Folkeskolen nr. 15, 2023

sine elever for bøgernes undergrundsbevægelse.

Aktivistisk læsning: Dansklærer introducerer

SIDE 12

SIDE 28

For mange lærere arbejder i støj

TÆNK IKKE PÅ OS

- VI HAR ALLEREDE TÆNKT PÅ DET HELE

Læreplaner, temauger, skole-hjem-samtaler, forberedelsestid og faglige møder… Tænk, hvis du også skulle tænke på kopierne. Det behøver du heldigvis ikke. Skolens kopiaftale dækker dig godt ind, så du kan fokusere på alt det, der tæller i hverdagen.

Støj stresser

Støj er et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Og det er et problem, der vokser på de danske folkeskoler. Mange lærere arbejder i et lydniveau, som er langt over det anbefalede. Ni ud af ti klasser har et lydtryk på 60 decibel, viser en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet. Det anbefalede maksimum i et klasselokale er 50 decibel. I gennemsnit er lydniveauet i undervisningen helt oppe på 70 decibel.

Støj gør mennesker syge. Det ved vi fra generel forskning i støjproblemer, som viser en direkte sammenhæng med alt fra hovedpine og søvnforstyrrelser til forhøjet blodtryk, stress, angst og visse kræftsygdomme.

Der er ikke forsket i, om det gælder støj fra børnestemmer. Men når man kigger på de to skoler, vi besøger i dette nummer af Folkeskolen, så bliver det tydeligt, hvad støj betyder.

I 2015 blev Skolen i Sydhavnen kåret til Årets Skolebyggeri. Skolen er anerkendt for sin arkitektur, men lærere og pædagoger fortæller, at der er ét alvorligt problem: støj. Centralt i skolen er en stor og højloftet aula, hvor de cirka 200 elever spiser frokost hver dag.

Den didaktiske tanke er god. Pædagoger og lærere spiser sammen med eleverne, og det giver mulighed for at tale om maden. Men reelt er støjniveauet så højt, at der ikke er tid til meget andet end at arbejde for at begrænse det. Da Folkeskolen målte støjniveauet i frokostpausen, svarede det nogenlunde til en højlydt støvsuger eller en stærkt trafikeret vej.

Omvendt er det på Vrå Skole, hvor akustikken er tænkt ind i alt fra bygninger til møbler. Lyddæmpende lofter, møbler og skillevægge er gennemgående på skolen – og lærerne fortæller, at det virker.

Larm er et vilkår, når man arbejder med børn. Ingen forestiller sig, at børn kan være musestille. Men der er nødt til at være rammer og regler, som beskytter de ansatte. Præcis som på alle andre arbejdspladser er arbejdsmiljøet arbejdsgivers ansvar.

Enten skal skolen bygges, så man tager højde for støjproblemer. Eller også skal der være resurser til at løse dem, når de opstår. Men den vigtigste lære fra Skolen i Sydhavnen må være: Lyt, før du bygger nyt. Lærernes erfaringer er dyrebare, hvis man skal begrænse støj.

Lyt til lærerne, før du bygger nyt.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør

Kom indenfor på to nye danske skoler. Én, hvor støjniveauet stresser, og én, hvor akustik er tænkt ind overalt – for eksempel i sofaerne.

SIDE

STØJRAMT PRESTIGESKOLE

6 FOLKESKOLEN.DK

DANSK

DLF-KONGRES

SIDE 12

Elisabeth Eilschou Holm og hendes 4. klasse indtog København med bøger – #læsdigfri

40 FRA FAGENE

42 ANMELDELSER

46 SPOT

47 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

SIDE 22

En ny næstformand blev valgt, da Lærerforeningen holdt kongres i september.

Digitaliserings __ dage

D.8. og 9. november afholder Styrelsen for It og Læring Digitaliseringsdage 2023.

Gratis konference om digitalisering

Den 8. og 9. november inviterer Styrelsen for It og Læring endnu engang indenfor til to dage, hvor samtalen, med et kritisk blik, kredser om, hvornår og hvordan it, data og digitalisering kan bidrage til at løfte børn, unge og voksnes læring og trivsel.

På konferencen, der henvender sig til alle lærere, vejledere, skolepædagoger og pædagogisk personale, samt ledere og forvaltningskonsulenter, er der bl.a. mulighed for at diskutere og blive klogere på emner som: Børn- og unges trivsel i en digital tidsalder, samt hvad kunstig intelligens er, og hvad betyder den for min undervisning? Påvirker skærmbrug egentlig børns læring? Og hvordan kan digitalisering understøtte arbejdet med ordblindhed og andre læsevanskeligheder?

» Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for digitalisering på vores skole. «

Har man ikke mulighed for at deltage, gemmes alle oplæg i mediebiblioteket, som kan tilgås gratis, hvis man er tilmeldt Digitaliseringsdage 2023.

Sådan deltager Ellemarkskolen i Digitaliseringsdage På Ellemarkskolen i Køge Kommune er skolens PLC i samarbejde med ledelsen i fuld gang med at planlægge skolens deltagelse i Digidage. PLC vejleder Rikke Weirup Jensen fortæller: ”Det er vigtigt for os (skolens PLC og ledelse red.), at vi får et fælles sprog. Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for digitalisering på vores skole. Vi synes, at Digidage er en super god måde at få faglige inputs på. Vi benytter os af muligheden med mediebiblioteket, så alle vores fagteams får set et eller flere oplæg, selvom de ikke lige har mulighed for at deltage på dagene.”

Rikke Weirup Jensen

Konferencen er virtuel og GRATIS, og byder på 40 spændende oplæg fordelt over to dage fra kl. 12.0017.00.

Rikke Weirup Jensen er i øjeblikket i gang med at gennemse årets program og inddele de 40 oplæg i kategorier svarende til Ellemarkskolens forskellige fagteams. Fagteamsene skal så efterfølgende blive enige om et eller flere af de anbefalede oplæg, som de vil se på et fagteammøde i efteråret.

Ny tid – nye nuancer på fællesskaber og fællesskabende didaktik

Kunstig intelligens afkodet

Gratis

Dataunderstøttet skoleudvikling i Københavns Kommune

Fra ildsjæle til den samlede personalegruppe

Børn og unges digitale liv – fællesskaber, krænkelser og fastholdelse

På Digidage kan du bl.a. opleve disse oplæg: TILMELDING

Keynote: Creative and playful learning: Is this the future of the elementary school?

Digitale og analoge

læremidler: Findes den gode undervisning et sted i midten?

Dd

Forsøg med nye prøveformer

Skærmskræk og læsekompetencer

3 VIGTIGE

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) og uddannelsesminister Christina Egelund (Moderaterne) skal i samråd om de planlagte besparelser på centrene for undervisningsmidler (CFU). Regeringen foreslår at tage 41 millioner kroner fra CFU, hvor skoler og lærere kan låne klassesæt af blandt andet bøger og fysiske MATERIALER til brug i undervisningen. Finanslovsforslaget rummer også besparelser på den forberedende grunduddannelse FGU. Er den manglende prioritering af området et udtryk for regeringens ambitioner på skoleog uddannelsesområdet? Det spørger SF-ordførerne Jacob Mark og Astrid Carøe om, når de har kaldt ministrene i samråd torsdag den 12. oktober.

Andre af regeringens ministre valgte sidste år at indføre en instruks om, at der højst måtte være 19 grader i offentlige bygninger, herunder skoler. Men flertalsregeringen OPHÆVER nu den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser, også skoler, igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. Fyringssæsonen står for døren, og derfor opfordrer regeringen dog til igen at huske de gode energisparevaner fra sidste år. Men regeringen betegner nu energikrisen som strukturel i stedet for akut, som den var i 2022.

En anden krise anses i dén grad for at være akut, nemlig kommunernes økonomikrise og de BESPARELSER, der ruller ud over skolernes 2024-budgetter. I en ny undersøgelse siger de lokale lærerkredse i 70 procent af kommunerne, at der er udsigt til besparelser på skoleområdet næste år i de budgetter, som kommunalpolitikerne forhandler i disse dage. Færre kolleger og tolærertimer, besparelser på indkøb af analoge læremidler og besparelser på indsatser for elever med særlige behov er blandt de konkrete forringelser, lærerkredsene allerede har mærket de seneste fem år.

Sabine vender besparelse til investering

Mest læste:

Da Lone delte denne ide til forældremøder, blev hun blæst bagover af henvendelser

Mest debatterede:

DLF mister medlemmer:

”Vi skal sætte ind nu”

Hvor budgetplanerne i Vejen Kommune sidste år lød på tocifrede millionbesparelser de kommende år, bliver der nu lagt op til at investere syv millioner i folkeskolen. Det er blandt andre den lokale lærerformand Sabine Lolk Vibild, der er lykkedes med at påvirke politikerne med demonstrationer og politiske kaffeaftaler.

Hver 10. elev bestod ikke

I sommer var der i gennemsnit to elever per klasse, der ikke bestod dansk eller matematik ved afgangseksamen, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er altså hver tiende elev, som fik dumpekarakter i enten det ene eller det andet fag eller begge.

LÆRERLIV

Lærer med på prisvindende elevhold

“J’aîme le francais, parce que c’est une belle langue. J’adore le croissant et macarons. Le tour Eiffel est tres, tres grand”.

Sådan synger Katrine, Amalie og Nanna i en video, de har produceret i deres fransktimer på Langhøjskolen i Hvidovre.

Maria Vang Nøhr

Fransklærer på

Langhøjskolen

Katrine, Amalie og Nanna

Tirsdag var de inviteret ind i EuropaHuset i indre København. For det var deres video, der havde vundet en konkurrence udskrevet af Europarådet i anledning af den europæiske sprogdag, hvor elever kunne sende videoer ind, der fortalte om, hvorfor de elsker sprog.

Fransklærer på Langhøjskolen Maria Vang Nøhr så opslaget om konkurrencen i et facebookopslag og tænkte straks, at det var noget for hendes hold.

"Selvfølgelig lærer de også nogle chunks, men det vigtigste for mig i det her har faktisk været, at de oplever, at de selv er medskabende, og at de har kunnet trække deres egne talenter ind og forme noget på fransk, som bar præg af det, de selv synes er spændende. Det tror jeg er meget vigtigt for deres oplevelse af sproget”, forklarer hun.

Lærerne i Aalborg Kommune frygtede, at der ville blive nedlagt helt op til 101 lærerstillinger som følge af besparelser. Derfor troppede mange lærere op på rådhuset for at høre den politiske førstebehandling af budgettet. Men besparelserne på 84 millioner endte med at blive reduceret til 53 millioner, og derfor er det nu "kun" omkring 30 stillinger, der nedlægges i kommunen.

Foto: Aalborg Lærerforening

Foto: Aalborg Lærerforening

Lærerstuderende: Lego har gjort leg til et buzzword på vores uddannelse

Det store Playful Learning-projekt har ændret måden, vi tænker undervisning på på læreruddannelsen, lyder det fra de lærerstuderendes organisation, der ser med stor bekymring på donationer fra "givere med en dagsorden" .

Lokaler, der er indrettet til legende læring, ambassadørkorps, der er med til at forankre den nye didaktik på læreruddannelser og i skoler, samt millioner til adskillige forskningsprojekter i leg.

Lego Fonden har de seneste fem år investeret 340 millioner kroner i at få Playful Learning ud at leve i den danske skoleverden. Det giver bekymring hos de lærerstuderende, som i høj grad er i daglig kontakt med de "legende" idéer. Det fortæller forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anneline Larsen.

”Jeg er meget bekymret, og jeg mener, at det er noget, som politikerne også bliver nødt til at tage alvorligt. Vi har set en meget markant udvikling mod, at fonde tidligere understøttede politiske initiativer, til at de nu mere sætter en retning for noget”, siger hun.

Anneline Larsen ser med bekymring på udviklingen, blandt andet fordi hun mener, at Lego Fonden har en dagsorden med sine investeringer, nemlig at fremme læring gennem leg.

På den måde kommer fondene til at være med til at sætte retning for skolens udvikling og for kommende læreres prioriteringer samt deres tilgang til pædagogik og didaktik, mener hun:

”Jeg anerkender, at det kan give mening som fond eller erhvervsdrivende virksomhed at bidrage. Men det er et problem, hvis initiativerne ikke er noget, der spirer fra dem, der har ansvaret for uddannelsen, og dem, der har fagligheden med sig”, siger hun.

Anneline Larsen understreger, at det ikke er nok, at der er blevet lovet armslængdeprincip mellem Lego Fonden og professionshøjskolerne.

”Ét er, at der kan være et armslængdeprincip, men det er jo ikke uddannelsen selv, der tog initiativet, og det er jo en tilgang, som kommer fra nogen med interesse i at gavne deres egen dagsorden”, siger Anneline Larsen.

csc@folkeskolen.dk, bje@folkeskolen.dk

De lærere og undervisere, Folkeskolen har talt med, der er en del af Playful Learning-programmet, udtrykker alle stor begejstring for den viden og de forløb, som pengene fra Lego Fonden muliggør. Men både lærere og lærerstuderende samt forskere er bekymrede for, at fonde i stigende grad bedriver skole- og uddannelsespolitik ad bagdøren.

