Folkeskolen nr. 18 2023 by Fagbladet Folkeskolen

Færre vejledere – flere tolærertimer TEMA SIDE 14

SIDE 10 Lovforslag: Hjælp til voldsramte lærere, - men kun på specialskoler

Lærere opfinder nyt læringsrum og får gladere elever

SIDE 20

16 | 11 | 2023

NR18

GRATIS

FORÆLDRE HÅNDBOG ‘SUND OG GLAD SKOLESTART’

Det ligger os meget på sinde at understøtte sundhed, bevægelse og fællesskab på skolen. Det gør vi via en række gratis initiativer og aktiviteter, som vi tilbyder på vores læringsunivers, edutainmenthuset.dk. Undervisningsaktiviteterne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte lærings målene i indskolingens klassetrin og i forskellige fag.

PRØV DE GRATIS LÆRINGS MATERIALER PÅ EDUTAINMENT HUSET.DK

Vi tilbyder også andre initiativer som Mejeriernes Skolemælkslegat og Forældrehåndbogen ‘Sund og glad skolestart’.

ac Newton sa

Æ GGE

På klistermærkerne på skolemælkene kan I altid se det aktuelle tema, som passer til læringsmaterialerne på Edutainmenthuset.

SKOLEMÆLK STØTTER INDLÆRING OG FÆLLESSKAB

Sidstnævnte kan du bestille via skolemælk.dk, mens du finder mere info om Skolemælkslegatet og vores mange spændende undervisnings aktiviteter på vores læringsunivers, edutainmenthuset.dk.

n s kr fte ev ty ngdekra

MEJERIERNES317.05.2023 Magiskemadkasse_2023.indd 317.05.2023 14.52 SKOLEMÆLKSORDNING Agro Food Park 13 8200 Aarhus N TLF. 87 31 20 40 skolemaelk@mejeri.dk

Voldsramte lærere snydes på målstregen En ny lov skal give lettere adgang til erstatning, når man udsættes for vold på arbejdspladsen. Men langt de fleste lærere omfattes ikke af forslaget, selv om lærere er en særligt udsat gruppe. Det må laves om.

I 2019 blev lærer Petina Schirmer Arskog slået i tindingen af en 8.-klasseelev med det sorte bælte i karate. Petina Schirmer Arskog måtte sygemeldes med hjernerystelse, og slaget var så voldsomt, at hun i dag ikke kan arbejde mere end få timer om ugen. Med arbejdsskaden blev Petina Schirmer Arskog kastet ind i et langstrakt og urimeligt forløb. Alle kan se, at systemet ikke er godt nok. Derfor vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lave det om. Et nyt lovforslag skal give lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen. Problemet er, at lærere som Petina Schirmer Arskog ikke vil få hjælp af den nye lov. Lovforslaget sikrer bedre rettigheder for lærere og pædagoger på specialområdet. Godt og vigtigt! Men lærere i den almindelige skole er ikke med. Det virker nærmest kafkask, når vi ved, at lige præcis lærere og pædagoger er overrepræsenterede i statistikkerne for vold på arbejdspladsen. 45 procent af 2.334 undervisere svarede i en undersøgelse fra 2021, at de mindst én gang i løbet af et år havde været udsat for vold eller trusler om vold. Lærere oplever vold på arbejdspladsen fire gange så ofte som gennemsnittet ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Som reglerne er nu, kan lærerne ikke få erstatning uden at risikere, at regningen ender hos eleven. Det er hverken godt for relationen, lærerens samvittighed eller elevens fremtid. Ekstra Bladet beskrev for nylig en skrækkelig sag om en 29-årig kvinde, der i dag har en gæld på 3,8 millioner kroner på grund af en gammel dom for vold mod en lærer i en specialklasse. “Da jeg læste den artikel, tænkte jeg: Bare den dreng, der overfaldt mig, ikke kommer til at stå i den samme situation”, siger Petina Schirmer Arskog i dette nummer af Folkeskolen. Det er endnu uafklaret, hvor regningen ender i hendes sag, men den kan ende hos eleven. Det er urimeligt for alle parter. Så kære Ane Halsboe-Jørgensen: Husk lærerne, når du laver loven om.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

2023

Indhold

SIDE 20

Det skal være sjovt at lære i "Læringsrum 2.0". To lærere har udviklet et anderledes klasseværelse, som nu er på vej ud på alle Rødovres skoler.

SIDE 14-19

BEDRE TID MED ELEVERNE

SIDE 14 Brønshøj Skole har byttet de fleste vejlederfunktioner og de lange skoledage til flere tolærertimer i klasserne.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 VOLDSRAMTE LÆRERE FORBIGÅET I NYT LOVFORSLAG 14 EN VILD FORVANDLING I BRØNSHØJ NYE LÆRINGSRUM 20 Et rum, det er sjovt at lære i 24 Sådan har de skabt de nye læringsrum

DEBAT 26 DLF mener 26 Læserne mener

SKOLEUDSPIL 28 Tesfaye svarer lærerne

31 FRA FAGENE KRONIK 32 Drop verdensmesterskabet i lærer

BLOG 35 Så lang tid tager 24 afleveringer

SIDE 36 23-årige Salim Said fortæller, hvordan det var at blive "busset" til en fremmed skole i Aarhus som barn

36 TIDLIGERE ˝BUSBARN˝: “JEG SKULLE VÆRE TO FORSKELLIGE MENNESKER” 41 ANBEFALINGER: FRANSK 42 ANMELDELSER 44 SPOT 46 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET

Til dig der er lærer

GA244

Bliv en del af vores forsikringsfællesskab Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er godt forsikret. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Er du endnu ikke forsikret hos os, og vil du også gerne være med i et forsikringsfællesskab, hvor der er høj medlemstilfredshed, og hvor flere forsikringer er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk, så glæder vi os til også at byde dig og din familie indenfor i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

3 VIGTIGE

Redigeret af emo@folkeskolen.dk

1 Vi kan ikke undvære nationale test i

skolen, lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye som svar på skoleleder Marco Damgaards kritik om, at de nye OVERGANGSTEST er "tæt på ubrugelige". Skolelederen havde på folkeskolen.dk skrevet et debatindlæg om de overgangstest, alle skoler er tvunget til at bruge i stedet for de nationale test. For mens de nationale test ifølge lederen har fordele og ulemper, så er overgangstestene uforståelige og ubrugelige. Radikale Venstres Lotte Rod tog siden kritikken op som et folketingsspørgsmål til ministeren. Han svarede, at overgangstestene rigtignok har begrænset funktionalitet i forhold til de almindelige nationale test, men at begge dele er nødvendige.

2 Noget, regeringen ikke mener er

nødvendigt, er en kortlægning af fondenes betydning i folkeskolen. Det siger repræsentanter til Folkeskolen, efter at flere oppositionspartier har efterlyst netop en undersøgelse af, hvad millioner af kroner fra erhvervsdrivende fonde, eksempelvis LEGO, er gået til. Men blandt andre Astrid Krag, socialdemokratisk skoleordfører, afviser, at en sådan undersøgelse er nødvendig, og at det gælder, så længe lærerne og skolerne er glade for de igangværende projekter.

Glæden er til gengæld begrænset hos de censorer, der har afholdt eksamener på landets læreruddannelser. For de studerende har især i de praktisk-musiske fag et svingende niveau, når de skal vise deres færdigheder til EKSAMEN. Det siger Censorformandskabet i sin årsrapport og efterlyser mere fokus på de fagfaglige og praktiske kompetencer på læreruddannelsen. Til gengæld mener censorerne, at de studerendes fagdidaktiske evner er bedre end nogensinde.

Mest læste: Da skolelederen fortalte hele byen om elevernes uvaner

Mest debatterede: Om tre uger kan du være med til at vælge Lærerforeningens top

Lærerstuderende ser deres praktikvejledere som forbilleder De fleste studerende på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver oplever et stort udbytte af deres praktik, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. 70 procent af de lærerstuderende møder deres vejleder ugentligt, og de fleste ser deres vejledere som professionelle forbilleder, viser rapporten.

Påbud til skole med dårligt arbejdsmiljø En skole i Randers har fået et strakspåbud af Arbejdstilsynet. De ansatte udsættes for psykisk vold af eleverne i form af at blive kaldt grove skældsord og øgenavne, lyder det i rapporten fra Arbejdstilsynet, som vurderer, at elevernes uro går ud over de ansattes helbred.

LÆRERLIV Foto: Privat

Sandra Hansen Lærer i dansk som andetsprog, Vadgård Skole i Gladsaxe

Lærer deler tips til øjenåbnende type lektier Hvad gør man med en elev, der skal lære at tale dansk, men ikke vil sige så meget i timen? Sandra Hansen underviser i dansk som andetsprog og har fundet en god teknik, som hun var inviteret til at fortælle om på en konference afholdt af Center for Undervisningsmidler i Aarhus. Her delte hun sine gode erfaringer med samtalelektier, hvor hun giver eleverne opgaver med hjem, som de kan lave sammen med deres forældre og dermed aktivt

bruge og udvikle deres modersmål. For eksempel i et forløb om eventyr, hvor eleverne den ene uge skal få deres forældre til at læse et eventyr op hjemme, siden arbejde med det i klassen og næste uge fortælle eventyret til forældrene på dansk eller eget sprog hjemme. ”Det er så vigtigt, at vi anerkender den viden og de evner, børnene har, også selv om de ikke har dem helt på dansk endnu. Det er netop det, samtalelektier kan”, forklarer Sandra Hansen.

Foto: Andreas Brøns Riise

Problembaseret matematikundervisning er på dagsordenen, når skoler i Lyngby-Taarbæk hvert år inviterer japanske matematiklærere til at undervise en dansk klasse foran et publikum. Projektet er nu overgået fra kommunalt regi til nationalt videncenter. Folkeskolen

2023

Redigeret af emo@folkeskolen.dk

Regeringen vil hjælpe små skoler ved at spare på dem Der skal lukkes færre små folkeskoler i yderområderne, mener regeringen. Løsningen i skoleudspillet er, at kommunerne lettere skal kunne gennemføre besparelser på skolerne.

