Find det gratis undervisningsmateriale her:
færdselsreglerne
for cyklister?
“Cyklistprøven er i høj grad med til at give eleverne en god forståelse af, hvad de skal være opmærksomme på som sikre cyklister – både i forhold til sig selv og andre” - Lærer
Prøv
Kender du jobbet?
Han er i gang med en vejlederuddannelse sammen med 26 kolleger. Og han er allerede i gang med at bruge den. For han brænder for at hjælpe børn, der har det svært. Hvad tænker du, Jakob Løkken Christensen laver?
Anbefalinger Madkundskab
1. Anmod din leder om en indkøbstime og et kort til det lokale supermarked.
2. Let måsen, og køb ind til madkundskabslektionerne.
3. Nyd, at du får bedre og billigere varer – og slipper for de halvrådne agurker fra udbringningen, siger faglig rådgiver Christian Svane.
Rettelse
I artiklen ”Kender du jobbet?” i Folkeskolen nummer 3 skriver vi, at Henriette Ergemann er lærervikar på Hvidebækskolen i Ubby. Skolen ligger i Jerslev.
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk
Tlf.: 33 69 63 00
Cvr-nr: 36968559
Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)
142. årgang, ISSN 0015-5837 Folkeskolen siden1883
Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup
Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS
folkeskolen.dk Fagblad for undervisere
Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk
Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen. dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk
Big Ben’s Had Enough!
”LISTEN UP, GREAT DANISH TEACHERS!”
Alle elever skal have den bedste sidste skoledag – det har de fortjent. Og det synes Big Ben også! Big Ben er navnet på de klassiske karameller til sidste skoledag, og ham med kasketten kalder vi også Big Ben. Og han har fået nok! Han vil have, at alle skal være “nice” på sidste skoledag og kaste karameller med kærlighed (ikke noget med at tyre). For at hjælpe ham og alle jer andre med at skabe den bedst mulige dag har vi lavet en plakat til klasselokalet og en hjemmeside om god karamel-stil. Håber, du vil være med til at gøre det til en god dag for alle.
HÆNG PLAKATEN
OP I KLASSEN
Du finder den her i bladet 1
Scan og få input til en god sidste skoledag 2
Kort nyt
1.474 københavnske
lærere svarede i 2023, at de inden for det seneste år har været udsat for vold. Det udgør 26 procent af de adspurgte.
Kortlægningen, der er udført af Berlingske gennem aktindsigter i medarbejderundersøgelser fra alle 60 almene folkeskoler i Københavns Kommune, viser også, at der i 2023 blev registreret 822 arbejdsulykker inden for kategorien ”vold” på folkeskoler i København.
Besked til lærer:
”Hold lav profil”
Lærer Rikke Johansen blev indkaldt til samtale efter at have udtalt sig til avisen Berlingske om en episode på sin tidligere skole, hvor en elev slog hende så hårdt, at hun fik hjernerystelse. Under samtalen blev hun bedt om at ”holde lav profil” i pressen.
”De vil intimidere mig eller finde noget på mig, så de kan fyre mig”, har hun fortalt om samtalen.
Sagen taler ind i en undersøgelse, der viser, at mange lærere undlader at ytre sig kritisk offentligt om deres arbejde af frygt for repressalier.
Forvaltningens ageren har fået hård kritik fra både politikere, juraprofessorer og Danmarks Lærerforening, der har indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand.
Forvaltningen har i et svar til Berlingske skrevet, at ”alle ansatte i forvaltningen kan udtale sig om det, de gerne vil”. ”Vi har så en situation, hvor en medarbejder alligevel er blevet opfordret til at holde lav profil i pressen, og det har vi gjort klart, at det ikke er i orden", lyder det i svaret.
Minister kalder til chikanemøde
Justitsminister Peter Hummelgaard har inviteret en række fagforeninger til møde om chikaneproblemer blandt offentligt ansatte.
Invitationen kommer, efter at Danmarks Lærerforening og syv andre fagforeninger har rykket for svar på et brev, de sendte til ministeren om samme problemer for halvandet år siden.
Justitsministeren præsenterede selv i slutningen af marts en række forslag, der skal beskytte ham selv og andre politikere imod chikane på sociale medier. Næst i køen er så nu de offentligt ansatte.
”Jeg er i den forbindelse særligt opmærksom på den udfordring, som chikane via sociale medier udgør. Det skyldes blandt andet muligheden for stor og hurtig udbredelse af chikanemateriale, der kan leve længe på internettet”, siger ministeren.
I Danmarks Lærerforening er det blandt andet optagelser og fotografering af lærerne, mens de er på arbejde, der skaber bekymring.
Syge lærere presser forsikringer op
Flere og flere lærere mister evnen til at arbejde i kortere eller længere tid. Det betyder højere udgifter til pensionsselskabets forsikringer og dermed færre penge, som bliver sparet op til alderdommen.
Selvom pensionsopsparingerne stadig vokser, er det mindre, end de kunne have gjort, fortæller medlemschef i Lærernes Pension Morten Jensen.
De seneste år har de oplevet en stigning i antallet af medlemmer, der får tilkendt invalidepension – også blandt de yngre.
”Det er dem, vi er rigtig ærgerlige over forlader arbejdsmarkedet så tidligt. Det er trist rent personligt for den enkelte, og samtidig er det dyrt for en pensionskasse som os”, siger Morten Jensen.
Ifølge ham bliver cirka halvdelen sygemeldt med fysiske skader, mens den anden halvdel sygemeldes med psykiske skader.
Foto: Maria Becher Trier, Marie Hald, Lærernes Pension, Privat, Privat, UC Viden
99 for mange elever i specialtilbud
Skolerne i Holstebro Kommune inkluderer ikke nok elever, mener de lokale skolepolitikere.
Forvaltningen har med en ny regnemodel baseret på socioøkonomiske parametre regnet ud, at skolerne i dette skoleår har visiteret 99 flere elever til specialtilbud, end de burde.
Fremover vil kommunen tildele skolerne 250.000 kroner for hver specialundervisningselev, de forventes at have. Hvis flere elever end beregnet visiteres til specialundervisning, skal skolen selv finde 250.000 kroner at sende med eleven.
Det vil give en samlet regning til skolerne på 24.750.000 kroner alene for de 99 elever, de har visiteret ud over forvaltningens forventning i år.
Den lokale kredsformand Helle Døj har kritiseret den nye model, og skolebestyrelsen på en specialskole frygter, at fordelingsmodellen kan tvinge skoleledere på almenskolerne til at hjemtage børn alene for at få skolens økonomi til at hænge sammen.
Jeg vælger ikke uddannelse efter, hvilken prestige den har i samfundet.
Lærerstuderende Joanna Josephine Nielsen Hüsges om, at læreruddannelsen nu bliver tre måneder længere end pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen, som forkortes efter en ny politisk aftale.
En ny reform lægger op til, at der skal oprettes fire til seks nye masteruddannelser på professionshøjskolerne, som kan være relevante for lærere. Uddannelsesminister Christina Egelund siger, at reformen vil give "mulighed for fri efteruddannelse hele livet".
Reformen indeholder også gode nyheder for personer, som ønsker at tage meritlæreruddannelsen. Den bliver gratis fra 2030.
En ny lov vil forbyde brugen af børn som tolke til for eksempel skole-hjem-samtaler. Men loven gælder ikke tegnsprog. Det er en ”urimelig og uretmæssig forskelsbehandling af døve”, skriver en række børn af døve forældre i et brev til undervisningsministeren.
Vil du grine hele vejen til banken?
Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kunne glæde sig over at få udbetalt tæt på 150 mio. kr. i renter.
Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.
Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.
Gå ind på lsb.dk/dlf eller ring 3378 1930.
SÅDAN GØR
Gjern Skole
På Gjern Skole i Silkeborg Kommune er mellemtrinnets sidste timer om fredagen helliget skolens såkaldte Fun-fag. Det er fag, lærerne selv har sat sammen ud fra interesser og evner. Primært aktiviteter inden for de praktisk-musiske fag, som skolen generelt vægter højt.
Man går på weekend på en god måde” ”
På Gjern Skole er der rift om fredagens sidste lektioner blandt lærerne. Her har mellemtrinnet nemlig kreative valgfag baseret på, hvad lærerne hver især brænder for. Og eleverne? De har døbt det Fun-fag.
Ord: Marianne Thøgersen Foto: Tor Birk Trads
Viseren har passeret 12.30 fredag eftermiddag på Gjern Skole. Men der er ingen søvnige 6.-klasser på gangene, der slæber sig for sent til de sidste lektioner. I stedet lyder en tydelig banken gennem den lukkede dør til håndværk og design-lokalet. Laura fra 5. klasse har et fast greb om stemmejernet for at udhule en træklods i faget ”Lifehackers”. Når hun er færdig, skal hun slibe klodsen helt glat og male den hvid, så hun kan bruge den som slikskål. Og det er ikke det eneste faglokale, der har høj aktivitet. Alle skolens 4.-6.-klasseelever er nemlig hver fredag blandet til det, …
Nogle elever har brug for det stille samvær, andre vil ud at køre mountainbike. Tanken er, at der skal være et Fun-fag til alle.
5 tip til at komme i gang med Fun-fag
• Vend ideen med ledelse og kolleger.
• Fokus skal være på lysten. Her kan du som lærer brænde igennem med det, du selv elsker. Det kan være alt fra rollespilseventyr og mountainbike til elektronisk musik og teatersport.
Om støj i skolen
• Sørg for, at timeregnskabet er gennemsigtigt.
• Selv om det er Fun-fag, så hav målet for aktiviteterne for øje.
• Eleverne skal nok komme med. Men inddrag dem gerne i ideen.
Samværet på tværs af årgange styrker skolens fællesskab.
Lærer Jesper Carlo Larsen er enig. Han har ud over Lifehackers undervist i en række andre Fun-fag, for eksempel om programmering og om at reparere musikinstrumenter.
”Det taler til mig, at man får lov til at designe et tilbudsfag. Rigtig mange børn kommer og siger: ’Skal vi ikke bare gå i gang?’ De bliver hurtigt tændt på noget, de er hurtigt i en proces. Der er lidt let
I faget Lifehackers fremstiller eleverne alt fra slikskåle til spatler og guitarer af træ.
instruktion i begyndelsen, og så er de ellers kørende. Og så kan man løbende skubbe dem videre i en retning. Det er meget tilfredsstillende”.
Solveig Pedersen lægger også vægt på, at der er bedre tid til at snakke med eleverne.
”Så taler vi om, hvad de skal lave i weekenden, og hvad der ellers sker lige nu. Snakke, hvor man kommer lidt tættere på, og som man ikke nødvendigvis har tid til,
Sådan arbejder Gjern Skole med Fun-fag
Hver fredag fra klokken 12.30-14.00. 4.-6. klasse på tværs af årgange. Eleverne kan vælge mellem 14-16 forskellige fag fordelt i fire perioder. Fagene har altid et praktisk-musisk indhold, for eksempel: hockey, syning, badminton, musikproduktion, keramik, teknologi, golf. Lærerne byder selv ind med forslag. Eleverne kan også komme med forslag. Nøgleord er elevmotivering, skoleglæde og ud af normale fagkasser. Timer kommer fra praktisk-musiske fag og hidtil også fra understøttende undervisning.
Det er eleverne, der har døbt timerne ”Fun-fag”.
når man har matematik. Eleverne bliver set på en anden måde”.
På bordet flyder det med småblomstret stof, trælinealer og mønstre. En af pigerne skal bruge hjælp til sin scrunchie. Solveig Pedersen viser, hvordan hun måler elastik af. Hun har linjefag i matematik og billedkunst og teknologi fra en Fab-Lab-uddannelse.
”Jeg bruger elementer fra det hele. Så det er sådan en kreativ legeplads, hvor man kan få lov til at mikse nogle af de ting, man har normalt. Og det skal ikke lige passe ind i et eller anden pensum. Det er en legeplads for børn og voksne”, siger hun.
Sjovere end at sidde stille
I et andet klasselokale sidder elever i grupper. De har faget ”Leg og kreativitet med teknologi”.
Frederik går i 5. klasse og er glad for Fun-fagene.
”Det er sjovt at lave noget andet end normale skoletimer. Man er mere aktiv, og det er sjovere end at sidde stille”.
