingen har de to lærere også haft fokus på de læsesvage elever på skolen.

“Vi sørger altid for, enten at opgaverne kan

BIRGITHE BÆRER IKKE OVER, HUN BÆRER NAG

Birgithe er en vred kvinde og ’folkeskolelærer i egen lage’

Ny roman af Katrine Marie Guldager

Rigtig mange kvinder midt i livet vil kunne genkende sig selv i den her bog

POLITIKEN

Svimlende god roman

WEEKENDAVISEN

Godt, vi har Guldager

KRISTELIGT DAGBLAD

Guldager for fuld udblæsning INFORMATION

tilgås elektronisk, eller at de mere læsesvage elever bliver makker med en, der er god til at læse, og som derfor kan læse matematikopgaverne op”, siger Helle Houkjær.

“Derudover har vi samarbejdet med vores ordblindevejledere, der har sørget for, at matematikordbogen, som vi benytter på mellemtrinnet, er kommet på Nota. Vejlederne giver også de ordblinde elever et udvidet kursus i, hvordan de skal bruge denne ordbog”.

Fordi genfortælling er en strategi til den faglige læsning, kan den også overføres til andre fag, mener Helle Houkjær. Selv har hun brugt det i naturfagsundervisningen, hvor hun beder eleverne om at genfortælle, hvad de lige har læst, hvis de fortæller, at de ikke har forstået opgaven.

“Det er ret banalt, men det virker”, siger hun.

csc@folkeskolen.dk

3 IDEER TIL GENFORTÆLLING

Her er tre ideer til genfortælling fra matematiklærerne Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann:

1. Tag fat i den matematikbog, som du bruger, og find en regnehistorie. Du kan enten læse opgaven højt for eleverne og få dem til at genfortælle historien, eller du kan lade dem sidde i makkerpar og genfortælle for hinanden. Når eleverne genfortæller for hinanden, skal den ene elev læse opgaven op. Den anden elev skal med egne ord genfortælle, hvad opgaven går ud på.

2. Du kan også stille eleverne i en cirkel og læse en matematikopgave med tekst op. Når der kommer et fagord, skal eleverne række hænderne i vejret og forklare, hvad det betyder, eller slå det op i en matematikordbog. Forklaringen kan ligeledes læses op og genfortælles.

3. Hvis du vil øve før-faglige ord med eleverne, kan det gøres som en bevægelsesaktivitet. Du kan finde på sætninger som ”To er større end fire”. Er det sandt, skal eleverne give ”highfive”. Er det forkert, skal eleverne sætte hænderne på numsen.

”Helle har større fødder end Rosie”. Hvis udsagnet passer, skal eleverne løfte hænderne i vejret. Er det forkert, sættes hænderne på numsen. På den måde træner Helle Houkjær eleverne i de før-faglige begreber som ”lige store” og ”mindre end”.

Alle klassetrin på Krogårdskolen skal trænes i genfortælling i matematik. Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann er derfor i gang med at få deres matematikkollegaer til at arbejde med genfortælling – uden at tage metodefriheden fra dem.

BRUG GENFORTÆLLING PÅ ALLE KLASSETRIN

“Ordet er frit. Hvem har lavet noget genfortælling siden sidst, som de gerne vil fortælle om?”

Matematikvejleder Helle Houkjær kigger på sine kollegaer på Krogårdskolen i Greve Kommune. Der er fagteammøde for skolens matematiklærere, og første punkt på dagsordenen er genfortælling.

Serhat Yildiz, der er matematiklærer på mellemtrinnet, viser det papir, han har lavet til eleverne. Det er en tjekliste med de trin, som eleverne skal igennem, når de arbejder med genfortælling. Eleverne skal blandt andet læse matematikhistorierne op, genfortælle og slå de matematikord op, som de ikke kender, inden de begynder at regne opgaverne ud.

“Jeg synes, det er gået ret godt”, siger Serhat Yildiz. “Men jeg savner, at de når hurtigere til kladdehæftet. Jeg kommer nogle gange

til at tænke: Er der okay, at de sidder i en halv time og bare taler om opgaven?”

“De når virkelig meget. Du kan bare ikke se det i hæftet”, svarer Helle Houkjær, og Serhat Yildiz nikker og siger:

“Jeg er også overbevist om, at de udvikler sig meget mere, end når de bare skriver opgaver i kladdehæftet. Men som lærer synes jeg, det er svært, fordi vi normalt ikke arbejder på den måde”.

LÆRERNE ER EKSPERTER I DERES EGEN KLASSE

Genfortælling er en strategi til den faglige læsning i matematik. Strategien er sat på dagsordenen af skolens to matematikvejledere Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann.

Gennem deres arbejde med genfortælling har de erfaret, at hvis eleverne skal blive rigtig gode til at forstå matematikopgaver med meget tekst, er det noget, der skal øves gennem hele deres skolegang. Derfor forsøger de at skabe en matematikkultur på skolen, hvor alle årgange får undervisning i genfortælling i matematik.

På sidste fagteammøde blev ideen om genfortælling på alle årgange præsenteret for lærerne. Og så fik de en lille lektie for: De skulle alle sammen forsøge sig med genfortælling i deres undervisning. Lærerne har selv kunnet bestemme, hvordan de ville arbejde med genfortælling, og hvor meget tid de ville bruge på det. Det kunne enten være et længere forløb eller en enkelt lektion.

“Som vejledere synes vi, at det er vigtigt, at lærerne stadig har metodefrihed”, siger Sandra

ORD Caroline Schrøder FOTO Thomas Arnbo

Inge Gulfeldt Thilemann. Og Helle Houkjær er enig: “Lærerne er jo eksperter i deres egne klasser. Men derfor kan vi godt arbejde mod et fælles mål på skolen”.

DROP AT NÅ HELE MATEMATIKBOGEN

I løbet af fagteammødet nævner flere, at det tager lang tid for eleverne at løse matematikopgaverne. Blandt andre Martin Trangeled Roslundh, der underviser 9. klasse.

“Jeg kan også godt blive i tvivl om, hvorvidt de bruger for meget tid på opgaverne. Især til afgangsprøven vil jeg gerne have, at de er så hurtige som muligt. Men så risikerer man også, at de ikke svarer på det, de bliver spurgt om”, siger Martin Trangeled Roslundh.

Derfor har han især brugt genfortælling til at undervise eleverne i signalord som bevis, undersøg og beregn.

“Det er bare så vigtigt til afgangsprøven. Hvis de ikke er opmærksomme på det, så svarer de i øst, når de skal svare i vest”.

Både Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann er opmærksomme på, at det er et langt, sejt træk at ændre på forestillingen om, at man er godt med i matematik, fordi man er nået langt i bogen.

“I skolen skal vi lære at tænke på, hvilke kompetencer vi godt kunne tænke os, eleverne får udviklet. Og bagefter sammen undersøge, hvordan vi kommer derhen”, siger Helle Houkjær.

TO VEJLEDERE ER BEDRE END EN

Matematikvejlederne hjælper kollegaerne ved at stille undervisningsmaterialer og inspiration til rådighed. De har også lavet en plakat, der viser undervisningens progression i genfortæl-

ling fra 1. til 9. klasse. Både Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann understreger, at det er et stort arbejde at stable en stærk matematikkultur på benene. Derfor er de også glade for at være flere matematikvejledere på skolen.

“Hvis man skal gennemføre så stor en ændring, skal man være flere. Jeg tror, at ildsjælene brænder ud, inden den her slags projekter lykkes, hvis man står alene med det”, siger Helle Houkjær.

Hun mener også, at det er en måde at fange skoleledelsens opmærksomhed på at være flere med den samme gode ide.

“Ledelsen brænder jo ikke nødvendigvis for matematik. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at give dem indspark og fortælle, hvorfor det her er vigtigt”.

csc@folkeskolen.dk

“Ved at skabe gode vaner for genfortælling i indskolingen bliver overgangen til 4. klasse forhåbentlig nemmere for eleverne. Her begynder matematikopgaverne at have væsentlig mere tekst”, forklarer matematikvejleder Sandra Inge Gulfeldt Thilemann.

DLF støtter vores britiske kollegaer

Af Dorte Lange næstformand for Danmarks Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Lærerne i Storbritannien strejker for mere i løn og for bedre arbejdsforhold. Lærerne fortæller om flere og flere elever i klasserne på grund af nedskæringer, og om at det bliver sværere og sværere at rekruttere uddannede lærere til skolerne på grund af dårlige arbejdsforhold og en løn, der slet ikke følger med inflationen.

TUC, de britiske fagforeningers hovedorganisation, har opgjort lønnen for en gennemsnitlig offentligt ansat til, hvad der svarer til 1.700 kroner mindre om måneden end for ti år siden. Regeringen har foreslået en lønstigning på cirka fem procent, men da priserne stiger med cirka ti procdent, er det forslag blevet afvist af såvel lærernes som andre offentligt ansattes fagforeninger.

