Folkeskolen nr. 13, 2023

Tager du godt imod studerende?

Efter- og Videreuddannelse Det Kongelige Akademi

DESIGNMETODER, RUM OG DIDAKTIK

Optimale fysiske rammer for din undervisning

Alle designer om de vil det eller ej, men det er også en videnskab, som sammen med didaktik kan give dig værktøjer til at blive en endnu bedre designer af din undervisning, og de rammer den skal trives i.

På Det Kongelige Akademi står vores designere klar til at udvikle dine designevner, og til efteråret kan du på tre dage blive meget klogere på valgsfagsmodulet på vores diplomuddannelse: Designmetoder, Rum og Didaktik.

Læs om optagelseskriterier og ansøg om optagelse på www.kglakademi.dk/rumdesign

Undervisningsdage: 16.+17. november & 1. december 2023. Eksamensaflevering 10. januar 2024

Hvor: Det Kongelige Akademi, Philip De Langes Alle 10, 1435 Kbh K

Pris: 8000 kr. (inkl. forplejning og materialer)

ECTS: 5

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2023 via www.kglakademi.dk/rumdesign

KUNSTEN AT TRIVES

Kunsten at trives er et forskningsbaseret værktøj, der integrerer trivsel i forandringsledelse, co-creation og innovation. Værktøjet er baseret på teori og praktiske tilgange fra kunstneriske processer, psykologi, naturterapi, sundhedsfremme og innovationsledelse. Ved brug af kunst- og naturbaserede metoder aktiveres vores følelser, intuition, sanser og mentale funktioner og giver adgang til dybere måder at vide på i en bæredygtig forandringsproces. Dette kan bidrage til mental sundhed og trivsel, samtidig med at det styrker kreativiteten.

Alle interesserede kan tilmelde sig

Workshopforløb: 1. + 2. november kl. 9-16 & 3. november kl. 9-13.

1 times individuel coaching on-line efterfølgende med underviserne fra kurset.

Hvor: Det Kongelige Akademi, Philip De Langes Alle 10, 1435 Kbh K

Pris: 8500 kr. (inkl. forplejning og materialer)

Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2023 via www.kglakademi.dk/further-education/kunsten-trives

Læs om Det Kongelige Akademis efter- og videreuddannelsestilbud: www.kglakademi.dk/efter-og-videreuddannelse

Har du talt med din praktikant i dag?

Er du god til at få lærerstuderende i praktik til at føle sig velkommen på din skole?

43 procent af de lærerstuderende svarer i en undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds, at de i mindre grad eller slet ikke har oplevet at være en del af lærerfællesskabet på deres praktikskole. Det er et problem. Både for de lærerstuderende, for lærerkollegiet og for skolen.

Lærerfaget bygger på samarbejde med kollegerne. Man bliver hverken en god eller en glad lærer af at være ensom. De lærerstuderende skal føle sig inkluderet i fællesskabet i praktiktiden, og de har brug for at lære af og med de erfarne lærere på skolen.

I dette blad kan du læse om problemerne med, at lærerstuderende ikke føler sig som en del af det fællesskab. Heldigvis er der også helt konkrete løsninger som for eksempel en fast arbejdsplads, en introduktion til rutinerne eller en nøgle til skolen. Små ting – men de virker.

For nylig kom jeg selv i tvivl om, hvorvidt vi på Folkeskolen er gode nok til at byde nye kolleger velkomne. Vi har fået tre nye medarbejdere her i august. Der har været et onboardingforløb, de har fået både nøgle og arbejdsstation og bliver taget med i kantinen. Men har vi været gode nok til at lukke dem ind i kulturen? Har jeg brugt tid nok på, at de føler sig velkomne?

Det er en stor fordel for en arbejdsplads at have et stærkt fællesskab. Men man skal huske at åbne kulturen op for nye ansigter. Måske har de brug for at blive mødt på en anden måde, end man plejer. Det gælder ikke mindst unge kolleger, som fortjener den bedste start på arbejdslivet.

Jeg håber, at færre lærerstuderende vil føle sig udenfor næste år. 43 procent er stadig for mange, selv om tallet er faldet lidt i forhold til sidste år. Ikke mindst i en tid med lærermangel er der brug for at byde de nye kolleger velkomne med store smil, åbne spørgsmål og god tid. Det er i hvert fald noget, jeg selv vil tænke over med mine nye kolleger.

Alt for mange lærerstuderende føler sig uden for lærerfællesskabet, når de er i praktik. Lad os løse problemet i fællesskab.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør

AMA@FOLKESKOLEN.DK

På Rasmus Rask-Skolen i Odense er lærerne gode til at inkludere de lærerstuderende i fællesskabet.

SIDE 18

STUDERENDE VIL INKLUDERES MERE

SIDE 28

Esbjerg Kommune sender lærere og ledere på efteruddannelse med EU-midler.

SIDE 36

Lærer Majken Durhuus har fået en elev med diabetes 1 – og det er et nyt ansvar.

6 FOLKESKOLEN.DK

DLF-KONGRES

10 Kongresforslag: Kontingentet skal stige

12 “Den store udfordring er at få de gode intentioner udmøntet i nødvendige investeringer”

14 “Det er ikke, fordi politikerne ikke lytter. Men der skal også handles”

16 ANBEFALINGER: MADKUNDSKAB

BLOG

17 Hvad skal min vikar lave?

PRAKTIKLÆRERE

18 Studerende i praktik føler sig uden for lærerfællesskabet

20 Giv de studerende en nøgle til skolen

25 FRA FAGENE

DEBAT

26 DLF mener

26 Læserne mener

EFTERUDDANNELSE

28 “I Barcelona blev jeg opmærksom på, at jeg kan noget”

34 Fagligt relevant eller snarere et personalegode?

DIABETES

36 13 gram kulhydrater i en flødebolle

40 Lærerens eller lægens bord?

42 ANMELDELSER

46 KORTE MEDDELELSER

46 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

INSPIRATIONSMATERIALE TIL FORÆLDREMØDER

Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indfl ydelse på sit barns alkoholvaner

MATERIALET BESTÅR BL.A. AF:

En kort film, faktaark og debat- & dilemmakort

En skabelon til klassens fælles alkoholaftale

En Power-Point-præsentation om forældre, unge og alkohol

En skabelon til en invitation til et forældremøde om unge og alkohol

En lærervejledning, som guider dig gennem materialet

3 VIGTIGE

Med et beløb stigende til 500 millioner i 2028 skal folkeskolens svageste elever tilbydes INTENSIVE LÆRINGSFORLØB i dansk og matematik. Sådan lyder SVM-regeringens første store folkeskoleudspil. En halv milliard rækker ifølge regeringen til, at folkeskolens ti procent fagligt svageste elever skal kunne få undervisning på små hold i dansk og matematik to lektioner om ugen året rundt. Forslaget møder stor glæde fra både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Men begge organisationer understreger behovet for, at der ikke lægges specifikke rammer for, hvordan skolerne skal bruge pengene.

Præcis som formændene for Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen blev ph.d.-stipendiat Lykke Mose – der forsker i frihedsforsøgene i Esbjerg og Holbæk – glad, da hun hørte, at en halv milliard kroner er på vej ud til landets folkeskoler. Men hun er knap så glad for, at pengene er meget specifikt øremærket. ”Det er lidt paradoksalt, at man politisk er enige om et opgør med REFORMSTYRING og ønsker større frihedsgrader og mere lokalt råderum til skolerne –og så kommer med sådan et udspil”, siger Lykke Mose. ”Det ligger styringsmæssigt i slipstrømmen på den logik, vi så med skolereformen”.

Imens kniber det for flere og flere kommuner at få økonomien på skoleområdet til at hænge sammen. Aarhus Kommune har været ude at varsle

BESPARELSER for Børn og Unge på godt 24 millioner kroner på næste års budget. Oveni er beregnet administrative besparelser i Børn og Unge på omkring 13-14 millioner kroner næste

år stigende til omkring 28 millioner i 2027. Også Silkeborg Kommune fattes penge. Det kan betyde, at op mod 50 lærere på Silkeborgs folkeskoler kan blive afskediget efter sommerferien næste år, hvis de besparelser, der er lagt op til på skoleområdet, bliver gennemført.

Mest læste:

Skole sætter massivt

ind med Nest-metoder i almene klasser

Mest debatterede:

Forsker om regeringens

turboforløb: Nu detailstyrer politikerne skolen igen

Pænt goddag til nye lærere

KL og Danmarks Lærerforening har indsamlet viden om og erfaringer med, hvordan nye lærere støttes endnu bedre i deres første job. Erfaringerne fra seks kommuner er blevet til inspirationskataloget ”Støtte til nyuddannede lærere” fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva).

Chromebook-afgørelse lader vente på sig

Datatilsynet lovede i starten af august at komme med en afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag. Nu har tilsynet meldt ud, at det først bliver omkring efterårsferien grundet sygdom. Afgørelsen ventes at få vidtrækkende konsekvenser for skolernes brug af Google-produkter.

Lærer får stjernekokke til at skrive opskrifter til eleverne

Lille Danmark har uforholdsmæssigt mange michelinkokke – og mange af dem er optaget af børn og mad. Det må kunne bruges i madkundskabslokalet, tænkte lærer Carina Skronski. Derfor skrev hun til over 30 stjernekokke, og det er der nu kommet en opskriftsbog til skolekøkkenet ud af.

De seneste 22 år har Carina Skronski arbejdet som madkundskabslærer på Bernadotteskolen i København. Hun fik ideen til bogen, da hun hørte podcasten "Kok og kok imellem"

”Jeg ville gerne udgive en bog, hvor opskrifterne var bygget på ren madglæde, hvor det handler om at eksperimentere og tilsmage og motivere. Det synes jeg, vi har supermeget brug for i skolerne. Det har været en pointe for mig, at opskrifterne ikke skulle tage udgangspunkt i Fælles Mål, for jeg bliver så træt af at høre den akademisering, der sker i faget. For mig handler madkundskab om at give eleverne lyst til at smage og improvisere og prøve af”, fortæller hun.

Tre lærere fra Hellebækskolen ved Helsingør er blevet belønnet med Ove

Lund og Hanne Nisteds Lærerpris og 25.000 kroner til hver. DLF giver prisen til Anja Omgaard Rasmussen, Anne Mette Vitus Jensen og Kasper Hjelholt

Vejlgaard for deres projekt, hvor elever og lærere indsamler plastik, sorterer det og genbruger det til blandt andet perler.

Foto: Chloé Lagier

Foto: Stine Grynberg

Carina Skronski

madkundskabslærer, Bernadotteskolen

Opfordring om at stoppe udlevering af data

Resultaterne bliver tvivlsomme, når forskere bruger data fra nationale test fra før 2015, advarer eksperter, som mener, at ministeriet bør sætte en stopper for udleveringen af dét, de kalder for fejlbehæftede data

Man kan ikke nødvendigvis stole på forskningsresultater, der bygger på data fra de nationale test. Sådan lød advarslen fra professor emeritus Svend Kreiner og andre eksperter i forrige nummer af Folkeskolen. Derfor burde Styrelsen for It og Læring (Stil) enten rette fejlene i elevernes testdata ved at foretage en genberegning eller lukke for adgangen til de fejlbehæftede data, opfordrer Svend Kreiner.

“Hvis ministeriet samtidig havde besluttet også at rette testresultaterne fra 2010 til 2014 eller helt havde slettet resultaterne fra før 2014, ville vi have været fri for den sidste tids diskussion. Det er desværre ikke tilfældet”, skriver Svend Kreiner i et notat til Folkeskolen, hvori han gennemgår en række forskningsrapporters brug af data fra de nationale test.

En aktindsigt viser, at styrelsen har givet forskere bag 227 forskningsprojekter adgang til data om danske elevers resultater i de nationale test siden 2015.

Én af grundene til, at forskere kan komme på glatis, når de analyserer disse data, er, at elevers testresultater fra perioden 20102014 er meget usikre og er beregnet på en anden måde end senere data. Det gør det blandt andet umuligt at sammenligne med senere testresultater.

Psykolog, ph.d. Tine Nielsen, der forsker i blandt andet test ved professionshøjskolen UCL, mener også, at Stil burde undlade at give forskerne adgang til disse data.

“At der ikke er sket en genberegning af testresultaterne fra før 2015, er naturligvis uheldigt. Der er for mig at se dog ikke noget, der forhindrer ministeriet i at råde bod på dette ved at undlade at udlevere data fra før 2015”, skriver Tine Nielsen i sin vurdering af Svend Kreiners notat.

jkn@folkeskolen.dk

Folkeskolen har spurgt Styrelsen for It og Læring (Stil), hvorfor styrelsen ikke genberegner de gamle data fra de nationale test. Den korte version af styrelsens svar er, at det ikke kan lade sig gøre. Blandt andet fordi flere af de 45 spørgsmål, som en test i dansk læsning eller matematik består af, blev udskiftet i 2015.

“Stil vurderer dog samlet set, at data fra nationale test 2010-2014 kan have selvstændig værdi og interesse i analyse- og forskningssammenhæng, og har derfor ikke fundet anledning til at slette disse data”, skriver Stil i et mailsvar.

Styrelsen gør i dag forskerne opmærksom-

me på, at testresultaterne ikke er sammenlignelige. De forsøger også at anspore forskerne til ikke at sammenblande de to datasæt, lyder forklaringen fra Stil:

“Når forskere ansøger om udlevering af data fra de nationale test, udleveres som udgangspunkt udelukkende de genberegnede elevdygtigheder fra 2015 og frem. Stil gør tydeligt opmærksom på, at testresultater fra 2010 til 2014 ikke direkte kan sammenlignes med testresultater fra 2015 til 2022. Dette fremgår også af den datadokumentation, der medfølger ved udlevering”.

jkn@folkeskolen.dk

Data med fejl i er blevet udleveret til brug i mere end 200 forskningsprojekter. Illustration: Øivind Hovland

Stil: Data kan hverken fjernes eller rettes

regeringen vil tilføre kommunerne 650 millioner kroner ekstra næste år.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsens reaktion på, at

”Giftig gæld og udpint velfærd”, om besparelseskrisen i den offentlige sektor.

Vinder af ytringsfrihedsprisen

”Årets sveske” Susanne Ekman, forfatter til bogen

elever forlader folkeskolen uden basale færdigheder i dansk og matematik.

Moderaternes undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, om at for mange

“Regeringen hælder nogle penge i kassen ovenfra, men det fosser ud af kassens bund”.

Nyt, gratis forløb engagerer eleverne gennem film og dilemmaer om ild og brandsikkerhed.

Natur/teknologi 4.-6. klasse

Find det på forstå.dk/brandsmart

“Som jeg ser det, er det et af de største politiske svigt overhovedet”.