I år er der lukket seks folkeskoler, og i årene fra 2007 til 2021 er der i alt lukket omkring 330 danske folkeskoler – svarende til hver femte skole. Den triste udvikling har regeringen taget hul på i sit store skoleudspil, der blev præsenteret kort inden efterårsferien. Udspillet indeholder et forslag til at forhindre lukning af små skoler, og det går på, at det skal være lettere at gennemføre besparelser her, end det tidligere har været. Det vil ifølge regeringen forbedre ”kommunernes mulighed for at fastholde økonomisk bæredygtige landdistriktsskoler og små skoler”. Konkret vil regeringen gøre det muligt at korte i skoledagens længde, uden at der er et krav om, at de lærerlønninger, man derved får tilovers, bliver i skolens eller skolefritidsordningens budget. ”Muligheden kan bidrage til færre skolelukninger, som ofte skyldes meget høje enhedsudgifter på grund af lave elevtal”, skriver ministeriet i et mailsvar til Folkeskolen. Det er dog en forudsætning, at skolebestyrelsen bakker op. Regeringen foreslår desuden, at de små skoler fremover skal

Kommune: Det vil ikke hjælpe

Regeringen mener, at kommunerne vil få bedre mulighed for at fastholde små skoler, hvis de kan spare mere på dem. Foto: Johny Kristensen

have lov til at overskride det almindelige loft for, hvor mange elever der må være i en klasse. I Skolelederforeningen kan formand Claus Hjortdal ikke se, at regeringens planer skulle kunne sikre skolernes overlevelse. ”De små skoler er jo dyre per elev, fordi klasserne er små, og fordi der er få klasser. Det bliver virkelig en skrabet model, hvis man fjerner skolernes mulighed for at få flere timer med flere voksne, og i øvrigt er det småpenge, kommunerne vil kunne skrabe ind med denne mulighed”, siger han. bje@folkeskolen.dk

Otte små skoler var i alvorlig fare, da politikerne i Aalborg Kommune forhandlede budget for næste år. I sidste ende valgte man at holde hånden under alle otte skoler ved at spare andre steder i kommunens budget og ved at sætte kommuneskatten en smule op. Ifølge Aalborgs børn og unge-rådmand, Morten Thiessen (Det Konservative Folkeparti), vil det ikke være nogen håndsrækning til kommunerne, hvis de fremover får lov til at trække penge ud af de små skoler ved at forkorte skoledagen. ”Det vil have nul effekt, og der er i øvrigt ingen penge at spare. Næsten alle vores skoler har allerede konverteret alle eller en del af de understøttende undervisningstimer til

tolærertimer. Desuden har vi i forvejen masser af frihed inden for de kommunale rammer til at flytte rundt på penge”, siger han. Ifølge ham er det ikke skolepolitik, der skal til for at holde de små skoler i live. For der er brug for en meget større indsats, nemlig at gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne, så der kommer flere børn på de små skoler. ”Hvis vi vil holde liv i de små skoler ude i landdistrikterne, så gør vi det. Det har vi valgt at gøre her i Aalborg. Man kan diskutere, hvor klog vores beslutning er, men regeringens forslag hjælper os ikke”, tilføjer han. bje@folkeskolen.dk

Socialdemokratisk undervisningsordfører Astrid Krag, der afviser nødvendigheden af en kortlægning af fonde i skolen. Forfatter Sara Rahmeh om sin nye bog "Betonhjerter", hvor hun ofte identificerer sig som bikarakteren Johnny snarere end hovedpersonen Yasmin. Debattør Anne Søgaard i et debatindlæg om vigtigheden af at have øje for frikvarterers kompleksitet.

“Der er ikke nogen grund til at tage en masse diskussion omkring bekymringer, som ikke har manifesteret sig endnu”.

“Ofte er jeg Johnny – en sur gammel mand”. “Det er ikke altid, vi voksne opdager, hvor meget der sker, og hvor meget der er på spil i frikvartererne, før vi står inde i klasselokalet”.

Heldagskursus med

ROSS W. GREENE

www.rossgreeneidanmark.dk

Folkeskolen

2023

VOLDSRAMTE LÆRERE FORBIGÅET I NYT LOVFORSLAG Folkeskoler er ikke omfattet af et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt at få erstatning efter vold på jobbet, uden at voldsudøveren ender med regningen. Det forsøger Danmarks Lærerforening at få ændret. I starten af oktober fremsatte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen et lovforslag, der skal give særligt udsatte grupper “lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen”. Det er gode nyheder for lærere og pædagoger, der er ansat på specialområdet, for de er omfattet af lovforslaget. Men det er lærerne i den almindelige skole ikke, og det undrer Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF). “Vold og trusler er et relativt stort og omfattende arbejdsmiljøproblem for vores medlemmer, og vi har i årevis kæmpet for,

at man som lærer skal være bedre forsikret i forhold til at få erstatning. Så vi var glade, da vi fik det indtryk, at man havde lyttet fra politisk hold, og det er jo glædeligt, at nogle faggrupper er dækket af det nye lovforslag”, siger Thomas Andreasen og tilføjer: “Men vi er uforstående over for, at firs procent af vores medlemmer ikke er omfattet af regeringens lovforslag og de forbedringer, der følger med. Man snubler på målstregen rent politisk”. Ifølge Lærerforeningens statistikker på arbejdsskadeområdet er op mod hver fjerde arbejdsulykke blandt medlemmerne af DLF nemlig relateret til vold eller voldsomme

hændelser, fortæller Thomas Andreasen. Og i en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik på Regionshospitalet Gødstrup i 2021 foretaget blandt 2.334 undervisere i folkeskolen svarede 45 procent af de adspurgte, at de mindst én gang i løbet af et år havde været udsat for vold eller trusler om vold. ELEVERNE KAN ENDE MED EN KÆMPE REGNING

Det nye lovforslag vil blandt andet pålægge arbejdspladser, hvor ansatte er i høj risiko for at blive udsat for vold, at tegne en såkaldt voldsskadeforsikring. Det betyder kort fortalt,

ORD Jesper Knudsen FOTO Peter Helles Eriksen

at ansatte kan få erstatning for eksempel for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte i forbindelse med en voldsrelateret arbejdsulykke uden at skulle igennem det, som mange oplever som et arbejdsskadesystem med en ofte lang sagsbehandlingstid og svære dilemmaer. Et af de svære dilemmaer, som de voldsramte lærere står over for i dag, er, at den enkelte elev kan ende med at skulle hæfte for den erstatning, som læreren får udbetalt. “Som det er i dag, står lærere, der er blevet udsat for vold eller trusler af elever, i et etisk dilemma. Lærerne er nemlig enten tvunget til at kræve erstatning fra eleven, elevens eventuelle ansvarsforsikring eller politianmelde

eleven og kræve erstatning via Erstatningsnævnet, der senere kan beslutte sig for at kræve erstatningen tilbage fra eleven”, forklarer Thomas Andreasen. “Det er jo et åbenlyst problem i forhold til den relation, man skal have til de elever og forældre, som er involveret”, tilføjer han. Arbejdsskadeskonsulenter i Danmarks Lærerforening oplever jævnligt, at lærere ender med ikke at forfølge de eventuelle erstatningskrav, som de har ret til, fordi de er bekymrede for konsekvenserne for eleverne, fortæller Thomas Andreasen. “Netop derfor er det så vigtigt, at også arbejdsgiverne for folkeskolelærerne bliver

Petina Schirmer Arskog kunne godt have ønsket sig en forsikringsordning mod voldrelaterede arbejdsulykker som den, beskæftigelsesministeren lægger op til i et nyt lovforslag. For fire år siden blev hun ramt af et karatehug fra en elev.

Folkeskolen

2023

omfattet af pligten til at tegne en voldsskadeforsikring, og at det ikke bliver frivilligt for dem, om de vil tegne en sådan forsikring eller ej”, siger han. KAN KUN ARBEJDE FÅ TIMER EFTER KARATEHUG

Petina Schirmer Arskog er en af de lærere, der på tæt hold har oplevet det arbejdsskadesystem, som beskæftigelsesministeren nu vil ændre. I 2019 blev hun slået i tindingen af en frustreret 8.-klasseelev, der havde det sorte bælte i karate. Slaget førte til en hjernerystelse, der var så omfattende, at Petina Schirmer Arskog i dag ikke er i stand til at arbejde mere end få timer om ugen og kun under meget rolige omstændigheder. Petina Schirmer Arskog endte med at melde eleven til politiet, men hun var undervejs bekymret for, hvilke konsekvenser det kunne få for eleven. “Da jeg fik bekræftet, at drengen ikke blev sigtet eller straffet eller fik ødelagt sit liv, så havde jeg ikke dårlig samvittighed over at anmelde ham. For det betød jo også, at kommunen vågnede op, og at han ville få den hjælp til at håndtere sine følelser, som han tydeligvis havde brug for”, siger Petina Schirmer Arskog. Med så alvorlig en skade var det uundgåeligt, at Petina Schirmer Arskog skulle kræve erstatning. Også selvom eleven kunne ende med at stå med regningen. “Mit arbejdsliv er faktisk blevet ødelagt af det slag, og jeg havde brug for erstatning til at kunne gøre mit liv udholdeligt. Jeg skal have kiropraktorbehandlinger hver fjortende dag, og jeg skal tage medicin for at komme ud af sengen”, siger hun. LOV VILLE GØRE LIVET LETTERE FOR LÆRERE OG ELEVER

I forrige uge skrev ekstrabladet.dk en artikel om en 29-årig kvinde, der har en gæld på 3,8 millioner kroner, fordi hun for næsten ti år siden blev dømt for et voldeligt overfald på en lærer i en specialklasse, hun gik i, da hun var 17 år gammel. Den historie er ifølge den juridiske afdeling i Danmarks Lærerforening et eksempel på, hvilke konsekvenser en voldsepisode i dag kan få for eleverne. “Da jeg læste den artikel, tænkte jeg: Bare den dreng, der overfaldt mig, ikke kommer

Det bekymrer Petina Schirmer Arskog, at den elev, der slog hende for fire år siden, kan komme til at hæfte for den millionerstatning, hun har fået tilkendt.

til at stå i den samme situation. Hans familie var presset i forvejen, så jeg synes, at det ville være synd, hvis de også skulle have en gæld hængende over hovedet”, siger Petina Schirmer Arskog. Hun har efter overfaldet fået udbetalt godt

“Vi er glade for, at man har lyttet, men man har altså glemt en vigtig gruppe i lovforslaget". Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og overenskomstudvalget, DLF

740.000 kroner i straksudbetalinger for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste, og indtil hun går på pension, får hun udbetalt knap 25.000 kroner om måneden før skat som kompensation for sit løntab, fortæller hun. Penge, som Erstatningsnævnet kan kræve, at eleven hæfter for. “Mange lærere er selvopofrende af natur”, mener Petina Schirmer Arskog, der godt forstår, hvorfor nogle lærere tilsidesætter egne behov for at beskytte eleverne. “Havde en elev sparket mig over skinnebenet eller kastet en bold i hovedet på mig, så jeg kun havde fået småskader, så ville jeg måske ikke have politianmeldt det”, siger hun. Hun mener derfor også, at det ville være godt, hvis alle skoler blev omfattet af den nye lov. “Det ville gøre livet lettere for lærerne og for børnene og deres forældre, der ikke skal igennem afhøringer med politiet”, siger Petina Schirmer Arskog, men advarer samtidig imod, at lærerne og skolerne helt undlader at anmelde elever til politiet, hvis det er nødvendigt. “Det kan være nødvendigt med en politianmeldelse, fordi nogle elever kan have en adfærd, der går i retning af kriminalitet, hvis ikke der bliver gjort noget nu. Men anmeldelsen skal jo helst være af pædagogiske hensyn og ikke noget, man er nødt til at gøre for at få erstatning”, siger hun. MÅTTE FLYTTE OG LÅNE PENGE AF FAMILIEN

Det kunne Petina Schirmer Arskog godt have brugt, fortæller hun. Hun har ventet fire år på at få sin sag afsluttet, og det har haft store konsekvenser, at hun har måttet vente længe på at få erstatning. “Jeg fik i lang tid udbetalt mindre end halvdelen af, hvad jeg plejede at få. Det betød, at jeg var nødt til at flytte fra det hus, som jeg boede i sammen med min søn, og jeg har måttet låne penge af min familie for at klare det rent økonomisk”, siger hun. Havde hun haft råd, ville hun tidligere have købt behandling, som måske kunne have fået hende tilbage på arbejdsmarkedet hurtigere, fortæller hun. Beskæftigelsesministerens forslag blev sendt i høring sidste måned, og her argumenterede Danmarks Lærerforening sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for, at alle skoler og dermed alle lærere skal omfattes af det nye forslag. “Pædagoger og lærere er udsat for en markant højere risiko for at blive udsat for vold i forbindelse med udførelsen af deres arbejde i folkeskolen”, lyder argumentet i høringssvaret, hvor der bliver refereret til en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at gennemsnittet af folk, som har været udsat for vold, i samtlige brancher i Danmark i 2018 var på 5,8 procent, mens jobgruppen pædagoger ligger på 26,6 procent og lærere på 20,2 procent. “Der er et godt grundlag for at sikre, at resten af vores medlemmer bliver omfattet af en lovpligtig voldsskadeforsikring, og det argument håber vi, at der bliver lyttet til”, siger Thomas Andreasen. Det er to år siden, at Danmarks Lærerforening kunne fortælle til fagbladet Folkeskolen, at flere og flere lærere var begyndt at rejse erstatningssager mod elever i forbindelse med voldssager. Og foreningen appellerede allerede dengang til, at man ændrede arbejdsskadesystemet. “Vi er glade for, at man har lyttet, men man har altså glemt en vigtig gruppe i lovforslaget. Vi arbejder for at komme til at få indflydelse på denne her lovproces, så almindelige lærere også kan blive omfattet af forslaget”, siger Thomas Andreasen.