1. februar var mere end halvdelen af skolerne i England lukket, fordi over 100.000 lærere strejkede, og ifølge BBC har strejken omfattet i alt op mod en halv million lønmodtagere – lærere, sygeplejersker, ambulancereddere og togpersonale. De omfattende arbejdsnedlæggelser er fortsat gennem februar måned, og lærernes fagforeninger har varslet strejker igen 28. februar.

Vi ved, at det er svært at lade elever og forældre i stikken for at strejke. Det er den sidste udvej, når alt andet er forsøgt, men vores engelske kollegaer har set sig nødsaget til at markere, at der skal skrides ind “to save

Er tysk slået hjem?

our schools”. De er ganske enkelt bekymrede for undervisningens kvalitet i fremtiden, hvis der ikke tages et stærkere politisk ansvar for, at det bliver attraktivt at arbejde som lærer. Beslutningen om at gribe til strejker er taget på baggrund af overvældende flertal blandt lærerne. Omkring 90 procent stemte for at strejke i begge de to store britiske lærerfagforeninger.

I DLF har vi sendt en støtteudtalelse til vores britiske kollegaer. Vi skriver blandt andet: “Well educated teachers are the cornerstone of our education systems, and without quality in education there can be no well-functioning societies and, in the end, no real democracy. Your government refuses to engage constructively in negotiations with you, and that is a big mistake”.

Gode skoler med høj kvalitet i undervisningen kan kun opnås, hvis der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem myndigheder og lærernes organisation. Det burde være indlysende, men i stedet for at møde de britiske fagforeninger i reelle forhandlinger gennemfører den britiske regering i disse dage en lov om et minimumsniveau for offentlig service, som reelt betyder, at man i højere grad risikerer fyring, hvis man deltager i en strejke. Den lov mødes også med protester i de kommende dage.

”Nu er den skriftlige tyskprøve en forholdsvis ny prøve. Man kunne jo afskaffe den igen og lade eleverne gå op i en mundtlig prøve”.

FLEMMING HØY

”Ud over ChatGPT er der mange redskaber, eleverne kan bruge i deres konstruktion af skriftlige afleveringer, og jeg oplever, at det bliver mere og mere vanskeligt at gennemskue, hvornår der er tale om snyd, og hvornår der er tale om kunnen”.

LENE JAKOBSEN

”Vi skal behandle tysk som et kulturfag, der ikke er baseret på fordomme og forældede lærebogsfortællinger, men som inviterer eleverne ind i et kulturunivers, de ikke vidste fandtes. Tysk kan sagtens matche engelsk, vi skal bare droppe grammatiske remser og ideer om, at det er et sprog, der skal læres”.

HELLE

S. SAUGSTRUP

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Chatbot har sat tanker i gang hos tysklærer” bragt på folkeskolen.dk

“Omkring 90 procent stemte for at strejke i begge de to store britiske lærerfagforeninger”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Avis på Engelsk

Hvornår og hvor meget skal vi bruge skærme i folkeskolen?

Jeg står ofte med ansvaret for 25 computere, der skal virke i en lektion. Det resulterer nærmest altid i tekniske problemer, afladte computere, glemte passwords og manglende opdateringer, der stjæler både elevernes og min tid.

Ofte sidder der også elever, der har andre hjemmesider åbne på computeren end den, de er blevet bedt om at arbejde med.

Indimellem bruger jeg læringsportaler. Men det bliver hurtigt ensformigt, og eleverne bliver trætte af dem.

Programmer til træning af færdigheder, som for eksempel stavning, kan have den ulempe, at eleverne lærer sig strategier til at finde de rigtige svar på opgaverne. Men de får ikke den grundlæggende forståelse og lærer ikke af deres fejl.

Igen og igen er jeg blevet overrasket over, at eleverne for eksempel godt kan sætte punkter ind i et koordinatsystem i et matematikprogram, men ikke er i stand til selv at tegne et koordinatsystem eller ved, hvordan en lineal skal bruges.

Disse færdigheder lærer de ved at gøre tingene selv. Overdreven brug af computer og digitale værktøjer er ødelæggende for elevernes sociale kompetencer og læring.

Det giver ikke mange konflikter, når eleverne sidder med hver sin computer i undervisningen – og det er nemt for læreren.

Samtaler i klassen giver mere uro og er besværlige at styre, men det fremmer elevernes engagement i undervisningen.

Det er nemt at sætte eleverne til at arbejde digitalt, men læreren går også glip af udvikling af egne kompetencer.

For mig er noget af det vigtigste i min undervisning at give eleverne feedback. Derfor er jeg nødt til hele tiden at følge med i, hvordan den enkelte elev præsterer – og først og fremmest vise dem, hvad de har gjort rigtigt, og derefter hvad de skal lære.

Nogle gange opdager jeg, at eleverne har forstået noget helt andet, end hvad der var hensigten, og så må jeg samle op og korrigere min undervisning. På den måde bliver jeg som lærer selv hele tiden skarpere.

Derfor beder jeg som regel eleverne om at printe deres danskbesvarelser ud, så jeg for eksempel kan understrege, lave pile, lave små forklaringer og tegne smileyer. Læringsportalerne giver kun i begrænset omfang eller slet ikke mulighed for at give eleverne feedback.

Jeg er ikke imod digitale midler i skolen. De kan bestemt øge kvaliteten af undervisningen og giver selvfølgelig eleverne it-færdigheder, som de skal bruge i vores moderne samfund. Jeg påpeger bare, at der er ulemper, hvis undervisningen kun gør ensidig brug af dem. God undervisning skal indeholde så meget mere.

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 719,- (ekskl. moms)

Prøv et nummer af The School Times For adgang til vores oktober 2022 nummer, besøg: schooltimes.eu/tryout password: folkeskolen

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu

ANNE-BIRGITTE HVILSOM JESPERSEN, lærer på Glamsbjergskolen

Da Maja Halberg stoppede som lærer, troede hun, at hun selv kunne undervise sin søn. Men han var for hårdt ramt af skolevægring.

“Man bliver jo vanvittig af at skulle leve på den måde”

En lang og opslidende kamp for at få den rette hjælp til sit barn med autisme og ADHD har betydet, at Maja Halberg har forladt lærergerningen. Hun ved ikke, om hun nogensinde vil vende tilbage til lærerjobbet, for hun har ikke lyst til at være en del af et system, som gør børn syge.

Da Maja Halberg begyndte i sit nye job på en skole i Køge efter sommerferien 2021, var det med et håb om, at fra nu af ville hendes liv blive lettere. Hendes søn, som hun i seks år havde syntes mistrivedes, var ved at blive udredt for autisme og ADHD. Om kort tid ville han have sin diagnose på plads, få et relevant specialtilbud, og presset ville blive taget af hendes skuldre. Hun var så sikker på, at livet ville blive lettere,

at hun var gået fra en deltidsstilling på sin gamle arbejdsplads til en fuldtidsstilling på den nye skole.

Efter et år i det nye job vendte Maja Halberg ikke tilbage på arbejde. Hun havde sagt op i desperation; for udmattet til både at passe sit lærerjob og kæmpe med kommunen om at få hjælp til sin nu niårige søn, der ikke kunne være i sin folkeskoleklasse, og som var plaget af tvangstanker. I dag ved Maja Halberg ikke,

hvornår hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet – eller om hun nogensinde vil kunne fungere som folkeskolelærer igen.

TVANGSTANKER

Sønnens tvangstanker var for eksempel nogle remser, som skulle siges i bestemte situationer både af ham selv og af hans lillesøster. Hvis ikke,

FOTO Peter Helles Eriksen ORD Stine Grynberg

75.362

elever i grundskolen havde i skoleåret 2018/2019 et samlet fravær på mere end ti procent. Det gennemsnitlige fravær er 5,8 procent*.

kunne han bryde fuldstændig sammen, fortæller Maja Halberg om sin søns lange vej mod skolevægring. Når hun hentede ham fra skole, skulle hun stå det samme sted hver gang, ellers kunne han ikke klare det:

“Men Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skolen tog det meget roligt. De sagde, at jeg ikke skulle være så bekymret. Og så gik tiden. Derhjemme kunne vi mærke, at han var presset, men han fungerede okay i skolen”.

Maja Halberg og hendes mand har egentlig været bekymrede for, om der skulle “være noget” med deres ældste søn, siden han var tre år gammel. Men de pædagoger, lærere og psykologer, de kom i kontakt med, delte ikke deres bekymringer.