Han har også haft Mountainbike, og i Lifehackers byggede han et spil. ”Moun-
tainbike var sjovt. Vi cyklede i skoven og ude i Gjern Bakker. Man kan godt være lidt træt om fredagen, men når man får Funfag, så bliver det lidt sjovere”.
At Gjern Skole er en skole, der lægger vægt på det praktisk-musiske, vidner de spraglede gangarealer med væg til væg-elevprodukter om. Fire elever fra faget ”Mini Musikproducer” sidder på gangen for at få ro til at skrive tekst til den melodi, de har komponeret. Frederik fra 5. årgang sætter sig på bordet. Han synes, Mini Musikproducer er lidt kedeligt.
”Det inspirerer mig ikke rigtigt, for jeg vil hellere spille i virkeligheden. Jeg spiller trommer”, siger han og fortæller, at de bedste Fun-fag, han har haft, har været Fodbold, Hockey og Mountainbike.
En pige ved bordet synes, at det er godt, at fagene er blandede.
”Det er spændende at blive rystet sammen med nogle, man i starten ikke vidste hvem var”. Frederik fortæller, at mange er blevet venner efter Fun-fag.
Mere gejst og skoleglæde
Skoleleder på Gjern Skole Jesper Dalkjær Hansen forklarer, at arbejdet med rummelighed og forståelse er en vigtig del af konceptet.
”Det at kunne spejle sig i nogle andre end dem, man går i klasse med. Eller at børnene finder ud af, at her behøver de ikke at kæmpe for at hænge på, for her er der nogle, der gerne vil dem. Så det er en måde at forsøge at åbne vores klasser på. Vi er jo en lille skole. Venskab kræver kendskab, så jo mere man kender til hinanden, jo nemmere er det”.
Glæde og motivation er nøgleord i Gjern Skoles beslutning om at have Fun-fagene.
”Vi oplever, at børnene har mere skoleglæde og mere gejst i de her timer. At børnene lykkes, at de oplever at mestre noget,
Lifehackers er hverdagsløsninger. Vikaren
Jens Kristoffersen har mange års erfaring med håndværk, så han er klar med gode råd.
Bruger du musik i undervisningen?
Få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring - på nye måder.
Få rettighederne på plads med Musikaftalen
Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts. Og når elevernes produktioner efterfølgende bruges i undervisningen eller deles på Aula eller YouTube.
Med Musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikrer I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien helt fri i undervisningen.
Læs mere om mulighederne med Musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.
Foto: Ditte Valente
Anbefalinger
Madkundskab
Christian Bunk Svane er lærer på Klokkerholm Skole i Hjallerup, Brønderslev Kommune, og faglig rådgiver på det faglige netværk folkeskolen.dk/madkundskab.
Fortalt til Pernille Aisinger
Illustration: Sidsel Sørensen
Eksperimenter med sanser
Life Fonden, som ellers beskæftiger sig med naturvidenskab, har valgt også at gå ind på madkundskabsområdet. Life har netop udviklet et nyt forløb, som jeg kender til, fordi jeg er med i en faglig følgegruppe. Forløbet hedder Knivskarpt, og det er virkelig spændende.
Det handler om sanserne og om bæredygtig tankegang. For eksempel er der opgaver, hvor eleverne skal fortolke klassiske retter, lege med sanserne og gøre maden lidt grønnere. Jeg glæder mig meget til at prøve det med mine egne elever. Jeg har været inde over den del, der handler om pizza, og jeg ved, at der også kommer til at være noget om tostadas og en bowl.
Life-folkene tager meget af deres naturvidenskabelige tankegang med ind. Jeg er selv naturfagslærer, og jeg mener, at vi kan lære meget i madkundskab af den måde, man i naturfag arbejder med at gøre eleverne nysgerrige, eksperimenterende og undersøgende på.
Undersøg madkulturer Anmod om indkøbstime og købekort
Jeg vil gerne opfordre til, at vi arbejder med alverdens madkulturer, og samtidig slå et slag for, at eleverne skal have medbestemmelse og arbejde projektorienteret. Det kan man for eksempel gøre i det gratis forløb om madkulturer, jeg har på min hjemmeside, og som også ligger på MinUddannelse.
Forløbet minder om den måde, eleverne går til prøve på, og det varer fire undervisningsgange. Første gang har de teori om madkulturer og madkulturhjulet, de vælger en kultur, finder opskrifter og planlægger arbejdet til næste gang. Anden gang laver de mad. Tredje gang er planlægning igen med flere teoretiske opgaver og undersøgelser af madkulturen. Og fjerde gang laver de enten samme ret igen på en ny måde eller noget nyt fra samme madkultur.
Det har fungeret supergodt for mine elever og mig. De synes, det er sjovt, og de kommer igennem en masse, som kommer dem til gode også til prøven. Det er fedt, når de ikke vælger Italien. Jeg har haft elever, der undersøgte madkulturen i Japan, Korea, USA og Mexico.
En konkret anbefaling til dig som madkundskabslærer er, at du skal anmode din leder om et købekort og en indkøbstime til næste skoleår. Jeg føler med de madkundskabslærere, som er bundet op på indkøbsaftaler, som er beregnet til plejehjem og storkøkkener. Det er dyrt, du kan ikke selv vælge råvarerne, og du skal købe alt ét sted.
Langt bedre er det, hvis man kan få et købekort og så selv lette måsen og tage ned at handle ordentlige råvarer og benytte sig af de gode tilbud. Jeg har haft kort til både Netto, Rema og Meny, og så tager jeg ned og handler klokken syv inden min undervisning. Det sparer jeg meget på.
Selvfølgelig kræver det, at du gør mere selv, men hvis du får det leveret, skal du alligevel bruge tid på at erstatte de halvrådne agurker. Indkøb tager tid, så derfor skal man samtidig anmode om en indkøbstime som en del af sin forberedelsestid. Man kan tale med sin skemalægger, så man har den i starten af ugen, så man kan nå at handle inden den første madkundskabstime.
Find forløbet på life.dk under undervisningsforløb
Find forløbet på domesticscience.dk – søg på madkultur
Ny musikuddannelse har givet Anders mere arbejdsglæde
Anders Bak Mejlvang er blandt de første 13 studerende, der i sommer dimitterede fra en ny masteruddannelse i musikpædagogisk udvikling.
Uddannelsen løber over to år med samling en weekend om måneden. Weekenderne har været intensive, men Anders Bak Mejlvang er glad for, at han tog uddannelsen.
Det netværk, der opstod blandt de studerende, har givet faglig sparring, som han ellers har savnet. Samtidig har uddannelsen givet ham en faglig
stolthed, som har haft stor betydning for hans arbejde og arbejdsglæde.
”Jeg har fået nogle vilkår, i hvert fald i år, som har gjort, at jeg har haft 100 procent mere arbejdsglæde. Og sagtens ville kunne fortsætte som musiklærer under de vilkår. Det handler om færre undervisningstimer, så jeg kan få forberedelsestid til alle de ekstra aktiviteter, man har som musiklærer”, siger han.
Til andre, der overvejer uddannelsen, siger han: ”Bare gør det”.
folkeskolen.dk/musik
Praktiklærere kan ikke give studerende fulde arbejdsdage
PRAKTIKLÆRERE
Lærerstuderende skal være 7,4 timer om dagen på den skole, de er i praktik på. Men dagene bliver ofte kortere, fortæller praktiklærere, studerende og undervisere.
Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard siger:
”Det bliver bøjet mange steder. Det bliver lagt ud til skolerne at udfylde den forpligtelse. Men det kan være svært at bede de studerende om at blive på skolen, hvis kollegerne går hjem for at forberede sig”, siger hun.
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen mener, det vigtigste er, at tiden på skolen er meningsfuld. ”Nogle studerende fortæller, at de bare sidder og stirrer ud i luften i fire timer. Det holder jo ikke”, siger han. ”Nogle steder forbereder lærerne sig meget på skolen, og så giver det mening for de studerende at være der, men hvis lærerne forbereder sig hjemme, skal de studerende ikke bare være på skolen”.
folkeskolen.dk/praktik
Alberte og Andrea skal være ordblinderollemodeller
SPECIALPÆDAGOGIK
På Gug Skole i Aalborg bliver Andrea og Alberte uddannet til ordblindementorer for deres yngre skolekammerater, der lige har fået konstateret ordblindhed.
”Man kan føle sig meget alene, når man lige er blevet testet. Derfor vil det være godt at tale med én, som kan sige, at det nok skal gå”, siger Andrea, mens Alberte stemmer i:
”Vi kan fortælle, at vores hjerner er designet anderledes, så vi skal gøre tingene på en anden måde, når vi skal læse og skrive”.
De nye mentorer, som kommer fra de ældste klassetrin, skal hjælpe de yngre med at finde rundt i hjælpemidler og dele egne erfaringer med at være ordblind.
Sisse Bech Henrichsen, der har været med til at udvikle
ordningen for Aalborg Kommune, fortæller, at mentorerne skal turde tale om, hvordan det er at være ordblind, for det fylder ofte mere hos de nytestede end selve hjælpemidlerne.
”Mentorerne kan hjælpe yngre elever med at forstå, erkende og acceptere deres ordblindhed, fordi de selv har været der”, siger hun.
folkeskolen.dk/specialpædagogik
MUSIK
Redigeret af Villads Kirk Thomsen
Foto: Maria Becher Trier
Gratis læremidler kan blive en dyr fornøjelse
Masser af læremidler til skolen er partiske og usaglige, og det stiller store krav til lærerne om at analysere dem, før de bruger dem, siger docent Stig Toke Gissel, som sammen med lærer Ivan Pejl-Hansen giver gode råd til vurderingen.
Ord: Amanda Frisk
”Læremidler er en effektiv vej til at komme igennem med sin dagsorden, fordi man kan uddanne de kommende generationer til at være positivt stemt over for ens dagsorden”, advarer Stig Toke Gissel, der er docent i læremidler, teknologi og fagdidaktik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Når de er gode, kan de skærpe læringen i klassen. Men
når de er usaglige, kan de give eleverne en forvrænget forståelse af virkeligheden, mener han.
”Man kan nemt finde kilder og læremidler, som benægter holocaust. Det er en potentiel bombe under den oplysningsrolle, som skolen har over for eleverne. Vi har et særligt ansvar for at sørge for, at enhver tekst, der bringes ind i klasserummet, bliver underkastet en kritisk analyse”, siger Stig Toke Gissel.
Læremidlet skal være nuanceret
Ivan Pejl-Hansen, der er matematik- og naturfagslærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, kender problemstillingen
Som naturfagslærer skal man være meget opmærksom på, at undervisningen rent faktisk bliver naturfaglig og ikke samfundsfaglig.
Ivan Pejl-Hansen, matematik- og naturfagslærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium
fra begge sine fag. Her er det afgørende at sikre sig, at materialet er nuanceret nok. ”Eksternt undervisningsmateriale bliver ofte meget farvet af, at afsenderen har en agenda”, siger han.
Når han udvælger læremidler fra fonde, foreninger og virksomheder, kigger han på, om alle sider af det pågældende emne er afdækket, og om undervisningsmaterialet er vidensbaseret og lødigt. Hvis det ikke er tilfældet, så vælger han materialet fra. En sjælden gang imellem bruger han et læremiddel, der ikke er helt nuanceret, fordi han selv supplerer med flere perspektiver i undervisningen. Men det er vigtigt, at materialet ikke er ensporet, hvis eleverne skal sidde med det selv bagefter, understreger han.
”Undervisningsmaterialet skal også være tilgængeligt for eleverne, når de sidder alene, og hvis de for eksempel læser op til afgangsprøve”, siger Ivan Pejl-Hansen.
Metoden skal passe til faget
Men selv hvis læremidlerne er spændende og nuancerede og umiddelbart passer til ens fag, så er det stadig vigtigt at undersøge, om metoderne, der bliver brugt, også går i spænd med faget, påpeger Ivan Pejl-Hansen.
”Som naturfagslærer skal man være meget opmærksom på, at undervisningen rent faktisk bliver naturfaglig og ikke samfundsfaglig”, siger han.
ting, du skal huske, når du vælger eksternt undervisningsmateriale
Docent i læremidler Stig Toke Gissels huskeliste til vurdering af materialer.
1.
Start med at spørge dig selv, om læremidlet er didaktisk holdbart, og om indholdet er retvisende i forhold til din viden om faget.
2.