“Vi skal finde på noget helt nyt, hvis ikke vi bare skal svømme videre i lortet”.

Kongresforslag: Kontingentet skal stige

Hovedstyrelsen har to forslag med til årets kongres, der tilsammen skal fremtidssikre Lærerforeningens økonomi. Vedtages forslagene, vil det være anden gang inden for femten år, at det centrale medlemskontingent stiger.

Den billigste ispind fra køledisken i Netto eller et halvt dansk spidskål på tilbud.

Det er, hvad man kan købe for det beløb på seks kroner, som hovedstyrelsen foreslår, at medlemmerne af Danmarks Lærerforening (DLF) øger deres månedlige kontingentbetaling med til næste år. Og igen året efter.

Forslaget bliver stillet til årets kongres, fordi Lærerforeningen ellers kigger ind i et større og større driftsunderskud. Og selv om foreningens egenkapital er solid, skal der gøres noget allerede nu, fortæller Thomas Andreasen, medlem af hovedstyrelsen og formand for foreningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg.

“Vi er ramt af generelle løn- og prisstigninger ligesom så mange andre virksomheder og institutioner i samfundet, og hvis vi skal kunne drive fagforening, som vi gør i dag, kræver det også, at vi har indtægterne til at gøre det i fremtiden”, siger han.

Forslaget, som de delegerede skal tage stilling til på kongressen sidst i september, lyder på at lade kontingentet for de aktive medlemmer stige med seks kroner om måneden i 2024 og igen i 2025. For lærerstuderende og pensionerede medlemmer vil stigningen være to kroner om måneden de næste to år.

Men skal den økonomiske balance fastholdes i fremtiden, skal kontingentet fortsætte med at stige i de kommende år, forklarer Thomas Andreasen. Han understreger, at kontingentstigninger efter 2025 vil blive forelagt kongressen til den tid.

Hvis Danmarks Lærerforening fortsætter driften uden at øge indtægterne, vil foreningen stå med knap 180 millioner kroner mindre i egenkapital i hovedkassen om fem år, forklarer Thomas Andreasen.

Et fald i egenkapitalen på 180 millioner lyder voldsomt. Forvalter DLF medlemmernes penge fornuftigt?

“Det synes jeg bestemt. Det er jo alene den ekstreme inflationsudvikling, der er årsagen – og

Nicolai Boye Brodersen

der er netop tale om rettidig omhu ved at handle nu for at undgå, at egenkapitalen falder. I alle de år jeg har været med, og også i årene før, har der været en omhyggelighed omkring, hvad vi bruger kontingentkronerne til, og der har løbende været en opmærksomhed både politisk og administrativt på at gøre tingene billigere og bedre. Det vil der fortsat være i fremtiden”, siger Thomas Andreasen.

en discountispind fra Netto ikke alene kan dække et fald i egenkapitalen på 180 millioner i løbet af fem år.

Hovedstyrelsens kontingentforslag skal derfor forstås i sammenhæng med et andet forslag, der bliver stillet til kongressen, når den samles 19. til 21. september i København.

Forslaget går ud på at ændre DLF’s vedtægter, så hovedstyrelsen kan overføre op til tyve procent af den værdistigning, som foreningens konfliktfond – kaldet Særlig Fond – genererer hvert år til hovedkassen.

FORSTÅ DIT KONTINGENT

Selv om hvert enkelt medlem fremover vil skulle lægge flere penge i foreningskassen, påpeger Thomas Andreasen, at kontingentet kommer til at udgøre en mindre andel af medlemmernes løn fremadrettet, end det gør i dag.

Det centrale kontingent til DLF steg en smule efter kongressen i 2021, men ellers har beløbet været uændret siden 2008. Siden da er lærernes løn til gengæld blevet gradvist højere, og den andel af lærerlønnen, der går til det centrale kontingent, er derfor blevet mindre over tid.

“Vi har kun reguleret kontingentet én gang i løbet af de sidste 15 år. Skulle kontingentet have fulgt den generelle prisudvikling, ville det i dag være 55 kroner dyrere om måneden”, siger Thomas Andreasen, der også forventer lønstigninger til lærerne til næste år.

Han forklarer, at hovedstyrelsen i sit forslag har lagt vægt på, at den andel af lærerlønnen, der går til kontingentet, stadig skal være faldende: “Medlemmernes løn kommer med andre ord til at stige mere procentuelt end deres kontingent”.

Tager fra millionoverskud

Den talkyndige læser vil måske have regnet ud, at en månedlig kontingentstigning svarende til

“Særlig Fonds egenkapital udgjorde mere end to milliarder kroner ved udgangen af regnskabsåret 2022. Til sammenligning forventes det konkrete forslag at kunne bidrage med i størrelsesordenen 11-15 millioner kroner om året, uden at fondens nuværende egenkapital reduceres over tid. En lignende indtægt ville kræve en central kontingentstigning på 190-260 kroner om året”, står der i hovedstyrelsens forslag.

Formuen i konfliktfonden giver et afkast på et pænt tocifret millionbeløb hvert år, og Thomas Andreasen understreger, at fonden stadig vil være rigeligt stor til at finansiere fremtidige konflikter.

“Vi har set en løbende vækst i formuen i Særlig Fond i en årrække, og fonden har nu en størrelse, som overstiger selv svært pessimistiske vurderinger af, hvad foreningen vil have brug for ved en kommende konflikt”, siger Thomas Andreasen og forklarer, at Lærerforeningen uden økonomiske problemer ville kunne stå igennem en konflikt på størrelse med den i 2013.

jkn@folkeskolen.dk

Dit DLF-kontingent består af en central kontingentsats, der besluttes af kongressen på ulige år, og et kredskontingent, der fastsættes af den enkelte lærerkreds, og som derfor kan variere rundtom i landet.

Forslaget fra DLF's hovedstyrelse, som de kongresdelegerede skal stemme om senere i denne måned, handler om at lade det centrale kontingent stige ad to omgange:

For aktive medlemmer med seks kroner per måned i 2024 og yderligere seks kroner per måned i 2025.

For pensionerede medlemmer og lærerstuderende er den foreslåede kontingentstigning to kroner per måned.

”

Din løn stiger mere end kontingentet”

Regitze Flannov stiller op til næstformandsvalget i Danmarks

Lærerforening på kongressen senere på måneden. Hun ser den store

udfordring i at få gjort rammerne for lærerarbejdet så attraktive, at man kan rekruttere og fastholde lærere i professionen.

Hvorfor vil du være næstformand?

“Danmarks Lærerforening er en central skolepolitisk aktør, og jeg vil gerne som næstformand bidrage til fortsat at udvikle vores indflydelsesmuligheder og forfølge vores målsætninger.

Vi står et godt sted. Vi har Sammen om skolen, politisk lydhørhed og har haft stor indflydelse på diverse ændringer af uhensigtsmæssig lovgivning samt en ny læreruddannelse. Men vi har også store udfordringer i form af ufinansieret inklusion og manglende tid til at forberede undervisningen. Jeg tror på mobilisering bredt, hvis vi skal øge investeringerne i folkeskolen. Vi skal have vores fælles resurser i spil, så medlemmerne kan se sig ind i strategien og foreningens målsætninger. For skal vi lykkes med at øge investeringerne i folkeskolen, så skal vi bruge alle kræfter, også de lokale”.

Hvad kan du som næstformand, som du ikke kan som medlem af hovedstyrelsen?

“Næstformanden har en stor opgave i forhold til samarbejdet med formanden og de daglige aktiviteter i DLF, som selvfølgelig handler om at forfølge vores politik og målsætninger. Men næstformand er også en post, hvor organisationen og udviklingen af den er et fokuspunkt – og det er en spændende opgave”.

Hvad er den største udfordring for DLF lige nu?

“At vi faktisk lige nu er på en politisk arena, hvor vi har stor lydhørhed blandt skolens parter, i forhold til hvordan vi laver god skole og understøtter lærerprofessionen. Men medlemmerne ude på skolerne mærker måske ikke den store forskel, og det er en udfordring. Vi har oplevet et pres på lærerprofessionen i form af detailstyring, stort arbejdspres og manglende anerkendelse af det professionelle råderum med videre, til at der i dag generelt er anerkendelse om lærerens opgave. Men fordi pengene ikke følger med, så står medlemmerne jo stadig og ser kolleger blive afskediget på grund af besparelser og budgetter, der skal genåbnes. Så den store udfordring er at få de gode intentioner udmøntet i nødvendige investeringer, så rammerne for lærerarbejdet bliver attraktivt, og så vi kan rekruttere og fastholde gode kolleger i professionen”.

Hvad er din vigtigste mærkesag?

“En stærk folkeskole som et fundament i vores demokrati og en lærerprofession, der har rammer og vilkår til at gennemføre undervisning af høj kvalitet til alle vores elever. Problemet lige nu er, at der ikke er de nødvendige investeringer, så vi kan lave den folkeskole, som både vi, eleverne og borgerne generelt efterspørger”.

Den store udfordring er at få de gode intentioner udmøntet i nødvendige investeringer”

Du har kørt projektet om kønsbevidst undervisning og virket til at have ekstra fokus på mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene. Er det en dagsorden, vi vil se dig fortsætte som næstformand?

“Jeg er optaget af, at alle elever skal kunne udfolde deres fulde faglige og personlige potentiale. Projektet om kønsopmærksomhed handler om netop det. Om god og motiverende undervisning til alle. Ligesom inklusion, digitalisering og andre politiske sager, som vi har arbejdet med. Det er jo ikke mit projekt, men foreningens politik, og jeg har sammen med kolleger lagt stor energi i arbejdet. Fokus på lige muligheder i folkeskolen –uanset køn, etnicitet, social baggrund med videre – vil jeg fortsat have”.

Hvad er du mest stolt over i din tid i foreningen?

“Der er mange ting, men i min tid i Frederikssund var jeg med til at forhandle en af de første professionsaftaler allerede i 2001, som senere gav inspiration til A08-arbejdstidsaftalen. Jeg har også været med i arbejdet med at få indgået rigtig gode lønaftaler.

Og så er jeg stolt af mit arbejde i hovedstyrelsen og undervisningsudvalget, hvor jeg har bidraget til at udvikle professionens indflydelse og markeret foreningens uddannelsespolitik udadtil”.

Blå Bog

Regitze Flannov er formand for undervisningsudvalget i DLF. Hun blev medlem af hovedstyrelsen i 2012 og har tidligere været næstformand for overenskomstudvalget. Fra 2008 til 2020 var hun formand for Frederikssund Lærerkreds. Født i 1965 i København, hvor hun stadig bor. Regitze Flannov blev uddannet musik- og religionslærer i 1989. Hun har blandt andet undervist i Frederikssund.

Har du ambitioner om at gå efter formandsposten en dag?

“Nej, min ambition er at være næstformand. Jeg har arbejdet sammen med Gordon i mange år, så jeg ved, at vi kan danne et godt makkerskab i det daglige samarbejde med forretningsudvalget og hovedstyrelsen. Jeg tror på, at der er god energi i diversitet i formandskabet. Det kan vi bruge strategisk og sætte styrker og kompetencer i spil”.

emo@folkeskolen.dk

LÆRERFORENINGENS TOP PÅ VALG

Der er valg til både næstformands- og formandsposten i Danmarks Lærerforening på kongressen i København den 19.-21. september.

Hovedstyrelsesmedlemmerne Regitze Flannov og Niels Jørgen Jensen opstiller til pladsen som næstformand, mens nuværende formand Gordon Ørskov Madsen er eneste kandidat til formandsposten. Derfor betragtes han som valgt uden afstemning.

Hovedstyrelsen i DLF har peget på Niels Jørgen Jensen med stemmerne 12 mod ni. Men det er kongressens delegerede, der ved skriftlig stemmeafgivelse vælger foreningens nye næstformand.

Formand og næstformand vælges for en fireårig periode.

Det er ikke, fordi politikerne ikke lytter. Men der skal også handles”

Niels Jørgen Jensen stiller op til næstformandsvalget i Danmarks Lærerforening på kongressen senere på måneden. Han ser den manglende finansiering i folkeskolen og den manglende interesse for lærerprofessionen som de største udfordringer.

Hvorfor vil du gerne være næstformand?

“Jeg vil gerne være med til at lede og udvikle Danmarks Lærerforening. Det vigtigste mål lige nu er at få skabt et langt bedre økonomisk grundlag for folkeskolen.

Vi skal udnytte, at vi er en stor organisation, som er kraftfuldt til stede lokalt. At skubbe til en dagsorden som investeringer i folkeskolen kræver en fortælling om skolen, som kan påvirke det omkringliggende samfund og dernæst de politiske niveauer. Det kræver politisk ledelse, som jeg gerne vil være en del af”.

Hvad kan du som næstformand, som du ikke kan som hovedstyrelsesmedlem?

“Som næstformand kan jeg være med til at lede processerne og være en del af den daglige politiske ledelse og på den måde være med til at skabe bevægelse og positive forandringer for medlemmerne. For eksempel ved at stå i spidsen for at få udmøntet og konkretiseret de fem strategipunkter, som lige om lidt skal debatteres på kongressen”.

Hvad er folkeskolens største udfordring lige nu?

“Den største udfordring for lærerne lige nu er arbejdssituationen. Gennem de seneste ti år

er antallet af stillinger faldet på trods af flere opgaver, så manglende finansiering er, sammen med manglende interesse for faget, klart vores største udfordring.

Vi har stor succes med lige nu at skabe en politisk bevidsthed både centralt og lokalt. Politikerne erkender efterhånden problemerne ved inklusion, at lærerne har mangel på forberedelsestid og så videre. Så det er ikke, fordi politikerne ikke lytter. Men der skal også handles, og der skal være plads til samarbejde omkring løsningen af problemstillingerne”.

Hvad bliver din mærkesag?

“Jeg har fokus på tre ting: For det første er der brug for en mere præcis kommunikation omkring, hvad lærerne kan, når vi som lærere får stillet spørgsmålet: ‘Hvad er kvalitet i undervisningen?’

Folkeskolen er fantastisk, og alligevel har vi svært ved at svare, da der ingen præcis skabelon er for, hvad kvalitet egentlig er. Jeg tror, at vi er nødt til at kunne svare mere præcist. For at kunne lykkes fagligt, professionelt og økonomisk med folkeskolen skal vi skabe en større bevidsthed hos politikerne og befolkningen om, hvad lærere kan og gør.

For det andet vil jeg gerne styrke organisationsbevidstheden og skabe et fælles

grundlag for at løse foreningens store udfordringer. Jeg tror ikke på, at vi som hovedstyrelse kan løse alle problemstillinger oppefra. Løsningerne kan findes mange steder. Der er rigtig gode eksempler på kredse, der sætter noget i spil, hvor andre så kobler sig på. Det fælles brev fra kredsformændene i de seks store byer vedrørende børn og unges mistrivsel var et godt eksempel. Politikere greb dagsordenen, og det førte også til flere kredssamarbejder.

