Folkeskolen nr. 17, 2022.pdf

størstevalgønske

VELKOMMEN TIL KARTONDYSTEN!

Indsamling af mad- og drikkekartoner er et ret nyt fænomen i Danmark. Inddragelse af husstande gennem skoleprojekter har vist sig at give gode resultater i Sverige og Finland. Nu er der premiere på Kartondysten i Danmark for alle jer, som går i 0. til 6. klasse.

Kartondysten er en sjov og engagerende måde at lære mere om genanvendelse og miljø med udgangspunkt i læreplanen! I har det sjovt, arbejder sammen og lærer en masse samtidig med at klassen har chancen for at vinde flotte præmier!

Årets konkurrence løber til og med den 19. marts 2023. Tilmeldingen er åben nu!

Kartondysten består af en introopgave og tre dyster: Introopgave: Vi går i gang med Kartondysten

Dyst 1: Vi genanvender

Dyst 2: Genanvendelses-kampagnen

Dyst 3: Fortæl det til 100

I vælger selv rækkefølgen og hvornår I laver opgaverne.

Alle opgaver skal være registreret senest den 19. marts 2023 for at være med i udlodningen af fine præmier fra Tetra Pak og deres kunder.

Kartondysten kører også parallelt i Sverige og Finland.

kolleger

Mindre skolepolitik, tak

En opfordring til, at valgkampen ikke kommer til at handle om undervisningen i klasselokalerne, men meget gerne om, hvordan vi sikrer rammerne om en fælles folkeskole.

Muhammedkrisen skal på skoleskemaet. Hovedtørklæder skal forbydes i folkeskolen. Normstormerne skal/skal ikke inviteres indenfor i skolen.

Også i år har politikere markeret sig med detaljerede krav til, hvad der skal foregå i folkeskolen. Men de har ikke fået ret meget politisk medvind. Tværtimod er det – endelig – blevet lidt af en politisk mo debølge at blande sig uden om, hvordan man tilrettelægger en god skoledag med en undervisning, der sikrer, at børn lærer det, de ifølge folkeskoleloven går i skole for at lære.

Det, lærerne ønsker sig allermest af politikerne på Christiansborg, er, at de ruller folkeskolereformens krav om verdens længste skoledag tilbage. Og det er de fleste af partierne også klar til, viser Folkeskolens partirundspørge op til valget. Nogle af dem er bare en smule nervøse for, hvor korte kommunerne vil gøre skoledagene, hvis der slet ikke er nogen regler. Og med den aktuelle økonomiske krise er det desværre ikke ubegrundet.

Så ønsket herfra til valgkampen og ikke mindst tiden på den anden side er: Drop de skolepolitiske markeringer på enkeltsager. Fokuser i stedet på de overordnede rammer for den kommunale folkeskole.

Det er Christiansborg-politikernes pligt at sikre en fælles folkeskole. Men det betyder ikke, at alle børn og unge skal præsenteres for nøj agtig de samme eksempler på, hvad ytringsfrihed vil sige, eller at alle skal have besøg af en bestemt forening i løbet af deres skoletid. Det betyder, at børn har krav på en skolegang og på undervisning med en tryghed og en kvalitet, der understøtter flest mulige unge i at tage fol keskolens afgangseksamen.

Så den store opgave, der ligger foran politikerne, er, hvordan man sikrer en vis minimumsstandard. Sikrer, at der er uddannede og fag ligt opdaterede lærere, der har tid til deres arbejde, og at skolen er et rummeligt undervisningsmiljø for alle. Det er en rigtig svær politisk øvelse, fordi det jo i sidste ende handler om økonomiske prioriteringer. Siger jeg og prøver på ikke at falde for samme fristelse som politikerne til hurtige meninger om, hvordan andre skal klare deres arbejde.

Karen Ravn konst. chefredaktør

Lindbirk Thomassen

lærere hjalp

igennem den

bog ser på stress blandt velfærdsprofessioner som lærere og pædagoger.

Virtuel konference

VIGTIGE

5. oktober blev lærerens dag fejret over hele verden, og folkeskolen.dk kunne fortælle, at der er global LÆRERMANGEL FN-organisationen Unesco vurderede i 2016, at der på verdensplan mangler 69 millioner lærere for at nå verdensmålet om at sikre alle lige adgang til kvalitetsud dannelse – og det tal er ikke blevet bedre. Tanzania har verdens største lærerman gel. I det østafrikanske land er der én lærer per 219 elever. Samme år var det danske tal 13 elever per lærer.

Og vi bliver i lærernes verden, men zoomer ind på Danmarks Lærerforening. Her har et flertal i hovedstyrelsen sat en frist for, hvor sent man kan melde sig som kandidat til FORMANDSVALG. Fremover skal et kandidatur meldes mindst tre uger i forvejen. Fristen er sat, så DLF kan nå at arrangere og gennemføre en valgturné rundt i landet. De delegerede, som kan stemme ved formandsvalg, skal nemlig kunne nå at møde og udfordre kandidaterne på deres syns punkter inden valgdagen. Et mindretal i hovedstyrelsen mente godt, man kunne sætte en frist for at komme med på valgturné, men ville foretrække, at det fortsat var muligt at stille op helt frem til valget.

I Aarhus har lærerne på den skandale ramte SØNDERVANGSKOLEN fået sat en form for punktum. For næsten ni måne der siden oplyste Styrelsen for Undervis ning og Kvalitet (Stuk), at man havde bedt Ankestyrelsen vurdere Aarhus Kommu nes tilsyn med skolen. Nu har Ankesty relsen meddelt, at den ikke vil rejse en tilsynssag. I Ankestyrelsens afgørelse lyder det, at styrelsen ”har lagt vægt på, at sagens oplysninger ikke giver grundlag for at antage, at Aarhus Kommune aktuelt handler i strid med regler, som Ankesty relsen påser overholdelsen af”.

Mest læste: Drop håndklædetjek og tvang: ”Jeg kommer ikke til at tvinge mine kommende idrætselever i bad”

Mest debatterede: Drop håndklædetjek og tvang: ”Jeg kommer ikke til at tvinge mine kommende idrætselever i bad”

Højeste troværdighedsvurdering til lærere siden 2011

Befolkningens tiltro til lærerne er blevet en smule bedre siden sidste år. Dermed opnår lærerne en 11.-plads blandt 26 faggrupper i en årlig troværdig hedsmåling.

Vejen vil erstatte lærere med ”computerteknologi”

Økonomien i Vejen Kommune er så dårlig, at lokalpolitikerne fra næste år vil udskifte tre ugentlige undervisningstimer med computerteknologi og selvstudier i udskolingen på seks af kommunens 13 folkeskoler.

LÆRERLIV

Tv-transmitteret opsigelse ”Jeg håber, det kan få andre skoleledere til at stå frem”

Lance Luscombe

Tidligere skoleleder, Bredagerskolen

Skoleleder Lance Luscombes opsigts vækkende opsigelse på tv har udløst et væld af reaktioner og støtteerklæ ringer. ”Der er skoleledere, der skriver, at de selv overvejer at sige deres job op”, siger Lance Luscombe, der har valgt at stoppe som leder på Bredager skolen i Jelling, fordi antallet af elever med støttetimer er steget eksplosivt,

men pengene til skolen er ikke fulgt med.

Medarbejderne på Bredagerskolen har valgt at sende et åbent brev til politiker ne på Christiansborg, hvor de bakker op om deres leders beslutning. De skriver blandt andet: ”Vi oplever, at vi alt for ofte har svært ved at leve op til lovgiv ningen på grund af manglende resurser”.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg har adopteret 2.a fra Birkhovedskolen i Nyborg. Fremover skal elever besøge hotellet to gange om året indtil 9. klasse. Initiativet udspringer af organisationen Relationsnetværket, der knytter skoleelever og virksomheder sammen.

Foto:

Foto:

Sinatur & Konference

Lærere i Slagelse rammes af sparekniven

”Jeg tænker, at vi bliver nødt til at lave skole på en helt anden måde efter en så voldsom besparelse. Det gør opgaven større, for der vil lige meget hvad være færre folk til at løfte den”, siger formand for Slagelse Lærerforening Jacob Seersholm.

Slagelse Kommune er måske en af landets økonomisk mest pressede kommuner.

Politikerne arbejder i disse uger hårdt på at lande et budget, som sænker velfærden i kommunen mindst muligt, men med udsigt til besparelser på flere hundrede millioner står alle områder for skud. På skoleområdet inklusive skolefritidsordning og klubber er der lige nu forslag om besparelser for næsten 43 millioner kroner næste år.

Modsat andre kommuner har man i Slagelse ikke budgetteret med de midler, som regeringen har valgt at tilføre kommunen via bloktilskuddet til et generelt løft af folkeskolen – altså andelen af den såkaldte lærermilliard.

Kommunen får næste år og frem 10,3 millioner årlige kroner til det generelle løft af folkeskolen, og pengene skal som udgangspunkt gå til flere lærere, oplyser forvaltningen.

Dermed ser det ud til, at besparelserne bliver fire gange større end det beløb, kommunen får tildelt til at ansætte flere lærere for.

Så selv om pengene bliver brugt til flere lærere, vil facit højst sandsynligt blive, at der næste år er færre lærere til at løfte opgaven end i år, vurderer Jacob Seersholm.

”Når man skærer på så mange opgaver, kommer man også til at skære på antallet af lærere. For det er jo lærere, der varetager mange af opgaverne. Når man lukker fire skoler, så vil man ikke

finde stillinger til alle lærere, så der bliver helt sikkert færre lærere næste år”, siger kredsformanden.

”Det her kommer til at betyde et markant fald i antallet af lærerstillinger. Også et fald, der er større, end at det kan begrundes i faldet af antallet af elever”, siger han videre.

Jacob Seersholm tror, at de 10,5 millioner, som regeringen og KL sammen har aftalt skal gå til flere lærere på Slagelses folkeskoler, snarere kommer til at betyde færre afskedigelser.

Formand for børne- og ungeudvalget i Slagelse Unnie Oldenburg (Socialdemokratiet) ærgrer sig også over, at Slagelse er nødt til at skære så hårdt på et skolevæsen, som ellers har været i fremgang.

”Det ser ud til, at der er flertal for skolelukninger. Det tror jeg, vi taber mange børn på. Jeg tror, at flere børn bliver udskilt til specialskoler, når de skal være på de store skoler. Det kan se ud, som om man sparer noget her og nu, men på sigt kan det blive dyrere”, siger Unnie Oldenburg.

mbt@folkeskolen.dk

Skoler i Aarhus ramt af besparelser

I Aarhus har kommunalpolitikerne landet en aftale, der medfører skolebesparelser for 70 millioner kroner.

Ifølge rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (Socialdemokratiet) er det en mindre besparelse, end der oprindeligt var lagt op til fra borgmesterens afdeling.

“Det ærgrer mig selvfølgelig, at der ikke var flertal for at hæve skatten en lille smule og på

den måde undgå de besparelser, vi nu ser ind i. Når det er sagt, så er jeg godt tilfreds med, at det er lykkedes os dels at finde finansiering, som vi bruger til at reducere sparekravet særligt på velfærdsområderne, dels at blive enige om, at besparelserne i mindst muligt omfang skal gå ud over børnene og de unge”.

Næste år får Slagelse Kommune 10,3 millioner kroner til at ansætte flere lærere for. Men samtidig lægger kommunen op til besparelser for næsten 43 millioner kroner på skoleområdet.

Regeringen har afsat penge til flere lærere, men i Slagelse bliver det ikke tilfældet, siger formand for Slagelse Lærerforening Jacob Seersholm. Foto: DLF

ned

“Vi vil ligestille fri- og folkeskoler, så alle skoler er frie”.

Lærere er blandt de mest stressede

Lærere er oftere følelsesmæssigt berørt end for eksempel sygeplejersker og socialrådgivere, lyder konklusionen i en ny bog, der for første gang sammenligner stressbelastninger på tværs af velfærdsprofessioner.

Næsten halvdelen af lærerne er ofte eller altid følelsesmæssigt berørt af jobbet. Og ikke på den gode måde. Det er oftere end nogen an den faggruppe, og det er en stressfaktor, som der skal handles på.

Sådan lyder det fra arbejdsmiljøkonsulent, foredragsholder og forfatter Thomas Milsted, som sammen med stressforsker, dr.med. Bo Netterstrøm har skrevet bogen “Stress i pro fessionsfagene”, der netop er udkommet.

“Det er et sindssygt højt tal. Det handler om at få sat præcise ord på, hvad de følelsesmæs sige krav handler om, og få dem kategorise ret”, siger Thomas Milsted.

Han er ikke i tvivl om, at der er brug for at stoppe op og blive bevidst om, hvilke struktu rer der fører til stresssymptomer blandt lærere og andre velfærdsprofessioner som for eksem pel socialrådgivere, pædagoger og sygeplejer sker. Målet med bogen er at skabe en debat, der i sidste ende kan føre til, at flere unge får mod på at vælge professionsuddannelserne til.