Det afviser Charlotte Høy Worm, der er formand for den nationale styregruppe for den nye læreruddannelse og styregruppemedlem i Playful Learning-programmet.

”Der har hele tiden været armslængde mellem Lego Fonden og styregruppens beslutninger om forskningsprojekternes genstandsfelter og så indholdet i indsatserne på uddannelserne og i samarbejdet med praksis”.

”Så nej, Lego Fonden har ikke haft intention om eller mulighed for at bedrive skolepolitik ad en bagdør”, siger Charlotte Høy Worm.

Også Lego Fonden selv afviser, at der er planer om en ”bagdørsreform”.

I en skriftlig kommentar fra administrerende direktør Sidsel Marie Kristensen lyder det:

"Vi har intet ønske om at pådutte vores samarbejdspartnere noget, som de ikke selv kan se et gavnligt potentiale i", siger hun.

"Vi ved, at læring gennem leg er et stærkt redskab, som styrker børns trivsel, udvikling og livslange læring. Af samme årsag byder vi altid dialog på alle planer velkommen og deler ud af den viden og erfaring, som vi har opbygget – til både partnere, politikere og familier med videre" .

csc@folkeskolen.dk, bje@folkeskolen.dk

Anneline Larsen, forperson i Lærerstuderendes Landskreds, er ligesom Danmarks Lærerforening modstander af, at fondene får for stor indflydelse på skolen. Foto: Jesper Knudsen

Læreruddannelse og Lego afviser plan om "bagdørsreform"

den " gamle " folkeskole skal have comeback.

Henning Jørgensen, lærer på Kobberbakkeskolen, Næstved, i et debatindlæg om, at

økonomi, som er presset af blandt andet udgifter til specialundervisning.

Børneog undervisningsminister

Mattias Tesfaye i et interview om folkeskolens

dydsbegreb og synes, at alle skoleledere bør gøre det samme.

Den newzealandske skoleforsker Viviane Robinson har kastet sin kærlighed på Aristoteles'

“Derfor er skolen blevet en “hokuspokus”-skole, der tror, den skal trylle med alt”.

Diplomuddannelse med 100% fokus på skoleledelse

Ledere på skoleområdet har i disse år en helt særlig opgave, som består i at løfte elevernes læring og trivsel samtidig med, at en lang række forandringer skal realiseres.

Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet en særlig diplomuddannelse, som er 100% målrettet ledere på skoleområdet.

Læs mere på phabsalon.dk/skoleledelse

“Den leder, som vil være i rampelyset, blive venner med lokalpolitikerne, være den store kanon, har ikke en god motivation for at være i sit job”.

“Vi bruger flere penge, men vi hjælper ikke de børn godt nok i dag”.

“Hundrede elever ad gangen er kaos”

Jocelyne Kabanyana fra Burundi underviser over 60 elever, og det er endda en lille klasse. Hun kæmper for bedre vilkår for lærere og elever i fagforeningen Steb, som regeringen i det afrikanske land modarbejder.

Når Jocelyne Kabanyana underviser i modersmålsfagene swahili og kirundi, skal hun efter eget udsagn være heldig, hvis dem på de bageste rækker lærer noget. Der sidder nemlig over 60 elever i hendes klasse, og sammen med manglende undervisningsmaterialer og faldefærdige skoler gør det udskolingslærerens opgave svær.

“Hvordan kan man som lærer få gode resultater under de forhold? Det er umuligt”, siger Jocelyne Kabanyana:

“Og jeg er endda heldig. Nogle har 100-150 ad gangen. Det er kaos”.

Lærerne tjener cirka 1.500 kroner i løn om måneden, og mange skal bruge timevis på transport for at komme til og fra arbejde. De ringe vilkår har skabt en rekrutteringskrise, som har gjort situationen endnu værre. En ond cirkel, der går ud over de tilbageværende lærere og de børn, der desperat har brug for

uddannelse for at kunne overleve i et af verdens fattigste lande.

“Lærerne bliver trætte. Man kan ikke kontrollere sådan en stor klasse”, siger Jocelyne Kabanyana, der plejede at have 18 undervisningstimer om ugen, men som på grund af lærermangel nu har 22 timer.

ENEMY OF THE STATE

I lærerorganisationen Steb, Syndicat Libre des Travailleurs de l'Enseignement du Burundi, kæmper Jocelyne Kabanyana for at samle lærerne i et stærkt fællesskab i kampen for rettigheder, sikkerhed og bedre løn og vilkår. Men regeringen modarbejder stort set alle civile forsamlinger, hvis ikke direkte, så i det skjulte.

“Lærerne tør ikke være med. De bliver anset som enemy of the state. Vi kæmper for vilkår, som regeringen ikke vil give os. Bedre

løn, materialer og ordentlige forhold i klasserne og på skolerne. De kan ikke kontrollere os, og så vil de bare lukke os ned”, siger Jocelyne Kabanyana, der er generalsekretær i Steb.

I Burundi findes der, ud over Steb, flere mindre lærerorganisationer, som bliver oprettet af politikere fra regeringen, fortæller hun. Gennem trusler og lovning på job melder lærerne sig ind i de regeringsgodkendte foreninger, hvilket – helt efter intentionen – gør det til en udfordring for Steb at skabe et stærkt fællesskab, som kan stå samlet i kampen for lærernes rettigheder.

På den måde har Steb mistet omkring halvdelen af sine medlemmer til statens egne foreninger. Fra et medlemstal på 25.000 til nu 11.000.

“Før var vi den største organisation, men lærerne er bange. De er nødt til at melde sig ind i de ‘gule’ foreninger, for de føler, at

ORD Jesper Knudsen

FOTO Emilie Palm Olesen

deres jobsikkerhed og liv afhænger af det”, fortæller Jocelyne Kabanyana.

Blandt andet med hjælp og penge fra Danmarks Lærerforening arbejder Steb for at få medlemmerne tilbage og at uddanne de foreningsaktive til at kunne afholde kurser og øge dialogen med politikerne.

MØDER UDEN HANDLING

Burundi har været i en svær økonomisk og politisk krise siden 2015, hvor daværende præsident Pierre Nkurunziza imod loven ville sikre sig selv en tredje embedsperiode. Det førte til voldelige demonstrationer og et fejlslagent kupforsøg, hvilket gav yderligere brænde til regimets bål mod politiske modstandere og befolkningens helt basale menneskerettigheder.

Organisationer og fagforeninger står også for skud, og i løbet af årene er flere fagligt aktive lærere og ledere flygtet eller blevet anholdt. Over en kvart million burundiere er flygtet. Regimets totalitære virkemidler har ført til kritik og sanktioner fra både FN og EU, og der ses nu få forbedringer i landet.

I 2020 lykkedes det Steb og de andre fagforeninger at skabe en central fagforening, der kan sammenlignes med Fagbevægelsens Hovedorganisation herhjemme, og Steb er lykkedes med at komme til møder om løn og vilkår med beskæftigelsesministeren og andre politikere. Men der skal mere til at vække Jocelyne Kabanyanas håb:

“De holder møder med os, nikker, når vi taler, men at implementere er noget andet. De siger: ‘Ja, I siger fine ting’, men de sætter ikke noget i gang, når vi er gået”.

Udskolingslæreren smågriner, mens hun forklarer. Modarbejdelsen og de tomme løfter virker til at være tragikomisk for hende.

“Det gør mig ked af det. Men jeg giver ikke op. Hvis ikke vi kæmper, så får lærerne ingen rettigheder. Det handler om at få mad på tallerkenen. Sagen er for vigtig til, at jeg kan give op”.

emo@folkeskolen.dk

LÆRERENS DAG

Siden 1994 er World Teachers’ Day den 5. oktober blevet markeret verden over.

Over 100 lande fejrer Lærerens Dag på forskellige måder, og fælles for alle er, at der sættes fokus på lærerens vitale rolle både som underviser og som medvirkende til at udvikle aktive medborgere i et moderne samfund.

Lærerens Dag er også med til at sætte fokus på, at uddannelse er en fundamental menneskeret.

I Danmark er det Danmarks Lærerforening og Oxfam Ibis, der arrangerer Lærerens Dag.

Jocelyne Kabanyana kom direkte fra Burundis største by, Bujumbura, for at deltage i Danmarks Lærerforenings kongres. Mens hun er i København, besøger hun en dansk folkeskole sammen med resten af den afrikanske delegation, der samarbejder med Danmarks Lærerforening.

FN's internationale læsedag blev fejret på mange skoler 8. september. I København tog lærere og elever på en hel skole læsedagen til et nyt niveau, da de drog ud i det offentlige rum med bøger i hænderne.

ORD Pernille Aisinger

FOTO Bo Tornvig

BØGERNES UNDERGRUNDSBEVÆGELSE BREDER SIG

Kan man holde motionsdag for hele skolen, kan man også holde læsedag.

På Den Classenske Legatskole i København mødtes alle elever med en bog i hånden i skolegården fra morgenstunden til opvarmnings-boogie-woogie med teksten “Jaaa, vi kan lide at læse”. Derfra strøg klasserne i hver sin retning ud i byen for at læse i det offentlige rum.

Dansklærer Elisabeth Eilschou Holms 4. klasse læste sig en tur rundt med metroringen. Hun blev før sommerferien dybt inspireret af forfatter Josefine Ottesens læsemanifest #læsdigfri, der opfordrer læsere til at starte en undergrundsbevægelse, hvor man læser i det offentlige rum for at smitte andre til at vælge bogen frem for skærmen.

Elisabeth Eilschou Holm har arrangeret aktivistisk læsning med sin klasse ad flere omgange, og til den internationale læsedag 8. september havde hun fået hele skolen med på ideen. pai@folkeskolen.dk

FAGLIGE NETVÆRK

Få et månedligt nyhedsbrev om dansk fra journalisten på området. Tilmelding på folkeskolen.dk/ nyhedsbrev

Lærerne Elisabeth Eilschou Holm og Rodney Jørgensen sang for og gav den maksimal gas med læse-boogie-woogie sammen med Den Classenske Legatskoles 450 elever. En kollega har hæklet Rodney Jørgensens bogbukser.

Eleverne vælger selv, hvilken bog de har lyst til at læse, når de tager på læseaktion i det offentlige rum. Her er 4.v på rulletrapperne i metroen.

Man kan sagtens kramme, mens man læser, er eleverne enige om.

En del togpassagerer lagde mærke til de læsende elever, smilede og spurgte deres lærer om årsagen, mens andre aldrig nåede at se op fra mobilen.

Elisabeth Eilschou Holm havde klædt sig ud til dagen og understregede, at hun havde spurgt forfatteren til den bog, hun havde klippet i, om lov. En togpassagers nyindkøbte stol viste sig glimrende at læse i.

Læsemanifestet, som begejstrer

Forfatter Josefine Ottesens læsemanifest “Bøger befrier – læs dig fri” blev startskuddet til dansklærer Elisabeth Eilschou Holms arbejde med aktivistisk læsning. Her er et uddrag af manifestet, som hun læste op for sin 4. klasse på Den Classenske Legatskole i København. Eleverne blev lige så engagerede som hun.

“I begyndelsen vil ‘Bøgerne befrier ‘ være en undergrundsbevægelse. Den vil begynde der, hvor vi allerede er: Du kommer ind i et togsæt og spotter lynhurtigt, hvem der sidder med en bog mellem hænderne. Du har lyst til at sætte dig hen ved siden af læseren, lyst til at vide, hvad de læser. Måske prøver du faktisk, om du kan skimme titlen.

Men i stedet for bare at tage den nærmeste ledige plads, som du nok gør i dag, forsøger du at få plads tæt på de andre læsere. Da du sætter dig, ser de hurtigt op. Ved synet af din bog smiler de hurtigt, og du smiler tilbage. En dag er der en, der læner sig frem mod dig og hvisker: ‘Bøger befrier! ‘ Du former hænderne som en bog foran dig og hvisker tilbage: ‘Læs dig fri! ‘”

Læs mere om dansklærerens og elevernes møde med forfatteren bag læsemanifestet på folkeskolen.dk/4727351

Eleverne sang hele vejen fra skolen til metrostationen og tilbage igen. På vejen tog de et stop på Rådhuspladsen for at teste feltråbet: “Jaaa, vi kan lide at læse”.

NY START

KENDER DU ET BARN, DER IKKE TRIVES?

ET OPHOLD PÅ JULEMÆRKEHJEM KAN ÆNDRE ALT

På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der har skolefravær, bliver mobbet eller står uden for fællesskabet i klassen. Et ophold på Julemærkehjem kan give barnet en ny start.

STYRKET SELVVÆRD

ØGET MENTAL, FYSISK OG SOCIAL TRIVSEL

FÆLLESSKAB, VENSKAB OG NÆRVÆR

Vi hjælper børn mellem 7-14 år. Opholdet er gratis og varer 10 uger.

Som lærer kan du hjælpe børnene ved at oplyse om Julemærkehjemmenes tilbud.