Det tredje fokus er fokus på grøn omstilling. Vi ved, at klimaforandringerne bekymrer eleverne, og lærerne har af den grund svært ved at gribe emnet an. Foreningen skal derfor fortsat støtte og styrke udviklingen af undervisning i grøn omstilling og bæredygtighed. DLF skal tage et ansvar her, ligesom vi skal, når det gælder den grønne omstillings påvirkning af arbejdsmarkedet og vilkårene for lærerne”.

Har I i DLF begået nogle fejl i arbejdet mod de mål, du skitserer her?

“Jeg mener ikke, at vi har begået nogle fejl. Min oplevelse er, at der har været mange dagsordener i spil, og at der har været mange opgaver for både kredsene og tillidsrepræsentanterne. Der skal være tid og rum til at prioritere det vigtigste, og det kan vi som organisation understøtte ved at værne om de

Blå Bog

Niels Jørgen Jensen er formand for Silkeborg Lærerforening og har siddet i DLF’s hovedstyrelse siden efteråret 2020. Han er medlem af overenskomstudvalget. Født i 1974 og bor i Silkeborg. Han blev uddannet lærer i 1998 med linjefag i dansk og var ansat på Hvinningdalskolen i Silkeborg fra 1998 til 2011. Tillidsvalgt siden 2002.

tillidsvalgte, skabe retning og mening i udførelsen af rollerne”.

Hvad er du mest stolt af i din tid som DLF’er?

“At jeg var med til at forhandle en lokal arbejdstidsaftale på plads efter lockouten i 2013, så de lokale lærere i Silkeborg aldrig kom til at arbejde i rammerne af lov 409.

Og så er jeg stolt af, at vi altid har evnet at kæmpe for udviklingen af folkeskolen og elevernes faglige udvikling, på samme tid som vi har evnet at kæmpe for lærernes vilkår og arbejdsmiljø. Lærerfaget har en særlig betydning for samfundet, og jeg er stadig stolt og begejstret – og trækker på den energi til helt legitimt at kræve mere, når det gælder lovgivning og kommunale budgetter”.

Har du ambitioner om at gå efter formandsposten en dag?

“Nej, jeg har ikke en ambition om at gå efter formandsposten”.

emo@folkeskolen.dk

LÆRERFORENINGENS TOP PÅ VALG

Der er valg til både næstformands- og formandsposten i Danmarks Lærerforening på kongressen i København den 19.-21. september.

Hovedstyrelsesmedlemmerne Regitze Flannov og Niels Jørgen Jensen opstiller til pladsen som næstformand, mens nuværende formand Gordon Ørskov Madsen er eneste kandidat til formandsposten. Derfor betragtes han som valgt uden afstemning.

Hovedstyrelsen i DLF har peget på Niels Jørgen Jensen med stemmerne 12 mod ni. Men det er kongressens delegerede, der ved skriftlig stemmeafgivelse vælger foreningens nye næstformand. Formand og næstformand vælges for en fireårig periode.

Anbefalinger

Om

biologiske hævemidler

Smag for livet har udgivet en række programmer, som er virkelig brugbare. Jeg ved godt, at teori virker helt fy-fy i øjeblikket. Men det er en del af min faglige stolthed som lærer, at jeg har maksimalt styr på alle teorierne. Jeg vil særligt anbefale videoen om biologiske hævemidler, for der er virkelig noget kemi bag de her hævemidler, som er spændende at kende til bunds.

Jeg ser selv alle programmerne. Hvis man har tid og mulighed for at se det i sit team af madkundskabslærere, vil jeg helt klart også anbefale det. Så kan man med det samme få faglig sparring på, om man har forstået det rigtigt. Jeg kunne aldrig finde på at vise hele programmet til mine elever, det er niveauet for højt til, men hvis man som madkundskabslærer tænker, at man har megadygtige elever, så kan man måske godt bruge et klip fra det.

Find videokanalen ”NatMad –Naturvidenskab & Mad” på YouTube. Og se undervisningsmateriale på smagensdag.dk/natmadnaturvidenskab-mad

Bog Lær med fransk

gastrofysiker

Hvis du er nysgerrig på, hvad der sker i mad, så er det her en genial bog skrevet af en fransk gastrofysiker. Den er delt ind i små korte afsnit, så du kan slå op i den under det, du har brug for. Du kan for eksempel finde ”Reaction in a sauce pan”, og så står der noget om de kemiske ting, der sker i en stegepande. Hervé This er en af de helt store guruer, når det kommer til, hvad der sker i maden.

Jeg har læst den fra start til slut, fordi jeg elsker at nørde. Men man kan også bruge den til at slå enkelte ting op, hvis der er noget bestemt, man har brug for at læse op på. Det er den virkelig god til. Og så er det en bette én, man kan have med på en ferie. Den er ikke oversat til dansk, men det er der faktisk ikke mange bøger om madvidenskab, der er. Så hvis man vil læse noget, må det foregå på engelsk, tysk eller fransk.

Kitchen Mysteries: Revealing the Science of Cooking” af Hervé This. Forlaget Columbia

Hvis man har lyst til at dykke ned i den aktuelle debat om madkundskabsfaget, så vil jeg anbefale Madkulturens podcastserie. Jeg var selv med i en tænketank for dem sidste år, som blev til en række podcast med titlen ”Madtanker”. I år har de fokus på mistrivsel og mad, og de kommer vidt omkring og taler med en masse kloge mennesker.

Jeg vil generelt foreslå, at man hører podcasts fra Madkulturen, og jeg vil særligt anbefale den episode fra i år, der handler om madkundskabsfaget. Den hedder ”Madkundskabsundervisningen har trange kår”. Det er til den nysgerrige madkundskabslærer, som synes, det er spændende at diskutere vores rolle, og måske også har lyst til at være klædt på til at deltage i debatten om vores fag.

Podcast Lyt til skolemadssamtaler fra Madkulturen madkulturen.dk/madtankentidligere/

Af Christian Bunk Svane, lærer på Klokkerholm Skole i Hjallerup og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/madkundskab

Foto: Tobias Nicolai

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Video NatMad 7:

Foto: Lars Just

Hvad skal min vikar lave?

Når en lærer er fraværende, forventes der – som udgangspunkt – at der udarbejdes en vikarplan. Det giver god mening ved såkaldt planlagt fravær, at man forsøger at tænke fraværet ind i sin undervisningsplan. Glad vikar. Glade elever. Men virkeligheden er også bare dén, at vores børn bliver syge, vi selv bliver syge, eller at der sker noget andet uforudset, som man ikke kan planlægge. Og medmindre man er i gang med et forløb, som er lige til at overtage for en vikar, så er der brug for, at man har et katalog af ideer, som man kan hive op af hatten, når man sidder om morgenen og hurtigt skal skrive noget til vikaren.

I et forsøg på at balancere faglighed med ønsket om nemhed og overskuelighed for både mig selv, min vikar og mine elever har jeg her nogle ideer til undervisningen med vikar i engelsk i udskolingen (kan sikkert også bruges på mellemtrinnet med enkelte justeringer).

• Kortfilmen “Biltyvene” hos Filmcentralen (der ligger også en del andre fine kortfilm, som man kan se og arbejde med). Den kan ses med danske eller engelske undertekster.

Man kan lave resumé af filmen (mundtligt eller skriftligt), man kan lade eleverne skrive spørgsmål til filmen og besvare hinandens, de kan se forskellige kortfilm i grupper og genfortælle handlingen til hinanden.

• Samtaleøvelse: Would you rather …? Jeg har efterhånden brugt denne øvelse en del

gange, og den fungerer superfint til at få eleverne til at tale engelsk. Man kan lave den som klassesamtale eller i grupper. Der ligger rigtig mange “would you rather …”-spørgsmål på nettet.

• Frilæsning. I mange klasser fungerer det altså fint, især hvis de er vant til at have læsebånd. Jeg plejer at sørge for, at der ligger nogle link til vikaren, som de kan bruge. De fleste skoler har adgang til et eller andet onlinebibliotek med engelske frilæsningsbøger. Ellers er der jo altid ereolengo.dk.

• Sproglinks.dk. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har anbefalet denne side til andre, og hvor mange gange jeg selv har brugt den som “fyld” i min undervisning. Den er en guldgrube af opgaver og små læringsspil til engelsk (og tysk), og den er gratis. Hvis du ikke kender den, er det på tide, at du tjekker den ud. Der er i øvrigt også en masse spil, man kan printe, laminere og bruge i sin undervisning. Kæmpe win!

“Der er brug for, at man har et katalog af ideer, som man kan hive op af hatten, når man sidder om morgenen og hurtigt skal skrive noget til vikaren”.

Af Maria Roneklindt, lærer på Byskovskolen, afdeling Benløse, faglig rådgiver for folkeskolen.dk/engelsk

Har du også siddet om morgenen med feber og snot og forsøgt at tænke kloge tanker om, hvad din vikar skal lave med dit engelskhold? Fortvivl ej.

Studerende i praktik føler sig uden for lærerfællesskabet

ORD Maria Becher Trier

FOTO Hung Tien Vu

43 procent af de lærerstuderende svarer i en undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL), at de i mindre grad eller slet ikke har oplevet at være en del af lærerfællesskabet på deres praktikskoler.

Selv om andelen af lærerstuderende, der føler sig som en del af lærerfællesskabet, faktisk er vokset siden 2019, hvor 56 procent følte sig uden for lærerfællesskabet, så ærgrer de nye tal alligevel forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

“Det er klart, at man ikke ser folkeskolen som et attraktivt sted at være, hvis man ikke selv oplever at blive en del af fællesskabet, når man er i praktik”, siger hun.

Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard mener også, at det har konsekvenser, at så mange studerende føler sig uden for fællesskabet.

“De bliver ikke klædt ret godt på til lærerjobbet, hvis de i praktikken oplever ikke at være en del af fællesskabet. Lærerjobbet er ikke ensomt. Vi samarbejder på alle planer, og derfor skal lærerstuderende også have den oplevelse, når de er i praktik”, siger hun.

ALLE BYDER VELKOMMEN

Faktisk kan små praktiske ting som en arbejdsplads, en introduktion til rutiner i personalerummet eller en nøgle være en stor del af at føle sig som en del af fællesskabet, mener både Anneline Larsen og Solveig Hovgaard.

På Solveig Hovgaards skole har der været udfordringer med pladsen på skolen.

“Det er vigtigt at tænke over, hvad vi byder de studerende. Skal de sidde på en lærergang, hvor der er et grupperum, eller skal de have en lærerarbejdsplads som vi andre. På vores skole har de fået en plads, hvor de kan forberede sig, men det er ikke alle skoler, der kan tilbyde det, og så betyder det, at man som studerende kan have sværere ved at føle sig velkommen”.

Hun mener, at det er en del af praktikkoordinatorernes rolle at sikre, at hele lærerkollegiet er klar til at tage imod nye studerende.

“Det handler om at skabe en kultur, hvor studerende ikke føler sig afvist, når de kommer og spørger. Vi har et kæmpe ansvar for at give dem gode

oplevelser. Og også for at de får erfaring med den hverdag, de kommer til at stå i”.

Anneline Larsen håber, at den nye læreruddannelse med udstrakt praktik kan hjælpe flere studerende til at opleve sig som en del af lærerfællesskabet.

“Vi håber og tror på, at det, at man de to første år af uddannelsen skal være på samme skole, kan give bedre rammer for, at man bliver en integreret del af lærerfællesskabet”, siger Anneline Larsen.

UDDAN PRAKTIKVEJLEDERNE

I undersøgelsen kommer Lærerstuderendes Landskreds med en række bud på, hvad der kan gøre praktikoplevelsen bedre for de studerende.

LL peger blandt andet på, at det bør være et krav, at alle praktiklærere er uddannede, at praktiklæreren og praktikkoordinatoren er til stede under praktikken, og at de studerende får mulighed for at møde deres praktiklærere på deres uddannelsessted.

“Der er brug for, at skolerne ser det at have lærerstuderende i praktik som en del af skolens opgave. Det er det, vi håber sker med den nye læreruddannelse. At skolerne også tager en del af ansvaret for at uddanne lærere”, siger Anneline Larsen og peger på, at både praktikkoordinatorer, praktiklærere og skoleledere har et stort ansvar for, at det sker. Her er en forventningsafstemning og en tydelig prioritering af vejledningstimer på skolerne vigtig, mener hun.

Praktiklærerforeningen peger også på, at det er vigtigt, at praktiklærere og -koordinatorer er uddannede til opgaven. En undersøgelse fra landets seks professionshøjskoler viser nemlig, at lærerne halter langt efter andre uddannelser, når det gælder antallet af uddannede praktiklærere.

“Hvis man ikke er klædt på til opgaven, så bliver det rigtig svært. Nogle steder bliver opgaven tørret af på en lærer, som ikke har uddannelsen, og læreren får at vide, at det ikke er et stort arbejde. Så det handler i høj grad også om ledelsens holdning til det”, siger Solveig Hovgaard.

mbt@folkeskolen.dk

Læs, hvordan to praktikskoler byder lærerstuderende velkommen, på næste side.

Mange lærerstuderende føler sig ikke inkluderet i lærerfællesskabet, når de er i praktik, viser en undersøgelse. Men hele lærerkollegiet skal være klar til at tage sig af de nye studerende, mener Praktiklærerforeningen.

Gitte Lillesø gør meget for, at studerende føler sig som lærere, når de er på Rasmus Rask-Skolen i Odense.

Praktikkoordinator

Giv de studerende en nøgle til skolen

Du møder dem måske her i efteråret i personalerummet. De er som regel lidt yngre. Måske lidt rådvilde. De har ikke altid et sted at forberede sig. De spørger dig måske, om du har nøglen til at låse klasseværelset op med.

Med den nye læreruddannelse skal skoler over hele landet fra dette skoleår tage imod lærerstuderende i praktik på en lidt anderledes måde. For det første kommer de studerende ud på skolerne, hurtigt efter at de har sat deres ben første gang på læreruddannelsen. For det andet kommer de i udstrakt praktik, hvilket betyder, at de studerende er på skolen en dag om ugen.

Det stiller krav til lærerne på praktikskolerne. Og mange steder kniber det med at inkludere de kommende lærere. En undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viser, at 43 procent af de lærerstuderende oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af lærerfællesskabet på skolen.

INVITER IND I SKOLENS HVERDAG

På Rasmus Rask-Skolen i Odense er rutinerne for, hvordan praktikkoordinator Gitte Lillesø tager imod de studerende, grundlagt for mange år siden. Hun har været på skolen i 38

FOTO Hung Tien Vu

ORD

Maria Becher Trier

To praktikkoordinatorer i Odense og Brønderslev har blik for at få lærerstuderende godt i gang på deres praktikskoler. Det handler blandt andet om forberedelse og information af både studerende og lærere.