Lav en god, gammeldags motivanalyse. Se på, hvad afsenderen normalt står for, og om afsenderen er sat i verden for at fremme nogle bestemte dagsordener. Kom derefter med et kvalificeret gæt på, hvilken dagsorden afsenderen eventuelt vil pushe med sit læremiddel.
3.
Undersøg de påstande, som præsenteres i materialet. Er der udeladt en anden påstand, som modsiger læremidlets påstande, eller mangler der en videnskabelig pointe?
4.
Del gerne din kritiske analyse af læremidlet med kolleger i dit faglige netværk.
5.
Hvis du er presset på tid, fordi det kræver en større baggrundsviden for at gennemskue, om læremidlet er sagligt, så bør du undlade at bruge materialet.
Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.
I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.
I fornuftigt selskab
Fire lektioner i børnehaveklassen er ganske enkelt for lidt”
Syv ud af ti skoler skruer ned for skoledagens længde efter sommerferien. Særligt i de små klasser skrumper skoletiden gevaldigt, og flere advarer nu om, at skoledagen også kan blive for kort.
Ord: Jesper Knudsen
Foto: Sara Galbiati
Tre timer og tyve minutter.
Så lang (eller kort) bliver skoledagen for alle børnehaveklasseelever i Ballerup efter sommerferien. Kommunens politikere har nemlig besluttet at sætte de mindste elevers skema ned fra 25 til 20 lektioner om ugen. Altså en lektion mindre om dagen i gennemsnit. Og de er langtfra de eneste. På skoler over hele landet er der meldinger om, at man vil forkorte skoledagene efter sommerferien. Ud af 207 skoleledere, som fagbladet Folkeskolen har spurgt, melder syv ud af ti (143 skoler), at deres
Det er helt misforstået, at dagene skal være så korte. Det er der slet ingen, der har snakket om eller ønsket.
Marianne Giannini, formand for Børnehaveklasseforeningen
elever kommer til at gå færre timer i skole. Særligt timerne i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse bliver forkortet meget, lyder meldingen. Knap ni ud af ti af de skoler, der forkorter skoledagen, fjerner lektioner fra indskolingen. I børnehaveklasserne betyder det i halvdelen af tilfældene, at der ryger fire, fem eller over seks lektioner om ugen, lyder meldingen fra skolelederne. Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini har spurgt ud i en lukket facebookgruppe for børnehaveklasseledere, og her viser svarene samme tendens.
”I Solrød Kommune har man siden i sommer kørt med en 20-lektioners uge (8.0011.35), hvilket har betydet en reducering i børnehaveklasseledernes ansættelse til 30 timer. Vi savner timen fra 12.00 til 12.45 af flere forskellige årsager”, skriver en børnehaveklasseleder.
For mens kortere skoledage lyder godt i manges ører, så understreger børnehaveklasselederne, at der er en nedre grænse.
Der skal opbygges et godt fundament Marianne Giannini advarer om, at det er de færreste børnehaveklasseledere, der vil kunne løse opgaven på så kort tid.
”Det giver allerbedst mening, at vi har børnene i fem lektioner om dagen. Så er vi sikre på, at vi får en børnehaveklasse, hvor alle børn kan følge med, og hvor alle føler, at de bliver set og hørt og har været en del af både det relationelle og legen. Det kan man ikke nå, hvis man har 26 i en klasse og kun har fire lektioner om dagen”, siger Marianne Giannini, der bliver bakket op af formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
”Børnehaveklassen er jo omfattet af nogle krav til, hvad man skal nå med eleverne, og det kan blive meget svært, hvis man skærer skoledagen ned til fire lektioner. Fire lektioner i børnehaveklassen er ganske enkelt for lidt”, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:
”Eleverne møder ind med meget forskellige udgangspunkter. Børnehaveklasselederne har altså en kæmpestor opgave i at få alle med, så det er ikke noget, man bare kan skære ned på og så tro, at det nok skal gå godt. Vi ved jo en hel del om, hvor vigtigt det er, at eleverne kommer godt i gang, og at man får etableret et stærkt fællesskab i børnehaveklassen og et godt fundament, som har betydning for resten af deres skoletid”.
Hvordan er det kommet hertil?
Når så mange kommuner og skoler forkorter skoledagen lige nu, er det, fordi den politiske ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram”, der blev indgået sidste år af et bredt flertal af Folketingets partier, fjerner kravet om understøttende undervisning fra næste skoleår. Muligheden har været der i flere år som en midlertidig ordning, men fra august er den permanent, og derfor kan skolerne nu stole på, at de ændringer, de foretager i skemaet, ikke skal rulles tilbage året efter.
Marianne Giannini sidder med i det udvalg, der skal komme med anbefalinger til den nye fagplan for børnehaveklasserne. Her er der lagt op til mere fordybelse, og det harmonerer ikke med en så kort skoledag, mener hun.
”Jeg har godt nok rettet mig ind efter mange rammer, som jeg ikke syntes var megasmarte, i løbet af de 27 år, jeg har været børnehaveklasseleder. Men det her synes jeg er fuldstændig tosset”, siger hun. Knap tre ud af fire skoleledere, som fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med, fortæller, at de selv har truffet beslutningen om at forkorte skoledagen, mens cirka hver femte melder, at beslutningen kommer fra kommunalpolitikerne eller skoleforvaltningen.
Det får Gordon Ørskov Madsen til at frygte, at beslutningen i mange tilfælde er taget ud fra et økonomisk hensyn i kommunen og ikke ud fra et pædagogisk og fagligt hensyn til børnene.
”Hvis man skærer i lektionerne ud fra en økonomisk kalkule om, at børnehaveklassen er dér, hvor det gør mindst ondt at
gennemføre besparelser, så synes jeg, at det er meget betænkeligt”, siger lærernes formand.
Mere SFO i Ballerup
I børne- og skoleudvalget i Ballerup afviser næstformand Simon Knudstrup, at der er tale om en spareøvelse.
”Det er rigtigt nok, at der i første omgang kommer til at gå nogle resurser fra skolerne til skolefritidsordningen”, siger han. Elevernes tid i skolen er dyrere for skolelederens budget end timerne i skolefritidsordningen, fordi både normeringen og lønningerne generelt er højere i skolen. Men udvalget har bedt skoleforvaltningen i Ballerup om at foretage beregninger på, hvad det kommer til at koste skolerne, og inden sommerferien skal udvalget stemme om, hvorvidt skolerne skal have det beløb dækket af kommunen, forklarer næstformanden. Det skal de, hvis det står til ham.
”Vi var meget enige om i udvalget, at der ikke var nogen, der skulle tabe på det her, og vi står også i en situation, hvor vi ikke har brug for at spare”, beroliger han.
Vi var meget enige om i udvalget, at der ikke var nogen, der skulle tabe på det her.
Simon Knudstrup, næstformand i børne- og skoleudvalget i Ballerup Kommune
Kommunens skoler og flere fagforeninger fik mulighed for at byde ind med forslag til skoledagens længde, inden beslutningen blev taget. En del skoler sagde, at 25 lektioner var den perfekte længde, mens andre foreslog 23. Ingen sagde 20. …
”Det vi diskuterede i rummet var, at vi gerne ville sende et politisk signal om, at vi ønsker at eleverne i Ballerup skal gå så lidt i skole som muligt”, fortæller Simon Knudstrup.
Hvad skal man lære i børnehaveklassen?
Kort fortalt skal børnehaveklassen gøre elever klar til det videre skoleliv. Når skoleåret er slut, skal eleverne være motiverede og have en række faglige og sociale kompetencer på plads. De skal for eksempel kunne ”anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer”, ”udtrykke sig i billeder, musik og drama” og ”drage omsorg for sig selv og andre”. Mere konkret skal de også kunne kende alle bogstaverne samt ”genkende og ordne talsymbolerne og anvende dem til antalsbestemmelse”. Leg skal desuden være en del af undervisningen, og elevernes sproglige niveau skal også vurderes undervejs.
Kilde: STUK: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål)
Kortere
Syv ud af ti skoler forkorter skoledagen
Af dem skærer 25 procent mindst fem lektioner i børnehaveklassen
Om undersøgelsen
Fagbladet Folkeskolen har i perioden 28. marts til 3. april undersøgt skoledagens længde for skoleåret 2025/2026. Spørgsmålene er sendt til skolelederne på alle danske folkeskoler – i alt 1.167 personer. Heraf har 207 skoleledere fordelt på 77 kommuner besvaret rundspørgen.
Og flest skoler skærer i indskolingens timetal
Børnehaveklassen
1. klasse
Han kan godt forstå, hvis børnehaveklasselederne er bekymrede for, om de kan nå de ting, de skal, når tiden med børnene er blevet kortere.
”Det er klart, at når man sætter timetallet ned, giver man også køb på noget. Og det skal vi selvfølgelig også være tydelige omkring over for skolerne. Man kan ikke nå det samme på 20 timer, som man kan nå på 25 timer”, siger han.
Hvad er det, børnehaveklasselederne ikke skal lave efter sommerferien?
”Det er ikke en del af beslutningen, det er op til skolerne at finde ud af det lokalt. På det punkt er skolerne frit stillet. Vi vil gerne have forskellige skoler, og vi ser det som en styrke, at de kan have deres egen lokale identitet. Vi ønsker ikke at topstyre skolerne”, lyder svaret fra Simon Knudstrup.
Børnehaveklasseleder ærgrer sig Helle Verdier, der er børnehaveklasseleder på Skovvejens Skole i Ballerup, er en af dem, der bliver berørt af politikernes beslutning. Sammen med skolens ledelse er hun og kollegerne stadig i gang med at finde ud af, hvordan de skal løse det kommunale benspænd bedst muligt.
Lige nu er børnehaveklasseledernes eget forslag, at undervisningen skal stoppe lige inden spisepausen.
”Jeg synes, at det er ærgerligt. For jeg synes, at den femte lektion giver en god afrunding på dagen. Her kan man evaluere med eleverne og snakke om dagens mål, om vi nåede dem, samle op på, hvad vi har lavet i dag, og se frem imod, hvad der skal ske i morgen. Det er sådan en god stund til lige at få styr på, hvordan eleverne har det, og få dem sendt godt videre”, siger Helle Verdier, der også sidder i Børnehaveklasseforeningens hovedstyrelse.
Den korte skoledag i Ballerup får ikke kun konsekvenser for eleverne. Børnehaveklasselederne har nemlig 25 timers undervisningstid om ugen ifølge deres lokale overenskomst. Det betyder, at Helle Verdier og hendes tre kolleger næste skoleår har fem timer i overskud om ugen.
Nogle af timerne skal muligvis puljes, så hun for eksempel kan tage eleverne på ud-
Derfor ændrer skoledagen sig lige nu
Ballerup og andre kommuner kan skære i skoledagen, fordi Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blev indgået sidste år, permanent fjerner kravet om understøttende undervisning. Muligheden for at fjerne understøttende undervisning har været der siden 2021 som en midlertidig ordning, der løbende er blevet forlænget.
De timer, der i dag skal gå til understøttende undervisning, kommer fremover til at indgå i den såkaldte ”timebank”, som skolelederne kan råde over.
flugt, mens andre skal bruges til brobygning mellem børnehaveklasse og 1. klasse.
Helle Verdier er tryg ved, at de overskydende timer bliver brugt fornuftigt, men et spørgsmål står stadig uafklaret.
”Vi børnehaveklasseledere har kigget på hinanden og spurgt: Hvilke opgaver er det så, vi ikke skal løse? Vi skal jo stadig have idræt og køre på biblioteket, og vi har stadig musikskolen indover, og eleverne skal stadig lære bogstaverne og tallene og alt det her”, siger
Helle Verdier og fortsætter:
”Jeg kan være lidt bekymret for, hvor presset en dag vi får i de fire lektioner, hvor børnene skal gå i skole. Vi skal finde en vej igennem en ny og kortere hverdag, hvor vi har tid til alt det, vi plejer at lave, samtidig med at børnene skal have tid til at lege, undersøge og gå på opdagelse i, hvad det vil sige at gå i skole. Det er vi da megaspændte på, hvordan vi får til at gå op”. ˟
jkn@folkeskolen.dk
ÆGTE KLIMADATA SPIL OG KONKURRENCE
GRATIS OG NEMT LÆRINGSMATERIALE
DIGTILMELD NU! ALT GRATISER
Vi skal have tid
til at give børnene ro i hverdagen
God tid er afgørende, når skolens allermindste børn skal lære at gå i skole. Fra næste år blive dagene meget kortere i Helle Verdiers børnehaveklasse. ”Vi skal huske at spørge os selv, hvad det gør ved børnene”, siger hun.