SÅDAN LYDER FORSLAGET: Voldsskadeforsikring paragraf 49 a. En voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jævnfør paragraf 48, stykke 1. Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jævnfør paragraf 6. Stykke 2. Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, de drager omsorg for, har pligt til at sikre sig som nævnt i stykke 1. Kilde: Lovforslag L 23, Folketinget 2023-24.

jkn@folkeskolen.dk

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, betyder det også, at de, der er omfattet, kan se frem til en lettere proces og en hurtigere udbetaling end i dag. Folkeskolen

2023

ORD

Caroline Schrøder

FOTO

Thomas Arnbo

En vild forvandling i Brønshøj Efter sommerferien mødte lærere og elever på Brønshøj Skole ind til en helt ny hverdag. Skoledagen er kortere, der er to lærere i mange flere timer, og vejlederne er byttet ud med et stjernesystem.

Sidste skoleår havde arbejdsmiljørepræsentant Maria Kellberg fra Brønshøj Skole allerede haft en håndfuld samtaler med kolleger, der følte sig udbrændte og udmattede, inden efterårsferien. “I år har jeg kun haft en enkelt”. Hun tror, at den fornyede energi på skolen i København skyldes, at hverdagen på mange områder er vendt på hovedet: Ingen af skolens lærere arbejder som vejledere i traditionel forstand, skoledagen er blevet væsentlig kortere, og oftere er der to eller måske hele tre lærere til stede i klasselokalerne. “Det skaber meget mere overskud blandt

lærerne, og der opstår færre konflikter mellem børnene, når vi er flere voksne i klasserne”, nævner Maria Kellberg som en af årsagerne til, at færre kolleger rammes af udmattelse. Den nye struktur blev til, fordi Brønshøj Skole i mange år har bakset med de samme problematikker som mange andre steder i landet, fortæller souschef Marianne Dietz. “Vi har haft udfordringer i forhold til fastholdelse og rekruttering af lærere, øget mistrivsel blandt eleverne og elever, der har svært ved at deltage i undervisningen”, siger hun. Derfor skulle hverdagen gentænkes. Skolen har brugt omkring et år og har afholdt et hav Folkeskolen

2023

af møder i ledelsen, med de tillidsvalgte og i hele personalegruppen, inden der blev ændret på skoleskemaet. Og selvom de nye tiltag stadig mangler at falde helt på plads, er Marianne Dietz sikker på, at Brønshøj Skole har fundet på noget godt og rigtigt. “Vi håber på, at vi sammen kan skabe noget, andre skoler kan lade sig inspirere af. En slags Brønshøjmodel”, siger hun. 780 UNDERVISNINGSTIMER OM ÅRET

Da Brønshøj Skole skulle i gang med at gentænke hverdagen på skolen, tog man blandt andet udgangspunkt i medarbejdernes trivselsundersøgelse. Her havde flere skrevet, at det ville øge arbejdsglæden at være flere voksne i undervisningen. For at sikre flere timer med to lærere har skolen valgt at konvertere den understøttende undervisning til kortere skoledage. I dag har udskolingseleverne senest fri klokken 14.00, mellemtrinnet klokken 13.45 og indskolingseleverne klokken 13.00.

Hver lærer er også pålagt at undervise mindst 780 timer om året på sin årgang, og så har skolen fået frigivet cirka ni fuldtidsstillinger ved at fjerne langt de fleste resursefunktioner fra lærerne. Resursefunktionerne indebærer for eksempel opsyn med faglokaler, vejledertimer og koordinatorroller, fortæller Marianne Dietz. “Det er ikke nogens skyld, men et eller andet sted kom de roller ikke børnene tilstrækkeligt til gode. Vejlederne kunne godt sætte gang i en særlig indsats, men vi så ikke, at det rykkede eleverne nok”, siger hun. I stedet har Brønshøj Skole indført et stjernesystem. Alle lærere skal i løbet af året klare tre stjerneopgaver. At arrangere en fælles fagdag giver tre stjerner, mens andre opgaver som planlægning af motionsdag giver to stjerner, og oprydning i kopirum kun giver én stjerne. Hele det nye system gav anledning til en række bekymringer blandt lærerne. Ville det bare ende med, at lærerne skulle vikariere for hinanden i stedet for at være to sammen? Var det egentlig bare en spareøvelse? Og hvordan ville faglokalerne ende med at se

Både Julie Hanberg (til venstre) og Mathilde Rasmussen er glade for at være flere i undervisningen. I dag er der typisk seks lærere til fire klasser på 1. årgang.

ud, når der ikke længere var en, der fik timer til at føre tilsyn? På baggrund af den nye struktur er der også et par lærere, der er stoppet på skolen. Men de fleste var overvejende optimistiske, og overordnet er den nye hverdag kommet godt fra start, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Maria Kellberg og souschef Marianne Dietz. “Tidligere kunne det godt ske, at en lærer kom grædende ind på kontoret på grund af arbejdspres. Det er faktisk ikke sket i dette skoleår. Når man går rundt på skolen, er der også meget mere ro. Der er færre elever, der fiser rundt på gangene i undervisningen”, siger Marianne Dietz, TID TIL ANDET END BRANDSLUKNING

Et af de steder, hvor man har udnyttet at have flere hænder i undervisningen, er på 1. årgang. Hver dag er der minimum seks lærere til fire klasser om formiddagen, og det har blandt andet sat gang i en læseindsats, hvor eleverne er blevet delt efter niveau. I et lokale sidder lærer Mai Due Brand og lærer fem elever at skrive bogstavet D, mens Julie Hanberg i klasseværelset overfor staver ordet “køkken” med 15 elever. “Det er selvfølgelig dejligt at have få elever i klassen, men det bedste er muligheden for at differentiere undervisningen”, siger Julie Hanberg i en kort pause, hvor eleverne er løbet ud i efterårsvejret. “Det gør, at jeg går fra min undervisning med en følelse af, at alle elever har været med. Det har hverken været for let eller for svært for dem”. Ud over at skoleskemaet er blevet kortere for eleverne, ser det også væsentligt anderledes ud. I stedet for at der står dansk eller matematik, står lærernes initialer. “Vi har ikke længere et timetal til fagene. I stedet er det den enkelte faglærers ansvar at sørge for, at undervisningen lever op til det, eleverne skal nå at lære i faget”, siger Marianne Dietz – og tilføjer, at skolen selvfølgelig sørger for at overholde Fælles Mål og kravene til timetal. Skemaet er uden fag, fordi eleverne har mere tværfaglig undervisning, nu hvor de oftere har to lærere i timerne. Lærerne på Brønshøj Skole har derfor fået fire timer om ugen til fælles skemalagt forberedelse, hvor den nærmeste leder er med. For lærer Julie Hanberg har den fælles forberedelse i starten haft en lidt for stor

Sidste år startede udskolingsklasserne på projektbaseret undervisning. Det gav rigtig flotte karakterer til afgangsprøverne, fortæller afdelingsleder Marianne Dietz.

overvægt af logistik. Der har ikke været så meget tid til at tænke på det faglige indhold endnu, siger hun, “Det har været fedt at få et tomt skema med beskeden på, at nu kan I gøre, hvad I vil. Men det kræver også meget tid til at finde ud af, hvordan vi undgår at jokke på hinanden i undervisningen og spiller hinanden gode”, siger hun.

Lærer Mathilde Rasmussen, der også underviser på 1. årgang, er glad for den nye struktur, men kalder det også et “kæmpe dampskib, der skal vendes”. “Der er mange vaner, der skal ændres. Jeg skal for eksempel vænne mig til, at der ikke længere står dansk eller matematik på planen. I stedet kan der for eksempel stå årstiderne”, siger hun. Folkeskolen

2023

DETTE ER ÆNDRET PÅ BRØNSHØJ SKOLE Kortere skoledage – og flere undervisningstimer til lærerne Brønshøj Skole har konverteret al den understøttende undervisning til kortere skoledage for alle klassetrin. Det betyder, at eleverne i udskolingen har fri klokken 14.00, på mellemtrinnet 13.45 og i indskolingen senest klokken 13.00. I stedet underviser alle lærere 780 timer årligt på deres årgang. Nye lærere underviser 750 timer. Det har gjort det muligt at sikre minimum seks lærere til fire klasser på alle årgange i skoledagens midterbånd, der varer to en halv time. I 0. til 3. klasse har eleverne endnu flere timer med to lærere. Stjerneopgaver i stedet for vejledere Skolen har fjernet næsten alle resursefunktioner som for eksempel vejleder- og koordinatorfunktionen og tilsyn med faglokaler fra lærerne. Før brugte skolen omkring ni fuldtidsstillinger om året på resursefunktionerne. I dag er funktionerne skiftet ud med et stjernesystem: Alle lærere skal i løbet af året klare tre stjerneopgaver. At arrangere fælles fagdag giver tre stjerner, mens andre opgaver som oprydning i kopirum kun giver én stjerne. Alle med en vejlederuddannelse får stadig et kvalifikationstillæg. Ud med fag – ind med problem-, projekt- og spilbaseret undervisning På elevernes skema står der ikke længere tysk, dansk eller matematik. I stedet står lærernes initialer. Fordi mange flere timer varetages af to lærere, er undervisningen blevet meget mere tværfaglig. Skolen bruger problem-, projekt- og spilbaserede undervisningsforløb. Hver årgang skal gennemføre tre længere tværfaglige forløb på et skoleår.

Thea Elise Sommer har valgt, at hendes stjerneopgave er at arrangere to fagdage i kulturfagene for hele udskolingen. En opgave, som hun også tidligere havde som kulturfagskoordinator.