år, og hun er på læreruddannelsen kendt for at gøre en lille smule ekstra for, at de studerende skal føle, at der bliver taget godt imod dem. Det er 20 år siden, hun tog praktikvejlederuddannelsen.

“Lærerne er gode til at inkludere de studerende i skolens hverdag. Jeg siger til praktiklærerne, at de skal forsøge at få de studerende med i alt, hvad de laver. Lige fra samtaler med kolleger til gårdvagter, lærermøder, forældresamtaler og i Aula-arbejdet”, siger hun. “Det er her, man bliver udfordret, når man kommer ud som lærer, så det er vigtigt at have fået det med fra praktikken”, siger Gitte Lillesø.

Hun tror, at en af grundene til, at de studerende i evalueringerne er glade for at være på Rasmus Rask-Skolen, er, at hun gør meget ud af at udvise rettidig omhu.

“Informationerne kommer hurtigt”, siger hun. Kommunikationen med de studerende foregår hovedsageligt via UC Lillebælts praktikportal, men Gitte Lillesø sørger også altid for at have deres mobilnummer, så hun hurtigt kan kontakte dem og de hende, hvis der sker pludselige ændringer. Hun holder et møde med de studerende, inden praktikken begynder, hvor hun blandt andet fortæller om skolens mobbe- og sundhedspolitik.

“Jeg har lagt en velkomst og fælles info for Rasmus Rask-Skolen på portalen. Her står, hvad man skal gøre, hvis man bliver syg, hvordan ens skema ser ud, hvordan ens arbejdstid er, hvornår man skal deltage i møder, hvilke forventninger der er til de studerende, og hvad man kan forvente af praktiklærerne”, siger Gitte Lillesø og giver et eksempel på en vigtig oplysning til de studerende:

“Et eksempel kunne være, at eleverne ikke må drikke sodavand i skoletiden, så det er ikke så smart, hvis de studerende gør det, når de er sammen med eleverne”.

FORBEREDELSE I PERSONALERUMMET

Gitte Lillesø gør meget ud af, at de studerende føler sig som lærere, når de er på skolen. Men skolen har pladsmangel, og derfor har det ikke været muligt at give de studerende en lærerarbejdsplads til forberedelse.

“Desværre er det sådan. De kan bruge klasseværelser, men det er en ulempe, at man fjerner sig fra skolens fællesskab”, siger Gitte Lillesø.

Rasmus Rask-Skolen tog allerede sidste

På Rasmus Rask-Skolen i Odense har de lærerstuderende ikke egen lærerarbejdsplads, men de får tilbudt et skab. Yasmin Lassen har dog ikke brugt skabet meget i sin praktiktid på skolen.

skoleår fat på den nye læreruddannelse og udstrakt praktik. Yasmin Lassen er en af de lærerstuderende, som har taget hul på den nye praktikform. Hun begynder sit andet år på læreruddannelsen nu og fortsætter sin praktik en dag om ugen i Gitte Lillesøs 8. klasse.

Yasmin Lassens gruppe forbereder sig som regel i personalerummet på skolen og trækker sjældent ind i et klasseværelse.

“Jeg har faktisk haft det bedst med at sidde sammen med lærerne, så vi kan få hjælp, når vi forbereder os”, siger hun.

Gitte Lillesø mener, at de lavpraktiske ting har stor betydning for, hvordan de studerende oplever at blive en del af fællesskabet på skolen. For eksempel er det vigtigt, at de selv kan kopiere.

“Det har været besværligt for os på grund af tekniske begrænsninger. Men vi har løst det med en USB-nøgle. De studerende skal ikke stå og vente på en lærer for at kunne kopiere”, siger Gitte Lillesø og peger på en anden lille, men meget væsentlig ting for at opbygge en lærerautoritet på skolen:

“Det er vigtigt, at man som studerende har en nøgle til skolen. Det er lavpraktisk, men hvis man skal være inkluderet som lærer, så skal man kunne åbne døren selv og ikke stå og vente på praktiklæreren med eleverne”.

SKAB EN TRYG RAMME

Yasmin Lassen føler, at lærerne på skolen tager rigtig godt imod dem: “Vi fik lige med det samme, da vi begyndte på uddannelsen, observationsdage på skolen”.

Hun sætter også stor pris på, at de langsomt trappede undervisningen op.

“En ting var at blive kastet direkte ud i klassen – men fordi vi i begyndelsen kun skulle

stå for anslaget i timen – de første fem minutter, som vi havde forberedt med Gitte – blev vi hurtigt trygge”, fortæller Yasmin Lassen.

Hun mener ikke, at skolen kunne have gjort mere for, at hun skulle føle sig velkommen.

“Hvis der er noget, jeg ikke har været med til, så er det selvforskyldt”, siger hun.

Helt undtagelsesvist har praktikkoordinatoren i år selv studerende i klassen. Hun gør meget ud af, at de studerende kan spørge alle på skolen, og sikrer, at de studerende kender skolens leder og ved, at de også kan gå til ham.

“Når praktikken er afsluttet, så går min leder med ind sammen med mig og taler med de studerende om deres oplevelser af praktikken. Det betyder meget, at jeg har den opbakning fra ledelsen. Det betyder, at det er en vigtig ting på skolen”, siger Gitte Lillesø.

PRAKTIKKOORDINATORENS

3 RÅD

1. Vær imødekommende, lyttende og interesseret.

2. Lad de studerende deltage i alle læreropgaver, og gå i dialog med de studerende om undervisning og lærerarbejdet.

3. Betragt de studerende som fremtidige kollegaer, og giv dem indsigt i den virkelighed, som de vil stå i efter endt uddannelse.

DEN LÆRERSTUDERENDES 3 RÅD

På Skolegades Skole i Brønderslev er Kristine Lund Hansen praktikkoordinator. Hun har selv sparket sig vej til efteruddannelsen og titlen. Dels fordi hun syntes, at indsatsen med de studerende på skolen var for tilfældig, dels fordi hun kunne mærke, at hun brændte for arbejdet med at uddanne fremtidens lærere.

“Vi skulle have nogle på skolen, som havde styr på det. Nogle, der vidste, hvad der forventes af en praktikvejleder og en praktiklærer. Vi kan jo se, at mange hopper fra uddannelsen. Eller hopper fra lærerjobbet, fordi praktikken ikke stemmer overens med virkeligheden”, siger Kristine Lund Hansen, som blev uddannet praktikkoordinator i marts.

Et af de første krav, Kristine Lund Hansen stillede, var, at skolen fremover har praktikanter hvert skoleår, og ikke kun når læreruddan-

1. Husk, at det er første gang, at studerende skal arbejde med andet end ungdomsjob.

2. Vær et godt eksempel for, hvordan man behandler hinanden på en arbejdsplads.

3. Vis, hvordan man er gode kollegaer.

FÅ STRUKTUR PÅ PRAKTIKKEN

“Jeg har faktisk haft det bedst med at sidde sammen med lærerne, så vi kan få hjælp, når vi forbereder os”.

Yasmin Lassen, lærerstuderende

nelsen kontakter dem for at tage en eller to praktikanter.

“Hvis jeg skulle være praktikkoordinator, så skulle jeg også være sikker på, at vi har lærerstuderende hvert år. Også for at sikre, at den lærerstab, der skal varetage rollen som vejleder, er vant til at modtage lærerstuderende og dermed klædt ordentligt på til opgaven”, siger hun og fortæller, at hun har indgået en fast aftale med Professionshøjskolen UCN Hjørring. Skolen havde sidste skoleår ni lærerstuderende. I år kommer ti studerende.

KLAR VELKOMST

Praktikantvejlederuddannelsen, som er et diplommodul, har gjort hende bedre til at vejlede både de studerende og ikke mindst sine kollegaer, som skal være praktiklærere og have den daglige kontakt. Hun er ved at opbygge rutiner, der skal give bedre forudsætninger for, at de studerende oplever at være en del af lærerfællesskabet.

“Vi inviterer dem ind i august. Så laver vi et oplæg for dem om, hvad vi forventer og kræver af dem. Alle praktiklærerne er også indkaldt, så de får den samme information, og alle studerende og vejledere møder hinanden samtidig”, fortæller Kristine Lund Hansen.

Ved bordene står en goodiebag til hver af de lærerstuderende med de essentielle redskaber til en lærer som en tavletusch, skriveredskaber, elefantsnot og en praktikfolder med informationer om skolen.

“Så er der en rundvisning, og efter infomødet kan de sætte sig og planlægge grovskitsen for praktikåret”.

Kristine Lund Hansen sørger for, at det er en hyggelig eftermiddag, hvor der er lidt frugt, en kagemand og en sodavand til dem, der har brug for det.

“Sådan en eftermiddag kan godt være lidt hård, hvis der ikke er lidt ekstra”.

mbt@folkeskolen.dk

FAGLIGE NETVÆRK

Få et månedligt nyhedsbrev til praktiklærere fra journalisten på området. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/nyhedsbrev

Følelsen af at blive "holdt" i den første tid som lærerstuderende i praktik er vigtig, mener praktikkoordinator Gitte Lillesø og lærerstuderende Yasmin Lassen.

Kursus var fire dage i himlen

I Helsingør har en gruppe lærere været på kursus i maskinsikkerhed

HÅNDVÆRK OG DESIGN Det er længe siden, man kunne være sikker på at få maskinsikkerhedskursus som en del af undervisningsfaget håndværk og design på læreruddannelsen. Enkelte steder tilbydes det som et specialmodul, men ellers må nyuddannede lærere enten klare sig uden brug af de store maskiner eller håbe, at deres skole vil bekoste kurset.

I Helsingør har en gruppe lærere på fire dage været igennem sikkerhed, vedligehold, slibning og håndtering af elevernes værktøj og en gennemgang af deres egne værksteder. En af underviserne på kurset var den garvede håndværk og design-underviser Peter Hersted.

"Vi er altid to undervisere til maksimalt ti deltagere, og vi

har masser af maskiner med, så vi er sikre på, at der er tid nok til alle", fortæller han.

En af deltagerne på kurset var Michael Johan Mowitz fra Nygård Skole, hvor han til daglig underviser i natur/teknik i specialrækken.

”Jeg har ofte måttet forsave det, jeg skal bruge til eleverne, hjemme, fordi jeg ikke må bruge de store maskiner på skolen. Nu har jeg fået nøglen til lokalet, så jeg bare kan gå derned selv. Det er virkelig fedt".

Han ville gerne have linjefaget i håndvæk og design også, men han står ikke forrest i køen til det. Og det skal ikke afholde ham fra at lave fuglehuse og sågar et hønsehus med eleverne.

folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Ingen praktikere i kanonudvalg om rigsfællesskabet

HISTORIE Fra og med dette skoleår er historiekanonen i folkeskolen blevet udvidet med to nye punkter: holocaust og rigsfællesskabet. Men hvor foreningen af lærere i historie og samfundsfag (Falihos) har haft to medlemmer med i det udvalg, der kom med anbefalinger til, hvordan holocaust konkret skulle integreres i kanonen, har foreningen ikke været repræsenteret i udvalget, der har skullet løse samme opgave omkring rigsfællesskabet. Faktisk har der ingen praktikere været med i det udvalg, og det synes Jakob Ragnvald Egstrand, formand for Falihos, er ærgerligt.

”Vi ville gerne have budt ind i drøftelserne i udvalget med betragtninger om balancen i punktet. Hvor det skulle indgå i rækkefølgen af punkter på kanonen. Hvilke problemstillinger i relation til rigsfællesskabet der er velegnede at arbejde med i skolen”.

Første danske skole udnævnt til Language Friendly School

DANSK SOM ANDETSPROG

Over 200 millioner skolebørn i verden bliver undervist på et sprog, de ikke forstår, og mange steder bliver børn straffet for at tale deres modersmål. Visionen for organisationen Language Friendly Schools er, at alle børn har tilgang til et sprogvenligt læringsmiljø.

Nu er Skovvangskolen i Aarhus blevet optaget i det internationale netværk, som tæller skoler fra så forskellige lande som Kina, Holland, England, Spanien og Canada.

”Det lukker os ind i et internationalt netværk af skoler, hvor jeg håber, vi kan hente en masse inspiration, visioner og praksis og få øje på egne blinde vinkler til gavn for vores elever”, fortæller viceskoleleder Frank Hansen.

Skovvangskolens elever har mange forskellige modersmål, og skolen har længe arbejdet med at gøre skolen mere sprogligt inkluderende.

Nest skal løfte lærernes metodeloft

SPECIALPÆDAGOGIK Samtlige lærere på Trekronerskolen i Roskilde skal uddannes i, hvordan de ved hjælp af Nest-metoder, der ellers er udviklet til elever med autisme, kan få flere elever med i den almene undervisning.

”Vi vil give flere elever mulighed for at deltage. Det er en kompleks og svær opgave, som vores lærere og pædagoger

allerede bruger tid på at knække. Nu prøver vi at implementere metoder, som vi ved virker. Det skal hjælpe os til at arbejde forebyggende og gøre lærernes metodeloft højere”, fortæller viceskoleleder Charlotte Løvholm, som også er afdelingsleder for 2. til 5. årgang.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

Foto: Peter Hersted

Foto: Kristin Vilhjalmsdottir

Foto: Falihos

Foto: Trekronerskolen

Respekt for lærernes faglighed

DLF MENER AF THOMAS ANDREASSEN, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks

Lærerforening

Illustration: Hayley Wells

Fagbladet Folkeskolen sætter fokus på, hvordan man på skolerne håndterer, at flere og flere elever har type 1-diabetes, og hvad det betyder for lærernes rolle. En meget relevant problemstilling, som jeg synes giver anledning til at træde et skridt tilbage og se på i et bredere perspektiv.

For de senere år er der kommet flere og flere opgaver til i folkeskolen. Vi ser flere elever, der har brug for ekstra pleje og omsorg. Brug for medicinering til diabetes eller andre kroniske sygdomme eller diagnoser. Men resurserne er ikke fulgt med de nye opgaver – tværtimod.

Alle elever skal naturligvis have en god og tryg skolegang og være en del af folkeskolens fællesskab – en kronisk lidelse som for eksempel type 1-diabetes må ikke være en stopklods. Det skal vi i et rigt samfund som det danske kunne rumme og klare.

Men i DLF er vi selvfølgelig optaget af, hvad det kan betyde for lærernes arbejde. Hvad er vi som lærere uddannet til? Hvad er vi trygge ved, hvor ligger vores faglighed, og hvad skal vi derfor prioritere vores tid til? Jeg tror, de fleste hurtigt kan blive enige om, at ord som undervisning, klassefællesskab og relationsarbejde rangerer noget højere her end medicinering, blodsukkermåling og kulhydrattælling.