“Han har hele tiden været god til at maskere. Men jeg tror desværre, at mange lærere og pædagoger ikke kender så meget til maskering, og måske gør PPR-folkene heller ikke. Det virkede, som om de havde svært ved at gennemskue, at det var det, der skete. Det blev lynhurtigt til, at ‘det er ikke noget, vi ser herovre’, og så er der ikke langt til at konkludere, at det er forældrene, som gør noget forkert”, siger Maja Halberg.

FAGFOLK SÅ IKKE PROBLEMET

Maja Halbergs søn fik det værre og værre derhjemme. Han fik det, han selv kaldte “dårlige tanker”, hvor han følte, at der sad en mand inde i ham, som fik ham til at have de dårlige tanker. Da Maja Halberg spurgte, hvad der skulle til for at få manden ud, svarede sønnen, at så skulle hans mave nok skæres op.

“Så grelt var det – og det fortalte jeg på et møde, hvor der sad måske ti fagpersoner rundt om bordet. Men ingen af dem mente, at der var grund til bekymring. Senere har vi så fundet ud af, at de tanker faktisk var en begyndende psykose, men det vidste vi ikke dengang – og det gjorde fagfolkene fra kommunen åbenbart heller ikke”, fortæller Maja Halberg.

Ved hjælp af stædighed og psykologer, som familien selv kontaktede – og betalte – fik de efterhånden foranstaltet, at deres søn skulle udredes af en psykiater. I september 2021 fik han diagnoserne ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Maja Halbergs søn var lige begyndt i 2. klasse, og hun selv var lige startet på et nyt lærerjob i forventning om, at hendes søn nu ville få hjælp.

“Det fik vi så ikke”, siger hun i dag. “Jo,

I udredningen bliver det anbefalet, at Maja Halbergs søn kommer på en specialskole med viden om autisme og ADHD.

kommunen tilbød os et kursus for forældre til nyudredte børn, og det takkede vi selvfølgelig ja til. Men så hørte vi ikke mere, og da vi rykkede for svar, fik vi at vide, at kurset var gået i gang, så det var for sent. Det blev ligesom et forvarsel om, hvor meget man skal kæmpe for hjælp, også efter at ens barn har fået en diagnose”.

EN LANG KAMP FOR SPECIALSTØTTE

I udredningen blev det anbefalet, at Maja Halbergs søn kom på en specialskole med viden om hans specifikke udfordringer. Det skete ikke, i stedet fik han tilbudt støtte i den almenklasse, han allerede går i.

“Han fik ni ugentlige timers støtte, og det var nogle smaddersøde og dygtige lærere, der kom. De havde bare ikke uddannelsesmæssig baggrund for at kunne hjælpe et barn med autisme og ADHD”.

Maja Halberg understreger, at hendes søn gennem hele sin skoletid har haft søde lærere, som han har haft gode relationer til, og at det har betydet rigtig meget.

“Men lige meget hvad de gør, så er de jo almindelige lærere i en almindelig klasse. Det er naturligvis begrænset, hvor meget de kan hjælpe”, siger hun.

I slutningen af 2. klasse blev hendes søn tilbudt en plads i skolens specialklasserække, som PPR vurderede kunne imødekomme hans udfordringer, på trods af at hverken leder eller personale havde specifik uddannelsesmæssig baggrund i forhold til børn med diagnoser inden for autismespektret.

“Vi syntes ikke, at det var det rigtige tilbud til ham, men vi fik ikke andre muligheder. Da vi besøgte den, tænkte vi, at i det mindste var der mere ro og færre børn, og det virkede som et hyggeligt sted. Lederen forsikrede, at der var ro og en god og stabil voksenkontakt til de enkelte børn. Så vi tænkte, at det måske kunne give noget, hvis han kunne få lidt ro, og måske ville han få tilbudt noget andet senere”, fortæller Maja Halberg.

FØLTE SIG NØDSAGET TIL AT SIGE OP

Så sønnen startede i specialrækken fire uger inden sommerferien, og i fire uger gik det godt. Men da han vendte tilbage efter ferien, havde specialrækken taget nye børn ind, mange flere end personalet kunne håndtere. Stemningen i klassen var stresset, og der blev

ikke taget hånd om den uro, der var, oplevede Maja Halberg. På det tidspunkt havde hun sagt sit job op og var sygemeldt.

“Jeg sagde op, fordi forløbet havde været så hårdt for hele familien. Det føltes, som om der ikke skete noget i min søns sag, og jeg tænkte, at det her kommer til at tage lang tid. Min læge sagde, at jeg skulle holde ud, så længe jeg kunne, og en dag ringede jeg til ham og sagde: ‘Nu kan jeg ikke mere’”.

Som klasselærer for 28 elever følte Maja Halberg ikke, at det var ansvarligt at sygemelde sig:

“Så ville jeg forsvinde, og de ville ikke vide, hvornår jeg kom tilbage – eller måske ville jeg aldrig komme tilbage. Det kunne jeg ikke håndtere følelsesmæssigt oven i alt det andet. Jeg valgte at sige op i stedet”.

Imens blev hendes søn stadig dårligere i den nu kaotiske specialklasse, fortæller hun.

“Der sad måske ti fagpersoner rundt om bordet, men ingen af dem mente, at der var grund til bekymring. Senere har vi så fundet ud af, at de tanker faktisk var en begyndende psykose”.

årets studietur

Budapest fra kr. 1.998,- 6 dage 3 nætter

fra kr. 1.928,- 5 dage 4 nætter

Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63

group@benns.dk www.benns.dk/studierejser

Skolerejser med tryghed

Maja Halberg har måttet hyre en privat speciallærer, som underviser hendes søn.

Oplev Berlin

2 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 848

Kontakt en rejserådgiver

på 70 22 88 70

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring. alfatravel.dk

49 % af børn med autisme har aktuelt ufrivilligt skolefravær. Af dem har hver fjerde været væk fra skolen i mere end et år*.

“Personalet gjorde, hvad de kunne. Men de kunne ikke stoppe det kaos, der var opstået. Min søn, som ikke var udadreagerende på skolen, fik i høj grad lov til at passe sig selv. Jeg tror, at de kunne se, at han ikke havde det godt, men der var ikke resurser til for alvor at handle på det”.

NÆGTEDE AT GÅ I SKOLE

Maja Halberg begyndte at holde sin søn hjemme fra idræt, for de timer var værst for ham. Det hjalp ikke nok. Så begyndte hun at forkorte hans skoledage. Efter efterårsferien kunne hun simpelthen ikke få ham af sted mere.

“Han var så aggressiv derhjemme i den periode. Det var nok det værste. Normalt er han en sød og stille dreng, men da råbte han de værste ting ad os. Han begyndte at slå og rive billeder af væggen. Det er selvfølgelig et tegn på stress, men det betød, at jeg ikke kunne få ham af sted i skole. Hans psykotiske tanker var også vendt tilbage”, fortæller Maja Halberg.

Hun kontaktede skolen mange gange for at høre, om de kunne hjælpe, men fik ikke noget svar. Til sidst kontaktede hun skolelederen direkte for at bede hende om at sørge for at få lavet en handleplan for, hvordan hendes søn kunne komme i skole igen. Igen ventede Maja Halberg forgæves. Modsat social- og sundhedsområdet er der på skoleområdet ingen lovfæstede ventetidsregler eller regler for, hvornår en sag om for eksempel vurdering af et barns støttebehov skal sættes i gang eller være afsluttet.

“På det tidspunkt troede jeg jo stadig, at han

skulle derhen igen. Men det svar, jeg fik, var, at det havde de ikke tid til. De havde kun tid til at tage sig af dem, der er i skolen. Næste dag gik jeg til lægen og sygemeldte min søn. Det skulle jeg have gjort meget tidligere”.

Det var i november 2022. Hun husker, hvordan sønnens krop faldt sammen af lettelse, da hun fortalte, at han aldrig skulle tilbage til den klasse.

“Derefter var det psykisk førstehjælp, jeg skulle levere. ‘Sæt dig ned, jeg kommer med en frugtskål, spil computer, se fjernsyn, hvad som helst’. Sådan gik de første par uger faktisk. Han kunne ikke komme ud ad døren, han kunne ingenting i starten, men langsomt fik jeg ham lidt ud, vi cyklede en tur, tog i Netto sammen ...”.

HYRER EN PRIVAT SPECIALLÆRER

Som lærer tænkte Maja Halberg, at det ville være oplagt selv at undervise sønnen. Det

måtte hun opgive. Hun kunne ikke engang læse en bog med ham, da han var så mærket af forløbet i skolen, at han var blevet kravafvisende, det vil sige ekstremt følsom over for, at andre stiller krav og forventninger til ham. Hos børn med kravafvisende adfærd kan krav udløse en ængstelig reaktion, som gør barnet afvisende og modvillig. Så nu har Maja Halberg hyret en speciallærer, som familien betaler af egen lomme, for at undervise sønnen to timer om ugen.

