Folkeskolen nr. 12 2023

bygger på omdiskuterede skoledata.

SIDE 20

efter sommerferien Nationale test: Hundredvis af forskningsprojekter

Skolefravær løses i fællesskab

Find gratis materialer til at forebygge og håndtere skolefravær på børnsvilkår.dk/skolefravær.

Lærere og pædagoger kan finde værktøjer til:

arbejdet med klassens fællesskab

elevinddragelse

skole-hjem-samarbejde en systematisk indsats, når der opstår bekymring for en elev

Til skoleledere er der værktøjer og inspiration til at:

finde fokusområder for skolens arbejde med fravær

anvende data og organisere arbejdet med indsatser

skabe fælles refleksion og grobund for nye handlemuligheder på skolen

Materialerne er udviklet som en del af et partnerskab mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden om hjælp og støtte til at nedbringe bekymrende skolefravær.

De er baseret på viden fra børn, unge, forældre og fagpersoner. Udgangspunktet for materialerne er at forstå skolefravær som elevens løsning på et problem. - og at være nysgerrig på, hvordan skolens fællesskaber kan være med til at skabe et tilhørsforhold til skolen.

Velkommen til et historisk skoleår

Sidste tirsdag var en særlig dag for mig både personligt og professionelt. Min ældste søn startede i børnehaveklasse. Forude venter ti år, hvor jeg med mine egne øjne kan se og opleve den danske folkeskole.

Det er et stort og vigtigt skoleår, der netop er startet for os som familie. Men netop dette skoleår kan også blive stort og vigtigt for resten af Danmark.

I efteråret får Danmark nemlig en ny skolepolitik. Vores undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har lovet et opgør med skolen som “en ren pølsefabrik”. Eleverne skal lære mindre, men mere i dybden. Skolerne skal have mere frihed. Færre skærme. Nye læreplaner. Mere praktisk undervisning.

Og midt i det hele står – siger politikerne – en respekt for lærerne, som man vil lytte til.

Hvis det er rigtigt, så står vi foran et historisk skoleår. Regeringen kan, for at blive i skolesproget, vaske tavlen ren og sætte et endegyldigt punktum for et årti i skolehistorien, der siden reformen i 2013 ellers har været præget af polarisering og politisering.

Bliver 2023 året, hvor vi får en skolepolitik baseret på faglighed, frihed og tillid?

Jeg har nok fulgt politik lidt for længe til at tro det, før jeg ser det. Men løfterne fra regeringen er lovende, og det er ministerens nysgerrige tilgang til skolen også. Han virker, som om han selv tror på det. Det smitter.

Snart får vi syn for sagen. Tesfaye har lovet at offentliggøre regeringens skolepolitik, før året er omme. De første ændringer forventes allerede at være i kraft, når næste skoleår starter. Der er nok at tage fat på. Folkeskolen har enorme problemer med mistrivsel, inklusion og lærerflugt. Næsten hvert femte skolebarn går i privatskole, og i nogle kommuner er det hver tredje. Problemerne er så store, at de ikke kan løses med skrivebordsøvelser eller små tiltag. Det er folkeskolens sjæl og rolle i samfundet, der er på spil.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Ti år er lang tid. Når min søn forlader skolen igen, så håber jeg, at vi kan se tilbage på et årti, der genrejste den danske folkeskole. Både som forælder og som chefredaktør.

Vores undervisningsminister har lovet en ny skolepolitik, hvor de vil lytte til lærerne.

Lærer Rina Ghanoum sætter fællesskabet over fagligheden for at få sine elever godt i gang med det nye skoleår.

SIDE 12

HAR DU DIN BACKUP-PLAN KLAR?

SIDE 36

En ny seniorklub på Marielundskolen skal give lærere over 60 år lyst til at blive lidt længere i jobbet.

SIDE 20

Kan man stole på forskning, der bygger på data fra de hedengangne nationale test?

6 FOLKESKOLEN.DK

10 HJÆLP TIL AT FORSTÅ

ELEVERNE BEDRE

12 ”I MIN KLASSE SKAL DER VÆRE PLADS TIL ALLE”

18 ANBEFALINGER: IDRÆT

TEMA/FORSKNING I NATIONALE TESTDATA

20 Kan man stole på forskning, der bygger på nationale test?

26 Forsker forsvarer brug af data med målefejl

28 Rockwool-forsker kalder kritik substansløs

DEBAT

30 DLF mener

30 Læserne mener

DLF-KONGRES

32 OK24: Vil kræve løn og efteruddannelse

BLOG

35 10 råd til den nye lærer

L ÆRERSENIOR

36 Seniorklub skal lette lærerlivet

42 ANMELDELSER

44 SPOT

45 KORTE MEDDELELSER

45 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

Kreativitet med mening

Lad dine elever slippe kreativiteten løs i et forløb med udsyn og mening. Du kan bestille gratis tegnekit til hele klassen ved at skrive til camilla.paarup@drc.ngo. Kampagnen kører fra 22. august til 16. november. Læs mere på tegnethjem.dk

3 VIGTIGE

Trods flere ansøgere og en ny LÆRERUDDANNELSE faldt antallet af optagne lærerstuderende igen i år. Der er tale om et mindre fald på en procent, som blandt andet forklares med, at læreruddannelsen i Aarhus ikke har fyldt alle pladser. Det skyldes ikke mangel på ansøgere, men at det har været svært for Via University College at skaffe folkeskoler nok til den udstrakte praktik, som de nye lærerstuderende skal på. Derfor er optaget begrænset i år og 63 ansøgere afvist. Til gengæld har det nye læreruddannelsessted i Hillerød succes. Målet var at kunne byde velkommen til 33 nye lærerstuderende, men der starter nu 36 lærerstuderende.

De lærerstuderende på landets største læreruddannelse i København kommer i år til at starte uden en rektor. Stefan Hermann, der har stået i spidsen for KØBENHAVNS

PROFESSIONSHØJSKOLE siden

2018 og før det ledede Professionshøjskolen Metropol, har fået nyt job. Han afløser Christine Antorini som administrerende direktør for Life Fonden, der udbyder naturfaglig undervisning til grundskolerne. Christine Antorini, der også har en fortid som undervisningsminister, vil nu uddanne sig til sygeplejerske.

Videre til en anden institution i uddannelsesverdenen: Et spritnyt center for TEKNOLOGIFORSTÅELSE ser nu dagens lys. Mens politikerne på Christiansborg endnu ikke har besluttet sig for, om teknologiforståelse skal være et selvstændig fag eller integreres i eksisterende fag, har tre fonde, Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden, besluttet at give 50 millioner kroner til et videnscenter for digital teknologiforståelse. Centret, som ledes af professor i interaktionsdesign Ole Sejer Iversen, skal udvikle et fagligt grundlag for at få teknologiforståelse ind i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet.

Mest læste: Timetælleriet

er ødelæggende for skolens idealister

Mest debatterede: Her er trivselskommissionen

Skolebiblioteket vender tilbage

Et flertal i Københavns børne- og ungdomsudvalg gør nu op med folkeskolereformens Pædagogiske Læringscentre (PLC) og genindfører begreberne skolebibliotek og skolebibliotekar, der blev afskaffet i forbindelse med folkeskolereformen. Initiativet kommer fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Brusebad er stadig upopulært

Næsten hver anden idrætslærer i udskolingen oplever i høj grad problemer med at få eleverne i 7.-9. klasse til at gå i bad efter idrætsundervisningen. Det viser en ny rapport fra Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL).

Lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole

Fra kontorchef til lærerstuderende

Et væld af rosende ord og stor anerkendelse. Det er, hvad Sine Heltberg (47) er blevet mødt med, siden hun skiftede et kontorchefjob i Søfartsstyrelsen ud med en meritlæreruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Faktisk har hun prøvet, at helt fremmede mennesker har takket hende, når hun har fortalt om sit studie.

”Jeg er blevet meget overrasket over, at folk synes, det er megafedt, at jeg har valgt at blive lærer. Jeg er overrasket over, hvor mange der faktisk

går med de samme tanker”, siger Sine Heltberg.

Ideen om at skifte retning i livet voksede lige så stille under coronapandemien, hvor ansatte i staten var sendt hjem bag skærmen i meget lang tid. Og for et halvt år siden tog hun skridtet til at skifte karriere:

”Uddannelse er jo ud over grundlæggende sundhed det vigtigste. Den ultimative drøm er at hjælpe nogle, der har det svært. Jeg håber, jeg kan lære et håndværk, der kan skabe sådan et miljø”.

Laptops og slideshow var kørt i stilling, da læge og mobilskeptiker Imran

Rashid holdt foredrag om mobiltelefonernes skadelige virkning på børn og unge. Publikum var udskolingseleverne på Herstedvester Skole i Albertslund, hvor bestyrelsen fra dette skoleår har indført mobilforbud på skolen.

Privatfoto

Arkivfoto: Jesper Knudsen

Sine Heltberg

Lærerstuderende savner engagement fra deres medstuderende

”Fremmødet til undervisningen er til tider ikke særligt stort”.

Caroline Melballe er lærerstuderende på fjerde årgang på Københavns Professionshøjskole. Generelt er hun glad for at læse til lærer, men graden af fremmøde og engagement på læreruddannelsen kan godt irritere hende en smule.

”Nogle gange ender man i en gruppe, hvor de fleste bare gerne vil direkte hjem efter undervisningen. Så i stedet for at sidde og samarbejde om opgaverne får man bare en del af gruppearbejdet, man selv skal klare. Her kan jeg godt mærke, at ambitionsniveauet og arbejdsmåderne er forskellige”, siger hun.

Caroline Melballe er ikke den eneste lærerstuderende, som savner engagement fra sine medstuderende. I en ny studielivsundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL) angiver hver tredje, som har overvejet at droppe ud af studiet, uengagerede studiekammerater som årsagen.

43 % har overvejet at droppe ud

Caroline Melballe fremhæver dog samtidig, at når samarbejdet fungerer i grupperne, er det et af de elementer, der gør det allerfedest at gå på læreruddannelsen.

”Det er dejligt at kunne sparre med andre og hele tiden komme frem med nye, sjove ideer. Det gør undervisningen mere levende. For mig har det betydet, at vores undervisning foregår i et klasselokale og på mange måder minder om undervisningen i folkeskolen. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne sidde i flere timer og bare lytte, ligesom man gør til forelæsningerne på universiteterne”.

csc@folkeskolen.dk

Har jeg egentlig lyst til at være lærer? Og kan jeg klare de arbejdsforhold, der er ude på folkeskolerne?

De tanker har flere lærerstuderende gået rundt med i foråret, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL) med svar fra 1.005 lærerstuderende.

43 procent svarer, at de har overvejet at droppe ud af læreruddannelsen.

”Jeg synes, det er ret vildt, at lige under halvdelen af de lærerstuderende har overvejet at droppe ud. Men det virkelig interessante er egentlig grundene til, at de overvejer

det. Det er nemlig her, vi kan få et pejlemærke om, hvad vi skal gøre bedre”, siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

44 procent af de studerende har gået med tanker om at stoppe på uddannelsen, fordi de frygter forholdene i folkeskolen, mens 41 procent svarer, at deres overvejelser skyldes, at de er tvivl om, hvorvidt de vil være lærer.

”Det viser, at det er helt afgørende, at vi sikrer ordentlige rammer for nyuddannede i folkeskolen”, siger Anneline Larsen.

csc@folkeskolen.dk

Når lærerstuderende skal forklare, hvorfor de overvejer at droppe ud af læreruddannelsen, svarer hver tredje, at det er på grund af uengagerede studiekammerater.

Caroline Melballe studerer til lærer på 4. årgang på Københavns Professionshøjskole og er næstforperson for Lærerstuderendes Landskreds på Campus Carlsberg. Foto: Caroline Schrøder

Hjælp til at forstå eleverne bedre

FOTO Michael Drost-Hansen

ORD Stine Grynberg

Lektor Christina Holm Poulsen forsker

Kig

Thomas går i 5. klasse, og lærerne oplever ham ofte som urolig og ukoncentreret. I en matematiktime, hvor eleverne skal samarbejde i grupper, forstyrrer han så meget, at det er svært for læreren at gennemføre undervisningen. En forsker foretager observationer i klassen og får øje på, at Thomas forsøger at tage del i både gruppens arbejde og den samtale, der udvikler sig blandt klassekammeraterne, men han bliver ofte overhørt af de andre. Jo mere han bliver ignoreret, jo mere forstyrrende bliver han.

“Det er helt centralt i skolens arbejde, at vi bliver bedre til at kigge med eleverne frem for på eleverne”, fortæller lektor Christina Holm Poulsen, som er forfatter til bogen “Elevernes perspektiver”, hvor eksemplet med Thomas findes. Hun er uddannet lærer og underviser i dag på læreruddannelsen på professionshøjskolen UC Syd.

I situationen med Thomas må læreren selvfølgelig korrigere hans adfærd, men hvis man alene gør det, bliver det vanskeligt at ændre elevens uhensigtsmæssige adfærd, pointerer Christina Holm Poulsen:

“Skal hans handlinger ændres, må man forholde sig undersøgende og nysgerrigt til, hvorfor Thomas gør, som han gør. Hvis man kigger på en elev, kan man hurtigt komme til at konkludere noget om eleven, men man risikerer ikke at få øje på, hvad elevens handlinger hænger sammen med”.

“Det kan være svært at forstå, hvorfor en elev for eksempel bliver ved med at larme og forstyrre undervisningen. Når vi kigger med eleven, kan vi få blik for, at elevens handlinger er begrundet i det, der sker i skolen, og det, der er på spil i en klasse. Så giver elevens handlinger mening, og vi kan blive opmærksomme på, hvad der skal justeres på for at forbedre elevernes deltagelsesmuligheder. Vi får øje på andre sammenhænge og på ting, vi kan udvikle og forbedre i vores skolepraksis”.