Jesper Knudsen
Foto: Sara Galbiati
Klokken er 9.55. Loftslyset er dæmpet i børnehaveklasse K. Tyve elever sidder på gulvet med ansigterne vendt mod deres børnehaveklasseleder Helle Verdier. Hun læser højt fra en bog om en ælling, der tager på æblerov i Æby, og gør flittigt brug af både bas, diskant og dramatiske pauser. Det er dagens tredje lektion. Ud over et par suk eller udbrud, når fortællingen tager et dramaturgisk opsving, er eleverne stille og lytter opmærksomt.
”Hov, fingeren skal ikke ind i næsen”, siger Helle Verdier henkastet til en dreng og læser videre, uden at nogen tager notits af den lille påmindelse. Drengen lader i stedet åndsfraværende fingeren tage på en rejse i ansigtet i området rundt om næsen.
Børnene er de mindste, som findes i den danske folkeskole. Nogle ligner stadig de børnehavebørn, som de var for et år siden – snot i næsen, urolige fødder og åbne ansigter. Andre har fået skolebarnets fokuserede blik, kan tømme blyantspidseren i skraldespanden og hurtigt finde mappen i deres skuffe. Fælles for dem er, at de i dette
skoleår skal lære at gå i skole. Fundamentale færdigheder skal øves. Som at huske at gå ind fra frikvarteret, inden timen starter, være stille, når der bliver givet en fællesbesked, og lade være med at drille de andre i pausen. Og så skal de selvfølgelig også lære bogstaverne og tallene op til tyve.
I børnehaveklasse K på Skovvejens Skole Øst i Ballerup ser det ud til at gå godt. Helle Verdier har været ansat på skolen i 15 år. Alligevel er hun spændt på, hvordan hun skal løse opgaven, når de nye elever starter efter sommerferien. Børne- og skoleudvalget i Ballerup Kommune har nemlig besluttet at skære skoleugen ned fra 25 til 20 lektioner for de allermindste elever fra næste år. Det vil betyde fire lektioner om dagen, altså cirka tre timer og tyve minutter, og dét er en meget kort skoledag, mener børnehaveklasselederen.
Den faglige del af undervisningen kan man ikke skære væk på grund af de Fælles Mål, der er for børnehaveklassen, så skolen skal finde kreative løsninger og foretage svære prioriteringer for at opfylde kommunens ønske.
”Jeg synes, at det fungerer rigtig godt med fem lektioner om dagen. Børnene trives, og de lærer det, de skal”, siger Helle Verdier.
Hun har været børnehaveklasseleder i 25 år. Også dengang, hvor børnehaveklassen skulle vare til klokken to. ”Det var for lang tid”, konstaterer hun.
Ord:
Farvel til spisepausen
Klokken 11.05. Det er tid til frokost. Eleverne sidder på deres pladser foran hver sin farvestrålende madkasse og tygger på rugbrødsmadder, sandwich og agurkestave. Loftslyset er slukket, Helle Verdier læser op af en bog, og der er ro i klassen.
Til næste år kan det meget vel være, at børnehaveklasselederen ikke længere skal være sammen med børnene, når de spiser.
”Jeg kommer til at savne spisepausen med børnene. Jeg bruger den til at læse højt eller snakke med dem. Det er sådan en god stund på dagen, som jeg også kan bruge til at forberede eleverne på, hvad der skal foregå næste dag”, siger Helle Verdier og tilføjer:
”Men vi skal jo finde en ny vej i det her, og indtil videre er der jo ikke nogen, der kommer og fortæller os, hvad vi ikke skal lave med eleverne”.
Kender ikke til trætte elever
Klokken 12.00. Da Helle Verdier kommer ind i klassen efter tolvpausen, sidder eleverne på deres pladser med jakker på, klar til hentediktat. Foran dem ligger et papir opdelt i ti felter med små tegninger og en linje, hvor de kan skrive, hvad billedet forestiller.
I klassen fører en dør lige ud til en lille skolegård. Mens eleverne finder en blyant i penalhuset, fordeler Helle Verdier laminerede tegninger på fliserne foran klassen. Tegningerne er de samme som på elevernes papir, men her kan de også se, hvordan motivet staves.
De næste ti minutter løber eleverne ud i gården for at læse et ord for derefter at kunne skrive det på papiret inde i klassen.
”Det er en god aktivitet til sidst på dagen. Der er bevægelse, læring og leg. Eleverne glemmer, at klokken er over tolv”, siger Helle Verdier. Hun bruger legen tit. Den er også god til regnestykker, og hvis der er længere ord som for eksempel sjippetov, så er eleverne ofte nødt til at gå flere gange og lærer at bryde ordene op, forklarer børnehaveklasselederen.
Et af argumenterne for en kortere skoledag er, at eleverne er trætte i de sene lektioner. Men det problem oplever Helle Verdier ikke i sine timer, fortæller hun.
Klokken er 12.25. Da alle elever har udfyldt diktaten og taget jakkerne af, samles de igen foran skærmtavlen.
Det er denne lektion, dagens femte, som kommunen har valgt at fjerne fra næste skoleår. For Helle Verdier er det ”en af dagens fine stunder”, som hun siger. Hvor hun samler op på dagen og forbereder eleverne på den næste.
”Tænk engang. I dag har I lært at stave ord med tre bogstaver. Det skal I slet ikke kunne endnu, så I er superseje”, siger Helle Verdier.
Den daglige opsummering gør noget godt for elevernes motivation oplever Helle Verdier. De bliver stolte, når de indser, hvad de faktisk har lært, og når pointerne bliver gentaget, husker eleverne dem også bedre, forklarer hun.
Børnehaveklasselederen går videre til at fortælle eleverne om, hvad de kan glæde sig til efter påske. De skal både have nye pladser, og de får lov til at låne letlæsningsbøger på skolebiblioteket, fortæller hun.
God tid eller dårlig tid?
Klokken 12.40. Snart er skoledagen slut. Eleverne skal tage deres tasker på, hænge stolen på bordkanten og stille sig bag den.
”Det var en meget kort dag”, udbryder Lilly på vej hen til sin plads. Hun kan ikke helt forklare, hvorfor dagen føles kort.
Sådan er det ofte, fortæller Helle Verdier.
”Når jeg siger tak for i dag, kan eleverne være nærmest overraskede over, at dagen allerede er overstået, og at de har nået alt det, som vi talte om, at vi skulle nå, da den startede. Uden at de føler sig udmattede”, siger hun. Og netop derfor er hun ked af at miste sidste lektion.
”Jeg er bekymret for, om vi kommer til at erstatte en hverdag med god tid og ro med en hverdag med dårlig tid og uro. Og inden vi gør det, er vi nødt til at spørge os selv, hvad det kommer til at betyde for børnene”, siger Helle Verdier.
Klokken 12.45. Skoledagen er slut, eleverne forlader klassen. ˟
jkn@folkeskolen.dk
Hvor lang skal skoledagen være?
Er færre timer lig med mindre læring, og kan skoledagen blive for kort? Forskningen og eksperterne peger på, at det i højere grad er indholdet end længden af skoledagen, der gør forskellen.
Hvordan har skoledagen ændret sig gennem tiden?
Man kan ikke på en retfærdig måde sammenligne længden af den enkelte skoledag gennem tiden. For over folkeskolens 200 år er antallet af skoleår løbende blevet udvidet, antallet af skoledage på et år har varieret, og skoleugen har ikke altid været fem dage.
Trods den vanskelige opgave gjorde tidligere lærer og skoledirektør Signe Holm-Larsen et forsøg på at beskrive udviklingen i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen i 2014. Det er med hjælp fra hendes undersøgelse, at Folkeskolen har tegnet udviklingen op.
Fri før frokost eller skoledage til langt ud på eftermiddagen, hvad giver mest læring, og hvad trives eleverne bedst med?
Spørger man Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College, er diskussionen om skoledagens længde meget relevant, men den giver isoleret ikke meget mening, hvis man ikke ser på, hvad der puttes i den.
”Skoledagens længde skal passe til de resurser, der er til rådighed på den pågældende skole. Hvis der er for mange timer, i forhold til hvad skolen kan investere i forberedelse og efterbehandling, går det ud over kvaliteten. Derfor giver det ikke mening at gøre skoledagen længere end nødvendigt – det udvander bare lærernes resurser”, siger han. Men skoledagen kan også blive så kort, at den
I 1800-tallet er der meget store geografiske forskelle på længden af elevernes skoledage, ligesom antallet af skoledage også ofte varierer alt efter årstiden, så børnene kan bruges som arbejdskraft. Børnene har meget fravær, fordi forældrene holder deres børn hjemme, så de kan hjælpe med arbejdet.
Overordnet er Skoledanmark delt op i en landsbyordnet og købstadsordnet skole, hvor eleverne i byerne har markant flere skoleti
mer end dem på landet. På landet kan en typisk skoleuge ligge på to til tre dage i et skoleår bestående af 17 og 23 uger – for de største elever byder sommerhalvåret kun på 24 skoledage. Omvendt lyder en anbefaling til en ny slags realskole i 1837 på et skoleår med lige så mange timer som folkeskolereformen, der kommer flere hundrede år senere.
Ord:
Villads Kirk Thomsen
1800-tallet
En lærer skriver blandt andet: ”Er man så ’uheldig’, at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden”. En anden skriver: ”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”.
Hans Henrik Sievertsens studie viste dog, at hvis eleverne tog de nationale test lige efter en pause på 20-30 minutter, blev testresultaterne bedre. Derudover viste det sig, at de elever, der præsterede dårligst, også var dem, der led mest af træthed og derfor havde størst udbytte af pauser.
”Nogle elever, især dem med diagnoser eller sociale udfordringer, har svært ved lange skoledage, især hvis de kræver konstant koncentration”, stemmer Andreas Rasch-Christensen i og uddyber:
”Ensidig undervisning, som for eksempel skærmbaserede opgaver, udfordrer alle, men rammer særligt dem, der har brug for at bruge andre sider af sig selv end de akademiske”.
Skal eleverne møde senere?
På flere folkeskoler har man allerede forsøgt sig med at lade udskolingseleverne møde en time senere end deres yngre skolekammerater. Et tiltag, som giver god mening, hvis man ser på et amerikansk studie fra 2017.
Her fandt forskerne, at en senere skolestart gav bedre testresultater for de ældre elever. Effekten så ud til at falde sammen med starten på puberteten, hvor døgnrytmen forskyder sig, så det bliver sværere at falde tidligt i søvn og stå op om morgenen. Samme effekt kunne ikke findes hos de yngre elever.
Selvom forskningen viser, at unges testresultater har gavn af en ekstra times søvn om morgenen, mener Andreas Rasch-Christensen, at fælles mødetid for alle elever har andre formål.
1993-loven markerer indførelsen af den såkaldte enhedsskole, hvor eleverne ikke længere inddeles efter niveau. Der bliver åbnet for, at skoler med få elever kan nøjes med færre lektioner.
”Skoledagen skal ikke kun understøtte faglig læring, men også forberede eleverne på livet efter skolen. Selvom det kan være hårdt at stå tidligt op, er fælles mødetid et vilkår på mange arbejdspladser”, siger han.
Kan skoledagen blive for kort?
I mange år har den største anke i debatten gået på, at skoledagen er for lang.
Fra næste skoleår lader det dog til, at en del af landets skoler benytter de seneste ændringer i lovgivningen til at skrue ned for undervisningstiden, og det har fået flere til at stille sig i det modsatte ringhjørne. Især bliver der skåret i timerne i de små klasser, viser en stikprøve, som Folkeskolen har foretaget blandt mere end 200 skoleledere, og flere steder kommer dagen helt ned på fire lektioner i børnehaveklassen.
Hvor lang var skolen for 200 år siden?
Historisk har der været stor forskel på, hvor meget børn gik i skole.
Mængden af timer har i høj grad været afhængigt af, hvad samfundet havde brug for af kompetencer, fortæller Christian Larsen,
Langt de fleste børn starter allerede i børnehaveklasse, men først fra 2009 bliver børnehaveklassen obligatorisk for eleverne.