“Det er rigtig dyrt. Det er også alle pengene værd. Allerede anden gang hun var der, sad de og skrev en lang historie sammen. Jeg har ikke engang kunnet få ham til at læse et ord. Det er det, hun kan – specialundervisning. Det er første gang i alle de år, han har fået kvalificeret specialundervisning, og det virker”.

Maja Halberg er på sygedagpenge, hvilket man som udgangspunkt kun kan være i 22 uger. Den tid er ved at være gået. Hvad der

INNOVATION I UNDERVISNINGEN

Savner du metoder til at arbejde med innovation i undervisning og projektopgaver?

Plug-and-play designmetoder

På Designskolen Koldings kursus ’Design i praksis for undervisere’ lærer du at bruge designtænkning til at udvikle din undervisning og tilrettelægge projektforløb med fokus på innovation og entreprenørskab. Du bliver trænet i designmetoder som brugerinvolvering, idégenerering og prototyping.

Du skal ikke kun være oppe i dit hoved, men også ’tænke’ med hænderne. Derfor veksler undervisningen mellem oplæg og en praksisnær tilgang, hvor du selv afprøver de enkelte metoder, så du er klædt på til at tage dem i brug efter kurset.

Læs mere og tilmeld dig: www.designskolenkolding.dk/kurser-og-efteruddannelse

“Det er første gang i alle de år, at han har fået kvalificeret specialundervisning. Og det virker”.

skal ske nu, ved hun ikke. Hendes søn har ikke fået et relevant skoletilbud, og han er under alle omstændigheder ikke klar til at starte fuld tid, den dag han får det.

“Han er jo blevet et barn, der skal samles op nu”, sukker Maja Halberg.

Mens de afventer, hvad der nu skal ske, har hendes søn fået lov til at være i sin gamle almenklasse nogle få timer om ugen med en ung vikar som støttelærer.

Men også denne ordning kostede en enorm kamp. Skolen ville ikke lade ham komme tilbage i den gamle klasse i første omgang. Men da han heller ikke var blevet hjulpet til at kunne fungere i specialrækken, havde han nu ingen steder at være. Han fortalte, at han ikke ville leve mere og følte, at han ikke var velkommen nogen steder. Der skete først noget, da Maja Halberg klagede til kommunens centerchef over skolens manglende handling.

Lærergerningen tvivler Maja Halberg på, at hun kan genoptage lige foreløbig, hvis overhovedet:

“Jeg havde tre år i den ‘gode gamle’ folkeskole, som jeg kunne genkende fra min egen skoletid. Så ramte bomben med lockout og reform og nye arbejdstidsaftaler. Jeg kan huske, at vi talte om, hvad det her skulle ende med. Vi talte lige præcis om, at specialbørnene ville bukke under. Vi tænkte, at det ville de aldrig nogensinde klare”.

“Det er der, vi er nu. Jeg har kunnet følge udviklingen både som mor og som lærer”, siger Maja Halberg og fortæller, at hele forløbet har fået hende til at overveje, om hun i det hele taget har lyst til at vende tilbage til folkeskolen, hvis det en dag bliver en mulighed.

“Jeg har i 13 år dygtiggjort mig som lærer, og i al beskedenhed mener jeg, at jeg har noget at byde ind med i den rolle, men nu kommer jeg bare længere og længere fra faget. Dertil kommer, at hvis jeg fortsat skal bruge så mange kræfter på at kæmpe for, at min søn får den hjælp, han har brug for og krav på, så ender jeg med at miste min arbejdsevne. Man bliver jo vanvittig af at skulle leve på den måde”.

sga@folkeskolen.dk

5 ud af 10

forældre til et barn med autisme betegner samarbejdet med PPR som dårligt eller meget dårligt*.

*Kilder til tal: “Skolens tomme stole –Skolefravær set fra barnets perspektiv”, rapport udarbejdet af Børns Vilkår, 2020. “Inklusionsundersøgelsen 2022”, rapport udarbejdet af Landsforeningen Autisme.

Maja Halberg frygter, at hun ender med at miste sin arbejdsevne, hvis hun skal blive ved med at kæmpe for hjælp til sin søn.

KOMMUNE: FORLØB VAR IKKE I ORDEN

Folkeskolen har kontaktet Stevns Kommune for at få svar på nogle af de kritikpunkter, som Maja Halberg rejser i artiklen om hendes søns udredningsforløb. Kommunen har ikke ønsket at give et telefoninterview, men centerchef for Børn og Læring Christian Sørensen er vendt tilbage med en skriftlig kommentar:

“Stevns Kommune er i løbet af de seneste cirka fire år kommet i samme situation som mange af landets øvrige kommuner. Vi har oplevet en stigning i antal børn med behov for specialskoletilbud – og deraf følgende tildeling af resurser til specialskoleområdet. Det betyder, at vi er i gang med at omstille vores skolevæsen, så det matcher situationen. I denne omstilling kan jeg se, at der er en række borgere, der af forskellige årsager ikke har et lineært forløb. Et forløb, hvor vejen frem mod en visitation ikke forløber, som den bør og skal.

Maja Halbergs forløb er et af disse. Jeg er som centerchef i disse tilfælde optaget af at være i dialog med de borgere, der oplever de dårlige forløb, og at vi som kommune, skolevæsen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning lære af forløbene, så de kan indgå i vores arbejde med at tilpasse vores samlede skoleområde til fremtidens børn.

Vi er i januar måned startet op med vores kommende være sammen-strategi 'Sammen med børnene'. Dette inklusionsprogram skal bygge på viden fra alle interessenter omkring skolerne på Stevns, så vi kan skabe fremtidens skole for børnene på Stevns – en skole, hvor børnene trives sammen med skolelærerne.

Vejen til dette går gennem et fokus på tidlig indsats i både alder og forløb, udforskning og brugen af mellemformer samt et stærkere resursemæssigt overlap mellem folkeskolen og det sociale børneområde. Vi er sikre på, at de nye 'overlap' mellem almen- og specialområdet samt skole- og socialområdet vil give svar på, hvordan fremtidens skole ser ud, så den passer til fremtidens børn”.

SKOLELEDER: LÆRERE I SPECIALTILBUD ER ALMINDELIGT UDDANNEDE

Folkeskolen har bedt skoleleder på Strøbyskolen i Stevns Kommune, Dorte Ritz Nissen, forholde sig til Maja Halbergs kritik af manglende specialpædagogiske kompetencer - især inden for autismespektret - i skolens specialtilbud. Her er hendes emailsvar:

Støttelærer og lærerne i vores specialtilbud er almindeligt uddannede lærere, der har en vis erfaring – og også med elever med særlige udfordringer. Vores specialtilbud er et almindeligt specialtilbud i kommunen, der skal kunne rumme elever med generelle indlæringsvanskeligheder og udfordringer. Det er ikke et særligt autisttilbud med helt særligt uddannet personale. Her har forventningerne været noget andet fra familien.

sga@folkeskolen.dk

Sjov og læring går hånd i hånd

Eleverne prøver kræfter med tyngdekraften i Rutschebanen – også med bind for øjnene! De undersøger hvilken fisk, der er den hurtigste i Akvariet og hvorfor. De beregner, om de kan løbe hurtigere end Veteranbilerne og meget, meget mere. Til Faglige Dage er der primært fokus på de naturvidenskabelige fag.

Opgaverne kan også løses digitalt i Tivolis Faglige Dage app.

Tilmeld din klasse og læs mere på

FOR 4. - 6. KLASSE FRA D. 11. APRIL TIL 9. JUNI.

Tag ungdomssproget ind i undervisningen

Det er torsdag i 8. klasse, og vi ser en film. På skærmen står “Fack ju Göhte”. Filmen får mig til at tænke på, om der er nogle sider af sproget, som vi ikke arbejder med i undervisningen.

“Voll geil, Frau Schnabelstedt. Voll Instagram Style”, lyder det. “Fack ju Göhte” er efter min mening en perle af en film. Med et skrigende og eksplicit udtryk siger den noget om det at være menneske, undervisning, læring og forandring. Den er også et overflødighedshorn af gloser fra den side af sproget, som mange af os normalt ikke beskæftiger os så meget med.

Og hvorfor gør vi ikke det? På engelsk har børn og unge adgang til et ret omfattende ordforråd gennem film, serier og musik, men det er ikke det samme med tysk. Derfor har vi efter min mening en forpligtelse til også at arbejde med de sider af sproget, som mere er ovre i ungdomskultur og slang.

Jeg tror ikke, at det er farligt at arbejde med den mindre officielle del af sproget. Hvis sprogundervisningen blandt andet har som mål, at vores elever kan begå sig på sproget, er det oplagt, at man også arbejder med det hverdagssprog, de kan møde. Den anden side af sproget eksisterer, om vi vil det eller ej. Eleverne kender til den på dansk, engelsk og andre sprog, så hvorfor ikke arbejde med

det i tyskfaget? Måske kan det endda virke motiverende.