Bogen tager afsæt i en særkørsel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmil jøs undersøgelse “Arbejdsmiljø og Helbred 2018”, der bygger på spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø. For hvert fag er hyp pigheden af belastningerne vist i procenter, og der sammenlignes med data for den samlede erhvervsaktive befolkning.

Når det gælder følelsesmæssige belast ninger, adskiller professionsfagene sig mest tydeligt fra det øvrige arbejdsmarked – og lærerne topper listen. Hvor 22 procent af er hvervsaktive generelt anfører, at de er berørt af følelsesmæssige belastninger, så er lærerne mere end to gange så meget påvirket.

Thomas Milsted er i det hele taget overra sket over, at lærerne på de fleste parametre har en overhyppighed i forhold til alle i erhverv. Også når det handler om at få hjælp fra leder, at opleve konflikt mellem arbejds- og privatliv eller at have søvnproblemer, er lærerne signi fikant hårdere ramt end gennemsnittet.

FLYT FOKUS FRA INDIVIDET

Tallene siger ikke noget om, hvad det er i lærernes arbejdsliv, der gør, at næsten hver anden lærer ofte eller altid er følelsesmæssigt berørt, men Thomas Milsted mener, at lærer nes fagforening bør være nysgerrig efter, hvad der skaber presset i lærernes dagligdag.

“Hvis det handler om trivsel, må der komme bud på, hvordan vi kan rammesætte

skolen, så den i højere grad har opmærksom hed på trivsel. Hvis det er børn med særlige behov, så må man have indsatser, der viser, hvordan lærerne kan tackle det”, siger han.

“Vi kommer ikke uden om, at det handler om resurser, som er forbudt at tale om. Men man bliver hele tiden bedt om at finde løsnin ger i det umulige rum, så derfor bliver vi nødt til at tale om resurser”.

Et eksempel på en følelsesmæssig belast ning i bogen for en lærer er, at en enkelt elev kan give anledning til dårlige oplevelser i en klasse. Når timen er slut, kan det føre til over vejelser om, hvordan man som lærer kunne have gjort tingene anderledes. Det er ofte en følelse, som ikke fortager sig, blot fordi man forlader skolen efter arbejdstid.

Lærere står også indimellem med elever, der har så afvigende en adfærd, at selv om der er en maksimal indsats, kan det alligevel føre til skolevægring, selvskadende eller udadrea gerende adfærd, som gør, at læreren kan føle sig utilstrækkelig. På spørgsmålet om trusler inden for et år ligger lærerne også højt – 20 procent – i forhold til alle erhverv, der ligger på otte procent.

Thomas Milsted har en fornemmelse af, at en del af forklaringen på lærernes følelses mæssigt høje belastning er, at lærerne oplever, at de mangler kompetencer i hverdagen.

“Der er noget, vi rent strukturelt skal have placeret et ansvar for. Man må se på, om der er nogle kompetencer, som lærerne ikke har, eller tidsgrænser, som ikke er realistiske”, siger han.

KOLLEGER KAN STØTTE HINANDEN

De følelsesmæssige belastninger er et vilkår i lærerarbejdet, der kan kompenseres for. Det vigtigste er muligheden for at sparre med sine kolleger og leder om, hvad der går én på. Det at få sat ord på kan være med til at lette den afmagt og tristhed, som følelsesmæssige be lastninger medfører, forklarer Thomas Milsted.

Lærerne er ifølge opgørelsen gode til at hente kollegial støtte. Kun 11 procent svarer, at de kun får kollegial støtte nogle gange eller aldrig. For alle erhverv er andelen 13 procent. Og det er meget vigtigt, at den enkelte lærer ikke står alene med udfordringen.

“Det er ikke den enkeltes skyld. Det er noget udefrakommende, der har skylden. Der er en tendens til, at stress bliver oplevelsesori enteret, og løsningerne på pres tit er et mind

6 GULDKORN

Beskyttende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer:

Indflydelse og medinddragelse

Forudsigelighed og daglig rytme

Mening i arbejdet

Social støtte i team eller arbejdsgruppe

Anerkendelse og belønning

Balance mellem krav og resurser

Kilde: ”Stress i professionsfagene” af Bo

Netterstrøm og Thomas Milsted. Forlaget Pressto.

fulnesskursus for den enkelte, men lærerne skal støtte hinanden kollegialt”, siger Thomas Milsted og tilføjer, at det kan være svært:

“Der, hvor det går galt, er, når man siger: Jeg gik ikke ned, men han gjorde. Så kan den umid delbare reaktion være, at han må være gjort af noget anderledes end jeg. Det kræver meget at holde fast i, at det ikke er den enkeltes skyld, men at det er strukturer, der skal ændres”.

HJÆLP FRA LEDER SØGES

Et andet sted, hvor lærerne har overhyppig hed i forhold til alle erhverv, er i forhold til hjælp fra leder. I stressforebyggelse på arbejdet er støtte fra lederen et kardinalpunkt, fortæller Thomas Milsted. Gennemsnittet for alle erhverv ligger på 40 procent, og igen svarer næsten halvdelen af lærerne – 47 procent – at de aldrig eller kun sommetider får hjælp fra deres leder. Her står det faktisk værre til hos både socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere og jordemødre.

Thomas Milsted mener, at det nærmest er beskæmmende, at fire ud af ti af alle arbejdstagere angiver, at de aldrig eller kun sommetider får hjælp fra deres leder – og at tallet er højere inden for næsten samtlige vel færdsprofessioner.

Thomas Milsted peger på, at folkeskolere formen betød en centralisering af beslutnin gerne til skolelederne.

“En stor del af ledelsesopgaven er at støtte og hjælpe. Lederne skal i højere grad agere sekretær for deres medarbejdere. Når der er følelsesmæssigt høje krav i et job, så kræver det også en høj støtte fra lederne”, siger han og peger også på, at man kan se, at samar bejdskulturen på skolerne har betydning for, hvordan oplevelsen af støtte fra lederen er.

“De steder, hvor tillidsfolk og ledere før reformen havde et godt samarbejde, er også de steder, hvor det er lykkedes at lande det her på en helt anden måde. Det er ofte de steder, hvor der blev indgået lokale aftaler”, siger Thomas Milsted og understreger, at det, at lærerne oplever ikke at få hjælp fra deres leder, også kan tolkes, som at lærerne ikke har brug for hjælp.

“Men her tror jeg, at det handler om, at de

spørger om hjælp, men ikke får den. Og får man den ikke, så er det frustrerende. Og det er vigtigt, hvad det er, lederne sender lærerne tilbage med”.

En ting, lederne ikke skal, er at bede lærer ne om selv at prioritere, hvilke opgaver der skal skæres fra.

“Skolerne hyrer de bedste lærere med høj faglighed. Hvis lærerne så får at vide, at de skal sætte ambitionerne ned, så fører det til moralsk stress. Så kan man lige så godt an sætte nogle, der ikke har forstand på under visning, for de har ingen ambitioner. Lederen må i stedet prioritere med læreren. Det er lederen, der skal vise, hvornår læreren har gjort nok”, siger Thomas Milsted.

KONFLIKT MELLEM

PRIVAT- OG ARBEJDSLIV

Når det gælder balance mellem arbejdsliv og privatliv, er det kun socialrådgivere, som i højere grad end lærere oplever konflikter. Læ rerne bruger aftener og weekender på at rette elevernes opgaver, planlægge undervisningen og orientere sig i lovgivning, bekendtgørelser og nye undervisningsmaterialer eller få skrevet den underretning, man ikke nåede i arbejdsti den. Dermed bringer de ofte de følelsesmæs sige belastninger med hjem, påpeger Thomas Milsted.

Han indskyder, at den faste tilstedeværelse i arbejdstidsloven ikke ud fra et stressperspektiv var en dårlig ting: “Hvis man skal være færdig klokken 17, så ved man, hvornår man har gjort nok. Det skaber balance i tingene, men det går ud over fleksibiliteten”.

Også her har lederen et kæmpeansvar, siger Thomas Milsted og opfordrer til, at lederne, ligesom mange lærere gør med elever, konti nuerligt beder lærerne om at vurdere, hvordan de selv har det.

“Det kan være en prik, man skal sætte på en tavle to gange om ugen. Hvis en medarbejder sætter den i et problematisk felt, kan lederen stoppe op og spørge ind. På den måde får man et pitstop, og kollegerne får også bedre mulig hed for at hjælpe hinanden”.

Regeringen stopper norsk lærerstrejke

Karen Ravn I Norge har den norske regering standset 15 ugers lærerstrejke – ikke med en lov, men med tvungen voldgift. Spørgsmålet er, om den norske model er bedre end den danske?

“Dette er en mørk dag, ikke bare for lærerne, men for alle, som er optaget af, at Norge skal have en god skole”, sagde formanden for den største norske lærerorganisation, Steffen Handal, og så trist og udslidt ud, som han stod dér tirsdag aften den 27. september. Ved siden af stod en mi nister, som meddelte, at den norske regering havde grebet ind i den norske lærerstrejke.

Konflikten begyndte i det små i Bergen tilbage i juni, og efter sommerferien har de tre konfliktende lærerforeninger, Utdanningsforbundet, Norsk Lektorlag og Skolenes Lands forbund, trappet op. Da regeringen greb ind, var 8.500 lærere i strejke.

For rullende tv-kameraer sagde lærernes formand også, at selv om lærerne nu går tilbage på job, så fortsætter læ reroprøret – “et græsrodsoprør, der ikke stopper, selv om regeringen nu tvinger de strejkende tilbage i job”.

Set med danske øjne er det svært ikke at blive mindet om en lige så træt og brugt lærerformand, Anders Bondo

Den norske arbejdsminister, Marte Mjøs Persen, meddeler, at regeringen nu stopper lærernes strejke. Bagerst står formanden for Norges største lærerorganisation, Steffen Handal, klar til at udtrykke sin skuffelse over regeringsindgrebet.

Foto: Simen Gald/Arbeids- og inkluderingsdepartementet

Strejkende lærere fra Bærum forsamlet til informationsmøde. Da regeringen greb ind, var 8.500 lærere udtaget til strejke.

Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

Christensen, der den 25. april 2013 sagde: “Det er ikke et regeringsindgreb. Det er et regeringsovergreb”.

Men forskellene er åbenlyse. Den danske regering greb ind i en altomfattende lockout, hvor det var de kommunale arbejdsgivere, der som kampskridt forhindrede lærerne i at passe deres undervisning. Og uenigheden handlede om lærernes arbejdstid. I Norge er det læ rerforeningerne, der har taget kampskridtet og sendt stadigt flere lærere i strejke. Og her handler konflikten som udgangspunkt om løn.

Ligheden ligger i det store spørgsmål, som har optaget fagbevægelsen på det offentlige område siden 2013: Fungerer den danske model overhovedet på det offentlige arbejds marked, hvor arbejdsgiveren sparer formuer i løn ved både lockout og strejke, og hvor det kan være meget svært at skelne imellem rollen som arbejdsgiver og rollen som lovgiver, der kan bryde ind og afslutte en konflikt?

Det kiggede arbejdsmarkedsforskeren Laust Høgedahl på efter den danske lærer lockout. Han konkluderede blandt andet, at den norske model for regeringsindgreb kunne være værd at lære af. Her er det nemlig ikke

lovgiverne, der skriver den tekst, der bliver gældende, hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv kan nå til enighed om en overenskomst.

I stedet har man i Norge nedsat et såkaldt lønnsnemnd, et lønråd.

“Det er den norske regering, der vælger, hvornår man vil stoppe konflikten, men det er ikke regeringen selv, der skriver lovteksten. Det lægger man ud til lønrådet. Det er en meget effektiv måde at amputere eventuelle spekulationer i et lovindgreb på, fordi man slet ikke har mulighed for at benytte dob beltrollen”, sagde Laust Høgedahl i 2018 til fagbladet Folkeskolen.

TVUNGEN FAGLIG VOLDGIFT – IGEN

Det norske Storting har mødefri frem til okto ber, så der havde ikke været nogen afstemning om sagen, da arbejds- og inklusionsminister Marte Mjøs Persen fra Arbeiderpartiet stop pede konflikten. Som arbejdsminister er en af hendes opgaver at tage stilling til, om en konflikt har konsekvenser for liv og helbred eller andre alvorlige samfundsmæssige kon sekvenser. Da hun greb ind, var omkring

“Jeg er frustreret og forbandet”.

50.000 grundskoleelever og 20.000 elever på ungdomsuddannelserne ifølge det norske un dervisningsministerium ramt.

Den 15 uger lange strejke har langtfra omfattet alle kommuner, og på mange skoler er det kun en lille andel af lærerne, der har strejket. De elever, der er begyndt i skole i år, har været undtaget, og når kommuner har bedt om at få en lærer undtaget fra strejken af hensyn til udsatte børn, har de fået ja. Så var de samfundsmæssige konsekvenser virkelig så alvorlige, eller var det mere varigheden af alle tiders længste norske lærerstrejke, der

blev for meget for regeringen? Det diskuteres nu i Norge, der tidligere er blevet kritiseret af den internationale arbejdsorganisation for at bruge tvungen faglig voldgift for meget. I alt omkring 150 gange, siden lønrådet blev oprettet i 1952.