Hvad vil en lærer for eksempel kunne få øje på, når hun kigger med eleven?

“Fællesskaberne ser ud til at stå i front, når man ser på, hvad der har betydning for eleverne. Her er det vigtigt at sige, at det ikke kun er eksistensen af fællesskaberne eller antallet af dem, som har betydning. At være en del af et fællesskab handler ikke alene om at være sammen med andre. Nogle gange kan vi tro, at et barn, der for eksempel går til fodbold, naturligt er en del af fodboldfællesskabet, ligesom en elev er en del af klassefællesskabet i sin klasse. Men oplevelsen af at være en del af fællesskabet knytter sig til muligheden for at tage del i og bidrage til det, eleverne er sammen om. Det var det, Thomas ikke kunne i gruppearbejdet i matematiktimen”.

Kan en lærer observere sine egne elever?

“Det kræver ikke særlig viden at foretage observationer fra et elevperspektiv, så lærere kan sagtens gøre det selv, hvis de får mulighed for det. Og finde tiden til det. For eksempel kan en anden overtage undervisningen, mens man selv foretager observationer. Det kan også være en lærerkollega eller anden samarbejdspartner, der iagttager undervisningssituationer og samspil, mens man selv underviser. Som lærer vil man selvfølgelig allerede vide noget om konkrete elever og situationer, men hvis vi tager udgangspunkt i, at der er noget, vi ikke ved, kan vi bedre forholde os åbent og nysgerrigt”.

Det lyder som noget, der kræver tid?

“Ja – og det kalder på, at skolerne drøfter, om man kan organisere sig på nogle måder, så der er tid til, at læreren kan foretage observationer. Det kan være som en del af

co-teaching eller den understøttende undervisning. Man kan for eksempel beslutte, at man ikke holder et møde om en elev, uden at der først foreligger nogle observationer”.

Men så bliver det let endnu en opgave, der skal presses ind i et i forvejen stramt program?

“Jeg kan godt forstå, hvis man som lærer kan få oplevelsen af, at man får endnu en opgave lagt på sine skuldre. Jeg har selv været lærer, så jeg kan sagtens genkende, at det hele tiden handler om at prioritere i skolens mange og komplekse opgaver. Med min bog vil jeg dog gerne pege på, at det er både relevant og nødvendigt at inddrage elevernes perspektiver på skolens arbejde. Fordi vi dermed kan lære noget om pædagogisk indhold og om, hvilken retning det er meningsfuldt at udvikle skolen i. Vi kan få øje på forhold, som vi fra et voksent perspektiv måske ikke ser eller oplever som vigtige. Vi kan blive opmærksomme på, hvilke dele af undervisningen der fungerer, og hvilke vi må udvikle og forbedre. Når lærere inddrager elevernes perspektiver, understøtter de ikke alene elevernes indflydelse på eget liv. De kan samtidig træffe klogere beslutninger på baggrund af de indsigter, de har fået. Elevernes perspektiver kan vise vej til nye handlinger”.

sga@folkeskolen.dk

DLF-medlemmer kan gratis downloade “Elevernes perspektiver“ af Christina Holm Poulsen som e-bog eller lydbog via “Min side“ på dlf.org. Bogen er led i bogserien “Pædagogisk rækkevidde” udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening. Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny faglig viden, som de kan bruge i deres praksis.

med eleverne frem for at kigge på dem. For observationer gør os klogere på, hvordan vi hjælper dem fagligt og socialt. Det er budskabet i ny gratis bog til lærere om elevernes perspektiver på skolens arbejde – og hvad det egentlig vil sige at være en del af fællesskabet i klassen.

”I min klasse skal der være plads til alle”

Rina Ghanoum er spændt, mens hun går rundt i det tomme klasseværelse. Hun betragter de dekorationer og hjælpemidler, hun har gjort klar og hængt op i sine forberedelsesdage. Alfabettoget, verdenskortet og papirpuslespillet fra sidste år, hvor alle elever har tegnet deres egen brik. Et symbol på, at vi hører sammen i et fællesskab, selv om vi er forskellige.

“Jeg hænger det på døren ud til skolegården, så de kan kigge på det, når de går til frikvarter. Det er tit der, der kan opstå problemer”, fortæller Rina Ghanoum.

Da dansk- og klasselæreren sidste år overtog 1.c på Engstrandskolen i Hvidovre, gik der ikke en lektion, uden at mindst én elev spurtede ud af klassen og smækkede med døren. De “eksplosive elever”, som Rina Ghanoum kalder dem, fyldte meget, fordi de ikke fortalte, hvordan de havde det, før det var for sent. Og så kunne Rina Ghanoum bruge en hel lektion på at få eleverne tilbage og få samling på resten af klassen.

Da Rina Ghanoum gik på sommerferie, var situationen i klassen meget bedre. Men selv om hun glæder sig til et nyt år med klassen, fordi hun for første gang kan starte en klasse op fra skoleårets start, er hun også nervøs. Kan eleverne huske noget af det, de har lært?

“Eleverne har jo haft vidt forskellige sommerferier. Nogle er klar til at vende tilbage, andre er slet ikke. Nogle føler måske ikke, at de har haft en god ferie i forhold til de andre. Derfor vil jeg have ekstra meget fokus på at tale med dem og lade dem komme af med deres tanker, også de svære. Men jeg er indstillet på, at mine planer for den første tid måske ikke holder. Altså, hele klasseværelset er indrettet med backupplaner”, griner hun.

KIGGER DU PÅ MIG?!

Rina Ghanoum har været lærer i ti år, men 1.c er hendes første indskolingsklasse. Før det har

hun arbejdet på mellemtrin og udskoling på en anden skole i Hvidovre. Allerede da hun var til jobsamtale, fortalte lederen, at 1.c var svær, og at der havde været meget udskiftning blandt lærerne. Så Rina Ghanoum skulle være klar på en udfordring.

“Og det var jeg. Jeg sagde, at jeg ville gå målrettet ind i det med nærvær, kærlighed og fokus på fællesskab. Eleverne skulle have det godt. Hvis de ikke har det godt, så lærer de heller ikke”.

Det kom til gengæld noget bag på Rina

Lærer Rina Ghanoum fik sidste år succes med at styrke fællesskabet i en urolig 1. klasse. Nu er hendes fokus at hjælpe eleverne godt tilbage efter sommerferien og give plads til de negative følelser, så ingen føler sig alene. Også selv om det bliver på bekostning af det faglige.

ORD Emilie Palm Olesen

FOTO Peter Helles Eriksen

Positive forventninger og glæde ved at gå i skole er i centrum for Rina Ghanoum og resten af 2.c’s lærerteam. Det afspejler sig rundtom i klasselokalet.

Ghanoum, hvor udfordrende klassen var. Og hvor meget tid hun brugte på det følelsesmæssige.

“Det var ren svingdørsundervisning. Eleverne kunne simpelthen ikke blive i klassen. Jeg var vant til større elever, så jeg var nok lidt overrasket over, hvor svært de havde ved bare at være i klassen og tage hensyn til hinanden”.

Alt kunne blive et problem, oplevede hun. Eleverne kunne blive vrede og frustrerede over, at andre elever kiggede på dem for længe, hvilket ville medføre et raserianfald og verbale udbrud. Og Rina Ghanoum måtte bruge tid på at forklare, at vi mennesker er nødt til at kigge på hinanden for at forstå hinanden, og at det ikke behøver at være negativt.

Hver elev har dekoreret deres egen brik og klippet den ud. Alle er forskellige, men vi hører alligevel sammen i et puslespil, er budskabet. Nu hænger puslespillet på døren til klassen.

Sådan fortsatte det lektion ind og lektion ud. Elever tændte af, enten over en anden elev eller bare det at være i klassen. Og strategien for mange var at løbe ud og smække med døren.

FÆLLESSKAB OVER DET FAGLIGE

Den 34-årige lærer gik til opgaven med ildhu. Med hjælp fra en konsulent i kommunen fik Rina Ghanoum indrettet klasseværelset med stillezoner og kreative hjælpemidler, der havde til hensigt at holde eleverne i klassen. Hun fik lavet pausekort, som eleverne måtte bruge, hvis de havde det svært, og så kunne de få fem-ti minutter, hvor de lavede englehop eller løste opgaver i stilhed.

“Alt for at holde dem i klassen. Jeg tænkte: Det må simpelthen være slut, at det er så almindeligt at løbe ud. I mine timer er man i klassen, punktum”.

Ofte begyndte klassen dagen med at dele, hvordan de havde det, hvordan deres morgen havde været. Eleverne kunne for eksempel bruge humørbarometeret til at indikere for Rina Ghanoum og de andre elever, hvordan det gik. Og sådan fik hun langsomt lært eleverne, at man skal tage hensyn til hinandens følelser, og at det er okay at fortælle om dem.

Rina Ghanoum kom til Engstrandskolen i Hvidovre sidste skoleår, hvor hun overtog 1.c, som hun nu fører videre i 2. klasse.

Rina Ghanoum deler mange af sine ideer og tiltag på Instagram, hvor hun har omkring 2.000 følgere. Her er der ofte fokus på klasseledelse. Og ligesom i klasseværelset er der på Instagram også plads til mere sårbare opslag.

For en stor del af øvelsen ved en udfordrende klasse er selv at acceptere frustrationen og holde tålmodigheden intakt, fortæller Rina Ghanoum.

“Jeg prioriterer ofte fællesskab og leg over det faglige. Simpelthen fordi jeg ikke har kunnet lære dem noget, hvis ikke de fik roen og sammenholdet tilbage. Og det kan være virkelig svært, når man igen og igen ikke kan lave den undervisning, man satte sig for”.

Rina Ghanoum er også forberedt på, at de faglige mål og planer må vige relativt ofte i det nye skoleår for at sørge for, at fundamentet og glæden kommer på plads hos eleverne. Derfor har hun sørget for backupplaner. Små danskspil og sjove opgavebøger ligger klar i klassen, til når det planlagte ikke kan lade sig gøre.

Læreren er meget ærlig over for forældrene om, hvad der kan eller ikke kan lade sig gøre i undervisningen. I sit nyhedsbrev deler hun for eksempel, hvordan de i klassen arbejder med følelser. Det har forældrene været meget glade for, og Rina Ghanoum har

GRATIS SKOLEBESØG OM RISIKABEL SPILADFÆRD

OG LUDOMANI

25. september til 1. december 2023 samt 8. januar til 3. maj 2024.

SpilForLivet.dk

FAKTA

Varighed: 1,5 time

Vifortsætter succesen 2 år med mere oplysning!

Antal deltagere: 100-200 elever

Målgruppen: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser

Indhold: Kortfilm, foredrag og dialog

Oplægsholdere: En psykolog samt en ung mand, der har haft ludomani

BOOK GRATIS SKOLEBESØG

Kontakt: spilforlivet2022@gmail.com

BOOK FORESTILLING ”LUDO”

Book på www.teatero.dk

Obs: Forestillingen er næsten udsolgt

Ved spørgsmål kontakt os pr. mail: spilforlivet2022@gmail.com eller på telefon 60 14 24 24. Se også det spændende digitale undervisningsmateriale på www.spilforlivet.dk

Små spil og opgaver står klar på reolen i klassen, til når planen for undervisningen ikke holder. For som lærer må man være parat med backupplaner.

5 RÅD

TIL RO I KLASSEN

Lær eleverne at dele følelser

Folkeskolen har bedt Rina Ghanoum om hendes bedste råd til at komme godt i gang med det nye skoleår. Hun har ti års erfaring som lærer, men er klasselærer for elever i indskolingen for første gang.

“Jeg har mærket fremgang, når eleverne tør dele de svære følelser, for så kommer de sjældnere op i det røde felt. Det er jo meget naturligt, at de skal af med de ting, de går og tænker på, så de ikke eksploderer. Jeg har for eksempel gode erfaringer med efter ferier at tage ti minutters snak enkeltvis med eleverne, så de kan fortælle i dybden om det, de har oplevet. Så det vil jeg også gøre med 2.c. Vi har også indført en refleksionssnak om fredagen, en slags klassens time, hvor vi taler om ugens gode og mindre gode oplevelser”.

Skru ned for faglige forventninger

“I perioder går ingenting, som det skal. Så selv om jeg er typen, der elsker årsplaner og kalendere og generelt er tilhænger af struktur, så er det en god ide med backupplaner. Det er ikke sjovt at stå der helt alene, og alt falder fra hinanden. Men kan man lige hive en lille leg frem, måske endda noget med lidt læring i, så kan det redde meget”.

Klasseledelse handler også om at spørge om hjælp “Der er sådan en myte om, at god klasseledelse handler om at have styr på alting selv og aldrig spørge om hjælp. Den myte vil jeg godt aflive. Nogle

gange i 1.c har det været virkelig hårdt. Især hvis eleverne siger ting, man tager personligt ind, eller de i raseri kaster og vælter med ting. Så går jeg ud og finder en kollega, jeg kan dele det med og få hjælp til, hvad jeg gør nu”.

Brug indretningen i læringen

“Jeg har for eksempel hængt et verdenskort op på væggen, fordi mange af eleverne er virkelig interesserede i lande og historie fra andre lande. Det er fedt at bruge de interesser, som eleverne helt naturligt har, og samtidig signalerer det, at vi er her for at lære nyt. Men det er en balance, for det skal jo ikke rode for meget. Men jeg elsker at klippeklistre og hænge ting op i klasselokalet, så det kan godt være lidt hårdt at begrænse sig”.

Vær ærlig om egne følelser

“Vi bliver nødt til at turde vise vores elever livet, som det er i alle dets facetter. Ellers begynder de at tro, at det svære er forkert. Vores rolle er ikke at løse elevernes følelser eller forsøge at tale dem væk fra det, de føler, men at lytte til dem og vise dem, at de er helt normale”.