En måde at tage ungdomssproget ind i undervisningen på kunne være at bruge årets ungdomsord i Tyskland. Hvert år har unge i Tyskland mulighed for at nominere det, som de mener er et vigtigt ord i deres hverdag. Herefter foregår der en afstemning, og man

når frem til årets ord på langenscheidt.com/ jugendwort-des-jahres.

På t-online.de kan man læse en artikel, som går lidt mere i dybden med fænomenet ungdomssprog, og der er også en liste med populære ord. Det er oplagt at arbejde med ord fra sådan en liste i tyskundervisningen. Jeg har oplevet, at der er nogle ord, som også danske unge bruger. Det er ord som “sheesh”, “hustle” og “smash”. Andre ord har de elever, jeg har talt med, ikke kendskab til. Det er ofte ord, som er afledninger af tyske ord, som for eksempel “Sauftrag”, der er sat sammen af saufen og Auftrag og betyder planlagt druk.

En anden måde at arbejde på er at tage udgangspunkt i manuskripter. Jeg har fundet det til “Fack ju Göhte”, og man kan for eksempel lade eleverne vælge scener, som de kan indtale eller spille. Oplagt er det her at arbejde med udtale og intonation, fordi eleverne har filmen at læne sig op ad.

Der er mange muligheder, og jeg tror, at man ved at arbejde med ungdomssprog kan gøre sprogundervisningen sjovere og mere levende.

Af Bjarne Czeloth, lærer på Skovvangskolen i Aarhus og faglig rådgiver for tysknetværket på folkeskolen.dk

Foto: Tobias Nicolai

“En måde at tage ungdomssproget ind i undervisningen på kunne være at bruge årets ungdomsord i Tyskland”.

Chatbot har sendt tysklærer i krise Nye teknologier udfordrer argumenterne for, hvorfor eleverne skal lære tysk, mener tysklærer.

TYSK/FRANSK ChatGPT har de sidste par måneder været et varmt samtaleemne i skole- og uddannelsesverdenen. For på ganske få sekunder kan chatrobotten skrive opgaver på alverdens sprog. Anne Dræby Lünell er tysklærer på Hillerød Vest Skolen i Nordsjælland og ville gerne se, hvor let det egentlig er for eleverne at snyde med den nye, kunstige intelligens. Hun bad chatbotten om at skrive en tekst om at rejse, skrevet af en 15-årig dansk elev. Under et minut efter havde hun en fejlfri, tysk tekst på skærmen. Teksten gjorde Anne Dræby Lünell lidt mere rolig. ChatGPT viste sig nemlig at være meget bedre til tysk end eleverne.

ChatGPT puster altså ikke til Anne Dræby Lünells bekymringer for snyd, fordi så fejlfrie tekster altid vil vække mistanke. Men hun er stadig urolig for, hvad de digitale værktøjer betyder for elevernes oplevelse af faget.

”Jeg føler, at jeg er kommet i en eksistentiel krise i forhold til mit fag”, siger Anne Dræby Lünell og peger på appen SayHi. Her kan eleverne tale til appen på dansk – og med det samme få oversættelsen på tysk.

”Hvad er mit argument for, at eleverne skal lære at tale tysk, når det er så nemt at kommunikere gennem en app?”

folkeskolen.dk/ tyskfransk

Medicin på det naturfaglige skema

NATURFAG 4. årgang på Vemmelev Skole ved Slagelse er samlet i skolens festsal. Rundtom på bordene er vaskebaljer fyldt med isterninger og vand. På skift placerer eleverne deres hænder i isvandet for at teste, hvor lang tid de kan holde smerten ud.

I dag skal klasserne lære om medicin og smertetærskler.

"Før eller siden kommer vi alle sammen til at skulle tage medicin, hvad end det er kortvarigt eller længerevarende, og så er det rart at have kendskab til, hvordan man eksempelvis finder pålidelig viden omkring medicinen, hvordan man opbevarer medicin korrekt og andre praktiske ting”, siger gæsteunderviser Bettina Nygaard Nielsen, der er en del af et undervisningstilbud fra Novo Nordisk Fonden, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Nye krav til billedkunstlærere

BILLEDKUNST En ny læreruddannelse medfører også ændringer af uddannelsen af fremtidens billedkunstlærere.

”Det nye er, at de 'interkulturelle kompetencer' og 'tilfældigheder' er blevet skrevet ind i bekendtgørelsen”, fortæller Henrik Bjørnemose Andersen, formand for skrivegruppen bag den del af bekendtgørelsen, der omhandler billedkunstfaget på den nye læreruddannelse.

”Jeg håber, at de her ændringer ikke alene bidrager med noget til fremtidige billedkunstlærere, men også til de allerede uddannede billedkunstlærere. Fag som billedkunst er jo ikke statiske – de er dynamiske. Så det er en konstant forhandling, hvor de her ændringer er med til at sætte retningen for billedkunstfaget i 2023”, siger han.

naturfag

folkeskolen.dk/ billedkunst

Lektier skal fylde på læreruddannelsen

LÆRERUDDANNELSEN Flere forskningsartikler tegner et billede af, at traditionelle lektier ikke er den bedste vej til læring, og at de faktisk kan have skadelige effekter på eleverne. Og det skal de kommende lærere være klar til at håndtere.

Søren Smedegaard, talsmand for læreruddannelserne, siger, at den nye læreruddannelse vil indeholde teori og diskussion

om, hvordan de kommende lærere kan bruge lektier på en god, motiverende og lærerig måde. Forperson for de lærerstuderende Anneline Larsen er enig i, at lektierne skal transformeres, og at det allerede er noget, de studerende taler om på den nuværende uddannelse.

folkeskolen.dk/ læreruddannelsen

folkeskolen.dk/

Foto: FluxFactory

Foto: Freya Grooss Jakobsen

I næsten hver anden kommune er der etableret et lokalt ”Sammen om skolen”, og næsten lige så mange steder er samarbejdet på vej. Lærerkredse og skoleledere oplever, at de får en bedre dialog med politikerne om folkeskolens udfordringer og udvikling.

Stor interesse for lokale “Sammen om skolen”

“Sammen om skolen” spreder sig ud over landet og omfatter nu 43 kommuner. I yderligere 31 kommuner er et lokalt sektorsamarbejde enten tæt på at blive etableret eller på vej til at blive det.

Det viser en rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt lærerkredsene i Danmarks Lærerforening (DLF). I Holstebro faldt “Sammen om skolen” på plads i januar, og Torben Voss, formand for Vestjysk Lærerforening, er glad for det nye partnerskab om skolen.

“Hidtil har jeg talt ‘bagom’ med de politikere, jeg kender. Nu får vi et formelt samarbejde, hvor vi taler direkte med formand og næstformand i børne- og familieudvalget. De kommer fra hvert sit parti, så vi når bredt ud, og når politikerne har vores viden med, kan

de forhåbentlig træffe beslutninger på et bedre grundlag”, siger kredsformanden.

Partnerskabet er organiseret forskelligt rundtom i kommunerne. Holstebro har skabt en model med tre niveauer. Skoleledernes formand, skolechefen og kredsformanden koordinerer samarbejdet. I næste niveau sidder direktøren for børn og unge og den politiske ledelse af børne- og familieudvalget med ved bordet. På tredje niveau er skolepædagoger, forældre og elever også repræsenteret. Den store gruppe involveres to-tre gange om året.

“Politikerne ville gerne have forældrene tættere på, men forældre har tendens til kun at tale om deres egen skole, hvor vi kan klæde politikerne på med pædagogiske argumenter for hele skolevæsnet”, uddyber Torben Voss.

Samtidig skal de tre niveauer gardere imod, at det lokale samarbejde ender i en snakkeklub.

“Hvis vi skal høre alles synspunkter hver gang, vil der ikke ske fremdrift”, siger Torben Voss.

ET BREDT INITIATIV

Det er forskelligt, hvem der tager initiativ til de lokale samarbejder. I Billund kontaktede skoleledernes formand, Tonny Akselsen, lærerkredsen og BUPL, og i fællesskab opfordrede de kommunalpolitikerne til at gå med. Parterne står nu over for en række møder resten af året.

“Politikernes opbakning betyder, at vi kan drøfte svære temaer som inklusion, rekrutte-

ring og fastholdelse af medarbejdere, og hvordan vi sikrer kvalitet i vores skoler. Politikerne kan ikke være nede i substansen på alle områder, men vi kan fortælle dem, hvordan skolens hverdag ser ud”, siger Tonny Akselsen.

I Randers kommer initiativet fra politisk side.