Præcis som i Danmark i 2013 oplever de norske lærere lige nu, at regeringen har for æret sejren til kommunernes landsforening, der i Norge hedder KS. KS havde ingen grund til at komme lærerne i møde og dermed risike re, at de øvrige kommunale faggrupper ville kræve tilsvarende forbedringer af forårets for handlingsresultat. Så KS har – oplever i hvert fald lærerforeningerne – lænet sig tilbage og afventet et regeringsindgreb.

Ifølge det norske lærermedie Utdanningsnytt er sædvanen, at resultatet af en tvungen vold gift er lig med det sidste tilbud, arbejdsgiver har lagt på bordet. Så intet tyder altså på, at lærerne opnår den lønstigning, de har kæmpet for. Og samtidig har konflikten kostet lærer foreningerne mange, mange millioner kroner. Alle strejkende lærere har fået et beløb sva rende til deres løn efter skat, da fagforeningers strejkebidrag er skattefri i Norge. Alt imens de strejkeudtagne kommuner har sparet den fulde lærerløn for hver af de strejkende lærere.

VILLE INDHENTE ET LØNEFTERSLÆB

Års opsparede frustrationer fik i sommer de norske lærerforeninger til at løbe risikoen og kaste sig ud i en konflikt, som de godt vidste ville blive lang og tung. Det gjorde man på

OM LØNKONFLIKTEN

Grundfjeldet i den norske løndannelse er den såkaldte frontfagsmodel, hvor konkurrenceudsat erhvervsliv – i praksis industrien – altid forhandler først i de årlige lønopgør. Målet er, at frontfaget lægger stramme rammer for resten af arbejdsmarkedets lønforhand linger. På den måde undgår man, at lønstigningerne bliver højere, end virksomhederne kan tåle. Men særligt i de to pandemiår har de offentlige arbejdsgivere set frontfagsrammen som et absolut loft, mens mange private arbejdsgivere har ladet lønnen vokse ud over rammen.

I seks ud af de seneste otte år har særligt nogle grupper af lærere skilt sig ud og haft lønstigninger, der lå lavere end frontfagsrammen, mens andre kommunalt ansatte inden for det samme forhandlingsområde har ligget over rammen siden 2014.

Forskellene opstår både ved det centrale bord, hvor nogle grupper bliver prioriteret, og ved variationen i, om lønstigningerne sker i procent eller kroner – og når man forhandler løn lokalt i kommunerne.

Særligt lærere med mere end fire års uddannelse (i Norge kan man uddanne sig til børnehavelærer, grundskolelæ rer, praktisk-musisk lærer, lektor med videre på flere forskellige måder på mellem tre og fem år) er sakket bagud. Det er denne gruppe, lærerforeningerne uden held forsøgte at løfte særskilt ved dette års lønoverenskomstforhandlinger.

Kilde: Utdanningsnytt.no

vegne af de højestuddannede grundskole- og gymnasielærere, der ved adskillige af de årlige lønoverenskomstforhandlinger har fået mindre lønstigninger end andre kommunalt ansatte.

Strejken blev blæst i gang under sloganet “Vil du satse på eleverne, må du satse på lærerne”. Argumenterne over for befolkning og politikere var, at lærerne flygter fra faget, og stadigt flere norske børn bliver undervist af ikkelæreruddannede. I den norske offentlighed har meningerne været delte. Der er respekt for problemet med lærermangel, men samtidig er der ikke tale om en klassisk lavtlønsgruppe. Ovenikøbet kom strejken i halen på en pande mi, som også gik hårdt ud over skolegangen – heller ikke et godt udgangspunkt for at få forældrenes sympati.

Tilbage står lærerne uforløste efter 15 ugers sammenhold og kampgejst. De strejkende kol leger er tilbage på arbejdet, og nu venter både arbejdsgivere og arbejdstagere på lønrådets afgørelse.

“Jeg er stolt over det arbejde, vi har gjort. Men når det er sagt, er jeg frustreret og for bandet. De fine ord, der siges i festtaler, al den honnør og applaus, lærerne fik efter pan demien, bliver tomme ord. Kommunerne og regeringen har nu givet klar besked om, at det ikke betyder noget, hvem der står i klasseloka let, når eleverne går ind ad skoleporten”, siger Aud Heiberg, formand for Utdanningsforbun det i Gjøvik Kommune.

OM LØNRÅDET

Det såkaldte rikslønnsnemnd eller lønråd, der nu skal fastlægge de norske læreres løn, er et fast råd, der bliver nedsat for tre år ad gangen.

Det består af en formand plus to andre neutrale medlemmer, en repræsentant for arbejdstagerne, i praksis norsk LO, en for arbejdsgiverne, i praksis NHO, Næringslivets Hovedorganisasjon, og to medlemmer udpeget af hver af parterne i den aktuelle konflikt, altså i dette tilfælde henholdsvis lærerforeningerne og kommunernes forening, KS.

Lærere fra hele landet rejste til Oslo for at demonstrere foran Stortinget, det norske parlament. Foto: Håkon Mosvold Larsen/NTB/Ritzau Scanpix

“Jeg kommer ikke til at tvinge mine kommende elever i bad”

IDRÆT Badeproblematikken har altid været til stede i for bindelse med idrætsundervis ningen, og problemet begyn der allerede, når der skal skiftes tøj forud for idrætsti men, fortæller Mie Svendsen.

Sammen med sin medstu derende Phillip Kristiansen har hun netop afsluttet sin lærer uddannelse med bachelorpro jektet ”Idrætsfagets uundgåe lige del”. Og hos den kommende idrætslærer er der ingen tvivl:

”Jeg kommer aldrig til at tvinge mine elever i bad. Det virker simpelthen bare ikke”. Efter en spørgeskemaunder søgelse som en del af bachelor projektet stod det klart, at både piger og drenge valgte ikke at deltage i idræt for at undgå at skulle gå i bad – pro

blemet var dog størst hos pi gerne. De to studerende valgte derfor at interviewe pigerne i en 8. klasse for at komme i dybden med deres oplevelser, og hvad de gør for at slippe uden om badet efter idrætstimerne.

”En af overlevelsesteknikker ne var, at pigerne gjorde deres håndklæder våde, fordi deres lærere mærkede efter våde håndklæder. En anden teknik var at skiftes til at sætte våde fodspor inde i badet, så det så ud, som om alle pigerne havde været i bad, og man undgik konfrontationen med læreren”, fortæller Mie Svendsen og opfordrer til, at idrætslærere går i dialog med deres elever for at finde løsninger.

folkeskolen.dk/ idræt

Søges: ny ledelse til Falihos

HISTORIE OG SAMFUNDS

FAG Når der til februar skal afholdes generalforsamling i Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (Falihos), er der ét overskyggende punkt på dagsordenen: Stort set hele bestyrelsen træder af, så der skal vælges en ny.

Det sker uden dramatik, men i erkendelse af at der er brug for friske kræfter, fortæl ler afgående formand Dennis Hornhave Jacobsen:

”Den nuværende bestyrelse har siddet i knap ti år, og vi er i det store hele lykkedes med det projekt, vi satte os som mål at gennemføre i 2013”.

Det projekt kan opsumme res med to ord: maksimal synlighed.

”Målet var at være til stede alle steder i de faglige miljøer, til alle fagrelevante arrange menter og i den offentlige debat”, siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Lærer får pris for sin formidling

MADKUNDSKAB Lærer Sus

sie Holmtoft har modtaget prisen Årets Fællesskaber ved Arlas årlige prisuddeling i Generation Food Award for sit store engagement i børns trivsel og forhold til mad.

Sussie Holmtoft er mad kundskabslærer og arbejder også som udviklingskonsulent i 4H Bornholm og Det Leven de Køkkens madskoler, som er en del af Bornholms Land brug og Fødevarer.

”Da jeg først oplevede den glæde og udvikling, der sker hos børn og unge, når de tager del i madfællesskaber, blev jeg som et godstog af gode ideer. For mig at se er der ikke noget mere menings fuldt end at se børn blomstre i den kreative proces, som mad jo er. Og så kan fællesskabet samtidig bidrage til at øge de unges selvværd. Det er derfor, jeg gør det”, siger Sussie Holmtoft.

Nyt forlag udgiver bøger til superlæsere

DANSK Der mangler bøger til børn, der lærer at læse tidligt, mener Pia Ryding, som i mange år har beskæftiget sig med højt begavede børn. Derfor står hun bag et nyt forlag med navnet Super til netop denne gruppe:

”I Danmark har vi masser af læs-let. Men vi mangler bøger til de børn, der er superlæsere. De har brug for børnebøger, som de har lyst til at læse, og som ud vikler dem sprogligt. Der er

nogle børn, der knækker læse koden ekstremt hurtigt. De børn skal have et andet tilbud".

Formand for Pædagogisk Læ ringsCenterForening Marlene Drost er begejstret for det nye tiltag, som det er vigtigt, at både PLC-medarbejdere, centre for undervisningsmidler og lærere bliver gjort opmærksomme på.

folkeskolen.dk/ dansk

folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag folkeskolen.dk/ madkundskab

Arkivfoto:

Foto: Pernille Aisinger

Privatfoto

Foto: Nikola Stojadinovic/iStock

Bruger du musik i undervisningen?

Nu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Få rettighederne på plads med musikaftalen

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.

Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge musik, der er indspillet med henblik på den almene offentlighed, er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.

Foto: Ben Mullins

Lærerpanelets største valgønske: Gør skoledagen kortere

Kortere skoledage er valgets væsentligste skolepolitiske emne, viser en ny undersøgelse fra Folkeskolens Lærerpanel. Det er et valgønske, som politikerne på Christiansborg står i kø for at opfylde.

Kortere skoledage, tolærertimer og et hegn om lærernes tid til at for berede sig.

Det er de tre vigtigste valgløfter, som lærerne ønsker sig fra politikerne. Det viser en ny undersøgelse fra Folkeskolens Lærerpanel, hvor 348 lære re, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende har svaret.

Kortere skoledage er uden sammenligning det vigtigste emne for un dervisere i folkeskolen. 56,5 procent af lærerne har kortere skoledage blandt de tre vigtigste valgønsker, 44 procent ønsket om at indføre fast tolærerundervisning, mens knap 43 procent ønsker hegn om forberedel sestiden – et område, der historisk set bliver aftalt ved overenskomst forhandlinger mellem kommunernes og lærernes forhandlere. Lærernes overenskomst skal fornyes næste gang i 2024.

Højt på Lærerpanelets liste er også ønsket om, at politikerne øremær ker flere penge til inklusion/PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgiv ning). 38 procent af besvarelserne har det valgløfte i deres toptre.

POLITIKERE LOVER KORTERE SKOLEDAG

Politikerne på Christiansborg har ekstraordinært i år og sidste år givet skolerne lov til at konvertere understøttende undervisning til kortere skoledage uden dispensation. Og det har skolerne benyttet sig af i stort omfang. En rundspørge blandt DLF’s kredse viste sidste år, at 84 procent af kommunerne har skoler, der har konverteret understøttende undervisning, og at resurserne for 94 procents vedkommende bliver brugt til tolærerordninger.

ORD

Maria Becher Trier, Marina Veis Høi og Jesper Knudsen

Folkeskolen har spurgt samtlige partier, som stiller op til det kom mende folketingsvalg, om deres syn på skoledagens længde. Flere partier ønsker kortere skoledage og vil lade det være op til en lokal beslutning, hvor mange timer eleverne skal gå i skole. Kun Venstre og Socialdemokratiet vil holde fast i et statsligt minimum af under visningstimer.

“Vi skal ikke fjerne timer, vi skal indrette skoledagen bedre”, slår Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, fast.

“For os har kravet til antallet af timer handlet om at danne et værn mod nedskæringer. Tidligere har vi set, at hvis det var for flydende, så flyttede kommunerne pengene til skolen andre steder hen”, siger han og tilføjer, at Socialdemokratiet gerne vil se på at indrette skoledagen mere fleksibelt ved eksempelvis tolærerordninger.

Også Venstre er åben over for kortere skoledage, fortæller medlem af børne- og undervisningsudvalget Anni Matthiesen. Men partiet vil ikke lade det være op til den enkelte skole eller kommune at træffe beslutningen.

“Vi mener, at det er vigtigt, at vi ikke ender i en situation, hvor vi ser store forskelle i både timetallet og den økonomiske bund på tværs af kommunerne”, lyder det fra Anni Matthiesen.

Hos Radikale Venstre er skoleordfører Lotte Rod klar til at skrue mere op.

“Vi vil give alle skoler friheden til selv at bestemme over skoleda gens længde og dermed også over penge og resurser. Så kan man som skole vælge, om man hellere vil have to lærere på timerne eller dele klasser op på små hold”, siger hun.

Det Konservative Folkeparti var allerede ved forhandlingerne om skolereformen fra 2013 “vildt imod” de lange skoledage, siger partiets undervisningsordfører, Mai Mercado. Derfor går de konservative ind for, at man afskaffer understøttende undervisning og lader den lokale kommune eller skole beslutte, hvad resurserne skal bruges til på skolen.