Nu kan du nominere til Notas Læsevejlederpris 2023

Kender du en læsevejleder, der fortjener at blive hyldet for sin fantastiske indsats i forhold til arbejdet med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder?

Indsatsen kan f.eks. handle om at:

• Nedbryde tabuer

• Bidrage til positiv selvforståelse

• Udbrede kendskabet til ordblindhed og andre læsevanskeligheder

• Udvikle nye redskaber eller metoder til undervisning og vejledning

• Styrke læsemotivation og læseglæde

Send en mail med navn og arbejdsplads på den læsevejleder, du synes, fortjener prisen, samt en kort beskrivelse af indsatsen til: skl@nota.dk

senest fredag den 8. september 2023.

Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder.

emo@folkeskolen.dk

Z for zebra. Det skal være sjovt og lærerigt at kigge på væggene i Rina Ghanoums klasseværelse, så hun sørger for, at alfabetrækken er på plads.

fået mange positive tilbagemeldinger. Men nogle forstod ikke, hvorfor der skulle bruges så meget tid på de elever, som før inklusionsloven nok havde været visiteret til et specialtilbud.

“Der måtte jeg bare sige, at i min klasse skal der være plads til alle. Jeg kan ikke lykkes med noget som helst, hvis tre-fire elever bare bliver ladt i stikken, fordi de har det svært”, siger Rina Ghanoum.

NÅR HÅBET TITTER FREM

Den praksis oplevede Rina Ghanoum virkede. Hun husker tilbage på en pige, som kæmpede med raserianfald og derfor var en af dem, der ofte flygtede ved at løbe ud af klassen og smække med døren. Indtil hun pludselig en dag løb i favnen på Rina Ghanoum i stedet for ud ad døren.

“Det var så fantastisk, at hun oplevede, at hun kunne være tryg ved mig – og vigtigst: At hun blev i klassen. For når hun vælger et kram frem for at løbe, så er der noget at arbejde med, og så kan jeg tale med hende og guide hende tilbage på plads. Vise hende, at hun og hendes følelser ikke er forkerte, at der er plads i klassen til alle”.

Rina Ghanoum skyndte sig at dele med sin leder, hvad der var sket.

“Jeg bruger mine kolleger meget og især min leder, der jo kender til udfordringerne i klassen. Og hun er god til at rose og viderebringe ros fra forældrene, og det er virkelig dejligt. For det hårde er jo, at eleverne sjældent bekræfter én i, at man er på rette vej. Der går lang tid, før resultaterne viser sig”.

”Så man må virkelig glædes ved det, når de så gør”.

Når eleverne i 2.c fylder det tomme klasselokale efter ferien, har Rina Ghanoum og hendes teamkolleger valgt at skrue op for de positive forventninger til eleverne. For eksempel har de droppet stillezonerne, hvor eleverne kunne sætte sig hen bag en væg. I stedet har teamet indkøbt hørebøffer og skillevægge til bordene, som eleverne kan få, hvis de absolut har brug for dem.

“I år handler det om at sige: I kan godt, nu er I store nok til at blive i klassen. Det vil vi signalere både med ord og med indretning”.

emo@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Ud af huset Kom ud i de lokale foreninger

Det er højsæson for udendørsundervisning i idræt, og her kan det være en rigtig god ide at alliere sig med sportsklubber og andre samarbejdspartnere i lokalområdet. Det er til gavn for begge parter.

Klubberne har ofte faciliteter og instruktører til rådighed, som skolens budget ikke rækker til. Omvendt kan eleverne få interesse for at begynde til en sportsgren, de ellers ikke havde på radaren. Selv har jeg haft mine elever ude af huset for at prøve pickleball, kajak og bueskydning i lokale foreninger.

Forløb

Den røde tråd

Det er en kendt udfordring i idrætsfaget at skabe progression i, hvad eleverne lærer op gennem klassetrinnene. Dansk Skoleidræt er netop udkommet med et nyt forløb til indholdsområdet fysisk træning. Det forsøger netop at skabe en rød tråd mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, ved at eleverne alle steder arbejder med styrke, koordination og kondition – på forskellige niveauer.

Ud over fysisk træning har forløbet også fokus på trivsel og samarbejde. Det anbefales at køre forløbet i de tre uger op til efterårsferien, så det afsluttes med Skolernes Motionsdag.

skolernesmotionsdag.dk/inspiration

Af Trine Hemmer-Hansen, idrætslærer på Virupskolen og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/idræt

Foto: Lars Just

Bog Temabaseret undervisning

En anden kendt udfordring for mange idrætslærere er at gøre faget temabaseret i stedet for aktivitetsbaseret. Her vil jeg anbefale bogen ”Tjek på idræt – tema og teori” af Birgitte Hedeskov og Kasper Gade. Den har nogle år på bagen, men er fortsat i høj grad værd at konsultere, hvis man vil have inspiration til at gøre sin undervisning mere temabaseret.

I bogen er der tekster til 12 temaer – lige fra ”idræt og køn” til ”den gode kamp”. Lige til at gribe fat i og eksperimentere med i egen undervisning.

“Tjek på idræt – tema og teori” af Birgitte Hedeskov og Kasper Gade, Gyldendal.

Skolerejser til hele verden

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring

Berlin

3 dage/2 nætter

fra kr. 1.298,-

Transport i bus t/r til Berlin

2 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Prag

6 dage/3 nætter

Transport i bus t/r til Prag

fra kr. 1.678,-

3 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

med

Adventure Day

Ring til os på: 65 65 65 63

1. 3. 2. Berlin on Bike DDR Museum Museumshuset ved Checkpoint Charlie

1. 3. 2. Sightseeing

opgaver undervejs Theresienstadt

ORD Jesper Knudsen ILLUSTRATION Øivind Hovland

Kan man stole på forskning, der bygger på nationale test?

I årevis er der blevet sat spørgsmålstegn ved de nationale tests måleegenskaber, men elevernes resultater bliver stadig brugt til vigtig skoleforskning. En førende testekspert er betænkelig ved, at forskerne ifølge ham undervurderer, hvor usikre – og potentielt vildledende – de pædagogiske testdata er.

Lider skolebørns faglighed under forældres skilsmisse? Bliver eleverne bedre i skolen, når der er flere lærere i klassen? Gør nationale test i sig selv eleverne bedre til at tage test?

Sådan lyder nogle af de interessante spørgsmål, som forskningsrapporterne har givet svar på ved hjælp af data fra de nationale test i læsning og matematik. Men forskernes brug af data fra testene giver så uklare og upålidelige resultater, at konklusionerne minder mere om gætværk og vildledning end om videnskabelige resultater.

Det mener professor emeritus fra Københavns Universitet Svend Kreiner, der er en af de førende danske eksperter i test, og som selv var med til at udvikle folkeskolens nationale test i sin tid.

“Konklusionerne er i bedste fald ligegyldige og i værste fald misvisende”, siger Svend Kreiner, som i et nyt notat foretager en kritisk gennemgang af fire videnskabelige artikler, der begår de fejl, som professoren “støder på igen og igen” i rapporter baseret på data fra de nationale test, som han siger.

Når forskerne i en rapport, der er baseret på data fra nationale test, når frem til, at et eller andet har en effekt på elevernes dygtighed, så kan det meget vel være rigtigt, at der er en effekt, forklarer Svend Kreiner. Men om det er en betydelig eller en helt ubetydelig effekt, kan man ikke vurdere ud fra det, der står i rapporten. Og det ved forskerne sandsynligvis heller ikke selv, vurderer han.

I et 27 sider langt notat gennemgår Svend Kreiner fire forskningsrapporter, der er publi-

ceret af TrygFondens Børneforskningscenter og Rockwool Fonden. I notatet, som man kan finde på folkeskolen.dk/4726324, redegør han kort fortalt for, hvordan data fra nationale test er forbundet med meget stor usikkerhed, som selv de mest anerkendte økonomer og andre forskere sjældent formår at tage højde for.

Og det er problematisk, mener han, for selv om noget kan have en effekt på elevers resultater i de nationale test, er det ikke til at sige, hvor stor effekten er, forklarer han.

“Det er fuldstændig usynligt, hvor store forskellene er, og det gør resultaterne uinteressante. Det er ærgerligt, for det er jo relevante spørgsmål, som forskerne stiller i deres rapporter”, siger Svend Kreiner.

RISIKO FOR VILDLEDENDE RESULTATER

Svend Kreiner er ekspert i psykometri, som er navnet på den videnskab, der beskæftiger sig med målinger af menneskers mentale evner. Professoren har igennem tiden set adskillige rapporter, der begår de samme fejl, og han har tidligere påpeget problemerne i offentligheden.

“Det er et generelt problem, og det er derfor vigtigt, at forskere forstår det her. Folk bliver ved med at bruge de data forkert. Det er uklogt, og det risikerer at give vildledende resultater”, siger Svend Kreiner.

Svend Kreiner fremførte sin kritik så sent som i januar, da Rockwool Fondens Forskningsenhed publicerede en forskningsartikel,

SAGEN KORT

Folkeskolen gennemførte i foråret et dobbeltinterview med professor emeritus Svend Kreiner og Rasmus Landersø, chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

De to repræsenterer hver sin side i en faglig uenighed, der har stået på siden 2019, om hvorvidt og hvordan man kan basere forskning på data fra de nationale test. Parterne kunne efter to timer ikke nå til enighed.

Derfor har vi bedt Svend Kreiner om at skrive sine kritiske argumenter ned. Resultatet er et notat på 27 sider, som kan findes på folkeskolen.dk/4726324.

Denne artikel og de to modsvar på de efterfølgende sider her i bladet er et forsøg på at formidle de uenige parters argumentationer i en lettere tilgængelig form.

der konkluderede, at delebørns præstation i nationale test i dansk daler støt, fra det tidspunkt deres forældre flytter hver til sit.

I kølvandet på kritikken gennemførte Folkeskolen et dobbeltinterview med Svend Kreiner og Rasmus Landersø, der er chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fonden, i et forsøg på at komme til bunds i de faglige argumenter. Uden held. Vi har derfor bedt Svend Kreiner om at nedfælde sin kritik, og det er altså blevet til det omtalte notat, der på 27 sider blandt andet gennemgår Rockwool Fondens artikel om skilsmisse og elevers faglighed.

HUNDREDVIS AF PROJEKTER BYGGER PÅ OMDISKUTEREDE DATA

I juni udgav Rockwool Fondens Forskningsenhed endnu en rapport baseret på data fra de nationale test. Rapporten konkluderer, at flygtningebørn i klasserne ikke har en negativ effekt på de øvrige elevers præstationer i dansk læsning og matematik.

Brugen af de omdiskuterede data fortsætter med andre ord, og Rockwool Fonden er langtfra alene om det.

En aktindsigt hos Styrelsen for It og Læring (Stil) viser, at styrelsen har givet forskere bag 227 forskningsprojekter adgang til data om danske elevers resultater i de nationale test siden 2015, hvilket åbner op for mange potentielt fejlagtige videnskabelige konklusioner.

“Det er mange projekter, der potentielt er fulde af fejl, fordi forskerne generelt ikke ved, hvad de har med at gøre”, siger Svend Kreiner.

Folkeskolen har sendt Svend Kreiners notat til to forskere med ekspertise inden for psykometri, og her er der bred opbakning til hans kritik.

“Generelt bakker jeg op om Svend Kreiners kritik, og jeg er enig med ham i, at det ikke er en særlig god måde, data bliver anvendt på i de her fire rapporter”, siger ph.d. Daniel Bergh, der er lektor på Göteborg Universitet.

Han mener, at gennemgangen af de fire rapporter bør sætte tanker i gang hos de skole- og uddannelsesforskere, der har benyttet data fra de nationale test i deres forskning.

“Som forsker må jeg jo være interesseret i at vide, om det resultat, jeg kommer frem til, er korrekt. Her drejer det sig jo om data om børns kundskaber, og resultaterne kan få konsekvenser i forskellige sammenhænge. For forskning om præstationer i skolen leder til

Forskning i data fra nationale test fortsætter

I alt 227 forskningsprojekter har fået adgang til elevernes data fra de nationale test siden 2015.

politiske beslutninger, som påvirker børnene, og det er derfor vigtigt, at man får undersøgt det her og får afdækket, hvor store de her problemer er”, siger Daniel Bergh.

Psykolog og ph.d. Tine Nielsen er ekspert i psykometri og sidder desuden med i den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til de nye nationale test, som er ved at blive udviklet. Hun er “i det store hele enig i Svend Kreiners kritik”, siger hun.

“Kritikken er efter min faglige overbevisning berettiget”, skriver Tine Nielsen i en skriftlig vurdering af Svend Kreiners notat. Hendes skriftlige vurdering kan også findes på folkeskolen.dk/4726324.

FEJLBEHÆFTEDE DATA KOMMER MED EN ADVARSEL

Men hvad er det for nogle fejl, som kenderne af psykometri mener, at selv erfarne og anerkendte forskere begår, når de prøver at beregne effekten af et tiltag i skolen eller en begivenhed i børns liv ved hjælp af resultaterne i de nationale test?

En vigtig pointe i notatet er, at den måde, testscorerne oprindeligt blev opgjort på i de

nationale test, havde systematiske fejl indbygget i sig, som gjorde data upålidelige. Problemet blev opdaget og påpeget af Svend Kreiner og professor Jeppe Bundsgaard, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, i 2019, og året efter genberegnede Styrelsen for It og Læring (Stil) på den baggrund det meste data fra de nationale test. Dog med undtagelse af data fra de test, der er blevet foretaget i perioden 2010-2014.

De systematiske fejl betyder ifølge Svend Kreiner, at data, der ikke er blevet omregnet, hverken kan “benyttes pædagogisk i klassen eller til den form for statistiske opgørelser, som ministeriet (og forskerne, redaktionen) har brug for, medmindre fejlene bliver rettet”, som han skriver i sit notat.