Det største nybrud for skoledagens længde, siden dagene blev gjort kortere i 1970’erne, sker med folkeskolereformen. Det skyldes især, at politikerne som noget helt nyt introducerer en ny slags timer, de kalder for understøttende undervisning. Som noget nyt får eleverne i 7. klasse og op et skoleskema, der indeholder næsten lige så mange timer som en voksen arbejdsuge, da skemaerne består af 35 timer. I alt giver det 1.200 timer
om året – samme antal, som blev foreslået til en ny slags realskole tilbage i 1837. Eleverne i børnehaveklassen til og med 3. klasse får en uge på 30 timer, der som udgangspunkt hedder 814 alle ugens fem dage.
Bertel Haarder (V)
Christine Antorini (S)
Ole Vig Jensen (R)
der er seniorforsker, ph.d. og arkivar på Rigsarkivet.
I 1814 blev skolen et statsligt ansvar med undervisningspligt for alle børn fra syvårsalderen til konfirmationsalderen.
Ifølge skolelovene var et skoleår for børn i landsbyskolens nederste klasser (7-11 år) 345 timer, mens de ældste klasser (11-14 år) kun skulle gå i skole 255 timer om året. Ugerne var fordelt med enten tre hele eller seks halve skoledage, så børnene også havde tid til at hjælpe til derhjemme.
”Men arbejdet spillede en langt større rolle i skoler for fattige børn end i skoler for velhavende børn, for børnenes arbejde på gården var med til at sikre mad på bordet, og det påvirkede skolegangen”, siger han og forklarer, at for de fleste børn var den boglige lærdom indskrænket til de grundlæggende fag: kristendom, skrivning, regning, lidt historie og geografi. Børnene fra det bedre borgerskab havde derimod brug for bredere undervisning. ˟
De lange dage møder straks kritik, og løbende bliver politikerne enige om at åbne for, at dagene igen kan forkortes. Senest gør en ny politisk aftale det til en permanent mulighed at fjerne al understøttende undervisning fra skemaerne. Det giver især mulighed for at korte markant i børnehaveklasseelevernes dage. Sammenlignet med reformens lange dage kan ugen nu reduceres med hele ti timer.
Skån stemmen og få
ro i klassen med Roger Soundfield
Med lydudjævningssystemet Roger SoundField kan læreren nå alle eleverne i klasseværelset uden at anstrenge stemmen. Det skåner lærerens stemme og fordi alle elever kan høre læreren, skaber det mere ro i klassen - til gavn for alle.
Lydudjævningssystemet hjælper eleverne med at høre og forstå læreren bedre. Soundfield systemet er nemt at bruge - tænd for lærerens mikrofon, og så er det bare at starte lektionen.
Kan det nu passe?
Vi er sikre på, at Roger Soundfield kan gøre en forskel i klasserummet. Vi er så sikre, at vi tilbyder afprøvning af et Soundfield system gratis i 30 dage.
Besøg www.soundfield.dk eller scan QR koden for at læse mere.
Mattias Tesfaye (S)
BRIAN VIL
Kan man kombinere en fuldtidsstilling som lærer i Charlottenlund med topplaceringer i Elvis-mesterskaber i hele verden?
Brian Trøjborg kan og vil, og han er sikker på, at hans elever lærer noget af hans dedikation til kongen af rock’n’roll.
Ord: Maria Becher Trier
Foto: Astrid Dalum
Brian Trøjborg bruger kunstnernavnet Brian Troy, for det er lettere at udtale, når han deltager i Elvis-mesterskaber i udlandet.
USA. En jumpsuit koster mellem 20.000 og 25.000 kroner. Dem har han ti af og derudover et væld af skjorter, bukser og jakker. Og så er der støvlerne, halskæden, bælter, paryk og ringene – tre på den ene hånd og to på den anden.
”Jeg er også meget nørdet, og det koster nogle penge”, siger Brian Trøjborg. Derfor gælder det også om at holde vægten, for Brian Trøjborg går op i, at dragterne sidder perfekt.
”Jeg har en dobbelt-cd med interviewoptagelser af Elvis, som jeg lytter til, og jeg øver mig på både tale og sang, mens jeg kører bil. Nogle gange trækker jeg også i kostumet derhjemme og står foran spejlet og øver”.
For flere år siden mødte han Elvis’ tour manager, og han roste ham for hans udtale. Det betyder også, at hans elever på Skovgårdsskolen i Charlottenlund lærer engelsk med en blød, trækkende sydstatsdialekt.
”Sådan er det bare. Jeg kan slet ikke tale britisk engelsk”, siger Brian Trøjborg med et skævt smil. ”Når jeg står på scenen, så skal det være så autentisk som muligt. Så snakker jeg slet ikke dansk. Jeg forsøger at gå helt ind i rollen”.
Han har været Elvis-fan, siden han var otte år gammel. I dag er han 45.
”I gymnasiet sang jeg, og så var der nogle, der godt gad høre på det. Jeg ville egentlig gerne være skuespiller, og så var det en god måde at kombinere det på”, siger han og fortæller om første gang, han gik på scenen.
”Jeg var til en familiefest, hvor der var en, der spillede sådan noget suppe, steg og is-klaver, og så spurgte de, om jeg ville synge. Bagefter ringede han, og så tog jeg ud og spillede med ham. Det var første gang, jeg fik penge for at synge”, fortæller Brian Trøjborg, mens han sammen med bandet går og sætter instrumenter op til aftenens gig. Han er kommet klokken 15, og de skal efter planen spille klokken 20.30.
Han mødte musikerne i bandet, da de spillede i et Tom Jones-coverband, men han fik dem overtalt til, at Elvis er vejen frem. Da han blev far, begyndte han dog at tvivle på, at Elvis og skuespillerkarrieren kunne skabe den base for familien, som han ville have. På det tidspunkt var han pædagogmedhjælper på en specialskole i Rødovre.
”Jeg kunne godt lide at hjælpe børn på vej. Lære dem at læse og komme godt i gang. Derfor læste jeg til lærer. Jeg troede, jeg skulle være i specialområdet, men sådan blev det ikke”.
Han vidste, han skulle have fagene dansk og engelsk. Musik er han ikke uddannet til at undervise i, men det står alligevel på hans skema år efter år.
”Jeg kan godt lide at have musik. Men der er stor forskel på at nære en stor interesse for det og så undervise i det”, siger han.
Succes
Brian Trøjborg begyndte at deltage i Elvis-konkurrencer i 2015. Men det var første gang i januar i år, at han på scenen i Birmingham kunne kalde sig Europamester.
”Nu har jeg brugt så mange år på at vinde det Europamesterskab, og nu lykkedes det endelig. De konkurrencer betyder rigtig meget. Det har været så tæt på mange gange. Eleverne sagde til mig, at nu bliver du ikke nummer to, da jeg tog af sted”.
Han er ikke i tvivl om, at det, at han deler sine oplevelser med eleverne, lærer dem noget.
”En vinder er jo bare en taber, der prøver en gang til”, siger han forklarende.
Lige nu ligner han mest af alt en vinder. I februar vandt han konkurrencen Harbour Light. Sejren giver ham direkte adgang til semifinalen for verdensmesterskabet i Elvis, som bliver afholdt i juli i Las Vegas.
”Det er jo heldigt, at det er midt i sommerferien”, siger Brian Trøjborg.
Brian Trøjborg kan dele omkring 20 tørklæder ud til en koncert. Elvis delte 100 ud per koncert.
Første set på Dolphin Garage i Herning
Shake, Rattle & Roll
Teddy Bear
Blue Suede Shoes
Heartbreak Hotel
Ready Teddy
Love Me Tender
Don’t Be Cruel
Hound Dog
I Was The One
Rip It Up
A Mess Of Blues
I Need Your Love Tonight
Trouble
Jailhouse Rock
Outro: Shake, Rattle & Roll
Heldigvis er der også forståelse fra både band og skole, når man som Brian Trøjborg – eller Brian Troy, som hans kunstnernavn er – skal balancere et professionelt liv med en altopslugende hobby.
”Når jeg skal spille i Jylland, kræver det forståelse fra bandet for, at jeg ikke kan gå fra skolen, før undervisningen er slut. Nogle gange kan det godt være lidt presset. Jeg prøver at være meget åben om det og virkelig prioritere skolen først”.
Når Brian Trøjborg skal til udlandet, må han indimellem bruge en feriedag en fredag og en mandag.
”Det er der heldigvis også stor forståelse for. Jeg har indtryk af, at ledelsen og kollegerne synes, det er lidt særligt, men også ret cool”.
Elvis on my mind
Bandets navn er Elvis on my mind. Foruden hentydningen til sangteksten er det også virkeligheden for Brian Trøjborg.
”Ofte, når jeg står i undervisningen, får jeg Elvis-tanker. En idé til, hvordan jeg skal bygge et show op eller en ny sang, og nogle gange involverer jeg eleverne. Jeg har
tit store ideer, men så møder visionerne realiteterne på en træls måde”, siger han og giver som eksempel, at han pludselig i klassen får et billede af, præcis hvordan scenen skal se ud.
”Men så kan det ikke lade sig gøre. Og så må man gå på kompromis. Når jeg deler det med 3. klasse, så lærer de også noget”.
Men Elvis er ikke kun med i skole i tankerne. For Brian Trøjborg trækker også gerne i en jumpsuit til sommer- eller juleafslutning.
”Så får de to-tre Elvis-numre. Springer vi over et år, så får vi en kæmpe skideballe af eleverne, for de synes, det er sjovt”.
Kvinderne
Ved sin side har han sin kæreste Ane-Mette Timm. Hun er med til 90 procent af hans optrædener og hjælper ham også med at booke job indimellem, når det bliver for meget for ham selv.
De mødtes i 2017 på Graceland i Randers. Han stod på scenen, og hun var blandt publikum som inkarneret Elvis-fan. Hun mener, det er godt, at de deler interessen for Elvis, fortæller han.
Til koncerterne har han, ligesom Elvis havde, tørklæder med. Elvis uddelte 100 til de skrigende kvinder til en koncert. Brian Trøjborg uddeler omkring 20.
”Altså publikum kan godt være virkelig grænseoverskridende. De vil det virkelig gerne. Især kvinderne vil meget gerne røre. Jeg ser det først og fremmest som en cadeau. De lever sig ind i det, og så bliver mit show bedre. Men det kræver også situationsfornemmelse”, siger han og tænker lidt over, hvad det egentlig betyder.
”Hvis jeg oplever noget på scenen og ikke lige ved, hvad jeg skal gøre, så tænker jeg over, hvad Elvis ville gøre”.
Han tror på, at skolen er det bedste, der kan ske for ham, når han en weekend har været flyvende som Elvis.
”Det er godt at komme tilbage på skolen mandag morgen. Eleverne er ligeglade med, at jeg tror, jeg kan det hele som Elvis”. ˟
mbt@folkeskolen.dk
Vil du arbejde med digital trivsel og
ung til yngre-metoden?
På On finder du et gratis Ung til yngre-program, som styrker skolens arbejde med digital dannelse, elevinddragelse og en fællesskabsorienteret skolekultur.
On er en helt ny platform for læring og dialog, der bidrager til en tryg digital fremtid for alle danske børn og unge.
Kom i gang lige her
Glem brain breaks – eleverne skal lære at stave med hele kroppen
Børn bliver markant bedre til at stave, hvis de lærer bogstaverne og deres lyde gennem fysiske øvelser. Bevægelse uden kobling til det faglige har til gengæld ingen effekt på læringen, viser et nyt stort studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Ord: Ulla Abildtrup
Illustration: Hanneke Rozemuller
Et slidt eksemplar af læsebogen ”Ole Bole
ABC” ligger på lektor Jacob Wieneckes bord på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han griber begejstret bogen og
peger:
”Se, allerede her i den næsten 100 år gamle bog står der, at leg med stavelser med fordel kan ledsages af forskellige bevægelser. Vi har altså siden 1927 haft en ide om, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på børns sproglige færdigheder”.
Jacob Wienecke har sammen med kolleger fra instituttet og fra Nationalt Videncenter for Læsning netop udgivet en analyse på tværs af alle eksisterende studier af netop integration af fysisk aktivitet i undervisningen.
”De seneste ti år er der kommet stor opmærksomhed på området, men mange studier herhjemme har primært peget på sundhedsmæssige fordele ved bevægelse i skolen. Studierne har kun i mindre grad fundet klare konklusioner i forhold til indlæring, og der har været mindre fokus på, hvilken form for bevægelse der havde effekt”, påpeger han.