“Vi finder de bedste løsninger i fællesskab, fordi vi bringer forskellige nuancer ind. Derfor når vi længst ved at samarbejde”, siger formand for skole- og uddannelsesudvalget Lise-Lotte Leervad Larsen (Socialdemokratiet).

“Vi kan blandt andet se på, hvad vores folkeskole skal være kendt for, og som mange andre møder vi et øget behov for specialundervisning, så hvordan gør vi normalitetsbegrebet bredere, så flere kan deltage i almenskolen? Vi kan også debattere, hvordan vores specialklasserækker skal se ud i fremtiden. Ved at se på udfordringerne sammen kan vi skabe forståelse for hinanden, hvor fronterne bliver malet op, når ‘dialogen’ foregår i pressen”, siger udvalgsformanden.

I Kolding mødes skolebestyrelserne med skoleledere, politikere og forvaltning to-tre gange om året, der er medudvalg og politiske udvalg, og direktør i børne- og uddannelsesforvaltningen Flemming Skaarup har møder med FOA, BUPL, lærerkredsen og Skolelederforeningen. Alligevel har han taget initiativ til et lokalt “Sammen om skolen”.

“Det kan være sundt at tale i samme rum, så vi ikke skal oversætte det, andre har sagt i en anden sammenhæng”, siger han.

Parterne har talt om tre områder, de vil debattere: Udvalgets politiske program for daginstitutioner, skoler og familieområdet for valgperioden. Landspolitiske temaer, som når undervisningsministeren vil have en mere praksisorienteret folkeskole – hvordan løser man det i Kolding? Større ændringer i kommunen, for eksempel i den økonomiske tildeling eller i måden at arbejde med inklusion på.

“Formandskabet i udvalget kan høre, hvordan den anden side af bordet ser på det, og vi kan sende prøveballoner op, fordi vi kan gøre det mere uformelt her end i andre fora”, siger børne- og uddannelsesdirektøren.

FÅ KONKRETE RESULTATER

Flere steder er man knap kommet i gang med møderne, men nogle steder har parterne de første resultater i hus.

I Hørsholm har debatten ført til et ekstra løntrin til nyansatte, i Vejle har drøftelser om co-teaching skabt fælles forståelse for anvendelsen af to voksne i undervisningen, og

Partnerskab i 43 kommuner

Kommuner med og uden lokale ”Sammen om skolen”

Lokalt partnerskab er oprettet

Lokalt partnerskab kan være/er på vej Opretter ikke lokalt partnerskab/har andre samarbejdsfora

Kilde: Folkeskolens e-mailrundspørge til lærerkredsene i Danmarks Lærerforening, februar 2023.

Fredensborg har aftalt at holde fælles arrangementer om blandt andet reformelementer og arbejdstidsaftaler. På samme måde vil parterne i Kalundborg besøge et personalemøde på alle 16 folkeskoler for at høre om udfordringer og gode erfaringer med inklusion.

Andre lærerkredse kan fortælle om de første drøftelser i “Sammen om skolen”. For eksempel har Brøndby fokus på trivsel, på at løfte

det faglige niveau i dansk og matematik, og på at flere får en kompetencegivende uddannelse. Hos naboerne i Hvidovre har man talt om meddelelsesbog og skoledistrikter.

Flere peger på, at “Sammen om skolen” har øget fokus på, at parterne skal løse udfordringerne sammen. Det oplever blandt andre Horsens Lærerforening.

“Vi har fået en mere åben dialog om skoleudviklingen, hvor det er naturligt at inddrage relevante samarbejdspartnere. Det har betydet, at vi kender hinanden, og derfor har vi som kredsstyrelse nemmere ved at mødes formelt og uformelt med andre parter, når der er behov for det”, siger kredsformand Henrik Juul Nielsen.

Formand for Midtvendsyssel Lærerkreds Kirsten Tranekær stemmer i:

“Vi har ikke endelige resultater, men en vilje til samarbejde, dialog og lydhørhed over for hinanden. Vi kan se på beslutningerne i Brønderslev, at politikerne har vores perspektiver med, og det er også blevet tydeligere for politikerne i Jammerbugt Kommune, at vi og Skolelederforeningen kan spille ind med gode ideer”, siger hun.

FORUD FOR SIN TID

Nogle kommuner var allerede i gang med en slags “Sammen om skolen”, da det nationale samarbejde blev etableret i 2021. Det er Hjørring et eksempel på. Her gik samarbejdet i gang, inden pandemien satte ind.

“Kritiske røster fra skolebestyrelserne i forbindelse med besparelser fik kommunen til at foreslå, at vi skulle tale direkte sammen frem for gennem avisen. Det har ført til en mere konstruktiv tilgang til skolens udfordringer. Men vi mødes kun to gange om året, og det er for lidt til at få drift i forummet, så vi arbejder på, at det bliver lidt oftere”, siger fællestillidsrepræsentant og næstformand i Lærerkreds Nord Tom Kærgaard.

I Tårnby har man haft et koncept svarende til “Sammen om skolen” siden 2018. Oprettelsen faldt sammen med, at Amagerkredsen landede sin første arbejdstidsaftale. Det samme gælder i Dragør, som Amagerkredsen også omfatter. Her blev samarbejdet etableret, da lærere og kommune indgik en arbejdstidsaftale i 2014 som erstatning for lov 409.

“Vi har valgt ikke at kopiere ‘Sammen om skolen’, fordi vi allerede har et velfungerende samarbejde, men vi vil ikke afvise, at vi opretter det på sigt”, siger kredsformand Ulla Erlandsen.

Også Ishøj undlader at oprette “Sammen om skolen” på grund af andre samarbejdsfora. Men det har sat spor, at politikere, forvaltning, BUPL, Skolelederforeningen og lærerkredsen deltog i et seminar om “Sammen om skolen” før jul.

“Nu mødes vi med formandskabet i børne- og undervisningsudvalget forud for udvalgsmøderne. Vi har også aftalt at oprette et dialogforum med to årlige møder, hvor skolebestyrelser og elever også repræsenteres, og til august holder vi et fælles arrangement om, hvordan vi kan udvikle skolen”, fortæller Kris Kolbjørn Nielsen, formand for Ishøj Lærerkreds.

LÆRERFORMAND ÆRGRER SIG

Økommunerne Fanø, Samsø og Læsø har blot en skole hver, og det er for småt til at kopiere det nationale samarbejdsforum, mener parterne. I Rødovre Lærerforening ærgrer formand Anders Liltorp sig derimod over, at det ikke umiddelbart ser ud til at blive til noget i den københavnske forstadskommune.

“Vi opfordrer til det, men jeg ved ikke, om det lykkes at få politikerne med. Det er frustrerende, for det giver god mening, at vi sammen drøfter, hvordan vi udvikler skolen. Det vil være nyt, hvis alle parter kan mødes i samme rum”, siger han og fortæller, at udfordringen blandt andet er, at politikerne skal bruge deres fritid på forummet.

“Vi skal både finde en realistisk form og være enige om, hvilke emner vi kan tage op. Vi kan for eksempel diskutere, hvordan vi styrker tolærertimer og co-teaching, hvordan vi løfter ordblinde elever, og om vi kan organisere specialundervisningen bedre. Det kan også være, at vi kan se på, om vi bruger kommunale puljer optimalt. Der er mange emner, hvor det vil være godt, at folk kan byde ind med løsninger”, siger Anders Liltorp.

Kritiske røster har peget på, at samarbejdet svarer til at gå i seng med den fjende, der stod bag lockouten af lærerne i 2013, nemlig kommunerne. Torben Voss fra Vestjysk Lærerforening forstår argumentet, og derfor er det i hans optik vigtigt, at samarbejdet hurtigt fører til resultater:

“Vi skal have små sejre til at begynde med, så skoledagens længde bliver en af de første opgaver, vi tager fat på i Holstebro. Det er et konkret emne, hvor vi hurtigt kan skabe et synligt resultat”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

OM PARTNERSKABET

“Sammen om skolen” blev lanceret i en kronik i Berlingske 28. maj 2021 af de største aktører på folkeskoleområdet. Børne- og undervisningsministeren, KL, Skolelederforeningen og DLF fungerer som styregruppe. Derudover er Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen inviteret med i samarbejdet.

På sit børne- og ungetopmøde i maj sidste år opfordrede KL så til at etablere lokale udgaver af ”Sammen om skolen”, og i efteråret inviterede KL sammen med DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen politikere, forvaltninger, skoleledere, medarbejdere, lærerkredse, tillidsrepræsentanter, skolebestyrelser og elever til inspirationsseminarer i henholdsvis København og Aarhus om, hvordan de lokalt skaber gode rammer for samarbejde og dialog om skolen. Efterspørgslen var så stor, at parterne afholder et tredje seminar i København onsdag den 8. marts. Når det er afholdt, har i alt 35 kommuner deltaget i de tre seminarer.