De tidlige testdata er mere usikre end de senere, og de to datasæt kan desuden ikke umiddelbart sammenlignes. Når forskere anmoder om at få adgang til de omdiskuterede data, der bliver administreret af Stil, følger der derfor også en advarsel med, forklarer styrelsen i en mail til Folkeskolen

“Når forskere ansøger om udlevering af data fra de nationale test, udleveres som udgangspunkt udelukkende de genberegnede

Kilde: Styrelsen for It og Læring (Stil).

elevdygtigheder fra 2015 og frem. STIL gør tydeligt opmærksom på, at testresultater fra 2010 til 2014 ikke direkte kan sammenlignes med testresultater fra 2015 til 2022. Dette fremgår også af den datadokumentation, der medfølger ved udlevering”, står der i mailen.

Flere af Rockwool Fondens projekter fra 2023 er netop baseret på de omdiskuterede data fra før 2015. Svend Kreiner roser i sit notat forskerne bag én af Rockwool Fondens rapporter for deres regnemetoder, der forsøger at korrigere for datafejlene. Rapporten handler om forældres skilsmisse og dens påvirkning på elevers dygtighed i skolen. Men han konstaterer også, at forskerne bag ikke tager godt nok højde for de systematiske fejl i data.

“Det betyder igen, at det er uklart, hvor langt konklusionerne holder. Rapporternes

metoder bygger på forudsætninger, som ikke er opfyldt, og i rapporten er den risiko slet ikke nævnt”, siger Svend Kreiner undrende.

Generelt mener han, at for mange forskere undervurderer, hvor usikre pædagogiske testdata er.

Oplysninger om elevers færdigheder baseret på data fra pædagogiske test er ikke nødvendigvis objektive på samme måde som målinger af blodtryk og vægt eller oplysninger om personers årsindkomst, eller hvor mange biler de ejer, forklarer Svend Kreiner. Men det ignorerer forskerne bag de analyserede rapporter, og konsekvensen af den usikkerhed, som testresultater er behæftet med er, “at de statistiske metoder, som rapporterne baseres på, hviler på forudsætninger, som ikke er opfyldt”, siger han og tilføjer:

“Hvis det havde været nogle af mine studerende, der havde gjort det, var de dumpet”.

Svend Kreiner, professor emeritus og ekspert i psykometri

“Tallene bliver håndteret på en så forsimplet måde, at resultaterne ville være uinteressante, også selv om de ikke byggede på fejlbehæftede data”.

TOPFORSKERE BEGÅR ALVORLIGE FODFEJL

Forskerne bag de fire rapporter begår desuden nogle alvorlige fodfejl, når de forsøger at omregne den enkelte elevs pointscore i de nationale test til et samlet tal, der skal kunne bruges i forskernes beregninger. Efter en række omregninger og såkaldte standardiseringer er de oprindelige tal kort fortalt så forsimplede, at de er ubrugelige, forklarer Svend Kreiner.

“Det er ganske enkelt umuligt at vurdere den usikkerhed, der er forbundet med elever-

nes læsescore, og det er fuldstændigt umuligt at vurdere, hvad et enkelt point på den nye skala fortæller om forskelle i læsefærdigheder”, skriver Svend Kreiner, der kalder forskernes valg af metode “uklog”.

“Det er elementære, banale analyser, de laver, hvor de standardiserer resultaterne for at gøre det nemmere for sig selv. Hvis det havde været nogle af mine studerende, der havde gjort det, var de dumpet. Jeg fatter ikke, at de forskere stadig gør det”, siger Svend Kreiner.

En af de fire rapporter, som Svend Kreiner gennemgår i sit notat, er udgivet i 2017 fra Aarhus Universitet. Rapporten mener at kunne påvise, at elevers resultater i nationale test i høj grad kan forudsige deres resultater i 9. klasses afgangseksamen. Den mener desuden at påvise, at børn med en dårligere socioøkonomisk familiebaggrund klarer sig fagligt dårligere end gennemsnittet. Om rapporten skriver Svend Kreiner:

“Det er umuligt for mig at finde noget positivt at sige om den måde, de (forfatterne, redaktionen) har analyseret deres data på. Og det ville være ulykkeligt, hvis deres artikel har inspireret andre til at håndtere DNT-data (de nationale test-data) på samme måde”.

Økonom, ph.d. og psykometristuderende på Oslo Universitet Morten Puck har også læst Svend Kreiners notat, og han er på mange områder enig i kritikken. Blandt andet deler han Svend Kreiners bekymring for, at de problematiske metoder kan sprede sig.

“Svend Kreiner er bekymret for, om forfatterne bag rapporten skaber præcedens med deres metoder, og der må man sige, at flere har gjort det samme som dem og dét, der er værre, siden deres rapport udkom”, siger Morten Puck.

Den pågældende rapports forfattere takker professor på Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen for “hjælpsomme kommentarer” i arbejdet med rapporten. Folkeskolen har bedt forfatterne om en kommentar, den kan læses på folkeskolen.dk/4726458.

Simon Calmar Andersen er desuden medforfatter på to af de fire rapporter, som Svend Kreiner har gennemgået, og Folkeskolen har derfor bedt ham om at komme med et svar på Svend Kreiners kritik (se side 26).

Vi har desuden spurgt Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om, hvorfor enheden bliver ved med at bruge de kritiserede data til forskning (se side 28).

jkn@folkeskolen.dk

HVAD ER PSYKOMETRI?

Psykometri er en videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodologiske principper ved måling (kvantificering) af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. Det kan for eksempel være personens intelligensniveau, personlighedstræk, hukommelsesspændvidde med videre. I bred forstand dækker betegnelsen psykometri enhver anvendelse af matematik og statistik på psykologiske data.

Psykometriens overvejende praktiske opgave er at levere metoder til konstruktion og videnskabelig afprøvning af psykologiske test. Det sker ved hjælp af kvantitative, statistiske teknikker, som for eksempel skal afgøre, i hvilken grad en test måler præcist og giver gyldige resultater.

Forsker forsvarer brug af data med målefejl

ORD Jesper Knudsen ILLUSTRATION Øivind Hovland

Professor Simon Calmar Andersen står bag studier, som bliver kritiseret i nyt notat om forskeres brug af data fra de hedengangne nationale test. Han byder kritikken velkommen, men den får ham ikke til at tvivle på sine forskningsresultater.

“Jeg hilser velkommen, at vi får kritikken på bordet. Sådan er forskning jo”.

Sådan siger professor i statskundskab fra Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen, efter at han har læst det 27 sider lange notat, hvor professor emeritus og ekspert i pyskometri Svend Kreiner argumenterer for, hvorfor man lidt groft sagt ikke kan stole på meget af den forskning, der bygger på data fra de nationale test.

Notatet gennemgår fire forskningsartikler. Simon Calmar Andersen er medforfatter på to af dem, og i en tredje takker forfatterne den aarhusianske professor for helpfull comments. Men selv om kritikken i særdeleshed går ud over Simon Calmar Andersen, er han faktisk glad for at læse notatet.

“Det har været afklarende at få konkretiseret Svend Kreiners indvendinger, og det har hjulpet os til at kunne svare på dem punkt for punkt. Men det bestyrker mig også i, at vores

resultater stadig står til troende”, siger Simon Calmar Andersen.

Et af kritikpunkterne er, at forskere baserer deres forskning på data fra nationale test, som

er behæftet med målefejl. Det betyder, ifølge Svend Kreiner, at hverken forskerne selv eller andre kan vide, om de effekter, som studierne viser, er store eller så små, at resultatet bliver uinteressant.

Styrelsen for It og Læring (Stil) anerkendte for knap fire år siden problemet med målefejl i data, og det fik styrelsen til at genberegne en del af resultaterne. På trods af det mener Simon Calmar Andersen, at det er fuldt forsvarligt at benytte de fejlbehæftede data.

“Jeg mener helt klart, at det er forsvarligt. Svend Kreiner skriver selv, at han ikke kan sige, hvor meget det betyder for resultaterne, om data er genberegnede eller ikke. Jeg vil sige, at den der genberegning ikke har nogen praktisk betydning”, siger Simon Calmar Andersen og peger på tre grunde til, at han når frem til den konklusion:

Den første grund er, at Simon Calmar Andersen og hans kolleger netop har gen-

nemført den samme analyse med henholdsvis genberegnede og ikkegenberegnede data fra de nationale test. Det har de gjort med en undersøgelse af modersmålsundervisnings effekt på elevers faglige færdigheder, som stammer fra 2014. Og hvad enten man bruger de genberegnede eller ikkegenberegnede data, bliver resultatet stort set det samme, forklarer han.

Sammenligningen viste for det andet, at der var 97 procent sammenfald mellem elevernes testresultater, når man kiggede på de gamle testdata og de genberegnede data, forklarer Simon Calmar Andersen.

“Der er så tæt på hundrede procent korrelation (sammenfald, redaktionen) mellem de to resultater, at jeg må konkludere, at det ikke har den store praktiske betydning”, siger han.

Svend Kreiner kritiserer i sit notat et studie, der undersøger effekten af tolærerordningers effekt på elevernes testresultater. I det pågældende studie blev eleverne opdelt i to grupper ud fra et lodtrækningsprincip. Og det løser et af de problemer, som kritikerne peger på.

“Fordelen ved lodtrækningsprincippet er, at hvis der er unøjagtigheder i data, så rammer det begge grupper lige meget. Så hvis de har fået skæve testresultater i den ene gruppe,

så har de det også i den anden”, siger Simon Calmar Andersen.

For så længe grupperne er ramt ligeligt og på samme måde af skævheder i data, er det stadig muligt at sammenligne dem op imod hinanden, forklarer han.

Simon Calmar Andersen medgiver, at skævheder i data langtfra er ligegyldige for vurderingen af den enkelte elev ude i klassen, men når man samler resultater for større grupper af elever, og når de er inddelt i to grupper ved en tilfældighed, betyder skævhederne næsten ingenting, mener han.

I Svend Kreiners kritiske notat bliver Simon Calmar Andersen og hans kolleger også kritiseret for deres måde at fortolke data fra nationale test på. Målinger af elevers færdigheder er i sagens natur behæftet med en del usikkerhed, forklarer Svend Kreiner, og den måde, som Simon Calmar og hans medforskere omregner elevernes testresultater på til et samlet tal, der kan indgå i en større analyse, giver ifølge Svend Kreiner et så usikkert resultat i analyserne, at “konklusionerne i bedste fald er ligegyldige og i værste fald misvisende”.

Men hverken de potentielle fejl i nationale testdata eller valget af fortolkningsmetoder

har nogen praktisk betydning for forskningen, lyder Simon Calmar Andersens vurdering.

Det gør dog indtryk på forskeren, at Svend Kreiners kritik bliver bakket op af flere forskere med et indgående kendskab til psykometri, som er den videnskabelige gren, der beskæftiger sig med, hvordan man udformer og evaluerer mentale test af mennesker. Men det ændrer ikke på Simon Calmar Andersens tiltro til egne forskningsresultater.

“Jeg er egentlig enig i de fleste af Svend Kreiners psykometriske betragtninger. Men selv hvis vi udregnede vores resultater på den måde, som Svend Kreiner mener, at man burde gøre, så vil det ikke gøre den store forskel for vores konklusioner”, siger Simon Calmar Andersen.

Han har skrevet et modsvar i samarbejde med forfatterne bag de fire rapporter, som er blevet underkastet Svend Kreiners kritiske gennemgang. Modsvaret kan læses på folkeskolen.dk/4726338.

“Når kritikerne har læst vores modsvar, håber jeg, at de vil være enige med os i, at det ikke har nogen praktisk betydning for vores forskningsresultater”.

jkn@folkeskolen.dk

Skærp elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag og ryk undervisningen ud i Danmarks største klasseværelse. Eleverne kan blandt andet undersøge, hvad der sker med vandet i en kop i Det Gyldne Tårn, når de suser nedad, arbejde med Foucaults pendul, undersøge forskellige forlystelsers energiforbrug og meget andet. Opgaverne kan også løses digitalt i Tivolis Faglige Dage app.

FOR 7. - 10. KLASSE FRA D. 7. AUGUST TIL 22. SEPTEMBER.

Rockwool-forsker kalder kritik substansløs

ORD Jesper Knudsen

ILLUSTRATION Øivind Hovland

FORBRUGSLÅN MED LAV RENTE

– uden gebyrer og omkostninger

FORBRUGSLÅN

Svend Kreiner burde have læst Rockwool Fondens rapport om skilsmissebørns faglige udvikling grundigere, inden han skrev sit 27 sider lange kritiske notat, der blandt andet anfægter metoderne i fondens studie fra januar.

TIL 4,9% P.A.

nemtestet og medregnet i rapportens analyser.

– uden gebyrer og omkostninger

Det mener Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Havde Svend Kreiner gjort det, ville den anerkendte professor og ekspert i psykometri nemlig have opdaget, at alle de ting, som han beskylder forfatterne bag rapporten for ikke at tage højde for, faktisk er gen-

“Svend Kreiner er meget dygtig og normalt meget grundig, så det undrer mig, at han ikke har sat sig ordentligt ind i det fra starten af”, siger Rasmus Landersø og tilføjer:

“Jeg ville ønske, at han lagde den samme grundighed i sin læsning af de studier, han kritiserer, som han forventer af andre forskere, når de benytter sig af data fra de nationale test”.

De to forskere mødtes tidligere på året hos Folkeskolen til en faglig diskussion om emnet, hvor de ikke blev enige. Og

LÅN TIL DINE ØNSKER

HVAD DRØMMER DU OM?