LÆS MERE HER: WWW.JULEMAERKET.DK/VELKOMMEN

Seks skarpe udtalelser fra kongressen

Folkeskolen og kommunernes skrantende økonomi var et af de helt store emner på Danmarks Lærerforenings kongres i sidste måned. Blandt andet sendte en samlet kongres et fælles opråb om at stoppe de kommunale besparelser til Christiansborg. Lærernes arbejdstid var også til debat, en tidligere statsminister sendte rosende ord til folkeskolen, og lærerstuderende efterlyste uddannede praktiklærere.

ORD CAROLINE SCHRØDER FOTO JESPER KNUDSEN

1. Kommunalpolitikere i tårer over økonomien

Kommunernes blødende økonomi har været et af de helt store emner det seneste stykke tid. Det var den også på lærernes kongres, da besparelserne mange steder i landet går ud over folkeskolerne. I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fortæller de lokale lærerformænd blandt andet, at der i omtrent tre ud af fire kommuner forventes nedskæringer på skoleområdet næste år.

”Jeg ved, at der til budgetseminarer er politikere, der har siddet og grædt”, sagde formand for Rødovre Lærerforening Anders Liltorp til kongressen. I Rødovre har kommunen for kort tid siden meldt ud, at der ikke er råd til at bruge vikarer resten af året.

Den lokale lærerformand og hovedstyrelsesmedlem Anders Liltorp satte ord på den økonomiske situation i Rødovre Kommune: ”Undskyld mit sprog – der er fandeme ikke noget at grine ad i Rødovre. Jeg håber, at der er nogen på Christiansborg, der snart vågner op fra deres tornerosesøvn”.

2. Eksstatsminister: Folkeskolen er en enestående opfindelse

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen var inviteret til at tale til de knap 300 delegerede på Lærerforeningens kongres. Den tid brugte han blandt andet til at rose lærerne og landets folkeskoler.

"Den danske folkeskole er den mest enestående favnende opfindelse, der nogensinde er gjort i Danmarks historie – og egentlig også Europas. Folkeskolen er det eneste sted, hvor vi kan samle alle dem op, som ikke passer ind", sagde han.

Poul Nyrup Rasmussen er stifter af organisationen Headspace, der hjælper unge i mistrivsel. Gennem det arbejde oplever han desværre, at der er kommet mindre tid til at sætte tempoet ned og

Danmarks Lærerforenings ordinære kongres med knap 300 delegerede fra foreningens lokalkredse i hele landet plus Grønland og Sydslesvig var samlet tre dage i sidste måned.

møde de unge i øjenhøjde ude på skolerne, fortalte han kongressen.

”De voksne mangler vi i nutidens samfund. Vi mangler mange. Når de unge forlader folkeskolen, og de får spørgsmålet: 'Har I fået ros af lærerne?', så siger de unge nej. Og det er jo ikke, fordi det er med vilje, at I overser de 20 procent i klassen, som kæmper. De gør ikke opmærksom på sig selv, og så forsvinder de jo”.

3. Mattias Tesfaye: Lærerne har ikke brug for mere ny politik uden penge

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) besøgte kongressen på andendagen. Her fortalte han, at han senere på året vil fremlægge et ”kvalitetsprogram” med en række ændringsforslag til folkeskolen. Planen vil blandt andet indeholde en omskrivning af Fælles Mål, og der vil være forslag til, hvordan skolen kan gøres mere praksisfaglig.

”Vi skal skære ind til kernen og alt det andet fra. Det skal til for at skabe et fagligt rum i skemaet, som læreren kan bruge til at prioritere i stoffet og til fordybelse”, sagde Mattias Tesfaye fra talerstolen og lovede, at der vil følge penge med: ”Der er mange forslag på vej. Og jeg

Svend Emil Nielsen er 97 år og muligvis alderspræsident til Danmarks Lærerforenings kongres. Han blev ansat i Lærerforeningens sekretariat for kun 52 år siden i 1971.

”Vi

imod diagnoser, men det er ikke det første, man skal gribe til”, sagde tidligere statsminister og stifter af foreningen Headspace Poul Nyrup Rasmussen.

ved, at ny politik uden penge er det sidste, folkeskolen har brug for. Der skal også være råd til materiale og faglokaler”.

4. Ny arbejdstidsaftale efterlyses

Et af de emner, der skabte livlig debat på kongressen, var lærernes arbejdstid. For mens hovedstyrelsen i Lærerforeningen mener, at det ikke er det rette tidspunkt at stille krav om en ny arbejdstidsaftale, der kan afløse A20, var der andre fremmødte på kongressen, der havde en helt anden holdning.

”Et af de problemer, der er i dagligdagen, det er mangel på forberedelse, og det har A20 ikke løst”, sagde Pernille Bendix, der er bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening. Hun foreslog blandt andet, at der skal sættes tid på lærernes opgaver i arbejdstidsaftalen.

5.

De voldsomme og ødelæggende kommunale besparelser i folkeskolen skal stoppes. Det var hovedbudskabet i det brev, som kongressens knap 300 delegerede blev

enige om at sende direkte til folketingspolitikerne på Christiansborg.

”På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kroner mindre

Lærerstuderende Amalie Kjærgaard Johansen gik på talerstolen for første gang og fortalte de delegerede, hvor vigtig fuld finansiering af praktikken og lærerstartsordninger er for fremtidens lærere.

Fra lærerne til Christiansborg: Finansloven er en hån mod folkeskolen

ved, at antallet af ADHD-diagnoser er dramatisk stigende. Og de bliver yngre og yngre. Jeg er ikke

end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finanslov, nærmest som en hån”, står der blandt andet i det fælles opråb fra landets lærere.

6. Lærerstuderende vil have uddannede praktiklærere

Amalie Kjærgaard Johansen deltog for første gang på Danmarks Lærerforenings kongres. Hun er lærerstuderende på fjerde år fra Københavns Professionshøjskole og skal snart i sin allersidste praktik.

”Det er afgørende, at man som praktiklærer bliver klædt på til opgaven og får de kompetencer og den viden, det kræver for at vejlede voksne”, sagde hun fra talerstolen og pegede på, at kommunerne ikke har fået nye penge direkte møntet til at finansiere mere praktik og mere uddannelse til praktiklærere.

”Det er et kæmpe problem”, slog hun fast. csc@folkeskolen.dk

KOM TIL TEMADAG OM BØRN OG UNGE MED MASSIVT SKOLEFRAVÆR OG AUTISME

Skolefravær er en kompleks størrelse og det bliver ikke mindre komplekst af, at drengen, som i eksemplet, har autisme og angst.

VI TILBYDER

Hvad gør du?

HVEM ER VI?

Tre temadage om børn og unge med massivt skolefravær og autisme. Deltagerne vil kunne høre oplæg og deltage i workhops. På temadagene deltager fire erfarne VISO specialister.

VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation under Socialog Boligstyrelsen. Vi leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. På temadagene tager VISO afsæt i beskyttende faktorer, som bliver belyst ved hjælp af teori, cases og redskaber og tilgange i praksis.

DET ER GRATIS AT DELTAGE

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG TILMELDING

› Odense d.2. november: www.sbst.dk/temadag-skolefravaer-odense

› København d.7. november: www.sbst.dk/temadag-skolefravaer-koebenhavn

› Aarhus d.14. november: www.sbst.dk/temadag-skolefravaer-aarhus

Endnu et netværksmøde i kalenderen om den 14-årige dreng, du har i klassen. Ham, som er mere hjemme end i skole. Ham, som har både autisme og angst. Ham, som kun taler med sin mor og bruger al sin tid på at spille computer.

De delegerede fra København lyttede til deres kredsformand, Katrine Fylking, da hun fortalte, hvad hovedstyrelsen netop har diskuteret, i en kort pause inden en afstemning i salen.

Ny næstformand efter et tæt valg

”Jeg kommer ikke til at svigte tilliden", sagde Niels Jørgen Jensen fra talerstolen, da han på Danmarks Lærerforenings kongres blev valgt som ny næstformand.

Næste år stiger kontingentet til DLF

Fra næste år skal medlemmer af Danmarks Lærerforening betale cirka seks kroner mere i månedligt kontingent til fagforeningen. Det blev vedtaget på kongressen, hvor 269 ud af 286 stemte for forslaget. 11 stemte imod.

De næste par år ser man nemlig frem mod, at det bliver dyrere at drifte lærernes fagforening. Derfor havde hovedstyrelsen taget forslaget om at øge kontingentet med på kongressen. Udgifterne kommer blandt andet til at stige på grund af et fald i børne- og dermed lærerantallet og på grund af den generelle pris- og lønudvikling.

"Det er vigtigt, for at vi kan sikre en balance og slagkraft i DLF, når vi kigger fremad", sagde foreningens formand, Gordon Ørskov Madsen, på kongressen.

Det første år vil stigningen i kontingentet svare til cirka seks kroner om måneden per almindeligt medlem. Året ef-

ter i 2025 vil stigningen være på 12 kroner. For pensionister, lærere på Grønland og lærerstuderende lyder stigningen kun på to kroner i både 2024 og 2025.

Det er planlagt, at kontingentet også stiger på samme måde de efterfølgende år, men det skal vedtages på de kommende kongresser til den tid.

Kontingentstigningen var ikke det eneste tiltag, der var til afstemning for at sikre Lærerforeningens økonomi. Hovedstyrelsen fik i en anden afstemning også lov til at overføre penge fra foreningens konfliktkasse, Særlig Fond, til hovedkassen, der finansierer foreningens daglige drift.

Vedtagelsen giver kort fortalt hovedstyrelsen mulighed for årligt at overføre op til 20 procent af overskuddet fra den efterhånden velspækkede konfliktkasse. Her stemte 281 for forslaget, mens kun én enkelt stemte imod, og én stemte blankt.

Niels Jørgen Jensen har siddet i DLF’s hovedstyrelse siden efteråret 2020 og er formand for Silkeborg Lærerforening. I sin opstillingstale lovede han at arbejde for, at DLF bliver tydeligere i sin kommunikation om alt det, foreningen og lærerne lykkes med.

"Jeg kender til mange lærere, der skaber et stærkt fællesskab, hvor eleverne udvikler sig fagligt. Men jeg kender også alt for godt modbilledet, hvor det ikke lykkes på grund af tidspres og inklusion", sagde han og lovede også at styrke fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.

Valget til næstformandsposten blev tæt med 152 stemmer

til Niels Jørgen Jensen og 135 stemmer til hans modkandidat, Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i DLF.

"Regitze og jeg har drøftet undervejs, hvordan vi fik skabt en god valgkamp, vi har haft mange gode snakke. Tak for det. Jeg ved, at vi vil være gode kolleger. Og det var vi også, hvis resultatet var blevet et andet", sagde Niels Jørgen Jensen efter afgørelsen.

Den nye næstformand tager over efter Dorte Lange, der havde valgt ikke at genopstille efter 12 år som næstformand i Lærerforeningen.

Den politiske ledelse i Danmarks Lærerforening vil fremover ikke selv modtage honorarer for eksterne tillidsposter. Til gengæld går de op i løn. Det blev besluttet med 224 stemmer for, 49 imod, mens ti undlod at stemme.

”Vi ønsker at gøre aflønningen fuldstændig transparent og let gennemskuelig for alle. Vi ønsker også at gøre op med de lønforskelle, som følger af de honorargivende poster", forklarede forslagsstiller Heidi Yoma Rasmussen, lærerkreds 16 i Høje-Taastrup.

Ændringen betyder, at formandens løn hæves med knap 300.000 kroner om året, næstformandens med 94.000 kroner, mens forretningsud-

valgets medlemmer løftes omkring 30.000 kroner. Øvrige hovedstyrelsesmedlemmer får 13.000-15.000 kroner mere om året.

Til gengæld skal alle eksterne honorarer, som hovedstyrelsen modtager som følge af andre hverv, for eksempel bestyrelsesposter, tilfalde DLF. Ændringen indbringer over en halv million kroner ekstra hvert år til Lærerforeningen.

Kontingentstigningen er en del af en samlet plan for at sikre DLF’s økonomi de kommende år

Lærerforeningen skærer i pengene til den politiske top

Foto: Jesper Knudsen

Foto: Jesper Knudsen

Foto: Jesper Knudsen

Ok-krav om efteruddannelse

Efter at kompetenceudvikling som overenskomstkrav har været diskuteret og droppet gennem mange år, kommer det for første gang på listen over Lærerforeningens krav før OK24.

“Det er skelsættende, at vi nu kan rejse krav om kompetenceudvikling på aftalte vilkår – noget, som vi ved, at medlemmerne virkelig efterlyser”.

Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, efter at lærernes kongres har vedtaget lærernes krav forud for overenskomstforhandlingerne i 2024.

Et af kravene handler om kompetenceudvikling. En form for ret til efteruddannelse som overenskomstkrav har mange gange før været diskuteret i Lærerforeningen, men et flertal har hver gang ment, at det ikke var noget, man skulle bruge overenskomsten til.

“Opmærksomhedspunkterne er, at der skal afsættes arbejdstid, at der skal vikardækning på, og at lærerne skal have indflydelse på, hvad det er for en kompetenceudvikling, de får”, sammenfatter Gordon Ørskov Madsen.