”Vi har set forskning af bevægelse integreret i matematik, hvilket har vist sig at være meget gavnligt for indlæringen. Men vi har savnet evidens for det samme inden for stavning, skrivning og læsning. Den evidens har vi nu”, siger Jacob Wienecke.
Form et bogstav med kroppen Forskerne har gennemgået hundredvis af undersøgelser fra hele verden af sammenhængen mellem indlæring og fysisk aktivitet for børn i alderen fire til ti år.
”Det har været et hestearbejde og taget flere år at få et overblik over, hvad der faktisk virker. Til gengæld har vi nu et meget tydeligt billede af, at der er et stort potentiale i at bruge fysisk aktivitet som en del af undervisningen”, siger Jacob Wienecke.
”Men det er vigtigt, at bevægelsen integreres målrettet i forhold til det faglige indhold. Det er altså ikke bevægelse i sig selv, men måden, læreren anvender bevægelsen på, der er afgørende for effekten. Og så er det vigtigt, at eleverne ikke blot ser læreren udføre bevægelsen, men rent faktisk udfører den med deres egen krop”, understreger han.
Overordnet er der to måder at bruge fysisk aktivitet i undervisningen på: lav integration og høj integration. Lav
integration er, når læreren for eksempel beder eleverne løbe en tur i skolegården eller ”speed stacke”, altså samle pyramider med plastickopper. De aktiviteter har ikke forbindelse til den faglige undervisning og ifølge studiet fra Institut for Idræt og Ernæring ingen gavnlig effekt på indlæringen.
”Det er først, når bevægelsen kobles til undervisningen, altså har en høj integration, at vi ser en effekt. Men så ser vi den til gengæld også meget tydeligt”, siger Jacob Wienecke.
Og fysisk aktivitet er ikke bare det at bruge hænderne til at skrive.
”Man kan selvfølgelig godt tale om en form for bevægelse, når børnene sidder og skriver bogstaver. Men det er, når de begynder at bruge større dele af kroppen og ikke bare hånden, at der sker en forandring i indlæringen. Som hvis de gestikulerer eller endnu bedre bruger hele kroppen og for eksempel lægger sig på gulvet og former et bogstav sammen med et par kammerater”.
Helkropsbevægelser har størst effekt
Hvert enkelt bogstav har fået sin egen bevægelse baseret på det fonetiske alfabet af forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Jacob Wienecke hopper op fra kontorstolen, spreder benene i et tigerspring og lander med knæene let bøjede, mens han laver en bølgebevægelse med armen og siger ”ssssss ...”.
”Sådan ser et ’s’ ud i vores alfabet. Det har vi udviklet, fordi vores forskning peger på, at helkropsbevægelser har den største effekt på indlæring”.
Det er først, når bevægelsen kobles til undervisningen, at vi ser en effekt.
Tre konklusioner fra forskeren
1
Bevægelse integreret i undervisningen kan hjælpe rigtig mange elever i skolen med at forstå det faglige emne. Det giver en anden undervisningsform, og eleverne oplever undervisningen mere engagerende og motiverende, og skoledagen opleves ikke lang og kedelig.
2 Når bevægelse integreres i undervisningen, skal eleverne selv være aktive. Bevægelsesaktiviteterne skal være meningsfulde og tæt koblet til det faglige indhold. Aktiviteterne behøver ikke at være med høj puls.
3
Anvend ofte bevægelse i undervisning, og brug forberedelsestiden på at finde ud af, hvordan fagstoffet meningsfuldt kan integreres med bevægelse. Aktiviteter som ”brain breaks” har ingen faglig effekt.
Jacob Wienecke, lektor, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
Om forskeren
Jacob Wienecke er lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Her udvikler og gennemfører han blandt andet skolebaserede forskningsprojekter, der fokuserer på bevægelse, fysisk aktivitet og læring.
Jacob Wienecke har udviklet innovative strategier til at integrere fysisk aktivitet både inden for og uden for klasseværelserne, samtidig med at der tages højde for strukturelle og praktiske udfordringer i skolerne. Lektoren har desuden fokuseret på grundlæggende forskningsspørgsmål inden for læring og kropslig læring for at forstå bevægelsesmæssige og kognitive processer hos børn. Jacob Wieneckes erfaring spænder over alle skolealdersgrupper, og hans forskning er baseret på tværfaglige metoder, herunder kognitive test, sundhedsmålinger, måling af hjerneaktivitet under indlæring og måling af fysisk aktivitet.
”Det kan af praktiske årsager være umuligt at bruge i et klasseværelse med 24 elever. Derfor har vi også udviklet et alfabet, hvor eleven danner bogstaverne med kroppen siddende på sin stol”.
Lektoren sætter sig ned igen og gentager bølgebevægelsen med hånden og siger ”ss ...”.
”Kendskabet til sproglydenes funktion og reglerne for, hvordan de udtales, er centralt for elevernes mulighed for at lære at stave og senere læse. Eleverne skal kunne identificere de enkelte lyde og forstå, at de kan symboliseres med bogstaver. Den viden opnår de lettere, når de så at sige på egen krop oplever, at eksempelvis bogstavet e har mindst tre forskellige lyde - e som i ’le’, æ som i ’elleve’ og ø som i ’trætte’ – og de tre lyde kan man forme med kroppen”.
Jacob Wienecke peger på, at forskerne også har udviklet en lang række lege, hvor eleverne bruger kroppen til at styrke deres bogstavkendskab, altså genkendelse af bogstaverne og forståelsen for, hvilken lyd hvert bogstav repræsenterer.
”Vi har for eksempel legen lydduel, hvor to børn står med ryggen mod hinanden,
tæller ned og på tallet tre springer rundt, så de står med front mod hinanden. Så skal de udføre bevægelsen for eksempelvis det første bogstav i ’is’ på samme tid. Udfører de forskellige bevægelser, må de prøve at blive enige om, hvad der er det rigtige”.
En anden helkropsleg er rim-twister, hvor børnene skal ud på gulvet og lægge hænderne på tegninger, som rimer – for eksempel et ur og en sur smiley.
Effekten af høj integration af fysisk aktivitet i undervisningen er imponerende.
”Vi har haft interventionsstudier, hvor vi har målt effekten på prælæsningsfærdighed og stavning, og bare tre gange 20 minutter om ugen har en betydelig effekt. Eleverne bliver simpelthen klart bedre til at stave, og det gælder både dem, der i forvejen var gode, og de elever, som kæmpede mest med stavningen”.
”På bare fire uger mere end fordoblede de deres fremgang i stavning. På fire uger ser man normalt fem procents fremgang, men bevægelsesgruppen forbedrede sig 13 procent. Vi har også haft otteugers studier med samme positive effekt og drømmer selvfølgelig om et helt skoleårs studie”, smiler Jacob Wienecke.
Aktiv matematik på skemaet
De klare konklusioner bør få betydning for, hvordan vi organiserer undervisning i fremtiden, mener Jacob Wienecke.
”Flere studier viser, at børns tidlige færdigheder inden for stavning og læsning er en vigtig indikator for deres fremtidige skolegang. Derfor er det essentielt, at vi skaber en stærk start, og vores forskning viser, hvordan bevægelse i undervisningen kan give elever i indskolingen et markant løft allerede tidligt i læringsprocessen”.
”Vi kan med vores nye studie konkludere, at længere forløb med fysisk aktivitet, der ikke er integreret i den faglige indlæring, som for eksempel ’brain breaks’, hvor eleverne rejser sig fra stolene og er fysisk aktive i fem minutter midt i timen, har lille eller slet ingen faglig effekt. Derfor håber vi, at lærerne får tid til i højere grad
at integrere fysisk aktivitet meningsfuldt i deres undervisning. Det behøver blot at være nogle få timer sammenlagt i ugens løb for at have en stor effekt, og det er en viden, som med fordel kan bruges på alle klassetrin”, siger Jacob Wienecke.
Som noget nyt er forskerne begyndt at teste brugen af virtual reality-briller (VR) med fysisk aktivitet i indskolingen.
”Vores tidligere studier har vist, at børnene er vilde med alt det digitale. Så lige nu tester vi et forsøg med VR-briller i en 2. klasse, som har knækket læsekoden, men er meget usikre på fonemerne”.
Brillerne er programmeret til at give børnene point, afhængigt af hvor godt de danner bogstaver med kroppen.
”Der er stor debat om skærme i grundskolen, men vi oplever, at børnenes nysgerrighed på det digitale kan bruges som en
drivkraft i forhold til læring, og her skaber VR-brillerne fokus modsat mobilernes medfølgende forstyrrelser”.
Lektoren håber desuden, at den nye viden om effekten af meningsfuld integration af bevægelse i den faglige undervisning kan blive en del af læreruddannelsen.
”Vi håber, at dette på længere sigt kan påvirke den generelle tilgang til den tidlige læse- og staveundervisning i grundskolen. Og så kunne det da være sindssygt nice, hvis vi fik nye fag på skemaet som ’aktiv dansk’ og ’aktiv matematik’ bare en time om ugen, så skolen konceptualiserede den erkendelse, vi er nået frem til”, siger Jacob Wienecke. ˟ folkeskolen@folkeskolen.dk
Hvis du vil vide mere
Institut for Idræt og Ernæring og Københavns Professionshøjskole har flere projekter, der sætter fokus på sammenhængen mellem bevægelse og indlæring.
’’Active School’’ udvikler to interventioner i tæt samspil mellem lærere, studerende og forskere. Den ene – ”Move & Learn – består af undervisningsmetoder, hvor bevægelse kobles meningsfuldt til det faglige emne, for eksempel i matematik og dansk. Den anden – ”Run, Jump & Fun” – vil bestå af boldspil, dans og lege med trivsel og social interaktion i fokus.
’’Playmore’’-projektet prøver at afdække, hvordan en sammenkobling mellem bevægelse og læsning har en effekt på børns præstation og motivation for læsning.
Se video, hvor Institut for Idræt og Ernæring illustrerer bogstavernes bevægelser baseret på det fonetiske alfabet. Ku.dk – søg på håndfonemer
’’BasketMatematik’’ er et projekt, hvor matematik samtænkes med legende basketballaktiviteter for børn i alderen 7-15 år.
’’Bevægelse og Læring’’, hvor forskerne undersøger, hvordan bevægelse og fysisk aktivitet påvirker hjernens funktion hos børn, unge og voksne.
Børn skal ikke skærmes, når sorgen viser sig
Børn i sorg har brug for voksne, der tør lytte og støtte, og det er netop budskabet i ”Børn i skyggen af sorg”. Forfatteren, selv vokset op i sorgens skygge, kombinerer personlige erfaringer med forskning og fagfolks indsigt. Bogen giver konkrete råd til lærere og pædagoger om, hvordan de kan støtte børn i sorg uden berøringsangst. Med interview fra psykologer, præster og sorggruppeledere giver den et vigtigt perspektiv på, hvordan vi kan skabe en mere åben sorgkultur.
Farvel til fastlåst opdeling mellem fagprofessionelle
Hvordan kan lærere og pædagoger styrke deres samarbejde? Denne bog undersøger co-teaching og Universal Design for Learning som redskaber til at udvikle undervisningen. Med internationalt udsyn og praktisk fokus giver forfatterne konkrete bud på, hvordan nye arbejdsformer kan implementeres. Bogen kombinerer teori, praksis og inspiration, så team kan omsætte ideer til handling i hverdagen og skabe bedre læringsmiljøer.
Praktisk,
konkret og lige til at bruge i undervisningen
”Begynderlæsning og -skrivning” er den mappe, vi altid har ønsket os – fyldt med konkrete undervisningsaktiviteter til indskolingen. Efter en kort introduktion til literacy og læsning præsenteres en lang række øvelser, der kan bruges direkte i undervisningen. Med tydelige instruktioner, formål og differentieringsmuligheder er bogen et værdifuldt værktøj for lærere.
Børn i skyggen af sorg
– At turde tale med børn i sorg
Forfatter: Tina Hofman Wolff
200 kroner
126 sider Muusmann Forlag
Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser
Co-teaching & Universal Design for Learning – Differentierende og inkluderende undervisningsstrategier
Forfattere: Wendy W. Murawski og Christina S. Gulløv
385 kroner
233 sider
Dafolo
Begynderlæsning og -skrivning – Indskoling
Forfattere: Line Kragbøll og Ulla Olander Vangsted
299 kroner
95 sider inklusive arbejdsark i PDFformat, som kan downloades fra forlagets hjemmeside
Serie: Bedst til dansk
Dansklærerforeningens Forlag
TværfagligT, niveaudelT undervisningsmaTeriale
• Digital lærervejledning
• Samtalekort til klasse-talks
• Opgavehæfter til alle elever
• Spil
• Musikvideo
Jakob Løkken Christensen er en af 27 nye inklusionsvejledere i Lejre. Han har været i gang med vejlederuddannelsen i et halvt år, men er allerede i gang med opgaven.