TIL DINE ØNSKER

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af ønsker og behov til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Selv om de nationale test er stoppet, og nye nationale færdighedstest er ved at blive udviklet, kan data godt bruges til forskning, siger forskningschef fra Rockwool Fonden Rasmus Landersø. Han afviser kritikken fra en række testeksperter.

selv om Svend Kreiners kritik nu er udfoldet over 27 sider, ændrer det ikke ved Rasmus Landersøs syn på Rockwool Fondens brug af data fra nationale test.

“De ting, som Svend Kreiner påpeger i sit notat, er lige præcis de ting, som vi i Rockwool Fonden er meget opmærksomme på i vores arbejde med data. Ikke kun i forbindelse med data fra de nationale test, men helt generelt”, siger han.

ROCKWOOL-FORSKER: MÅLEFEJL

GIVER IKKE PROBLEMER

Svend Kreiner kritiserer blandt andet Rockwool Fondens forskere for deres brug af testdata fra de nationale test i dansk læsning i perioden 2010-2014. Elevernes præstationer fra den periode er nemlig ifølge Svend Kreiner behæftet med alvorlige målefejl, der gør resultaterne særdeles usikre og usammenlignelige med data fra senere test.

Det springende punkt i Svend Kreiners kritik, vurderer Rasmus Landersø, er, hvorvidt de målefejl, der påviseligt er i data fra nationale test, har en betydning for det spørgsmål, som studiet forsøger at besvare.

“Der er intet, der indikerer, at det skulle være tilfældet. Hverken her eller i andre af vores analyser. Vi tjekker altid det her som det første, når vi gennemfører denne slags studier. Ikke kun når vi arbejder med data fra de nationale test”, siger han.

Svend Kreiner kritiserer også forskerne bag rapporten for ikke at kunne redegøre ordent-

ligt for, hvor usikre deres resultater egentlig er. Det afviser Rasmus Landersø også.

“Den kritik, som Svend Kreiner fremfører omkring, hvordan usikkerhed bliver beregnet, tager det pågældende studie om skilsmisse bestemt højde for. Og det står også eksplicit i studiet for enhver at læse ved stort set samtlige tabeller og figurer”, siger han.

Sammen med kollegerne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og andre forskere fra Aarhus Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har han skrevet et svar til Svend Kreiners notat. Modsvaret kan læses på folkeskolen.dk/4726343.

ÆRGERLIG OVER ”SUBSTANSLØS KRITIK”

Rockwool Fonden har de seneste ti år publiceret adskillige rapporter, der bygger på data fra folkeskolens nationale test, og derfor ærgrer det Rasmus Landersø, at kritikken dukker op

MØD SUPERGNASKERNE

FRA DEN MAGISKE MADKASSE

Fra august 2023 skal skolebørn lære nogle nye superhelte at kende - nemlig Supergnaskerne. Deres mission er at vise vej til Madmagi i madpakken.

De ”bor” til dagligt i Den Magiske Madkasse, som er en stor kasse fyldt med læringsaktiviteter, lege, underholdning, opskrifter mv. – både til gavn for børn, lærere og forældre.

igen og igen. Rasmus Landersø kan ikke forklare, hvorfor flere eksperter er enige i Svend Kreiners kritik, men at dømme ud fra Svend Kreiners notat vurderer han, at der må være tale om en misforståelse.

“Efter at have læst det, som Svend Kreiner har skrevet, kan jeg konstatere, at han overser, hvad der er problemet i forhold til anvendelse af testen til evaluering på skoler, og dét, der er udfordringer i forhold til at bruge det til analyse, som det er brugt her. Han blander tingene fuldstændig sammen”, siger Rasmus Landersø og tilføjer:

“Det er ærgerligt, at forskning, som kan hjælpe skoleelever til at få en bedre hverdag og udvikle sig bedre i skolen, skal skydes ned af en kritik, som ikke har nogen substans”.

Med udgangspunkt i rapporten om skilsmissebørns faglige udvikling stiller han sig også kritisk over for Folkeskolen og andre mediers dækning af den faglige diskussion, som har stået på siden 2019.

“Kritikken fremføres i store overskrifter, selv om det står eksplicit i forskningsrapporterne, at der er taget hånd om de ting, som eksempelvis Svend Kreiner problematiserer”, siger han og efterlyser en mere saglig indstilling til kritikerne:

“Jeg oplever, at så længe man kritiserer de nationale test, står der en mikrofon klar, uagtet hvor begrundet kritikken er. Det er dér, hvor mange forskere, der arbejder med de nationale tests, begynder at ryste på hovedet”.

jkn@folkeskole.dk

Nu kommer de fire Supergnaskere, Avi, Chili, Juicy og Kiwi også på sjove klistermærker, som børnene kan samle på. Den Magiske Madkasse er fyldt med spændende viden og god læring om madpakker og er lavet i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens materiale ’Madpakkehånden’.

Læs mere om aktiviteten, og bestil Den Magiske Madkasse til jeres skole på www.edutainmenthuset.dk

Skolepsykologer med lærererfaring skal bedre inklusion

DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN, formand for Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Når vi spørger Danmarks Lærerforenings medlemmer, hvad der fylder mest i deres hverdag, topper inklusion listerne hver gang. Det har det gjort i årevis, og udfordringerne er ikke blevet mindre de senere år.

Stort set alle lærere og børnehaveklasseledere har elever i deres klasser, der ikke har det godt fagligt eller socialt. Alt for ofte får eleverne ikke den hjælp, de har behov for, og over tid vokser problemerne – både for det enkelte barn, for resten af klassen og for læreren, som skal bruge stadigt mere tid på at håndtere kriser i stedet for at skabe god undervisning.

Sidste år viste vores inklusionsundersøgelse, at mere end halvdelen af lærerne må vente i månedsvis på hjælp fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Når hjælpen endelig kommer, er den ofte svær at integrere i hverdagen på skolen og i undervisningen.

PPR-psykologerne gør et stort og vigtigt arbejde, men ofte bliver de bundet til skrivebordet foran endeløse bunker af PPV’er og andet papirarbejde. Samtidig har PPR udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere, hvilket resulterer i stor udskiftning og mange nyuddannede psykologer.

Derfor har Danmarks Lærerforening længe arbejdet for at få skolepsykologerne tilbage på skolerne og i PPR. Skolepsykologen skal have sin hverdag ude i praksis, hvor han eller hun

kan hjælpe lærerne helt inde i undervisningen – og hvor lærerne kan få sparring, når behovet opstår. På den måde kan der sættes tidligt og rigtigt ind i den almene undervisning.

Meget tyder på, at politikerne har lyttet. Reformkommissionen har anbefalet, at lærere gennem en psykologisk overbygningsuddannelse skal kunne kvalificere sig til “skolepsykologer” i PPR-funktioner. Undervisningsministeren er glad for idéen. Flere andre partier har allerede bakket op.

Skolepsykologerne skal være skolepsykologer med vægt på “skole”. Det handler først og fremmest om at uddanne skolepsykologer på et højt fagligt niveau, som ønsker at arbejde i skolen – ikke om at uddanne psykologer, som kan få arbejde uden for skoleområdet.

Derfor ønsker vi en ny uddannelse forbeholdt lærere med flere års undervisningserfaring. På den måde sikrer vi, at vi får skolepsykologer, der står på et solidt lærerfagligt grundlag, og som kan bidrage positivt til skolernes arbejde med inklusion og inkluderende klassefællesskaber.

Buur Holmboe, hovedstyrelsesmedlem i DLF og formand for Vejle Lærerkreds

Uddrag af blogindlæg på folkeskolen.dk/4724816, hvor Lars Buur Holmboe tager til genmæle over for lærerkollega Geeti Amiri, der i Berlingske udtalte, at hun oplever flere ”ugidelige” og ”elendige” lærere, som man angiveligt ikke kan få smidt på porten, fordi fagforeningen gør det umuligt.

“Skolepsykologerne skal være skolepsykologer med vægt på ‘skole’”.

“Fagforeningens opgave er ikke at forhindre retmæssige afskedigelser. Slet ikke. Vi skal til gengæld sikre, at de foregår efter reglerne, og dem er vi fælles om”.

Lars

Hvad bliver omdrejningspunktet

i debatten for dette skoleår?

Folkeskolen er ramt, og vores image bløder. Kompleksiteten i samfundet stiger, og der famles i blinde efter, hvad elevernes skal uddannes til. Hvilket samfund kommer de ud til? Hvilke kompetencer skal de dannes og uddannes til?

I dette skoleår har vi – mere end nogensinde – brug for, at lærere blander sig i debatten. Vi skal blande os på et oplyst grundlag og ikke lægge os fladt ned.

Når der bliver nedsat en trivselskomite uden lærere eller pædagoger, er min første tanke kejserens nye klæder og endnu mere akademisering af “vores verden”.

Når politikerne ved, at et utal af elever har skolevægring, og en stor del af eleverne ikke

trives i skolen, er en trivselskomite uden lærere eller pædagoger så løsningen?

Når man på Sorø-mødet snakker, diskuterer og hører oplæg om praksisfaglighed, sidder jeg tilbage med et enkelt spørgsmål: Hvad betyder begrebet?

“Praksisfaglighed er primært et begreb, der knytter sig til ambitionen om, at skolen skal rumme mere undervisning i de praktiske fag samt være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet”.

Således skriver Google om praksisfaglighed, men hvad betyder det for undervisningen?

Når man ønsker praksisfaglighed, men der ikke er råd til at komme ud af skolen, medmindre det er gratis, og det er i gå-/cykelafstand?

SKAL DU OG DINE ELEVER VÆRE MED I CYBERMISSIONEN 2023?

Sæt cybersikkerhed på skemaet og styrk dine elevers digitale kompetencer på en innovativ og lærerig måde!

Cybermissionen er et gratis undervisningstilbud med fem konkrete missioner målrettet elever fra 4.-10. klasse.

Der er diplomer for indsatsen, og I kan vælge om I vil gå hele vejen og deltage i konkurrencen om at blive Årets Cyberhelte.

Når man ønsker at se på prøvestrukturen efter 9. klasse og nedbringe antallet af prøver, hvorfor har man så brugt et utal af resurser på at indføre valgfagsprøver?

Når man ønsker, at eleverne skal bruge mindre tid foran skærmen, men vores materialer stort set ligger online (i overbygningen), hvad så?

Når et utal af skoler dagligt mærker de kommunale besparelser, hvordan skal vi så skabe “verdens bedste folkeskole”?

For os, der har vores daglige gang i klasseværelserne, håber jeg, at vi er mange, der i fællesskab kan være med til at blande os i debatten om “verdens bedste folkeskole” i dette skoleår.

Forkortet af redaktionen.

VÆLG MELLEM ÅRETS MISSIONER:

• Spil i spil

• Spot en fupbutik på nettet

• Ansigtsløs kommunikation

• Pas på dine passwords

• CTRL your cookies

Læs mere og tilmeld dig (inden den 15. september) på: emu.dk/cybermissionen eller ved at scanne QR koden

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

METTE

MELLERUP, lærer og vejleder på Sølystskolen, Folkeskolens naturfagsrådgiver

Vil kræve løn og efteruddannelse

Lærerforeningens kongres i september skal vedtage overenskomstkrav, og hovedstyrelsen vurderer, at tiden er inde til at give lærerne bedre adgang til kompetenceudvikling. Og så skal forårets overenskomstforhandlinger rette op på reallønsefterslæbet.

Inflationen har ædt sig ind i reallønnen for lærerne og for alle andre, siden den sidste offentlige overenskomst trådte i kraft i 2021. Derfor står løn allerøverst på den liste over overenskomstkrav, som Lærerforeningens kongres skal behandle i september. Længere nede ad listen står ord som lærerstartsordning, praktikaftale, kompetenceudvikling, fleksibelt arbejdsliv og forbedring af lærernes reelle mulighed for forberedelse.

Folkeskolen har bedt Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF), sætte en overskrift på de kommende overenskomstforhandlinger, OK24.

“Jeg tror, at det generelt på hele det offentlige område kommer til at handle om rekruttering og fastholdelse. Altså hvordan sikrer vi, at jobbene er attraktive i forhold til løn, muligheder for efteruddannelse og arbejdsvilkårene i det hele taget? Og hvordan gør vi det attraktivt for seniorer at blive i jobbet så længe som muligt?”

De offentlige arbejdsgivere er fuldt bevidste om den akutte mangel på sygeplejersker. Også i andre fag er der stillinger, som ikke kan besættes. Mange lærere søger væk fra folkeskolen, og søgningen til læreruddannelsen er faldet støt over en årrække, men for DLF bliver en del af kampen ved de kom-

ORD

Noemi Fabra

mende overenskomstforhandlinger at sikre sig, at lærerne ikke bliver overset, når man sætter penge af til at holde på for eksempel sygeplejerskerne.

“På den ene side er vi jo lønmodtagere og ligesom alle andre lønmodtagere ramt af inflation og reallønsnedgang. På den anden side ligger lærere og børnehaveklasseledere ret fornuftigt lønmæssigt, så det er nok ikke her, vi skal gå efter noget ‘ekstra-ekstra’”, siger Morten Refskov.

Han understreger dog samtidig, at han bestemt forventer et overenskomstresultat, der retter op på sidste års reallønsefterslæb og matcher det, som man opnåede ved forårets forhandlinger på det private arbejdsmarked.

MEDLEMMERNE ER BLEVET SPURGT

Som en allerførste indledning til OK24 spurgte Lærerforeningen for et år siden medlemmerne, hvilke temaer der for dem er vigtigst, at deres fagforening tager fat på. Her stod inklusionsudfordringen allerøverst på ønskesedlen.