Det tager dog tid at opbygge en model, der giver efteruddannelse til alle. Det er ikke gjort med én overenskomstfornyelse:

“Vi har kaldt det et generationsprojekt. For vi er ikke færdige med at bygge

formen og modellen op, og finansieringen kommer ikke på plads ved OK24. Det er noget, vi skal bygge op i løbet af nogle overenskomstforhandlinger”, forklarer Gordon Ørskov Madsen og understreger, at målet er, at alle medlemmer skal kunne få den kompetenceudvikling, de har brug for.

Løn og lærerstart

Som hovedstyrelsen havde lagt op til på forhånd, står lønstigninger øverst på overenskomstkravlisten efter en periode, hvor inflationen har gjort markante indhug i købekraften for lærerne og for alle andre. Men der står også for eksempel “nationale lærerstartsordninger“ – altså at man på alle skoler i alle kommuner skal tage imod nyuddannede lærere med mentorer og anden støtte den første tid.

“Der står netop ’national’. For det skal være en rettighed – ikke en form for fritvalgsordning. Alle skal have ret til en god start på lærerlivet”, understreger formanden.

kra@folkeskolen.dk

DLF’s OK-krav

DLF’s overenskomstkrav oversendes nu til Lærernes Centralorganisation, hvor de koordineres med de andre medlemsorganisationer. De krav, som vedrører alle offentligt ansatte, koordineres desuden med forhandlingsfællesskaberne for alle de offentligt ansattes organisationer. Kongrespunktet om OK24-krav var lukket, men Lærerforeningen oplyser, at de vedtagne krav blandt andet omfatter:

• Generelle lønstigninger og midler til forhandlinger af særlige lønforbedringer for DLF-medlemmer, for eksempel anciennitetsforløb. Desuden lønforbedringer til medlemmer på statslig overenskomst, der gennemsnitligt har en lavere løn end kommunale medlemmer.

• Forbedrede rettigheder for seniorer.

• Tilpasning af barselsaftalerne til ny lovgivning og forbedrede vilkår ved børns sygdom.

• Kompetenceudvikling på aftalte vilkår.

• Forbedringer for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for at understøtte mulighederne for at varetage hvervene bedst muligt.

• Fornyelse af praktikaftalen.

• Lærerstartsordninger, der giver rettigheder for nyuddannede lærere og en god start på lærerlivet.

• Forbedringer i forbindelse med afskedigelser.

• Fælles projekter med arbejdsgiverne er et middel til at begynde på nogle større nye dagsordener. Foreningen stiller krav om periodeprojekter, der blandt andet omhandler styrket samarbejde i den lokale aftalemodel og udvikling af overenskomsterne, så de understøtter de forskellige faser af medlemmernes liv. Der stilles også krav om et periodeprojekt, der omhandler fortsat realisering af arbejdstidsaftalerne med fokus på blandt andet opgaveoversigter for at skabe overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne og forbedre lærernes reelle muligheder for forberedelse.

Anbefalinger

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Hjemmeside Verdens

Finanslovsforhandlingerne rumler, og landets kommuner skriger på penge. Skal der spares på ældreområdet, eller er det børnenes tur? Det er både store tal og indviklet at forstå, men hvad med at spille sig til viden om kommunernes service- og anlægsrammer?

Hjørring Kommune har udgivet dilemmaspillet ”Dine, mine eller vores penge?”. Spillet foregår dog ikke i Nordjylland, men i den fiktive kommune Grønnedal. Her skal årets budgetforhandlinger i gang. Arbejderpartiets borgmester er chefforhandler, men pengene er små og udfordringerne store. En borgergruppe forsøger at bremse lukningen af plejehjemmet i Grøntoft,

Af Lars Allan Haakonsen, samfundsfagslærer på Sindal Skole i

Man kan let miste livslysten ved at følge nyhedsstrømmen. Krige, flygtningestrømme, global opvarmning, tørke, oversvømmelse … Listen med deprimerende nyheder fortsætter. Men findes der ikke også gode nyheder?

Hos Verdens Bedste Nyheder er fokus på de gode, men ofte oversete nyheder. En samfundsfagstime kan derfor starte med en omgang good news. Blandt de seneste nyheder kan nævnes, at man i Ecuador ved en folkeafstemning har vedtaget, at alle nye og nuværende olieboringer i en af landets største nationalparker, Yasuní, skal

Kommune og faglig rådgiver i historie og samfundsfag på folkeskolen.dk/kulturfag

Hjørring

Foto: Cathrine Ertmann

hvilket Oplandspartiet til fulde støtter, men … er der så penge til det nye fodboldstadion, som Grønnedal-listen så gerne vil have? Forhandlingerne bliver benhårde, men ikke kedelige, og kan Centerpartiet virkelig mene, at alle elever i 1. klasse skal have deres egen pc betalt af kommunen?

Spillet kan afvikles i løbet af to til tre samfundsfagstimer. Bemærk, at der til spillet også er en debriefing, hvor der gives et indblik i virkelighedens forhandlinger.

standses. Det er et af de allermest biodiverse steder på jordkloden, hvilket det nu forhåbentlig kan fortsætte med at være.

Der er også gode nyheder om mennesker og teknologi. Blandt andet nyheden om, at EU har pålagt techgiganterne, at det inden 2027 skal gøres langt lettere at skifte batteriet i mobiler og tablets, ligesom ligestillingen i Sierra Leone buldrer frem. Det er med andre ord nyheder med håb, og kan vi ikke alle trænge til dem?

Bedste Nyheder verdensbedstenyheder.dk

Og apropos EU, så kan parlamentsvalget skimtes i horisonten. I begyndelsen af juni 2024 er der valg i EU’s 27 medlemslande. Under kompetenceområdet ”Politik” i faghæftet findes færdigheds- og vidensområdet ”EU og Danmark” – men hvor finder man de gode undervisningsmaterialer, så disse mål kan dækkes?

Deo står for Demokrati i Europa Oplysningsforbundet og har til formål at fremme debat og oplysning om EU. Deo tilbyder for eksempel en perlerække af gratis undervisningsmaterialer til såvel grundskole- som gymnasiebrug. Blandt

andet det nyeste dilemmaspil, som også kan bruges i historietimerne. Spillet tager udgangspunkt i EF-afstemningen i 1972, for skal det være et ja eller et nej til fællesmarkedet?

I løbet af den kommende tid kommer der flere nyheder på Deo, ligesom der også snart er en podcast til såvel lærere som elever. I et kommende blogindlæg vil jeg kigge nærmere på disse nyheder, så vi er klar, når valget kommer. Følg med på folkeskolen.dk/kulturfag.

Af Dorthe Rasmussen, lærer på SosuMV, Herning

Lige løn for lige arbejde

Man kunne tro, at mantraet om "lige løn for lige arbejde" var blevet en realitet i 2023, men ikke på sosu-skolerne, skriver en læreruddannet sosu-underviser.

Forleden oprettede jeg en profil på Reddit. Det var kommet mig for øre, at der var en gruppe (eller hvad det hedder på Reddit), hvori man deler lønsedler.

Det viste sig at være en øjenåbnende oplevelse på mange måder. Jeg har egentlig aldrig tænkt, at jeg fik en decideret dårlig løn, men jeg var godt klar over, at lærerne i folkeskolen har et ekstra løntrin.

Mit første blik faldt på en, der arbejdede i reklamebranchen, som en måned havde tjent 134.000 kroner før skat. Det er immervæk også en slat, som vi siger i Jylland.

Dernæst faldt mit blik på en fuldtidsansat social- og sundhedsassistent (sosu) fra Nordjylland ansat i dagvagt med 15 års erfaring. Denne tjener omkring 30.000 kroner før skat. Det er ikke, fordi jeg ikke under sosu'erne hver evig eneste krone, de tjener, men til sammenligning får jeg 34.000 per måned på slutløn inklusive alle tillæg (og inklusive alle de opgaver efter arbejdstid, jeg har i perioder).

Min tredje øjenåbnende oplevelse på Reddit

var lønnen, nogle folkeskolelærere tjener. Altså folk med samme uddannelseslængde og erfaring som jeg. Her kunne jeg konstatere, at i nogle områder viser det sig, at nogle tjener 40.000 før skat. Det overrasker mig meget, selv om jeg også under dem hver en krone. Jeg forstår ikke, hvorfor det er bedre lønnet i folkeskolen end på erhvervsskolerne.

Som erhvervsskoleansat er man ansat i staten på det nederste løntrin, og det er altså

en del lavere end i folkeskolerne, hvor man er kommunalt ansat. Mit sidste løntrin fik jeg, da jeg havde været lærer i otte år, men havde jeg været i folkeskolen, kunne jeg få et ekstra nøk efter 12 år.

Så vil nogle måske hævde, at der er en masse ekstra opgaver i folkeskolerne, men sådan er det også her. En stor del af eleverne har brug for særlig støtte, og en del af den støtte ligger tit uden for arbejdstid. I de perioder, hvor jeg har fuldt skema (altså hvor mit skema er helt fyldt med undervisning), ligger forberedelsen og diverse retteopgaver efter arbejdstid også. Så jeg har aldrig følelsen af, at jeg har helt fri.

Så hermed en opfordring til fagforeningerne: Tag problemet op.

Og som sidste opfordring så er det altså spændende læsning at følge med i, hvad folk tjener, og hvordan lønnen har udviklet sig. Da jeg blev ansat her, fik jeg 10.000 kroner mindre end nu. Det ville jeg nærmest ikke kunne leve for i dag.

“Min tredje øjenåbnende oplevelse på Reddit var lønnen, nogle folkeskolelærere tjener”.

Velfærden er i frit fald

DLF MENER AF

MORTEN REFSKOV, formand for overenskomstudvalget i Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

For et par uger siden ringede jeg til min læge, da jeg havde nogle problemer med mit knæ, som jeg ønskede tilset. Det første, jeg blev spurgt om, var: “Har du en sundhedsforsikring?”

Er vi virkelig nået dertil?

Fra foreningens netop afholdte kongres sendte vi en resolution til Christiansborg: Et opråb til lovgiver om, at folkeskolens økonomiske fundament slår revner – ligesom det i øvrigt er tilfældet for alt, hvad vi løseligt betegner “kernevelfærd”.

Dag for dag bevæger vores samfund sig næsten umærkeligt væk fra den universelle velfærdsmodel, der ellers har dokumenteret folkelig opbakning, og minimalstaten og forsikringssamfundet presser sig på med privathospitaler, -daginstitutioner, -plejeboliger og -skoler samt sundheds- og lønforsikringer.

Uanset om vi taler børn, skole, uddannelse, sundhed, ældre eller handicappede, går det kun én vej, og det er mod større social og økonomisk ulighed. Det offentlige forbrug er siden finanskrisen gået i stå, og velfærden er således slet ikke fulgt med den private velstandsstigning og de stigende borgerforventninger. Det mærker vi dagligt i “det offentlige” som faldende kvalitet og service for borgerne og forringede arbejdsvilkår for de ansatte.

Årsagen er selvsagt politiske beslutninger og prioriteringer over en årrække, og disse baserer sig ud over ideologi på dét beregningsgrundlag, der nu engang findes: Forældede og konservative finansministerielle logikker og regnemodeller, som på problematisk vis farver de politiske beslutninger. Det er for eksempel langt lettere og sikrere at beregne en håndfast betydning af skattelettelser og dagpengereduktioner end af minimumsnormeringer og forebyggende specialundervisning i folkeskolen. Men økonomi er ikke naturvidenskab, hvilket man af og til kan forledes til at tro, når man følger samfundsdebatten.

Finanspolitikken har efterhånden koloniseret al anden politik, og det er og bliver et kæmpe problem, fordi det undertrykker politiske drømme og forestillinger om noget andet og bedre. Dét er Lærerforeningens og fagbevægelsens måske vigtigste opgave de kommende år; at ændre velfærdsudviklingen og formulere tydeligere visioner for et bedre og mere ligevægtigt og bæredygtigt samfund og (arbejds)liv.

Lærer Ulrik Vestergaard i et debatindlæg på folkeskolen.dk/4730922, hvori han identificerer i alt 60 minutters spildtid ugentlig, som han kunne have brugt til forberedelse.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen i debatindlæg på folkeskolen.dk/4732392

“Minimalstaten og forsikringssamfundet presser sig på”.

“Som det er i dag, modtager begge klasselærere på min skole beskeder om alt fravær. Det er cirka 50 procent af beskederne i min indbakke”.

“Hvis vi skal lykkes med at få flere til at vælge læreruddannelsen og lærergerningen, må valget ikke opleves som blind vej”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring

Med egen bus

GITTE MAILAND,

kandidat til hovedstyrelsesvalget i DLF, valggruppe 2

Jeg havde fornøjelsen ved at være med som tilhører på Danmarks Lærerforenings kongres. Her holdt vores formand, Gordon Ørskov Madsen, en inspirerende mundtlig beretning.

Jeg hæftede mig ved Gordons punkt omkring sammenhold og fællesskab.

Han nævnte her fraktion 4 (pensionistfraktionen, redaktionen) og vores betydning for udvikling af en samlet forening.

Man skal som medlem af fraktion 4 kunne se værdien i at blive i foreningen.

Jeg vil i hovedstyrelsen derfor arbejde på at få beskrevet arbejdet i fraktion 4 i en landsdækkende vejledning. Den kan blive et fælles udgangspunkt for en styrkelse af fraktion 4 og derved en styrkelse af vores fagforening, Danmarks Lærerforening.