“Men det er også rigtig rart at være nok voksne til, at der altid er en, der kan tage sig af den elev, der er blevet ked af det i frikvarteret. Det sker sjældnere, at man går hjem efter en arbejdsdag og tænker, at den kun er blevet brugt på at slukke brande”. HÅBET ER MERE AKTIVE ELEVER

Allerede inden den helt store omlægning var Brønshøj Skole begyndt at arbejde med projektbaseret læring og rollespil i undervisningen. Nu er det sat endnu mere i system: Alle årgange skal igennem mindst tre større projektforløb i løbet af skoleåret. I 7.y er man netop i opstarten af et nyt, tværfagligt forløb i dansk og historie. Her skal eleverne gennem et rollespil, hvor de skal genskabe begivenhederne omkring genforeningen af Danmark og Sønderjylland i 1920. Det er lærer Benjamin Rostgaard og Thea

Elise Sommer, der står for forløbet. I dag har de også afdelingsleder Marianne Dietz med i undervisningen. De bevæger sig rundt mellem eleverne og snakker med dem om deres rollekort. Hvad er det bedste argument for en afstemning om grænsen mellem Danmark og Slesvig? Og hvilke holdninger har man til grænsen, når man repræsenterer den danske, radikale regering? “Det kræver mere forberedelse i timerne, hvor vi er to lærere. Potentialet er jo enormt, men det skal forberedes ordentligt, så den ene lærer ikke ender med bare at stå op ad væggen”, siger Benjamin Rostgaard I udskolingen har eleverne en lektion på 2½ time om formiddagen, hvor de typisk vil have to lærere i undervisningen. Den lektion ser Benjamin Rostgaard som en mulighed for at skabe noget rigtig fed undervisning – særligt i sammenhæng med den mere projektbaserede undervisning, som eleverne også skal have. Thea Elise Sommer er enig. Hun fortæller,

Aktive skoleture Rafting, klatring og orienteringsløb Anderledes oplevelser Et styrket sammenhold Destinationer

Cesky Raj 6 dage/3 nætter

Byglandsfjord 5 dage/4 nætter

Gardasøen 5 dage/4 nætter

Lochgoilhead 5 dage/4 nætter

fra kr. 2.178,-

fra kr. 2.578,-

fra kr. 2.998,-

fra kr. 4.048,-

Tag en snak med os i dag:

65 65 65 63 group@benns.dk

www.benns.dk/studierejser

Skolerejser med tryghed at de lange lektioner indtil videre mest er blevet brugt til at dele klassen op i mindre hold, så de elever, der har brug for ekstra hjælp fra en lærer, kan få det. “Men jeg er også sikker på, at vi kan bruge lektionerne til mere end det. Mit største ønske er at lave undervisning, hvor eleverne i højere grad bliver aktørerne. Det kan blandt andet være gennem rollespil, men det kan også ske gennem mange andre undervisningsformer”. Selvom der stadig er et stykke vej til, at den nye skolestruktur er faldet helt på plads, er Benjamin Rostgaard sikker på, at det har været den rette beslutning for Brønshøj Skole. “Jeg tror for eksempel, at de kortere skoledage kommer til at gøre noget rigtig godt. Enhver, der har prøvet at komme ind til en 7. eller 8. klasse efter klokken 13.00, ved, at der er dårlige udsigter til at få en koncentreret undervisning”.

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for gode idéer.

Oplev London 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.098

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

csc@folkeskolen.dk

Folkeskolen Folkeskolen_NY_2023_Berlin_maj.indd 1

2023

03-08-2023 09:29:55

Alle møbler er flytbare og multifunktionelle i et Læringsrum 2.0, hvor 8.x i dag har kulturfag. Lydniveauet måler ofte omkring 50 decibel, som er på niveau med et bibliotek eller almindelig samtale.

Et rum, det er sjovt

at lære i

ORD Emilie Palm Olesen FOTO Thomas Arnbo

En ny type klasseværelse har udfordret Rødovre-lærernes vaner og gjort eleverne gladere. Selv støjniveauet er faldet i de nye læringsrum. Et hold af teenagedrenge i 8.x har slået sig ned i en grå sofa på Valhøj Skole i Rødovre, hvor de samarbejder om at definere det svære begreb terror. Deres klassekammerater sidder med hørebøffer på ved et sammenklappeligt bord-bænke-sæt i den anden ende af lokalet. De ser dokumentar om angrebet på Krudttønden. Imellem dem står et hold af elever og tegner på et whiteboard, som også udgør væggen til et fordybelsesrum. Der lyder en lavmælt summen i 8.x. Kun afbrudt af sjældne små udbrud og pjatterier. Det kan ligne et harmonisk frikvarter, men eleverne er faktisk i fuld gang med undervisningen i en helt nyopfunden type klasseværelse, som iværksætterne bag kalder “Læringsrum 2.0”. Her skal læreren tale så lidt som muligt, og målet er læring gennem gruppearbejde og fremlæggelser. I samfundsfag i dag taler 8.x’s lærer Carsten Mølbeck kun i få minutter, og derudover står den på zoneopdelt opgaveløsning, hvor eleverne selv kan vælge. De arbejder for anden dag i træk selvstændigt med det selvvalgte emne terror – med opmærksom vejledning fra Carsten Mølbeck, der har tid til at gå rundt til alle elever. Noget, der i den grad passer 15-årige Hannan, erkender han fra den bløde sofa. “Når man bare sidder og kigger og lytter, så er det kedeligt. Her kan man vælge, hvor man vil være, og man skal tit rykke rundt. Det er sjovere og mere afslappet”, siger han. UDFORDRENDE I STARTEN

Det var Carsten Mølbeck selv, der tog initiativ for seks år siden til at udvikle en ny type klasseværelse. Idéen var, at rummet skulle lægge op til kreativ læring i forskellige zoner og være sjovt at være i. Møblerne skulle være fleksible, støjreducerende og flytbare. Rummet skulle gøre op med idéen om stillesiddende undervisning, hvor opmærksomheden er rettet mod en lærer og et smartboard. Siden fik Carsten Mølbeck følgeskab af inklusionsvejleder Jeppe Almskou, og deres fælles hjertebarn, “Læringsrum 2.0”, er nu på vej ud på alle Rødovres skoler. På nogle skoler er der flere læringsrum, og rummene hører til faste klasser. Lærerne skal selv have lyst til at prøve at undervise i et læringsrum, og i samarbejde med konsulenterne får de indrettet rum med den specifikke klasse i tankerne. En af de lærere, der underviser i et læringsrum, er indskolingslærer Philip Nielsen. For ham er det bedste ved læringsrummet, at han får rusket op i sine faste måder at gøre tingene på: Folkeskolen

2023

“Jeg kan udfordre mig selv ved at finde nye måder at bruge de forskellige stationer på kreativt, så det passer til børnenes behov. Det er meget mere tilfredsstillende end at gennemgå undervisningen ved tavlen, og til gengæld har jeg meget mere børnetid”. Han lægger ikke skjul på, at det er en markant anderledes måde at undervise på, som kræver en del energi og ikke mindst forberedelse i starten. “Og med så små børn kan det også blive noget værre rod. Men børnene skal bare vænne sig til nogle nye strukturer og rammer, og så snart man har en fælles forståelse og kendskab til, hvad rummet kan, så er det ikke mere tidskrævende at forberede til en lektion i læringsrummet end ellers”. Philip Nielsen har også en klasse, som han underviser i et almindeligt klasselokale, og han er glad for, at han kan begge dele. “Jeg vil klart anbefale sådan et rum til andre. Jeg bruger også mange af principperne i min anden klasse, hvor jeg prøver at udfordre de gængse strukturer. Hvis nogle for eksempel vil ligge ned på gulvet og løse opgaver, så får de lov til det”. ELEVER BLIVER GLADERE

Det er ikke kun Philip Nielsen og Hannan fra 8.x, der synes, det hele er lidt sjovere i et Læringsrum 2.0. De klasser, som har deres daglige gang i læringsrummene, skal hver morgen og middag tjekke ind og vurdere deres eget humør. I indskolingen indikeres det med smileyer og i udskolingen på en skala fra et til ti. Dén viden er ikke kun med til at give læreren en fornemmelse af elevernes dagsform. Data bliver også noteret og samlet. Derfor ved Carsten Mølbeck og Jeppe Almskou, at trivslen stiger for klasser, der bor i rummene. En måling fra en 3.-klasse viser, at andelen af elever i mistrivsel er faldet fra 21 procent i den første uge i læringsrummet til otte procent fire uger efter. Der er altid overskud af pladser i et læringsrum, så eleverne kan rykke et andet sted hen uden at skulle bytte med nogen. Undervisningen i læringsrummet foregår typisk med mindst én pause, hvor man kan lave noget andet. Derfor bevæger eleverne sig ofte af sig selv, bemærker Carsten Mølbeck og fortsætter: “Det gode er, at når jeg som lærer taler så lidt, så har jeg tid til at tale mere med eleverne og hjælpe dem”, siger Carsten Mølbeck og fortæller, at reglen i et læringsrum er, at kun

Et krea-møbel i et Læringsrum 2.0 til indskolingen, hvis remedier kan bruges både i pauser og til undervisningen. Møblet kan rulles væk og har et whiteboard på bagsiden, så to grupper ad gangen kan lære ved møblet.

cirka 15 minutter ud af en dobbeltlektion på 90 minutter må gå med “lærersnak”. “Så hvis nogle af eleverne mangler ekstra opmærksomhed, eller en gruppe ikke fungerer, så har jeg tid til at vejlede”. Selv om mange elever taler på samme tid i læringsrummene, er lydniveauet generelt lavere end i et almindeligt klasselokale. Det har Jeppe Almskou og Carsten Mølbeck både erfaret og målt ved hjælp af decibelmålere. Carsten Mølbeck og Jeppe Almskou understreger, at læringsrummet ikke bare handler om fri leg, og at alle gør, hvad de har lyst til. Rummet sætter krav til lærerens evne til

Eleverne, her Najib forrest, skriver på et whiteboard, der også er væggen til et lille støjreducerende aflukke, hvor andre elever hører podcast.

klasserumsledelse og relationsarbejde, fordi man skal facilitere mange forskellige processer på én gang. BYGGER SELVTILLID

I samfundsfag har Najib på 14 år taget teten ved whiteboardet på at definere, hvad terror er. Han står med tuschen og er den eneste, der skriver. Han ligner en, der aldrig har bestilt andet end at lede gruppearbejde, og går fokuseret til opgaven, også selvom de andre lige pjatter færdigt ovre i sofaen. Efter et besøg fra Carsten Mølbeck bliver gruppen enige om, at det er fint, at Najib har tuschen, men at de andre skal være bedre til at byde ind med idéer og formuleringer. “For et år siden havde Najib ikke stået på den måde og taget ansvaret. Før havde han virkelig svært ved at koncentrere sig. Så det er rigtig dejligt at se, hvor langt han er kommet. Det er også ham, der foreslog emnet terror, så det betyder noget for ham at lave noget godt”, siger Carsten Mølbeck. En stor del af forklaringen er, ifølge Carsten Mølbeck, at læringsrummets didaktik indebærer, at alle elever får prøvet sig selv af i forskellige roller. Det er ikke ualmindeligt, at hver eneste lektion har et element af fremlæggelse i de små grupper. Ofte bare små “matrixpræsentationer”, hvor en elev fra hver gruppe skal opsummere for den næste. “Så elever, der har fået rollen som en, der ikke kan sige noget foran andre eller skrive pænt, de kommer ud af de bokse, når de er i læringsrummet. For her er det overskueligt at

skulle ud af sin comfortzone, når der kun står tre-fire andre og kigger på”. Det er Amalie, Rosa og Caya, som er i gruppe sammen lige nu, enige i. “Det er virkelig rart, at man skal fremlægge med kun få andre, der hører det. Så kan man øve sig lidt, og i 9. klasse til eksamen er det jo også sådan, det foregår. Der skal man jo ikke præsentere noget for en hel klasse”, siger Caya. KRÆVER KLASSELEDELSE