“Det er jo ikke noget, man traditionelt løser ved overenskomstbordet, så det står ikke som et direkte krav. Men det har bestemt spillet ind – og medlemmernes input har i det hele taget gjort os skarpere i vores arbejde. Vi fulgte så op med en medlemsdebat i foråret direkte om overenskomstkrav, og her var løn det allervigtigste krav”, fortæller Morten Refskov og fortsætter:

“Afhængigt af hvordan man rubricerer medlemstilbagemeldingerne, var det arbejdstiden, der kom på en andenplads – eller en tredjeplads i konkurrence med seniorvilkår. Nogle formulerede det som ‘for mange undervisningstimer’, andre som ‘for lidt forberedelsestid’ eller ‘vi løber for stærkt’. Der var også mange ønsker om efteruddannelse eller kompetenceudvikling og fleksibilitet og forskellige former for omsorgsdage, seniordage eller bedre mulighed for nedsat tid i forskellige livsfaser”.

PERIODEPROJEKT OM ARBEJDSTID

Ændringer af lærernes arbejdstidsaftale fra 2020 står ikke på den liste over overenskomstkrav, som kongressen skal forholde sig til i næste måned.

“Vi har haft en meget åben diskussion i organisationen og på de medlemsmøder, vi har haft, om, at det vil være yderst vanskeligt at opnå en bedre forberedelsestid ad dén vej.

Det skyldes både det kommunale selvstyre og kommunernes økonomi – vi kan ikke gennem en arbejdstidsaftale forhindre besparelser på antallet af lærerstillinger”, siger Morten Refskov.

“Men på den samme kongres skal vi fastlægge Lærerforeningens vigtigste målsætninger, og der er den måske allervigtigste at arbejde for en stærkere og mere robust økonomi i den danske folkeskole. Det vil efter min mening være at stikke medlemmerne blår i øjnene at påstå, at vi – som tingene er – kan løse det problem via en arbejdstidsaftale”.

Hovedstyrelsen lægger dog op til et såkaldt periodeprojekt, hvor KL og Lærerforeningen går sammen om at sikre, at A20-arbejdstidsaftalen kommer til at fungere efter hensigten i hele landet. Og det er hér, man lægger op til fælles handlinger, der “forbedrer lærernes reelle muligheder for forberedelse og derved muliggør størst mulig kvalitet i undervisningen”.

“For der er stadig mange lærere, der oplever, at forberedelsestiden er den rest, der er tilbage, når de andre opgaver er løst, og vi er jo i A20 enige om, at sådan skal det ikke være”, siger Morten Refskov og fremhæver, at lærernes arbejdstid også spiller en væsentlig rolle i de foreslåede krav om en national lærerstartsordning, fornyelse af aftalen om lærerstuderendes praktik på skolerne og ikke mindst kravet om efteruddannelse/kompetenceudvikling.

FAGLIG EFTERUDDANNELSE I SPIL

Flere gange har Lærerforeningens hovedstyrelse ønsket at stille krav om en form for ret til kompetenceudvikling til lærerne. Men lige så mange gange har de delegerede på kongressen afvist ideen, med den begrundelse at det er arbejdsgiverens pligt at vedligeholde medarbejdernes kompetencer. Men sidste års kongres vedtog “at afsøge alle muligheder for at fremme alle medlemsgruppers adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse”. Og dét har Lærerforeningen i den grad gjort, fortæller et hovedstyrelsesmedlem, der tidligere har stemt imod, nemlig formand for Rødovre Lærerforening, Anders Liltorp.

“Vi har alle sammen rykket os”, oplever han. “Sidst lød kravet på ‘en kompetencefond’ til lærerne. Punktum. Nu slår vi fast, at vi i forhandlingerne også skal tage alt det op, der handler om arbejdstid og vikardækning. Vi skal ikke bare have en kompetencefond,

vi skal have mulighed for efteruddannelse til lærerne på rimelige og aftalte vilkår”, fremhæver Anders Liltorp.

For ham har det aldrig været en principsag, at efteruddannelse alene er arbejdsgiverens ansvar.

“Jeg er helt enig i, at vi som profession har et medansvar for kvaliteten i undervisningen og for professionens faglige udvikling og anseelse, og en overenskomst kan sagtens have resultater med, der samlet giver mere end det, man kan regne i et regneark”, siger han og understreger endnu en gang, at det afgørende for ham er, at arbejdsvilkårene medtænkes og aftales.

Både Anders Liltorp og Morten Refskov vurderer, at tiden er den helt rigtige til at stille overenskomstkrav på området efteruddannelse og kompetenceudvikling, fordi de vurderer, at ikke kun medlemmerne af DLF, men også arbejdsgiverne og skolelederne ønsker mere faglig efteruddannelse til lærerne.

“DLF skal spille en aktiv rolle i administrationen af midlerne”, understreger Morten Refskov og forestiller sig, at DLF ganske vist bliver en del af den kommunale kompetencefond, men at reglerne for at søge

efteruddannelsesmidler bliver udformet, så de passer til lærerjobbet.

Vil du også stemme for, hvis I kan blive enige om vilkårene, selv om der måske ikke er ret mange penge at putte i fonden fra start?

“Det vil jeg ubetinget”, siger Morten Refskov. “Uanset hvilken konstruktion vi ender med, er det usandsynligt, at der fra en start vil være penge til, at alle lærere kan få efteruddannelse. Man accelererer ikke fra nul til hundrede på én overenskomstforhandling –vi taler om et generationsprojekt over mange overenskomstfornyelser”.

Der er trepartsforhandlinger på vej på det offentlige arbejdsmarked, hvor der måske også kunne dukke midler op udefra, som man ville kunne styrke sådan en kompetencefond med, og man ville kunne pege på kompetencefonden, hvis det igen skulle ske, at en stor fond dukkede op med penge til læreropkvalificering, som A.P. Møller Fonden gjorde med lærermilliarden i 2014, eller hvis kommunerne står og har sparet lærerlønkroner på en konflikt som efter lockouten i 2013.

kra@folkeskolen.dk

TILMELD NYHEDSBREV

Vi

Man accelererer ikke fra nul til hundrede på én overenskomstforhandling”.

Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF

10 råd til den nye lærer

Jeg har samlet gode råd til, hvordan du som ny lærer får den bedst mulige start. Listen er ment som en livline – ikke som et facit.

1: Rom blev ikke bygget på én dag. Ingen forventer, at du kan alt fra dag ét. Det er først nu, du lærer, hvad det vil sige at være lærer. Giv dig selv tid til processen, og tag gerne din egen “temperatur” undervejs for at sikre, at du har det godt og kan følge med, bruge tid på at justere og reflektere over din udvikling.

2: Hvo ingen spørger, intet vinder. I skoleverdenen er det min klare overbevisning, at vi opnår meget ved at spørge. Du skal derfor spørge dine kolleger til råds. Spørg dig selv, om du er på rette vej. Spørg din ledelse, om de vil give dig feedback på din undervisning. Spørg eleverne, om de kan lide arbejdsformerne med mere.

3: Prioriter relationerne. Fokuser på at danne relationer. Eleverne elsker voksne, der vil dem det godt og er oprigtigt interesserede i dem. Husk, at du som den voksne har ansvaret for relationen. Også når relationen går skævt.

4: Giv eleverne plads. Fokus skal ikke altid være på dig. Som lærer kan man nemt komme til at være meget på. Der er nemlig SÅ meget, som man gerne vil lære eleverne. Du skal sørge for, at eleverne får plads, får diskuteret, undersøgt, afprøvet og selv kommer på banen i løbet af timerne.

5: Vær en autentisk lærer. En autentisk lærer er det bedste, eleverne ved. Glem alt

om at opbygge en facade og være en anden. Selvfølgelig må der gerne være forskel på privat- (indsæt eget navn) og lærer- (indsæt eget navn). Men byg ikke en mur mellem dig og eleverne.

6: Læg en så god plan, at der er plads til at afvige fra den. Når du planlægger, er det fristende at planlægge alt ned til mindste detalje. For eksempel med udgangspunkt i alle de flotte figurer, teorier og andet, som du har lært om de sidste fire år på studiet. Lad være med det. Læg i stedet en fornuftig plan, som du giver dig selv lov til at afvige fra.

7: Lad dig inspirere af færdige materialer. Du har helt sikkert allerede mødt dem. De var der jo også, da du selv gik i skole. Jeg tænker på færdige materialer. Om de så er analoge eller digitale, så er de udarbejdet med et formål: at blive brugt. Brug de færdige læremidler – men brug dem varsomt. Lad dig inspirere af andre menneskers kloge tanker. Tilpas dem, og gør dem til dine egne.

8: Åbn din dør for kollegerne – besøg også dem. Som ung nyuddannet lærer var jeg så heldig at starte samtidig med ti andre nyuddannede lærere. Ret hurtigt blev vi enige om at besøge hinandens undervisning, udfordre hinanden, sparre om vores tanker, ideer, konfliktløsning og meget andet. Samtidig inviterede jeg også mig selv ud for at se mine

mere erfarne kolleger og deres undervisning. De mange besøg, jeg havde i andre klasser og selv fik i mine egne timer, var guld værd.

9: I er på samme hold. Det kan være svært at være barn og forælder. Tænk derfor, i din dialog med og ikke mindst om børnene og deres forældre, at de gør deres bedste. De er dine medspillere – ikke modspillere. Inddrag derfor også forældrene, del dine tanker med dem, informer dem om arbejdet i klassen, og spørg dem ind til, hvordan eleverne har det socialt og fagligt. Hvis du skal være klasselærer, så fortæl forældrene, at deres vigtigste opgave er at give deres børn den opfattelse, at de går på verdens bedste skole og i verdens bedste klasse.

10: Nyd det! Du har fået et af verdens bedste job. Vær lykkelig over, at du fra nu af kommer til at påvirke og udvikle en masse skønne børn og unge mennesker. Værdsæt det, og gør dit ypperste for at leve op til det ansvar, det er at være lærer.

11: Errare humanum ... Alting kan og skal ikke være perfekt. Hverken din undervisning, elevernes opførsel, forældrekontakten, kollegerne og skemaet. Eller denne liste for den sags skyld. Omfavn de fejl, du møder, og lær af dem!

Af Anders Peter Nielsen, skolekonsulent ved Grænseforeningen, uddannet lærer og medlem af Falihos

For 40 år siden begyndte Kim Theilgaard, Jørgen Lambert og Henrik Balle Lauridsen i samme seminarieklasse. I dag har de rundet de 60 år og arbejder på Marielundskolen i Kolding, hvor en ny seniorklub skal være med til at fastholde skolens ældre lærere.

ORD Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Michael Drost-Hansen

SENIORKLUB SKAL LETTE LÆRERLIVET

Den 1. september 1983 trådte Kim Theilgaard, Jørgen Lambert og Henrik Balle Lauridsen alle tre ind ad døren på Kolding Seminarium. De gik i samme grundforløbsklasse i musik, tog alle tre linjefag i idræt, valgte speciale C i specialundervisning, festede igennem og var nogle af køkkendamen Bettys favoritter blandt de lærerstuderende.

Hele deres arbejdsliv har de været dedikeret til specialområdet, og siden 2016 har de tre gamle seminarievenner arbejdet sammen på Specialcenter Marielundskolen og Børnehus på Fynsvej i Kolding.

62-årige Kim Theilgaard som lærer, 60-årige Jørgen Lambert som lærer og tillidsrepræsentant og Henrik Balle Lauridsen som skoleleder. Han runder de 63 år til september.

Hvor de fleste af studiekammeraterne fra Kolding Seminarium er stoppet med at arbejde

– gået på efterløn eller pension – har ingen af de tre planer om at lægge arbejdslivet i skoleregi på hylden.

De nyder fortsat at være der for de børn og unge, som har brug for lidt ekstra.

“Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde. For her har vi en reel mulighed for at gøre en forskel. Her bliver børn ikke gjort forkerte eller stemplet som uartige, fordi de slår, sparker eller siger grimme gloser. Vi har tid til at bygge op, skabe tillid og få lyset ind”, siger Jørgen Lambert.

“Nogle børn har aldrig følt sig set eller hørt, men her er vi altid to voksne til otte-ti elever, så ulig i folkeskolen har vi tid til at nå ind til de børn, der har det svært, og det giver mig lyst til at fortsætte”, fortæller Henrik Balle Lauridsen.

UNGDOMSRELATION FÅR

TINGENE TIL AT GLIDE

Specialcenter Marielundskolen og Børnehus er et tilbud for børn og unge fra tre år til og med 9. klasse – med socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser.

Centret har i øjeblikket 100 skoleelever og 15 børnehavebørn.

For Kim Theilgaard er arbejdslivet på Marielundskolen både spændende, sjovt og varieret. Dagene er aldrig ens. Samtidig arbejder han i et godt team – og med en ordentlig chef.

“For første gang har jeg en chef, der forstår

mig, hvor jeg ikke skal forklare mig, og hvor jeg ikke får skældud. Her spiller det også ind, at vi kender hinanden fra seminarietiden. Det giver en tryghed og en større umiddelbar forståelse”, siger Kim Theilgaard.

På samme måde får den mangeårige relation tingene til at glide lidt lettere, når Jørgen Lambert som tillidsrepræsentant og Henrik Balle Lauridsen som skoleleder skal forhandle og indgå kompromiser.

At de alle tre har lyst til at fortsætte i jobbet, handler også om Kolding Kommunes tilgang til specialområdet.

“Vi er glade og stolte over, at vi har en forvaltning og en kommune, der holder fast i specialområdet med tre selvstændige specialskoler. Det giver arbejdet mening, at man i Kolding Kommune tager vores børnegruppe alvorligt”, siger Henrik Balle Lauridsen.

Derfor arbejder de alle tre ihærdigt på hver eneste dag at efterleve ord og sætninger som “anerkendelse”, “rummelighed”, “tillid” og “alle børn gør det bedste, de kan”. Ord og sætninger, der møder alle besøgende, så snart de træder ind ad skolens hoveddør. På vej op ad trappen til kontoret.

På Marielundskolen arbejder de med meget faste strukturer, da elevgruppen har brug for en høj grad af forudsigelighed. Et fast element er fælles morgensang.