Det er vigtigt, at vi ser fraktion 4's medlemmer som den blandede flok, vi er. Nogle vil leve det gode pensionistliv med socialt samvær. For mange betyder det uformelle

(pensionister)

samvær som foredrag, udflugter og seniorkurser utroligt meget. Der skal derfor fortsat være økonomi til at afholde arrangementer for medlemmer.

Mange ser efter de medlemsfordele, et fortsat medlemskab af foreningen giver. Jeg ser helt sikkert muligheder for udvikling af flere nye tilbud!

Andre vil gerne være mere fagpolitisk aktive. Medlemmer af fraktion 4 er samtidig medlem af Faglige Seniorer. Vores medlemskab giver os rig mulighed for at arbejde fagpolitisk lokalt.

Andre igen vil gerne gå på arbejde i ét eller andet omfang. De lærerpensionister, der kan og vil, skal under aftalte vilkår kunne gå ind som resursepersoner eller mentorer for eksempelvis nyuddannede lærere.

Man skal som medlem af fraktion 4 kunne se værdien i at blive i foreningen.

I er altid velkomne til at kontakte mig på: vejrup61@gmail.com

kr. 1.298,fra kr. 978,3 dage/2 nætter

3 dage/2 nætter

London er altid et hit på skolerejsen! Byen byder på alverdens museer, spændende bygninger og kvarterer. Gør klar til en tur med store oplevelser! alfatravel.dk Folkeskolen_NY_2023_London.indd 1 26-01-2023 11:45:45

Oplev London 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 1.998

Skolen i Sydhavnen har forsøgt sig med at nudge eleverne til at dæmpe sig ved at hænge støjmålere op. Men de lyste rødt hele tiden, så nu er de slukket, fortæller inklusionslærer Tanja Rindtoft.

På arbejde med ørepropper og hjem med hovedpine

Skolen i Sydhavnen er et prestigeprojekt, der er plaget af larm, ikke mindst på grund af skolens aula, hvor 200 elever spiser samtidig. Det stresser både lærere og elever, fortæller medarbejdere på skolen. Leder mener, at meget vil løse sig med ny tilbygning.

Der har i den grad været en arkitekt til stede, da Skolen i Sydhavnen blev planlagt. Skolen, som ligger i området Sluseholmen lige syd for Københavns centrum og kaldes “landets flotteste skole”, blev i 2015 kåret som Årets Skolebyggeri og har jævnligt haft besøg af gæster fra hele verden, som skal se dens innovative integration af byggeri og pædagogik.

Skolen ligger ud til vandet og har et klassesæt af kajakker. Der er boldbur på taget, legepladser på alle niveauer og udsigt til Amager Fælled.

“Men jeg kunne godt have tænkt mig, at der også havde været en lærer eller to til stede, da man planlagde skolen”, siger Tanja Rindtoft, som er en af inklusionslærerne på skolen.

Hun oplever dagligt, at skolens fysiske rammer står i vejen for undervisning og trivsel for både børn og voksne på skolen.

Skolen er bygget op omkring en stor og højloftet aula, der også fungerer som spisesal for eleverne. Skolen er en madskole, så alle, der ønsker det, kan få et varmt måltid midt på dagen. Det

pædagogiske/didaktiske sigte er, at lærere og pædagoger spiser sammen med eleverne og får talt om maden, og hvad der ellers ligger dem på sinde. Men med omkring 200 elever bænket samtidig bliver støjniveauet hurtigt alarmerende højt, så en stor del af tiden går med bare at få ro, fortæller Tanja Rindtoft.

“De elever, som er lidt udfordret på sanserne, kan have meget svært ved at være her”, siger hun. Så nogle af dem har fået lov til at tage maden med op i deres klasseværelser for at få madro.

Tema/Støj i skolen

BRUGTE ØREPROPPER I AULAEN

Der er blevet gjort flere ting for at dæmpe støjen i aulaen. I et forsøg på at minde eleverne om at spise i god ro og orden er der blevet sat piktogrammer op med reglerne for god bordskik og bordplaner over de faste pladser. Og så har det hjulpet, at de mindste klasser ikke længere spiser i aulaen, fortæller pædagog Amanda Sommer.

“Da de spiste her i aulaen, var jeg nødt til at tage ørepropper i for at kunne holde til at være her”, siger hun.

“Problemet er dels akustikken, dels at det er et rum, der lægger op til løb. Det er ikke et sted, man sidder og fordyber sig. Tidligere havde vi sådan en lydmåler, der blev rød,

når støjen nåede et vist niveau. Den var rød hele tiden, og eleverne kiggede ikke på den alligevel. Så den blev taget ned igen”, siger Amanda Sommer

Tanja Rindtoft fortæller, at hun nogle gange drømmer om at dele aulaen op med skillevægge eller gardiner for at se, om det kunne tage den værste uro.

“Det hele bliver forstærket af, at aulaen også er indgangshallen, og at skolen er hjemsted for kvarterets kommunale tandpleje. Så her er en lind strøm af mennesker ind og ud, hvilket er utroligt forstyrrende”, siger hun.

På grund af tandplejen breder lyden af babygråd sig indimellem fra tandlægens venteværelse ud i aulaen, men lydene går også den anden vej, fortæller Amanda Sommer.

“Så vi skal tænke over ikke at larme for

De små "huse" fungerer godt som rolige kroge for eleverne, når de har brug for fred, siger Tanja Rindtoft. De gør ikke meget ved lyden, men de tager den visuelle støj væk. Lærerne kan hente ørepropper på skolens kontor.

APP VISER HØJT STØJNIVEAU

Da Folkeskolens journalist besøgte Skolen i Sydhavnen i spisepausen for at få et indtryk af støjniveauet i den kritiserede aula, brugte vi en dertil beregnet app til at måle lydtrykket. Den viste, at lyden lå lige omkring 80 decibel. Det svarer til larmen fra en højlydt støvsuger eller en stærkt trafikeret vej.

meget, så tandlægen ikke kan koncentrere sig om sit arbejde”, siger hun. “Den store flotte aula gør det meget svært at skabe et roligt og nærværende miljø”.

FROKOSTPAUSE FØRER TIL HØJ AROUSAL

Larmen fra aulaen forplanter sig til resten af skolen, fortæller Tanja Rindtoft. Selvfølgelig gennem selve lydene, men det er mere kompliceret end som så, oplever hun.

“Når eleverne har siddet i den her larm og med alle de indtryk omkring sig, er de i høj arousal, og så kan det være svært at få dem ned igen, når timerne begynder. På den måde tager de larmen med sig fra pausen til undervisningen”.

For lærerne er larmen trættende i sig selv, fortæller Amanda Sommer, der ofte, med egne ord, er “helt brugt i hovedet”, når hun forlader den støjende skole efter arbejdstid. Derudover går der mange kræfter med at forsøge at få skabt ro, hvilket tager tid og energi fra det pædagogiske arbejde.

Både Amanda Sommer og Tanja Rindtoft oplever jævnligt at få hovedpine på grund af støjniveauet. Men der er også opstået et helt lavpraktisk problem for lærerne på grund af støjen på skolen, fortæller Tanja Rindtoft:

“Det kan simpelthen være svært at gennemføre en telefonsamtale, hvis der for eksempel er behov for at ringe til en elevs forældre i løbet af dagen. Det er ikke til at høre, hvad der bliver sagt”.

For at løse det problem er der blevet installeret to såkaldte muteboxes, små lydtætte kabiner, i skolens lærerværelse, hvor lærerne kan sætte sig med deres mobil og gennemføre det opkald, der skal tages.

UDFORDREDE ELEVER PÅ OVERARBEJDE

Antallet af elever på Skolen i Sydhavnen, der venter på at blive udredt, er for højt, i forhold til hvad man ville forvente ud fra elevgrundlaget. Det er ikke undsluppet kommunens opmærksomhed, fortæller Tanja Rindtoft, som har siddet til et møde med flere personer fra forvaltningen. På dette møde sad alle i et lokale ud til den store aula og kunne følge børnene, der hoppede og legede ude foran de store vinduer, da skolens vægge er af glaspartier. Til dette møde kom man ind på, at der var for mange udredninger i forhold til andre skoler med samme antal børn.

“Her kunne jeg så forklare, at ligesom de sad og kunne blive forstyrret af de mange børn ude foran vinduerne, så var det på denne skole, at de af vores elever, der er den mindste smule sansemæssigt udfordrede, er totalt på overarbejde”, fortæller hun og slår atter fast:

“Det er konsekvensen af, at man har valgt at bygge en kæmpe arkitektonisk perle, hvor der ikke er plads til fordybelse, og hvor roen er ikkeeksisterende. Hvis man havde taget lærerne med på råd, kunne man have undgået noget af det her”.

I skolens nye bygning, som efter efterårsferien skal rumme de store elever, har man undgået nogle af de faldgruber, som det oprindelige byggeri er faldet i, mener Tanja Rindtoft. Blandt andet har bygningen fået akustiklofter, og der er bygget grupperum, så eleverne ikke behøver at sidde på gangene, når de ikke

arbejder i klasselokalet. Der er også mulighed for at spise udendørs.

“Jeg tror, man har lært noget af de fejl, man begik i første omgang”, siger Tanja Rindtoft om den nye bygning. “Lærerne har ikke fået alt, som de ville, og jeg ved også, at der allerede nu mangler et klasselokale, men jeg tror, det bliver bedre end den store glasklokke – det håber jeg”.

Skolens leder, Morten Biering, afviser, at der er problemer med akustikken i skolens aula:

“De målinger, der blev foretaget, da skolen var helt nybygget, viste, at den del var helt, som det skulle være. Vi har haft mindre problemer med akustikken i nogle andre lokaler, men det er blevet udbedret. Det er ikke akustikken, der er udfordringen”.

Han tror på, at det vil løse en stor del af støjproblematikken, når den nye tilbygning bliver taget i brug.

“Vi har den udfordring, at vi er en skole, der er bygget til tre spor, og lige nu har vi fire. Det betyder, at der er mere uro, flere, som går frem og tilbage og så videre. Den del af problemet vil løse sig med den nye bygning”, siger han og fortsætter:

“Den anden del af problemet er, at vi er en madskole, hvor eleverne spiser sammen. Mange børn i dag er ikke vant til at spise sammen, og det er en stor pædagogisk opgave at lære dem det. Det er noget, vi kontinuerligt arbejder med og gør forskellige tiltag for at løse”.

sga@folkeskolen.dk

Visuel støtte skal minde eleverne om at dæmpe sig i skolens aula. Støjniveauet under frokosten nåede samme niveau som ved en trafikeret vej, da Folkeskolen var forbi.

Oven over aulaen ligger personalerummet, hvor der er installeret muteboxes, så lærere og pædagoger kan få ro til at tale i telefon.

Støjen stiger i skolen

Undersøgelser viser, at lærere arbejder i et lydniveau langt over det anbefalede. Støj stresser, og alt tyder på, at det trætter

lærernes hjerner og slider på deres stemmer. Lad være med at acceptere støjen som noget uundgåeligt, siger Lærerforeningen.

Danske folkeskolelærere arbejder for manges vedkommende i for meget støj – og problemet breder sig.

Ni ud af ti klasser har et lydtryk på over 60 decibel. Det er over det anbefalede maksimum på 50 decibel i et klasselokale. I gennemsnit er lydniveauet i undervisningen 70 decibel. Det viser undersøgelsen “Indeklima III” fra 2021 af Astra og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Tre ud af fire lærere oplever forstyrrende støj i mindst en fjerdedel af arbejdstiden, og støjen rammer flere. Andelen er vokset fra 61,5 procent til 73,5 procent, viser undersøgelsen “Arbejdsmiljø og helbred, 2012-2018”, som Arbejdstilsynet står bag.

Forskerne ved, hvordan støj generelt påvirker helbredet, for eksempel hos folk, som lever op ad en tungt trafikeret vej. På kort sigt kan støj give hovedpine og muskelspæn-

dinger, på længere sigt søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stress, angst og øge risikoen for visse hjerte-kar- og kræftsygdomme. Andre undersøgelser viser for eksempel, at knap en fjerdedel af dem, der udsættes for voldsom støj, udvikler hjerteflimmer.

Men forskerne har ikke noget klart svar, når det kommer til, hvordan støj skader personalet i skolen.

“Vi ved næsten ingenting om helbredseffekten ved støj i skolen”, siger en af Danmarks førende forskere i støjens effekt på helbredet, seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Roskilde Universitet.

I Lærerforeningen genkender formand for arbejdsmiljøudvalget Thomas Andreasen, at forstyrrende støj er et arbejdsmiljøproblem for mange lærere og børnehaveklasseledere.

“Det er mit indtryk at støjniveauet er steget i de senere

ORD Stine Grynberg

år”, siger han og udtrykker bekymring for, om lærerne husker at give udtryk for det, hvis de er generet af støj.

“Men desværre kan jeg godt forestille mig, at det er en problemstilling, der bliver overskygget af andre arbejdsmiljøproblemer som arbejdspres, vold og trusler, svært forældresamarbejde med mere. Så det kan sagtens være, at støj ikke ville dukke op på en topti, hvis man bad lærerne om at rangere deres største arbejdsmiljøproblemer. Måske har nogle lærere affundet sig med, at støj er en del af deres hverdag, som der ikke kan gøres noget ved”, siger Thomas Andreasen.