”
Jeg har en svaghed for dem, der har det svært”
Ord:
Jesper Knudsen
Foto:
Peter Helles Eriksen
Hvad er en inklusionsvejleder?
”Det er en lærer eller pædagog, som hjælper andre lærere og elever, som har svært ved at være i en almindelig skole”.
Hvad laver du som inklusionsvejleder?
”Jeg har både en vejledende funktion i forhold til mine kolleger og en tovholderfunktion på en masse børnesager. Og så er jeg støtteperson for nogle af de elever, der har brug for hjælp. Jeg underviser også som helt almindelig lærer halvdelen af tiden”.
Hvorfor valgte du at gå den vej?
”Jeg har en svaghed for dem, der har det svært. Jeg kan godt lide, at jeg kan gøre en kæmpe forskel for det enkelte barn, når jeg lykkes med mit arbejde. Det pædagogiske arbejde er vildt spændende. Det kræver en anden og mere personlig tilgang, end når man skal lede en klasse for eksempel. Men jeg kan godt lide begge dele”.
Hvilken betydning har det, at du både underviser og er inklusionsvejleder?
”Hvis man kun er inklusionsvejleder, er der meget relationelt arbejde, og det handler meget om det enkelte barn, men når jeg også har almindelig undervisning, ser jeg også de strukturer og dynamikker, der er
i klassen. Kombinationen hjælper mig med at huske begge perspektiver, og jeg tror, at det gør mig bedre til at vejlede mine kolleger til at tilrettelægge deres undervisning, så den kan inkludere alle elever ude i klasserummet. Til gengæld kan det være svært at finde tid til møder med kollegerne, når jeg også har et fast skema”.
Hvad er de vigtigste egenskaber at have i din rolle?
”Man er nødt til at være stærk til relationer. Og så skal man være meget åbensindet og ydmyg, så man ikke bliver bedrevidende, når man skal vejlede kollegerne. Det er en svær opgave at komme med råd og vurderinger på en måde, så ens medundervisere kan se fornuften i det. Det kræver, at man har noget i sin pædagogiske værktøjskasse og har noget teori i bagagen. Det kan for eksempel være low arousal-teori eller teorier om co-teaching eller forløb i UDL –Universal Design for Learning”.
Hvad kan du lide ved jobbet?
”Jeg kan egentlig bedst lide vejledningsdelen. Det er spændende at snakke med mine kolleger og høre, hvad de tænker, og at komme på løsninger sammen. Jeg kan godt lide at se, når lærerne selv udvikler sig. Det bedste ville være, hvis jeg kunne snakke med mine kolleger, så de udøvede undervisning på en måde, så jeg blev overflødig som støtteperson for eleverne”.
Hvad er det værste?
”Det administrative. Der er meget dokumentation af tiltag og indsatser. Det er det værste”.
Hvornår giver jobbet allermest mening?
”Når noget virker. Når en af mine elever for eksempel ikke længere har brug for min hjælp til at møde i skole om morgenen, eller når kolleger siger, at det, jeg har talt med dem om, faktisk virker. Det er dejligt, når jeg har gjort en forskel”.
Hvad kræver det at tage uddannelsen?
”Kurset er temmelig omfattende, og der er en masse læsning. Siden i sommer har jeg været i skole én dag cirka hver anden til hver tredje uge. Jeg har gennemført modul ét og er i gang med andet modul. Der er en eksamen efter hvert modul”.
Hvad har uddannelsen givet dig?
”Mit teoretiske grundlag er blevet styrket gevaldigt, og jeg har fået nogle erfaringer med, hvilke teorier der virker og ikke virker. Fordelen ved at arbejde, samtidig med at man går i skole, er, at man kan lave en masse prøvehandlinger og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Alle kommunens inklusionsvejledere tager uddannelsen sammen, så det giver noget sparring og en god fornemmelse af, hvordan de løser inklusionsopgaven på andre skoler. Jeg er også blevet mere struktureret, i forhold til hvordan jeg vejleder mine kolleger”.
Cv Jakob Løkken Christensen (1978)
jkn@folkeskolen.dk
2022 → Lærer på Trællerupskolen i Roskilde 2015-2022 Lærer og AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) på Allerslev Skole i Lejre 2013-2015 Lærer og AKT-vejleder på Ramstad skole i Oslo, Norge 2008-2013 Lærer på specialskolen Nybro 2008 Uddannet lærer fra Holbæk Seminarium
Jobannoncer
– fra lærerjob.dk
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen
Eksempel på kviknummer:
Lederstillinger
LJA-913
Lærerstillinger og øvrige job
LJA-2762
Idrætsefterskolen Klintsøgaard, 4500, Nykøbing S
Klintsøgaard søger to lærere til hhv. outdoor, matematik, engelsk og valgfag samt en barselsvikar til danselinje og dansk eller engelsk
Ansøgningsfrist: 28. apr. 2025
LJA-2740
Køge kommune, 4600, Køge
Asgård Skole søger en fagligt stærk og udviklingsorienteret SFO- og indskolingsafdelingsleder.
Ansøgningsfrist: 29. apr. 2025
LJA-2710
LJA-2756
Halsnæs kommune, 3300, Frederiksværk
Barselsvikariat i Ti’eren, Halsnæs
Ansøgningsfrist: 29. apr. 2025
Endrupskolen, 3480, Fredensborg
Matematiklærere til Endrupskolen
Ansøgningsfrist: 30. apr. 2025
LJA-2772
LJA-2773
LIFE A/S, 2800, Kgs Lyngby
Underviser med fokus på naturfagene i grundskolen
Ansøgningsfrist: 30. apr. 2025
LIFE A/S, 2800, Kgs Lyngby
Undervisere med fokus på naturfagene i grundskolen (kombinationsansættelse eller 1 årig-ansættelse)
Ansøgningsfrist: 30. apr. 2025
LJA-2625
LJA-2722
LJA-2786
LJA-2781
Frederiksberg HF-Kursus, 2000, Frederiksberg
Pædagogisk medarbejder Frederiksberg HF
Ansøgningsfrist: 1. maj 2025
Tømmerup Friskole, 4400, Kalundborg
Matematiklærer på Tømmerup Friskole
Ansøgningsfrist: 4. maj 2025
Guldborgsund Kommune, 4800, Nykøbing F.
Matematiklærer til 10. klasse
Ansøgningsfrist: 4. maj 2025
Stevns Kommune, 4660, Store Heddinge
Store Heddinge Skole søger ny skoleleder
Ansøgningsfrist: 8. maj 2025
LJA-2774
Syvstjerneskolen, 3500, Værløse
Er du passioneret omkring håndværk & design og billedkunst? Giver det gåsehud at undervise i geografi, historie eller andre fag?
Ansøgningsfrist: 8. maj 2025
LJA-2787
Hedensted Kommune, 7140, Stouby
Afdelingsleder til opbygning af nyt specialtilbud på Stouby Skole.
Ansøgningsfrist: 11. maj 2025
Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning, 8000, Aarhus C
Ph.d.-projekter i uddannelsesforskning
Ansøgningsfrist: 14. maj 2025
LJA-2347
LJA-2739
Rygaards Skole, 2900, Hellerup
Rygaards Skole søger matematiklærer til indskolingen
Ansøgningsfrist: 18. maj 2025
... og 166 andre job på lærerjob.dk
Vil du annoncere i Folkeskolen?
Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?
Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.
Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Vil du indrykke en stillingsannonce?
Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.
Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.
Blokade af skolerne Sputnik, Basen,
Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed
Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik
• Basen
• Skolen ved Sorte Hest
• Isbryderen
• Vikasku
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.
Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS
Vandkunsten 12, 1467 København K
Telefon: 3393 9424
Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk
Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org
Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30
SERVICELINJEN telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.
Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE
Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A, 1205 København K
Telefon: +45 7025 1008
Email: skolelederne@skolelederne.org
Hjemmeside: skolelederne.org
Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14
Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.
OK26 – så skal vi på den igen
Af Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening
De private overenskomstfornyelser, OK25, er forventeligt stemt hjem, når dette indlæg bringes. Og selv om tilgange, strukturer og dynamikker er anderledes, end når vi forhandler de offentlige overenskomster, fungerer de private forlig ofte som strømpil. Derfor er det interessant at notere sig, at der umiddelbart er tale om pæne lønstigninger og forbedringer på områder, som også har vores store opmærksomhed, for eksempel retten til at afholde barnets tredje sygedag og indførelsen af to årlige bedsteforældredage. Dertil kommer endnu en forhøjelse af fritvalgskontoen.
På baggrund af evalueringen af OK24 har vi besluttet at lægge os op ad den proces, vi kørte sidst, da der i almindelighed var stor tilfredshed med den måde, vi formåede at involvere foreningen på i alle led.
I OK26-kravopstillingsprocessen tager vi afsæt i tre overordnede temaer, der hver især indeholder mange mulige krav: ”Løn og pension”, ”Tid og rum til faglighed” og ”Livsfaser og fleksibilitet”. Heri er indeholdt drøftelser om, i hvilken grad ”lønefterslæbet” er indhentet, hvordan vi kan forbedre vores arbejdstidsaftaler, og hvor højt vi skal prioritere midler til fleksibilitets- og fraværsrettigheder såsom omsorgs- og seniordage eller særlige vilkår for nyuddannede.
Alle krav og tilkendegivelser tages i betragtning, når først overenskomstudvalget og siden hovedstyrelsen skal vurdere, hvordan vi gennem overenskomstfornyelsen kan sikre de største forbedringer for vores medlemmer set i lyset af det forhandlingsbagtæppe, vi har, og den viden og de analyser, vi står på.
Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, er der ved enhver overenskomstforhandling en økonomisk ramme og en arbejdsgiver på den anden side af bordet, der notorisk sætter begrænsninger. Derfor
Undervisningsforløb om chokolade
Vores oplevelseskasser er til madkundskab og natur/teknologi
Giv jeres elever indsigt i produktion og kvalitet, forbrug, industrialisering, innovation, æstetik og bæredygtighed. Til udskolingselever tilbyder vi virtuelle cases om chokoladeproduktion, industrialisering og globalisering.
må vi prioritere, hvilke problemstillinger der er de væsentligste at få løst. Her skal vi foretage mange afvejninger og afstemme kræfter og interesser i forhandlingsfællesskaberne, så vi kan udrette noget værdifuldt på alle de tre arbejdsgiverområder: stat, kommuner og regioner.
Danmarks Lærerforening holder kongres fra 9. til 11. september, og det er her, foreningens OK26-krav endeligt besluttes. På forhånd tak for jeres engagement og bidrag. ˟
På baggrund af evalueringen af OK24 har vi besluttet at lægge os op ad den proces, vi kørte sidst.
Deltag i debatten
Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
Debat
Jeg er så træt af skræmmebilleder om skolen
Som formand for en interesseorganisation kender jeg det godt selv. Hver dag peger jeg og samtlige andre organisationsformænd på alle de steder, hvor systemet ikke lykkes, eleverne tabes på gulvet, og skolen ikke slår til. Jeg og alle de andre skriver debatindlæg, holder taler, oplæg og kommer med alle mulige fikse ideer til, hvordan vi opnår en skole, som er værdig.
Og jeg må indrømme, at jeg efterhånden er ved at blive træt. Træt af at åbne
Men der er alligevel en årsag til, at der i udlandet bliver set op til det danske skolesystem.
medierne for endnu en skrækhistorie. Træt af en offentlig debat, der tegner skræmmebillederne op. For lad mig sige det, som det er. Det er simpelthen ikke sådan, virkeligheden ser ud – i hvert fald ikke for langt de fleste elever. Ja, det er korrekt, at vores skole ikke altid lykkes til fulde, og at vi sagtens kan gøre det bedre. Men der er alligevel en årsag til, at der i udlandet bliver set op til det danske skolesystem.