Kunstværk i bogform for børn

Hvis det bliver mørkt

SKØNLITTERATUR

Forfatter: Inge Duelund

Nielsen

Illustrationer: Simon Væth

330 kroner

96 sider

Forlag: Jensen & Dalgaard

BOG

”Hvis det bliver mørkt”

er et smukt, poetisk og eksistentielt værk om livet, døden, fortiden og fremtiden.

Forfatteren Inge

Duelund Nielsen husker barnets blik på tilværelsen i sine tekster, og illustratoren

Simon Væth følger mere end godt med på billedsiden.

Teksterne i “Hvis det bliver mørkt” er små koncentrater med masser af vitaminer. Fortælleren, pigen, er en sansende naturelsker med den skønneste fantasi. Mormor bor over det hele, for hun er gået bort, men man ser hende undertiden som en fugl på foderbrættet. Morfar er meget opmærksom på fugle og kender dem alle, fortælleren kender kun syv, og heraf er mormor den ene. Mormor spiller stadigvæk på sin måde en aktiv rolle i pigens og morfars liv.

Pigen fantaserer om søskende, en storebror, en lillebror? Morfar er en vigtig person i pigens liv, og hun tør også godt tænke på døden i relation til morfar, der gerne må tage havetraktoren med, når han himler, for den larmer, siger far. Pigen forestiller sig også, hvad der sker, når morfar er

væk. Måske kan musikken forbinde dem til evig tid?

RAMMER HJERTEKULEN

Når det bliver mørkt, vil jeg svøbe mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen. Hvis det bliver mørkt.

Bogen er et dejligt kunstværk, som kan bruges i små slagkraftige bidder, fordi de enkelte elementer er så fortættede og koncentrerede, at de ikke kan undgå at ramme hjertekulen.

Fortrinlig til både oplæsning og selvlæsning på mellemtrinnet. Det er ikke hver dag, et sådant værk ser dagens lys. Forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Simon Væth klæder hinanden. Strålende kunst for børn og voksne. HURRA!

Illustration: Simon Væth

Regn med dem her

hæfter, gør forfatterne opmærksom på. Alligevel knytter forfatterne det enkelte hæfte til en årgang. Hvad er forskellen? Det ville nok have været bedre at omtale det enkelte hæfte som niveau

1, 2, 3 og så videre for at signalere ideen om niveaudeling og muligheden for at differentiere undervisningen i de matematiske færdigheder. Men lad det nu være.

Hver bog har forskellige kendetegn. For eksempel er “GuldRegn”-hæftet gult, og dets færdighedsopgaver og tegninger er knyttet til et sørøveremne. “HammerRegn” er lysegrønt. Her er opgaverne forbundet med emnet “livet i havet” og så fremdeles.

GuldRegn/HammerRegn/ Regn-buen/Samu-regn/ Regnskoven/Regnarok/ Regncraft

MATEMATIK

Forfatterne til disse hæfter udgav sidste år grundbogssystemet “SuperMatematik til indskolingen” med tilhørende hjemmeside. Det er med udgangspunkt i forfatternes egen undervisning, de fandt ud af, at der manglede inspirerende færdighedsopgaver.

Formålet med hæfterne er, at eleverne får og vedligeholder de nødvendige matematiske færdigheder. I faget matematik arbejdes der ofte meget emneorienteret. Det forudsætter, at de matematiske færdigheder er på plads.

Der knytter sig ikke et klassetrin til de enkelte

Motivation og trivsel hænger

sammen

Et af de citater, jeg ikke kan glemme efter endt læsning, er denne: “Hellere doven end dum”, for det er præcis sådan, mange af vore “skoletrætte” elever tænker. Der er ikke noget sejt i at være dum, så hellere give op på forhånd og i stedet få succes på andre parametre end det skolefaglige. Så det er nu, vi som fagprofessionelle skal lære at skelne mellem dovenskab og amotivation. Vi skal lære at vide, præcis hvordan vi hjælper vore

På første side i alle hæfter kan læreren og eleverne danne sig et overblik over, hvor mange opgaver, der er løst. Eleverne skal enten farve en figur, hver gang de har løst et opgavesæt, eller for 7. årgangs vedkommende angive det antal point, de har fået i form af løste opgaver eller rigtige resultater.

Jeg vil meget gerne anbefale færdighedshæfterne i “Regnserien”. Der er et rigtigt godt system med mange spændende færdighedsopgaver i en flot ramme hele vejen igennem. Hele serien er gennemtænkt og i et lækkert layout. Eleverne bliver udfordret, hvad de jo også skal.

Mikkel Mollerup Thøgersen, Peter Boyford, Pia Barkholt Nielsen, Kira Glistrup

52 sider per hæfte

1. og 2. årgang koster 30 kroner per styk Øvrige årgange 39 kroner per styk Mattip.dk

elever til at turde tro på, at viden er vejen frem i et trygt undervisningsmiljø. Det er det, en ny bog om motivation vil lære os.

Gang på gang slår bogen fast, at vi alle har mindst tre grundlæggende behov: autonomi/ selvbestemmelse, kompetence/mestring og tilhørsforhold/samhørighed. Det er ikke nok kun at tænke på det ene ben i trekanten. Alle tre behov skal være opfyldt, hvis vi skal sikre os den optimale læring.

Almindeligvis taler vi om indre og ydre motivation, men motivation er først og fremmest at kunne se meningen med det, vi laver. Og så handler det om at turde drømme stort – at kunne se, hvad det her kan føre til engang. Vi skal derfor hjælpe eleverne med at kunne opstille egne mål og også gerne realistiske delmål. Men mål er ikke kun præstation, det er også den glæde, det er at kunne mestre en ny viden. Det skal kunne måles, at man er blevet bedre til noget.

Alt i alt en god bog, der kræver, at man læser den sammen med andre. Forandring og motivation sker altid i fællesskab.

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/4694840

Den gode motivation

TRIVSEL

Lene Heckmann

82 sider

233,75 kroner

Dafolo

BOG BOG

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/4698971

ANMELDT AF HEIDI FRIBORG CHRISTOPHERSEN

ANMELDT AF PIA WEISE PEDERSEN

1.000 tak for sangen

Glade stemmer i skolen

MUSIK, TRIVSEL

Siri Myggen og Christian Steen

Noringriis

104 sider

200 kroner

Find supplerende materiale på sbl.sangenshus.dk

Sangens Hus

Sangens Hus, der de sidste år har udbudt kurset Sang, Bevægelse og

Læring, kommer nu med en bog, der indeholder alt, hvad man kan ønske sig til sin musikundervisning. Bogen “Glade stemmer i skolen” er spækket med øvelser, der tager udgangspunkt i sang og i stemmen. Stemmen er det instrument, vi altid har med os, og som kan så uendeligt meget. Med udgangspunkt i sang og i stemmen giver bogen læseren en solid base at undervise ud fra.

Bogens otte kapitler kommer rundt om alt, hvad der skal arbejdes med og undervises i i musik i grundskolen.

Foruden bogen kan man på hjemmesiden sbl.sangenshus.dk finde et hav af sange, øvelser, inspirationsvideoer og andet godt. Alt dette er ganske gratis, uanset om du har bogen eller ej. Sammen er bogen og hjemmesiden et godt sæt til alle musiklærere.

Selv har jeg fundet masser af ny inspiration til musikundervisningen, men også til bare at synge og bevæge sig i den daglige undervisning. Sang er sundt, det viser al forskning, og sang i kombination med bevægelse har mange fordele. Blandt andet viser forskning, at “børn, som jævnligt synger sammen, får styrket selvværd og sociale kompetencer. Det er også påvist, at når man med sang og bevægelse i skoledagen aktiverer begge hjernehalvdele og får pulsen op, understøtter det elevernes læring ved at styrke deres koncentrationsevne, kropsbevidsthed og sproglige udvikling” (fra bogens indledning). Vi har med andre ord alt at vinde og intet at tabe ved at synge.

At gennemgå alle kapitler i denne anmeldelse bliver for voldsomt og vil ikke yde bogen retfærdighed. Den fortjener at blive læst og undervist ud fra i stedet. Den er nemt og over-

skueligt bygget op, og noget af det, alle uden tvivl vil få stor gavn af, er den disposition for musiktimen, man finder i kapitel 7. Med udgangspunkt i indholdet af de andre kapitler kan man trygt planlægge sit musikår.