Han opfordrer derfor til, at man bruger de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, hvis man er generet af støj i arbejdstiden.

FORSKER VIL UNDERSØGE STØJ I ARBEJDSMILJØET

Mette Sørensen vil dog ikke gøre lærerne unødigt bekymrede for deres helbred. For det er ikke sikkert, at den støj, lærerne primært er udsat for – barnestemmer – er lige så stressende som for eksempel trafikstøj. Rent evolutionært forbinder vi nemlig ikke barnestemmer med noget farligt, og derfor er det ikke sikkert, at den type støj påvirker nervesystemet i samme grad som for eksempel larm fra trafikken.

“Det er den kroniske aktivering af vores stressrespons, der er skadelig for vores helbred. Vi reagerer med stress, når vi hører en høj lyd, der er ukendt for os, fordi vi skal forholde os til, om det er noget farligt”, forklarer hun.

Det er den kroniske aktivering af vores stressrespons, der på lang sigt øger risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte og formentlig også for at udvikle diabetes, fortæller Mette Sørensen. Men hun understreger, at man ikke nødvendigvis kan konkludere, at lærere, som er udsat for støj på arbejdet, også er udsat for en kronisk stresspåvirkning som følge af støjen.

Hun har netop fået en bevilling til at forske i støj på arbejdspladser, et område, som hun mener er utrolig vigtigt at få belyst bedre:

“I og med at vi kan se de store påvirkninger, trafikstøj i hjemmet har, er det vigtigt, at vi får kigget nærmere på støj i arbejdsmiljøet”, mener hun. “Derudover vil vi gerne kigge nærmere på interaktionen – hvis man er udsat for støj både i hjemmet og på jobbet. Hvad gør den mangel på stilhed ved helbredet?”

Det er endnu for tidligt for Mette Sørensen at oplyse, om hendes nye forskningsprojekt vil omfatte støj på lærerarbejdspladser.

SKADER INDLÆRINGEN OG KONCENTRATIONEN

En, der har forsket i sammenhængen mellem støj i klasseværelset og læreres arbejdsmiljø, er Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For omkring ti år siden var han en af forskerne bag undersøgelserne “Skolestøj 1 og 2”, som blandt andet konkluderede, at der var sammenhæng mellem støjeksponering og stemmebelastning og kognitiv træthed efter arbejde. Efterfølgende blev det dog konstateret, at der ikke var nogen signifikante ændringer i lærernes trivsel eller stemmebelastning som følge af, at man forbedrede de akustiske forhold i en række klasseværelser på to skoler i Aarhus.

“Men det betyder jo ikke, at man ikke føler sig generet eller forstyrret af støj”, siger han.

i skolen

“Vi kunne se det, man kan kalde psykologiske og kognitive effekter af støj, for eksempel hovedpine, dårligere indlæring og koncentrationsbesvær, og det kan jo være vigtigt nok. Man skal også holde sig for øje, at det jo er meget forskelligt, hvor ens tærskel for støj ligger. Nogle kan tåle meget støj uden at blive generet særligt, andre kan ikke”.

DLF: STØJ KAN KRÆVE FLERE LÆRERRESURSER

Thomas Andreasen fra Lærerforeningen understreger, at ingen lærere forestiller sig, at klasselokalet skal være stille som kirkerummet.

“Når mange børn er samlet, vil der altid opstå situationer med højt lydniveau, og det skal børnene også have mulighed for indimellem. Noget af støjen er jo en naturlig følge af undervisningen, og det er ikke mit indtryk, at det er den støj, der er det mest generende for lærerne – det er nærmere, når støjen bliver til reel uro, der går ud over undervisningen”, siger han og peger på, at støj er en kompleks problemstilling, som kan handle om mange ting:

“Jeg vil nødigt sende det signal, at hvis vi bare putter filtsko på stolene, er problemet løst. Støj kan både være et spørgsmål om pædagogik og undervisning, det kan handle om lokaler og indretning, det kan handle om omgivelser, for eksempel trafikstøj eller byggeri. Nogle gange rækker løsningen ind i pædagogikken eller andet. Ofte er den gode løsning tolærerordninger eller færre elever i klassen. Andre gange er det de fysiske omgivelser, der skal adresseres, men det er nok forholdsvis sjældent, at det er nok”.

SKOLELEDERFORMAND:

KOMMUNERNE MÅ TIL LOMMEN

Folkeskolen har forsøgt at få et interview med KL om de støjproblemer, som opstår på grund af uhensigtsmæssigt skolebyggeri, da bygningerne jo tilhører kommunerne, men KL har ikke ønsket at lade sig interviewe og har i stedet sendt en skriftlig kommentar:

“KL oplyser, at kommunerne er meget opmærksomme på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Konkrete problemer i forhold til for eksempel støj i undervisningen skal håndteres lokalt på den enkelte skole og i den enkelte kommune”.

Men formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal afviser, at den enkelte skole kan tage ansvar for alle støjproblemer.

“Skolelederne spiller en rolle i forhold til den del af støjen, der kan afhjælpes gennem pædagogiske tiltag”, siger han. “Det kan være, at skolelederen skal sørge for at give klassen resurser til at have tovoksentimer i en periode eller få AKT-læreren (adfærd, kontakt, trivsel) til at observere og vejlede. Det kan også være, at skolelederen skal tage en dialog med forældrene om at træne børnene i at vente på, at det bliver deres tur til at tale, og den slags. Det er meget forskelligt, hvad støj og uro i en klasse skyldes, så det er ikke det samme, der skal til for at løse problemet hver gang”, siger Claus Hjortdal.

Derimod mener han ikke, at skolelederen bør pålægges ansvaret for den støj, som skyldes dårlig akustik i skolebygningerne. “Bygningerne er kommunens ansvar”, siger han.

“Det er ikke billigt at rette op på dårlig akustik, og hvis der er skolebyggeri med dårlig akustik, bør det selvfølgelig udbedres, men pengene til det skal ikke tages fra skolens budget. Kommunerne har et budget til byggeri og vedligehold af bygninger, og det er kun rimeligt, at pengene kommer derfra. Alt det, som kan gøres for at reducere støj ved hjælp af byggeriet, bør man gøre, for støj er ikke godt for undervisningen, og det slider på arbejdsmiljøet”.

sga@folkeskolen.dk

LARM AVLER LARM

Lombard-effekten. Det er noget af det første, man lærer på læreruddannelse: Sænk stemmen, hvis du vil have mindre larm i klassen. Larm avler larm, og det gør det selvfølgelig, fordi alle taler højere for at overdøve hinanden. Fænomenet har et videnskabeligt navn: Lombard-effekten.

De, der taler, anstrenger ufrivilligt deres stemme, når de taler gennem støj, for at forbedre hørbarheden af deres stemme. Ændring omfatter ikke kun lydens styrke, men også toneleje, talehastighed, varighed af stavelser med mere. Alt dette kan være med til at slide på lærerens stemme, hvilket igen kan føre til, at man mister stemmen midlertidigt og skal have den genoptrænet.

SKADER IKKE ØRET

Der er muligvis grund til at være bekymret over mange ting i forbindelse med støj i klassen, men høretab er tilsyneladende ikke en af dem.

Da 709 klasser i forbindelse med Masseeksperimentets undersøgelse "Indeklima III" fra 2021 målte lydniveauer i deres lokaler, var det gennemsnitlige lydniveau på 70 decibel. Det er voldsomt – og over det anbefalede niveau på 50 decibel – men det er ikke noget, der skader hørelsen permanent, understreger støjforskere. Der skal en vedvarende støjbelastning på over 80 decibel til, før det indebærer risiko for høreskader. En enkelt dansk undersøgelse har vist, at støjen i idrætstimerne indimellem når op til 83 decibel, men konkluderer, at risikoen for høreskader er minimal, også for idrætslærere.

FAKTA OM DECIBEL

Lyd måles i decibel. Teknisk set bliver lydstyrken fordoblet ved en øgning på tre decibel, men sådan bliver det ikke opfattet af det menneskelige øre. Man skal otte til ti decibel op eller ned på skalaen, før det opfattes som en fordobling eller halvering af lyden.

Det anbefalede maksimum i et klasselokale er 50 decibel, hvilket svarer til en almindelig samtale. Masseeksperimentets undersøgelse

”Indeklima III” fra 2021 målte lydniveauer i hundredvis af klasselokaler og fandt, at det gennemsnitlige lydniveau var omkring 70 decibel.

Kilde: Chefrådgiver ved Niras Kenneth Grenaa Lillelund og Masseeksperimentets undersøgelse

“Indeklima III” fra 2021

DET KAN DU SELV GØRE

Hvis du er generet af støj på dit arbejde, kan du bringe det op over for ledelsen eller arbejdsmiljørepræsentanten på din skole. De skal så vurdere, om der skal sættes ind med pædagogiske eller praktiske tiltag.

Når der skal foretages en arbejdspladsvurdering på din arbejdsplads, så husk at skrive, hvis du er generet af støj.

Du har også mulighed for at anmelde støjproblemer (og andre arbejdsmiljøproblemer) på din arbejdsplads anonymt til Arbejdstilsynet, som så vil vurdere, om man vil aflægge din skole et kontrolbesøg. Hvis Arbejdstilsynet gør, får skolens ledelse ikke at vide, at det er en anmeldelse, der er årsag til besøget.

Lyden af en drømmeskole er helt stille

Der er tænkt over akustikken på Vrå Skole, hvor lyddæmpende lofter, møbler og skillevægge er gennemgående i indretningen.

Personalets ønsker blev inddraget fra begyndelsen af byggeriet, og det kommer både børn og voksne til gavn i dag, fortæller lærer Helle Weile Larsen.

Tema/Støj i skolen

ORD

Laura Weber

Gangen er helt tyst. Det er midt på formiddagen på Vrå Skole, og eleverne er godt i gang med dagens undervisning inde bag de mange glasdøre. Enkelte sagte stemmer summer fra de hyggelige, lyddæmpende alkover og høje akustiksofaer, der leder tankerne hen på indretningen i større virksomheder. Men i stedet for ansatte sidder et par større elever henslængt og taler om løst

og fast. Det kan de sagtens, for ordene bliver slugt af de høje paneler.

Vrå Skole i Hjørring Kommune stod færdig i december 2021, og fra starten spillede personalegruppen en aktiv rolle i den nye skoles tilblivelse. I midten af bygningen er skolens samlingspunkt “hjerterummet” med et majestætisk træ, der snor sig op ad vægge og loft. Her kan alle elever og forældre være samlet

DET BETALER SIG AT INDDRAGE LÆRERNE

Det kræver ikke et ekstraordinært budget at bygge en skole med fokus på god akustik, viser erfaringen fra Vrå Skole.

“Det kan sagtens lade sig gøre inden for en almindelig økonomiramme. Det handler om at vælge de rigtige materialer, lytte til de personer, der skal bruge byggeriet, og have en klar plan fra starten”, siger Henrik Bøgeskov Lolholm, projektchef i Teknik og Miljø, Hjørring Kommune. Nogle af de elementer, der gør en forskel på Vrå Skole, er Troldtektlofter, akustikpaneler på væggene og fiberopslagstavler. Ingen af delene er dyre valg, men de har en positiv effekt på lyden i alle lokaler.

“Det har desuden haft stor betydning, at vi har haft lærere, elever og alle andre brugere med på råd fra starten og hørt deres ønsker om, hvad skolen skulle indeholde. Det har ikke været en ekstra udgift. Jeg vil nærmere mene det modsatte, fordi det betyder, at vi har valgt rigtigt fra starten”, siger han.

Lærerne kan godt lide at opholde sig i "hjerterummet" sammen med eleverne i stedet for på lærerværelset. På trods af rummets størrelse er der ro til både at tage de uformelle snakke og tale fortroligt.

FOTO

Cathrine Ertmann

uden støjgener, ligesom musikere gerne kommer forbi og giver koncert og efterfølgende roser den gode akustik.

“Vi er så heldige at få lov til at undervise i de her omgivelser, og det ved vi også godt selv. Der er en stor forskel at mærke i forhold til det gamle skolebyggeri, også fordi her er markant mindre støj”, siger lærer og tillidsrepræsentant Helle Weile Larsen.

Hun har været lærer på skolen i 32 år og altså også i skolens gamle lokaler. Forskellen på de to skolebygninger kan hun mærke på egen krop:

“Jeg er slet ikke så træt, når jeg kommer hjem om eftermiddagen, som jeg var før, og det samme gør sig gældende for mine kollegaer”, fortæller hun.

NYE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN

Allerede inden den nye skole tog form hos arkitekterne, blev personalegruppen bedt om deres input til, hvordan Vrås nye “drømmeskole” skulle se ud. Ingen ønsker var for store, og flere gange var hele personalegruppen på inspirationsture til andre nybyggede skoler for at fornemme, mærke, lytte og være.

Og lærernes behov og ønsker blev taget alvorligt. Der blev bygget prøvelokaler fra tre forskellige byggefirmaer, som lærerne kunne undervise i, og bagefter blev der evalueret og ændret på ønskelisten.