“Da jeg første gang foreslog morgensang, fik jeg at vide, at jeg ikke var rigtig klog. For her taler vi om 115 børn, der er så adfærdsvanske-

LÆRERE OVER 60 ÅR

12,8 procent af Danmarks Lærerforenings aktive medlemmer – inklusive skoleledere – er 60 år eller derover. Heraf ligger 8,3 procent i alderstrinnene 60 til 63 år.

Ved skoleårets start har otte medarbejdere på Marielundskolen i Kolding rundet de 60 år. Når kalenderen viser 2024, er antallet steget til 12. Dermed vil 17,4 procent af skolens medarbejdere være 60 år eller ældre. For lærergruppen alene er tallet syv ud af 24 – altså er 29,1 procent af lærerne 60+ per 1. januar 2024.

Lærere går senere og senere på pension, hvilket er helt i tråd med udviklingen i befolkningen generelt. I 2013 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 63,9 år. I 2022 var den 65,7 år blandt lærere, som er medlemmer af Lærernes Pension.

Et fleksibelt arbejdsliv er vigtigt for fastholdelsen af seniorer, er lærer og tillidsrepræsentant Jørgen Lambert (bagerst), lærer Kim Theilgaard (i midten) og skoleleder Henrik Balle Lauridsen enige om.

lige, at de ikke kan være i folkeskolen, men vi gav det to måneder, og det er så givtigt for fællesskabet”, fortæller Henrik Balle Lauridsen.

SENIORKLUB SKAL FINDE LØSNINGER

Specialcentret har i alt 69 ansatte. 65 er pædagogisk personale – heraf 24 lærere.

Stadigt flere runder ligesom Henrik Balle Lauridsen, Jørgen Lambert og Kim Theilgaard de 60 år, og lige før sommerferien startede skolen en seniorklub – for alle ansatte over 60 år.

Endnu har der kun været holdt stiftende møde, men fokus for seniorklubben er både fastholdelse af seniorer og videndeling mellem seniorer og yngre kolleger.

“Seniorklubben skal ikke bare handle om at få galopkringle, men om at finde nogle løsninger på, hvordan man kan blive 68 år i det her job. For det er et hårdt job, hvor mange elever er meget udadreagerende, og det skal man have fysisk overskud til. Samtidig skal vi finde nogle gode måder at videndele på”, forklarer Jørgen Lambert.

“Når vi rammer 2024, er vi 12 ansatte i +60-kategorien, og hvis der overhovedet kan findes måder at skåne seniorerne på, uden at der er tale om kvalitetsforringelse, skal vi finde frem til de hensyn”, mener Henrik Balle Lauridsen.

Samtidig skal seniorklubben arbejde med en form for strategi, så mange års viden, efterog videreuddannelse og kæmpe erfaring med området sikres for kommende unge kolleger, fortæller skolelederen.

Mulige tiltag kunne være mentorordning, intern undervisning, erfa-grupper med styring af +60’erne, færre eller flere ansvarsområder, fornuftig brug af seniordage med videre.

STYRING AF EGEN ARBEJDSTID

Ud over et interessant og meningsfuldt job, som man reelt har mulighed for at udføre, mener både Kim Theilgaard, Jørgen Lambert og Henrik Balle Lauridsen, at fleksible rammer er afgørende for at få seniorer til at blive i jobbet.

“Noget af det allervigtigste i forhold til

"VI HAR TID TIL AT BYGGE OP, SKABE TILLID OG FÅ LYSET IND".

Jørgen Lambert, lærer og tillidsrepræsentant

Lejrskole med Danhostel

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring.

Danhostel.dk/lejrskole

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. Vi tilbyder gode fællesog grupperum til fagligt og socialt samvær.

Lejrskoler i hele landet

fastholdelse er, at man i udpræget grad selv får lov til at styre sin arbejdstid. Her på stedet tæller vi ikke timer”, siger Jørgen Lambert.

I forhold til folkeskolereformen har Marielundskolen – under ledelse af Henrik Balle Lauridsen – aldrig ladet lov 409 slå fuldt igennem. For med et forholdsvis højt konfliktniveau giver det for eksempel ikke mening at sidde og forberede sig på skolen.

“Man skal lige hjem og hvile ørerne, og vi tror ikke på en rigid tilgang til arbejdstid, og netop et fleksibelt arbejde er vigtigt i forhold til fastholdelse”, pointerer Henrik Balle Lauridsen.

Kim Theilgaard peger også på muligheden for nedsat tid, og han kunne helt personligt godt tænke sig at nøjes med at arbejde tre dage om ugen, når han om tre år bliver 65 år.

“Tre dages arbejde og ingen møder – det er

FAGLIGE NETVÆRK

Få et månedligt nyhedsbrev fra det faglige netværk Lærersenior fra journalisten på området. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/ nyhedsbrev

Hver dag er der morgensang i 15 minutter for både børnehavebørn og skoleelever. Ofte spiller en af de tre, Kim Theilgaard, Jørgen Lambert eller Henrik Balle Lauridsen, for.

min drøm, og så må de gerne tage 15.000 kroner af min løn”, siger Kim Theilgaard.

Nedsat tid er dog ikke helt ligetil i det tætte teamsamarbejde om eleverne og på en skole med mange udviklingsprojekter.

“Nedsat tid er lidt svært, men hele tanken med seniorklubben er, at vi skal have fundet nogle løsninger på, hvordan vi kan gøre det lidt nemmere for seniorer at holde til jobbet. Om det så er færre konfrontationstimer, nicheopgaver eller reduktion af tid på den mest optimale måde”, siger Henrik Balle Lauridsen.

Foreløbig gælder det dog 40-års jubilæet for starten på lærerkarrieren for de tre gamle seminarievenner. Den 1. september giver de tre lidt kage til hele huset.

folkeskolen@folkeskolen.dk

HVAD VED

DINE ELEVER OM VOLD?

Prøv vores gratis online undervisningsmateriale

Book et gratis oplæg om vold til din skole Tilmeld jer

Kreativ

Konkurrence! (i år om drenge udsat for kærestevold)

brydtavsheden.dk

Se på skolen med eleven

Når

vi

i

skolen skal skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, er det også vigtigt at komme i børnehøjde og se på skolen med dem. Hvis du har tid og overskud til at læse én bog her i en travl skolestart, er denne et super inspirerende og praksisnært forslag.

Elevernes perspektiver

PÆDAGOGIK

Forfatter: Christina Holm

Poulsen

130 kroner

E-og lydbog er gratis for DLFmedlemmer, som også kan få rabat på papirudgaven

64 sider

Serie: Pædagogisk rækkevidde

Aarhus Universitetsforlag

Bog 26 i serien “Pædagogisk rækkevidde” har set dagens lys. Denne gang er emnet elevernes perspektiver. Forfatteren inviterer os indledningsvist med indenfor i musik i 5.a. i en undervisningssituation, som de fleste af os nok kan nikke genkendende til, og vi får indblik i, hvorfor observationen som vej er bedre end samtalen, når vi er nysgerrige på elevernes perspektiver. I bogens følgende afsnit udfoldes dette i relation til blandt andet deltagelsesbegrebet, fællesskaber, sociale

positioner, gruppedannelse, elevsamarbejde og frikvarterer. Alt dette med afsæt i konkrete eksempler fra forfatterens praksis som deltager i skolen og underbygget med nyeste forskning. Afslutningsvist får vi forfatterens forslag til væsentlige spørgsmål, der kan lede de professionelle på sporet af, hvad der er vigtigt for den enkelte elev og de andre, samt anbefalinger til litteratur.

“Hovedformålet med at arbejde med elevperspektiver er ikke at få indsigt i enkeltelevers vanskelige skoleliv, men derimod at få øje på, hvordan de professionelle kan forbedre de almene læ-

rings- og deltagelsesmuligheder i skolen. Og her træder børnefællesskabet frem som et betydningsfuldt opmærksomhedspunkt”. Som PPR-konsulent (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er jeg tit på besøg i klasser for at observere. I stedet for at se på børnene har jeg mulighed for at anlægge et elevperspektiv og se på praksis fra børnenes ståsteder; med børnene ud i deres skoleliv.

Men hvad så når jeg som lærer underviser i en klasse? Forfatteren viser gennem bogen, at “det langtfra altid er nemt for lærere at få øje på og gennemskue de sociale samspil i klasseværelset, ligesom elevernes handlegrunde ikke altid er synlige”. Lærere kan sagtens selv foretage observationer fra et elevperspektiv, hvis de får muligheden for det, eksempelvis når der skabes rum for, at undervisningen overtages af en kollega.

“Elevernes perspektiver” er relevant for alle, der har deres gang i skolen. Bogen er hurtigt læst, let forstået og giver mig den nyeste viden samt handlemuligheder, jeg umiddelbart kan anvende i min egen praksis. Så skal du læse én bog i en travl skolestart, vil jeg på det varmeste anbefale denne.

Læs interview med forfatteren på side 10.

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

BOG

Fællesskabet får fagligheden til at lyse

Bæredygtig pædagogik med fællesskabende didaktik

LÆRERUDDANNELSE

Forfatter: Helle Vilain

280 kroner

227 sider

Forlag: Samfundslitteratur

Det kan opleves som længe siden, at covid-19 fyldte hverdagen med restriktioner, mundbind, afstand og onlineskole, men det er det ikke. Restriktionerne i forhold til skolen og elevernes læring gav mange erfaringer om undervisning og fællesskabets betydning. Her var konklusionen lige så klar som den, Josefine fra 9. klasse i Ingstrup udtrykte det under en hjemsendelsesperiode: “Jeg savner det hele. Jeg savner mine veninder, jeg savner mine venner, og jeg savner mine lærere. Jeg savner at se på en skole fyldt med glade mennesker, der virkelig elsker at være der”.

For langt de fleste elever er det fællesskabet i skolen, der får fagligheden til at lyse. Fællesskabet betyder noget, også for, at der i skolen kan arbejdes “resursenænsomt” med øje for de menneskelige behov for at blive set og anerkendt. “Vi lærer i fællesskab med andre, og derfor skal undervisningens indhold og relationelle forhold altid tænkes som en helhed. Det er det overordnede budskab i denne bog”. Sådan står der på bogens bagside.

Som altid, når det gælder fagbøger, kan det være en god læsestrategi at begynde med bagsiden for så at arbejde sig frem mod indledningen. Det giver et overblik over bogens didaktiske ståsted. Således også Helle Vilains “Bæredygtig pædagogik med fællesskabende didaktik”. Stikordsregisteret har opslagsord, der er markante. Litteraturlisten viser, at der

skrives med afsæt i Kjeld Fredens, Lene Tanggaard, Jerome Bruner, Axel Honneth, Gergen, Klinge, Klafki, Nussbaum, Lave og Wenger, Tønnesvang og flere andre.

Epilogen fra side 209 til 211 kan også med fordel læses før bogens kerneindhold. Herefter kan læseren gå mod bogens indledning og læsevejledning. Der er to dele: Første del gør rede for bogens bærende ide: den fællesskabende didaktik. Anden del er bygget over modellen “fællesskabende didaktik”, hvor der er fire fokuspunkter: undervisningens indhold, faglig forståelse, bæredygtige relationer og klasserummets scenografi.

Hvert kapitel har en intro med “her kan du læse om….”, dernæst følger det faglige indhold med cases, klare deloverskrifter og gode illustrative modeller. Hvert kapitel afsluttes med et par sider (tydeligt markeret på grønblå sider), hvor der er beskrevet, hvad forfatteren kalder “øvebaner”. Bogens første kapitel har overskriften “Bogens bærende begreber”. Det handler (også) om fællesskabende processer og afsluttes med “Øvebanerne”, eksempelvis fokus på studiegruppearbejdets rammer og indhold. Det er et kapitel, man med fordel kan læse og arbejde med på ethvert nyt hold på læreruddannelsen.

Her er en bog, der (som Stefan Hermann skriver i bogens forord) “skriver sig ind i konteksten af den nye læreruddannelse LU 2023”.

Forkortet af redaktionen.

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for gode idéer.

Oplev London

4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.098

Kontakt en rejserådgiver

70 22 88 70

Rejs

trygt på skoletur

Berlin m/bus

Prag m/bus

London m/fly

Barcelona m/fly

Paris m/fly

fra kr. 1.020,fra kr. 1.510,fra kr. 1.795,fra kr. 1.990,fra kr. 1.995,-

Ring på 98 12 70 22

eurotourist.dk

ANMELDT AF BODIL CHRISTENSEN

BOG

En nytårstale skrevet af børn Børnenes nytårstale skal starte samtaler på samme måde som dronningens og statsministerens nytårstaler

Børn og unge i Danmark får nu deres helt egen mulighed for at gøre status over det forgangne år og være med til at sætte dagsordenen for det nye gennem en nytårstale på tv. Bag initiativet står Unicef Danmark og TV 2. Målet er at styrke børn og unges demokratiske dannelse og mod til at engagere sig i samfundet.

Unicef Danmark er i gang med at udvikle et undervisningsforløb til grundskoleelever på mellemtrin og i udskoling om, hvordan man som taleskriver kan forholde sig til

Saml skrald for naturen

årets begivenheder og formidler sine perspektiver i en nytårstale. Ambitionen er at få så mange børn og unge som muligt til at bidrage og indsende taler – uanset om de er blevet undervist i skolen eller ej.

Alle indsendte taler vurderes af en komité bestående af både børn og voksne, der udvælger de taler, som vil blive produceret og vist omkring nytårsaften.

Få mere at vide om initiativet ved at skrive til kalbertsen@unicef.dk

Elevforsøg langt ud i rummet

Frem til 9. oktober kan skoleelever og deres lærere udtænke eksperimenter, som astronaut Andreas Mogensen ved hjælp af en mikrocomputer kan udføre for dem i rummet.

Den danske astronaut tager nemlig en tilpasset BBC micro:bit med op på den Internationale rumstation ISS, hvor han vil udføre udvalgte forsøg indsendt af danske skoleelever.