Vi hører fra lærere, der pålægges sundhedsfaglige opgaver, at de føler sig utrygge ved situationen. I en i forvejen travl hverdag melder

Så hold dog på lærerne

spørgsmålene sig: Hvad kan der ske, hvis jeg er nødt til at forlade klassen på grund af noget uforudset? Hvad hvis jeg overser noget eller gør noget forkert? Hvor galt kan det gå?

De bekymringer forstår jeg virkelig godt. Jeg har en oplevelse af, at mange lærere er endt med at have denne slags opgaver, uden at der har været en drøftelse af hvorfor og hvordan –og uden at de nødvendige resurser er tilført.

Vores budskab er derfor klart: Sundhedsfaglige opgaver som for eksempel medicinering skal løses af personer, der har den rette faglighed og tiden til det.

Lærerne skal selvfølgelig have viden om de enkelte elevers situation og skal kunne gribe ind og hjælpe, hvis der opstår en akut medicinsk situation eller en skade. Men der, hvor man kan planlægge sig ud af det, skal kommunerne sikre løsninger, som både elever, forældre og lærere føler sig trygge ved.

Der kan være stor forskel på, hvad der er den bedste løsning, fra skole til skole. Det kunne for eksempel være sundhedsfagligt personale på skolen på bestemte tidspunkter, som er fast tilknyttet skolen og har både viden og tid afsat til elever med et sundhedsfagligt behov.

Dybest set handler det om respekt for forskellige fagligheder – og den tid, man har til rådighed som lærer.

som neutralt optimerende og afgørende for fremtidens velfærd og samtidig en trussel mod mennesker og samfund, der hurtigst muligt skal inddæmmes og bekæmpes. Begge teknologiforståelser indeholder en sandhed og er vigtige. Men de beskriver ikke nødvendigvis skolens sandhed og slet ikke elevernes”.

Uddrag af debatindlæg: “Mobilforbud vidner om, at skolen har brug for sin egen teknologiforståelse” af Lars Bo Andersen, vicecenterleder i Center for Digital Teknologiforståelse og docent på Københavns Professionshøjskole, og Lise Dissing Møller, fagudvikler i Center for Digital Teknologiforståelse og lektor på Københavns Professionshøjskole.

Læs hele debatindlægget på folkeskolen.dk/debat

“Vi hører fra lærere, der pålægges sundhedsfaglige opgaver, at de føler sig utrygge ved situationen”.

“Vi er derfor i den paradoksale situation, at hvis man læser nyere politikpapirer fra regeringen, så bliver teknologien beskrevet både

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skoler står i en situation, hvor de kan vælge mellem at bryde loven eller budgettet

Fra de mange skoleledere, jeg har talt med, lyder det igen og igen, at økonomien på skolerne i disse år er så presset, at de reelt kun kan vælge mellem dårlige løsninger –for budgettet skal jo overholdes. Det er et vilkår, som de siger. Derfor går meget af deres arbejde ud på at gennemføre besparende tiltag, som de ikke er enige i (for eksempel klassesammenlægninger, nedskæringer og omstruktureringer), og håndtere konsekvenserne deraf (blandt andet frustrerede elever, stressramte lærere og vrede forældre).

En af grundene til, at økonomien på folkeskolerne er så presset, er, at flere børn og unge mistrives. De har brug for ekstra støtte, særlige forløb eller et decideret specialskoletilbud. Det er dyrt. Og den udgift lander i nogle kommuner helt eller delvist ude på folkeskolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor.

Derfor har man i nogle kommuner valgt at betale den slags udgifter fra en central pengekasse. Det skaber dog nogle andre problemer, fordi denne pengekasse ofte er for lille. Derfor bliver kommunerne ofte restriktive og kræver udførlige beskrivelser af elevens behov samt dokumentation for, at andre (billigere) tiltag har været forsøgt, før de punger ud. Det har naturligvis bevirket, at lærere, pædagoger og skoleledere er blevet ekstremt gode til at afprøve og dokumentere, præcis hvad der kræves – ellers er der jo ingen chance for at få hjælp til eleverne. Det betyder ironisk nok, at der bruges enormt mange resurser på at søge og kæmpe om resurser.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

I disse år forsøger rigtig mange folkeskoler at opbygge ekspertise lokalt på skolen, så de selv kan håndtere mest muligt af det, der kræves, hvis et barn har brug for noget ekstra. Det kan der være fine pædagogiske grunde til, da børnene så kan blive på samme skole som deres venner og få støtte i bestemte timer. Men man kunne også godt forestille sig, at nogle børn “holdes på folkeskolen” og spises af med en lokal løsning, fordi skolen ikke har råd til andet, eller fordi der bare ikke kommer nogen hjælp. Det er skidt for børn med særlige behov.

Skolelederne står altså i en situation, hvor de skal vælge mellem at bryde loven (ved ikke at give børn med særlige behov det skoletilbud, de har brug for) eller at bryde budgettet (og blive sat under administration af kommunen) eller at udhule normalområdet.

Alle mulige beslutninger er på hver sin måde dårlige og ikke bæredygtige, fordi de afføder et hav af problemer, som dog ikke nødvendigvis er synlige for dem, der styrer økonomien, og som i hvert fald ikke tæller med i dette regnskabsår for denne skole. Hvis vi vil bryde disse onde cirkler, bliver vi nødt til at se på folkeskolernes økonomi på en bredere og mere langsigtet måde.

Forkortet af redaktionen.

Læs hele debatindlægget på folkeskolen.dk/debat

Meld dig ind i Den danske Lærerstands Begravelseskasse.

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere samt ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk, eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse.

I henhold til vedtægterne afholdes i oktober – november valg af styrelse og revisorer.

På valg til styrelsen er Jørgen Mejlgaard, Lem, Svend Korup, Viborg og Lone Fink Mejlgaard, Thisted. Som revisor Kari Drengsgaard Jensen, Dronninglund . Som 1. suppleant til styrelsen Torben Juel Sørensen, Nyborg, og som revisorsuppleant Else Kamilla Sørensen, Kerteminde.

Forslag til valget, der skal være underskrevet af stillere i henhold til vedtægterne, skal være formanden i hænde senest 15. oktober.

Der blev i første halvår af 2023 for 12 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 203.785,00 kr. – heraf udgjorde bonus 70.285,00 kr.

Jørgen Mejlgaard

Birkevej 11, Lem

7860 Spøttrup Telefon 9756 8057

NANNA VAABEN, lektor, Københavns Professionshøjskole

”I Barcelona blev jeg opmærksom på, at jeg kan noget”

Esbjerg er en ud af 16 danske kommuner, som får betalt efteruddannelse til lærere og skoleledere af EU-programmet Erasmus+. I løbet af det første år har flere end 100 medarbejdere været på kursus i udlandet. De kommer hjem med nye ideer og et nyt perspektiv på egen undervisning og danske skoler.

ORD Henrik Stanek

FOTO Michael Drost-Hansen

Efteruddannelse

Lugten af fisk er for længst forduftet fra Esbjerg. I stedet satses der massivt på offshoreindustri, vindmøller og anden energiteknologi. En sektor, som har brug for medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog og i andre kulturer. Og det får lærere og elever i kommunens folkeskoler nu at mærke.

I det netop overståede skoleår har 73 lærere, 22 pædagoger og 12 ledere været på kursus i udlandet for at hente ny inspiration og få nye kompetencer. Pengene kommer fra EU’s skoleudviklingsprogram Erasmus+, som Esbjerg Kommune er blevet godkendt til. Derfor kan kommunen til og med 2027 årligt sende lærere, pædagoger og skoleledere på kurser i europæiske lande for op til 300.000 euro –over to millioner kroner. Også skoleklasser kan komme på udveksling.

“Vi understøtter virksomhederne ved at klæde lærere og pædagoger på med kurser og ved at give eleverne mulighed for at blive en del af et kulturmøde. Vi har interviewet elever, som aldrig har været ude at flyve og heller aldrig har været uden for Danmark. Når de bliver privat indkvarteret hos jævnaldrende i for eksempel Spanien, synes de, at det er helt vildt mærkeligt, at de først spiser aftensmad klokken ni”, siger Lisbeth Kodal, som er international konsulent i Esbjerg Kommune.

FLERE AKTIVITETER OG BEVÆGELSE IND I UNDERVISNINGEN

Emil Nissen Jacobsen er en af de lærere, som var på Erasmus-kursus i foråret. Han er klasselærer i 8.c på Nordre Skole Fortuna og var sammen med sin kollega i parallelklassen i Dublin, hvor de lærte at inddrage aktiviteter i deres undervisning. Han er meget begejstret.

“Vi nåede kun lige at sige godmorgen, inden vi skubbede bordene til side og lavede aktiviteter – mellem fem og ti om dagen. Efter hver aktivitet reflekterede vi over, hvordan vi kunne tilpasse den til vores undervisning. Det var meget lærerigt, for mens jeg tænkte, at en aktivitet måske kun egnede sig til indskolingen, fortalte en lærer fra et center i Sydtyskland, hvordan hun ville bruge den til tidligere stofmisbrugere”, fortæller Emil Nissen Jacobsen.

Han har blandt andet taget en præsentationsøvelse med hjem til klassen, hvor eleverne står på en række. En af dem har til opgave at stille kammeraterne over for et valg: Foretrækker de for eksempel hund eller kat?

Eleverne svarer ved at træde et skridt til højre eller venstre, hvorefter eleven spørger ind til deres valg.

Emil Nissen Jacobsen i gang med en præsentationsøvelse i 8. klasse på Nordre Skole Fortuna.

"Vi nåede kun lige at sige godmorgen, inden vi skubbede bordene til side".

Emil Nissen Jacobsen, lærer

“Det er en sjov og hurtig måde at lave et break i undervisningen på. Samtidig lærer eleverne at respektere, at andre har ordet, og elever, som ikke plejer at sige så meget i timerne, får lettere ved at udtrykke sig, når de leder øvelsen”, siger Emil Nissen Jacobsen, som primært underviser i dansk og engelsk.

KURSERNE FAVNER BREDT

Lærerne i Esbjerg kan komme på kursus i tre kategorier, som kommunen har valgt ud fra målene i akkrediteringen. Kurserne har et bredt sigte, men for Linda Clausen tenderede kurset i mindfulness i Barcelona til at være fagfagligt. Hun er børnehaveklasseleder for elever med socioemotionelle vanskeligheder på Bakkevejens Skole Fortuna.

“Det er ikke nyt for mig at bruge mindfulness, men jeg fik nye ideer. For eksempel skulle vi lægge mærke til vind, lugt og lyde, da vi mediterede i en park. Det er relevant for mine elever ‘at komme ud af sig selv’, fordi de er så meget i sig selv på grund af deres vanskeligheder”, siger Linda Clausen.

Hun fik meget ud af at sparre med deltagerne fra andre lande og også med de tre kolleger fra skolens specialafdeling, som hun var af sted med.

“Man kan blive fartblind for sin egen habitus, men i Barcelona blev jeg opmærksom på, at jeg kan noget. Det er heller ikke tit, at jeg får mulighed for at være i et intenst forløb med mine kolleger, men her havde vi tid til at lære i fællesskab og til at tale det igennem. Vi har blandt andet talt om at lægge mindfulness og stille dage ind som en rød tråd i vores afdeling”, fortæller hun.

På Nordre Skole Fortuna tænkte Emil Nissen Jacobsen, at det måtte være et engelskfagligt kursus, da han hørte, at han kunne komme til Dublin.

“Det var det så ikke. Vi blev præsenteret for aktiviteter, som kan bruges i alle fag. For eksempel kan jeg bruge en aktivitet med forskellige poster i klassen til analyser og genrer i dansk og engelsk og til instrumentlære i musik. Det er lige så relevant som at lære en bestemt skrivemetode i engelsk. Men jeg vil også gerne på et fagfagligt kursus”.

Emil Nissen Jacobsen forstår godt kommunens pointe med, at grundlæggelsen af elevernes udsyn går gennem lærerne.

“Min kollega og jeg har talt om, at vi skal på udveksling med vores elever i 9. klasse.

I Dublin var jeg sammen med en tjekkisk lærer, som underviser samme aldersgruppe som os. Det kan kun blive godt, hvis vi udveksler med ham, for vi ved, at vi arbejder godt sammen. Det vil være sværere at skabe en lige så god kontakt på et Zoom-møde eller på skrift”.

GODT AT TRÆNE ENGELSK

Pædagogisk leder Ditte Gersdorff Nielsen fra Egebæk-Hviding Skole Vadehav har været på kursus i både inklusion i Prag og jobshadowing hos en skoleleder i Alicante. Begge dele var udbytterigt. Også selv om der ikke var så meget nyt i inklusionskurset.

“Vi lærte blandt andet om giraf- og ulvesprog, men det kender jeg allerede”, fortæller Ditte Gersdorff Nielsen.

Alligevel fik hun noget ud af turen, hvor hun var af sted med to lærere og to lederkolleger.

“Vi får tid til at tale om vores problemstillinger herhjemme, når vi rejser sammen. Det er fedt at få lov til. Det kan jeg også se på lærerne, som er af sted på kursus. De kommer hjem med fornyet energi og får en lille ide til at vokse sig større”.

Mødet med lærere og ledere fra andre kulturer gav Ditte Gersdorff Nielsen nogle overraskelser. For eksempel da de diskuterede, hvordan de får elever til at føle sig værdsatte.

“For rumænerne handlede det om gode karakterer, mens vi prioriterer, at eleverne trives. Jeg fik også trænet mit sprog, og det var godt, for jeg bruger engelsk noget mere i mit arbejde end tidligere. Vi har fået syv tyske elever indskrevet i år, og jeg er ikke ret god til tysk, så jeg taler med forældrene på engelsk”.

Turen til Spanien gav også et indblik i et skolesystem, som adskiller sig fra det danske.

“Det kan godt være, at vi brokker os over, at vi skal dokumentere alting, men de har nærmest en læseplan for hver time. Vi tør give slip, og det skal vi fortsætte med”, siger den pædagogiske leder.

Turen har ført til, at Vadehavsskolen har haft besøg af spanske delegationer to gange. Skolen består af fire undervisningssteder og har også haft franskmænd på besøg. Men det stopper ikke her.

“Vi har gang i et projekt om vadehavsagenter, hvor næste skridt er at få kontakt til tyske og hollandske skoler langs Vadehavet. Så kan eleverne træne sprog og se ligheder og forskelle mellem Danmark, Tyskland og Hol-

FLERE KOMMUNER I ERASMUS+

16 danske kommuner er akkrediteret inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse til Erasmus+, som er EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt. Det betyder, at de kan søge tilskud til at sende medarbejdere på efteruddannelse i Europa, til udlandsophold for elever og til europæiske samarbejdsprojekter.