Et stort fokusområde for personalet var at få skabt et sundt indeklima med løsninger, der kunne forbedre akustikken, fortæller tillidsrepræsentanten. Derfor er akustiksofaer, alkover, skillevægge, akustiklofter og lydtætte døre i dag en vigtig del af skolen – ligesom træ er et gennemgående element på vægge og gulve.

“Vi lærere mærker forandringen hver dag, og jeg føler mig overbevist om, at eleverne også mærker den. Der er ikke længere behov for at råbe så højt, hvis man gerne vil have opmærksomhed, og der er markant forskel på lydniveauet, også i de praktisk-musiske fag som madkundskab, musik og billedkunst”, siger Helle Weile Larsen.

Døren går op til 1.x' klasselokale, og stilheden bliver brudt af 15 små, energiske stemmer. Et lydtæppe af grin, samtale, løbende strømpesokker på gulv og spørgsmål til lærer Helle Weile Larsen, der står roligt i midten af den hektiske bogstavleg, klassen netop er sat i gang med.

Selv om der er fuld gang i den, er lyden afdæmpet. De høje lyde bliver reguleret af akustiklofterne, gruppearbejdet foregår bag en skillevæg, og eleverne arbejder uforstyrret i små grupper, selv om der er gang i den i klassen.

“Det giver en stor forandring i hverdagen, når vi kan skærme lyden. Vi er for eksempel mere tilbøjelige til at inddrage fællesarealerne i undervisningen, fordi vi ikke forstyrrer de andre klasser. Det åbner for andre muligheder for både børn og voksne og giver mere frihed i hverdagen”, siger Helle Weile Larsen.

Da døren ud til gangen lukker igen, bliver lyden øjeblikkeligt opslugt, og så – stilhed.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Vrå Børne- og Kulturhus vandt prisen som Årets Skolebyggeri 2022. Ud over at være børne- og vuggestue samt folkeskole med 0.-9. klasse og plads til cirka 700 børn rummer bygningerne også bibliotek, musikskole og ungdomsklub.

Vrå Skole er indrettet med akustiksofaer og stille alkover til eleverne, akustiklofter og lydtætte døre, ligesom træ er et gennemgående element på vægge og gulve for at dæmpe lyde.

Hvordan får man mere matematisk tænkning ind i klasseværelserne? Det var der inspiration til på Danmarks Matematiklærerforenings årlige vejlederkonference.

MATEMATIK "Det kan man ikke, så må man låne". Når elever i 8. klasse skal løse regnestykker, bruger 85 procent af dem standardalgoritmen – selv når opgaven lægger op til adaptive løsninger. Det har Lóa Björk Jóelsdóttir, der er lektor ved Via University College, fundet ud af. Hun delte resultaterne af sit forskningsprojekt på årets matematikvejlederkonference. Forskeren har stillet godt 2.200 elever opgaver med hele tal inden for de fire regnearter, der lægger op til adaptive regnestrategier. Bagefter har eleverne efter bedste evne skullet tegne eller skrive, hvordan de har løst opgaven.

Og det viste sig altså, at 85 procent af eleverne i 8. klasse bruger standardalgoritmen til

at udregne opgaver, for eksempel regnestykket 199 + 323.

Den gode nyhed er, at flere elever i løbet af deres skolegang bliver i stand til at besvare opgaverne, fortæller Lóa Bjórk Jóelsdóttir. Den dårlige er, at eleverne faktisk bliver bedre til at bruge adaptive strategier fra 3. til 6. klasse – men derfra stiger brugen af standardalgoritmerne markant. Brugen af adaptive strategier er stort set ens i 3. og i 8. klasse.

”Og det til trods for at der i Fælles Mål står: 'Eleverne skal udvikle deres regnestrategier på baggrund af talforståelse. Der sigtes ikke mod opøvelse af standardalgoritmer'”, minder lektoren om.

folkeskolen.dk/ matematik

Nye materialer til specialundervisning

SPECIALPÆDAGOGIK Det

kan være svært for elever i specialundervisning at spejle sig i almene uddannelsesmaterialer.

Nu har to tidligere vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skrevet et målrettet undervisningsforløb sammen med Special Skills og Læringshuset Forstå Nu. Materialet kan bruges af både lærere og UU-vejledere og består af fem moduler på i alt 12,5 lektioner.

”Der findes meget lidt vejledningsmateriale til denne målgruppe. Derfor må UU-vejledere hugge en hæl og klippe en tå for at få materialer til almenområdet til at passe. Men kan elever med særlige behov læse materialet? Kan de forstå det? Og kan de spejle sig i det?” spørger en af initiativtagerne, Ane Bonnesen.

Ikke alle engelske børn spiser bacon

ENGELSK Et af målene for engelskundervisningen i 4. klasse lyder, at eleverne skal kunne sammenligne børn i engelsksprogede landes hverdag med deres egen. Men fremstillingerne i danske læremidler er ofte stereotype og malet med den helt brede pensel. Det mener underviser på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og ph.d.-stipendiat Karoline Søgaard.

Det handler gerne om et barn, der går med skoleuniform, drikker afternoon tea og spiser æg og bacon til morgenmad, fortæller hun.

”Traditionelt set sammenligner man gerne nationale, sproglige, etniske og religiøse grupper. Men grupper kan også være baseret på for eksempel kønsidentitet, alder, rolle i familien, seksuel orientering, profession eller hobby”, påpeger hun.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

Smagens Dag

MADKUNDSKAB I hele Danmark

blev der den 27. september fejret Smagens Dag. Ikke mindst på Molsskolen i Knebel, hvor der i flere uger havde været "optakt" i madkundskab. Her har eleverne sanket frugt og grønt og eksperimenteret med karamellisering og balancen mellem syrligt og sødt. Selve dagen stod også i smagens tjeneste for valgholdet og indskolingen med en stor fest, hvor de store lærte de små at lave mad.

folkeskolen.dk/ engelsk

Det er over 30 år siden, Claus Meyer fandt på Smagens Dag, og de sidste mange år har omkring 200 skoler sat smag på skemaet den sidste onsdag i september og brugt de gratis materialer, som frivillige bag initiativet hvert år lægger klar til download.

folkeskolen.dk/ madkundskab

“Vi skal skærpe den matematiske tænkning”

Foto: Ridofranz

Foto: Andreas Brøns Riise

Foto: Malene Dietz

Foto: Molsskolen

Redigeret af emo@folkeskolen.dk

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage.

Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Ny i praktik? Start her

Redaktørerne Pia Rose Böwadt og Robert Eskildsen Jepsen leverer et godt bud på en grundbog til praktikken. Bogen har fokus på den integrerede praktik, hvor praktik bliver et fast element i læreruddannelsens fag.

Integreret praktik i læreruddannelsen

LÆRERSTUDERENDE

Redaktører: Pia Rose Böwadt og Robert Eskildsen Jepsen

250 sider

270,00 kroner

Samfundslitteratur

Læreruddannelsen har her i sommer slået dørene op til en ny struktur, som indeholder et længe ønsket fokus på de studerendes praktik. Med den nu udvidede og mere integrerede praktik er der mulighed for et styrket praksissamarbejde med skolerne og for, at der sammen med de enkelte professionshøjskoler kan udvikles egentlige uddannelsesskoler. Den nye praktik i læreruddannelsen kræver grundbøger, som de studerende kan bruge, og som på en ambitiøs vis fører de studerende ind i praktikkens indholdsområder.

“Integreret praktik i læreruddannelsen” er et godt bud på en sådan grund-

bog. Den har fokus på den integrerede praktik, som bliver et fast element i læreruddannelsens fag.

Bogen er delt op i en 1. og 2. del. Den første del af bogen handler om de almenpædagogiske områder af praktikken, blandt andet den meget interessante diskussion om forholdet mellem teori og praktik, som under alle omstændigheder må interessere de nye lærerstuderende, for hvordan skal man forstå og navigere i dette klassiske dilemma? Derudover er der også relevante kapitler om lærerrollen og om at undersøge og observere i skolen. Den anden del af bogen tager den integrerede del af praktikken i fagene alvorligt og sætter fokus på,

hvordan praktikken kan spille sammen med de fag, som de studerende bliver præsenteret for på uddannelsens første og andet år.

Selvom en grundbog til praktikken er en god investering for både lærerstuderende og de praktiklærere, der skal have de studerende i praktik på skolerne, så leverer en grundbog jo ikke hele arbejdet. Arbejdet med praktik i læreruddannelsen og i skolen kræver, at mange parter spiller sammen om at tilrettelægge og gennemføre praktik til de studerende, som gør dem til gode lærere, når de er færdige. Men en god grundbog som “Integreret praktik i læreruddannelsen” lægger de første relevante trædesten.

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH

BOG

Venlig disciplinering

“At facilitere er at guide og vejlede en forsamlet flok menneskers samtale, således at alle får lejlighed til at bidrage, og der bliver skabt et godt udbytte”, siger Ib Ravn i bogen “Den faciliterende underviser”. Bogen igennem varierer han denne sætning, så forskellige elementer ved den faciliterende tilgang betones.

Bogen henvender sig specielt til undervisere på videregående uddannelser som eksempelvis læreruddannelsen, men den vil også kunne inspirere lærere i grundskolen, da den har mange praktiske eksempler på aktiviteter, der understøtter elevers fundamentale behov for selvbestemmelse, mestring og samhørighed.

Get your money's worth

“Stories from our lives” er en ny serie af engelske træningshæfter, der indeholder tekster med glossering og tekstforståelsesopgaver til mellemtrinnet. I layout, format og pris minder hæfterne meget om Forlaget Deltas andre udgivelser af engangsmaterialer til sprogfagene. Dette materiale adskiller sig dog ved at omfatte arbejdet med alle fire kompetencer: lytte, læse, skrive og tale, samt ved at opgaverne er bygget op om interessante alderssvarende temaer, der inviterer til samtale og refleksion.

Materialet kan anvendes til fællesundervisning i klassen, men læreren kan med fordel lade eleverne arbejde alene eller med makker, da der er god mulighed for differentiering. Hæftet kommer

Bogen kan læses som en meget praksisorienteret håndbog med udførlige beskrivelser af processer, der får deltagerne (elever eller studerende) til at bearbejde det stof, de er blevet præsenteret for eller arbejder med. Dermed er der også lagt vægt på deltagernes aktiviteter, så læringsprocessen forbindes til deltagernes egen viden og erfaringer.

Ib Ravn understreger, at det er en fejl, hvis underviseren stiller sig tilfreds med, at kun få deltager aktivt i undervisningen. Desuden mener han, at der er en tendens til, at undervisere i for høj grad er tilfredse med, at der dog er nogle, der siger noget. Der skal være langt mere opmærksomhed på, om deltagernes mundtlige involvering også bidrager til alles lærende udvikling.

Ib Ravn lægger op til, at den faciliterede samtale både skal være involverende og fokuseret på det, der er indholdet i undervisningen. Det er op til den faciliterende underviser at få samtalen til at undersøge et givet emne og komme i dybden med det, så de studerende bygger på hinandens bidrag, lærer af hinanden og gør stoffet til deres eget gennem den fælles bearbejdning af det.

Den faciliterende underviser

DIDAKTIK

Forfatter: Ib Ravn

242 sider

250 kroner

Hans Reitzels Forlag

BOG

Læs hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/4731657

i tre sværhedsgrader, og vejledningerne undervejs er fyldestgørende.

Hvert hæfte indeholder otte forskellige kapitler med hvert sit aktuelle tema. Elevernes forforståelse og ordforråd bliver aktiveret, inden teksten læses, via undrespørgsmål, brainstorm på deres kendskab til temaet eller ved at skulle beskrive et billede. Derefter kan man vælge at scanne QR-koden til en udmærket højtlæsning.

De efterfølgende tekstforståelsesopgaver er varierede fra tema til tema og kan blandt andet indeholde quiz og multiple choice. Herefter følger opgaver, der lægger op til skriftlig refleksion og senere samtale med en makker.

Det hele fungerer godt, materialet aktiverer eleverne til at arbejde selvstændigt, og da emnerne er relaterbare for børn, lægger det op til en naturlig fremdrift i arbejdet, godt hjulpet på vej af måden, opgaverne er konstrueret på. Jeg synes også, det er et plus, at dele af opbygningen minder om afgangsprøven, da det kan være med til at gøre eleverne fortrolige med arbejdsformen.

Alt i alt er det et rigtig godt materiale til prisen, jeg vil særligt fremhæve kvaliteten og helheden, der samlet får det til at føles som et win-win.

Stories from our lives – level 4, 5 og 6

ENGELSK

Forfatter: Lisbeth Skov Hansen

56 sider per hæfte

36,25 kroner per hæfte

Forlaget Delta

BOG

ANMELDT AF DITTE LISBJERG

ANMELDT AF OVE CHRISTENSEN

Matematik med eftertanke

Hvordan skal vi

undervise

og indrette vores

matematikundervisning? Hvad siger forskerne, og hvad gør lærerne?