Om du er en garvet musiklærer eller er ny i faget, er der her en grundig og praksisnær bog at arbejde ud fra. Bogen, og Sangens Hus, står på skuldrene af musikuddannelserne på lærerseminariet, konservatoriet og musikvidenskab, men inspirationen fra hine tiders store musikpersonligheder, fra diverse korskoler og andet er ikke til at overse. Selv får indholdet i bogen, og derfor i musiktimerne, mine tanker hen på Lotte Kærsås kursus Musik i indskolingen, som jeg selv deltog på i mit lærerlivs allerførste år, og som var en stor inspiration for mig og mange andre. Med “Glade stemmer i skolen” er der sang på programmet, og tak for det. Tak. Bare tak!

Denne bog må du ikke snyde dig selv for – her er masser af inspiration både til musiktimerne og til at få sang, bevægelse og glæde ind i undervisningen i al almindelighed.

Har din tavse elev måske selektiv mutisme?

Halsen snører sig sammen, og det er umuligt at få ord over læberne. Sådan kan børn med selektiv mutisme for eksempel opleve det, når læreren stiller et spørgsmål. Selektiv mutisme er en angstlidelse, som viser sig første gang hos børn mellem tre og seks år, men typisk først opdages, når barnet kommer i skolealderen. Hjemme eller sammen med venner oplever barnet ikke at blive stum.

”I skolen bygger læringsmiljøer og sociale relationer i større omfang på en forventning

til sproglig kommunikation”, forklarer socialfaglig konsulent i Social- og Boligstyrelsen Ellen Vibe Pedersen, som har bidraget til pjecen ”Selektiv mutisme – når stemmen forsvinder, og hvordan den genfindes”.

Forskere ved endnu ikke, hvorfor lidelsen opstår, men der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem traumatiske oplevelser og selektiv mutisme.

Pjecen om selektiv mutisme kan søges frem på: sbst.dk

Gør en god gerning med bagværk

dens Legehelte, som sørger for leg og bevægelse på 25 børneafdelinger, tre modtagecentre for ukrainske flygtninge og et børnehjem i Danmark og på Færøerne.

Gratis undervisningstilbud om krig

Hvert år deltager tusindvis af bageglade børn, unge og voksne i eventet Bag for en Sag. De bager, sælger bagværket og donerer pengene fra deres indsamling til en god sag. I år går pengene direkte til Børneulykkesfon-

Den officielle Bag for en Sag-dag er torsdag den 12. oktober, men kageslaget kan begynde allerede nu. Om bagværket sælges til familie og venner, sælges i nærområdet, eller om deltagerne vælger at afholde en café, er helt op til deltagerne.

Flere oplysninger på: bagforensag.dk

Rigsarkivets skoletjeneste har genstartet sit nyhedsbrev med flere undervisningstilbud inspireret af Ruslands invasion af Ukraine.

”Veje i Krig” er et undervisningstilbud med originale kilder. Det lader eleverne gå på opdagelse i syv unges liv og dilemmaer under besættelsen i Danmark. Henvender sig til 8.-9.-klasser. Opgavesættet ”Spadeslaget”, som handler om optøjer i forbindelse med danske nazisters march gennem Haderslevs gader i 1940, er målrettet 6.-9.-klasser.

Nyhedsbrevet til undervisere i grundskolen handler om aktuelle, gratis onlineundervisningstilbud, kildekritiske øvelser og historiske temaer.

Læs mere på kilderne.dk

Pressefoto

Illustration: vejeikrig.dk

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. 84516766

Den Danske Skole i Beijing, 100102 Beijing Den Danske Skole i Beijing søger en dansk faglærer

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2023

Kvik-nr. 84509721

Vejlefjordskolen, 8721 Daugård Udskolingslærer i dansk og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 12. mar. 2023

Kvik-nr. 84524089

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup

Afdelingsleder til specialafdelingen Øtoften på Sengeløse Skole

• Ansøgningsfristen er den 12. mar. 2023

Kvik-nr. 84524202

Genitor, 1411 København K Skoleleder til Åvangsskolen

– genopslag

• Ansøgningsfristen er den 05. mar. 2023

Kvik-nr. 84517294

Mariagerfjord Idrætsskole, 9500 Hobro Er du den idrætsprofil, MFI ønsker sig som ny skoleleder?

• Ansøgningsfristen er den 08. mar. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84498548

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum Souschef til Geelsgårdskolen

• Ansøgningsfristen er den 05. mar. 2023

Kvik-nr. 84506174

Amager Lilleskole, 2300 København S Skoleleder til fantastisk lilleskole

• Ansøgningsfristen er den 07. mar. 2023

Kvik-nr. 84516869

Lyngholmskolen, 3520 Farum Pædagogisk afdelingsleder til Lyngholmskolens to gruppeordninger

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2023

Kvik-nr. 84483761

Den Frie Fakkel, 2300 København S

Genopslag: Engageret lærer til matematik og N/T, primært til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 05. mar. 2023

Kvik-nr. 84459511

Fonden Godhavn S/I (Godhavn), 3220 Tisvildeleje

Godhavn Skole søger 2-4 lærere

• Ansøgningsfristen er den 10. mar. 2023

Kvik-nr. 84502455

Ungdomsbyen, 2200 København N Erfaren pædagogisk konsulent søges til Ungdomsbyen

• Ansøgningsfristen er den 07. mar. 2023

Kvik-nr. 84516765

Den Lille Skole I København, 2700 Brønshøj Imødekommende dansklærer med klasselærerfunktion søges

• Ansøgningsfristen er den 19. mar. 2023

Kvik-nr. 84524103

Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Geelsgårdskolen søger lærere til spor 2, 3 og 4

• Ansøgningsfristen er den 15. mar. 2023

Kvik-nr. 84541253

Albertslund Lille Skole, 2620 Albertslund

Albertslund Lille Skole søger lærer med fysik

• Ansøgningsfristen er den 19. mar. 2023

Kvik-nr. 84548076

Københavns Kommune, Modersmålsskolen, 1670 Købehavn V Modersmålsskolen i København søger en lærer til modersmålsundervisning i hebraisk

• Ansøgningsfristen er den 06. mar. 2023

Kvik-nr. 84555093

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Herlev Privatskole søger dansk- og engelsklærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2023

Kvik-nr. 84555090

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Vi søger en lærer til at undervise i udskolingen i matematik, fysik/kemi, biologi og geografi

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2023

Kvik-nr. 84506465

Skolen ved Bülowsvej, 1962 Frederiksberg C

Lærer, pædagog og vejleder søges til at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn

• Ansøgningsfristen er den 08. mar. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

www.eurotourist.dk 98 12 70 22 Ring på

Vi er eksperter i skolerejser!

Tilbring ferien i Fyrpasserens Villa i Skagen Smukt renoveret hus med 2 separate lejligheder. Kan også lejes samlet. Centralt beliggende tæt på Det hvide Fyr. 300m til stranden. Se billeder, priser m.m på vores hjemmeside www.fyrpasserens-villa.dk eller ring på tlf.nr. 61781041 el. 40427853.

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Udskyd skolestart:

Mange forældre er slet ikke parate

Et stigende antal forældre ville have godt af, at deres børn fik et år til i børnehaven. Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse oplever seks ud af ti ledere i landets børnehaveklasser, at forældre er blevet mindre parate til at have skolebørn end for blot få år siden.

“Vi ser, at flere og flere i rollen som skolebørnsforældre er blevet mindre selvhjulpne”, fortæller en leder, som peger på, at det er på de sociale færdigheder, at udfordringerne ses tydeligst.

“Forældrene er dårligere til at stå i kø og vente på, at det bliver deres tur. Generelt har mange svært ved at tage hensyn til andre forældre, men også til børnene og lærerne”.

Ved at politikerne tvinger børn for tidligt i skole, risikerer forældrene at få et knæk i troen på sig selv, lyder det, og derfor er opfordringen i undersøgelsen klar: “Hvis forældrene fik lov til at vente et år, ville det ikke blot styrke deres selvværd, men også gåpåmod og nysgerrighed”.

Forsker i skærmtid gider ikke advare mere

En forsker, der har specialiseret sig i undersøgelsen af børn og unges adfærd på mobil og computer, var forleden ude at advare om nogle af de samme ting, som forskeren har advaret om utroligt mange gange tidligere, og nu orker forskeren så hellere ikke mere.

”Jeg har ikke bestilt andet de seneste mange, mange år. Advaret og advaret. Samtlige undersøgelser er klokkeklare: Der er et akut behov for, at vi reagerer her og nu, hvis vi skal gøre os håb om at redde den her generation, men er der nogen, der lytter? Næh nej, de har sandelig vigtigere ting at tage sig til. Nu må det være nok, jeg gider ikke mere,

slut”.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Møder du børn, der har været på flugt?

Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted

På taggodtimod.dk har vi samlet brugbar viden til dig, der har kontakt med børn, som har været på flugt. Vi tilbyder for eksempel endagstræning til fagpersoner med oplæg, caseøvelser og konkrete værktøjer til at møde børn i krise.

Se mere på: taggodtimod.dk

eller scan her