Carsten Mølbeck er ikke bange for, at eleverne ikke lærer noget, eller at han mister kontrollen. “Jeg har jo heller ikke kontrol over, hvad de lærer, når de sidder på deres pladser og kigger op på tavlen. Her har jeg tid til hver enkelt elev, og jeg kan jo se, at de har det sjovere og er mere engagerede, når de selv har indflydelse på opgaven. Ved kun at tale i 15 minutter har jeg over 80 procent af undervisningstiden til at vejlede, sparre med og hjælpe eleverne”, siger Carsten Mølbeck, der ikke har haft undervisning i et almindeligt lokale i fem år. Den første klasse, Carsten Mølbeck underviste i de nye læringsrum, er alle i dag videre på en ungdomsuddannelse, og han fortæller, at karaktererne blev bedre, efter at de begyndte i læringsrummet. Han er slet ikke i tvivl om, at Læringsrum 2.0 er løsningen på mange udfordringer – både faglige og trivselsmæssige. “Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg skulle tilbage til det gamle. Det ville jeg ikke overleve”, siger han.

HVAD ER ET LÆRINGSRUM 2.0? Læringsrum 2.0 bygger på fire grundsten. Fysiske læringsmiljøer, trivsel, pædagogik og didaktik. Alle læringsrum er forskellige og passer til den klasse, rummet er "udarbejdet" til. Der er en række principper for indretningen af et Læringsrum 2.0. For eksempel skal der være cirka 15 procent for mange siddepladser, og en tredjedel af rummet skal kunne være friplads, hvilket stiller krav til møblerne, der ofte kan klappes sammen eller rulles væk på hjul. Med opstarten af forløbet følger en stor materialebank, der både giver værktøjer til planlægningen af undervisningen og værktøjer til at arbejde fokuseret og systematisk med trivsel og tidlig opsporing af mistrivsel. For eksempel skemafarvning, relationsmatrixer, elevsamtalepapirer og handleplaner. I alle rum bliver der målt på trivslen ved hjælp af daglige check-in. De fungerer både som datapunkter og som værktøj for læreren, og de benyttes også ofte ved skole-hjem-samtaler.

emo@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

Sådan har de skabt de nye læringsrum Hvis vi skal uddanne eleverne til at løse problemer i 2050, skal klasserummet passe til moderne pædagogik, mener lærere og leder i Rødovre. Deres "Læringsrum 2.0" er på vej ud på alle kommunens skoler.

ORD Emilie Palm Olesen FOTO Thomas Arnbo

Lærer Carsten Mølbeck fanger en dag sig selv i at spejde ud i et klasselokale med eleverne på rækker med computerne foran sig. Et syn, der minder ham om, at den stillesiddende undervisning til forveksling ligner den, han selv blev udsat for som barn, og som får ham til at spørge: Er det her en måde, jeg ville have lyst til at gå i skole på? Svaret var et klart nej. Samfundsfagslæreren fandt ud af, at han ville prøve at skabe et rum, som gav nogle andre betingelser for undervisningen og for læringen. Et rum, det var sjovt at gå i skole i. “Så jeg begyndte at eksperimentere med lidt forskellig indretning af et lokale, og heldigvis var min leder med på det og gav mig frie hænder”, fortæller Carsten Mølbeck seks år efter. FREMTIDENS PROBLEMKNUSERE

Carsten Mølbeck (til venstre) og Jeppe Almskou har taget plads i et af de specialdesignede møbler i et læringsrum på Nyager Skole.

Siden fik Carsten Mølbeck besøg af inklusionsvejleder Jeppe Almskou, der var nysgerrig på projektet og så muligheder for at differentiere undervisningen og arbejde systematisk med trivsel. Ikke mindst for de elever, som normalt havde svært ved at være i skolen. De to udviklede sammen rummet til både at have principper for indretning og for pædagogik og didaktik. “Vi uddanner børn, der skal løse problemer i 2050. Det tror jeg ikke, at vi gør ved at sætte dem på rad og række, men til gengæld ved at styrke elevernes autonomi og skabe et rum, der giver motivation til at udvikle sig både personligt og fagligt”, forklarer Jeppe Almskou. Rummet består af både nye og gamle møbler, og målet er, at det ikke skal koste meget mere end et almindeligt klasselokale. Møblerne er designet og udvalgt til at kunne holde

til en del. Altid med eleverne, deres behov, nysgerrighed og interesser i fokus. “Det handler om at anerkende eleverne og vide, at når de ikke kan eller ikke har lyst, så er det ikke dem, der er noget galt med. Børn gør som udgangspunkt altid det bedste, de kan, og vi skal derfor give dem de mest attraktive muligheder for deltagelse”, siger Jeppe Almskou. I dag er Læringsrum 2.0 på vej ud på alle Rødovres folkeskoler, og Carsten Mølbeck og Jeppe Almskou er frikøbt tre dage om ugen af Rødovre Kommune til at implementere rummene og hjælpe lærerne i gang. I princippet kan man godt undervise, som man plejer, i et læringsrum. Og for mange af lærerne var det især en udfordring i starten at skulle omlægge undervisningen, så den passede til og udnyttede rummets muligheder, fortæller Carsten Mølbeck. Men når først man er ovre den periode, så er en lektion i læringsrummet ikke mere tidskrævende at forberede til, lyder det. “Jeg tager tit udgangspunkt i portalens læringsmål og opgaver, men så sætter jeg mig lige og vurderer, hvordan opgaverne kan løses på forskellige måder. Hvordan kan man lave noget fordybelse, noget kreativt og noget fremlæggelse? Så snart rutinen er der, så løser eleverne resten”. Noget af det vigtigste er for Jeppe Almskou, at rummet giver plads til alle elever. Uanset humør og interesser den givne dag. “I læringsrummene er der plads til eleverne med alt det, de nu tager med sig. Hvis de har Magenta Yellow Black

S_1230371-forbrugslan-annonce-4_a5-1page-148x210mm.pdf - 08:41:55 - March 14, 2023 - Page 1 of 1

Cyan

148 mm

haft en dårlig morgen og ikke kan deltage i undervisningen, kan de få lov til at putte sig lidt i sofaen med en bog, indtil de får mere mod og selv flytter sig. Og hvis ikke de gør det, så sørger de dygtige lærere for kærlig opfordring og hjælper eleven til at deltage i en anden gruppe”, siger Jeppe Almskou. LEDER: RUMMET PASSER TIL NUTIDENS PÆDAGOGIK

”Jeg tager tit udgangspunkt i portalens læringsmål og opgaver, men så sætter jeg mig lige og vurderer, hvordan opgaverne kan løses på forskellige måder”.

Det er ikke kun projektejerne Carsten Mølbeck og Jeppe Almskou, der mener, at rummet bør udbredes vidt og bredt. Christina Holm Lærer Carsten Mølbeck Vestergaard, der er skoleleder på Nyager Skole, hvor der er fire læringsrum, anbefaler uden tøven Læringsrum 2.0 til andre. “Med den pædagogik og didaktik, vi bruger i dag, duer det ikke at have klasserum, som de så ud for 50 år siden, og som skolen er bygget til”, lyder det fra skolelederen. Magenta Yellow Black “Det godeCyan ved rummene er, at der er plads 210 mm til alle børn, både dem, der har lyst til at trække sig, og dem, der er klar på aktiviteter. Men samtidig er der stadig faste strukturer, projektet at få alle de gode intentioner og og processen foregår i dialog med de voksne idéer tilpasset, så det passer til dem, der skal omkring eleverne og med eleverne selv. For FORBRUGSLÅN bruge det. Det med at finde et niveau, hvor mig er rummet og de fysiske omgivelser en TIL 4,9%eleverP.A. man bliver udfordret, men hvor alle rammerne stor styrke i forhold til at understøtte – uden ikke bliver sprængt på samme tid. Det allernes læring og trivsel, når de sættesgebyrer i spil og på omkostninger bedste er jo, at rummet er rart at være i. Vi nye måder”. kan se, at eleverne trives i det, og det er det En af udfordringerne har været at få rumvigtigste”. mene tilpasset den enkelte klasse og lærer, fortæller Christina Holm Vestergaard. emo@folkeskolen.dk “Det har løbende været et fælles fokus i _0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

LÅN TIL JERES DRØMME HVAD DRØMMER DU OM?

297 mm

INDFRI JERES DRØMME NU

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kanLåneforening dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde Tjenestemændenes formidler billige forbrugslån til tilværelsen. de tilsluttede organisationers medlemmer. Siden 1907variable har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån påLånet billigst mulige Vores rente er blandt markedets laveste. har vilkår destil de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige uden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer. typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

FORBRUGSLÅN – lav rente og nul gebyrer

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omMåske kan vi også hjælpe dig. kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk.

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

210 210 mm mm

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen? Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede

1211230 Forbrugslån annonce A4.indd 2

Folkeskolen

08.09.2021 14.30

2023

Debat

Bedre arbejdsliv for lærere betaler sig AF THOMAS ANDREASEN,

formand for DLF’s arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Illustration: Hayley Wells

For tiden kører debatten om vores arbejdsliv i Danmark derudad. Politikere på højeste niveau ridser skarptslebne budskaber op om at sikre fremtidens arbejdsudbud, og vi opfordres sågar til at hylde dem, der henter deres børn fem minutter i børnehavens lukketid. I fagbevægelsen og Danmarks Lærerforening følger vi naturligvis nøje med og blander os i denne debat. Det sidste er der især grund til at gøre, når politikerne forsimpler deres argumentation for, at så mange som muligt skal arbejde på fuld tid, til et spørgsmål om danskernes arbejdsmoral. For så misser man i mine øjne det helt væsentlige: Hvordan vi som samfund sikrer arbejdsforhold og et arbejdsmiljø, som man faktisk kan holde til at være i som medarbejder på fuld tid. I Danmarks Lærerforening er andelen af medlemmer, der er ansat på deltid, steget fra 12 til 19 procent på ti år. Der kan være flere gode grunde til, at man går ned i tid – for eksempel for at få et travlt familieliv med små børn til at gå op eller have færre timer de sidste år af arbejdslivet, så man måske til gengæld kan blive et år eller to mere på sin arbejdsplads. Men for alt for mange læreres vedkommende handler stigningen om, at man simpelthen ikke kan klare at være folkeskolelærer på fuld tid. Der er et for stort arbejdspres og for hårdt arbejdsmiljø – både psykisk og fysisk. Ind-

flydelsen på dagligdagen er blevet mindre. På den tunge ende af vippen sidder opgaverne, mens tiden og resurserne i den anden ende flagrer uden jordforbindelse. Man har kort sagt for svært ved at lykkes med opgaven med den gode undervisning. Jeg synes, at politikerne glemmer denne side af mønten i debatten om fremtidens arbejdsudbud. Og det er i mine øjne her, vi virkelig kan rykke samfundet i en bedre retning. Hvis vi som samfund for eksempel investerer i et bedre, sundere og mere sikkert arbejdsliv for lærerne, får vi det tilbage – og mere til – ved færre sygemeldinger og bedre arbejdsliv og dermed også bedre liv og livsmuligheder for børn og unge. Dermed betaler investeringen sig også på det rent samfundsøkonomiske plan. Det har vi selvfølgelig et kæmpe fokus på i Danmarks Lærerforening, og vi har løsningerne klar. Det er på høje tid, at politikerne også går fuldtonet ind i denne del af debatten om fremtidens arbejdsudbud og handler på de problemer, der er.