Ud over Esbjerg er disse kommuner med: Billund, Herning, Lemvig, Lejre, Middelfart, Nyborg, Odense, Skanderborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejle, Vesthimmerland, Aabenraa, Aalborg. Også grønlandske Nuuk er akkrediteret.

"Vi skulle lægge mærke til vind, lugt og lyde, da vi mediterede i en park".

Linda Clausen, børnehaveklasseleder

land. Det udspringer af en lokal ide, men vi kan søge Erasmus-penge til at besøge de andre skoler”, siger Ditte Gersdorff Nielsen.

REDSKABER SPREDES TIL HELE SKOLEN

Som pædagogisk leder er Sanne Rasmussen i fuld gang med at sprede de redskaber ud på Boldesager Skole Cosmos, som hun fik med hjem fra kurset om kompetencer til det 21. århundrede.

“At min ledermakker og jeg var i Barcelona

sammen, har givet os et fælles afsæt i, hvad vi vil arbejde hen imod. Vi skal uddanne elever til job, som ikke nødvendigvis findes endnu, men vi ved, at de skal være gode til at samarbejde, til selv at indhente information og til at være undersøgende. Her er det fint at tale med lærere fra andre lande om, hvordan de griber det an”.

Sanne Rasmussen og de andre kursister var blandt andet på kunstmuseum, hvor de sad på gulvet og analyserede et maleri uden at måtte tale sammen. Derefter skulle de skrive en analyse som samlet gruppe, stadig uden at tale sammen.

“Det er relevant i cooperative learning, hvor

en elev kan sende en tanke, som andre skal skrive videre på. Hele tanken i 21st er, at man ikke er stærk nok alene, men man skal kende sine holdninger for at kunne blive stærkere sammen”, siger den pædagogiske leder.

De to ledere har præsenteret lærerne på Boldesager Skole for greb til, hvordan de kan arbejde med kompetencerne.

“I Barcelona prøvede vi at tale sammen i en dobbeltcirkel, hvor indercirklen kigger udad og ydercirklen indad. Så står man over for hinanden to og to og kan tale om, hvorvidt vores skole er god nok til at skabe rum for in-

novation og kreativitet. Efter halvandet minut rykker alle en plads til højre, så man får en ny makker”, eksemplificerer Sanne Rasmussen.

Undervejs både taler man og får input.

“Nu inddrager vi metoden i klasserne og til vores dialogmøder i personalegruppen. Ikke hver gang, men en gang imellem, for det er en god måde at få folk op at stå og tale med hinanden på. Sidste gang vi gjorde det med medarbejderne, var de ikke til at stoppe, for de ville gerne høre den næste og den næste …”.

Sanne Rasmussen tænker ikke, at hun kunne have lært det samme på et kursus herhjemme.

ESBJERGS TRE MÅL MED ERASMUS+

• Professionel learning communities. Esbjerg Kommune ønsker at styrke de professionelle læringsmiljøer for at sikre, at alle børn og unge lærer bedst og mest muligt for således at skabe Danmarks bedste skolevæsen.

• Strengthening Steam. Esbjerg Kommunes fokus på Steam (science, technology, engineering, art og maths) vil understøtte børn og unges tilegnelse af både humanistiske og naturvidenskabelige kompetencer.

• Cultural encounters.

Esbjerg Kommune ønsker, at alle børn og unge, pædagoger og lærere får mulighed for et kulturmøde, hvor de bruger og styrker deres fremmedsprogskompetencer.

Skolerejser med tryghed

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

Oplev Amsterdam

3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.898

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

Pædagogisk leder Sanne Rasmussen fra Boldesager Skole Cosmos har været på kursus i kompetencer til det 21. århundrede. Herfra bruger hun nu aktiviteten dobbeltcirkel.

“Jeg er stærk fortaler for, at vi sender lærere og pædagoger ud i verden, så de kan få indblik i, hvordan andre griber skole, undervisning, faglighed, børn og trivsel an. I vinter havde vi en lærer i Norge, hvor eleverne kommer i skole på langrendsski. Det kan vi bruge til at tale vores egen hverdag op: Det kan godt være, at vi har små garderober til vores elever, men vi skal trods alt ikke have plads til ski. Et blik ud i udlandet giver en mere nuanceret forståelse af vores egne forhold”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Skoletur til Budapest

Få et skræddersyet tilbud tilpasset jeres ønsker og behov!

Fra kr. 1.950,- pr. person med fly, 5 dage / 4 nætter

Ring på 98 12 70 22

eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

Lærere er ikke på tur, men til faglig udvikling, understreger Esbjerg

Kommune. Alligevel bliver de europæiske kurser indimellem solgt som et personalegode, oplever den lokale lærerforening.

Fagligt relevant eller snarere et personalegode?

Det er en god form for kompetenceudvikling, at lærere kan komme på et udlandsophold, men det giver udfordringer med håndteringen af deres arbejdstid, siger Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening.

Esbjerg Kommune blev sidste år akkrediteret til EU’s skoleudviklingsprogram Erasmus+ og har indtil videre haft 107 lærere af sted på kurser i et europæisk land.

“At komme ud i verden og tale med lærere fra andre kulturer sætter ens eget arbejde i perspektiv. Samtidig bidrager det faglige indhold til inspiration af ens egen undervisning, så der er gode grunde til, at skolerne prioriterer at sende lærere af sted. Men deres resurser er knappe, så indimellem bliver kurserne solgt som et personalegode, hvor de bør ses som en opgave som alt muligt andet”, siger kredsformanden.

I nogle tilfælde skal lærerforeningen ind for at få justeret i afregningen.

“Vi har eksempler på, at lærere efterfølgende har fået udbetalt overtimer, men jeg tror ikke, at vi får alt ind, fordi folk tager imod det som et personalegode. Derfor tænker de ikke på, at det skal indregnes i deres arbejdstid”, siger Maja Gundermann Østergaard.

Erasmus+ dækker fly, kursus, ophold og diæter, men skolerne skal betale lærernes arbejdstid og for vikardækning. Til gengæld får de motiverede medarbejdere hjem, fortæller Lisbeth Kodal, som er international konsulent i Esbjerg Kommune.

“Lærerne siger, at det er en gave at komme en hel uge på kursus et helt andet sted og have tid til fordybelse og refleksion over egen praksis. De skal hverken smøre madpakker eller hente børn fra fodbold. Mange opfatter det som en anerkendelse, men man er ikke på tur. Man er til faglig udvikling, og der følger forpligtelser med”, siger hun.

Lærerne repræsenterer Esbjerg Kommune under kurset, og bagefter skal de dele deres nye viden på deres skole, nævner Lisbeth Kodal.

“De skal også evaluere online og deltage i et opfølgende møde i kommunen med lærere fra andre kurser, så der sker en videndeling på tværs”.

Lærer Emil Nissen Jacobsen fra Nordre Skole Fortuna betragter lidt sit kursus i Dublin som et personalegode.

“Jeg føler mig heldig, for der er uden tvivl mange, som gerne vil af sted. Det giver mig motivation til at give mere af mig selv, når der er blevet investeret i en tur til Irland til

mig. Jeg kunne næsten ikke vente med at prøve de aktiviteter af, som jeg lærte, men jeg var nødt til at dosere dem, så jeg ikke knaldede dem af på en uge”, fortæller han.

Det betyder noget at komme på kursus i Barcelona, medgiver børnehaveleder Linda Clausen fra Bakkevejens Skole Fortuna.

“Det er rart at komme et lækkert sted hen, men jeg efterlader mit arbejde derhjemme, så det skal give mening at tage af sted. Med det rigtige indhold var jeg også taget til Fyn, såfremt der var kommet folk fra andre lande, for mødet med andre kulturer giver noget”, siger hun.

FAGFAGLIGE KURSER EKSISTERER NÆRMEST IKKE

Skolelederne vælger, hvilke medarbejdere de vil sende på et Erasmus-finansieret kursus. Kommunen indsender budgetønsker fra et år ad gangen og fik i sidste skoleår godkendt aktiviteter til 300.672 euro svarende til 2.255.000 kroner.

“Det er ikke nok kun at søge viden i Danmark. I udlandet vil lærere og ledere lære noget, de kan bruge direkte. De vil også se strukturer og undervisning, hvor de vil sige: ‘Det kan vi ikke bruge’. Alligevel kan der være brugbare elementer i det. På den måde får vi bygget en kapacitet af viden og udsyn til andre kulturer og skolesystemer op, og når lærerne kommer hjem, trækker de europakortet ned og viser eleverne, hvor de har været, og hvor de andre lærere på kurset kommer fra”, siger Lisbeth Kodal.

Kurserne i Erasmus+ har brede temaer som inklusion, mindfulness og kompetencer til det 21. århundrede, så spørgsmålet er, om de 107 lærere, der indtil videre har været af sted, nu står bagerst i køen til et kursus i deres fag.

“Det tør jeg ikke sige”, siger kredsformand Maja Gundermann Østergaard. “Men lærerne kommer ikke på ret mange fagfaglige kurser i forvejen. Jeg har lige talt med en kollega, som ville på et gratis todages kursus i sit fag, men skolelederen har ikke råd til at sende ham af sted. Kommunen får tilskud til Erasmus+, så det er det, den kan tilbyde”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening

"Kommunen får tilskud til Erasmus+, så det er det, den kan tilbyde".

Maja Gundermann

Når børn får type 1-diabetes, er det ikke kun en omvæltning af familiens liv. Lærere får typisk også en række opgaver, som nogle oplever, at de hverken har tid eller evner til. Det kan give en masse utryghed i begge lejre. Det vil lærerne gerne undgå på Pelles skole.

13 gram kulhydrater i en flødebolle

ORD Emilie Palm Olesen FOTO Thomas Arnbo

“Se, nu er hans blodsukker på 3,1, det er for lavt. Han er til cirkus nu, så hvis det ikke går den rigtige vej om lidt, så ringer jeg lige derned og minder ham om at spise noget druesukker”.

Maja Bergroth er mor til Pelle på ti år, der har type 1-diabetes. Hun har et smart-ur på hele dagen, som taler sammen med Pelles blodsukkermåler. Det gør, at hun kan hjælpe ham, hvis blodsukkeret bliver for højt eller lavt. Lige nu er hun ikke bekymret, for han plejer at have

styr på det. Hun kiggede kun på uret for at vise Pelles lærere, hvordan uret fungerer.

Lærerteamet er samlet rundt om et bord på Absalonskolen i Holbæk med Maja Bergroth og Camilla Asmussen, der er sygeplejerske på sygehusets diabetesambulatorium. Pelle er begyndt i 5. klasse, og hans nye lærerteam skal derfor sættes ind i blodsukker og insulinpumpe, samt hvilke faresignaler de skal holde øje med. Dansklærer Majken Durhuus kigger nysgerrigt på smart-uret og insulinpumpen, som sy-

geplejersken har taget med som demonstration.

“Denne her måler bipper, hvis blodsukkeret kommer over 13 eller under 4. Hvis blodsukkeret er for lavt, skal han have sukker for ikke at blive dårlig eller gå i insulinchok”, siger Camilla Asmussen, der forsikrer om, at insulinchok sandsynligvis ikke kommer til at ske.

“Hvad skal jeg gøre, hvis han går i insulinchok?” vil Majken Durhuus vide.

“Aflåst sideleje, sørg for, at en voksen er hos ham, og ring så 112 og til mor bagefter. I

Tiårige Pelle med diabetes 1 kan godt lide at spille basket med de andre i frikvarteret. Bevægelse er fuldstændig ufarligt, bare han får kulhydraterne ind også.

den rækkefølge”, lyder det rutineret fra Camilla Asmussen, mens hun tæller de tre nødvendige handlinger med fingrene.

IKKE ALLE ER SELVKØRENDE SOM PELLE

Da Pelle fik konstateret type 1-diabetes som femårig, havde han ofte for lavt blodsukker i skolen og skolefritidsordningen. Flere af hans lærere og pædagoger ville ikke give ham sukkerholdig mad, i den tro at det ville skade ham. Når hans blodsukker var lavt, fik han rugbrød, når han skulle have haft en juicebrik. Og når der blev delt flødeboller ud, blev han vant til, at han var den eneste, der ikke måtte få.

Selv efter at de værste misforståelser blev rettet op, var Pelles mor, Maja Bergroth, vant til at overvåge sin søns blodsukker og ringe ham og lærerne op med instruktioner. Pelles diabetes blev en døgnbeskæftigelse, der krævede meget af hendes tid.

“Jeg har nok været lidt irriterende, men det er jo ubehageligt ikke at vide, om tingene bliver gjort ordentligt. At han får det, han skal have”, siger Maja Bergroth, der efter dagens introduktion til 5.-klasseteamet er helt tryg ved at sende Pelle i skole.

Maja Bergroth er langtfra den eneste forælder, der har oplevet utryghed og unødvendige misforståelser i mødet med skolen. I en ny rapport fra landets fem Steno Diabetes-centre og Dia-

betesforeningen siger hver tredje forælder til et barn med diabetes 1, at de er utrygge ved skolens evne til at håndtere barnets sygdom. Samtidig har 78 procent af skolerne i undersøgelsen ingen retningslinjer til håndtering af kronisk sygdom, og en tredjedel af skolens personale oplever, at de ikke har nok tid til at sætte sig ind i diabetes, og at de ikke ved nok til at støtte eleven ordentligt.

Det kan lærer Majken Durhuus genkende:

“Pelle er meget selvkørende, men hvis ikke han og Maja var så meget inde over, skulle jeg bruge meget energi på det. Nu ved jeg, at hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg ringe til Maja. Men det er jo ikke alle, der kan det”, siger Majken Durhuus.

“I RINGER BARE”

Ud over at vide, hvad man skal gøre, når blodsukkeret bliver for højt eller lavt, skal lærerne i Pelles team også vide noget om at tælle kulhydrater. Pelle skal nemlig taste kulhydrater ind på sin insulinpumpe, hver gang han spiser. Insulinen pumper sig selv ud i blodet, alt efter den mængde kulhydrat han taster.

“Men det behøver I ikke at koncentrere jer så meget om, for han kan selv finde ud af at taste. Det er ikke alle børn, der kan det. Men hvis han får noget at spise i klassen, kage eller frugt eller flødeboller, må I godt hjælpe ham med at udregne, hvad han skal taste ind”, fortæller Maja Bergroth.

Camilla Asmussen viser en app frem, der kan fortælle, hvor mange kulhydrater der er i alle mulige fødevarer. I en flødebolle er der cirka 13 gram kulhydrater. Den app vil Majken Durhuus downloade.