FLERE PENGE TIL INKLUSION

Både lærere og politikere ser ud til at være enige om, at det er nødven digt at øremærke flere penge til inklusion/PPR. Emnet lægger sig på fjerdepladsen i Folkeskolens undersøgelse.

“Der er uhyggelig mange børn, der lider under at skulle være i store grupper af børn sammen med voksne, der ikke har den krævede uddan nelse til at varetage deres behov, og i fysiske rammer, som ikke passer til deres behov”, lyder en kommentar fra en lærer i undersøgelsen.

Politikerne er især klar til at give flere penge til PPR.

“Vi skal styrke den forebyggende indsats, hvor PPR spiller en vigtig rolle. Derfor skal PPR have flere resurser, så vi kan nå at gribe vores børn og unge og henvise dem til den rette hjælp hurtigere”, lyder det fra Venstres Anni Matthiesen.

Hos Det Konservative Folkeparti er Mai Mercado enig:

“Vi bliver nødt til at sætte os ned og kigge på, hvorfor der er 62 ugers ventetid på udredning, og hvorfor det er fordoblet på et år. Det er en kæmpeudfordring, og det er ikke nok bare at hælde flere penge i, for noget af det handler også om, at man har svært ved at rekruttere dem, der skal foretage udredningerne, så det skal vi finde en løsning på”.

Lotte Rod fra Radikale Venstre mener, at der skal være flere resurser til at sikre hjælp i klassen. Hun peger på, at der er børn i skolen, som har brug for mere hjælp.

“Jeg arbejder for, at vi skal have oprettet en egentlig cand.pæd. psych., så vi kan have flere erfarne lærere med en psykologfaglig over bygning, som er på skolen og kan hjælpe i klassen med det samme. For det er helt galt, når vi i dag hører, at børn, familier og lærere skal vente urimelig lang tid for at få hjælp”, siger hun.

Her er skolens vigtigste valgemner

Andelen

Gøre skoledagen kortere

Indføre fast tolærerundervisning

Sætte hegn om forberedelsestiden

Øremærke flere penge til inklusion/PPR

Sænke klasseloftet

Fjerne administrative opgaver fra lærerens bord

Sikre højere løn til lærerne

Sætte et minimumsbeløb per elev i kommunerne

Slippe alle skoler fri Andet

% 44,1 % 42,9 % 38,7 % 31,4 % 29,5 % 25,4 % 14,4 % 11,7 % 5,4 %

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget i Folkeskolens Lærerpanel som består af lærerstuderende, resurse-personer og lærere, lærere/overlærere, børnehaveklasseledere, afdelingslede-re/viceskoleledere, skoleledere. Panelet består af 1.500 personer. Indsamlingen er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema fra 9. til 19. september 2022. 348 deltog i undersøgel-sen – det giver en svarandel på 24 procent. Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse for fagbladet Folkeskolen

Kilde: Folkeskolens Lærerpanel, september 2022.

Hos Enhedslisten mener Jakob Sølvhøj, at man bør styrke PPR, men han er ligesom Lotte Rod optaget af, at lærerne skal have lettere ad gang til hjælp på skolen.

“Det er vigtigt, at der er tid til tæt samarbejde mellem lærere og fagfolk fra eksempelvis PPR, men også at man kan benytte sig af co-teaching, så der også kommer særlige fagfolk og deltager direkte i undervisningen i perioder”, siger han.

mbt@folkeskolen.dk, mvh@folkeskolen.dk, jkn@folkeskolen.dk

Gør det let at skære skoledagen ned

“Jeg har ikke kunnet finde noget forskning, som viser, at unge menneskers hjerne kan modtage at lære, når de har været i gang fra otte morgen til sen eftermid dag. Der findes ikke noget forsk ningsmæssigt belæg for, at det er en god ide.

Jeg arbejder på Tranbjergsko len i Aarhus. I Aarhus må man gerne konvertere understøttende undervisning til tolærertimer, men på min skole kan det umiddelbart ikke lade sig gøre.

Der er nogle fine intentioner i, at man kan få en kortere skoledag ved at konvertere den understøt tende undervisning, men hos os

har vi de sidste to år haft lange elevpauser, hvilket betyder, at vi ikke har ret meget understøttende undervisning, som kan konverte res. Eleverne går typisk i skole 35 timer om ugen.

Jeg har været hos skolens ledelse for at høre, om vi ikke kunne gøre noget for at gøre sko ledagene kortere. Min skoleleder kan godt se udfordringerne i de lange dage, men det kan kun i begrænset omfang lade sig gøre at forkorte dagene.

Hvis politikerne virkelig vil sænke skoledagens længde, skal de sørge for, at skolerne rent fak tisk selv kan bestemme. Det skal

ikke kun være den understøttende undervisning, der kan konverte res. Det skal være sådan, at ingen elever skal gå længere i skole end til et vist tidspunkt på dagen. Og man må finde et forskningsmæs sigt belæg for, hvad der er bedst for de unges hjerne, når man tager beslutningen om tidspunktet. De lange skoledage, som vi kender dem, virker, som om de er indført med en politisk ideologi snarere end med forskningsmæssigt be læg.

Politikerne må også gerne prio ritere, at der er to voksne i timer ne. Hos os er det ofte en pædagog og en lærer. Det synes jeg faktisk

er okay, hvis pædagoger og lærere får det samme i løn. Det må ikke være for at spare penge.

Jeg tror dog ikke, at behovet for timer med to voksne ville være lige så stort, hvis skoledagen var kortere. Så tror jeg faktisk, at klassekvotienten har større betydning. Her viser forskning jo, at 22-24 elever i klassen gør en forskel. Privatskoler holder sig til den klassestørrelse, men i folkeskolen bliver der hældt indtil 28 elever ind i klasserne, og nogle får dispensation til flere. Et lavere klasseloft ville gøre en forskel”.

LÆRERNES SVAR: 348 har svaret på undersøgelsen i Folkeskolens Lærerpanel om skoleemner, som de finder vigtige i det kommende folketingsvalg. KENNETH LINDBIRK THOMASSEN er lærer på Tranbjergskolen i Aarhus, har tidligere siddet i kredsstyrelsen i

Århus Lærerforening og har svaret på spørgeskemaet. Her uddyber han, hvorfor han synes, at det vigtigste skolepolitiske emne i valgkampen bør være kortere skoledage.

”En lang skoledag gør, at de børn, som er i gråzonen for at kunne lykkes i deres skoleliv, ikke formår det, fordi skoledagen er for lang og intetsigende på de sidste timer af dagen”.

FOTO Tobias Nicolai ORD Maria Becher Trier

4 hurtige til lærernes formand

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

“Ja, det skal den. Det er vigtigt, at folkeskolen har frihed til at tilrettelægge skoledagen, så det giver mening. Det gælder også friheden til at gøre skoledagen kortere og bruge resurserne til eksempelvis bedre forberedelsestid eller to lærere i co-teaching. Men der skal være en balance. Eleverne skal have krav på et minimumstimetal, og der skal undervises i bestemte fag i folkeskolen”.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i folkeskolen?

“Det er skolerne og dygtige lærere, der skal sikre kvaliteten i den danske folkeskole. Det betyder også, at lærerne løbende skal have efteruddannelse. Folketingets opgave er at beslutte, hvilke fag der skal undervises i, de overordnede temaer og formålene med fagene. Derfor har vi sammen med KL og Skoleleder foreningen foreslået at sætte et arbejde i gang med at omskrive fagenes mange mål til formål for fagene samt overordnede temaer”.

ORD Maria Becher Trier

FOTO Peter Helles Eriksen

Hvad skal Folketinget gøre i forhold til inklusion og mistrivsel i skolen?

“Det bedste, Folketinget kan gøre, er at betrag te investeringer i børn og unge som netop investeringer i fremtiden. Lige nu er opfattel sen, at når vi bruger flere penge på eksempelvis co-teaching eller på at hente støtte fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ind i klasserne, så ses det som rene udgifter. Folke tinget skal investere i folkeskolen, så vi kan komme mistrivsel til livs. Vi skal sætte tidligt ind, ellers bliver det både menneskeligt og økonomisk rigtig dyrt”.

Hvad gør DLF for at påvirke valgkampen?

“Det allervigtigste for os er, at vi gør investe ring i børn og unge og i skolen til en hoved dagsorden. Hvis vi skal løse inklusionsdagsor denen, skal der være mere end én lærer til at løfte undervisningen i en klasse med 27 elever. Lærerne skal have uddannelse og efteruddan nelse for at løfte opgaven. En anden dagsorden er, at vi skal have flere læreruddannede i skolen. 18 procent af undervisningstimerne varetages af en lærer uden læreruddannelsen. Vi bliver nødt til at snakke finansiering af folkeskolen, for der er brug for flere lærere”.

Hvad vil partierne med skolen?

Bliv klogere på partiernes skolepolitik ved at følge folkeskolen.dk’s valgdækning.

Skal skoledagen være kortere? Skal Folketinget sikre et fælles mini mumsniveau for kvaliteten i folkeskolen? Vil politikerne sikre penge nok til inklusion? Skal politikerne også efter et valg arbejde tæt sammen med parterne omkring skolen i partnerskabet Sammen om skolen?

Folkeskolens redaktion har afkrævet samtlige partier, der stiller op til folketingsvalget, svar på disse fire centrale skoleemner.

På folkeskolen.dk kan du parti for parti se, hvad politikerne svarer.

• Socialdemokratiet: Jens Joel

• Radikale Venstre: Lotte Rod

• Det Konservative Folkeparti: Mai Mercado

• Nye Borgerlige: Mette Thiesen

• Socialistisk Folkeparti: Jacob Mark

• Liberal Alliance: Henrik Dahl

• Kristendemokraterne: Marianne Karlsmose

• Moderaterne: Jeppe Søe

• Dansk Folkeparti: Alex Ahrendtsen

• Frie Grønne: Susanne Zimmer

• Venstre: Anni Matthiesen

• Danmarksdemokraterne: Thor Laage-Petersen Poulsen

• Enhedslisten: Jakob Sølvhøj

• Alternativet: Nicklas Hakmann Petersen

På folkeskolen.dk kan du frem mod valget 1. november følge med i de vigtigste nyheder om valgets betydning for skolen.

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Folketinget må sikre kommunernes økonomi

DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN

formand for Danmarks Lærerforening

Illustration: Hayley Wells

I takt med at kommunerne vedtager budgetter for det kommende år, står det klart, at også folkeskoleområdet mange steder bliver ramt af besparelser. På trods af store ambitioner og gode hensigter vil den økonomiske krise, som lige nu skyller ind over vores del af verden, ryste kommunernes økonomi. KL’s formand, Martin Damm, taler om “massive fyringsrunder”, hvis ikke regeringen yder ekstra økonomisk hjælp til landets kommuner, der har markante ekstraudgifter. De højere priser alene som følge af inflationen betyder, at kommunerne i år står med en ekstraregning på 1,4 milliarder kroner.

Nu er der udskrevet folketingsvalg, og vi står midt i en politisk debat, hvor vi må forlange, at et nyt Folketing og regering tager ansvar for, at kommunerne får mulighed for at løse deres opgaver uden massive forringelser på grund af krisen. Det handler først og fremmest om den årlige kommuneaftale med Finansministeriet, som hvert år sætter rammer for de kommunale budgetter. Og så handler det om den mere end ti år gamle budgetlov, som reelt er blevet en spændetrøje for kommunernes muligheder for at investere i udvikling og velfærd. For eksem pel kan kommunerne ikke investere opsparede midler i hårdt tiltrængte kommunale opgaver som folkeskolen. Ingen af disse giver mening i en tid, hvor inflationen nærmer sig ti procent.

Folkeskolen har brug for investeringer – ikke besparelser. Og det er Folketingets opgave at sikre kommunerne et økonomisk råderum, der gør det muligt at prioritere skoleområdet. Det er forældet økonomisk tankegang alene at betragte skolen som en kommunal udgift. Investeringer i folkeskolen giver afkast – både menneskeligt og økono misk. Omvendt vil forringelser trække et spor af omkostninger efter sig langt ind i fremtiden – for den enkelte og for samfundet.

I Danmarks Lærerforening har vi været dybt engageret i et tæt samarbejde med rege ringen og de politiske partier gennem flere år. Det har givet meget konkrete resultater for eksempel i form af et nyt evalueringssystem i folkeskolen og en styrkelse af lærerud dannelsen både i indhold og økonomi. Det samarbejde skal vi holde fast i – uanset hvor dan Folketinget er sammensat efter et valg. Skolens udfordringer med mislykket inklusion og alt for mange børn og unge, som mistrives, må alle skolens parter være sammen om at finde holdbare løsninger på. Det ansvar tager vi gerne på os.

Men vi må forlange, at en ny regering efter valget tager ansvar for at sikre kommunerne en økonomi, der gør dem i stand til at pri oritere de investeringer i folkeskolen, som er så nødvendige for, at vi kan lykkes med opgaven.