For at få deres forslag til forsøg med ud i rummet skal eleverne deltage i kodekonkurrencen Ultra:Space hos DR Lær. Konkurrencen består af et undervisningsforløb på seks lektioner til naturvidenskabelige fag på mellemtrinnet og i udskolingen.

Læs mere om kodekonkurrencen på dr.dk/ultraspace

Snart løber verdens største skraldeoprydning af stablen, nemlig World Cleanup Day den 16. september. I hele ugen fra 11. til 17. september kan elever og lærere være med til at samle affald op. Sidste år var flere hundrede elever med fra Danmark, og de blev en del af de mere end 15 millioner affaldshelte fra 190 lande, der tilsammen fik fjernet 60 millioner kilo skrald fra naturen.

Ifølge organisationen Plasticchange.org, som står bag begivenheden, giver dagen god mulighed for at arbejde med den meget aktuelle miljø- og klimadagsorden. Skoler kan være med i det omfang, som der er tid, plads og lyst til.

Læs mere på worldcleanupday.dk

Bliv medlem!

Korte meddelelser

NYT FRA FOLKESKOLEN

For første gang har Folkeskolen fået en debatredaktør. Naja Dandanell begyndte 7. august i en nyoprettet stilling, som vidner om, at debat er kernestof for Folkeskolen Naja Dandanell har beskæftiget sig med skoleverdenen i en årrække. I 2017 var hun med til at søsætte Politiken Skoleliv, som skiftede navn til Skolemonitor. Her var hun souschef og redaktør i fire år.

I 2021 blev Naja Dandanell hentet til A4 Medier, hvor hun har haft ansvaret for at løfte det journalistiske indhold. Et hovedfokus var netop debatstoffet, blandt andet på A4 Uddannelse. Før da har Naja Dandanell også dækket uddannelsesstoffet på Jyllands-Posten, ligesom hun har en fortid som politisk journalist hos både Berlingske og Information.

Naja Dandanells vigtigste opgave bliver at skabe et debatunivers, som på samme tid dyrker erfaringsudvekslingen mellem skoleprofessionelle og kan sætte brede dagsordener.

”Folkeskolens debat er unik, og det er en drømmeopgave for mig at få ansvaret for at løfte den sammen med alle de gode bloggere og debattører. Der er både de helt lærernære indlæg og de store skolepolitiske dagsordener", siger Naja Dandanell.

nada@folkeskolen.dk

Folkeskolens kommercielle afdeling er også blevet styrket med en ny medarbejder. 1. august begyndte Filip Wallfält som key account manager i Folkeskolens kommercielle afdeling, der blandt andet står for salg af annoncer til det trykte magasin og Folkeskolens digitale kanaler.

Filip Wallfält kommer med solid erfaring fra foreningsverdenen, hvor han har skabt betydelige resultater. De seneste tre år har han beklædt stillingen som salgs- og marketingchef hos Dansk Aktionærforening, hvor han har ledet opbygningen og udviklingen af salgs- og marketingaktiviteter på forskellige platforme. Før sin tid hos Dansk Aktionærforening var Filip Wallfält omkring Politikens annonceafdeling.

”Der findes næppe en mere tilfredsstillende opgave end at arbejde for de værdier, der kæmpes for i den danske folkeskole”, siger Filip Wallfält.

msc@folkeskolen.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

JYLLAND

Kvik-nr. LJA-469

Kongeådalens Efterskole, 6660 Lintrup

Forstander søges til Kongeådalens Efterskole

• Ansøgningsfristen er den 8. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-458

Elise Smiths Skole, 8000 Aarhus C Skoleleder søges til Elise Smiths Skole

• Ansøgningsfristen er den 1. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-435

Venø Efterskole, 7600 Struer

Lærer til dansk og tysk

• Ansøgningsfristen er den 22. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-424

FYN & ØER

Kvik-nr. LJA-420

Balletskolen i Holstebro, 7500 Holstebro

Sprudlende friskole – med fantastiske medarbejdere – søger ny kollega

• Ansøgningsfristen er den 20. aug. 2023

Svendborg Kommune, 5700 Svendborg Tved Skole søger ny skoleleder, der sætter børnene forrest og værdsætter mangfoldighed

• Ansøgningsfristen er den 20. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-441

Ærø Friskole, 5970 Ærøskøbing

Friskolelærer på Ærø

• Ansøgningsfristen er den 31. aug. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. LJA-507

Ærø Kommune, 5960 Marstal

Marstal Skole på Ærø søger ny lærer

• Ansøgningsfristen er den 28. aug. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. LJA-505

MerVib.ApS, 4571 Grevinge Skoleleder til ny dagbehandlingsskole for udsatte børn

• Ansøgningsfristen er den 25. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-506

Den Frie Fakkel, 2300 København S Viceskoleleder, friskolen Den Frie Fakkel

• Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-515

Rudersdal Kommune, 3460 Birkerød Erfaren viceskoleleder til udskolingen på Birkerød Skole

• Ansøgningsfristen er den 7. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-489

Sct. Joseph Skole, 4100 Ringsted

Sct. Joseph Skole søger ny viceskoleleder

• Ansøgningsfristen er den 1. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-426

Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde Traditionsrige Roskilde Lille Skole søger ny engageret skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-473

Odsherred Kommune, 4500 Nykøbing Sj. Chefkonsulent med koordinatoransvar på skoleområdet

• Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-471

Esrum Kost- & Friskole, 3230 Græsted

Forstander søges til Esrum Kost- & Friskole

• Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-516

Lundevejsskolen, 3460 Hørsholm Matematiklærer til udskolingen på Hørsholm Kommunes specialskole, Lundevejsskolen

• Ansøgningsfristen er den 29. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-496

Helsingør Kommune, 3100 Hornbæk

Dansklærer til 2. årgang på Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 28. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-490

Tølløse Slots Efterskole, 4340 Tølløse

Idrætslærer til Tølløse Slots Efterskole

• Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-447

Sorø Kommune, 4295 Stenlille

Superlærer til Supercenter Stenlille

• Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-475

Halsnæs Kommune, 3370 Melby

Melby Skole søger SFO-pædagog til vores indskoling og SFO

• Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-406

Skolen på Slotsvænget, 3480 Fredensborg

Lærer til Skolen på Slotsvænget

• Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-477

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Vibeholmskolen søger to lærere og en vejleder

• Ansøgningsfristen er den 20. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-414

Egedal Kommune, 3660 Stenløse

HDS, N/T og idrætslærer søges

• Ansøgningsfristen er den 18. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-448

Rudersdal Kommune, 2850 Nærum

Ravnholm søger en dygtig og engageret barselsvikar til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 18. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-472

Skolen ved Søerne, Frederiksberg Kommune, 1911 Frederiksberg Udskolingslærer med stærke kompetencer i fysik/kemi og matematik søges

• Ansøgningsfristen er den 17. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-514

Sankt Annæ Skole, 2300 København S Sankt Annæ Skole søger en udskolingslærer med linjefag i matematik

• Ansøgningsfristen er den 5. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-495

Vordingborg Kommune, 4720 Præstø Tale-høre-konsulent til fast stilling i PPR, Vordingborg Kommune

• Ansøgningsfristen er den 3. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-425

Egmont Koncern HR, 1148 København K Læremiddelkonsulent til Danmarks største undervisningsforlag

• Ansøgningsfristen er den 29. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-493

Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk

Faglig koordinator for logopædteamet

• Ansøgningsfristen er den 29. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-492

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Ishøj Landsbyskole søger lærer til håndværk/ design samt engelsk i indskoling og mellemtrin

• Ansøgningsfristen er den 28. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-481

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Leder for psykologerne i Center for Børn & Forebyggelse søges (genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 28. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-503

Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg Kommune, 1962 Frederiksberg Resursepædagog til arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn søges

• Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-504

Gentofte Kommune, 2820 Gentofte Bakkegårdsskolen søger flere nye lærerkollegaer

• Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-488

Halsnæs Kommune, 3370 Melby Melby Skole søger dansklærer til udskolingen med lyst til vores PLC

• Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2023

Kvik-nr. LJA-487

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted Idrætslærer til legeglad Kildeskole i Gyrstinge på Midtsjælland

• Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

INFO TIL ANNONCØRER

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER

Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

STILLINGER PRINT OG ONLINE

FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK

Kontakt stillinger@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE

ANNONCER

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

NYHEDSBREVE

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og

Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Rubrikannoncer

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Forsidefoto: Peter Helles Eriksen

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

Kun en tåbe frygter ikke skolestart – følg disse råd

• Visse typer af lærere foretrækker at kyle alt fra sig og simpelthen spæne over stok og sten ud i skoleåret for at springe direkte på hovedet i alle opgaverne.

• Andre skal liiige bruge noget tid. Lige stå lidt. Lige vænne sig til det hele, med tæerne i det nye skoleår.

• Undervis tidligst en halv time efter, at du har spist. Især hvis der er tale om frokost med en overfrisk kollega, der synes, at det da bare er så skønt at komme i gang igen.

• Hvis det forekommer fuldkommen totalt uoverskueligt at komme i gang, så benyt eventuelt det gamle trick med at hoppe på stedet, mens du tæller ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds og så videre. Det øjeblik, du når til hundrede, tager du en dyb indånding og træder ind i klasselokalet.

• Gå aldrig længere ud end til tavlen.

• Undervis aldrig alene. Men det er du jo nødt til, så glem det. Medmindre du arbejder på en af de der stenrige friskoler, der har mulighed for at prioritere den slags luksus.

• Når det så blæser op til rigtig hverdag, bølgerne går højt på Aula, møderne skyller ind over dig, og pædagogiske hestehuller konstant sender dig ud, hvor du ikke kan bunde, så gå ikke i panik. Træd vande et øjeblik, lad dig flyde med strømmen, forsøg at holde hovedet oven vande. Du kan tids nok risikere at ramme bunden.

• Mange lærere vælger her den første tid en strategi, hvor de febrilsk basker med armene, indtil de efter et par måneder på åbent hav forhåbentlig kan begynde at skimte uge 42 ude i horisonten.

• Husk: Ingen kan gå på vandet.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Ditte Lander Ahlgren

SENIORKURSER 2023

For foreningens pensionister og efterlønnere afholdes der i 2023 i alt fire kurser med hvert sit spændende tema.

De 2 første kurser blev afholdt hhv. i juni og august måned, men nu er det muligt at tilmelde sig ét af de 2 resterende kurser, som begge ligger i efteråret.

Vil du orienteres om og debattere aktuelle foreningspolitiske spørgsmål af særlig interesse for dig, er seniorkurseret et godt tilbud.

Der lægges også vægt på socialt samvær samt kulturelle aktiviteter.

Kurserne afholdes på 2 af vores smukt beliggende Sinatur hoteller.

Datoer:

11. - 13. oktober 2023

Sted: Sinatur Gl. Avernæs

Emne: Film

Kan ansøges fra 24. aug. til 10. sep. 2023

23. - 25. oktober 2023

Sted: Sinatur Skarrildhus

Emne: Kunst og kultur

Kan ansøges fra 24. aug. til 15. sep. 2023

For yderligere information og tilmelding, se venligst på www.dlf.org under ”Arrangementer - Seniorkurser for pensionister og efterlønnere” fra 24. august 2023.

Bemærk, at man kun kan ansøge om deltagelse på ét af kurserne.

TA’ MED PÅ OPDAGELSE I

SIERRA LEONE

Giv dine elever årets mest spændende opdagelsesrejse. Kom tæt på børnelivet i slumbyerne, ved palmestranden og i landsbyen ved regnskoven. Og se, hvorfor fodbold kan være så vigtigt, at dette års projekt både handler om sportssko og skolegang!

Det nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Masser af faglighed til 1.-5. klasse.

I kan godt glæde jer: I får et unikt indblik i børnenes dagligdag i de små samfund ude langs kysten og inde ved regnskovene. Særlig tæt kommer I på Freetowns myldrende slumbyer på bjerget og ved vandet. I lærer også bl.a. om chimpanser og flagermus. Om guld, diamanter og fortidens slaveri. I kan bygge en drømmeby, plante en jungle i en flaske, lave enkle madretter og meget andet. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og kæmper for at komme på fode efter årtier med borgerkrig og ebola-udbrud.

Årets bog: ’Fatimas store mål’ af Daniel Zimakoff. Fatima drømmer om at spille fodbold, men arbejde og traditioner for piger står i vejen. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og læs let-fabler.

Masser af film, hvor I kommer tæt på børnene, deres dagligliv og drømme.

DR-serier: ’En for holdet’ fra Ultra rejser til Sierra Leone – og Ramasjangs Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier rundt om i landet.

Kreativitet: Arbejd bl.a. med chimpanser i Billedkunst og N/T, lav jungle-collager, foldebøger og smykker, vask guld og syng med på årets sang.

Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver – og laver læseteater med stangdukker. De laver N/T-eksperimenter og formidler.

Bevægelse: Sierra Leone-sport med sjove forhindringer.

Lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort opdagelses-website, hvor eleverne lærer årets land godt at kende.

Nemme digitale værktøjer - med masser af faglighed: Eleverne laver flotte fotohistorier eller en lågekalender om Sierra Leone.

Hjælp med at samle sko ind: Skoler over hele Danmark kan hjælpe med.

Årets projekt: Dreamtown og FANT støtter piger i Sierra Leone med at skabe sig et liv, hvor de kan vælge mere frit og få bedre uddannelse.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Kæmpe web-materiale og værktøjer

Klassesæt, trykte bøger: 279 kr.

Klassesæt som PDF: Gratis

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris til 1. juli

Lærerne siger bl.a.: • Fantastisk materiale !

• Både lærere og elever var begejstrede • Lige til at gå

til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning

• Børnene var vildt optaget af det

• Altid en KÆMPESTOR succes