“Der er et for stort arbejdspres og for hårdt arbejdsmiljø – både psykisk og fysisk. Indflydelsen på dagligdagen er blevet mindre”.

.DK

“Skal jeg være lidt kritisk, så er jeg nødt til at fremhæve, at snakken om øget ansvar til de fagprofessionelle er en smule skæv. Som vi skrev i vores rådgivningsgruppes endelige afrapportering, så er det ikke sådan, at mere frihed til de fagprofessionelle til at planlægge, tilrettelægge og evaluere undervisningen fører til mere ansvar. Her er friheden, så er det til gengæld din skyld, hvis det ikke lykkes. Ansvaret for vores skole er stadig fælles, også når man træder lidt tilbage og dermed søger at genvinde tilliden til lærerne, til pædagogerne i skolen, til skoleledelserne og til skolebestyrelserne”. Rektor på Designskolen i Kolding og professor på Aalborg Universitet Lene Tanggaard

Rettelse Danmarks Lærerforenings sekretariatschef i perioden fra 1971 til 1984, Svend Emil Nielsen, overværede kongressen i Danmarks Lærerforening i september og var afbildet i Folkeskolen nummer 15, uden at hans fortid som sekretariatschef var nævnt og med fejlagtig angivelse af hans alder. Svend Emil Nielsen er 87 år, ikke 97. Redaktionen beklager fejlen.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Hvis jeg kunne, ville jeg skrive en underretning på vores politikere ANNE DRÆBY LÜNELL, lærer, Hillerød Vest Skolen

Jeg blev forleden truet af en elev. “Jeg smadrer dig fandeme!” blev der råbt efter mig, efter at jeg havde bedt eleven gå ud af den klasse, som han var braset ind i uden at skulle have undervisning derinde. Truslen var måske tom – men det var en trussel. Det er klart, at man ikke må true sine lærere, og det vil få konsekvenser. Men ikke større, end at han er på skolen igen næste mandag. Det gjorde mig ikke bange – jeg tror ikke, han vil gøre alvor af sin trussel – men det gjorde mig helt enormt ked af det. For jeg ved, at truslen kun kom til udtryk, fordi han er superpresset. Fordi han ikke passer ind. Fordi han ikke forstår, hvad der forventes af ham. Og fordi han ikke kan honorere kravene, hvis han forstår dem. Flere og flere elever bliver inkluderet i skolen, og rigtig mange af dem skulle aldrig være sat i en almindelig folkeskole uden

hjælp og støtte. Men resurserne er der ikke, så der er ingen hjælp. Nogle elever lider i stilhed. Nogle bliver udadreagerende. Frustrationen er til at tage at føle på. Tænk at skulle hen et sted hver dag, hvor man ikke føler, man passer ind, hvor man ikke forstår, hvad der foregår. Der er ikke nok voksne til at hjælpe én. Det kan da drive enhver ud på overdrevet. Og så er der alle de såkaldt “normale” børn. Hver dag møder de også ind til en alt for lang dag, hvor de ikke ved, om de bliver truet, slået eller måske bare skal sidde og udholde deres voldsomme kammerater. Nogle af dem begynder endda at opføre sig ligesådan, for det bliver på en eller anden måde normalen. For en del af vores sårbare elever hjælper det, når de får lov til at afkorte skoledagen nogle timer. En arbejdsuge på 35 timer plus

lektier, når man er 13-15 år, er bare ikke okay. Men succeskriteriet i mange kommuner er, at eleverne skal være så meget i skole som muligt. Uagtet hvad forskningen og lærerne råber op om. Og så render de rundt og forstyrrer, for det er det, de kan. Hvad der helt sikkert ikke foregår, er læring. Hvorfor må disse børn ikke være i et skoletilbud, der passer til dem? Jeg mener, at vi skader en hel generation af børn i en helt uhyrlig grad. Samtlige børn. Ingen går ram forbi, når en elev i 2. klasse kaster med møblerne, eller en elev i 9. truer en lærer. Jeg har som lærer skærpet underretningspligt, og hvis jeg kunne, ville jeg skrive en underretning på vores politikere, for hvis der er noget, de er i gang med, er det at svigte vores børn i skolen i en sådan grad, at de burde få fjernet ansvaret.

Folkeskolen

2023

Skoleudspil

FOTO

Jesper Knudsen

Tesfaye svarer lærerne

Omkring 20 lærere og andre læsere af Folkeskolen var igennem til ministeren.

I en lille times tid en tirsdag eftermiddag svarede børne- og undervisningsministeren på læsernes spørgsmål til regeringens folkeskoleudspil i en chat på folkeskolen.dk. Læs nogle af spørgsmålene og svarene her.

Der blev spurgt til både fag, økonomi og tidsplan, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tirsdag den 31. oktober brugte en lille time på at besvare læserspørgsmål til regeringens folkeskoleudspil på folkeskolen.dk. “Jeg kan godt forstå dem, der spørger: ‘Hvornår?’ For hvis man nu arbejder på en skole, så er det jo det, der er det interessante. Indtil da er det jo bare snak”, sagde Mattias Tesfaye, før han tog hjem for at være klar til at åbne døren for halloweenudklædte børn. “Der er kun lidt, der står til at blive indført fra august ‘24. Så er der en del, der kommer august ‘25, og noget, der er august ‘26”, lød det fra ministeren. Trine Hemmer-Hansen: Spørgsmål til idrætsfaget: Hvordan ser du det som en opkvalificering af det faglige aspekt i folkeskolen, at man fjerner et slutprodukt som en afgangsprøve? I min optik er det at arbejde hen mod et mål med til at fastholde både underviseren og eleverne i et fokus og en motivation fremadrettet? Mattias Tesfaye: Hej Trine Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er selv tilhænger af afgangsprøver. Men jeg synes godt, man kan diskutere både antallet af prøver, som er meget højt i Danmark, og formen for prøverne. Selvom prøver kan være med til at fastholde både motivation og fokus, skulle det i øvrigt også gerne være sådan, at undervisningen i udskolingen er i stand til at begrunde sig selv. Altså: Det er vigtigt at læse Yahya Hassan, fordi han har noget vigtigt på hjerte – ikke kun fordi man risikerer at skulle til afgangsprøve i hans digte.

Kenneth Mandrup: Kære Mattias Allerførst tak fordi du stiller op til spørgsmål. Al inddragelse af lærere på “gulvet” er velkommen. Mange skoler har jo i forvejen fået lov til at konvertere lang skoledag til tolærertimer. Derved opnås ingen “ekstra resurser” i forhold til at virkeliggøre “skoleudspillet”. Folkeskolen savner i den grad resurser til at lykkes. Alle de udfordringer med inklusion, nye opgaver til skolen og udfordringer med mistrivsel kræver resurser. Hver anden lærer udtrykker tegn på stress. Hvorfor vil regeringen ikke afsætte de nødvendige økonomiske midler til folkeskolen, så folkeskolen kan lykkes? Mattias Tesfaye: Hej Kenneth Mange tak for dit spørgsmål. Det er korrekt, at mange skoler allerede har forkortet skoledagen og brugt de ekstra resurser på for eksempel tolærerordninger. Det synes jeg kun er godt. Der er dog fortsat mange skoler, der ikke har forkortet skoledagen, og endnu flere, der kun har gjort det delvist. Derudover er det vigtigt for mig at understrege, at der kommer ekstra og nye resurser til folkeskolen for at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, gennemføre intensiv undervisning i små hold, styrke efteruddannelsen af lærere og meget andet. Langt hovedparten af pengene til disse forslag kommer ikke fra at forkorte skoledagen. Jonas Nielsen: Hvordan vil ministeren sikre, at mange af de initiativer, der er i udspillet, ikke ender som besparelser ude i kommunerne? Det er tidligere sket.

Mattias Tesfaye: Hej Jonas Mange tak for dit spørgsmål. Med vores forslag vil der blive prioriteret flere penge til folkeskolen. De kommer i to “klumper”. Dels 2,6 milliarder til nye faglokaler – de penge vil blive bundet til at sikre gode faglokaler. Dels omkring 800 millioner varigt, der skal sikre, at kommunerne kan leve op til nye tiltag, for eksempel intensiv undervisning for de ti procent af eleverne, der har det sværest i dansk og matematik. Pengene overføres fra staten til kommunerne og vil i sidste ende være underlagt de årlige budgetforhandlinger i kommunerne. Men kommunerne skal jo fortsat leve op til loven, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld omkring, at dette samlet bliver en styrkelse af folkeskolen – også økonomisk. Lis Zacho: I skolen har vi altid en meget stram plan og har derfor brug for at få præcise datoer for implementering af nye tiltag, da vi så kan forberede os ordentligt. Eksisterer der en tidsplan for, hvornår teknologiforståelse skal implementeres i den ene eller anden form? Mattias Tesfaye: Hej Lis Mange tak for dit spørgsmål. Jeg skal selvfølgelig først forhandle med Folketingets partier. Men jeg arbejder nu med en plan om, at faget teknologi kan optræde på skemaet med egen læreplan fra skoleåret 2026/27. Men der er faktisk allerede skoler, hvor faget har fungeret som forsøg i flere år – og de får selvfølgelig lov til at fortsætte.

Folkeskolen

2023

Skoleudspil Lars Allan Haakonsen: Det bekymrer mig, at I lægger op til at fjerne minimumstimetallet for historiefaget. Hvordan ser du fagets fremtid – herunder fagets afgangsprøve og kanonliste? Mattias Tesfaye: Hej Lars Vi foreslår rigtignok at gøre timetallet i historie vejledende, ligesom det gælder for resten af folkeskolens fag (bortset fra dansk og matematik). Det handler primært om at give frihed til, at skoler selv kan tilrettelægge skemaet. Det ændrer dog ikke på, at læreplanen (herunder kanonlisten) vil fortsætte. I en tid med fake news og splittelse i mange vestlige samfund bliver et fag som historie kun vigtigere. (…) Jeg er meget interesseret i, at vi får udarbejdet en ny læreplan i historie, som finder ind til fagets kerne og i højere grad forholder sig til fagets og skolens formål. Jeg håber også. at du og dine kolleger vil deltage i den diskussion, vi vil indbyde til i den forbindelse. Rasmus Ulsøe Kær: Hvordan vil du løse problemet med, at eksperter bag testanbefalinger til de nationale færdighedstest er så uenige. Det er tydeligt, at der ikke kan findes en enighed om at kunne udvikle faglige test, der både kan fungere pædagogisk og som et styringsredskab. Har I overvejet helt at droppe at få nationale test og så i stedet lade skolerne vælge, hvordan de systematisk vil evaluere elevernes faglige progression? Mattias Tesfaye: Hej Rasmus Mange tak for dit spørgsmål. Eksperterne er rigtignok ikke helt enige, og der er nu en politisk opgave med at komme videre. Regeringen ønsker at fastholde en fælles måde at følge elevernes færdigheder på, og jeg kan derfor ikke forestille mig, at man på hver enkelt skole udvikler sin egen evalueringsmetode. Det er både et spørgsmål om at sikre kvalitet i hele landet og et spørgsmål om at sikre eleverne og deres forældre en retssikkerhed. I den politiske aftale fra 2021 om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem har man i forvejen taget en række fornuftige skridt i retning af færre og bedre test.