Skoleleder sagde stop – og op

”Der er brug for, at langt flere skoleledere begynder at fortælle sandheden om de vilkår, der slet ikke harmonerer med de flere og flere opgaver – opgaver, som ikke blot handler om ’øget dokumentation’ vel at mærke, men om komplekse opgaver i forhold til ikke mindst inklusion, forældreforventninger og øget samarbejde”.

MALENE A. HANSEN

”Det bør sende et kraftigt signal om, at nu er det både lærere, elever, forældre og ledere, som råber vagt i gevær. Selv KL, som jeg af visse grunde har ’noget’ mindre sympati med, melder også ud, at den er gal. Husk lige, at lærerne gjorde det først”.

KENNETH MANDRUP

”Luscombe havde fortjent en bedre mediedækning - og det har SAGEN også. Desværre er SAGEN skudt til hjørne i SAMMEN OM SKOLEN. Velbekomme!”

KARSTEN BRAÜNER

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Verdens bedste” skoleleder sagde op på landsdækkende tv” på folkeskolen.dk

“Folkeskolen har brug for investeringer”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Fagbladet Folkeskolen har misforstået PPRpsykologernes opråb

I Folkeskolen nummer 14 kan man på side 6 læse, at børn og unge ofte ender i psykisk mistrivsel, fordi skoler og dagtilbud ikke for mår at tage hånd om problemerne. Det skulle være budskabet i det opråb, som PPR-ansatte (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skrev i et åbent brev til Folketinget, og som blev underskrevet af mere end 1.000 psykologer fra hele landet. Det er meget uheldigt, hvis det er det budskab, som Folkeskolen får med fra PPR-psykologernes opråb, for det virker mest af alt, som om fagbladet har misforstået en afgørende pointe.

Opråbet handler om, at rammerne og vil kårene i vores daginstitutioner og skoler er så pressede, at det for mange børn og unge har en negativ indvirkning på deres mentale sundhed. Det er altså ikke, fordi skoler og dagtilbud, og dermed også de ansatte, ikke formår at tage hånd om problemerne. Vi forsøger hver eneste dag på skoler og i institutioner at skabe det gode børne- og ungeliv, fordi vi ved, at børn, der går glade i daginstitution eller skole, også lærer mere og udvikler sig positivt. Derfor er det dybt frustrerende, når rammerne for vores arbejde ikke gør det muligt for os at lave det helt afgørende arbejde med gode relationer og faglighed.

Og det handler altså ikke om manglende evner, men om at vi som samfund skal skabe nogle langt bedre rammer for de medarbej dere, der hver eneste dag forsøger at skabe både læring, trivsel og udvikling for børn og unge. Dét var psykologernes budskab, og ikke nok med at vi skylder dem at anerkende deres opbakning, så bør vi også tage imod deres fremstrakte hånd. Lad os stå sammen i et oprør på tværs. Et oprør for ordentlige vilkår for børn og unge – det fortjener de.

Folkeskolen svarer

Kære Anne Hammer

Notitsen i bladet er en linje fra det Rit zau-telegram om det åbne brev, som har været bragt på folkeskolen.dk, og hvoraf det fremgår, at brevet handler om rammerne for læreres og pædagogers arbejde. På de første sider i bladet bringer vi små teasere fra den forløbne periodes indhold på folkeskolen. dk. Ordet “formår” er Ritzaus, men dækker vel meget godt formuleringen fra brevet om “afmægtige og opgivende lærere og pæda goger”. Men ingen har antydet, at afmagten skyldes manglende evner.

Mange hilsner

Karen Ravn, konstitueret chefredaktør

Valg af årsmødedeltagere fra fraktion 4

I henhold til §14 i Danmarks Lærer forenings vedtægter udskrives der hermed valg af 4 lokale årsmøde repræsentanter fra hvert af de 11 områder, hvori kredsene deltager i et forpligtende kredssamarbejde. Repræsentanterne vælges af og blandt medlemmerne af fraktion 4 inden for det pågældende forpligtende kredssamarbejdes område.

Valget skal finde sted i november måned. Det enkelte forpligtende kredssamarbejde har ansvaret for valgets gennemførelse og fastsætter de nærmere regler for den praktiske afvikling af valget.

Valgets resultat i form af valgte og afgåede årsmødedeltagere sendes til kredsene i det forpligtende kredssam arbejde. Kopi sendes til valg@dlf.org til orientering. De enkelte kredse registrerer ændringerne i medlemssystemet under ”Tillidsposter”.

DANMARKS LÆRERFORENING

EVA

Eva og Svend Aage Lorentzens

Fond uddeler i marts legater á kr. 10.000,- til uddannelse til børn af lærere, der er eller har været medlem af Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist:

1. november 2022

Motiveret ansøgning, der skal vedlægges nødvendig dokumentation

betragtning,

ANNE HAMMER, folkeskolelærer

Da Joachims mor får kræft og dør, bliver skolen et sted, hvor han både kan tale ud om sine bekymringer og holde en pause fra sorgen. Hans lærere hjalp igennem hele forløbet med at skabe den gode hverdag for et barn i sorg og en familie i krise.

“Skolen var lidt et frirum, hvor jeg bare kunne være mig selv igen”

ORD Jesper Knudsen FOTO Jon Spangsvig

Ny dreng i klassen

I sommeren 2017 starter en ny dreng i 4.b på Nymarksskolen i Kerteminde Kommune. Han hedder Joachim Olsen, er ti år, og med sit lyse strithår, spinkle kropsbygning og generte fremtoning er han udefra set ikke en dreng, der skiller sig ud fra mængden. Han er åben, snakker med alle og bliver hurtigt en del af fællesskabet i klassen. Og det er rigtig godt, tænker hans klasselærer, Ditte Hogstad. For Joachim har noget med i bagagen.

I tre år har Joachims mor, Vivi Olsen, været syg med kræft. Familien er meget åben om

det, og Joachim husker, at det er noget af det første, som klassen får at vide, da han starter. Heldigvis er der ikke nogen, der driller ham med det, som klassekammeraterne gjorde på hans tidligere skole. Her på skolen er det hele bare bedre, husker han.

For Ditte Hogstad er det første gang, at hun står med en elev, der lever med dødelig syg dom i familien.

“Jeg tænkte, at det var noget af en opgave, jeg stod over for. Jeg vidste jo ikke, om hans mor ville dø, men det var meget tydeligt, at det var alvorligt”, fortæller Ditte Hogstad.

På Nymarksskolen har de en handleplan for, hvordan lærerne håndterer situationen, hvis en elev mister en pårørende. Der står blandt andet, at man kan tænde et stearinlys, når en pårørende dør. Der er også procedurer for kommunikationsgange og begravelsesbuketter og den slags. Men den er ikke så detaljeret, at der står noget om, hvorvidt Ditte Hogstad skal svare på sms’er fra forældrene om formid dagen, når de er bekymrede for, om Joachim har det godt i skolen, eller om hun skal tale i telefon med Joachims mor om aftenen for at forstå detaljerne i den seneste melding fra

sygehuset. Ikke desto mindre er det dét, Ditte Hogstad gør, og klasselærerjobbet får pludse lig en ny og meget større dimension.

“Jeg var tilgængelig hele tiden, for jeg tænkte, at i sådan en situation skal jeg bare stå til rådighed. Det er den såre simple medmen neskelige kasket, jeg tager på dér. Ud over at jeg er hans underviser, er jeg jo også et lytten de menneske, der lægger øre til og vil hjælpe bedst muligt”, fortæller Ditte Hogstad.

Selv mistede hun sin mor som 18-årig, og det har præget hende som menneske og lærer.

“Da jeg mistede min mor, var der ingen i uddannelsessystemet, der italesatte sorg og savn over for mig og støttede mig i sorgen eller bare lod et ord falde”, fortæller hun og siger: “Ud fra min egen erfaring har jeg lært, at det værste, man kan gøre, er at undlade at gøre noget. Det gælder om at være åben, vise sin tilstedeværelse og stå til rådighed med den støtte og forståelse, som man kan”.

På Nymarksskolen har de en skolefe, det vil sige en støtteperson, som taler med de børn, der har det svært. Skolefeen hedder Bent Hen rik Felgreen, og sammen med Ditte Hogstad sørger han for, at Joachim ikke føler sig alene, og at der altid er en voksen at snakke med. Ditte Hogstad holder tæt kontakt til Joachim og familien, og to gange om ugen stikker Bent Henrik Felgreen forsigtigt hovedet ind i klas sen og trækker Joachim ud til en samtale. Læ rerne indfører flere særordninger for Joachim. Blandt andet kan han i enhver time få lov til at gå ud af klassen, hvis han har brug for at være lidt for sig selv.

“Der var nogle enkelte gange, hvor han blev meget vred over, at der var noget, han ikke kunne finde ud af, hvor jeg tænkte, at det måske var, fordi han var ked af det”, husker Ditte Hogstad.

I dag husker Joachim de første år i skolen som et godt afbræk fra bekymringerne i hjem met. I skolen kan han fortælle vittigheder og “være den, der griner meget af ting”, når de spiller fodbold i frikvarteret, som han siger.

“Til at starte med fik jeg bare at vide, at hun nok skulle blive kureret, så jeg tænkte ikke så meget over det. Det var mest, hvis jeg var der hjemme, at jeg kunne blive trist og ked af det. Oppe i skolen prøvede jeg bare at være gode gamle mig”.

Den svære besked

Få måneder efter at hans yngste søn har skiftet skole, står Henrik Olsen foran et af sit livs sværeste øjeblikke. Sammen med sin kone,

Ditte Hogstad tog som Joachims klasselærer mange af de svære samtaler. ”Man skal hele tiden aflæse situationen, så man ikke kommer til at spørge ind til ting, som barnet ikke er parat til at tale om. Den balancegang er noget af det sværeste”.

Vivi Olsen, skal han fortælle Joachim og hans storebror, at den kræft, der har spredt sig i Vivis krop, ikke er til at kurere.

På det tidspunkt har sygdommen sat sit tydelige præg på livet derhjemme. Joachim gør meget for at få hverdagen til at gå videre, husker hans far. Han hjælper blandt andet til med madlavningen, og han er sjældent ude

af huset mere end en time ad gangen, før han kommer hjem igen.

“Han var sådan lidt en tryghedsnarkoman. Han skulle lige se, om alting var, som det skulle være, inden han skulle noget”, fortæller Henrik Olsen, der tænker, at Joachim blev alt for hurtigt voksen i den periode:

“Joachim har altid været den der glade og muntre dreng, men han begyndte at se lidt mere spekulativ ud. Han fik sådan et ansigts udtryk, som om han lige skulle tænke tingene igennem”.

Det plejer at være ved middagsbordet om aftenen, at forældrene overbringer de vigtige beskeder til deres to drenge, og det er det også denne torsdag aften, husker Henrik Olsen.

“Vivi fortæller selv, at lægerne ikke kan gøre mere. De kan ikke fjerne kræften eller gøre noget som helst, så hun har sagt ja til sådan en livsforlængende behandling. Og der bryder han sammen i gråd jo, det gør han”, siger Henrik Olsen.

Joachim bliver hjemme fra skole om fre dagen, men om mandagen bliver Joachim og forældrene enige om, at han skal i skole igen.

“Noget af det sværeste var at sende Joachim i skole, når han var ked af det, og alle følel serne hang udenpå. Det var meget svært. Men samtidig var det også rart, at jeg vidste, at hvis der var det mindste, så skulle lærerne nok kontakte mig”, fortæller Henrik Olsen.

Om mandagen taler skolefeen Bent Henrik Felgreen med Joachim. Ofte går de en tur

ned på skolens sportsplads, når de skal tale sammen, og andre gange finder de et ledigt mødelokale eller forberedelsesrum.

“Det var vigtigt, at han fik snakket de der ting igennem, der fyldte i ham. Det var lige så meget Joachim, der satte dagsordenen, som det var mig, der satte dagsordenen. Hvis der var noget, der gik ham på, eller hvis han var meget ked af det, så var det jo dét, vi snakke de om. Samtidig med at vi også fik snakket meget om, at det også er godt for ham at have det sjovt. Det var vigtigt for mig, at han forstod, at selv om hans mor var syg, måtte han gerne være glad indimellem”, siger Bent Henrik Felgreen.

Spørger man Joachims far, er der ingen tvivl om, at samtalerne betyder rigtig meget for Joachim.

“Joachim ville jo ikke snakke så meget med mig, når han var frustreret eller ked af det, fordi han var bange for at gøre mig ked af det. Men det hjælper ham rigtig meget at tale med Ditte og Felgreen. Når han kommer hjem og har snakket med dem, er han meget mere glad og fri, som om han ligesom er løsnet lidt op. Så er han den glade dreng med smilehullerne, der kan fortælle vittigheder og sådan”.

Sengen i stuen

I

februar 2019 flytter tolvårige Joachim og familien til Rynkeby. I et stykke tid har hans mor fået jævnlige besøg af en sygeplejerske, og i stuen får sofaen og fjernsynet selskab af en hospitalsseng med hvide lagner, grå hjul og en sengehest af metal. Sengen står ved vindu et, så Vivi Olsen kan kigge ud i haven.