“I skal bare være opmærksomme, hvis han bliver lav, men så vil han ofte spørge efter juice eller kakao selv. Og så skal I huske tasken, når I er på tur”, siger Maja Bergroth og henviser til tasken, der fast ligger i klassen og indeholder juice, druesukker, kakao og noget ekstra diabetesudstyr, hvis Pelles eget svigter.

Lærerne i Pelles team tager den nye opgave med oprejst pande.

“Vi er lærere, men vi er jo også mennesker, så selvfølgelig tager man det ansvar. Ligesom man også hjælper elever, der får angstanfald”, siger Majken Durhuus.

Camilla Asmussen nævner et eksempel fra en anden skole med en pædagog, der ville taste ti gram kulhydrater ind på maskinen, men i stedet fik tastet ti enheder insulin. En mængde, der ville give barnet alvorligt lavt blodsukker, hvis ikke barnet hurtigt fik en masse kulhydrater indenbords.

BØRN OG DIABETES 1

I Danmark var der i 2022 cirka 2.900 børn og unge under 18 år med type 1-diabetes i Danmark. Flere både børn og voksne får konstateret type 1-diabetes, men man ved ikke hvorfor.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, som modsat type 2-diabetes ikke har noget med livsstil at gøre. Bugspytkirtlen ophører med at producere insulin, som kræves, for at kroppen kan optage sukker i blodet. Får man ikke insulin, bliver blodsukkeret for højt og kan føre til en syreforgiftning.

I dag har de fleste børn med type 1-diabetes derfor en insulinpumpe på kroppen, der gennem et indstik på maven eller ballen doserer insulinen, alt efter hvor mange kulhydrater man indtager og taster.

Pelle har altid et blåt svedbånd på armen, og indenunder sidder en blodsukkermåler, som sender data til hans mors smart-ur og telefon.

“Jeg kan nok godt være lidt nervøs for at komme til at begå fejl ligesom pædagogen der. Men jeg tænker, at vi nok skal klare den. Man er jo aldrig helt alene, og hvis man er i tvivl, må man råbe op”, siger dansklærer Stine Jensen Lefolii.

“Du kan jo altid ringe”, siger Maja Bergroth og fortsætter:

“Han kan meget selv. Men det handler også om, at han ikke er helt alene om det. At han kan spørge en lærer, hvis han bliver i tvivl om, hvordan det hænger sammen”.

STOR FORSKEL PÅ HJÆLP FRA

KOMMUNE TIL KOMMUNE

Hos Steno Diabetes-centrene og Diabetesforeningen oplever man, at der generelt er meget stor forskel på kommuners og skolers tilgang til elever med diabetes, og nogle steder kan hjælpen være svær at hente. Det kan Camilla Asmussen fra Holbæk Sygehus genkende.

“Da der ikke findes klar lovgivning på området, så gør kommunerne og skolerne det på vidt forskellige måder”, siger Camilla Asmussen. Hun er flere gange om måneden på skolebesøg som det, hun er på i dag.

“Mange lærere oplever, at det er et overvældende ansvar, og så bliver de berøringsangste. Det kan jeg sådan set godt forstå. Så vi behøver nogle meget klare retningslinjer, der sikrer en procedure. For ellers ender vi med utrygge forældre og utrygge lærere, der aldrig helt er blevet enige om ansvar og fordeling”, siger Camilla Asmussen.

Hun fortæller, at mødet i dag og samarbejdet

om Pelle generelt er et af de gode eksempler. Ikke mindst fordi Pelle kan mange ting selv, og fordi hans mor hjælper meget til. Men andre steder er det helt anderledes.

“Som det er nu, er der stor forskel på, hvor meget hjælp de enkelte børn får, alt efter hvor meget de enkelte familier får søgt og tildelt af støtte fra kommunen. Der kan jeg godt blive bekymret”.

emo@folkeskolen.dk

Lærer Majken Durhuus (til venstre) skal lære mange ting om diabetesmedicinering, men hun er ikke bekymret. Især ikke når mor Maja Bergroth (i midten) og Pelle selv er gode til at lære fra sig.

”Vi behøver nogle meget klare retningslinjer, der sikrer en procedure. For ellers ender vi med utrygge forældre og utrygge lærere, der aldrig helt er blevet enige om ansvar og fordeling”.

Camilla Asmussen, diabetessygeplejerske

Hvis teknikken driller på Pelles normale udstyr, er det godt for lærerne at vide, hvordan man laver et fingerprik og måler blodsukkeret.

Lærerens eller lægens bord?

Ny rapport fra landets Steno Diabetes-centre og Diabetesforeningen viser, at mange skoler har svært ved at støtte elever med diabetes 1. I Danmarks Lærerforening så man helst, at ansvaret ikke landede hos lærerne.

Antallet af børn med type 1-diabetes stiger. Det kan give problemer hos både forældre og lærere, der oplever at stå med nye og svære opgaver.

Det har Diabetesforeningen og Danmarks fem Steno Diabetes-centre afdækket i en ny rapport. Da der samtidig ikke er konkrete love og regler på området, varierer det meget, hvordan skoler og kommuner hjælper barnet, fortæller Dan Grabowski, sociolog i Steno Diabetes Center København og leder af Kids-projektet, som har stået for rapporten

“Fordi der er så relativt få børn, der diagnosticeres med diabetes, har kommunen og skolen ofte ikke et beredskab, når det bliver relevant. Det kan give rigtig mange konflikter, utryghed og misforståelser, som kunne være undgået – både for forældre og skolepersonale”, siger han.

Danmarks Lærerforening (DLF) modtager flere og flere henvendelser fra lærere, der er usikre ved at

håndtere en elevs diabetes. Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget, efterlyser også en klar procedure.

“Lærerne ringer ind og spørger: ‘Hvad hvis eleven har glemt noget hjemmefra, eller hvis jeg er nødt til at forlade klassen på grund af noget akut og uforudset, hvad hvis jeg overser noget eller vurderer forkert i situationen?’ De er bange for, at der går noget galt. Og den bekymring forstår jeg virkelig godt”, siger Thomas Andreasen.

DLF mener derfor, at lærerne, som ofte står alene med 28 elever i en klasse, generelt skal have så lidt ansvar for kroniske sygdomme som muligt. Lærerforeningen håber derfor, at kommunerne vil være med til at finde en ny løsning.

“Vi er nødt til at tænke det forfra og spørge os selv, hvordan vi bedst løser udfordringen på skolerne, så elever, forældre og lærere er trygge. Hvem har den bedste faglighed til at

løse det her? Måske kunne det være med sundhedsfagligt personale på skolen på bestemte tidspunkter”, siger Thomas Andreasen.

LÆREREN ER VIGTIG

I rapporten fra Steno Diabetes-centrene og Diabetesforeningen siger hver tredje forælder til et barn med diabetes 1, at de er utrygge ved skolens evne til at håndtere barnets sygdom. Samtidig har 78 procent af skolerne i undersøgelsen ingen retningslinjer til håndtering af kronisk sygdom, og en tredjedel af skolens personale oplever, at de ikke har nok tid til at sætte sig ind i diabetes, og at de ikke ved nok til at kunne støtte eleven ordentligt. Dan Grabowski forstår godt lærernes skepsis ved at påtage sig opgaven:

“Vi ved, at lærerne allerede har et hav af opgaver, som de nærmest ikke har tid til at løse. Derfor prøver vi også at gøre opmærksom på, at det skal

FOTO Thomas Arnbo ORD Emilie Palm Olesen

være nemmere at få tildelt en støtteperson eller støttetimer fra kommunen. Men vi ved også bare, at lærerne er nødt til at spille en rolle”.

For folkene bag rapporten bør der ideelt set være fast støtte på skolen. På Absalonskolen i Holbæk har et helt lærerteam til en tiårig elev med diabetes 1 op til skolestart været til introduktionsmøde og fået en guide til, hvordan de skal håndtere drengens sygdom.

“Der skal bare være en eller to i et kontaktteam, der ved, hvad det vil sige, hvis blodsukkeret er højt eller lavt. Og som kan hjælpe eleven, især i starten, med at huske at taste kulhydrater ind, eller hvad man skal være opmærksom på, hvis apparatet bipper”, siger Dan Grabowski.

Han peger på, at mange forældre er utrygge over at skulle give barnet videre til personale, som ikke er uddannet til det.

“Det giver en ond cirkel, for så vil forældrene blive mere bekymrede og krævende. Og barnet kommer til at føle sig som en belastning og føle sig anderledes, og så ignorerer man måske kroppens signaler, fordi man ikke vil være den ene, der skal have en juice midt i timen”, siger Dan Grabowski.

STOR FORSKEL PÅ HJÆLP

I dag har de fleste børn med type 1-diabetes en insulinpumpe på kroppen, der doserer

insulinen, ud fra hvor mange kulhydrater man indtager og taster. Alt efter alder og modenhed kan børnene være selvkørende eller have behov for meget hjælp til at tjekke deres blodsukker og finde ud af at taste kulhydrater ind i det lille apparat, når de har spist og drukket.

Uden regler for, hvordan den enkelte elev skal hjælpes, er det op til den enkelte skole og kommune, hvordan man løser det.

“Flere vælger at skifte skole eller kommune, fordi de hører, at der er bedre styr på det og mere hjælp at få et andet sted. Og vi ser gerne, at så snart diagnosen bliver stillet, går der en procedure i gang automatisk, så samarbejdet kommer op at køre mellem kommune, skole, forældre og sygehus. Derfor foreslår vi et fast indledende netværksmøde”.

IKKE LÆRERENS OPGAVE

Thomas Andreasen i Danmarks Lærerforening understreger, at lærerne og skolen som helhed selvfølgelig skal samarbejde og hjælpe eleven til en så normal og glad skolehverdag som muligt. Men for ham giver det ikke mening, at en sundhedsfaglig opgave i så høj grad er endt på lærerens bord.

“Hvis du gik ud på gaden og spurgte: Hvad er en klassisk læreropgave? Så er medicinering og kulhydrattælling nok ikke et af de svar, du får. Lærerens faglighed handler om at undervise. Denne her opgave er en sundhedsfaglig opgave”.

“Og det er selvfølgelig også et resursespørgsmål hos kommunerne. Lige nu er der ikke engang økonomi til bare at sørge for god undervisning, så jeg kan godt være bekymret”, siger Thomas Andreasen.

Kristian Heunicke, direktør i KL, siger i et skriftligt mailsvar, at lokale løsninger “frem for bureaukratiske retningslinjer” er vejen frem – for eksempel gennem dialog med familien, en praksiskonsulent eller kommunens sundhedsafdeling.

“Hvis nogle lærere i den sammenhæng føler sig utrygge, vil jeg anbefale dem at tale med deres ledere. Det kommunale system har mange kompetencer, som kan guide lærerne hen til nogle sundhedskyndige, der kan hjælpe dem og klæde dem på”, skriver Kristian Heunicke.

emo@folkeskolen.dk

RAPPORTENS FORSLAG

Kids-projektet er et samarbejde mellem Danmarks fem Steno

Diabetes-centre og

Diabetesforeningen for at løse problemer, der kan opstå, når et barn med type 1-diabetes går i skole, børnehave eller daginstitution –eller skifter imellem institutionerne.

Steno Diabetes-centrene er etableret som et offentligt-privat samarbejde. Centrene er ejet og drevet af regionerne. Novo Nordisk Fonden har bevilget 7,4 millioner kroner til de danske regioner til etablering af centrene. Kids er finansieret af de fem centre uden ekstern finansiering.

Kids-samarbejdet har udmøntet sig i en rapport, der blandt andet bygger på spørgeundersøgelser blandt forældre, lærere, skoleledere og kommuner. Rapporten kommer med en række løsningsforslag. Nogle af dem er:

• Opstartsmøde/netværksmøde ved diagnose, hvor diabetesambulatoriet, forældre, skole og kommune er repræsenteret. Udarbejdelse af en handleplan.

• En fast kontaktperson fra kommunen for børn/unge med kroniske sygdomme, som kan hjælpe familier med at navigere i det kommunale system.

Kontaktpersonen understøtter opstart af samarbejde mellem familie og dagtilbud/skole –herunder deltager i netværksmøde i forbindelse med debut.

• Et fast kontaktteam på skolen med ansvar for den daglige diabeteshåndtering, hvoraf en person i teamet skal være hovedansvarlig.

• Fælles undervisning af forældre, personale og ledelse i dagtilbuddet/skolen.

To pakker druesukker og et kit med blodsukkermåler er en fast del af udstyrstasken hos denne elev med diabetes 1.

Læselyst skal også være for de ordblinde

Bogens styrke er dens helt konkrete praksisanvisende tilgang til at skabe og understøtte læselyst for ordblinde elever, der kæmper med at læse. Det er et perspektiv, som er lidt overset i vores fokus på læseteknologi, så tak for at tage det op.

Ordblindes læselyst – en praksisguide til at understøtte læseglæde i grundskolen

ORDBLINDHED

Forfatter: Stine Kejser Prip

300 kroner

82 sider

Dansk Psykologisk Forlag

og engagement, så er en tidlig, systematisk og målrettet undervisning på baggrund af en lydret tilgang til læsning central. Bogens hensigt er at anvise, hvordan ordblinde elever kan fastholde og udvikle deres læsning, fordi læreren understøtter elevernes motivation og lyst.

“Ordblindes læselyst” er, lidt hurtigt sagt, en lille bog om et stort spørgsmål, nemlig hvordan vi kan understøtte ordblindes læselyst i grundskolen.

Gennem de senere år har ordblindhed haft meget stor opmærksomhed både i skole og i samfundet, hvilket har ført til udvikling af mange forskellige typer af læse-skrive-teknologier (LST), som fylder meget i skolernes indsatser på ordblindeområdet. Den store opmærksomhed på LST kan have

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH bevirket, at koblingen mellem ordblinde og deres lyst til at læse analogt ikke i samme grad er blevet prioriteret. Bogens hensigt er derfor at komme denne kobling nærmere og give mulige svar på, hvordan elever kan blive så gode analoge læsere som muligt. Det kræver øvelser, træning og motivation for at læse. Eleverne kan gennem lærerens undervisning og guidning blive bedre og gladere læsere, er bogens påstand og pointe.

For at nå målet om, at ordblinde elever kan læse analogt med glæde

Bogen beskriver en metode, som læreren kan benytte. Metoden tager sit udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien, der understøtter elevernes autonomi, kompetence og samhørighed for at understøtte læselyst. Læreren skal bruge elevernes lyst og motivation som drivende kræfter for at opnå målet om udvikling og understøttelse af læselyst. Den første del af bogen indfører læseren i selvbestemmelsesteorien, som er det teoretiske grundlag for metoden, og i, hvordan samhørighed, kompetence og autonomi kan understøttes i praksis. Den anden del i bogen er en trin for trin-guide, der understøtter læselyst. Læseren får en praksisnær beskrivelse af hvert element i metoden, som gør det muligt at afprøve metoden i praksis. Den tredje del i bogen er konkret en værktøjskasse med oplæg og andet materiale, som kan anvendes direkte til undervisning eller til møder.