Sanne Weisbjerg: Vedrørende organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Når der skal findes nye veje til organiseringen af PPR, har I så gjort jer tanker om, at der skabes konsensus om et homogent PPR på landsplan?

Lykke Andersen: Vil man følge Reformkommissionens anbefaling med at smøre de praktiske/musiske timer ud i et tyndt lag i det obligatoriske forløb for at kunne øge timetallet til valgfag i udskolingen?

Mattias Tesfaye: Hej Sanne Tak for dit spørgsmål om PPR. Der kom en evaluering af PPR før sommerferien, som vi har læst grundigt. Den peger grundlæggende på, at vi bruger mange resurser på at udarbejde vurderinger af børn og efterfølgende hjælpe dem, når problemerne har vokset sig store. Og færre resurser på at hjælpe børn og deres omgivelser tidligt i forløbet og dermed forebygge bedre. I folkeskoleudspillet har vi afsat omkring 160 millioner til en styrkelse af PPR, men vi har endnu ikke lagt os fast på, præcis hvad der skal ændres. Jeg kan dog ikke afvise, at regeringen kommer til at fremlægge forslag, der vil betyde lidt mere klare formuleringer i loven, end det fremgår i dag. Nogle vil måske opleve det som lidt mere ensartede procedurer, end vi kender i dag.

Mattias Tesfaye: Hej Lykke Mange tak for dit spørgsmål. Vi foreslår ikke at sænke nogle af timetallene i de praktiske/musiske fag. Vi har dermed ikke noget ønske om at skrue ned for timetallet i disse fag i for eksempel indskolingen eller på mellemtrinnet og skrue tilsvarende op i udskolingen. Vores forslag er at tilføre ekstra timer til disse fag, ved at eleverne skal vælge to valgfag i stedet for kun et enkelt. Vi foreslår samtidig, at valgfagsblokken, der i dag består af madkundskab, billedkunst, håndværk og design og musik, udvides med et nyt valgfag i teknologi. folkeskolen@folkeskolen.dk

En del af de lærere, der kom igennem til ministeren, var kritiske. Blandt andet i forhold til om initiativerne i udspillet ender som besparelser.

Fra fagene Redigeret af emo@folkeskolen.dk

Foto: Natascha Drachmann

Forskere foreslår helt nyt sprogfag fra 1. klasse Et flerårigt forskningsprojekt om flersprogethedsdidaktik er mundet ud i 18 anbefalinger. ENGELSK Når eleverne i folke-

folkeskolen.dk/ engelsk

HISTORIE Fra dette skoleårs

TYSK Er du tysklærer i Køben-

start har to nye punkter fundet vej til folkeskolens historiekanon, der nu tæller 30 punkter. Men spørger man Lasse Christensen og Philip Roy Westphal, er det på tide, at den får et grundigt eftersyn. Det skriver de i deres bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen, der netop er blevet kåret til årets bedste af HistorieWeb. Valget af emne kom fra oplevelser, de to prisvindere havde i deres praktik. Her stod kanonpunkterne ofte i vejen for at gøre undervisningen motiverende for eleverne. ”Jeg har for eksempel oplevet, at det var utrolig besværligt for eleverne at relatere Kalmarunionen til noget som helst i deres eget liv. Vi så en udfordring med de punkter, der er på kanonlisten, og ville gerne rykke lidt ved forståelsen af dem”, siger Lasse Christensen.

havns Kommune, så har du umiddelbart kun adgang til én fagportal, som du kan bruge til din undervisning. I 2021 valgte politikerne i Københavns Kommune at centralisere indkøb af digitale portaler, samtidig med at kommunen har gennemført store besparelser på skoleområdet. Nu mener Alternativet i København, at skolerne skal have pengene og valget tilbage. Det glæder tysklærer Marianne Sørensen, der kun har adgang til én portal, sig over. ”Jeg kan faktisk rigtig godt lide Gyldendal, for den har meget variation i forhold til mange andre. Men jeg bliver som lærer meget bundet til den samme måde at undervise på, fordi forberedelsestiden er så knap”, siger hun.

folkeskolen.dk/ kulturfag

folkeskolen.dk/ tysk

Foto: Privatfoto

fra 1. klasse, der bygger bro mellem dansk og fremmedsprogsfagene. ”Eleverne møder engelsk i 1. klasse, men så går der år, før de møder deres andet fremmedsprog. Der giver det måske rigtig god mening at bygge på en større mangfoldighed af sprog fra starten", siger lektor Petra Daryai-Hansen. Forskningsprojektet begyndte med Natascha Drachmanns speciale om elevernes sproglige opmærksomhed i tidlig tyskundervisning. Derfra gik hun og Petra Daryai-Hansen sammen om et forskningsprojekt, der har sikret sig seks millioner kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Alternativet i København vil give tysklærere flere valg

Foto: HistorieWeb

skolen begynder at lære engelsk, taler de i forvejen mindst ét sprog. Når de møder deres andet fremmedsprog, har de tilføjet mindst ét yderligere. Men Danmark halter efter, når det kommer til at trække på elevernes sproglige resurser. Det mener to forskere, der de seneste år har gennemført det hidtil største danske forskningsprojekt om flersprogethedsdidaktik. Projektet har senest udmøntet sig i 18 konkrete anbefalinger. En af dem lyder at indføre flersprogethedsdidaktik som en obligatorisk del af alle sprogfag og i læreplanerne for sprogfagene på læreruddannelsen. Desuden anbefales det at indføre et obligatorisk nyt fag

Prisvindere vil slanke historiekanon

Foto: Andreas Brøns Riise

Elever skriver naturhistorie NATURFAG Knap 30.000 elever

fra grundskoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i Masseeksperiment 2023. Det gør eksperimentet til den hidtil største kortlægning af mikrolivet i den danske natur. Eleverne har indsamlet prøver af mos og lav i deres nærområde, som så er undersøgt af forskere. Her er der dukket fem helt nye arter af de mikroskopiske bjør-

nedyr op. En af arterne har hidtil aldrig været set i Danmark. Og det er bare det foreløbige resultat, for forskerne har indtil nu kun gennemgået cirka fem procent af de indsendte prøver, og potentialet for at finde flere nye arter er derfor stort.

folkeskolen.dk/ naturfag

Folkeskolen

2023

Kronik Af Tine Brock, coach og indehaver af Lærerliv.dk, lærer samt pædagogisk konsulent i Center for Undervisningsmidler

Drop verdensmesterskabet i lærer Skoleåret er godt i gang, og virkeligheden har meldt sig for de mange nyuddannede lærere i folkeskolen. Mange overvejer, om lærerlivet lever op til forventningerne. Det er helt naturlige overvejelser, som heldigvis kan bruges konstruktivt. Så er du nyuddannet lærer, og føler du dig presset, er der hjælp at hente. Og håb forude. Illustration: Adrià Fruitós

Nyuddannede lærere er nu ved at være igennem den første tids kontrastfulde blanding af eufori og praksischok over opstarten på lærerlivet. Det kræver fleksibilitet, energi og tungen lige i munden at starte på en ny arbejdsplads, og det skal fordobles, hvis man samtidig er helt nyuddannet. Inden for kulturpsykologien taler man om faser, man skal igennem for at falde til i en ny kultur. I den første fase inden første skoledag forbereder man sig mentalt og fagligt på opstarten og gør sig forestillinger om sin nye arbejdsplads og arbejdsliv. I anden fase, mødet med skolen, bombarderes man med nye indtryk og information, og man har sin fulde opmærksomhed på at tilegne sig de nye arbejdsrutiner. Man er “den nye”, og der tages hensyn og udvises særlig opmærksomhed. I tredje fase går man fra den mere passive rolle til at tage aktiv del i fællesskabet. Man forventes at byde ind på opgaver og deltage i diskussioner på møderne. Denne fase er svær, da kun få føler sig klar til at påtage sig det ansvar, de efterhånden føler sig forpligtet til at levere. Mange giver endda udtryk for, at alt for meget bliver ved med at være svært. Kollegerne viser heller ikke længere samme hensyn, og det kan derfor være sin sag at blive ved med at bede om hjælp. I fjerde fase accepterer man så småt vanskelighederne ved jobbet, rutinerne er indarbejdet, og man har fået erfaring med at håndtere uforudsigelige situationer. Man har nu overskud til at vende blikket væk fra sig selv og sin egen læreproces og blive optaget af skolen i bredere forstand, man hilser på eleverne på gangene og jonglerer at tale om både tilbud i Brugsen og

gårsdagens skole-hjem-samtaler med kollegerne i pausen. Man er blevet en del af fællesskabet og føler sig endelig til rette. Pyha. EN FORM FOR UNDTAGELSESTILSTAND I mine samtaler med nyuddannede lærere landet over hersker der ikke tvivl om, at den tredje fase er den sværeste. Denne fase kan vare alt mellem uger og måneder til år, og derfor kan det have stor betydning, at man som nyuddannet holder sig for øje, at fjerde fase ligger derude i fremtiden og venter. Man kan endda hjælpe sig selv med at få øje på den ved at indsamle tegn på, at man stille og roligt falder mere og mere til på sin arbejdsplads og i sin nye lærerrolle. Hvad er man faktisk i stand til allerede? Hvad er allerede blevet rutine? Hvor lykkes man i løbet af en arbejdsdag? Kommer man igennem denne hårde fase tre, venter der et lærerliv på den anden side, som lever langt bedre op til det, man drømte om på læreruddannelsen. Så hæng i. Man plejer at sige, at det første år på en ny arbejdsplads er det sværeste. Her skal skolens rutiner indarbejdes og arbejdspladsens kultur integreres. Først efter tre år føles det at møde op på sit arbejde som at træde ned i et par rigtig godt tilgåede sko. Dette gælder alle job – ikke kun lærerjobbet. Sagt på en anden måde: Forlad ikke jobbet de første tre år, for der er du i en form for undtagelsestilstand. Men hvordan klarer man sig så igennem fase tre, hvad enten der er tale om måneder eller år? Kari Kragh Blume Dahl beskriver det så rammende i bogen “Overlevelsesguide for nye lærere” (Dafolo 2022) med et begreb, jeg mener burde være alle nyuddannede læreres parole: “Ved at være en god-nok-lærer”.