Vidensbaseret Matematikundervisning 2, 3. til 7. klasse

Vidensbaseret Matematikundervisning 3, Børnehaveklasse til 4. klasse

MATEMATIK

Forfattere: Adrian Rau Bull, Torben

Blankholm, Henning Westphael, Pernille Ladegaard Pedersen, Rasmus Ulsøe Kær

128-144 sider

431,25 kroner stykket

Forlaget Matematik

Mon ikke enhver matematiktime tager udgangspunkt i “vidensbaseret matematikundervisning”? Problemet er blot, at al viden ikke er lige god, og slet ikke når vi taler om undervisning. De fleste på min alder har sikkert i glimt oplevet undervisning, som i bedste fald ikke var befordrende for hverken læring, engagement eller “... you name it”.

Forfatternes mål med bogen “Vidensbaseret Matematikundervisning” er at pege på relevante og brugbare elementer fra internationalt anerkendte matematikdidaktiske teorier og implementere disse i konkrete undervisningsforløb. “Vidensbaseret Matematikundervisning 3” retter sig mod undervisningen i børnehaveklassen til 4. klasse, og “Vidensbaseret Matematikundervisning 2” retter sig mod undervisningen i 3.-7. klasse.

Begge udgaver af “Vidensbaseret Matematikundervisning” indeholder fem kapitler, som hver består af tre dele: En gennemgang af centrale elementer og anbefalinger fra internationale matematikdidaktiske teorier med forklarende eksempler og et afprøvet undervisningsforløb med tilhørende opgave- og svarark på baggrund af de centrale elementer og anbefalinger. Endelig er der en analyse af, hvordan teorien hænger sammen med undervisningsforløb.

I “Vidensbaseret Matematikundervisning 2” tager to af kapitlerne udgangspunkt i Peter Liljedahls forskning om det tænkende klasserum, hvordan man skaber gode og lærerige undervis-

ningssituationer i matematikundervisningen. Et konkret undervisningsforløb med fokus på matematisk tænkning målrettet mellemtrinnet gennemgås, og endelig analyseres undervisningsforløbet. De øvrige kapitler arbejder med realistisk matematikundervisning – den hollandske matematikdidaktiske skole, det unaturlige ved at regne med rationale tal samt elevernes udvikling af geometrisk tænkning og forståelse. Bogen afsluttes med en gennemgang af en række test med fokus på, hvordan de kan bruges didaktisk i undervisningen.

I “Vidensbaseret Matematikundervisning 3” behandles fem matematikdidaktiske teorier og forfatternes bud på, hvordan teorierne kan bruges i matematikundervisningen i 0.-4. klasse. Bogens fem kapitler behandler reformmatematikken, hvor fokus er på forståelse frem for resultat, repræsentationer med fokus på konkrete materialer, matematikundervisning og -forståelse forskellige steder i verden, geometrisk måling samt tænkning som kommunikation.

“Vidensbaseret Matematikundervisning” formår at formidle en lang række matematikteoretikeres forskning og giver en lang række konkrete eksempler på, hvordan vi alle med fordel kan reflektere over, hvordan vores matematikundervisning bliver optimal for eleverne, så de kommer i flow, engagementet styrkes, og læringen bliver optimal. Bøgerne har sin naturlige plads i matematikundervisningen på læreruddannelsen, blandt matematikvejledere og hos matematiklærere, der tør udfordre egen praksis.

ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

Jeg elsker at rette opgaver ...

... sagde ingen lærer nogensinde. Opgaveretning er en dilemmafyldt udfordring for de fleste lærere. Det er en interessant og udfordrende pædagogisk, didaktisk opgave at støtte eleverne i deres skriveudvikling. Alligevel synes mange af os, at det er trælsomt arbejde at rette opgaver.

“Tekstretterˮ forsøger at lette rettearbejdet ved hjælp af kunstig intelligens, og det lykkes til en vis grad. “Tekstretterˮ er et add on til Grammatip. Funktionen er under udvikling, fordi “Tekstretterˮ til stadighed arbejder på at tilrette og tilføje på baggrund af feedback fra lærere, som har testet programmet i undervisningen. Anmeldelsen her er således baseret på et øjebliksbillede af en funktion, der fortsat tilpasses.

Fordelen ved “Tekstretterˮ er, at nogle af de mere kedsommelige retteopgaver bliver klaret.

“Tekstretterˮ fanger blandt andet stavefejl, en del tegnsætningsfejl, fejl i sammensatte ord og fejl i store eller små bogstaver. De røde streger er sat, og programmet foreslår rettelser. Rettelserne er relativt rigide og tager ikke højde for kreative indslag i teksten. Men læreren slipper for den tidskrævende, relativt banale del af rettearbejdet.

“Tekstretterˮ udarbejder også en oversigt over elevens hyppigste fejltyper, hvilket giver læreren et hurtigt overblik over, hvor der kan sættes ind med yderligere træning.

Det er ikke så svært at få øje på fordelene ved “Tekstrettersˮ mulighed for at slippe for de mere mekaniske sproglige rettelser. Dog giver programmet ingen forklaring, men retter blot til det, som programmet finder korrekt – hvilket oftest er det korrekte. Eleven får altså ikke nogen grammatisk, semantisk eller morfologisk forklaring på fejlen – og det er ikke muligt for læreren at kommentere direkte på fejltypen.

Læreren har bedre tid til at fokusere på indhold, genrekendskab og argumentation, eller hvad der måtte være opgavens fokus. Det er muligt for læreren at skrive feedback til den enkelte elev. Feedbacken gemmes på elevens profil sammen med de øvrige rettelser.

Tekstretter

DANSK

Se grammatip.dk/tekstretter for priser

Udgiver: Ordbogen A/S

WEB

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4732485

I Kartondysten lærer eleverne på en sjov måde hvordan mad- og drikkekartoner sorteres og genanvendes, samtidigt med at de konkurrerer om fine præmier.

Kartondysten er åben for alle elever i folkeskolens 0.-6. klasse. Tilmeld jer, så vi sammen kan sprede budskabet om at genanvende mad- og drikkekartoner.

Tilmeld din klasse allerede i dag!

Vil du og dine elever være mestre i genanvendelse?

ANMELDT AF ALICE BUCHHAVE NØRLEM

Nyt undervisningsmateriale Ung og på vej til arbejdsmarkedet – hvorfor er det vigtigt at have et godt arbejdsmiljø?

Med et nyt undervisningsmateriale beder

Nordisk Råd skolerne om at hjælpe med at forberede eleverne i udskolingen på et langt og sundt arbejdsliv. Gennem seks lektioner lærer eleverne at blive bevidste om, hvad der påvirker deres mentale og fysiske sundhed på arbejdspladsen. Det er for eksempel spørgsmål som: Hvad er et arbejdsmiljø egentlig? Hvad kan der være af sundhedsrisici på et arbejde?

Skolernes Førstehjælpspris er åben for tilmelding

Der indgår både teoretiske og praktiske øvelser, som får eleverne til at reflektere over forskellige vinkler på, hvad arbejdsmiljø er – og aktivt diskutere det i klassen. Materialet indeholder desuden en lærervejledning til hver lektion.

Materialet findes på internettet – søg efter “Arbejdsmiljøviden for unge mennesker”

Gratis workshop med rap og rettigheder

Nu kan skoleklasser booke en gratis workshop med fokus på unge og menneskerettigheder – og rap. Workshoppene bliver faciliteret af to rap-coaches og tager i alt fem timer med 3½ timers aktiv undervis-

ning. Der er tre forskellige raptemaer at vælge imellem: en workshop om retten til ligebehandling på tværs af køn, en workshop om retten til at ytre sig og blive hørt samt en workshop om retten til et hjem og nationalitet.

Re:Act-projektet, som står for workshoppen, er et samarbejde mellem ngo'en Rapolitics, Institut for Menneskerettigheder og Roskilde Festival og er støttet af Tuborgfondet og OpEn-puljen.

Yderligere information på info@rapolitics.org

Når en person falder om med hjertestop, tæller hvert et minut. Derfor skal alle kunne førstehjælp, mener Røde Kors, som sammen med GF Fonden står bag initiativet Skolernes Førstehjælpspris for landets 7.-10.-klasser. Der er 20.000 kroner på højkant til vinderen og mindre beløb til anden- og tredjepladsen.

Skolerne har frem til 1. november til at finde på kreative initiativer, der sætter fokus på førstehjælp. Eneste krav i konkurrencen er, at skolerne benytter sig af undervisningsmaterialet ”Mod til at handle”. Det består af tre interaktive film, hvor unge træder ind i forskellige situationer, der kræver førstehjælp.

Mere information og tilmelding på rodekors.dk/ skolernes-foerstehjaelpspris

Kom nemt til ugens nyheder

Du får et hurtigt overblik over de vigtigste nyheder på skoleområdet med Folkeskolens redaktionelle nyhedsbrev. Hver uge udvælger vi aktuelle historier fra folkeskolen.dk og sender til dig.

Foto: www.rapolitics.dk

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Følg os på Instagram

Kvik-nr. LJA-622

Hobro Efterskole, 9500 Hobro

Hobro Efterskole søger ny forstander

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-612

Jakobskolens, 8240 Risskov

Er du Jakobskolens nye skoleleder?

• Ansøgningsfristen er den 11. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-627

Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund Lærer til grundskolen på STUK

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-628

Svendborg Kommune, 5762 Vester Skerninge Vestermarkskolen søger relationsstærk og pædagogisk visionær skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-621

Marie Mørks Skole, 3400 Hillerød Marie Mørks Skole søger viceforstander og administrativ leder

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-615

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Strandgårdskolen søger en dansklærer til 7. klasse

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-602

Sankt Petri Skole, 1451 København Lærer med fagene fysik og idræt til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 14. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-606

Schultz, 2500 København Customer Succes Manager med flair for at skabe relationer

• Ansøgningsfristen er den 13. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-620

Horslunde Realskole, 4913 Horslunde

Barselsvikar til Horslunde Realskole

• Ansøgningsfristen er den 9. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-603

Hillerød Kommune, 3400 Hillerød Lærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG)

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

INFO TIL ANNONCØRER

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER

Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

STILLINGER PRINT OG ONLINE

FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK

Kontakt stillinger@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE

ANNONCER

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

NYHEDSBREVE

Kontakt annoncer@folkeskolen.dk

Telefon +45 60 43 60 86

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne

Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og

Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Rubrikannoncer

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben

mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Nanna Navntoft

SVANEM ÆRKET

Forældre: Folkeskolen stadig det rette valg for andres børn

Ifølge en ny undersøgelse mener et stigende antal forældre, at den danske folkeskole stadig er det bedste tilbud for andres børn. Det er ikke mindst de såkaldt resursestærke familier, der bakker op om, at andre bør bakke op.

“Den danske folkeskole er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund, og derfor er det også vigtigt, at andre familier støtter op om institutionen, så vi sikrer en mangfoldighed af elever med

forskellig baggrund og diversitet, og så eleverne lærer at møde børn, der ikke kun ligner dem selv”, lyder det fra en forælder.

“Det handler om noget så grundlæggende som sammenhængskraften i et stadig mere polariseret samfund, og her spiller folkeskolens elevsammensætning utvivlsomt en ganske afgørende rolle”, fortsætter forælderen, der dog selv har valgt en privatskole til sit barn.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Flere bliver afhængige af debatindlæg om skærmbrug

Nu kræver punktet Eventuelt oprejsning

De er overalt, hver dag kommer nye til, og mange af os har stadigt vanskeligere ved at lægge dem fra os – debatindlæggene om skærmbrug. Faktisk har et stigende antal danskere udviklet et afhængighedslignende forhold til at læse debatindlæg om skærmbrug, og det kan gå ud over trivslen.

”Så snart du har læst et par indlæg om skærmbrug, vil algoritmen hurtigt eksponere dig for mere indhold af samme slags”, fortæller en ekspert, som oplever en stigende efterspørgsel efter hjælp til at få et mere balanceret forhold til de mange indlæg.

Og eksperten kender faktisk udmærket til problemet fra sit eget liv: ”Når jeg går i seng, er det efterhånden blevet en vane lige at nuppe et debatindlæg af Imran Rashid, og dét, skulle jeg hilse at sige, gør altså ikke noget godt for søvnen”.

Illustration: Oliver Seppo

Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel:

Omkostninger

Renter og ÅOP

Pålydende rente: 5,25 %

5,38 % Årlige omkostninger i procent: 5,78 %

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

HAR DU EN UNDERVISNINGSDRØM, DER SKAL GRO?

Søg midler til inspirerende naturfags- og teknologiundervisning

GRO-puljen er en pulje, du som lærer kan søge. Ansøgningsprocessen er enkel, og du får hurtigt svar om tildeling af midler til dit projekt.

Læs mere og søg op til 100.000 kr. på villumfonden.dk/gro

Har du eller dine kollegaer en genial idé til et undervisningsforløb, der gør lige dét, der skal til, for at undervisningen i naturfag og teknologi bliver mere motiverende og inspirerende? Så er vi klar til at gøre din idé til virkelighed! Fortæl os, hvad du har brug for.

• Søg inden den 6. nov. – få svar inden jul

• Din ansøgning skal være på højst to sider

• Du kan søge mellem 25.000 og 100.000 kr.

• Du kan også søge senere

– vi behandler ansøgninger tre gange årligt