Jeg ved godt, at vi ikke er i mål. Jeg ved godt, at der er meget mere at kæmpe for, og du kan tro, at jeg nok skal fortsætte med at pege på alle de ting, der kan gøre vores skole endnu bedre. Men der er behov for, at vi i fællesskab minder hinanden om, at måske vores grundskole egentlig ikke er så stor en fiasko, som vi tit får den til at lyde som.
Det handler ikke om, at vi ikke må stille krav og forvente endnu mere – det er jo bare et tegn på høje ambitioner. Problemet
Vores panel af faste
Caroline Helene Hermansen, formand, Danske Skoleelever
Anne Dræby Lünell Lærer
Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds
Anne Hammer Lærer
Anders Peter Nielsen Skolekonsulent
Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag
debattører
Caroline Helene Hermansen Danske Skoleelever
Som lærere har vi brug for retningslinjer for, hvordan folkeskolen skal se ud, efter at den kunstige intelligens er kommet ud i klasseværelserne – og gerne nu.
Sebastian Cohrt, lærer, Vig Skole, om elevernes brug af AI i folkeskolen
er, at det hurtigt bliver til selvopfyldende profetier, når vi hver dag siger, at alle elever mistrives. At vi ikke kan finde ud af at begå os med vores klassekammerater. At vi ikke kan bestå vores afgangsprøver. For langt de fleste elever er det ikke virkeligheden.
Selvfølgelig skal vi tage hånd om dem, der rent faktisk oplever de her ting, og hjælpe endnu mere. Men vi må ikke lade mindretallets oplevelser fylde hele billedet, når vi kigger på den danske grundskole.
Det er vi nødt til at holde fast i, fordi det ærligt talt er ret demotiverende hele tiden at høre om grundskolen som det fortabte skib, der aldrig når i land.
Så lad os nu huske på den reelle virkelighed, på alle de magiske momenter i elevernes liv, når skolen lykkes. Det er ikke, fordi vi skal stoppe med at udpege alt det, der kan blive bedre, og fortsat at hamre løs på tasterne og stille krav. Næste gang du finder mig i mediestormen, er jeg sikkert allerede i færd med at pege fingre igen. Men jeg håber nu alligevel, at vi alt imens kan have i baghovedet, at vi faktisk gør det meget godt. ˟
ikke nok” ”
Én ordblindetest
er
Inge Dinis Jensen, lærer og medlem af byrådet (Socialdemokratiet) i Ikast-Brande
I folkeskolen opdager vi ofte tidligt, at nogle elever har svært ved at læse og skrive. Man må teste for ordblindhed fra 3. klasse, og resultaterne kategoriserer eleverne som grøn (ikke ordblind), gul (har mange problemer, men er ikke ordblind) eller rød (ordblind).
Tidligere kunne elever gentestes efter to år, men nu gælder kun den første test. Denne test afgør, om eleven kan få adgang til hjælpemidler som oplæsningsprogrammer, ekstra tid til eksamen og anden støtte.
For at sikre, at alle elever får den nødvendige støtte, bør det være muligt at teste eleverne igen, hvis der er mistanke om ordblindhed. Selvfølgelig skal vi ikke bare teste for at teste. Forarbejdet i skolerne er uhyre væsentligt – og det ved jeg, at både dansklærerne og læsevejlederne er meget bevidste om.
For nylig har jeg oplevet en elev, der skulle videre på efterskole i 9. klasse. Selvom eleven var testet gul i 6. klasse, kunne jeg efter daværende lov teste igen i 8. klasse, og testen viste rød. Men trods masser af hjælp på efterskolen må eleven ikke bruge hjælpemidler til eksamen i 9. klasse, da det nu er den første test, der tæller. Jeg har skrevet til Undervisningsministeriet, talt med ombudsmanden og hevet i politiske kontakter, men det hjælper ikke de elever (og forældre), der lige nu står i dette dilemma. Eksamen venter lige om hjørnet.
Efter min mening skal vi hjælpe alle børn med at blive så dygtige, som de kan. Det gør vi bare ikke i disse tilfælde. Alt for mange børn kommer i klemme her. ˟
Selvfølgelig skal vi ikke bare teste for at teste.
Niels Christian Sauer Lærer emeritus
Tine Mølgaard psykolog
Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi
Vi voksne burde være en smule ydmyge og sige undskyld
Henrik Vestergaard
Stokholm,
rektor på Niels Steensen Grundskole og Gymnasium, tidligere rektor på Nyborg Gymnasium
Jeg kan lige så godt lægge kortene på bordet: Jeg er imponeret over Trivselskommissionens nylige rapport og samtidsdiagnose. Det er en vigtig rapport med mange hegnspæle og kloge anbefalinger til alle os, der arbejder med børn og unge. Der er strukturelle anbefalinger både på makroniveau og til skolefolket på gulvet – og endda til alle os forældre. Det er grundigt og godt arbejde, som også rummer markante baggrundsdata om udviklingen af mistrivsel i Danmark.
Men jeg bliver også vildt provokeret over kommissionens fokus på diagnosesprog og patologisering. Tesen om, at vi har sygeliggjort de unge gennem den måde, vi taler om mistrivsel på. At det almindelige er blevet sygeliggjort, og at vi står med en generation af børn og unge, der er efterladt med et ”diagnostisk vokabularium til at forstå almenmenneskelige forhold”.
Trivselskommissionen fremhæver blandt andet som argument, at ordet mistrivsel har optrådt 5.000 gange i perioden 2019-2023 i medierne – i modsætning til sølle ti gange tilbage i perioden 19891993. Derfor anbefaler kommissionen, at
Det er virkelig et liebhaverråd fra en osteklokke.
vi alle nævner det ord færre gange. Fordi det ord – ifølge kommissionen – skaber patologisering og en ny optagethed af trivsel hos de unge. Det samme gør sig gældende med de nationale trivselsmålinger, som ifølge kommissionen simpelthen skal ændre navn, og så skal antallet af målinger reduceres.
Kafka og Orwell
Jeg må indrømme, at det fokus overrasker mig. Det gør det blandt andet, fordi baggrundsdata til rapporten sort på hvidt viser, at flere børn og unge har det rigtig skidt. Så for mig er der både lidt Kafka og en god portion Orwellsk nysprog i løsningsforslagene. Altså, hvis vi bare dropper bestemte ord, så skal det nok gå alt sammen, og så vil vi se, at langt flere får det bedre. Og lad mig slå det fast med det samme: Langt de fleste unge har det heldigvis godt, og ingen har selvfølgelig gavn af diagnosesprog, eller i at man spekulerer i at få en diagnose for at komme nemmere gennem tilværelsen. Men hvor mange gør nu lige det i den virkelige verden ude på skolerne? Jeg har mødt meget få gennem de sidste 20 år.
De af os, der arbejder på skolerne hver dag, møder desværre mennesker af kød og blod med udslukte og triste øjne, som virkelig kæmper med livet. De har det rigtig svært, og der er flere af dem end for ti år siden. Det er ikke, fordi de laver navlebeskuende og patologisk introspektion, taler i diagnosesprog eller bliver syge af
Sæt lærerne fri – kreativitet smitter
→ Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen
Der er sjældent rift om fredagens sidste lektioner blandt lærere. Men på Gjern Skole i Silkeborg Kommune gør de noget, andre kan lære af. Ugens sidste lektioner for 4.-6. klasse er nemlig dedikeret til, hvad eleverne har døbt Fun-fag. Lærerne designer fagene, ud fra hvad de hver især brænder for og er gode til.
Det kan handle om alt fra at fremstille en slikskål af træ eller hækle halstørklæder til at køre mountainbike eller lære at programmere. Fagene har næsten altid en praktisk-kreativ form, for det vægter
skolen højt. Fokus er på motivation og mestring, og selvom det ikke skal passe ind i et pensum, har lærerne mål med aktiviteterne.
Gjern Skole viser, hvad der kan ske, når man tør sætte lærernes kreativitet fri. Den smitter! Og jeg er overbevist om, at mere frihed til lærerne giver både gladere og dygtigere elever.
”Det taler til mig, at man får lov til at designe et tilbudsfag”, fortæller lærer Jesper Carlo Larsen.
Det er blevet politisk moderne at sige, at lærerne skal have autoriteten tilbage. Indtil videre er det mest snak, for resurserne følger ikke med politikernes løfter.
Folkeskolen folkeskolen.dk
Jeg er overbevist om, at mere frihed til lærerne giver både gladere og dygtigere elever.
Men hvis politikerne vil se, hvad der faktisk kan ske, hvis de tør give lærerne mere frihed og medbestemmelse, så skal de besøge Gjern Skole en fredag eftermiddag, når drejebænken snurrer, og der måles elastik af i syværkstedet.
Sådan bliver fredag eftermiddag en god start på weekenden fuld af faglighed og trivsel – for både lærere og elever. ˟
Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.
Mere end kosher og kalot
Gratis undervisning om jødedom og jødisk identitet
UNDERVISNINGSTILBUD TIL FOLKESKOLER
Vi har til formål at afmystificere jødedommen, jødisk kultur og identitet. Vores jødiske undervisere fortæller med udgangspunkt i deres egen praksis og liv.
Vi tilbyder:
Undervisning i klasser i hele landet*
Undervisning i synagogen i København Online undervisningsmaterialer
Vi kan tilpasse forløb til din klasses pensum, niveau og ønsker.
Vil du vide mere, kontakt os gerne.
*KONTAKT OS VED REJSER OVER 2 TIMER FRA AARHUS/KØBE NHAVN
Bestilpåu-landskalender.dk
Tag dine elever med på opdagelse i Indonesien, verdens største ø-rige.
Oplev børnenes hverdag i de små ’landsbyer’ midt i megabyen Jakarta. Og hverdagen på de frodige øer med vulkaner, rismarker og regnskov.
Årets materiale er engagerende, flot illustreret og nemt at bruge. Der er masser af opgaver til flere fag i 1.-5. kl.
BESTIL NU!
Lav pris til 1/7
1 trykt klassesæt
30 store elevbøger
2 lærervejledninger
Alle opgaver og web-værktøjer
TA’ PÅ Ø-HOP MED INDONESIENS BØRN
Materialet giver jer et sjældent indblik i børneliv rundt om i Indonesien: Både langs floderne midt inde i millionbyen Jakarta, ude på landet på det grønne Java og langt borte på en lille vulkanø med helt særlige traditioner.
I kan se frem til inspirerende bøger, film, fotos, quizzer og masser af lærerige aktiviteter til bl.a. Dansk, Billedkunst, Natur/Teknologi og Matematik. Materialet har i år bl.a. fokus på klimaforandringer og kobler til Verdensmålene.
Det giver eleverne global forståelse i børnehøjde.
Årets bog er af Benni Bødker: Harun bor i en af Jakartas fattige ’landsbyer’, der ofte bliver oversvømmet. En dag stikker hans lillesøster af på en farlig færd. Og så må Harun i aktion. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og tre små læseleteventyr med lidt gys i.
Kreativitet: Prøv vulkanværksted, batikfarvning, tegneskole med orangutang, små malebøger, foldebøger, stangdukker, lækker indonesisk mad m.m.
Masser af andre gode opgaver: I læser, leger, undersøger og formidler. I laver eksperimenter, arbejder med læseteater, går på opdagelse, laver byttemarked, bygger huse på pæle, hjælper klimaet o.m.a.
Mange film, hvor I kommer helt tæt på børnene, deres dagligliv og drømme. I kan også gå på jagt i små GoPro-film og flotte 360-graders film.
DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse et mysterium i Indonesien.
Komplet lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.
Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.
Nemme web-værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.
Årets projekt: PlanBørnefonden støtter Jakartas udsatte børn og unge i at tilpasse sig klimaforandringerne med undervisning og bæredygtige projekter.
Få gratis besøg på din skole: PlanBørnefonden besøger 50 skoler, hvor I får indblik i børneliv i Indonesien gennem dans, leg og klima-fokus
3 trykte klassesæt
90 store elevbøger
6 lærervejledninger
Alle opgaver og web-værktøjer
Digitalt klassesæt
Begge bøger som PDF
Download hele materialet
Alle opgaver og web-værktøjer
200 kr. 495 kr. Gratis
Bruges på over 1.100 skoler, 99 % af lærerne er tilfredse:
. ’Helt fantastisk materiale’
. ’Eleverne er helt vilde med det’
. ’Nemt at bruge’
. ’Super lækkert og gennemarbejdet’
. ’Vi bruger det hvert år’
. ’De har lært så meget’