“Det var dér, det gik op for mig, at det vir kelig ikke var godt”, fortæller Joachim. Det går op for ham, at der måske ikke går mange måneder, før hans mor dør af kræft.

I Joachims klasse på Nymarksskolen sætter klasselæreren Ditte Hogstad et forløb i gang, hvor eleverne skal arbejde med temaet sorg og omsorg. Hun finder et materiale, der hedder “Lær omsorg”, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, husker hun,

“Det var meget velegnet, der var både film, quiz og spørgsmål til refleksion i plenum, hvor man taler om grundfølelser og om, hvil ke former for tab eleverne kan komme i tanke om. Til sidst skulle eleverne lave plakater, hvor de kom med konstruktive råd til, hvor dan man bedst hjælper en ven i sorg”, siger hun og tilføjer:

“Det var vigtigt for mig, at vi kom omkring, hvordan man støtter en klassekammerat i sorg,

“Det var mest, når jeg var derhjemme, at jeg kunne blive trist og ked af det. Oppe i skolen prøvede jeg bare at være gode gamle mig”.

Hele skolen vidste, at Joachim var i krise. Men alligevel kunne det være svært at opdage, når han var ked af det. ”Lige da hun var død,

jeg næsten gøre alt for at skjule, hvis jeg blev ked af det. Jeg følte, at det var pinligt, hvis jeg begyndte at græde i klassen”.

MERE OM BØRN I SORG

• Kræftens Bekæmpelse har udviklet podcasts, artikler, guider og ikke mindst undervisningsmateriale til lærere for alle klassetrin, der skal hjælpe børn i sorg. Foreningen har desuden flere onlinekurser målrettet lærere. For eksempel “Basiskursus i børns sorg”, “Hvordan kan du arbejde med sorg i klassen?”, “Forældresamarbejde, når familien er i krise” og “Når far eller mor er syg”. Tjek: cancer.dk/omsorg

• Det National Sorgcenter tilbyder kurser i ventesorg, kompliceret sorg, sorg hos børn i dagtilbud med mere. Tjek: sorgcenter.dk/ kompetencecenter

for jeg ville jo gerne klæde de øvrige elever på til, hvordan de bedst modtog Joachim, når han en dag kom tilbage efter sin mors død”.

Klassekammeraterne skal huske at være, som de plejer, over for Joachim og tage ham med i legene, men de skal også være forstå ende og give plads til, at Joachims reaktioner kan være lidt anderledes. Ditte Hogstad taler med klassen om, hvad man kan spørge Joachim om, og om at han nogle gange kan have brug for plads, og så taler hun med for ældrene i klassen.

“Når man kører sådan et tematisk forløb, kan man jo sætte en masse tanker i gang i hovedet på klassekammeraterne. Det går lige pludselig op for dem, at tab er en del af tilværelsen. Så det er godt at have den øvrige forældregruppe med, så de ved, hvad man arbejder med”, siger hun.

Om formiddagen den 12. november 2019 un derviser Ditte Hogstad klassen i tysk, da hen des mobiltelefon ringer. Det er Joachims far.

Hun går ud på gangen foran klasselokalet. Vivi Olsen skulle egentlig have været flyttet fra Odense Universitetshospital til et hospice den dag, men hun har pludselig fået det rigtig dårligt, lyder beskeden. Nu er det nu, tænker Ditte Hogstad, og kort efter står hun og Joachim sammen ude på gangen, hvor

elevernes jakker hænger på knager langs væggene.

“Jeg fortæller ham, at han skal pakke sine ting, og at hans mormor kommer og henter ham. Jeg siger selvfølgelig ikke, at hans mor skal dø. Men indeni tænker jeg: Bare han nu når at sige farvel”.

Efter begravelsen

Joachims mor er ved bevidsthed, da han træder ind på hendes stue på Odense Universi tetshospital, men siden han så hende aftenen før, har hun mistet stemmen.

“Det var meget skræmmende i starten. Hun lå bare i sengen og lyttede og kiggede”, fortæller Joachim. Han når at tage afsked med sin mor, inden hun dør, knap ti minutter efter at han er ankommet.

Joachim bliver hjemme den kommende tid. Han “får grædt igennem”, som han siger, og familien taler om det, der er sket.

Henne på skolen fortæller Ditte Hogstad de andre elever, at Joachims mor nu er død. Hun tager også med til begravelsen sammen med Bent Henrik Felgreen, en anden lærer og en fra skolens ledelse. Og da der er gået to uger, vender Joachim tilbage til skolen.

Der sidder elever og snakker både ude på gangen og inde i klasselokalet, da Joachim træder ind ad døren til klassen, men hver gang han nærmer sig en gruppe, går snakken i stå, husker han, og alles øjne hviler på ham.

“Det føltes mærkeligt at komme ind i et klasselokale, hvor de bare blev helt tavse, og hvor det eneste, der afbrød stilheden, var, at klokken ringede, og vi skulle begynde igen. Det var, som om tiden stod stille, og at ens følelser stod lidt stille”, fortæller Joachim og tøver, før han forklarer nærmere:

“Det var ikke, fordi folk holdt afstand, men det var, som om de tænkte, at … at ja, lige de første par dage skulle det ikke lige bringes op, at hun var død”.

På væggene i klassen hænger de hjemme lavede plakater med elevernes egne råd til, hvordan man hjælper en klassekammerat i sorg. Og efter et par dage løsner stemningen lidt op.

“Det var rart, da de turde spørge om, hvor dan jeg havde det, og bare snakkede normalt til mig igen, ligesom hvis jeg var Joachim, uden at der var sket noget”, fortæller Joachim.

I tiden efter morens død bliver skolen igen det sted, hvor han kan sætte sorgen lidt på pause.

“Skolen var lidt et frirum, hvor jeg bare kunne være mig selv igen. Altså alle vidste jo, hvad der var sket, men jeg tror, at jeg tænkte, at jeg bare kunne være mig selv deroppe”, fortæller han.

Livet efter døden

I tiden efter morens død kan det være svært at komme hjem fra skole, fortæller Joachim.

“Det var ret mærkeligt at komme hjem til, at ens mor lige pludselig ikke var der. Det var ikke, fordi jeg kunne glemme, at hun var død, men jeg kunne godt glemme, at der ikke var nogen at komme hjem til”, fortæller han.

Klokken halv tre, når han træder ind ad døren, kommer han ofte helt automatisk til at sige: “Hej, jeg er hjemme”, som han plejede i de år, hvor moren var sygemeldt og gik derhjemme.

“Da hun levede, blev jeg altid budt velkom men med et hej og spurgt om, hvordan dagen havde været og sådan”, men når svaret ude bliver, bliver han nu i stedet mødt af en trist følelse, der følger ham, når han stiller sine sko og sin taske på plads.

“Det var en ret mærkelig følelse at gå ind i køkkenet og stille madpakken på bordet, uden at der var nogen til at snakke med om, hvor dan dagen var gået”, fortæller Joachim.

På skolen sørger Bent Henrik Felgreen og Ditte Hogstad for at være ekstra tilgængelige i den efterfølgende periode. Men efterhånden som hverdagen indfinder sig, bliver de faste møder med skolefeen afløst af en stående invitation.

Joachim kan indimellem have svært ved at holde fokus i timerne, men på trods af det går tabet af hans mor ikke mærkbart ud over hans faglige niveau. Måske ligefrem tværtimod.

“Det har givet mig en form for motivation til, at jeg skal blive så god i skolen, at det vil le gøre min mor stolt”, fortæller han.

Den indstilling kan Ditte Hogstad godt rela tere til, og i årene efter Vivi Olsens død griber hun efter de chancer, der byder sig til at rose og anerkende Joachim og samtidig nævne hans mor. For eksempel en dag i 8. klasse, da tyskundervisningen er afsluttet.

“En dag, da han pakker sammen efter ti men, kan jeg se, at han gør sig meget umage med at lægge sine papirer sirligt sammen. Han gør det meget ordentligt. Og der ser jeg mit snit til at rose ham for det og sige, at jeg tror, at hans mor ville være stolt af ham”, fortæller Ditte Hogstad.

Lærer Bent Henrik Felgreen havde kun været skolefe i et par år, da han blev fast samtalepartner for Joachim, hvis mor ligger for døden. “Jeg bliver da også berørt af det. Det kan ikke undgås, når det er sådan et langt forløb”.

Joachim smiler. Han reaktion er både lidt genert og lidt glad. Men klasselæreren er ikke i tvivl om, at den lille gestus har en stor betyd ning. Også i dag flere år efter hans mors død.

“En af de vigtigste opgaver er stadigvæk at vise ham, at hans mor ikke er glemt, og at hun stadigvæk er en del af hans liv, og at

det er naturligt at savne, og at savnet jo altid vil være større ved mærkedage og højtider. Derfor gør jeg mig også umage med at huske hans mors dødsdag, for så kan jeg tale med Joachim om hende”.

Gode råd om sorg i skolen

Hvert år mister 1.250 skolebørn én eller begge forældre, og 22.700 oplever, at deres far eller mor bliver indlagt med en alvorlig sygdom. Lærerne og skolen spiller en afgørende rolle for, hvordan barnet klarer sig igennem sorgerne, fortæller specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Thomas Sønderby Boesen fra Det Nationale Sorgcenter.

ORD Jesper Knudsen ILLUSTRATION Oivind Hovland

Brug klassen som støtte

“Opbakning fra klassen betyder virkelig meget for børn, der har mistet, og en lærer bør orkestrere klassens støtte. Det kan for eksempel være med tegninger, den første dag eleven er tilbage efter et dødsfald, eller ved at deltage i begravelsen. Det er også ret betydningsfuldt, hvordan klassen bakker op i den efterfølgende periode. Det er vigtigt, at der fortsat bliver spurgt ind til barnet, og at der bliver holdt fast i legeaftaler, ligesom det skal aftales med barnet, hvor meget der skal tales om sorgen i skolen. Lærerens rolle som proceskonsulent er meget vigtig, fordi klassekammeraterne dybest set ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Læreren skal ind og forklare, hvordan det er for den sorgramte elev. Læreren skal forklare, hvordan eleven kan være ked af det indeni, selvom man ikke kan se det, og at det kan være rigtig svært at kon centrere sig om andre ting end sorgen. Omvendt skal læreren også forklare, at nogle gange har en kammerat i sorg bare brug for legeaftaler og fodboldkampe og for at glemme alt det svære et øjeblik”.

Støt barnet i hverdagssorgen

“Jeg kan ikke forestille mig en bedre resurseperson for et barn i sorg end en medfølende klasselærer. Sorg kommer i bølger, og når barnet ser sin bedste ven blive hentet af sin mor fredag eftermiddag, kan barnet, der har mistet, blive ramt af sorg lidt ud af det blå. Barnet bliver mindet om, at dets egen mor er død, og kan føle sig trist og anderledes. Dér er det helt afgørende, hvis en voksen på skolen aflæser barnet, trøster, sætter ord på sorgen og kan give barnet vide re, når det hentes.

Vi ved fra vores samtaleforløb med sorgramte børn, at den der dag til dag-støtte og monitorering af barnet er meget betydningsfuld. Det er kun omkring ti procent af børn, der mister, der får brug for specialiseret hjælp, men de har alle brug for støtte i hverdagssorgen”.

Hjælp hjemmet videre

“Som skole og netværk kan man godt få den tanke, at man skal hjælpe rigtig meget med det, som handler om selve sorgen. Men det spor, der handler om at finde fodfæste

i livet igen, er mindst lige så vigtigt. Det er alt det, der handler om at få barnet af sted til sportsaktiviteter eller komme til forældremøder, når man pludselig er den eneste forælder om alt det logistiske i den nye tilværelse efter tabet. Netværk og skole kan få en kæmpe betydning i for hold til at støtte den efterladte forælder.

Det kan være noget så simpelt som at holde forældremø de på Teams, fordi det kan være svært at komme af sted om aftenen, når man er alene med tre børn. Tidligere talte man om, at sorgprocessen forløb i nogle bestemte faser, men når det gælder børn, passer den model enormt dårligt, fordi sorg hos (især) børn kommer i bølger. Derfor taler vi om to sideløbende processer i sorgen. Den, der handler om selve sorgen, og den, der handler om at reetablere hverdagen”.

Mestring dulmer sorgen

“Børn, der har mistet, kan godt have svært ved at koncen trere sig og kan miste troen på, at det overhovedet giver mening at gå i skole og blive til noget. Men undersøgelser peger på, at børn fra 11-12-årsalderen får lettere ved at tilpasse sig tabet, hvis de får en fornemmelse at af mestre forskellige elementer i deres liv. Det kan være alt fra fod bold til matematik, som barnet gerne vil være god til. Her kan en lærer gøre en forskel ved at give barnet en oplevel se af at mestre ting. Det kan også aflede opmærksomheden og give barnet en pause fra sorgen i sig selv”.

Netværk, praksisnære aktiviteter og refleksion over fagets rolle er kodeordene, når musiklærere som de første får glæde af den række af efteruddannelseskurser, som DLF udbyder de næste halvandet år.

FOTO Lars Horn ORD Andreas Brøns Riise

55 lærere i samme rum

1.600 lærere. Så mange personer forventes frem mod foråret 2024 at deltage i Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskurser i de praktisk-musiske fag, samfundsfag og kri stendomskundskab.

Kurserne er blevet gjort mulige af en be villing på 14 millioner kroner fra den pulje på en milliard kroner, som A.P Møller Fon den afsatte til efteruddannelse af lærerne i forbindelse med folkeskolereformen.

Folkeskolen var med til premieren, da 55 musiklærere den sidste uge i september var samlet på Nørgaards Højskole i Bjerringbro.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i det faglige fællesskab for musiklærere på folkeskolen.dk/musik

I alt er 226 musiklærere tilmeldt de fire mu sikkurser, der afholdes i løbet af efteråret og foråret næste år i Bjerringbro, Vrå, Gram og Humlebæk.

En af dem, der har været hurtig til at sikre sig en af de eftertragtede pladser, er

Kirsten Pedersen fra Præstemarkskolen i Favrskov Kommune. Hun har primært meldt sig til kurset, fordi hun for første gang i dette skoleår skal have elever til eksamen i valgfag i musik. De to seneste år er prøven i musik blevet aflyst på grund af corona.

Ud over at få et fagligt løft glæder Kirsten Pedersen sig især til at netværke med andre musiklærere.

“Man står tit lidt alene med musikunder visningen. Her på kurset finder jeg ud af, at vi står med mange af de samme ting, og kan høre, hvordan andre har arbejdet med dem. Det er enormt givtigt”, siger hun.

DLF har udviklet og gennemfører de fagfaglige kurser sammen med Københavns Professionshøjskole, Via og UC Lillebælt.

Otte år er der gået, siden Rasmus Brunsholt sidst var på efteruddannelse i musik. Han oplever, at det i udskolingen typisk er lettest at få efteruddannelse i fag, man skal føre eleverne til eksamen i.

“Det kan være, det ændrer sig, nu hvor eleverne skal til prøve efter valgfaget i musik. Men indtil videre er det svært at få bevilget efteruddannelse”, siger Rasmus Brunsholt, der er af sted på kurset sammen med sin kollega Lene Vestergaard. De er de to eneste musiklærere på Skjoldhøjskolen i Aarhus – han i udskolingen og hun i indskolingen.

“Vi snakker egentlig tit sammen til hverdag, men det er mest om indretning af musiklokalet, indkøb, planlægning af musical og den slags. Ikke så meget om det musikfaglige. Det har vi mulighed for her”, siger han.

Også sparringen med musiklærerkollegaer fra andre skoler og kommuner er et stort plus, påpeger musiklæreren. For den faglige rygsæk skal fyldes igen efter coronanedlukningerne. Man går ind i musiklokalet og griber til en sang eller øvelse, der tidligere lå på rygraden, men opdager, at den gamle viden er blevet rusten. Derfor falder kurset på et særlig tørt sted, påpeger Rasmus Brunsholt.

“Der findes sjovere ting i verden end at sidde og øve op på sange, jeg allerede har lært én gang. Her får jeg en masse små ting med hjem, der gør det sjovere at undervise i musik. Man kan til tider føle, det bliver lidt copy paste, fordi man holder sig til det, man er sikker i, og de sange, man kender. Det er godt at blive rystet lidt og få nogle nye lege og øvelser med hjem til sin undervisning”, siger han.

“Derfor er jeg også glad for, at kurset er så praksisnært. Vi kører ikke rundt i en teori, jeg enten har hørt før eller ikke kan se, hvordan jeg skal få brugt i min undervisning. Der er mange ting, jeg kan gå direkte hjem og gøre på mandag”.

SOM

Det er aldrig gratis at komme på efteruddannelse. Det koster som minimum skolen en vikar, mens man er væk. Så at opdage et kursus, hvor skolen ikke skal betale noget for selve kurset, regner Dorthe Liv Jørgensen for ”lidt af et scoop”.

“Det er ikke så tit, man kan komme på kurser i musik. Og når man kan, er de gerne ECTS-pointgivende og afsluttes med en eksamen”, siger hun.

Og lige præcis sådan et kursus har hun tidligere været på. Nemlig en diplomuddannelse i musikpædagogik.

“Det var fint, og det ville være forkert af mig at sige, at det ikke var praksisnært. Men det var stadig noget med til sidst at skulle kunne redegøre for en masse teoretikere. Og den del har ikke meget med min virkelighed og hverdag at gøre, synes jeg. Kurset her giver mig langt flere konkrete redskaber at tage med hjem i min undervisning”, siger hun. Dorthe Liv Jørgensen er den eneste kursusdeltager, der arbejder på en specialskole - Skjernåskolen i RingkøbingSkjern Kommune. Der kan man til tider godt være nervøs for fællessamlinger, fordi særligt elever med autisme kan have svært ved at overskue at være for mange mennesker samlet på en gang, fortæller hun.

Derfor er hun glad for kursets fokus på musik som et kulturbærende fag, der kan være med til at skabe fællesskab og glæde hos eleverne.

“En ting er alt det faglige og det målbare. Det er vigtigt at kæmpe for, at faget også kan skabe en masse fællesskab og glæde”, siger Dorthe Liv Jørgensen.

GRATIS KURSER

Hvis du er lærer i folkeskolen, tilbyder Danmarks Lærerforening gratis efteruddannelse. De fagfaglige kurser afholdes som et tredages internat og udbydes i to etaper. Første etape i skoleåret 2022/23 er for lærere i billedkunst, musik og madkundskab. Anden etape med kurser for lærere i samfundsfag, kristendom samt børnehaveklasseledere afholdes i skoleåret 2023/24.

Læs mere på dlf.org

MUSIKLÆRERE ER

GØREMENNESKER

Temaet for dagens gruppearbejde er digital produktion. Derfor sidder deltagerne i grupper og kreerer musik på computere. De sidder dog ikke stille længe ad gangen. Spredt ud over dagen er masser af aktiviteter.

I dag blandt andet en stomp-version af Michael Jacksons ”They Don’t Care About Us”, hvor alle godt 50 deltagere både synger og slår en rytme enten med hænder, på spande, pinde eller noget helt fjerde.

“Musiklærere er gøremennesker. Sådan er det bare. Vi forstår typisk tingene ud fra de aktiviteter, vi laver”, siger Lone Sonne, lektor på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Via og en af kursets tre undervisere. De to andre er Gorm Bülow og Signe Adrian fra Københavns Professionshøjskole.

Ud over gruppearbejdet skal deltagerne i løbet af de tre dage igennem tre aktivitetsbaserede workshops om lydskabelse, samspil og legende tilgang til musik. Hver dag rundes af med refleksioner over, hvor musikfaget er i dag, hvor det skal hen, og hvad man derfor skal hjem at arbejde videre

med. Fagets mål og lærerens rolle i undervisningen bliver også vendt.

“Vi forsøger at skabe en vekselvirkning og en samtale mellem de delelementer, der ligger i faget”, siger Lone Sonne. ”Når man laver en god aktivitet, indbefatter den både noget motorik, noget fagsprog og noget progression. Der er hele tiden mange vinkler ind på den enkelte aktivitet. I stedet for målstyring handler det om aktivitetsstyring”.

Det fokus kan godt glide i baggrunden i en travl hverdag på skolerne, hvor det først og fremmest handler om at tænke pragmatisk.

“Jeg hører gerne fra musiklærerne, at der ikke er så meget tid til faglig sparring eller til at udvikle sin egen faglighed. Så kurset handler i høj grad også om at komme ud og møde kollegaer og dele erfaringer”, siger Lone Sonne.

“Og så handler det om at sætte fokus på, hvad det er for et fag, vi underviser i. Hvad det har at bidrage med til fremtidens borgere. Vi skal være stærke i troen på, at faget har noget særligt at bidrage med i forhold til folkeskolens formål, som de andre fag ikke kan give”.

Anbefalinger

Fortalt

Andreas

Af Trine Hemmer-Hansen, lærer på

Virupskolen i Aarhus Kommune og faglig rådgiver for idrætsnetværket på folkeskolen.dk

Foto: Lars Just

Materiale “Idræt på hjernen” giver

multimodalitet i idræt

Det kan være svært at få multimodaliteten i spil i idræt, hvor meget af undervisningen i sagens natur foregår uden læremidler ved hånden.

”Idræt på hjernen” er et læremiddel om idrætskultur i løb, spring og kast, som inddrager multimodaliteten på en god måde og er med til at gøre min undervisning mere alsidig. Gennem QR-koder kan eleverne på deres smartphones få videoer med instruktioner, tips og øvelser, der kan udføres i planlagte pauser eller i dem, der

opstår naturligt i undervisningen. For eksempel mens man står i kø til længdespring.

Materialet består af en bog med seks kapitler om fairplay, street, træning og sundhed, atletik og kropsbasis samt aktivitetsudvikling og opvarmning. Der er en hjemmeside, en lærervej ledning og et elevhæfte. Og så er det differentie ret til forskellige klassetrin.

Idrætpåhjernen.dk

Idé Nedton konkurrenceelementet i atletik

Jeg husker tydeligt, da vi tog atletikmærker i min skoletid. Jo længere man løb, sprang eller kastede, des højere kom man op på medalje podiet. Guld, sølv eller bronze ... eller slet ikke et mærke.

Indholdsområdet løb, spring og kast kommer gerne til at handle om, hvem der kan få det bedste individuelle resultat. Men det er ikke alle elever, der bliver motiveret af konkurren ceelementet.

Et kursus blev startskuddet til, at jeg selv er begyndt at tænke over, hvordan man med små greb kan nedtone det konkurrencemæssige

Konditionstræning, smidighedstræning, styrketræning, koordinationstræning og hurtighedstræning. Grundtræning er en helt central del af idrætsfaget, men den kan hurtigt blive tung og teoretisk.

perspektiv. For eksempel ved at vende stafet terne, så hver gruppe løber væk fra hinanden i en stjerneform. Et andet godt tip er at droppe målebåndet ved længdespring. I stedet får eleverne point efter, om de hopper forbi en, to eller tre kegler. Til sidst lægges pointene sammen, så hele elevgruppen kæmper for at slå klasserekorden. På den måde tæller hvert eneste point.

Det olympiske motto er "hurtigere, højere, stærkere". Det behøver ikke at være efterfulgt af et "end de andre" .

Video Grundtræning med eleverne som instruktører

Gyldendals fagportal til idræt er blevet opdateret med fem nye videoer om grundtræ ning. De er meget pædagogiske og fortalt på et niveau, hvor børnene kan være med. Øvelserne i videoerne bliver udført af børn på elevernes egen alder, hvorefter teorien bag dem gennem gås af en ekspert. Den kombination er jeg ikke

tidligere stødt på i et læremiddel, og den gør, at eleverne let kan gå til øvelserne.

Ud over de fem nye videoer består portalen også af tre-fire gode forløb til hvert af de syv indholdsområder i idrætsfaget. Forløbene har lærervejledning, beskrivelse af målene med aktiviteterne og afslutningsvist et "tjek", hvor der er mulighed for at afprøve, om eleven kan huske den nye viden. Portalen kræver abonnement.

idraet7-9.gyldendal.dk/forloeb/ fysisk-traening/bootcamp-puls/ kapitler/fysisk-traening

Lærerjobbet: kald eller profession

Inde i kernen af lærerjobbet formes de krav, der stilles til udøveren. Kravene kommer ikke bare blæsende imod læreren udefra. Pia Rose Böwadt har skrevet en alvorlig, inspirerende, klog bog om den profession, alle har en mening om.

insisteren på, at alt ikke er lige gyl digt. Pia Rose Böwadt, der er docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, formidler skarpe holdninger og tungt tankegods med stor autoritet i overordentligt velun derbyggede udlægninger. Derfor burde “Ny i lærerjobbet” være pligtlæsning for alle lærere, nye såvel som gamle.

Ny i Lærerjobbet

NY LÆRER

Forfattere: Pia Rose Böwadt

kroner

sider

også som E-bog

180 kroner

Samfundslitteratur

Pia Rose Böwadt tager livtag med diskussionen om lærerjobbets evige balancegang mellem faglighed og omsorg. Böwadt underkender på ingen måde omsorgens og empatiens centrale placering i jobbet, men hun understre ger faglighedens og professionalismens uomgængelige nødvendighed. Den må ske vigtigste pointe i denne diskussion er, at lærerjobbet er en profession.

umuligt i en anmeldelse). Diskussionen er vigtig, og Böwadt formidler og nu ancerer på allerbedste vis.

“Ny i lærerjobbet” bærer ved til den professionelle ild. Bogen bidrager ikke alene med professionsdiskussionen, men også med kvalificerede input til refleksioner over de etiske problemstil linger, der møder læreren. Det særlige ved denne bog er, at etikken ikke kun behandles i forhold til konkrete dilem maer i dagligdagen - ikke at det ikke er vigtigt at gøre netop det - men den be handler etik-spørgsmålet som et større idekompleks, som beskæftiger sig med hele lærergerningens væsen - og det er ret interessant.

BOG

ANMELDT AF ALICE NØRLEM

Pia Rose Böwadt ser diversiteten i lærerflokken, hun forstår de vilkår, der arbejdes under, og hun holder sig ikke tilbage fra at stille gigantiske, nødven dige krav om at tage jobbet alvorligt.

“Ny i Lærerjobbet” af Pia Rose Böwadt er ikke endnu en overlevel sesguide til nye lærere. Bogen ser på lærerjobbet og definerer det med en forfriskende, vedholdende og pågående

Bogen diskuterer professionsbegre bet og gør det klart, at det er vigtigt at forholde sig til den diskussion. En profession har en base af viden som bringes i spil, når man reflekterer over sin praksis. Lærerjobbet handler ikke bare om talent og socialisering ind i allerede kendte praksisser og normer på en given skole, men om den pro fessionelles refleksion over sin egen og skolens praksis og deraf følgende handlinger. Det er ikke nok at være et kapitel foran eleverne og besidde stor empati (Min noget forenklede definiti on af professionsbegrebet yder ikke Pia Rose Böwadts diskussion retfærdighed, men at gengive hele diskussionen er

“Ny i lærerjobbet” forholder sig også til skolen som organisation og til autoritetsforståelse og kommer således grundigt rundt om mange aspekter af lærerjobbet. Böwadt mener noget, vil os noget. Hun argumenterer sagligt og med stor autoritet. Læseren er i kvalifi cerede hænder.

Bogen lider ikke af hensynsbetæn delse, men præget af klarhed og hold ning. Det er meget forfriskende således at kunne lade sig inspirere eller pro vokere af Böwadts velunderbyggede påstande og udredninger. Inspirationen næres også af de indblik i filosofier og teorier bogen præsenterer. De knap 150 sider giver en overskuelig og alligevel righoldig gave til den reflekterende praktikers arbejde.

God studiebog om professionelt pædagogisk lederskab i skolen

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

Hvordan ser lærerens professionelle leder skab ud i dag? Og hvordan kan læreren arbejde med at blive god til at praktisere det? De spørgsmål undersøges i bogen fra forskel lige vinkler med forskellige svar på.

“Lærerens pædagogiske lederskab” hen vender sig primært til lærere og lærerstude rende og præsenterer 12 temaer med forskel lige perspektiver på pædagogisk lederskab i skolen: Professionel autoritet, dramaturgisk klasseledelse, ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse, dialogisk lederskab, ledelse uden skældud, klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati, ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde, etik i klasseledelsespraksis, ledelse af elev samarbejde, samarbejde mellem lærere og pædagoger, ledelse af skole-hjem-samarbejde og lærerstuderendes fagpersonlige udvikling.

Bogens kapitler er alle opbygget på samme overskuelige måde og afrundes med studie opgaver, nogle i form af spørgsmål til drøf telse parvis eller i grupper, andre i form af praktiske øvelser samt anbefaling af litteratur om emnet til videre fordybelse. Hvert tema er grundigt belyst, og teorien eksemplificeres og understøttes af relevante cases og prak siseksempler.

Selvom det er svært at vælge, vil jeg som lærer og PPR-konsulent særligt fremhæve kapitlerne 'Ledelse uden skæld ud', som en vigtig reminder til os alle om, at vi som professionelle har andre handlemuligheder og 'Ledelse af elevsamarbejde', fordi det for mig åbner for nye perspektiver og giver helt konkrete anbefalinger til, hvordan jeg kan

Lærerens pædagogiske

lederskab

PÆDAGOGIK

Redigeret af Ole Løw og Elsebeth Jensen

kroner

sider

Forlag

arbejde med at udvikle elevernes samarbejde i undervisningen.

Samlet set er “Lærerens pædagogiske lederskab” en god studiebog med relevante temaer og studieopgaver, der utvivlsomt kan danne afsæt for spændende pædagogiske drøftelser på læreruddannelsen. For den en kelte lærer kan kapitlerne læses uafhængige af hinanden alt efter interesse og relevans i forhold til egen praksis.

Tak for en god bog!

Hvad mener du?

Gyldendal Uddannelse søger forlagsredaktør

Danskredaktionen søger en innovativ og udviklingsorienteret forlagsredaktør. Vil du være med til at udvikle nye koncepter inden for læremidler til danskfaget?

Er du en kreativ opgaveløser, som elsker at få gode idéer og løbe efter dem?

Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i danskredaktionen på Gyldendal. Er du blevet nysgerrig?

Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Karen Dinesen på gukd@gyldendal.dk eller på tlf. 3375 5593. Du kan også læse hele opslaget på lærerjob.dk

Ansøgningsfrist 24.10.2022 eller hurtigst muligt

Ansættelsessamtaler: løbende

Skoleleder til Hedelyskolen i Greve

Vil du lede en stor skole med både potentiale og engagement?

På Hedelyskolen står næsten 800 elever, 80 medarbejdere samt forældre klar til at byde dig velkommen. Du vil blive en del af en traditionsrig skole med fokus på både faglighed og værdier.

Hedelyskolen har tre spor og SFO, og er en af ni folkeskoler i Greve. Skolen er velfunderet i sine værdier samtidig med, at der er fokus på at højne elevernes faglige udbytte. Skolen har både et velfungerende ledelsesteam, et velfungerende TRIO-samarbejde, og en erfaren medarbejdergruppe, hvor der er masser af god sparring og faglig dialog at komme efter.

Stillingen ønskes besat pr. 1.1. 2023, hvor den nuværende skoleleder går på velfortjent pension.

Jobannoncer

fra

Der er ansøgningsfrist d. 31. oktober kl. 23.59

Læs hele opslaget

stillingen

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

JYLLAND

Kvik-nr. 83999210

Fenskær Efterskole, 7620 Lemvig

Fenskær Efterskole søger ny forstander

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Sæt dit aftryk, når du som afdelingsleder er med til at udfordre nutidens normer på at drive skole

• Ansøgningsfristen er den 03. nov. 2022

Skanderborg Realskole, 8660 Skanderborg

Genopslag: Pædagogisk leder for afdeling 2 på Skanderborg Realskole

• Ansøgningsfristen er den 02. nov. 2022

VIA University College, CFU, 8000 Aarhus C

Vi søger 2 pædagogiske konsulenter til det naturfaglige og it-didaktiske område

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2022

Vejlefjordskolen, 8721 Daugård

Udskolingslærer i dansk og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84037366

Espergærde Skole, Helsingør Kommune, 3060 Espergærde

Ny afdelingsleder til specialskolen Team V

• Ansøgningsfristen er den 31. okt. 2022

Kvik-nr. 84080385

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg

Er du vores nye souschef på Frederiksberg Kommunes specialskole?

• Ansøgningsfristen er den 03. nov. 2022

Kvik-nr. 84094508

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Lyngholmskolen søger en stjernelærer eller stjernebørnehaveklasseleder til 0.-1. årgang

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Kvik-nr. 84005931

Børne U.N.I, 1665 København V

Børne U.N.I søger to lærere til vores overbygning pr. 1. december 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. okt. 2022

Kvik-nr. 84046931

Hjerneskadecenter Virum, 2830 Virum

Speciallærer/skolekonsulent til specialiseret, tværfaglig rehabilitering af børn og unge

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

Kvik-nr. 84050729

Skramloteket, 2300 København S

Det naturtekniske værksted Skramloteket søger naturfagslærer

• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022

Kvik-nr. 84054643

10. klasse Gribskov, 3200 Helsinge

Lærer til Gribskov 10. klasse

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Kvik-nr. 84058285

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Genopslag – Ishøj Landsbyskole søger lærer til matematik og naturfag i udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 25. okt. 2022

Kvik-nr. 84066138

Kvik-nr. 84069884

Idrætsefterskolen Klintsøgaard, 4500 Nykøbing Sjælland

Idrætsefterskolen Klintsøgaard søger lærer til engelsk, danselinje og valgfag

• Ansøgningsfristen er den 13. okt. 2022

Kvik-nr. 84069888

Tranegårdskolen, Gentofte Kommune, 2920 Gentofte

Søges: dygtig og engageret matematiklærer (også undervisning i geografi, biologi & idræt)

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

Kvik-nr. 84073832

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby

Matematik- eller dansklærere til specialklasserækken Kirsebærhuset

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

Kvik-nr. 84076948

Sankt Helene Skolen, 3210 Gribskov Dansklærer til Sankt Helene Skolens indskoling, afd. Vejby

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2022

Kvik-nr. 84077291

Broskolen, 4220 Korsør Tysklærer til Broskolen i Korsør

• Ansøgningsfristen er den 21. okt. 2022

Kvik-nr. 84080765

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Lærer til matematik, biologi og pigeidræt

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

Kvik-nr. 84080387

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Søges: Dansklærer engageret i projektbaseret læring til mellemtrinnet i morgendagens skole

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Kvik-nr. 84080403

Vibenshus Skole, 2100 København Ø

Ambitiøs matematik- og engelsklærer til Vibenshus Skole

• Ansøgningsfristen er den 14. okt. 2022

Kvik-nr. 84080405

Hummeltofteskolen, 2830 Vium

Dansklærer til 3. klasse på Hummeltofteskolen

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

Folkekirkens Skoletjeneste i Hillerød og Allerød, 3400 Hillerød Medarbejder søges til etablering af skoletjeneste for gymnasiet (STX/HF)

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022

Kvik-nr. 84080769

Skovboskolen, 4632 Bjæverskov

Skovboskolen søger uddannet lærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2022

Kvik-nr. 84090056

Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke

Søhøjskolen søger kompetent dansklærer på fuld tid til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

Kvik-nr. 84094547

Gyldendal A/S, 1115 København K Gyldendal Uddannelse søger forlagsredaktør til danskredaktionen

• Ansøgningsfristen er den 24. okt. 2022

Kvik-nr. 84094597

Antvorskov Skole, 4200 Slagelse

Indskolingslærer til Antvorskov Skole

• Ansøgningsfristen er den 26. okt. 2022

Kvik-nr. 84094494

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted Lærere søges til Campusskolen

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Kvik-nr. 84094504

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted

Lærer på Bifrostskolen

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84094566

Halsnæs Kommune, Ølsted Skole, 3310 Ølsted Ølsted Skole søger en lærer til håndværk og design samt idræt

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Kvik-nr. 84094622

Jinnah Skole, 2720 Vanløse Lærer til barselsvikariat

• Ansøgningsfristen er den 29. okt. 2022

Kvik-nr. 84047733

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk

Læringsvejleder til Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 20. okt. 2022

Kvik-nr. 84094506

Halsnæs Kommune, Ølsted Skole, 3310 Ølsted Specialpædagog til inkluderende dagbehandling på Ølsted Skole

• Ansøgningsfristen er den 23. okt. 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Deltag i debatten

af

Rubrikannoncer

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS

LÆRERFORENING

Lærerstuderendes

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk

Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt

folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Redaktionen

Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør

Karen Ravn

konstitueret chefredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk

Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Tips: Sådan får du mere autoritet som lærer

1. Når I på læreruddannelsen i det kommende fag “livsoplysning” bliver bedt om at sætte jer i grupper, så se, hvordan underviseren reagerer, hvis I for eksempel svarer: Næ, vi gider ej. Eller: Det kan du selv gøre. Eller: Din mor.

2. Autoritet og myndighed handler om at hvile i sig selv. Så: Gør det.

3. Vær tydelig i din rammesætning. Der er bare så meget mere power i et nej end i et ja.

4. Overvej, om din Hello Kitty-rygsæk sender det rette signal.

5. Prøv at holde mængden af spinat mellem tænderne på et absolut minimum.

6. Den fysiske fremtoning betyder mere, end du tror. Er du lidt klejn af statur, kan et par ganske almindelige stylter ofte hjælpe til at tydeliggøre magtforholdet.

7. Placér for at indgyde respekt altid på katederet: vandflaske, bibel, femlitersdunk med proteinpulver.

8. Performative elementer som stemmefø ring, toneleje og retorik er afgørende. Tal med rolig stemme og kontrolleret vejrtræk ning, når du beder Jonas om i det mindste at tage fødderne ned, lægge den lighter væk og støje mindre med flæskesværene, mens I læser “Alfred og gabestokken”.

9. Det handler ikke om autoritet, men om autenticitet, er der nogle, der siger. Lyder klogt. Ved ikke helt, hvad det betyder.

10. Bare sørg for at være mere gammel og erfaren og ligeglad.

11. Hvis det hele skrider, kan du altid henvise til, at ungerne fandeme heller ikke er ordentligt opdraget hjemmefra overhove det. Helt galt bliver det, når de vender tilbage efter ferien.

B Ø R NE R E T T IGHE D S DAGE N

slår vi et slag for børns rettigheder

og vi vil

have dig

din klasse med!

Børn på flugt har fyldt i medierne i år. Vi har udviklet inspirerende undervisningsmaterialer til hele skolen, som sætter fokus på de rettigheder, børn på flugt har. Tilmeld dig allerede nu, og modtag en mail, når vores (gratis) undervisningsmateriale er klar.

Til kamp for klimaet

Nyt undervisningsmateriale