Innovative ideer til samfundsfag

Spar på din forberedelsestid, få redskaber til arbejdet med helt aktuelt fagstof, og styrk elevernes lærelyst. Opslagsbogen “Øvelser til samfundsfag” med undertitlen “80 opskrifter til en varieret undervisning” forærer dig 80 bud på didaktiske ideer til direkte brug i forberedelsen af en inspirerende, alternativ og kreativ undervisning.

Bogen indledes med en række korte råd om at sende klassen på ekskursion ud i virkeligheden på for eksempel plejehjem, rådhus eller en humanitær institution og værdifulde forslag til tidsbesparende tricks. De ni overordnede kapitler i bogen behandler hver deres generel-

le øvelser med udgangspunkt i overordnede funktioner som notatteknik, faglig læsning, diskussion og debat, lege og konkurrencer, faglig skrivning, kreativitet, informationssøgning og projektarbejder.

Øvelserne tager altså ikke afsæt i et konkret, fagligt kernestof, og de kan derfor anvendes fleksibelt. Så skal du som underviser selv beslutte det faglige, aktuelle indhold, som øvelserne skal lægges ned over. For eksempel kunne man hver fjortende dag vælge at anvende øvelsen “Verdens vigtigste nyhed” på en række medier og analysere, hvordan det enkelte medie udvælger sit nyhedsstof og behandler en aktuel verdensnyhed – og herudfra så vurdere, hvordan medier bliver brugt til at påvirke den politiske dagsorden. Eller som i øvelsen “Fotosafari” kunne du vælge at sende eleverne ud med kameraet for at registrere forskellige boligområder og efterfølgende, ud fra social differentiering, lade dem beskrive social ulighed i forhold til boligforhold.

Ideelt set bør alle i en travl hverdag have denne opskriftsbog ved hånden, og som minimum bør bogen være tilgængelig i flere eksemplarer på din skole.

FÅ GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE OMKRING VERDENSMÅL NR-6

LoveSpring er på “jagt” efter folkeskoler i Danmark der vil lave et samarbejde omkring Skolernes Motionsdag eller lave et vandløb en anden dag.

Når skolen alligevel har “Skolernes Motionsdag”, fredag d.13. oktober, er det muligt at afvikle det i samarbejde med NGO organisationen Lovespring og samtidig gøre en STOR FORSKEL I VERDEN ved at samle penge ind til jeres eget rent vand projekt i et udviklingsland.

Et løb hvor eleverne på en sjov, lærerig og aktiv måde kan være med til at gøre en kæmpe stor forskel for rigtig mange udsatte mennesker.

Se mere på www.lovespring.dk

Øvelser til samfundsfag – 80 opskrifter til en varieret undervisning

SAMFUNDSFAG

Forfatter: Elisa Stubgaard Franck

250 kroner

176 sider

Forlag: Columbus

Følg os på Instagram

ANMELDT AF KAARE ØSTER BOG

Klassiker, som stadig holder

“Dansk Sang 500” er den nyeste udgave af den klassiske skolesangbog “Dansk Sang”. Bogen udkom første gang i 1988 med 400 sange, og gennem årene er bogen blevet tykkere og tykkere, så i den nyeste udgave er der 500 sange at vælge imellem.

Det, der alle dage har været det gode ved “Dansk Sang”, er, at udvalget af sange er så bredt og mangfoldigt. Vi kan stadig synge “Katinka, Katinka” og “Mads Dos”, men vi kan variere det med nyklassikere som “Kære Linedanser” og “I en kostald under en stjerne”.

Naturfag for begyndere

Sidstnævnte er et godt eksempel på en sang, der har haft et langt liv ude på skolerne, og som nu har fundet vej til “Dansk Sang”.

I virkeligheden er det ret ligetil med “Dansk Sang 500”. Den hører hjemme i ethvert musiklokale.

Der er sange til store og små, til unge og gamle, til den lærer, der synes, det er vigtigt, at eleverne også kender ældre sange, foruden alt det nye, de allerede kender. Der er kultur, tradition og historie i mange af sangene, og det brede udvalg gør, at alle kan være med.

Nodeudgaven, der også har becifringer, er med en stor spiralryg og med et praktisk omslag af plastic. Så den er glimrende egnet til at komme ned i tasken og med på lejrskole, ud til bålet og ned til stranden. Bogen skal bruges, og det kan den nemt. Det er bare at begynde at synge. Måske finder vi alle en sang eller syv, vi ikke kendte i forvejen, og som vi kan føje til listen over vores yndlingssange.

Når hylden i musiklokalet skal opdateres, så er “Dansk sang 500” et oplagt og sikkert valg. Den rummer det, man har brug for i hverdagen. Og den kan bruges i mange år.

Dansk Sang 500

MUSIK

Redaktion: Søren Bechmann, Anders Medum Groth, Lars Thor Larsen, Jakob Faurholt, Niels Leonhard

Rebsdorf og Ebbe Kaad Jakobsen

Nodebog med spiralryg 500 kroner

528 sider

Tekstbog 150 kroner

320 sider

Forlag: Dansk Sang

“Max og Meta” er en ny bogserie af naturfaglige billedbøger/tegneserier målrettet indskolingen. Serien behandler naturvidenskabelige fænomener i øjenhøjde og tager udgangspunkt i elevernes undren. Bogserien består af bøgerne “Tyngdekraften”, “Månen”, “Farver”, “Tid” og “Atomer”. Flere er på vej. Alle bøger omhandler naturvidenskabelige fænomener, som vil indgå i enhver natur/teknologi-undervisning i indskolingen.

I bøgerne har Meta masser af spørgsmål til vores verden, som Max guider Meta igennem og hjælper med at forstå. Altid med enkle naturvidenskabelige forklaringer, der på enkel vis illustreres. Max og Meta lader sig ikke indskrænke af de voksnes begrænsede fantasi, men kan gøre magiske ting med et enkelt fingerknips som at bringe vores to superhelte til nye steder eller til en helt ny tid. De kommer til Månen og oplever levevilkårene der, til forelæsning med Niels Bohr for at høre om atommodeller og gennemfører eksperimenter og undersøgelser om, hvad der ville ske, hvis tyngdekraften forsvandt.

Bag i “Max og Meta”-bøgerne er der opslag til de voksne, hvor det faglige indhold uddybes, og på seriens hjemmeside er der supplerende opgaver til udprint.

“Max og Meta” er naturfag i øjenhøjde og egner sig både som højtlæsning i hele indskolingen og som individuel eller makkerlæsning fra 2. klasse.

Brug bøgerne til at skabe læselyst, når der er fokus på faglig læsning, og når eleverne skal have en god historie med naturfagligt indhold.

Max og Meta

NATURFAG

Forfatter: Troels Gollander

Illustrator: Lars-Ole Nejstgaard

130 kroner per bog

26 sider per bog

Serie: Max og Meta

Forlaget Meta

ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

ANMELDT AF ANNE SKOVMARK

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage.

Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Korte meddelelser

Erfaren fagforeningsmand fylder 60

Per Lundsgaard Breckling fortæller selv, at han stort set gennem hele sit lærerliv har været tillidsvalgt. Han har været både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant gennem sine 32 år som lærer, og så har han i næsten 15 år været formand for Fredericia Lærerforening. Snart kan han også afslutte sin første fireårige periode som hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. I alle fagforeningsposterne har medlemmernes interesser altid været hans største motivation i arbejdet.

I hovedstyrelsen har Per Lundsgaard Breckling siddet med i arbejdsmiljø- og organisationsudvalget – og det er nok ikke helt tilfældigt, at han er endt netop der. Hjemme på kredskontoret i Fredericia fortæller kollegaer, at Per Lundsgaard Breckling trives i arbejdet med de tekniske overenskomstdetaljer og forhandlingerne om lønvilkår på medlemmernes vegne. Selv har han tidligere udtalt, at han betragter fælles løn- og arbejdstidsaftaler som en del af Danmarks Lærerforenings dna.

Per Lundsgaard Breckling beskrives som en, man lægger mærke til, når han træder ind i et rum. Det skyldes til dels hans højde, men også at han gerne taler mangt og meget om det, som optager ham. Kollegaer kalder ham også for en behagelig samtalepartner, et ordentligt menneske og en kærlig drillepind. Den 8. september fylder han 60 år.

csc@folkeskolen.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

FYN & ØER

Kvik-nr. LJA-536

Svendborg Kommune, 5881 Skårup Fyn

Skårup Skole – en skole i udvikling søger relationsstærk, visionær og empatisk skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 17. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-528

Rønde Højskole og Efterskole, 8410 Rønde

Højskoleforstander/skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 12. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-527

Redaktionen har budt en ny studentermedhjælper velkommen. Selma Hejbøl Grundahl læser journalistik på tredje semester på Syddansk Universitet, hvor hun prøver kræfter med lyd-, video- og skriftlig produktion. Hos Folkeskolen vil Selma Hejbøl Grundahl hjælpe med at få artikler fra bladet på folkeskolen.dk og på Instagram, ligesom hun vil assistere lærerprofession.dk i kåringen af årets bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen.

Selma Hejbøl Grundahl har tidligere arbejdet for branchemediet Dagens Medicin og dagbladet Information. Og så har hun også haft et sabbatår som lærervikar i en folkeskole.

”Jobbet lærte mig at lære fra mig, udvise ekstra tålmodighed og at samarbejde. Kompetencer, jeg bruger hver dag med medstuderende og kollegaer”, fortæller hun.

msc@folkeskolen.dk

Jeksendalskolen, 8362 Hørning

Skoleleder til Jeksendalskolen, Skanderborg

Kommune

• Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-469

Kongeådalens Efterskole, 6660 Lintrup

Forstander søges til Kongeådalens Efterskole

• Ansøgningsfristen er den 8. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-552

Halsnæs Lilleskole, 3390 Hundested

Skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 21. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-553

Egedal Kommune, 2765 Smørum

Pædagogisk daglig leder til Balsmoseskolen, Distriktsskole Smørum

• Ansøgningsfristen er den 21. sep. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. LJA-532

Johannesskolen på Frederiksberg, 2000 Frederiksberg

Viceskoleleder til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 14. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-506

Den Frie Fakkel, 2300 København S Viceskoleleder, Friskolen Den Frie Fakkel

• Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-549

Københavns Kommune, 2500 København Lærere til folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium

• Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-538

Ægirskolen, 2200 Kbh. N Pædagogisk stærk lærer eller pædagog med skoleerfaring til Ægirskolens dagbehandling

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-542

Holmeagerskolen, 2670 Greve Co-teachere til mellemtrin/udskoling (delvist genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-546

Johannesskolen på Frederiksberg, 2000 Frederiksberg

Pædagog til SFO

• Ansøgningsfristen er den 18. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-534

Københavns Kommune, 2300 København Lærere til indskolingen på Skolen i Nordøstamager

• Ansøgningsfristen er den 17. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-493

Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk

Faglig koordinator for logopædteamet

• Ansøgningsfristen er den 26. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-547

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg Skal du være Søndermarkskolens nye fysik/ kemi- og evt. biologilærer?

• Ansøgningsfristen er den 22. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-551

Gentofte Kommune, 2820 Gentofte Har du fodbold i fødderne og undervisning i hjertet?

• Ansøgningsfristen er den 13. sep. 2023

Kvik-nr. LJA-539

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg Souschef på Tre Falke Skolen – Frederiksberg Kommunes overbygningsskole

• Ansøgningsfristen er den 21. sep. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Følg med og deltag i debatten på

INFO TIL ANNONCØRER

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER

Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

STILLINGER PRINT OG ONLINE

FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK

Kontakt stillinger@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE

ANNONCER

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

NYHEDSBREVE

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Rubrikannoncer

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben

mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

Nej tak til senere mødetider – Tesfaye frygter udhvilede unge

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) er ikke tilhænger af, at landets ældste klasser får ændret deres mødetid om morgenen, så de først behøver at dukke op en halv til en hel time senere. Og det til trods for at forskningen på området er meget tydelig, og de gavnlige effekter for elevernes trivsel og søvnmønstre er veldokumenterede.

“Det er alt for farligt”, mener ministeren. “Overvej lige, hvad sådan en flok teenagere kan finde på, hvis de pludselig er friske og veludhvilede. Her tænker jeg ikke bare spørgsmål og kritik og mærkelige ideer, jeg tænker simpelthen regulært oprør! Nej, der er vi nødt til som regering at tage ansvar og sørge for at bevare denne gruppe af samfundsborgere i den kendte zombieagtige tilstand, som de hidtil har befundet sig i”.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Upålidelig rapport slår alarm om forhold i folkeskolen

Nu kræver punktet Eventuelt oprejsning

Ifølge en ny rapport er der store problemer i den danske folkeskole. Selv om rapporten baserer sig på systematisk fejlbehæftede data fra de nationale test, og den dermed ifølge eksperter er ”i bedste fald ligegyldig og i værste fald misvisende”, så råber forskerne vagt i gevær: ”Vi er nødt til at ændre en hel masse i folkeskolen”, lyder anbefalingen i rapporten.

”Selv om vores data er forbundet med stor usikkerhed, så kan man altså stadig godt stole på vores resultater. Det smarte er nemlig, at dataene fra vores kontrolgruppe også er upålidelige og behæftet med fejl, og på den måde går det hele alligevel op, og vi kan uden problemer konkludere, stort set hvad der passer os”.

Illustration:

Ditte Lander Ahlgren

DLF ejer Lån & Spar

Gæt, hvor du får mest bank som studerende?

Netop. Som medlem af DLF ejer du også en bid af os. Derfor giver vi dig 5% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse.

Se alle dine fordele på studiekonto.dk – Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1930.

Se alle

dine fordele på studiekonto.dk

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. juni 2023. Ring 3378 1930 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.

Vælg en Studiekonto hos

Lån & Spar og få det hele med:

5% i rente på de første 20.000 kr.

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode

StudieOpsparing med 1% i rente

Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler

Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med MitID

– så er du klar til at søge.

på din studiekonto

Skolerejser til fascinerende Østeuropa

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring

Prag 6 dage/3 nætter fra kr. 1.678,-

Transport med bus t/r inkl. bagage

3 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Budapest 5 dage/4 nætter fra kr. 1.928,-

Transport med fly t/r inkl. bagage

4 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

Ring til os på: 65 65 65 63

1.

3. 2. Adventure Day Halvdags sightseeing med opgaver Besøg i Theresienstadt

1. 3. 2. Rundvisning i parlamentet Aftentur på Donau Besøg på Hungarian State Television

Se alle vores destinationer: