Folkeskolen nr. 16, 2023

Privatlærer efter skoletid SIDE 16

SIDE 10 Nyhedsanalyse: Hvor fri bliver skolerne?

INSPIRATION: TI GODE BACHELORPROJEKTER

SIDE 38

19 | 10 | 2023

NR16

TÆNK IKKE PÅ OS

- VI HAR ALLEREDE TÆNKT PÅ DET HELE

Læreplaner, temauger, skole-hjem-samtaler, forberedelsestid og faglige møder… Tænk, hvis du også skulle tænke på kopierne. Det behøver du heldigvis ikke. Skolens kopiaftale dækker dig godt ind, så du kan fokusere på alt det, der tæller i hverdagen.

PRINT

SKAN

FOTOKOPIÉR

COPY-PASTE

DOWNLOAD

Husk altid at overholde begrænsningsreglerne. Læs mere om dem og din skoles kopiaftale på tekstognode.dk/undervisning

Hvem skal betale løfterne?

Regeringen lover mere frihed i sit skoleudspil, men pengene går ikke op. Nu skal ministerens løfter om at lytte til skolens parter stå sin prøve.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@ FOLKESKOLEN.DK

Mere autoritet til lærerne. Mere frihed til skolerne. Permanent mulighed for kortere skoledage til eleverne. Og mindre kontrol fra politikerne.

Regeringen kalder det et kvalitetsprogram og ikke en reform. Men der er store løfter i skoleudspillet, som undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede på Mosedeskolen i Greve.

Blandt bukettens roser er et endegyldigt opgør med folkeskolereformen fra 2013, når regeringen nu erkender, at der er brug for kortere skoledage og færre læringsmål. En styrkelse af de praktiske fag med juniormesterlære, erhvervspraktik, flere valgfagstimer og bedre faglokaler kan også blive positivt for en gruppe af elever, der har haft svært ved at finde deres plads i folkeskolen.

Teknologiforståelse er også fornuftigt at indføre som fag, selvom det burde være for alle og ikke kun et valgfag i udskolingen.

Under overskriften “Et styrket lærerværelse” er der også løfter om bedre videre- og efteruddannelsesmuligheder. Det ville være tiltrængt for mange lærere.

Problemet med roserne er, at skoleudspillet mangler det, de skal gro i.

Pengene går ikke op. Derfor risikerer tornene at være det, der står tilbage.

Dele af udspillet skal finansieres over en årrække. Det gælder for eksempel investeringen i bedre faglokaler, som først er finansieret i 2027, og de nye såkaldte “intensive læringsforløb”, hvor det fulde beløb er klar i 2028.

Men helt centralt for udspillet står, at skolerne kan skære i den understøttende undervisning. Og det er her, midlerne skal findes til den frihed, regeringen lover. Det er der flere problemer i.

For det første har mange skoler allerede brugt en del af pengene, for det har været muligt at konvertere den understøttende undervisning siden coronanedlukningen.

For det andet er den understøttende undervisning ikke et godt sted at spare, hvis man vil give lærerne mere autoritet, mere tid og mere frihed.

Det kan i realiteten betyde, at man skærer en lærer fra for at finansiere materialer til de nye valgfag eller flere skolefritidsordningstimer.

Der er trods alt stadig bare tale om et udspil. Efter efterårsferien har ministeriet lovet, at Mattias Tesfaye går i dialog med “praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen”. Vil det lykkes at høvle tornene af? Vil regeringen finde penge til at finansiere de gode takter? Her vil ministerens løfter om at lytte til fagfolk og skoleprofessionelle stå sin største prøve.

Hvis du vil vide mere om skoleudspillet, så kan du læse nyheder, debat og reaktioner på folkeskolen.dk/skoleudspil. Læs også analysen på side 10.

Folkeskolen

16

2023

3

Indhold

SIDE 32

Hver uge siden en 23-årig lærers selvmord i juni har lærere demonstreret i Seoul.

TEMA SIDE 16-25

SKYGGEUNDERVISNING

SIDE 23 Det er blandt andre lærerstuderende som Emil Gehlert, der underviser for private lektiehjælpsfirmaer.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 DET STORE FOLKESKOLEUDSPIL – VAR DET VIRKELIG BARE DET? BLOG 14 Gode kolleger – en bonusfamilie

15 ANBEFALINGER: MATEMATIK TEMA/ SKYGGEUNDERVISNING 16 Forældre køber sig til skyggeundervisning

4

18 Da lektiehjælp blev en dansk industri 19 Industri født af mistillid til folkeskolen 23 Lærerstuderende er lektiehjælpere

DEBAT 26 DLF mener 26 Læserne mener

KRONIK 28 Er John Hattie blevet endnu mere synlig?

31 FRA FAGENE

32 FORÆLDRE MOBBEDE LÆRER, TIL HUN BEGIK SELVMORD LÆRERPROFESSION.DK 38 Lærelyst, motivation og dannelse

42 ANMELDELSER 45 SPOT 46 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET

SIDE 10 Analyse: Hvor store er regeringens ambitioner for folkeskolen?

KONGRES Valg af delegerede fra fraktion 4 til Danmarks Lærerforenings kongres Der udskrives herved valg af 10 kongresdelegerede fra fraktion 4 til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2026.

Valg af 10 kongresdelegerede og 2 personlige suppleanter for hver af disse, foretages på fraktion 4’s årsmøde den 6. – 7. februar 2024. Valgbare er alle almindelige medlemmer der på valgtidspunktet er medlemmer af fraktion 4.

Stemmeberettigede er årsmødedeltagerne.

Kandidatforslag kan fremsættes både forud for årsmødet og på selve mødet.

Hvert kandidatforslag skal for at være gyldigt indeholde navn, adresse og medlemsnummer for både kandidaten og 1. suppleant samt 2. suppleant.

Gyldige kandidatforslag, der er indkommet forud for årsmødet, udsendes sammen med den endelige dagsorden. Kandidatforslag, der ønskes udsendt forud for årsmødet, skal sendes til Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K eller pr. mail til valg@dlf.org, og skal være foreningen i hænde senest mandag den 8. januar 2024 kl. 16.00.

På hovedstyrelsens vegne Gordon Ørskov Madsen Formand DANMARKS LÆRERFORENING

3 VIGTIGE

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

1 Onsdag i sidste uge fremlagde regeringen som bekendt sit FOLKESKOLEUDSPIL. Og udspillet opfylder flere af de ønsker, som Lærerforeningen har haft gennem årene i Sammen om skolen. Men bare ikke det allervigtigste, som formand Gordon Ørskov Madsen og senest Lærerforeningens øverste myndighed, kongressen, har forsøgt at råbe ud over hustagene.

Nemlig investeringer.

"Dem er der ikke nogen af i udspillet, og det er jeg virkelig ærgerlig over”, sagde Gordon Ørskov Madsen efter fremlæggelsen.

Fra vores egen andedam kunne

2 FAGBLADET FOLKESKOLEN i sidste

uge løfte sløret for store forandringer. Det trykte Folkeskolen får et markant kvalitetsløft og skal fra 2024 udkomme én gang om måneden. Der indføres et nyt nyhedsbrev til alle medlemmer af DLF, så Folkeskolen kan skabe mere værdi for dem, der ikke læser på papir. ”Fagbladet Folkeskolen skal være det troværdige og dagsordensættende skolemedie – uanset platform. Nu fremtidssikrer vi Folkeskolen med markante investeringer digitalt, samtidig med at vi løfter kvaliteten på print”, siger chefredaktør og administrerende direktør Andreas Marckmann Andreassen.

Mest læste: Kære skoleleder – med dette regnestykke får du to timers ekstra arbejde ud af din lærer, men vær sød ikke at bruge det

Mest debatterede: Mette Frederiksen: Lærerne skal have deres autoritet igen

Svendborgprojektet overlever Det vakte voldsomme protester, da Svendborgprojektet med seks ugentlige idrætstimer og bedre sundhed og trivsel stod til lukning i kommunens budgetforlig. Men 6. oktober kunne udvalgsformand Henrik Nielsen sige til Skolemonitor, at pengene er fundet til at fortsætte projektet.

3 Karaktererne fra sommerens afgangs-

prøver er offentliggjort, og generelt er de faldet efter coronaårene, hvor flere prøver var aflyst. Men i Ringsted var faldet væsentligt større end på landsplan. Derfor har kommunen sat en TASKFORCE i gang, der skal hjælpe skolerne med at styrke det faglige niveau. Formanden for den lokale lærerforening, Lise Vadsager, maner dog til besindighed: ”Lad os nu lige trække vejret. Der kan være rigtig mange årsager til det her fald, og det kan også være en tilfældighed”.

Stigmatisering ”Elever i specialskole underminerer folkeskolens rolle som ‘folkets skole’”, skrev Politiken for nylig i en leder. Men at beskylde børn for at svække folkeskolens økonomi fører til stigmatisering og truer samfundets værdier om, at vi alle er lige meget værd, mener ADHD-foreningen.

LÆRERLIV Foto: Jesper Knudsen

Jeanine Michele Khouri-Gantzel Dansk-, historie-, billedkunst- og håndværk og design-lærer på Mosedeskolen

Essentielt med flere tolærertimer Undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede regeringens udspil på Mosedeskolen i Greve, hvor Jeanine Michele Khouri-Gantzel lyttede med: ”Jeg synes, det er virkelig godt, at de lægger op til, at skoledagen skal være kortere”, lød hendes reaktion. ”Det er helt essentielt, at vi får flere

tolærertimer, både hvis det skal lykkes at inkludere børn med særlige behov og også i visse af fagene".

"Hvis jeg skal vise noget broderi, så skal jeg rundt og vise det til eleverne enkeltvis. Det er så småt, at jeg ikke kan stå og demonstrere det for hele klassen på en gang”.

Foto: Jesper Knudsen

"Der skal mere ro i skolen", sagde Mattias Tesfaye på skoletopmødet på Peder Lykke Skolen på Amager. Det hørte børnehaveklasseleder Dorthe Højer ikke, for hun havde travlt med at skabe netop dette i 0.p, hvor børnene var meget optagede af, at statsministeren kom på besøg.

Folkeskolen

16

2023

7

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Støj: De her tiltag kan dæmpe noget af larmen Samtidig med at mange lærere døjer med hovedpine, går støjen i skolen i alvorlig grad ud over elevernes faglige udbytte af undervisningen, lyder det fra en ekspert i børns sprogtilegnelse.

”Du kan komme med alt muligt fremragende fagligt indhold som lærer, men hvis de akustiske forhold ikke er i orden, smider du meget af det lige i skraldespanden”, siger ekspert i børns sprogtilegnelse Torkil Østerbye. ”Børn kan ikke på samme måde som voksne adskille lydsignalerne fra hinanden – for eksempel når en lærer siger noget", forklarer han.

"Voksne kan godt stå til en fest og tale sammen gennem meget høj lyd, og det kan vi, fordi vi kan sortere i lydene, og fordi vi til dels kan regne ud, hvad hinanden vil sige. Den sproglige erfaring har børn ikke".

Ifølge Torkil Østerbye er det helt afgørende for indlæringsmiljøet, at der er ordentlige lydforhold. Om man har det i de lokaler, man underviser i, kan man få en fornemmelse af ved at foretage en hurtig test af den såkaldte efterklangstid, som er den tid, det tager for en lyd på 60 decibel at dø ud. I et klasseværelse til normalundervisning må den højst være 0,6 sekunder.

Lærere bruger formstøbte ørepropper

8

Lydniveauet i ni ud af ti klasser er højere end det anbefalede.

”Man kan teste efterklangstiden ved at klappe én gang i sit tomme klasselokale”, forklarer Torkil Østerbye. ”Den største udfordring er store hårde flader, for eksempel store vinduespartier og glatte lofter. Det er det, der gør, at lyden kan danse rundt i et lokale. Men det er ikke sindssygt dyrt at hænge støjdæmpende materialer op på væggene, og man kan dæmpe støjen fra stole og borde med for eksempel dupsko til stoleben. Det kan gøre en stor forskel”, fortæller han. sga@folkeskolen.dk

Ansatte udsættes for unødig støj, når de arbejder med elever, som skriger eller råber i begejstring eller på grund af forandringer eller frustrationer.

Og det er ikke sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det konkluderede Arbejdstilsynet efter et besøg på Sorgenfriskolen, som underviser elever med generel kognitiv funktionsnedsættelse, hvoraf nogle har diagnoser inden for autismespektret.

Arbejdstilsynet gav skolen et strakspåbud, som skolen fik en uge til at imødekomme.

Skolen havde i forvejen ørepropper, som man kan købe i håndkøb. ”De var pænt dyre, men Arbejdstilsynet vurderede, at de ikke var gode nok", fortæller skoleleder Axel Duckert.

"Vi aftalte derfor, at medarbejdere, som har børn med høje lyde i klassen eller i skolefritidsordningen, kan gå ned i et lokalt hørecenter og få formstøbte earplugs, hvor de kan justere decibel, så de stadig kan høre barnet. Ørepropperne støbes efter medarbejderens øregange, og et par koster 1.6001.700 kroner. Det ser vi som en investering i personalets trivsel”, siger Axel Duckert. ”Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger på den løsning, vi har valgt. Medarbejderne kan levere en mere fokuseret indsats, når de ikke bliver generet af høje lyde, så ørepropperne hjælper også pædagogisk”. specialpædagogik@folkeskolen.dk

Oppositionspolitiker Jacob Mark, SF, i en første kommentar til regeringens folkeskoleudspil.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om respekt for lærerne i sin fremlæggelse af regeringens folkeskoleudspil.

Skoleleder på Mosedeskolen Christian Bruun-Andersen om færre mål og mere frihed.

VI LIVESTREAMER

ALLE LÆRERTALKS!

“Sandheden er, at det her er et rigtig godt udspil”.

“Der må ikke være tvivl om, hvem der bestemmer i klassen”.

“Nu skal det ikke lyde for firkantet, men mange gange er det lidt med dårlig samvittighed, når man laver noget, som ligger lidt ud over den almindelige undervisning”.

PETER LUND MADSEN · 04.10.23 AALBORG EMILIA VAN HAUEN · 11.10.23 AARHUS LENE TANGGAARD · 01.11.23 KOLDING MATHILDE FALCH · 08.11.23 ODENSE GLENN BECH · 15.11.23 KBH.

Læs mere her

TILME LD ÅBNE ING R D.3

0.08.2

3

Folkeskolen

16

2023

9

N Y H E D S A N A LYS E :

Sebastian Bjerril

Det store folkeskoleudspil – var det virkelig bare det?

FOTO:

Jesper Knudsen

Regeringen sendte lærerne på efterårsferie med det største skolepolitiske udspil siden den ti år gamle folkeskolereform. Men hvor store er de nye politiske ambitioner for folkeskolen egentlig? Folkeskolen gennemgår udspillet.

Der var lagt op til et brag af en tretrinsraket. Først var folkeskolen statsministerens altdominerende emne fra talerstolen i en af de vigtigste taler i en statsministers kalender. Få dage efter tog Frederiksen, Løkke og Ellemann i samlet trop på skolebesøg og havde inviteret landets vigtigste skolefolk. Hvis nogen var i tvivl, skulle der sendes et klokkeklart signal om, at folkeskolen er regeringens “allerhøjeste prioritet”, skar Mattias Tesfaye det ud i pap, da han stod dér sammen med regeringstoppen.

Små 24 timer senere kom så det store “kvalitetsprogram for folkeskolen”, denne gang fra undervisningsministeren, der i et fysiklokale i Greve fik rollen som lærer, der præsenterer sit stof til sin klasse af nysgerrige journalister.

Her gentog han statsministerens vigtigste pointe fra talen en uge forinden: Der skal være mere respekt for lærernes autoritet. Og tilføjede derpå, at skolen

10

kæmper med for meget uro i timerne, og at man er nået til den politiske erkendelse, at det ikke er antallet af timer, men kvaliteten, “vi skal ind at rykke ved”.

Dagen igennem gentog han de løsninger, regeringen er kommet frem til: Frisættelse af skolen, mere praktisk og motiverende undervisning, flere timer med to lærere og kortere dage for eleverne.

Populære budskaber. Men lad os gennemgå regeringens forslag.

KORTERE SKOLEDAG

Regeringen vil gøre skoledagen kortere.

Konkret skal den samlede undervisningstid fra børnehaveklassen til 9. klasse beskæres med 190 klokketimer. En lillebitte forkortelse af den understøttende undervisning – og det er vel at mærke i sammenligning med timetallet lige efter folkeskolereformen. Langt de fleste skoler har jo siden da brugt forskellige para-

graffer til at forkorte i den understøttende undervisning for til gengæld at sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne.

Den store ændring med det nye udspil vil være, at skolerne får lov til at forkorte med op til yderligere 1.500 timer, uden krav om at pengene skal bruges til tolærerordninger. Faktisk har regeringen med forslaget allerede “omprioriteret” en ottendedel af provenuet fra en kortere skoledag til at finansiere kvalitetsprogrammet. Programmet skal altså delvist finansieres ved besparelser på lærer-/pædagogtimer.

VAR DET FRISÆTTELSEN?

“Vi skal sætte folkeskolen fri”. Så klart gentog statsminister Mette Frederiksen sit løfte tilbage fra nytårstalen for halvandet år siden. Og ordet “frihed” går da også igen i både titlen på udspillet, “Frihed og fordybelse” og i kvalitetsprogrammet i det hele taget. “Frihed under ansvar” hedder

Hele regeringstoppen var på skolebesøg og havde inviteret landets vigtigste skolefolk. Der sendes et klokkeklart signal om, at folkeskolen er regeringens “allerhøjeste prioritet”.

det, og meldingen er, at nu skal 90 procent af læringsmålene, der blev indført med reformen, sløjfes, og det samme gælder reformens krav om daglig bevægelse, lektiehjælp, og at 95 procent af timerne skal varetages af en lærer med uddannelse i det fag, der står på skemaet.

Men var det så det? Var det så den stort opslåede frisættelse, alle har ventet på så længe? For kun en måned siden forlængede regeringen skolefrihedsforsøgene for skolerne i Esbjerg og Holbæk, til man har den endelige slutevaluering om lidt mere end et år. Og Statsministeriet har netop oprettet et frisættelsessekretariat. Men nu er der tilsyneladende alligevel ikke behov for at vente på erfaringerne.

Sandheden er, at regeringens udspil er et godt stykke fra den frihed, de oplever i Esbjerg og Holbæk, hvor folkeskolerne er lige så frie som de frie grundskoler. I de kommuner er skolerne for eksempel selv herrer over, om de vil bruge Fælles Mål og nationale test, og over hvor mange dansktimer eleverne får.

Allerede i 2017 besluttede et flertal med daværende undervisningsminister Merete Riisager i spidsen at gøre de 3.000 færdighedsog vidensmål vejledende. De samme mål, som Mette Frederiksen i sidste uge brugte til at få point fra talerstolen på at tegne et billede af en skole med for meget styring og teori.

Og så er der jo også tiltag i regeringens udspil, som går stik imod en frisættelse. For med den anden hånd dikterer man flere timer til praktiske fag og to nye fag på skemaet i form af teknologiforståelse og uddannelse og job.

DEN PRAKTISKE UNDERVISNING I NYE LOKALER

Regeringen vil også have “mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever”.

Helt tilbage i 2012 talte Socialdemokratiet om eleven Emil, der i en ny skolevirkelighed skulle til at lære matematik i skolens værksted i den understøttende undervisning. I dag taler partiet om skoletrætte Oliver, der skal få glæ-

den ved at gå i skolen tilbage ved at slibe, save og skabe. Forskellen kan være svær at få øje på. Og på samme måde er det nye, at undervisningen nu skal være “mere praktisk og kreativ”, mens en “mere varieret og motiverende skoledag” var salgsargumentet for ti år siden.

Det nye udspil er naturligvis udtryk for en erkendelse af, at skoledagen efter reformen blev oplevet som trættende lang. Det andet hovedproblem ved reformen – at der ingen penge var til de lange skoledage, så lærerne i stedet fik mindre forberedelsestid – tager det nye udspil derimod ikke fat i.

Denne gang skal Emil og Oliver motiveres med bedre faglokaler. Hver skole kan se frem til omkring to millioner til at gøre noget ved lokalesituationen. Og det tog da heller ikke DR og TV 2 mange øjeblikke at finde skoler med mildt sagt tyndslidte faglokaler. De praktiske fag skal også fylde mere på de ældste elevers skemaer. Det sker ved en fordobling af timerne til valgfag, så skolerne får mulighed for at opfinde eller måske nærmere genoplive Folkeskolen

16

2023

11

ELEMENTER I FOLKESKOLEUDSPILLET Frihed under ansvar • Mulighed for kortere skoledage til alle skoler • Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning • Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner • Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne • Afskaffelse af minimumstimetal i historie • Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger • Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven • Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever • Juniormesterlære i udskolingen • En markant investering i bedre faglokaler • Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen • Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen • Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole • Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle • Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket.

Et styrket lærerværelse • Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger • Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere – professionshøjskoler og universiteter udvikler bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere. Initiativet vil blive udfoldet i sammenhæng med regeringens kommende reformspor om de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser • Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen – regeringen ønsker at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger, så de for eksempel kommer til at spille en større rolle i skolen. Det vil regeringen drøfte

12

med folkeskolens parter i Sammen om skolen med afsæt i gode erfaringer fra for eksempel Ældre Sagens frivillige skolevenner • Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger • Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse.

Stærkere fællesskab i klassen • Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet • Sænket klasseloft i 0.-2. klasse • Bedre mulighed for udsat skolestart • Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever • Drøftelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) • Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov • Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter • Etablering af en trivselskommission • Mere indflydelse til skolebestyrelserne • Bedre praksis for brug af Aula • Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse • Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse • Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler – (regeringen foreslår, at det skal være muligt på små skoler i landdistrikter at overstige det almindelige loft over antal elever per klasse (klasseloft) og at fravige bindinger i forbindelse med konvertering af den understøttende undervisning med henblik på at nedbringe højere udgifter per elev på små skoler. Formålet med initiativet er at give større fleksibilitet til at kunne opretholde små skoler i landdistrikter) • Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler • Repræsentation af det lokale erhvervsliv • Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde.

Kilde: Forberedt på fremtiden II: "Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen"

egne lokale valgfag, der måtte dø, da politikerne i 2018 besluttede, at musik, madkundskab, billedkunst og håndværk og design skulle være valg- og eksamensfag Bliver der penge til materialer til den kreative undervisning? Ja og nej. For man vil give skolerne mere rådighed over deres egen økonomi, hvis de selv vælger at gøre skoledagen kortere, og nogle af de penge foreslår regeringen, at skolerne bruger på materialer.

Her er der dog et helt afgørende men. For det regnestykke går kun op, hvis skolerne vælger at spare på lærere eller pædagoger. Ellers bliver der ikke frigjort nogen midler til materialer.

ET LÆRERVÆRELSE AF RESPEKTEREDE LÆRERE

En tredje overskrift i udspillet er “Et styrket lærerværelse”. Den mest konkrete af regeringens ambitioner er her at gøre meritlæreruddannelsen billigere med det formål at imødekomme en del af skolens store udfordring med mange lærere uden en læreruddannelse.

Anderledes ukonkret er afsnittet, når det kommer til efteruddannelse af de uddannede lærere. Dér må lærerne vente videre på politisk svar. Regeringens styrkede lærerværelse er i øvrigt et rum, der skal være mere åbent over for at invitere frivillige foreninger til at spille en større rolle i skolen.

KLASSEFÆLLESSKABET STYRKES VED AT TAGE NOGEN UD

Udspillet indeholder også forslag til at skabe “stærkere fællesskab i klassen”. Her er to af de 35 forslag at sænke klasseloftet for de mindste klasser, og at flere skal have lov til at udsætte deres skolestart. Lyder det bekendt?

Ja, for det er allerede aftalt og træder i kraft fra næste skoleår. Faktisk er det kun ét ud af de otte klassefællesskabsforslag, der er nyt.

Det er den bebudede investering i, at de mest fagligt udfordrede elever skal tages ud af klassen et par timer om ugen for på små hold at få undervisning i dansk og matematik. En økonomisk håndsrækning til skolerne altså, men de skal vente helt til 2028, før de får det fulde beløb til at realisere ambitionerne.

SKOLEBESTYRELSERNE SKAL SIKRE OPBAKNING

Den større frihed fra reformkravene er ifølge regeringen ikke kun mere frihed til lærerne.

Det er også et signal til, at forældrene skal mere på banen og sikre “mere lokal opbak-

ning og engagement” via arbejdet i skolebestyrelserne. Her er det dog igen småt med konkrete ændringer. Regeringen har trukket et gammelt politisk ønske op af lommen om at få det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne.

Det blev allerede muligt med skolereformen.

Og nu vil regeringen så prøve at realisere det ved at gøre det til et krav, at der reserveres pladser til lokale erhvervsfolk. Regeringen vil desuden pålægge kommunerne at invitere skolebestyrelserne med til den årlige skoleudviklingsaftale, som i dag er med skoleledelsen.

FÅR SKOLERNE DET, SOM REGERINGEN SIGER?

Den nye folkeskole med kortere dage med mindre uro og mere kreativ undervisning med regeringens kvalitetsprogram afhænger 100 procent af, at skolerne selv vælger at gøre

dagene kortere end i dag – en mulighed, de har haft, siden corona kom til landet. De flere timer med to voksne afhænger altså alene af skolernes egne prioriteringer i forhold til skolernes egen økonomi og muligheder. Og her er det afgørende, om eleverne skal op til de samme afgangsprøver som i dag – for er der noget, man kan lære af de foreløbige erfaringer fra Holbæk og Esbjerg, er det, at der er grænser for, hvor meget man kan ændre undervisningen i udskolingen, når man skal ruste eleverne til eksamen som før.

Var det virkelig det store løft af folkeskolen? Nok har skolerne mange steder desperat brug for et lokaleløft, men det er nok begrænset, hvor meget mere kreativ og rolig skolegang man får for et engangsbeløb på to millioner per skole.

En kortere skoledag, som er mere praktisk og kreativ end i dag. Det var, hvad børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye lovede, da han på Mosedeskolen i Greve lancerede regeringens udspil til et kvalitetsprogram for folkeskolen.

bje@folkeskolen.dk

Folkeskolen

16

2023

13

Blog

Af Morten Korsbakke Sørensen, lærer og matematikvejleder. Har bloggen Mortens mening på folkeskolen.dk Foto: Tor Birk Trads

Gode kolleger – en bonusfamilie Jeg er altid meget taknemmelig for at have de kolleger, jeg har. Men i weekenden var jeg på tur sammen med tre af dem til Tyskland for at se fodbold. Syv timer sammen i en bil hver vej. Kræver, at man kan lide hinanden.

Mange kender selvfølgelig begreber som workwife og workhusband. Jeg er godt gift med mit arbejde og på mit arbejde (faktisk også i privaten, men det er ikke så relevant lige her).

Når man deler en klasse sammen, er det naturligt at blive ganske tætte, særligt hvis man deler samme børnesyn og tanker om børnene på godt og ondt.

Men det er mere end bare workwife/husband-forbindelser, der er på et lærerværelse.

Der er som regel også en, der har en særlig morrolle.

Sådan en har vi i hvert fald, og allerede inden jeg var startet på skolen, blev jeg ringet op af hende og inviteret med til teammøde.

Hun er altid klar til at give en krammer og nogle gode, velmente råd, samtidig med at hun også kan sige fra fra tid til anden.

Der er også en far. Hos os er det vores TR (tillidsrepræsentant, redaktionen), og før han fik den rolle, havde vi i flere år en AMR (arbejdsmiljørepræsentant, redaktionen), der passede godt på alle. Som enhver god far er vores TR selvfølgelig den, der passer på os,

14

“Der er som regel også en, der har en særlig morrolle”. en fortrolig, som samtidig kan hjælpe os med at forstå de ting, som ellers kan være svære at forstå.

Der er også tanter og onkler, som har mange ting tilfælles med mor og far, men som vi ikke ser så meget til hverdag, men som bliver ganske festlige til den årlige julefrokost eller sommerferiefest.

Ja, der er også en fræk tante, som bare forstår os børn og også er i stand til at balancere på grænsen mellem generationer, det upassende og det tilbørlige.

Vi er bestemt ikke altid enige, og bølgerne kan gå højt, men sandt at sige, så er vi til hver en tid klar til at hjælpe hinanden og hjælpe, hvor der er brug for det, for at gøre, hvad der er bedst for vores familie.

Hvis man gerne vil have, at flere skal vælge lærervejen, så lad være med at tro, at man kan sælge den vej på lønkroner og skolereformer, prøv at sælge den på, at hvis man ønsker at føle sig som et værdsat medlem af “familien”, hver dag man møder på arbejde – så er det måske lærerjobbet, der er fremtiden.

Der er gode kolleger i alle erhverv, men jeg har aldrig oplevet noget, der minder om det, vi har i lærerfaget.

Alt det tænkte jeg på, mens vi kørte sammen til og særligt fra Dortmund.

Tak til jer kolleger, der er så meget mere end “bare” kolleger, særlig tak til jer tre, der var med i Tyskland, “Pædagogen”, “den fortabte søn” og “far”.

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Lis Zacho, matematiklærer på Lindevangskolen og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/matematik Foto: Lars Just

Bog Gør dine elever til matematiske tænkere

Bog Knæk læsenødden

Hjemmeside Har du styr på fakta?

I starten af september havde jeg fornøjelsen af at være til matematikvejlederkonference i Odense. Keynotespeaker var professor Alan Schoenfeld. En klog mand med fine betragtninger om, hvordan man kan gøre elever til stærke matematiske tænkere – samtidig med at man skaber robust læring.

I sin nye bog "Mathematics Teaching On Target" opridser han de fem vigtigste dimensioner, man som matematiklærer skal være opmærksom på i sin undervisning, hvis man vil have eleverne til at udvikle sig til powerful mathematical thinkers.

Metoden har fået navnet TRU, som står for Teaching for Robust Understanding. Jeg kan varmt anbefale at gå på opdagelse på hjemmesiden truframework.org. Her kan du blandt andet se en kort video med Alan Schoenfeld selv, der fortæller om sit arbejde og opridser de fem nøgler til den gode matematikundervisning.

For at kunne løse en opgave er man nødt til at kunne læse den først. Men faglig læsning kan ofte være en udfordring i matematiktimerne. Jo før man kommer i gang med at knække den nød, des bedre.

Jeg har afprøvet "Faglig læsning – Lær matematikkens sprog" fra Alinea med mine indskolingsklasser. Og den kan jeg sagtens anbefale.

Der er en glimrende lærervejledning og fem sæt a fem letlæsningsbøger. Bøgerne indeholder tekster, der er niveausvarende for indskolingen, og som tillige er flot illustreret. Til sidst er der afsluttende spørgsmål til eleverne.

Teksterne kommer rundt om de fem emner: plus og minus, vægt og rumfang, længde og tid, geometri og mønstre samt statistik og sandsynlighed.

En fin måde både at få styr på læsningen i matematik og at introducere eleverne for faglige og førfaglige begreber.

Vi tænker ofte, at vi har styr på fakta. Og at mens andre har alverdens bias'er, så er vi selv stringent logisk tænkende og slet ikke påvirkede af noget som helst.

Lyder det bekendt? Så prøv lige gapminder.org.

Som navnet antyder, sætter hjemmesiden fokus på det gab, der ofte er mellem vores opfattelse af tingenes tilstand, og hvordan det rent faktisk forholder sig.

Man kan vælge mellem forskellige temaer som for eksempel plastik i havene, global opvarmning og ekstrem fattigdom. Når man besvarer spørgsmålene, får man at vide, hvor stor en andel der har svaret forkert.

Og det er som regel mange.

En sjov og spændende hjemmeside for mellemtrinnet og udskolingen, som giver anledning til refleksioner over statistik, procentregning – og sandheden.

https://truframework.org/

gapminder.org

Folkeskolen

16

2023

15

Tema/Skyggeundervisning

FORÆLDRE KØBER SIG TIL SKYGGEUNDERVISNING

ORD Jesper Knudsen ILLUSTRATION Simon Væth

Privat lektiehjælp er blevet hverdag for folkeskolens elever. Det kan forstærke uligheden i skolen, mener flere af skolens parter.

Hvis opgave er det at hjælpe de elever, der ikke kan følge med i skolen?

Det spørgsmål bør alle i “Skoledanmark” – fra undervisningsministeren til lærere og forældre – stille sig selv.

Det mener Søren Christensen, der er lektor i uddannelsesvidenskab på DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse). Han har i en årrække forsket i markedet for privat lektiehjælp, også kaldet skyggeundervisning.

“At der findes et marked for privat lektiehjælp i Danmark, peger på, at der er et behov, som skolen ikke opfylder”, siger Søren Christensen, der mener, at skoler og kommuner burde spørge sig selv, om det ikke var et behov, som de burde opfylde.

Han peger på, at Norge og Sverige har forsøgt at imødekomme behovet ved at indføre lektiehjælp i skolerne, drevet af frivillige kræfter. Obligatorisk lektiehjælp var da også en del

16

af den danske folkeskolereform, men fylder ikke meget i skolen i dag.

“Det er ikke mit indtryk, at lektiehjælp fylder særlig meget eller er særligt struktureret i den danske folkeskole, som det er i dag. Det er lidt mere en ad hoc-opgave, som nemt bliver nedprioriteret”, siger Søren Christensen.

Begrebet lektiehjælp dækker kun delvist over hjælp til at klare sig godt i forbindelse med eksaminer og opgaver. I grundskolen bliver lektiehjælpere oftest hyret af forældrene, når deres barn er bagud i et fag i skolen, forklarer forskeren. Problemet er dog, at de børn, der er længst bagud, ofte kommer fra hjem, hvor der hverken er resurser til at hjælpe med lektierne eller råd til at købe sig fra opgaven, påpeger forskeren.

En undersøgelse fra tænketanken Cevea viser, at hvor over 16 procent af familier med en bruttoårsindkomst på over 1,2 millioner har benyttet

sig af lektiehjælp til deres barn på et eller andet tidspunkt, gælder det samme kun for 7,2 procent af familierne med en bruttoårsindkomst på under 400.000. I undersøgelsen bliver forældre også spurgt om, hvorfor de ikke har benyttet privat lektiehjælp. Over 35 procent af familierne med en bruttoårsindskomst på under 400.000 svarer, at de ikke har råd, og det er dobbelt så mange sammenlignet med gennemsnittet. 62 procent af forældre med en længere videregående uddannelse svarer desuden, at de ikke køber lektiehjælp, fordi de ikke behøver det.

“Lektiehjælp kan være en ulighedsskabende faktor, hvis den er forbeholdt nogle og ikke andre, og det er vi selvfølgelig meget bekymrede for”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea.

Han mener, at det er en offentlig opgave at hjælpe de elever, der er bagud, men om det er skolerne selv eller lektiehjælpsfirmaerne, der

udfører arbejdet, er ikke så afgørende, mener han. Bare der er lige adgang for alle, også dem, der ikke har en stærk økonomi.

Nicklas Kany, der er bestyrelsesformand i det største danske lektiehjælpsfirma, MentorDanmark, fortæller, at virksomheden havde mange aftaler med skoler og kommuner om blandt andet eksamensforberedelse for 9.-klasser og privatundervisning til særligt udsatte elever under coronanedlukningen. Samarbejder med det offentlige udgør dog kun fem procent af MentorDanmarks aktiviteter, anslår han.

LÆRERE, LEDERE OG FORÆLDRE: SKOLENS OPGAVE

Opgaven med at sikre, at alle elever kan følge med i undervisningen, ligger i folkeskolen, og det er også dér, den bør løses.

Det mener Regitze Flannov, der er forperson for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

“Når det her marked vinder frem, er det for mig at se et råb til politikerne om, at vi skal investere mere i folkeskolen, så alle elever kan få den undervisning, som de har krav på.

Vi skal ikke have en skole, der er indrettet sådan, at man skal købe sig til ekstra undervisning for at kunne følge med. Det skubber til en ulighed, som vi ikke er tjent med”, siger Regitze Flannov.

Det synspunkt møder opbakning fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

“Vi kan se, at det offentlige har svært ved at yde den støtte, som nogle almindelige elever har brug for, fordi den kommunale økonomi er så dårlig, og jeg er bekymret for, at vi får et delt samfund, hvor nogle har råd til at betale sig fra ydelser, som de, der egentlig har brug for dem, ikke har råd til”, siger han.

“Den udgift, som det offentlige bruger på den almindelige folkeskoleelev, der hverken har særlige behov eller en diagnose, har stort set ikke flyttet sig i årevis. Samtidig har nogle danskere fået flere penge mellem hænderne og begynder selv at betale for privatundervisning og psykologhjælp til deres børn”, siger Claus Hjortdal.

Rasmus Edelberg, der er formand for foreningen Skole og Forældre, mener også, at elevernes faglige niveau er skolens ansvar.

“Grundlæggende er det jo op til forældrene selv, om de vil købe lektiehjælp til deres børn.

Men jeg kunne godt tænke mig, at skolen var i stand til at få alle elever med”, siger han.

I nogle tilfælde kan fænomenet også være udtryk for, at forældrenes tillid til skolen ikke

er i top, og det kan skolerne modvirke på flere måder, mener han.

“For det første bør skolerne arbejde med lektier på en måde, så alle elever kan være med ud fra de forudsætninger, de får i skolen. Og så skal man også være tydelig i sin kommunikation til forældrene, så de ikke får den opfattelse, at de bliver nødt til at købe ekstra hjælp, for at eleverne lærer nok”, siger Rasmus Edelberg.

ASIEN ER ET SKRÆKSCENARIE

Godt otte procent af danske forældre har på et tidspunkt købt lektiehjælp til deres børn,

og de kommercielle udbydere står for omtrent halvdelen, viser Ceveas undersøgelse.

I lande som Grækenland, Tyrkiet og ikke mindst de østasiatiske lande er skyggeundervisning langt mere udbredt. Et regulært skræmmescenarie set med danske briller, mener Søren Christensen. Det kinesiske styre har forbudt kommerciel lektiehjælp i weekender og på helligdage for at dæmme op for udviklingen. jkn@folkeskolen.dk

Folkeskolen

16

2023

17

Tema/Skyggeundervisning

DA LEKTIEHJÆLP BLEV EN DANSK INDUSTRI

2012 – SVENSKE LEKTIEHJÆLPERE INDTAGER DANMARK

2013 – MENTORDANMARK OPSTÅR UNDER LOCKOUTEN

2015 – FORLISTE LEKTIECAFÉER SÆTTER GANG I INDUSTRIEN

”Få bedre karakterer i skolen – fra 269,-” skriver det svenske lektiehjælpsfirma My Academy i et facebookopslag i januar 2013, hvor firmaet vil have følgerne til at tjekke sin nye danske hjemmeside.

Virksomheden, der året forinden har omsat for 35 millioner svenske kroner, har åbnet en dansk filial, og i løbet af de seneste to måneder er de første danske mentorer blevet uddannet.

Nicklas Kany stifter sin egen lektiehjælpsvirksomhed under lockouten af lærerne i 2013 og tilbyder også gratis eksamensforberedelse til frustrerede 9.-klasseelever. I kølvandet på reformen udvikler forretningen sig til MentorDanmark, og i løbet af de første to år ottedobler virksomheden antallet af kunder.

Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk i folkeskolen i 2015, og dermed bliver behovet for undervisningsstøtte efter timerne i klassen italesat.

Skolernes lektiehjælp får dog et dårligt ry, og det skaber en efterspørgsel blandt forældrene. GoKarakter og Dintutor.dk bliver stiftet i 2014, året efter kommer Elevakademiet og Zedubra til, og i 2016 kommer Studido ind på det danske marked. Markedet vokser, og der er store forventninger.

2019 – CORONA SLÅR BRANCHEN OMKULD

2023 – FORLAGENE EJER (NÆSTEN) LEKTIEHJÆLP I DANMARK

Ansigt til ansigt-lektiehjælp er udelukket under coronanedlukningerne i 2019, og forældrene viser ikke stor interesse for mere onlineundervisning. MentorDanmark er året forinden blevet opkøbt af Gyldendal, hvilket redder virksomheden, da den fra den ene dag til den næste mister 90 procent af sine kunder. GoKarakter skifter navn til GoTutor og bliver opkøbt af Egmont. My Academy og Studido ophører i Danmark i 2020, og et par mindre lektiehjælpsfirmaer bliver enten lukket eller opkøbt under nedlukningen.

MentorDanmark og GoTutor sidder på omtrent halvfems procent af markedet for lektiehjælp i 2023, anslår direktøren for MentorDanmark, Nicklas Kany. For første gang i årevis er der sorte tal på bundlinjen, fortæller han. GoTutor oplever vækst i omsætningen i disse år, men firmaet har stadig røde tal på bundlinjen, fortæller direktør Ruben Samuel Sørensen. Lektiemarkedet anno 2023 er ikke et lukrativt marked, fastslår begge direktører. Om markedet vokser i fremtiden, er der delte meninger om. De sidste ti procent af markedet er domineret af små firmaer og platforme, der skaber kontakt mellem lektiehjælpere og elever.

18

Industri født af mistillid til folkeskolen ORD Jesper Knudsen FOTO Michael Bo Rasmussen

Det opfattes som "udansk" at købe privatundervisning. Men i løbet af ti år efter folkeskolereformen har vi fået en industri, der i nogen grad lever af forældrenes utilfredshed med skolesystemet.

Der er geometri på programmet i eftermiddag hos 12-årige Alva, der bor med sin familie i en landsby lidt uden for Aalborg.

Lige nu skridter hun afstanden af mellem en havestol og en fodbold, der ligger i græsset foran familiens hus. Sammen med Emil Gehlert, der er hendes private lektiehjælper, træner hun kunsten at udregne arealet af en trekant. Emil Gehlert læser på tredje semester på læreruddannelsen UCN i Aalborg. To gange om ugen underviser han elever i matematik i deres eget hjem som ansat i MentorDanmark, der er Danmarks største udbyder af privat lektiehjælp.

“Alva har svært ved matematik, og hun tror ikke særlig meget på sig selv rent fagligt. Vi har spurgt skolen mange gange, om hun kunne få noget ekstra hjælp, men der er ikke sket noget. Nu går hun i 6. klasse, så vi følte, at vi var nødt til at gøre noget, inden det var for sent”, forklarer Alvas mor til Folkeskolen.

Alva har haft svært ved matematikken siden 2. klasse, og moren var begyndt at have

mistanke om, at datteren var talblind. Men da klasselokalet under coronapandemien blev erstattet med hjemmeundervisning, ændrede hendes opfattelse sig: “Jeg kunne se, at det var noget helt andet, når jeg sad ved siden af hende. Så kunne hun pludselig noget mere”, fortæller hun.

Derfor kommer Emil Gehlert nu hver fredag fra klokken 13.30 til 15, og selvom Alva altid har hadet matematik, er det tydeligt, at hun glæder sig, fortæller hendes mor.

“Der er ingen tvivl om, at det rykker hende.

Hun har fået mere mod på matematikken, og hun er ikke lige så bange for at sige noget, der er forkert, som hun var i starten. Hun når faktisk også oftere at lave sine opgaver henne i skolen, end hun gjorde førhen”, fortæller moren.

Når hun selv forsøger at hjælpe Alva med lektierne, har det ikke samme effekt, forklarer hun.

“Når det er mig, der sidder ved siden af, kan hun finde på at sige, at dét kan hun ikke Folkeskolen

16

2023

19

Tema/Skyggeundervisning finde ud af, og så giver hun op med det samme. Det tør hun ikke sige, når der kommer en fremmed som Emil”, siger hun og tilføjer: “Og så er han en ualmindelig sød og tålmodig ung mand. Også meget mere tålmodig, end jeg er”.

UDBREDT FÆNOMEN

Den nordjyske familie er langtfra de eneste, der benytter sig af privatundervisning eller lektiehjælp.

Det viser en undersøgelse fra sidste år fra tænketanken Cevea. Her blev over 1.500 forældre spurgt om deres erfaringer med lektiehjælp, og svarene viste, at hvert 12. barn i grundskolen har modtaget lektiehjælp eller privat hjemmeundervisning på et tidspunkt i løbet af deres skolegang. Da undersøgelsen blev foretaget, var det cirka hver 20. grundskoleelev, der modtog lektiehjælp på ugentlig basis, fremgår det af et notat fra Cevea.

Omtrent halvdelen af forældrene fortæller, at de benytter en kommerciel udbyder, mens den anden halvdel bruger private lektiehjælpere, viser undersøgelsen.

“Lektiehjælp har eksisteret på det grå marked i Danmark, længe før der kom en kommercielt organiseret industri, og det er fortsat en væsentlig del af markedet. Det er drevet af enkeltpersoner, der tilbyder privatundervisning mere eller mindre åbenlyst”, fortæller lektor i uddannelsesvidenskab Søren Christensen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i København. Han har forsket i lektiemarkedet i Asien og i de nordiske lande.

“Det nye er, at der de seneste ti år er kommet en industri i Danmark, der har sat det i system og skabt et kommercielt marked for det. Selvom det ikke er så mange, der benytter sig af lektiehjælp, er virksomhederne lykkedes med at normalisere lektiehjælp på en måde, så det er blevet noget, som de fleste forældre, jeg taler med, kender til og tager alvorligt som en mulighed. Og sådan var det ikke tidligere”, fortæller Søren Christensen.

HANDLER OM TILLID OG ANSVAR

I den nordjyske by er lektiehjælp temmelig udbredt.

“Der er mange forældre i vores lille landsby, der har en elev fra 9. klasse eller en 1.g’er, der kommer og hjælper med lektierne om eftermiddagen”, siger den nordjyske mor, hvis

20

tillid til den lokale folkeskole “hænger i en meget tynd tråd”, som hun siger.

Mistillid til folkeskolen er en oplagt grund til, at forældre tyer til privatundervisning i hjemmet, men at der er opstået et decideret marked, der omsætter for adskillige millioner hvert år, skyldes en kombination af flere bredere tendenser i samfundet, forklarer Søren Christensen.

“Jeg tror ikke, at man entydigt kan sige, at hvis bare skolesystemet var godt nok, så ville der ikke være behov for lektiehjælp. Udviklingen har også noget at gøre med, at forældre i dag forventes at tage mere ansvar for deres børns skolegang og fremtid end for 30-40 år siden”, siger han.

Børnenes udvikling er blevet et forældreprojekt, som de ikke føler, at de bare kan overlade til samfundets institutioner, men samtidig har tilliden til skolen også lidt et knæk, forklarer Søren Christensen.

“Vi har fået et nyt og mere kritisk blik på skolen. Ikke mindst på grund af Pisa-undersøgelserne, der første gang blev offentliggjort i 2001 og gav anledning til et chok i Danmark.

Inden da havde man en forestilling om, at vi havde verdens bedste skolesystem, men den opfattelse har fået et ordentligt skud for boven, og sivningen til privatskoler er bare ét udtryk for, at der bliver stillet spørgsmål til, om vi kan overlade det til skolen at forberede vores børn til fremtiden”, siger Søren Christensen.

Og det er desværre ikke kun tilliden til sko-

Arealet af en trekant bliver skridtet af i baghaven derhjemme. Alva har fået meget mere tillid til egne evner i matematik, efter at hun får undervisning hjemme, oplever hendes mor.

lens faglighed, der er blevet mindre, forklarer lektoren.

“Vi har længe haft en fortælling om, at selvom vi ikke var på fagligt niveau med kineserne, så havde børnene det i det mindste godt i skolen. Men nu siger børn og unge i undersøgelser, at de ikke trives særlig godt, og det fokuserer lektiehjælpsfirmaerne på i deres markedsføring”, siger han.

IKKE FOR KARAKTERERNES SKYLD

I sin undersøgelse “Privat lektiehjælp i grundskolen” spørger Cevea forældrene, hvorfor de har valgt at købe lektiehjælp til deres børn. Tre ud af fire svarer, at det er for, at deres barn skal “blive bedre til et eller flere fag”. To ud af tre svarer, at det er for et give barnet bedre trivsel, og omkring hver anden fortæller, at barnet har haft svært ved at følge med, og at barnet ikke får nok hjælp i skolen.

Kun hver fjerde har købt lektiehjælp til deres barn, for at barnet skal få bedre karakterer.

Nicklas Kany, MentorDanmark, fortæller, at

når virksomheden får en henvendelse fra forældre til folkeskoleelever, handler det oftest om, at de vil have hjælp til at få deres børn op på det samme faglige niveau som resten af klassen.

“I folkeskolen kommer vi oftest på banen, fordi en elev har det svært i skolen, så dér er det ikke så meget lektiehjælp, vi tilbyder, men oftere skræddersyet privatundervisning, der som sådan ikke har noget at gør med dét, eleverne laver henne i skolen”, siger Nicklas Kany.

MentorDanmarks mentorer har ofte deres egne undervisningsmaterialer med, når de tager hjem til elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, fortæller han.

“Det er typisk først, når eleverne kommer på ungdomsuddannelser, at det er ambitionsdrevet”, siger han.

Nicklas Kany anslår, at folkeskoleelever udgør 65 procent af virksomhedens kunder, mens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser står for 35 procent. Hos konkurrenten GoTutor vurderer direktør Ruben Samuel Sørensen, at fordelingen mellem de to grupper er omtrent 50/50.

Lektor Søren Christensen har interviewet

PRIVAT LEKTIEHJÆLP ER MEST UDBREDT I REGION HOVEDSTADEN Her har 13,4 procent af eleverne i grundskolen fået privat lektiehjælp i løbet af deres skoletid.

Omvendt er privat lektiehjælp mindst udbredt i Region Nordjylland hvad angår både omfanget af privat lektiehjælp i alt (3,6 procent) og specifikt hos kommercielle virksomheder (1,6 procent), viser tal fra Ceveas undersøgelse.

Ved du, hvad der står i panden på dig?

Lige nu søger Lærerstandens Brandforsikring ildsjæle, entusiaster, teamplayers og alle mulige andre, som har lyst til at være med til bl.a. at uddele midler til berigende fællesskaber i dit lokalområde. Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du nemlig stille op som delegeret og

gøre en forskel sammen med 70 andre ambassadører. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring og passer på næsten 430.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Læs alt om hvordan du stiller op på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Folkeskolen

16

2023

21

Tema/Skyggeundervisning

"Forældrene gør ofte meget ud af at understrege, at de altså ikke gør det for at give deres barn en konkurrencefordel".

mange danske forældre om deres syn på privat lektiehjælp.

“Forældrene gør ofte meget ud af at understrege, at de altså ikke gør det for at give deres barn en konkurrencefordel”, siger han og forklarer, at det per tradition ikke er velanset at være meget konkurrenceorienteret i det danske skolesystem.

Søren Christensen startede med at forske i det asiatiske lektiehjælpsmarked. Her er uddannelsessystemet meget mere konkurrencepræget, og gode karakterer kan være afgørende for, om børn og deres familier må klatre op eller ned ad den socioøkonomiske rangstige.

Det har skabt et gigantisk marked.

“I mange østasiatiske lande er det normen, at forældre køber privatundervisning til deres

22

børn, selvom de klarer sig udmærket i skolen.

Det bliver set som et udtryk for ansvarlighed”, siger lektoren.

I Danmark er karakterer slet ikke så afgørende for at klare sig godt, som de er i mange asiatiske lande, forklarer Søren Christensen, der da heller ikke forventer, at det danske lektiemarked i den nærmeste fremtid vokser sig meget større.

DREJEDE NÆSTEN NØGLEN OM

MATEMATIK OG DANSK ER FAVORITTER I grundskolen er det særligt matematik og dansk, som elever får hjælp til.

Matematik har alle dage været det, som flest efterspørger hos MentorDanmark, der er landets største udbyder af lektiehjælp. 54 procent af kunderne får hjælp til matematik, knap 28 procent får hjælp til dansk, og på tredjepladsen kommer engelsk, som udgør knap ti procent af den hjælp, som forældre køber hos MentorDanmark, oplyser firmaet.

Siden lektiehjælpsfirmaerne kom til Danmark for ti år siden, har man kunnet læse artikler om en industri, der var på vej op. Men sandheden er, at de store firmaer lige nu kæmper for at få sorte tal på bundlinjen, fortæller Nicklas Kany fra MentorDanmark.

“Da corona kom, mistede vi 90 procent af vores omsætning nærmest fra den ene dag til den anden”.

Lektiehjælp i Danmark er overvejende ansigt til ansigt, en forretningsmodel, der ikke ligefrem rimer på nedlukning og to meters afstand.

Flere små lektiehjælpsfirmaer drejede nøglen om under pandemien, og de to største firmaer, MentorDanmark og GoTutor, har begge haft millionunderskud, fortæller Nicklas Kany.

MentorDanmark var få år inden blevet opkøbt af Gyldendal, hvilket lagde en dæmper på panikken, da omsætningen gik voldsomt ned. GoTutor blev købt af Egmont. I dag er efterspørgslen ved at være tilbage på samme niveau som før coronapan-demien, og markedet er i svag vækst, fortæller direktøren.

Men lektiehjælp er langtfra en lukrativ forretning.

Hos familien i Nordjylland er lektiehjælp muligvis noget, der er kommet for at blive.

Alva følger et forløb på 20 timers matematikhjælp hos MentorDanmark, og når det er slut, overvejer hendes forældre at tage hul på et af de andre fag.

“Alva kunne også bruge ekstra hjælp i engelsk, så når vi nærmer os slutningen af det her forløb, skal vi finde ud af, om vi skal fortsætte med lektiehjælp”, siger hendes mor, der mener, at det ville være for meget for Alva at følge to lektiehjælpsforløb på en gang.

Alva er et opdigtet navn, redaktionen.

Rettet 19/10-23: I en tidligere udgave af denne artikel stod, at GoTutor gik konkurs, før de blev opkøbt af Egmont. Det er ikke korrekt. GoTutor har ikke været konkurs. Folkeskolen beklager fejlen.

Lærerstuderende er lektiehjælpere ORD Maria Becher Trier FOTO Michael Bo Rasmussen

Emil Gehlert og Sara Freltoft Simonsen har job hos MentorDanmark, hvor de mod betaling hjælper elever med lektierne. De ser det som en måde at få erfaring på til fremtiden som lærere.

“Jeg skulle bruge et arbejde, og jeg ville gerne have noget, der var fagligt relevant”.

Sådan lyder det fra Emil Gehlert, som er lærerstuderende på 3. semester på læreruddannelsen UCN i Aalborg. I cirka et halvt år har han været ansat som “mentor” hos virksomheden MentorDanmark.

“Mange af mine medstuderende er lærervikarer, men de arbejder typisk, når vi har undervisning. Det kommer ofte til at gå ud over studiet, hvis man skal være lærervikar.

Derfor gav det mening for mig at være lektiehjælper, fordi timerne ligger efter klokken 16”, siger Emil Gehlert.

ARBEJDE KAN IKKE STÅ ALENE

“Man opbygger en relation. Man får et stort menneskeligt og socialt aspekt ud af arbejdet”, siger Emil Gehlert om sine to gange halvanden time om ugen som lektiehjælper. Han sammenligner med jobbet i kassen i Bilka, som han har beholdt for at få det til at løbe rundt.

For at blive mentor i MentorDanmark skal man have 10 eller 12 i det undervisningsfag, man skal undervise i.

Det er ikke kun lærerstuderende, som bliver rekrutteret – også nybagte studenter og universitetsstuderende er at finde blandt mentorerne. På hjemmesiden fortæller MentorDanmark, at mentorer skal gennem en omfattende screeningsproces, der blandt andet indebærer en faglig screening og personlighedstest. Der tilbydes også løbende uddannelse og certificering til mentorerne. GoTutor er en anden virksomhed, som også tilbyder lektiehjælp – også her tilbydes uddannelse og certificering. Startlønnen hos de to firmaer er henholdsvis 140 og 135 kroner i timen. Til sammenligning får en lærervikar omkring 218 kroner i timen.

De 140 kroner i timen hos MentorDanmark er lidt mere, end Emil Gehlert tjener i sit andet studiejob i Bilka.

“Lønnen er en smule mindre end lærervikarernes. Men dér er lønnen også høj. Og hos MentorDanmark stiger Folkeskolen

16

2023

23

Tema/Skyggeundervisning

man efter, hvor mange timer man har haft”, siger han.

Sara Freltoft Simonsen er lærerstuderende på tredje semester på læreruddannelsen i Odense. Hun er meget glad for sit job hos MentorDanmark. Hun er også glad for pengene, men det er ikke grunden til, at hun har valgt jobbet.

“Jeg søgte det, fordi det går godt i spænd med, at jeg skal være lærer. Jeg er også frivillig i FDF, så jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve også at have fokus på en enkelt elev, som skulle have ekstra hjælp”, siger hun.

Foruden jobbet hos MentorDanmark er hun ansat hos Center for Undervisningsmidler (CFU) og har også et rengøringsjob. Indtil nu har hun haft to mentorforløb. Et længere forløb og et intensivt forløb op mod eksamen.

FÅ FORLØB

Emil Gehlert er mentor for to elever lige for tiden.

“Man vælger selv, hvor mange timer man har om ugen. Man fastsætter det med fami-

24

lierne, når man snakker med dem. Jeg har halvanden time med hver elev. Det vil sige tre timer om ugen. Der er også nogle, der gerne vil have mere.

Han benytter ikke mulighederne for at hente forløb og få uddannelse hos MentorDanmark.

“Jeg er ved at uddanne mig til lærer, så jeg har en masse faglig viden i bagagen. Men hvis man ikke var lærerstuderende, kunne man godt være udfordret. De har en materialebank, hvor man kan tilgå opgaver, og de har fagvejledere, hvor man kan høre om sine fag. Det har jeg ikke brugt, for jeg har ikke følt, at det var nødvendigt”.

Sara Freltoft Simonsen føler også, at hun lærer meget af selv at skulle tage beslutninger.

“Som mentor kan man godt stå lidt alene.

Jeg har en fagvejleder, og jeg kan også spørge de andre mentorer i en facebookgruppe. Men som mentor tager du selv beslutningerne på spottet. Ligesom vi skal i folkeskolen”.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen mener, at det er oplagt, at lærerstuderende tager studiejob som lektiehjælpere.

Det går bedst med matematikken, når Emil Gehlert og Alva sidder inde på hendes eget værelse frem for i køkkenet med familien.

“Jeg ved ikke, hvor udbredt det er. Men jeg ser ofte opslag i grupper for lærerstuderende, hvor folk søger en lektiehjælper eller ekstraundervisning”, siger hun.

Hun er til gengæld kritisk over for, at de virksomheder, der ansætter lektiehjælpere, ikke har overenskomst.

“For mange studerende er studiejobbet et af de første møder med arbejdsmarkedet, og så er det vigtigt, hvilke vilkår man bliver budt.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvilke rettigheder der er i forhold til for eksempel arbejdstider og tillæg, og også om der er mulighed for faglig sparring”.

HØSTER LÆRERERFARINGER

Emil Gehlert er tilfreds med vilkårene i MentorDanmark. Han er meget glad for de faglige erfaringer, han høster som mentor.

“På vores uddannelse får vi at vide, at karaktererne, når man er færdig på læreruddannelsen, ikke har lige så stor betydning, som hvis man har haft et fagligt relevant job som mentor eller lærervikar eller et arbejde med børn. Det sidste vægter højt i en ansættelsessituation. Derfor giver det god mening at have sådan et job”.

Emil Gehlert er ikke i tvivl om, at han får erfaringer, som gør ham bedre egnet til lærerjobbet.

“Jeg får erfaringer med de elever, som man måske skal bruge mest af sin tid og opmærksomhed på, når man underviser. Det er de elever, man har, når man er mentor”.

Han læser til matematiklærer, og dansk og matematik er de fag, der er mest efterspørgsel efter mentorer inden for.

Sara Freltoft Simonsen er også meget glad for de opgaver, hun har. Men hun ved aldrig, hvor meget arbejde hun har hos MentorDanmark.

“Det er forskelligt i perioder, hvor meget vi har at lave. Det er en overvejelse for familier, om de skal gøre det eller ej, fordi det koster penge. Det er fedt at hjælpe en elev, og det er også fedt, at man får lidt penge for det”, siger hun.

Selv om det kun er godt otte procent, der i Danmark har brugt privat lektiehjælp, så er Lærerstuderendes Landskreds opmærksom på, hvad lektiehjælpen betyder for sammenhængskraften i skolen.

“Det bør ikke være op til familiers økonomi at definere elevers ret til at klare sig godt i skolen. Vi er optaget af, hvor meget det

fylder. For det kan være med til at skævvride mulighederne for eleverne i folkeskolen”, siger Anneline Larsen.

GODT MED KONTAKT TIL LÆREREN

Emil Gehlert er ikke i tvivl om, at han lærer noget om at skabe relationer, når han skal få sine mentees til at stole på, at han vil dem det bedste.

Han kunne godt tænke sig en større kontakt til de lærere, som har eleverne, han er mentor for.

“Ved man som lærer, at ens elev får en mentor, kunne det være en god ide for læreren at gribe den mulighed, vi er. De fleste mentorer ville synes, det er superfint, hvis læreren, der har haft eleven i mange år, byder ind med, hvilke aspekter af matematik vi skal sætte ind med”, siger Emil Gehlert. “Jeg har oplevet, at lærere har lagt nogle bestemte typer opgaver til eleven, når de ved, at jeg er der. Hvis læreren ser det som en ekstra hjælpelærer til eleven, kan man sammen bruge resurserne på den bedste måde”. mbt@folkeskolen.dk

Foto

Tag eleverne med til Det Kgl. Bibliotek og kom helt tæt på fotografiet.

Det Kgl. Bibliotek passer på vores allesammens fotografiske kulturarv. Med undervisningsforløb og undervisningsmaterialer kan elever fra mellemtrinnet til udskolingen dykke ned i fotografiets historie, fotografiet som kunst og den betydning fotos har for eleverne selv og samfundet i dag.

Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk

Folkeskolen

16

2023

25

Debat

Gode takter i skoleudspil – men finansiering er afgørende!

DLF MENER AF REGITZE FLANNOV,

forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Man kan tydeligt se Danmarks Lærerforenings aftryk i regeringens folkeskoleudspil.

I udspillet lægges op til mere frihed og et større professionelt råderum til skolerne og lærerne. Bedre muligheder for en mere varieret undervisning, et opgør med de mange bindende mål, fornyelse af læreplaner og færre prøver. Tiltag, som vi har efterlyst og argumenteret for gennem flere år.

Gode initiativer i forhold til investeringer i faglokaler og obligatorisk erhvervspraktik har ligeledes været på vores ønskeliste længe. Også en målrettet indsats for flere uddannede lærere eksempelvis gennem efteruddannelse og meritforløb er noget, vi har arbejdet for og hilser velkomment. Ligesom jeg på denne plads har efterlyst en skolepsykologuddannelse for lærere, som nu ser ud til at have politikernes opbakning – det er godt.

Det, man virkelig kunne efterlyse, ville være et mærkbart opgør med den lange skoledag, der blev indført med seneste reform.

Nærmest europarekord, eller som nogen kaldte det; verdens længste eftersidning.

I dette regeringsinitiativ er der forslag om at korte skoledagen med under en halv time om ugen. Det er slet ikke nok – jeg tror nærmest ikke, det vil mærkes? Samtidig vil regeringen nu konvertere den understøttende

26

undervisning til både skolefritidsordningstimer, undervisningsmaterialer og kompetenceudvikling.

Men de glemmer, at ni ud af ti skoler allerede i dag har omlagt den understøttende undervisning. Pengene er allerede brugt, typisk på tolærertimer, som for nogle desværre så senere er sparet væk. Det vil ikke mærkes som en investering – tværtimod vil det ofte ende som en besparelse, hvis de allerede omlagte timer nu skal finansiere flere timer i skolefritidsordningen eller materialer til faglokalerne.

Så det altafgørende spørgsmål til dette udspil må være: Følger investeringerne med?

Vi deler mange af politikernes ambitioner, men vi kan ikke lave bedre undervisning for samme eller færre penge. Ønsker man, at folkeskolen kan mere, end den kan i dag, så kommer det til at kræve, at man investerer i den fra politisk hold.

“Pengene er allerede brugt, typisk på tolærertimer, som for nogle desværre så senere er sparet væk”.

.DK

“Nu er det slut med at undervise efter mål – eller vi skal kun anvende ti procent af dem. Men hvilke mål? Lærerne har for længst sorteret de mål fra, der ikke giver mening i hverdagen.

Vi ved nemlig godt, hvad vores elever kan overkomme at lære.

Hvad der giver mening”.

Lærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/ matematik Lis Zacho

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet.

Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Elever: Frisættelsen skal komme med et klart formål LAURA DRACHMANN POULSEN, formand for Danske Skoleelever

Frihedsdagsordenen fylder meget i debatten om den gode skoledag. Men jeg vil gerne spørge: Frisætter vi for frisættelsens skyld, eller gør vi det for at skabe den bedst mulige folkeskole?

Lige nu har vi store ambitioner for folkeskolen: praksisfaglige rammer, lektiefri, åbenhed, styrket inklusion og bekæmpelse af stigende mistrivsel. Frisættelse er et vigtigt redskab, der kan skabe bedre forudsætninger og muligheder for eleverne ude lokalt.

Men frisættelsen må aldrig udelukkende være en flugt fra målstyring. Vi skal frisætte, fordi det kommer os elever til gode.

I min optik er det helt afgørende, at frisættelsen er meningsfuld og finder sted med et klart formål. Vi ser ind i en tid, hvor kommunerne er nødt til at stramme bæltet. I en rundspørge med

svar fra 65 kommuner svarer over 80 procent, at de skal spare på velfærden næste år. Noget, der får konsekvenser for skolerne. Derfor er det helt centralt, at frisættelsen ikke bliver et kompromis med kvaliteten i folkeskolen.

Med frisættelse kommer der en mulighed for at skære i tolærerordninger og et sammenhængende pensum. Derudover må vores rettigheder heller ikke glemmes, når vi frisætter.

Uden en klar sikring af vores rettigheder tabes hele formålet med frisættelse på gulvet. Den meningsfulde frisættelse finder nemlig kun sted, hvis vi elever inddrages. Ellers frisætter vi nemlig for frisættelsens skyld – og ikke for vores, elevernes.

Læs hele indlægget på folkeskolen.dk/4735555

Respekt for håndværket INGER PETERSEN, tidligere folkeskolelærer, København

Jo, Mette Frederiksen, det er vigtigt, at en elev i folkeskolen kan forklare, hvilke kemiske processer i vandet der får ægget til at blive til et pocheret æg. Hvis du mener det alvorligt, at de unge skal vælge de praktiske uddannelser, skal du forstå, at du nedgør de praktiske/ musiske fag, når du siger, at den teoretiske forståelse af processerne bag frembringelsen af de konkrete produkter er ligegyldig. Det er lige præcis denne holdning, der er en stor del af årsagen til, at de unge ikke vælger håndværksfagene. Disse fag er for dem, som ikke kan bruge hovedet, får man indtrykket af, kun hænderne!

Det bliver ikke italesat, at uden grundig teoretisk indsigt bliver du ikke en dygtig

håndværker. Børn og unge kan sagtens sætte sig ind i teorier, hvis læringen foregår i en meningsfuld sammenhæng. Det kræver til gengæld god tid til forberedelse til lærerne.

Folkeskolen er ikke for teoretisk, men den er for boglig. Det er to forskellige ting.

Den med ægget og teorien smager af akademikerbashing! Den hopper de unge ikke på. De ønsker velforberedt læring, hvor teori og praksis hænger sammen. Det skaber interesse for de praktiske fag og skaber ligeværd mellem fagene.

Og husk så lige – vi mangler ikke “hænder”. Vi mangler veluddannede mennesker uanset hvilken uddannelse. At blive omtalt som “hænder” er i virkeligheden nedgørende.

Budgetvenlige skoleture Billige studieture

Hamborg 3 dage/2 nætter

Berlin 3 dage/2 nætter

Prag 6 dage/3 nætter

Krakow 5 dage/4 nætter

fra kr. 978,-

fra kr. 1.298,-

fra kr. 1.678,-

fra kr. 1.698,-

Tag en snak med os i dag:

65 65 65 63 group@benns.dk

www.benns.dk/studierejser

EVA OG SVEND AAGE LORENTZENS FOND Eva og Svend Aage Lorentzens Fond uddeler i marts 2024 legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist: 1. november 2023 Motiveret ansøgning, der skal vedlægges nødvendig dokumentation for at komme i betragtning, stiles til: Advokat Rita S. Simonsen på mail rs@kielberg.com Betingelserne fremgår på www.odenselaererforening.dk

Folkeskolen

16

2023

27

Kronik Af Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Forskningscenter for pædagogik og dannelse, professionshøjskolen Via i Aarhus

Er John Hattie blevet endnu mere synlig?

John Hatties nye bog “Visible Learning – The Sequel” er hverken en tjekliste eller en rangliste over de mest effektive undervisningsmetoder. I stedet reflekterer han over, hvordan synlig læring blev forstået og misforstået – og hvilke retninger uddannelsesforskning kan tage.

Illustration: Adrià Fruitós

28

For mange læsere af Folkeskolen vil professor John Hattie fra New Zealand være et velkendt navn. I 2008 udgav han sit metastudie over andre metastudier, ”Visible Learning”. Det vil sige et meta-meta-studie. På vores hjemlige breddegrader kom værket af naturlige årsager hurtigt til at gå under betegnelsen synlig læring. Omdrejningspunktet var de faktorer, der påvirker elever og studerendes læring. Bogen byggede på 800 metaanalyser, der igen omfattede over 50.000 studier.

Hattie fik med udgivelsen en stor gennemslagskraft mange steder i verden og kan vel regnes som en af de senere års mest indflydelsesrige uddannelsesforskere. Måske den mest indflydelsesrige. Udgivelsen afstedkom også megen kritik, herunder at Hattie sammenstillede de forskellige metastudier for ukritisk og med for lidt fokus på studiernes forskellige metodiske design.

Han foretog ikke forhåndssorteringer efter metodekriterier, som ellers er tilgangen i andre dele af reviewlitteraturen. Desuden opstillede han en form for rangliste over tiltag med de mest overbevisende læringseffekter. Kritikerne pegede på risikoen for, at politiske beslutningstagere ville bruge den fejlagtigt som en form for tjekliste.

Nu er Hattie på banen igen med en ny bog: ”Visible Learning – The Sequel”. Efterfølgeren omfatter hele 2.100 metastudier, over 140.000 studier og mere end 400 millioner elever. Ud over at omfanget er udvidet betragteligt, så er ranglisten også væk, og det giver god mening. Allerede i 2008 be-

kendtgjorde Hattie, at han ikke var på jagt efter, hvad der virker. Snarere ville han belyse, hvordan forskellige faktorer har betydning i forskellige sammenhænge.

Den pointe træder noget tydeligere frem i efterfølgeren. Når forskellige faktorer virker forskelligt i forskellige sammenhænge over for forskellige elever og elevgrupper, så giver det ikke megen mening at diskutere, om projektbaseret undervisning virker bedre end cooperative learning. Det afhænger nemlig af i hvilke kontekster og i forhold til hvilke elever.

Dette er særlig centralt, når mange af de medtagne studier undersøger læringseffekter på baggrund af innovationer. Her vil der hyppigt forekomme en eller anden form for læringseffekt. Rent teknisk forsøger Hattie at imødegå dette ved ikke at bruge nuleffekt som reference, men 0,4. Han understreger også, at det netop drejer sig om at vurdere undervisningsmetoder og innovationer i forhold til hinanden og ikke kun se på den enkelte metodes isolerede effekter.

Derfor forsøger Hattie at stille nogle af de spørgsmål, som forskningen bør forfølge: Hvorfor er lærere udfordret i deres første år i skolens praksis? Hvordan kan forskningsresultater blive en integreret del af skolens didaktiske diskussioner?

Han diskuterer også de resultater, der ikke falder ud, som man måske ville forvente.

Hvorfor slår læreres uddannelse i bestemte fag ikke kraftigt igennem? Det sammenholder Hattie med andre resultater, der belyser

Kronik

KRONIKKEN Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til.

Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

”Ansvaret påhviler med andre ord også dem, der tager bogen ned, oversætter den og bruger den". betydningen af at koble indsigt i fag til didaktiske tilgange til undervisning og feedback til eleverne.

Indsigt i fag kan ikke stå alene, hvis den ikke kan bringes i spil i skolen sammen med de elever, som undervisningen vedrører. Næppe den helt store overraskelse for mange, der beskæftiger sig med skole og læreruddannelse, men et eksempel på, hvordan bogen forsøger at koble de forskellige faktorer og resultater med hinanden.

Et andet eksempel er kapitlet om undervisningsmetoder. Klare didaktiske intentioner og målsætninger har en stor effekt. Det samme har problembaseret læring. I forlængelse af det overvejer Hattie, hvordan de resultater kan kobles til hinanden. Tilgange, hvor eleverne inddrages mere eksplicit i undervisningen, som det også sker ved elev til elev-læring, står ikke i modsætningsforhold til, at lærerne har klare og eksplicit formulerede didaktiske målsætninger. Tilsvarende er klare didaktiske og eksplicitte tilgange formuleret af lærerne ikke lig med det, man i gamle dage kaldte tavleundervisning.

Igen er det næppe raketvidenskab for læserne af Folkeskolen. Det anskueliggør dog Hatties bestræbelser på ikke at reducere for voldsomt i de kompleksiteter, der ikke bare er undervisningens grundvilkår, men dens styrkesider. Lærernes indsigter i didaktiske tilgange og undervisningsmetoder er væsentlige. Gerne mange forskellige af slagsen, da de skal navigere i en uforudsigelig pædagogisk praksis, hvor mange beslutninger skal træffes hvert minut.

Så vidt så godt. Hattie bruger i det hele taget første del af bogen til at gennemgå kritikken af 2008-udgaven ret systematisk. Det betyder ikke, at der ikke fortsat er masser af forbehold og kritiske nedslag. Såvel i 2008

30

som i den aktuelle efterfølger ser Hattie på læringsresultater, og derfor medtager meta-meta-studiet ikke faktorer, der påvirker elevernes dannelse. Det er der som sådan ikke noget kritisabelt i, hvis man bare tager det med i betragtning, når bogen gennemgås, og resultaterne bruges som inspiration eller måske sågar tages i anvendelse.

Ansvaret påhviler med andre ord også dem, der tager bogen ned, oversætter den og bruger den. Det kan være lærere, skoleledere, læreruddannere, den kommunale forvaltning, nationalpolitiske beslutningstagere med flere. Særlig den politiske brug skal tilgås med omhu. Vi kender det lidt fra dagtilbudsområdet, hvor den amerikanske nobelpristager James Heckmans samfundsøkonomiske forskning viser, at tidlige indsatser er bedre end senere. Den blev i mange lande katalysator for et politisk fokus på dagtilbudsområdet.

Heckmans forskning berører ganske lidt, hvad selve det pædagogiske indhold i gode tidlige indsatser er, hvorfor den side af de politiske indsatser risikerer at glide ud, hvis man ikke supplerer det med netop pædagogisk forskning med relevans for dagtilbuddene. Ikke alle tidlige indsatser er nødvendigvis lige gode. Den politiske brug af Heckman eller Hattie er i udgangspunktet ikke forskernes ansvar, om end Hattie har gjort en del for at understøtte brugen ved at rejse rundt og fortælle om resultaterne og samarbejde med lokale myndigheder om udbredelsen.

I den henseende er det værd at bemærke, at ”Visible Learning – The Sequel” ikke er en tjekliste eller en rangliste over de mest effektive undervisningsmetoder. Det er en blandt flere forskellige måder, hvorpå uddannelsesforskning kan belyse, hvad der kan have betydning for elevers læringsresultater.

Sådan skal bogen læses – og læses, det skal den da.

Fra fagene

Stjernekok lærer elever at spise græshopper

Reduceret til et billigt grin

NATURFAG Ture i zoologisk have, en flagermuskoloni i mormors sommerhus.

Når elever kommer i skole, har de en masse holdninger, viden, oplevelser og erfaringer med i rygsækken, som et nyt projekt skal kortlægge.

En lignende undersøgelse har været gennemført i England. Og der er ganske stor forskel, viser den første baselinerapport. ”I de danske familier, vi har været ude i, er der et helt andet fokus. Det handler om at opleve naturen, ikke at blive klar til næste fysikprøve”, siger projektudviklingschef i Vive Hanne Søndergaard Pedersen. ”Det kan være lidt svært at få omsat den dannelse til noget, man kan bruge i en skolekontekst. Og også den anden vej: Eleverne har lidt svært ved at se, hvad de skal bruge det, de lærer i skolen, til”.

MADKUNDSKAB "Vi kan sagtens få det protein, vi har brug for, fra insekter. Men jeg tror ikke på, at man kan få folk i den vestlige verden til at spise dem ved at kalde det kulturelt spændende mad fra Mexico.

Jeg tror på, at det skal maskeres som noget, vi kender. For eksempel er der jo minimal forskel i dna'et hos en reje og en græshoppe. Når man ser på det fra den vinkel, så er forskellen bare, at den ene lever i vand og den anden på land", forklarede den mexicanske kok Juan Carlos Ramona, der i forbindelse med et firemånedersforløb på michelinrestauranten Alchemist i København besøgte Langhøjskolen i Hvidovre.

Eleverne dér er med i det store projekt Sesam, hvor forskere samarbejder med elever på otte skoler om at finde løsninger på klimaspørgsmål.

folkeskolen.dk/ naturfag

folkeskolen.dk/ madkundskab

idrætsfaget blev hevet frem på som et eksempel. Både med de ord og den mimik, der blev brugt, føler jeg lidt, vi blev reduceret til et billigt grin".

I sin tale hæftede statsministeren sig ved de mange mål, der er for idrætsfaget. Og særligt fokus fik det mål, der lyder, at "eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv".

Malene Tønder mener, det er misvisende at sige, at der er flere hundrede mål for idrætsfaget. For mange af dem er vejledende. Blandt andet det, statsministeren fremhævede i sin tale. folkeskolen.dk/ idræt

Foto: FamVeld/istock.com

IDRÆT Er det mon, fordi politikerne selv altid blev valgt sidst, når der skulle spilles bold i skolen, at de har dynget idrætsfaget til med akademiske læringsmål?

Sådan lød en humoristisk bemærkning fra statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), da hun holdt tale til Folketingets åbning.

Og mens den affødte grin i folketingssalen, fik den ikke forkvinden for idrætsfagligt udvalg i Dansk Skoleidræt, Malene Tønder, til at trække det mindste på smilebåndet.

"Jeg hilser det velkommen, at man vil tage en diskussion om, hvordan vi får en god folkeskole, hvor børnene trives.

Men det er en ærgerlig måde,

Foto: Pernille Aisinger

Naturfagsbagage, der ikke udnyttes i skolen

Foto: Manuel-F-O/istock.com

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Foto: Thomas Olsen, Sjællandske Medier

På opdagelse i historiske portrætter BILLEDKUNST Kunsthistoriker Mette Tingholm har netop udgivet sin første roman for børn, "Postkort fra Mona". Bogen handler om pigen Lisa, som går på jagt i en kuffert med portrætmalerier, som hendes afdøde farmor, Mona, har pakket til hende med en gåde, hun skal løse for at finde frem til farmorens yndlingsportræt.

“Det er jo sjovt at arbejde med portrætter i en tid, hvor

børn vokser op med, at der bliver taget portrætter og selfies som aldrig før”.

Bogens kapitler er bygget op efter teknikker, så der er et, der handler om mosaikker, et om forstudier, et om lys, skitser, grundmaling og så videre.

folkeskolen.dk/ billedkunst Folkeskolen

16

2023

31

Siden en 23-årig lærers selvmord i juni demonstrerer titusindvis af lærere hver uge for bedre arbejdsforhold. De vil fortsætte, indtil regeringen omskriver loven, lyder det fra deres organisationer.

32

Forældre mobbede lærer, til hun begik selvmord I Sydkorea har en nyuddannet lærers selvmord afsløret en kultur, hvor forældre politianmelder lærere, de har set sig sure på. Lærerne har ingen juridisk beskyttelse, siger de koreanske lærerforeninger.

ORD & FOTO Malene Jensen En lang slange af mennesker står i kø foran porten til Seo-i Elementary School i det sydlige Seoul en septemberdag. Her er mænd, kvinder, forældre, teenagere og helt små børn. Alle er klædt i sort. Nogle græder.

Ved portåbningen står to kvinder og deler hvide krysantemumblomster ud, som er kutyme ved koreanske begravelser og mindeceremonier. Der er også et stort skilt, hvor der står seonsaengnim gieoghagessseubnida. Vi vil huske dig, lærer”.

Folkeskolen

16

2023

33

FORÆLDRE UNDSKYLDER Ingen af flere forældreorganisationer, som Folkeskolen har rakt ud til, har ønsket at medvirke i denne artikel. Men der er en bred opbakning til lærernes krav fra forældre, som også deltager i de store demonstrationer sammen med lærerne.

I Sydkorea har flere af organisationerne udsendt undskyldningsbreve til lærere, herunder organisationen Landsforbundet af Forældreorganisationer, som i et brev med titlen “Undskyld, lærer” blandt andet skriver: “For at børn kan vokse op til at blive gode borgere, skal forældre og lærere med autoritet undervise sociale normer i hjemmet og i skolen. Imidlertid er det sunde uddannelsesmiljø blevet forstyrret af elever og forældre, der anklager lærere og truer skoler og lærere med en mærkelig fortolkning af børnemishandling. (...)

Det er helt klart forældrenes skyld, som ikke har mønstret styrken til at overkomme konflikter og vanskeligheder”.

Det er langtfra en normal begivenhed i Sydkorea, at tusindvis af elever, kolleger og fremmede møder op for at mindes en lærer, der er gået bort.

Men det her er heller ikke en almindelig mindeceremoni. Denne ceremoni ærer en blot 23-årig lærer, som kun nåede at undervise i ét år. Og som en tidlig morgen i juni begik selvmord i sit klasseværelse.

Dødsfaldet har afsløret en kultur, der hersker på koreanske skoler, hvor lærere risikerer juridiske søgsmål, politianmeldelser og afskedigelser, hvis de mishager deres elever eller elevernes forældre. At sende en elev uden for døren eller hæve stemmen i klassen kan udløse en politianmeldelse.

Lærerne står uden hjælp fra skole- og mellemledere og uden beskyttelse fra hverken politi eller lovgivning i sagerne.

Men nu har de fået nok.

Den 23-årige indskolingslærer tog sit liv efter længerevarende verbal chikane, telefonopkald uden for arbejdstiden og klager fra et forældrepar, hvis barn var involveret i en mobningssag. Dødsfaldet har fået hundredtusindvis af lærere til hver weekend at demonstrere i gaderne i Sydkoreas hovedstad, Seoul, mens fagforeninger skriger på lovændringer, og forældreorganisationer sender undskyldningsbreve.

“Det, hun (den 23-årige lærer, redaktionen) blev udsat for, er så normalt. Jeg har også oplevet den slags chikane, det sker for alle lærere i Korea”, fortæller læreren “Lee”. Hun deltager i demonstrationen, men tør ikke stå frem med sit rigtige navn af frygt for problemer på sin arbejdsplads.

UNDERVISERE ANKLAGES FOR BØRNEMISHANDLING

En af de mange lærere, der er mødt op til mindeceremonien ved Seo-i Elementary School, er Kim Imi. Læreruddannelsen i Sydkorea kræver en universitetsgrad, og Kim Imi gik på samme universitet som den 23-årige, der tog sit liv.

“Jeg er her i dag, fordi vi står i samme situation. Jeg føler, at det kunne være mig.

Det føler vi alle”, siger Kim Imi, der også er indskolingslærer.

Sammen med resten af Sydkoreas lærerstand håber Kim Imi, at regeringen vil indføre love til bedre at beskytte lærere.

Særlig bekymrende er en ny lov om børnemishandling, der gør det nemt for forældre at anklage lærere for at mishandle deres elever. Som det er lige nu, kan forældre politianmelde eller sagsøge lærere for al slags opførsel, der kan tolkes som værende skadelig

Hatte med store skygger, solbriller og coronamaske. Mange lærere har maskeret sig, da de frygter, at det kan få konsekvenser for dem, at de offentligt kritiserer forhold på skolen, deres elever og elevernes forældre.

34

for eleverne. Eksempelvis kan en lærer blive politianmeldt for at råbe ad eller tale hårdt til eleverne eller lave en joke på en elevs bekostning, da det kan ses som psykisk skadende.

Der er også eksempler på lærere, som er blevet politianmeldt for at sende elever uden for døren eller tage deres mobiltelefon fra dem for at forhindre dem i at forstyrre undervisningen.

Mens anmeldelserne i langt de fleste tilfælde ikke fører til domsafgørelser, fjernes lærere, der er blevet anmeldt for børnemishandling, fra undervisningen, mens sagen efterforskes. Det betyder, at forældre kan

“straffe” lærere og fratage dem deres job i perioder, hvis de ser sig sure på dem.

“At vække et sovende barn, fange et barn, der løber rundt i klasseværelset, og sætte det ned eller at irettesætte et barn, der taler for meget, kan resultere i rapporter om børnemishandling og klager”, siger Lee Ho-jung, talsperson for Koreansk Sammenslutning af Lærerforeninger, til Folkeskolen og fortsætter: “Hvis lærerne forsøger at disciplinere elever, der krænker deres autoritet, modtager de ofte klager og rapporter om børnemishandling til gengæld, og de bliver underlagt lokale

Lærere, forældre og tilfældigt forbipasserende lægger hvide krysantemumblomster på Seo-i Elementary School i Seoul.

Folkeskolen

16

2023

35

myndigheders undersøgelser og politiefterforskninger. På grund af dette undgår flere og flere lærere helt at irettesætte eleverne”.

TØR IKKE LÆNGERE BEDE ELEVER SÆTTE SIG NED

Kim Imi fortæller, at hun er begyndt slet ikke at irettesætte sine elever. Hvis de eksempelvis nægter at åbne deres skolebøger eller løber rundt i klasseværelset, ignorerer hun det.

“Der er nærmest ingen grænser for, hvad der kan ses som børnemishandling, og som lærere er vi bange for at sige noget til eleverne, for hvis de eller deres forældre ikke kan lide os, kan de bare politianmelde os”, siger Kim Imi. Hun har flere gange tænkt på at sige op.

Men hun har selv børn og har ikke råd til at være arbejdsløs, og hun ved heller ikke, hvilke andre job hun har mulighed for at få med sin uddannelse.

“Vi hører altid, at det er sådan et godt job at være lærer, at det er det bedste job, koreanske kvinder kan få. Men virkeligheden er, at mange lærere er så pressede og deprimerede, at selvmord virker til at være den eneste udvej”, siger Kim Imi.

“Vi hører altid, at det er sådan et godt job at være lærer, at det er det bedste job, koreanske kvinder kan få. Men virkeligheden er, at mange lærere er så pressede og deprimerede, at selvmord virker til at være den eneste udvej”.

Kim Imi, lærer i Sydkorea

DEMONSTRERER FOR BEDRE BESKYTTELSE

Små ti kilometer fra mindeceremonien er titusindvis af lærere mødt op foran Sydkoreas parlament for at demonstrere for en lovændring. Det er mandag, og lærerne har taget ulovligt fri for at vise deres vrede.

Siden den 23-årige lærer begik selvmord, har flere andre lærere taget deres liv. Selvmord blandt lærere er ikke usædvanligt i Sydkorea, hvor omkring 100 lærere har begået selvmord de seneste fem år ifølge data fra Sydkoreas undervisningsministerium. Sommerens triste begivenheder har i stigende grad fået lærerne til at organisere sig i kampen for bedre rettigheder. Alligevel er de fleste af lærerne iklædt mundbind, kasketter eller solbriller for at skjule deres identitet. Det skyldes frygten for, hvilke konsekvenser det kan få for deres job, hvis skolerne finder ud af, at de deltager i demonstrationen. Mange har nemlig brugt en feriedag til demonstrationen, hvilket har skabt en del logistiske problemer for skolerne. Regeringen har også truet med sanktioner mod og muligvis afskedigelse af lærere, der tager fri for at demonstrere.

Læreren “Lee”, som ikke tør stå frem med sit rigtige navn, er rejst hele vejen fra byen

36

Gwangju i det sydlige Sydkorea til Seoul i den nordlige del af landet for at deltage i demonstrationen. Hun tager til Seoul for at demonstrere hver weekend, og det har hun gjort siden juni.

“Vi har ingen rettigheder lige nu. Hvis lærere bliver anmeldt, og det viser sig, at de er uskyldige, er der ingen konsekvenser for de forældre, der anmeldte dem. Det kan jo ikke være rigtigt”, siger hun.

“Jeg vil fortsætte med at komme her hver uge, indtil vi får en lov, der beskytter os”. folkeskolen@folkeskolen.dk

Flere tusinde sortklædte mennesker stod i kø for at deltage i mindeceremonien for den 23-årige lærer, der kun nåede at undervise i ét år, før hun tog sit eget liv i klasselokalet.

Folkeskolen

16

2023

37

Lærerprofession.dk

Lærelyst, motivation og dannelse ORD Karen Ravn

På lærerprofession.dk kan du læse bachelorprojekter fra 57 nyuddannede lærere og ni PD-projekter, der er indstillet til at få en pris.

Skolevægring, kedsomhed, for meget teori og for mange test og alt for mange, der ikke får lært det, de skal. Sådan omtales folkeskolen dagligt. På den baggrund er det ikke overraskende, at de lærerstuderende har fokus på lyst, glæden og motivation i deres bachelorprojekter. Fagbladet Folkeskolen og Danske Professionshøjskoler har siden 2012 hvert år hædret de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen. Men lige så vigtigt som prisfest og hæder er sitet lærerprofession.dk. Her offentliggøres alle de projekter, som er indstillet til en pris af undervisere eller censorer. I alt findes over 700 projekter i databasen, flest bachelorprojekter, men også en del pædagogisk diplom-opgaver. På lærerprofession.dk kan lærerstuderende klikke sig ind på deres undervisningsfag og se gode opgaver fra tidligere studerende til inspiration. Og erfarne lærere kan også lade sig inspirere af de studerende. For bacheloropgaverne handler ikke kun om, hvilke teorier de studerende har læst i deres uddannelse, men mindst lige så meget om, hvordan de har arbejdet med at integrere lyst, dannelse, glæde og motivation i deres egen undervisning i deres praktikforløb, og hvad de gjorde sig af erfaringer.

En dommerkomite bestående af lærere og læreruddannere har nomineret ti af de i alt 57 indstillede projekter fra 2023. Den 17. november afsløres vinderne ved en prisfest på professionshøjskolen Vias campus i Aarhus. kra@folkeskolen.dk

38

Lytterollen i dansk

Krop og glæde i håndværk og design Signe Gjerluf Roedahl, Via, Aarhus, har arbejdet med at lade eleverne sanse et materiale, birk, på mange forskellige måder: ”Først skulle de kløve et stykke birk, herefter snitte, så dufte det blive brændt af på bålet for til sidst at smage på birkesaft.

Disse sanselige oplevelser dannede ramme for deres selvstændige og eksperimenterende snittearbejde ved bålet”, skriver hun i sin opgave om bevægelsesglæde og æstetiske læreprocesser i håndværk og design.

Som en del af sit projekt har Signe Gjerluf Roedahl også udviklet en ”kreativitetsmodel” med klistermærker, der sættes på gulvet, hvor eleverne ved at bevæge sig frem og tilbage mellem mærkerne kan diskutere og få overblik over deres proces med et produkt, som de er i gang med at udvikle.

Læs mere på folkeskolen.dk/4723537

Hvordan kan det være, at så mange elever har det dårligt med at skulle fremlægge?

Det var det spørgsmål, Vicki Dela, som har læst på UC Syd i Esbjerg, stillede sig selv før sit bachelorprojekt i dansk.

Hendes hypotese var, at problematikken var knyttet til eleven, der skulle fremlægge.

Men undervejs kom hun på sporet af lærerens og de øvrige elevers rolle. Vicki Dela mener, at hvis der ved fremlæggelser i højere grad fokuseres på modtagernes rolle – og lærerens vejledning – vil det skabe bedre og mindre angstfyldte fremlæggelsessituationer. Som en del af projektet har hun udviklet et didaktisk design, der blandt andet har fokus på at undervise eleverne i informationslytning og kritisk lytning, og afprøvet det i en 7.-klasse.

Læs mere på folkeskolen.dk/4723252

Naturoplevelser Laura Stæhr Tranevig, Københavns Professionshøjskole, har kigget på, hvordan man i natur/teknologi kan udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur ved at bruge naturen som læringsrum. Hun har blandt andet videoobserveret elever på jagt efter insekter i naturen. De kom med udbrud som: ”En regnorm!”, ”Se lige her, hvad jeg har fundet!”, ”Aaad” og ”OMG, hvor er den bare ulækker!” Og de havde etiske overvejelser om at flytte et insekt fra sine æg eller give jord til regnormen i indsamlingsglasset, så den ville have det rart. Hendes analyse viser, hvordan naturen skabte aktiv deltagelse, hvor eleverne både viste respekt for naturen og fik ny viden.

Læs mere på folkeskolen.dk/4727456

Lerfigurer og livets grundvilkår Annika Piersma gennemførte et forløb om ondskab i en 9.-klasse, hvor eleverne blandt andet blev præsenteret for den norske filosof Lars Fredrik Händler Svendsens begreber om ondskab, de læste bibelsk tekst og så filmen ”Adams æbler”. Forløbet sluttede med, at eleverne fik til opgave at forestille sig, at de var kunstnere og havde fået til opgave at designe og fremstille en lerfigur, ”der skal minde os om ondskaben”.

Hendes analyse viser klare tegn på, at eleverne lærer og opnår vigtige erkendelser gennem den æstetiske proces.

Læs mere på folkeskolen.dk/4726768

Folkeskolen

16

2023

39

Lærerprofession.dk

Skrivedannelse

Let matematiklæsningen I 4. klasse forventes eleverne pludselig at læse relativt meget tekst i matematik. Den overgang har Nana Emilie Krogh Lorenzen, læreruddannelsen på Via i Nørre Nissum, arbejdet med at lette for eleverne.

I sit bachelorprojekt præsenterer hun et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i tre principper for læseundervisning i matematik: 1. Undervisningen skal udvikle elevernes læseforståelsesstrategier inden for genrekendskab, sprogforståelse og metakognition.

2. Undervisningen i læseforståelsesstrategier skal anvendes som tidlig indsats.

3. Undervisningen skal kvalificere anvendelsen af læseforståelsesstrategier for alle elever.

I forløbet indgår blandt andet opgaver, der skal fremme elevernes genrekendskab, ved at de skal indtegne læsestier i en kendt matematiktekst.

Læs mere på folkeskolen.dk/4731507

Amalie Bak Wilkens og Lisa Møller Smith, Via i Aarhus, undrer sig over, at der ikke er nogen faglige mål for dannelsesopgaven, og har kigget på, hvordan skrivning i dansk kan kultivere dannelsen. De har gennemført et forløb, hvor 8. klasse først skulle læse miniromanen ”Sidste tur” af Anita Krumbach, dernæst skrive knækprosa om bogens temaer på en villavej og til slut have udforskende skrivesamtaler med hinanden om deres digte. De er overbeviste om dannelsespotentialet i stedbaseret skrivning, men konstaterer også, at det er svært at omsætte dannelse i praksis.

Derfor foreslår de også et inspirationshæfte, som kan støtte lærere i at arbejde med skrivedannelse i udskolingen.

Læs mere på folkeskolen.dk/4731180

Svære tekster – ja tak Anna Svea Buur Bækgaard og Jelena Saabye From, Københavns Professionshøjskole, har ladet sig inspirere af den tyske sociolog Hartmut Rosa. De argumenterer for, at der ligger en vigtig dannelse i mødet med modstand – eller det, Hartmut Rosa kalder det ”ukontrollerbare”.

De har kigget på et læremiddel om ”Det Moderne Gennembrud” og problematiserer, at retskrivningen er opdateret og suppleret med forklaringer. De konkluderer, ”at der er fokus på mål frem for formål”, og ønsker i stedet ”hjertets møde med teksterne”. De foreslår for eksempel, at man i arbejdet med ”Havfruens Sang” af Henrik Pontoppidan kunne tage på tur til en nærliggende sø eller afspille lydoptagelser af en båd, der ror om natten, for at hjælpe eleverne ind i tekstens univers.

Læs mere på folkeskolen.dk/4732151

Rotkäppchen i 10.

Dramapædagogik kan binde bro mellem elevernes faglighed og personlighed og vække kreativiteten og sanserne, mener Trine Stoustrup Jakobsen, Via i Aarhus. Hun har afprøvet det i tysk på flere klassetrin, blandt andet på et stort valghold i 10. klasse. Over to dage blev valgholdet delt i to grupper – en dramagruppe og en kontrolgruppe. Begge grupper skulle indøve et bestemt ordforråd fra eventyret ”Rotkäppchen”.

Den første gruppe gennem dramaaktiviteter, den anden gennem passiv læsning af replikker. Efterfølgende skulle de opføre eventyret for hinanden.

Før interventionen var der næsten ingen forskel på de to gruppers glosekendskab. Efter interventionen blev forskellen større, og dramagruppen fik flere korrekte ord.

Læs mere på folkeskolen.dk/4730009

40

Ni diplomprojekter

Følg os på Instagram

Lærerprofession.dk prisbelønner også årets tre bedste lærerdiplomopgaver fra den pædagogiske diplomuddannelse. Her har undervisere og censorer i år indstillet ni projekter til prisen, så de er alle nominerede. Der er to matematikprojekter, to om uddannelsesvejledning, tre om naturfag, et i dansk og et i engelsk.

Læs dem på lærerprofession.dk

Læselyst og ansvar Trine Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausen, Københavns Professionshøjskole, har kigget på ansvarsfordelingen mellem skole og hjem, når det handler om elevernes læsning og læselyst. De har interviewet tre forældre, og kun en af dem læste højt for sit barn, selvom alle tre var bevidste om, at højtlæsning har betydning for deres børns læseudvikling. De to andre pegede på manglende tid og andre forpligtelser. Som en del af projektet kommer de med seks konkrete handleforslag til, hvordan forældre og lærere kan opkvalificere skole-hjem-samarbejdet med fokus på elevernes læselyst. Blandt forslagene er, at man sætter forventningerne ned til, hvor meget der skal læses hjemme, og et fælles sparringsmøde om ideer til at fremme læselysten for klassens forældre og lærere.

Læs mere på folkeskolen.dk/4732826

@folkeskolendk

Skolerejser til Prag Prag er en af klassikerne i forbindelse med den årlige skolerejse. Vi har vores egen rutebus til Prag så, det er også et oplagt rejsemål for mindre grupper.

Læsning med guide Litteraturen bliver tit midlet til at nå mål om læsefærdigheder og -hastighed.

Litteraturen får ikke en egenværdi, hvor oplevelsen bliver målet i sig selv, skriver Caroline Deichmann og Sebastian Sunddal Mikkelsen i deres bachelorprojekt fra Via i Aarhus.

De har afprøvet det engelske koncept guidet fælleslæsning og har læst digtene ”Godhed” af Benny Andersen og ”Erkendelse” af Tove Ditlevsen for en 5.-klasse opdelt i to læsegrupper med højtlæsning og samtale om digtet. De slår fast, at metoden kan noget, men ikke det hele. De oplevede, at ”eleverne i samtalen var aktive med både sproglige og indholdsmæssige refleksioner, undringer og fortolkninger med udgangspunkt i teksten og i relation til deres eget liv”.

Oplev Prag 6 dage/3 nætter, rutebus t/r, éntre, guide Theresienstadt & guide i Prag Fra kr. 1.898

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

Læs mere på folkeskolen.dk/4733355

Folkeskolen

Folkeskolen_NY_2023_Ski_vrådal.indd 1

16

2023

41

29-09-2023 12:53:48

Anmeldelser

Ligemageri kan virke stik mod hensigten Laila Lagermanns ”Socialt retfærdig pædagogik” er velegnet pensum for lærerstuderende. Bogen giver et godt indblik i, hvordan man kan arbejde med en normbevidst pædagogik og sikre en højere grad af sensitivitet over for børns forskellige forudsætninger for at deltage i skolens arbejde og sociale fællesskab.

Socialt retfærdig pædagogik – i teori og praksis

BOG

PÆDAGOGIK Forfatter: Laila Lagermann 120 sider 180 kroner Hans Reitzels Forlag Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4733576

ANMELDT AF OVE CHRISTENSEN

Det danske skolesystem fokuserer meget på lighed. Elever skal behandles lige og have lige muligheder. Men samtidig er det tydeligt, at ikke alle elever oplever at blive mødt i denne lighed. Elever oplever det at gå i skole meget forskelligt, og mens nogle elever trives ved den måde, deres skolegang forløber på, oplever andre, at de har det svært ved undervisningen og måske også ved skolens fællesskab.

Det har Laila Lagermann skrevet en bog om: “Socialt retfærdig pædagogik – i teori og praksis”. Ud over en indledning består bogen af to dele.

42

Den første del udstikker det teoretiske grundlag for en socialt retfærdig pædagogik, mens anden del ud fra konkrete cases gennemgår fem principper for denne pædagogik.

Folkeskolen er “for alle børn uanset deres sociale, økonomiske, religiøse, racemæssige eller etniske baggrund”, skriver Lagermann indledningsvis. Men hvordan sikrer man den ønskede lighed, når alle mennesker er forskellige?

Netop måden at forholde sig til forskelligheden mellem eleverne på er det, der er selve omdrejningspunktet i bogen. Lagermann taler derfor om en diversitetssensitiv pædagogik, der handler om en “pædagogisk praksis,

som arbejder med at skabe rum for anerkendelse, tilhør og udvikling for alle børn og unge i skolen”.

De fleste lærere vil nok mene, at de behandler alle elever ens og sikrer lighed mellem eleverne. Men det sætter denne bog spørgsmålstegn ved gennem et blik på, hvilke normer der manifesterer sig i måder, vi har været vant til at tænke lighed på.

Lighedstanken går nemlig ud fra, at vi alle grundlæggende er ens. Det er en forestilling, der går tilbage til oplysningstiden, hvor vi også fik ideen om universelle menneskerettigheder, som bygger på, at alle mennesker er født lige og frie. Men med udviklingen

af de moderne samfund har det vist sig, at ideen om lighed samtidig har givet en model for det normale – et ideal om, hvordan man skal være.

Dette ideal giver sig udslag som forestillingen om “den gode elev”; en ønskværdig skabelon for elever, der favoriserer visse måder at være på frem for andre. Lighed kommer derved til at signalere ulighed.

Ved i stedet at tale om social retfærdighed får man øje på, at den måde, vi bedriver skole på, måske ikke giver alle lige muligheder for at deltage i undervisningen og det sociale fællesskab. Det drejer sig om som lærer at have blik for, hvordan elevernes forskellighed kan mødes, så der ikke ligger en fast norm for, hvad der er “almindeligt” at forvente af eleverne. Som en lærer i bogen siger, skal man “se igennem elevernes forskelligheder, men ikke se bort fra dem”.

De forskellige elever vurderes ud fra den forskel, de udgør i forhold til normen for en elev. Den brune elev kan således anskues ud fra den forskel, eleven udgør i forhold til normalen “hvid”. Eleven, der kommer med en socialt udfordret baggrund, vurderes i forhold til forskellen til en middelklassebaggrund – især hvis der er synlige, sproglige eller adfærdsmæssige tegn på forskellen. Der etableres således på et diskursivt – altså overordnet sprogligt og konceptuelt – niveau en førstehed og en andethed.

Denne noget teoretiske diskussion kan gøres helt konkret, når man tænker på, hvilke forestillinger om “det normale” man selv ubevidst anvender i sit sprogbrug og sin måde at betragte verden på. Inklusion kan meget let blive forstået på den måde, at elever skal tilpasse sig en bestemt måde at være elev på for at blive accepteret og anerkendt i klassen. Men idealet i en socialt retfærdig pædagogik er i stedet at tage forskelligheden som udgangspunkt og arbejde med at tilrettelægge skolen, så denne forskellighed anerkendes.

Bogen henvender sig til læreruddannelsen og er tilpasset den nye læreruddannelse.

Jeg vurderer, at bogen er meget velegnet som pensum for lærer- og pædagogstuderende i faget livsoplysning og de pædagogiske fag. Det er vigtigt, at den normbevidste og -kritiske pædagogik finder sin faste plads i læreruddannelsen – og på skolerne.

Kort og godt blev jeg meget klogere på DLD

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

Vidste du, at man kan forvente, at der sidder en-to elever i hver klasse med DLD? At DLD kan være medvirkende årsag til, at et barn har udadreagerende adfærd eller trækker sig ind i sig selv? At DLD findes i alle sprog?

DLD står for Developmental Language Disorder, på dansk udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der i årtier har været anerkendt i andre lande, men først nu er ved at blive kendt i Danmark.

“Kort & godt om sprogforstyrrelsen DLD” er den første bog på dansk og i resten af Skandinavien, der specifikt omhandler DLD og henvender sig til en bred målgruppe lige fra forældre til professionelle, der møder børn med DLD i deres daglige arbejde.

Bogens første kapitler definerer diagnosen, årsagerne, og hvordan DLD opdages.

Herefter følger kapitler om sprogets dele, udredning, og hvorfor DLD er svær at opdage.

De sidste kapitler omhandler behandling af DLD, at vokse op med DLD og at skabe større fokus på DLD. Bogen afsluttes med en litteraturliste og mulighed for yderligere at dykke ned i emnet med udgivelser på både dansk og engelsk.

Jeg har tidligere varmt anbefalet udgivelser fra “Kort & godt-serien”, hvilket også gør sig gældende for denne. Det kan være en kunst at fatte sig i korthed og ikke lade læseren sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål. Jeg fik til fulde besvaret alle mine.

Bogen er let og hurtigt læst, og hvert kapitel er yderst relevant for et samlet overblik og forståelse af diagnosen. Som lærer er jeg særligt optaget af kapitlet om at vokse op med DLD. Her møder læseren

Kort & godt om sprogforstyrrelsen DLD SPECIALPÆDAGOGIK Forfattere: Kristine M. Jensen de López og Hanne B. Søndergaard Knudsen 100 sider 200 kroner Serie: Kort & godt Dansk Psykologisk Forlag

BOG

via cases børnehavebarnet Aksel og Louise fra 6. klasse, der begge er i sproglige og kommunikative vanskeligheder. I kapitlet præsenteres strategier til at støtte udviklingen af Aksels sprog og tiltag, der kan hjælpe Louise i skolen, ligesom forældre- og søskendeperspektivet også bliver belyst.

Lige nu er jeg meget klogere på DLD og i besiddelse af en god grundlæggende viden og brugbare konkrete råd. Derfor er bogen anbefalet!

Folkeskolen

16

2023

43

Anmeldelser

At gøre det rigtige med den rigtige motivation Viviane Robinson støver helt bogstaveligt de gamle dyder af i ny bog om skoleledelse. Den er god at blive eftertænksom af, selv om dens angelsaksiske tilgang til undervisning ikke helt passer i en dansk kontekst.

Dydsetisk skoleledelse – Kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde SKOLELEDELSE Forfatter: Viviane Robinson 352 sider 400 kroner Forlag: Dafolo

ANMELDT AF JENS RAAHAUGE

Ordet dyd har på flere måder en slidt klang. Dets modsætning er laster eller synder. Og de syv dødssynder har udviklet sig til vor tids vestlige dyder, for eksempel grådighed. Derfor vil mange kunne associere dydsbegrebet med den gamle talemåde: “Dyden i midten, sagde Fanden. Han satte sig mellem to advokater”.

Derfor må man lige gøre sig fri af forforståelser, når man ser titlen på Viviane Robinsons seneste bog: “Dydsetisk ledelse – Kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde”.

Her tages afsæt i dydsbegrebets oprindelige, positive kraft, som det kommer til udtryk hos de gamle græske filosoffer. På baggrund heraf plæderer Robinson for, at skoleledelse handler om de klassiske bestræbelser på at opnå det gode, det skønne og det retfærdige.

Som i forfatterens tidligere bøger er afsættet en betoning af, at vi holder skole for elevernes udviklings og lærings skyld. Det er ud fra dette

44

BOG

formål, læseren/lederen tages med på en filosoferende rejse i det dydsetiske landskab, hvor sandheden hele tiden er sigtepunktet, som aldrig nås til fulde.

Når det alligevel er væsentligt at holde sig sandhedsretningen for øje, skyldes det, at lederens muligheder for at gøre det rigtige på den rigtige måde beror på, at de valg, der skal træffes, sker på baggrund af et etisk kompas.

Bogen er delt op i tre hovedafsnit.

Efter et fint, dansk overbliksforord af lektor Henrik Stockfleth Olsen behandler forfatteren 1) identifikation af ledelsesarbejdets rette formål, 2) ledelsesarbejdets udførelse af det rigtige og 3) kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde.

Hvert hovedafsnit er opdelt i en række kapitler, som tilsammen tegner et billede af den kompleksitet, en skoleleder står over for, og som overbevisende beskriver de dyder, som må kendetegne den gode, der stræber efter at gøre det rigtige på den rigtige måde.

Det kan forekomme uoverskueligt, akkurat som ledelsesarbejdet selv af og

til, at rumme de mange facetter, som beskrives i bogens 13 kapitler. Men så er der god hjælp at hente i den opsummering, som afrunder hvert delemne.

Man får her god hjælp til at prioritere læsningen, men man snyder sig selv, hvis man ikke efterhånden får læst den inspirerende, filosofiske argumentation, som hvert kapitel bygger på.

Det, som virker forfriskende ved den dydsetiske tilgang til ledelsesarbejdet, er, at dyder er kendetegnet ved handlinger, mens værdier som oftest kun fører til snak. Hvilken leder har ikke været igennem seminarer og workshops, når et nyt byråd eller en ny forvaltningschef ønskede det vedtagne værdigrundlag taget op til revision, og følt timerne lange?

Det, der kan mane til eftertænksomhed, når man er ved at blive forført af Viviane Robinsons filosofiske guidning, er, at hendes basale referencer er hentet i den angelsaksiske skoletradition, som måske nok matcher den danske reformerte skole, men skurrer, når den holdes op imod folkeskolens formålsparagraf.

Man skal måske derfor læse bogen som et udslag af, at dyden har sat sig i midten mellem statistik og evidens.

Og så må man tage afsæt i bogens eget udsagn om, at den endegyldige sandhed ikke findes, men altid er efterstræbelsesværdig.

Forkortet af redaktionen – læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/4733860 og interview med Viviane Robinson på folkeskolen.dk/4734035

Spot Ved Karen Ravn/kra@folkeskolen.dk

Det Kriminalpræventive Råd står bag en podcastserie med viden og erfaringer om, hvordan man kan arbejde kriminalitetsforebyggende. Et af de nyeste afsnit, "Relationsdannende og genoprettende praksis", handler om en metode til konflikthåndtering, som alle folkeskoler i Albertslund arbejder med. I afsnittet medvirker Line Løie, der er lærer på Herstedøster Skole i Albertslund, Anja Høpfner, der er politikom-

missær på Vestegnen, og Henriette Nobili, der er ekspert i forebyggelse af ungdomskriminalitet. I podcasten fortæller Line Løie om, hvordan hun bruger metoden i sin hverdag som lærer, og hvordan hendes elever har ændret adfærd og fået et bedre fællesskab og lavere konfliktniveau, siden hun begyndte at arbejde med den. dkr.dk/podcast

Regn på ægte klimadata Siden 1979 er havisens udbredelse blevet næsten 50 procent mindre om sommeren og over ti procent mindre om vinteren. Betyder

Børnenes U-landskalender/Simon Sticker

Forebyg forbrydelsen

Sko til Sierra Leone

Grafik: Christina Fromberg

det, at man kan spare mange tusinde kilometer sejlads ved at sejle via Nordøstpassagen fra Asien til Holland i stedet for den konventionelle rute syd om Indien og via Suezkanalen? Det er noget af det, grundskoleelever kan regne på i et nyt gratis undervisningsmateriale fra DMI og Novo Nordisk Fonden, "I klimaforskernes fodspor". Eleverne kan arbejde med ægte klimadata fra satellitovervågning og målinger af både havisen i Arktis, permafrost og Grønlands indlandsis.

"I Klimaforskernes fodspor" findes på ikff.dk

Børnenes U-landskalender 2023 støtter organisationerne Dreamtown og Fant, der arbejder i det vestafrikanske land Sierra Leone. I den forbindelse kan 200 skoler være med til at indsamle de sportssko og fodboldstøvler, eleverne er vokset fra. Fodtøjet bliver så i foråret 2024 sendt til børn og unge i idrætsforeninger i Sierra Leone, der har stærkt brug for dem. Sportssko er svære at skaffe i Sierra Leone og meget dyre. Ofte må børn dele sko og skiftes til at være med til fodbold- og håndboldtræning, fortæller organisationerne. 200 danske skoler kan være med, så antallet af sko forhåbentlig matcher behovet. dr.dk/skole/tema/boernenes-u-landskalender-2023

Folkeskolen

16

2023

45

Jobannoncer

FYN & ØER

fra

Kvik-nr. LJA-637 Gyvelhøjskolen, 8464 Galten

Fuldtidsstilling – Lærer til Gyvelhøjskolen

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

SJÆLLAND & ØER

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Kvik-nr. LJA-621 Marie Mørks Skole, 3400 Hillerød

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Marie Mørks Skole søger viceforstander og administrativ leder • Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023 Kvik-nr. LJA-652

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

Rudersdal Kommune, 3460 Birkerød

ØVRIGE JOB

Lærere til Birkerød Skole • Ansøgningsfristen er den 1. nov. 2023

JYLLAND Kvik-nr. LJA-641

Kvik-nr. LJA-628 Svendborg Kommune, 5762 Vester Skerninge

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Vestermarkskolen søger relationsstærk og pædagogisk visionær skoleleder

HDS- og matematiklærer søges til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-622

Kvik-nr. LJA-629 Hobro Efterskole, 9500 Hobro

Johannesskolen på Frederiksberg, 2000 Frederiksberg

Hobro Efterskole søger ny forstander

Johannesskolen på Frederiksberg søger lærere til matematik og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-634

Kvik-nr. LJA-615 Vrigsted Efterskole, 7140 Stouby

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Efterskolelærer søges – barselsvikariat

Strandgårdskolen søger en dansklærer til 7. klasse

• Ansøgningsfristen er den 25. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-650

Kvik-nr. LJA-631 Nordborg Slots Efterskole, 6430 Nordborg

Heldagsskolen Fuglsanggård, 2830 Virum

Scienceefterskolen Nordborg Slot søger dansk- og engelsklærer

Lærere til Heldagsskolen Fuglsanggård

• Ansøgningsfristen er den 25. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 22. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-627

Kvik-nr. LJA-643 Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund

Kalundborg Kommune, Fagcenter Børn, 4490 Jerslev

Lærer til grundskolen på STUK

Matematiklærer til mellemtrin og indskoling, Hvidebækskolen

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-647

46

Kvik-nr. LJA-651 Easy IQ, 8660 Skanderborg

Tagaskolen, 3000 Helsingør

Salgs- og implementeringskonsulent

Er du lærer med engelsk som linjefag, er du måske den rette til vores afdeling i Helsingør

• Ansøgningsfristen er den 31. okt. 2023

• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-644

Kvik-nr. LJA-603 Kalundborg Kommune, Fagcenter Børn, 4281 Gørlev

Hillerød Kommune, 3400 Hillerød

Tysklærer til Kirke Helsinge Skole – genopslag

Lærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG)

• Ansøgningsfristen er den 3. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023

Kvik-nr. LJA-639 Tagaskolen, 3700 Rønne

Er du lærer med engelsk som linjefag, er du måske den rette til vores afdeling på Bornholm

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2023

Få friske morgennyheder Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage.

Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Folkeskolen

16

2023

47

Lærerjob.dk

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER PRINT ANNONCER OG RUBRIKANNONCER Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446 STILLINGER PRINT OG ONLINE FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK Kontakt stillinger@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE ANNONCER Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86 NYHEDSBREVE Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DEADLINES FOR ANNONCER 2023 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 17

02. november

17. oktober

24. oktober

Blad nr. 18

16. november

31. oktober

07. november

Blad nr. 19

30. november

14. november

21. november

Rubrikannoncer www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

48

Ring på

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forsideillustration: Simon Væth

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier.

Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559 Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 140. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup) Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

København Hestemøllestræde 5 1464 København K

VA

N E M Æ R KE T

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

S

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

19 | 10 | 2023

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SIDE 38

Lærerstuderendes Landskreds

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

INSPIRATION: TI GODE BACHELORPROJEKTER

dlf@dlf.org www.dlf.org

SIDE 16

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

NR16

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Privatlærer efter skoletid

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

SIDE 10

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Nyhedsanalyse: Hvor fri bliver skolerne?

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Tryksag 5041 0004

Folkeskolen

16

2023

49

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Nyt regeringsudspil vil fjerne ni ud af ti fag i folkeskolen I løbet af den samlede skoletid stifter en gennemsnitselev i folkeskolen bekendtskab med op til omkring 20 forskellige fag, og det er alt, alt, alt for mange, mener regeringen. I det nye folkeskoleudspil lægges der derfor op til at “sætte folkeskolen fri”, som det hedder: “Vi foreslår, at for hver gang der findes ti fag, så fjerner vi de ni af dem”.

Regeringspartierne er også parate til at sætte konkrete navne på nogle af de fag, der skal ofres.

“Tag nu som eksempel faget historie”, står der i udspillet. “Her skal eleverne blandt andet 'opnå

sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik'. Helt ærligt! Eller hvad med geografi, hvor man skal kunne 'perspektivere til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse'”.

“Nej, der er proppet alt for meget teori og for mange abstrakte begreber ind i timerne”, hedder det i udspillet. “Lad os så hellere droppe de mange fag og i stedet sende eleverne ud i virkeligheden, så de kan blive bedre til høvdingebold”.

Ny Nurapport: kræver Dine kolleger punktet laver alt muligt Eventuelt ioprejsning efterårsferien Ifølge en netop offentliggjort rapport har dine kolleger allerede nået at foretage sig alle mulige spændende ting i efterårsferien. De får simpelthen ”noget ud af fridagene”, som det hedder i rapporten. Konkret drejer det sig blandt andet om oprydning, havearbejde, bilvask, familiebesøg og hyggelige aktiviteter i natur med børn.

Hertil kommer egentlige udlandsrejser, som dine kolleger ivrigt fotograferer og lader andre få indblik i via internettet. Selv er du ikke rigtig kommet i gang med noget endnu.

Og turen ned til Q8-tanken i tirsdags tæller

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

næppe som en udflugt.

Læs mere om dine fordele som medlem af DLF i en bank, du ejer: lsb.dk/dlf

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele.

Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker.

Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af DLF særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%. Derefter er renten 1,5% på resten. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/dlf

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

5% på lønkontoen.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Digitaliserings __ dage D. 8. og 9. november afholder Styrelsen for It og Læring Digitaliseringsdage 2023.

Gratis konference om digitalisering Den 8. og 9. november inviterer Styrelsen for It og Læring endnu engang indenfor til to dage, hvor samtalen, med et kritisk blik, kredser om, hvornår og hvordan it, data og digitalisering kan bidrage til at løfte børn, unge og voksnes læring og trivsel.

På konferencen, der henvender sig til alle lærere, vejledere, skolepædagoger og pædagogisk personale, samt ledere og forvaltningskonsulenter, er der bl.a. mulighed for at diskutere og blive klogere på emner som: Børn- og unges trivsel i en digital tidsalder, samt hvad kunstig intelligens er, og hvad betyder den for min undervisning? Påvirker skærmbrug egentlig børns læring? Og hvordan kan digitalisering understøtte arbejdet med ordblindhed og andre læsevanskeligheder?

Har man ikke mulighed for at deltage, gemmes alle oplæg i mediebiblioteket, som kan tilgås gratis, hvis man er tilmeldt Digitaliseringsdage 2023.

Sådan deltager Ellemarkskolen i Digitaliseringsdage På Ellemarkskolen i Køge Kommune er skolens PLC i samarbejde med ledelsen i fuld gang med at planlægge skolens deltagelse i Digidage. PLC vejleder Rikke Weirup Jensen fortæller: ”Det er vigtigt for os (skolens PLC og ledelse red.), at vi får et fælles sprog. Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for digitalisering på vores skole. Vi synes, at Digidage er en super god måde at få faglige inputs på. Vi benytter os af muligheden med mediebiblioteket, så alle vores fagteams får set et eller flere oplæg, selvom de ikke lige har mulighed for at deltage på dagene.”

» Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for Rikke Weirup Jensen er i øjeblikket i gang med at gennemse årets program og inddele de 40 oplæg i digitalisering på vores skole. «

kategorier svarende til Ellemarkskolens forskellige fagteams. Fagteamsene skal så efterfølgende blive Konferencen er virtuel og GRATIS, og byder på 40 enige om et eller flere af de anbefalede oplæg, som spændende oplæg fordelt over to dage fra kl. 12.00- de vil se på et fagteammøde i efteråret.

17.00.

Rikke Weirup Jensen

d

På Digidage kan du bl.a. opleve disse oplæg:

Gratis

Kunstig intelligens afkodet

Dataunderstøttet skoleudvikling i Københavns Kommune

Fra ildsjæle til den samlede personalegruppe

Børn og unges digitale liv – fællesskaber, krænkelser og fastholdelse

Keynote: Creative and playful learning: Is this the future of the elementary school?

Digitale og analoge læremidler: Findes den gode undervisning et sted i midten?

GRATIS

Ny tid – nye nuancer på fællesskaber og fællesskabende didaktik

TILMELDING

Forsøg med nye prøveformer

Skærmskræk og læsekompetencer SCAN HER