KRONIKKEN Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

I min coaching af nyuddannede kigger vi på, hvordan man kan skrue på sine forventninger til egne indsatser og præstationer. Ingen har vundet verdensmesterskabet i svømning uden utallige timers træning i bassinet, og eftersom en ny lærer har uforholdsmæssigt få timers træning i lærergerningen, må vi også sætte verdensmesterskabet i lærer i bero. Langt oftest er det den nyuddannedes egne forventninger til præstationer og lærerpersonlighed, der er den største udfordring. Man vil gerne vise verden og sig selv, at man kan lykkes med at være den lærer, man har drømt om at være. Virkeligheden er dog ofte en anden for en nyuddannet. Og det skyldes ikke manglende kompetencer og vilje, det skyldes den drøje fase tre.

”Mange nyuddannede lærere føler sig overvældede af de krav og forventninger, der følger med lærerrollen, og det er helt normalt. Lærerjobbet er en kompleks opgave, der kræver tid og erfaring at mestre”. 34

SKRIV EN LISTE MED UDFORDRINGER Når du som nyuddannet lærer oplever, at udfordringerne i dit arbejdsliv står i kø, er det vigtigt at huske, at du ikke er alene. Mange nyuddannede lærere står over for lignende udfordringer, og det er en naturlig del af den stejle læringskurve, der følger med starten på din lærerkarriere. Men i stedet for at lade dig overvælde af frustrationer og bekymringer kan du tage et aktivt skridt for at forbedre din situation. Start med at udarbejde en liste over de områder, hvor du føler, at tingene ikke fungerer som ønsket. Prioriter disse områder, så du har en klar forståelse af, hvad der er mest presserende. Er der for meget uro i dine timer? Har du svært ved at håndtere bestemte elever? Mangler du tid til forberedelse? Når du har identificeret de vigtigste udfordringer, kan du søge hjælp og støtte. Det kan være i form af at rådføre dig med erfarne kolleger, der kan dele deres erfaringer og give dig værdifuld sparring. Hvis du har en elev, der giver dig særlige udfordringer, kan samarbejde med klassens team hjælpe med at finde løsninger, der har fungeret for andre. Hvis du føler, at du mangler de nødvendige redskaber til at håndtere bestemte situationer, kan du overveje at søge støtte fra din skoleledelse. For eksempel kan du anmode om AKT-støtte (adfærd, kontakt, trivsel) for at få hjælp til en trivselsindsats i klassen. Som nyuddannet lærer er det vigtigt at forstå, at du ikke er alene med dine udfordringer. Så vær ikke bange for at bede om hjælp, når du har brug for det. Mange nyuddannede lærere føler sig overvældede af de krav og forventninger, der følger med lærerrollen, og det er helt normalt. Lærerjobbet er en kompleks opgave, der kræver tid og erfaring at mestre. Det er en del af din professionelle udvikling at støde på udfordringer og lære at håndtere dem. Det kan være fristende at forsøge at være verdens bedste lærer fra starten, men det er en urealistisk forventning. Målet er ikke at være den bedste, men derimod at stræbe efter at være en god-nok-lærer. En god-nok-lærer stræber ikke efter at vinde verdensmesterskaberne, men i stedet efter at udvikle sig, lære af erfaringer og blive bedre med tiden. Så læg verdensmesterskaberne på hylden, indtil du har opbygget den nødvendige erfaring og selvtillid som lærer.

Blog

Af Maria Roneklindt, lærer på Byskovskolen, afdeling Benløse, og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/engelsk

Så lang tid tager 24 afleveringer Vi lærere taler ofte om, at vores forberedelsestid er for kort. Jeg satte mig for at udregne mit forbrug på læsning, bedømmelse og respons af skriftlige opgaver i engelsk. Måske kan det bidrage til diskussionen af arbejdstid. Før efterårsferien modtog jeg 24 engelske afleveringer fra min 8. klasse. Det var afslutningen på vores første forløb. De skulle skrive mellem 350 og 450 ord ligesom til den eventuelle afgangsprøve. Bagefter skulle jeg læse, bedømme og give respons. Sidstnævnte prioriterer jeg altid. Denne gang ville jeg fokusere på det sproglige, primært grammatikken. Jeg modtager altid opgaver digitalt i Meebook eller Aula, så først skulle jeg hente alle opgaverne ned på min computer. Det tog 15 minutter. Så skulle jeg læse op på kravene i prøvevejledningen. Der kom en ny, revideret prøvevejledning i efteråret 2021, som jeg grundet min barsel ikke havde fået læst grundigt nok. Det tog 15 minutter. Og så kunne jeg gå i gang. Jeg holdt naturligvis pauser undervejs, som er regnet fra. Mit tidsforbrug til selve læsningen, bedømmelsen og responsen med tildeling af individuelle opgaver på Grammatip.dk passende til deres udfordringer endte på seks timer. Til sidst skulle jeg sende hver elev opgaven med kommentarer og karakter i Aula. Det tog 20 minutter.

“Det betyder, at jeg sidste uge brugte 68 procent af min forberedelsestid på et engelskhold, jeg kun har tre lektioner om ugen”.

SÅ LANG TID ENDTE DET MED AT TAGE I alt samlet tidsforbrug: 15 + 15 + 360 + 20 = 410 minutter eller seks timer og 50 minutter. Min gennemsnitlige tid til forberedelse per uge er omkring ti timer (nedsat tid) fraregnet møde mandag og onsdag.

Det betyder, at jeg i sidste uge brugte 68 procent af min samlede forberedelsestid på et engelskhold, som jeg kun har tre lektioner om ugen. Hvis det skal hænge sammen, skal jeg nedjustere min forberedelse gevaldigt i perioder, hvor de ikke har skriftlige opgaver, for at spare sammen til deres fire afleveringer per skoleår. Så skal jeg også lige nævne, at jeg har to andre engelskhold plus et danskhold i udskolingen, som også skal have skriftlige opgaver. Og jeg glemte også at nævne, at der er 28 elever i min 7. klasse. Tak for kaffe. REGNESTYKKET GÅR IKKE OP Vi ved alle sammen godt, at regnestykket ikke kommer til at gå op. Vi ved godt, at rigtig mange udskolingslærere arbejder gratis for overhovedet at kunne nå det. Det er ikke fair. Jeg håber, at den kære skolechef vil svare på min invitation til at komme ud til os på Byskovskolen og lade os fortælle ham, hvordan han kan få bedre resultater ved afgangsprøverne. Han kunne for eksempel starte med at trække den ekstra lektion tilbage, som vi alle fik her efter sommerferien. Bare et forslag. Folkeskolen

2023

I Aarhus Kommune har man siden 2006 frataget flersprogede børn med behov for sprogstøtte deres frie skolevalg. Det sker, selv om en række undersøgelser og eksperter fortæller, at børnene mistrives. 23-årige Salim Said er tidligere såkaldt busbarn, og han har mærket ordningens negative konsekvenser på egen krop. ORD Bjørn van Overeem Hansen og Karoline Hüche Bentzen ILLUSTRATION Simon Væth

TIDLIGERE ˝BUSBARN˝:

“JEG SKULLE VÆRE TO FORSKELLIGE MENNESKER” 36

13-årige Salim Said rejser sig fra sin stol. Han ranker ryggen og snor sig langsomt mellem sine nye klassekammeraters borde mod spotlyset foran tavlen. Han kigger ud mod klassen, alles øjne hviler på ham, og han begynder at fortælle om sin fars job. Faren arbejder på et lager. Nogle gange arbejder han om natten, men han tjener penge til familien, og det er det vigtigste, understreger Salim. Jobbet giver en god ufaglært løn, hører han sig selv forsvare sin fars arbejde. Det er “fortæl-hvad-dine-forældre-laver-dag”, og alle Salims klassekammerater har taget deres mor eller far med. Det tager knap en time med offentlig transport at komme til skolen fra hans hjem i Trillegården, og hans far har haft natarbejde, så han har ikke overskud til at bruge formiddagen i forskellige busser for at være med. Én efter én har de andre børns forældre fortalt om uddannelsesveje, karriere og løn. Klasseværelset på Virupskolen i Hjortshøj fyldes med sjove anekdoter fra ejendomsmæg-

lerkontoret og fortællinger om lønbonusser og fine titler. Salim er stolt af sin far, der flygtede fra Somalia i 90’erne og siden har forsørget familien gennem arbejdet på lageret. Men i klasseværelset bliver farens job symbolet på den afstand, der er mellem det, Salim kender, og den nye skole, han er blevet flyttet til. Pludselig føler Salim en skam over sit ophav, han ikke har følt før. Han er lige vendt tilbage til Trillegården i Aarhus V efter at have boet to år i København. Han er blevet sprogscreenet, og selvom han før har gået på Hasle Skole en kilometer fra sit barndomshjem, gjorde buspolitikken, at han ikke måtte starte på sin lokale skole. Han startede derfor på Virupskolen i 5. klasse – mod sin vilje. FRIT SKOLEVALG – MEN IKKE FOR ALLE

I Danmark har vi frit skolevalg. Men for et par hundrede elever i Aarhus Kommune er sagen

en anden. Siden 2006 har kommunen frataget tosprogede børn med behov for sprogstøtte deres frie skolevalg. Det er den eneste kommune i landet, der stadig praktiserer ordningen. Før skolestart sprogscreener kommunen alle tosprogede, og reglen er, at der kun må være 20 procent elever med danskvanskeligheder på hvert klassetrin. Derfor bliver nogle af de børn, der scorer lavt i sprogtesten, sendt til en anden skole i kommunen. Strækningen for de tosprogede børn kan være lang, og turen foregår i bus. “Busbørn”, bliver de kaldt. På modtageskolerne er koncentrationen af etniske danskere højere, og her er det meningen, at klassekammerateffekten skal sætte ind. Forestillingen er, at hvis flere af børnene har dansk som modersmål, vil det smitte af på de tosprogedes danskkundskaber. Men ifølge Line Møller Daugaard, der er ph.d. og docent i sprogpædagogisk praksis på Via University College i Aarhus, og som har et indgående kendskab til ordningen, forholder det sig ikke sådan:

Folkeskolen

2023

KOSTER 8,3 MILLIONER Ifølge Børn- og Ungeforvaltningen i Aarhus Kommune kostede busordningen i 2022 8,3 millioner kroner, hvilket dækker udgifter til kørsel og buskort. Det er uden udgifter til sprogscreening, administrativt arbejde og lignende. Det svarer til årslønnen for cirka 14 lærere, hvis man tager udgangspunkt i gennemsnitslønnen for en folkeskolelærer.

“Jeg følte mig udenfor, og jeg havde det ikke godt”, fortæller Salim Said, som oplevede busordningen som barn i Aarhus. Foto: Bjørn v. O. Hansen

“Det kan siges meget simpelt: Klassekammerateffekten virker ikke i et sprogpædagogisk perspektiv. Sprog smitter ikke på den måde, som ordningen antager”, fortæller hun. “Det, vi for eksempel ved virker, er, at lærere og pædagoger har indsigt i dansk som andetsprog, kulturel forståelse og et øget fokus på skole-hjem-samarbejde. Man kunne

lave enormt meget kompetenceudvikling for de penge, busordningen koster”, siger Line Møller Daugaard. I 2020 slog en rapport fra TrygFondens Børneforskningscenter fast, at “busbørnene” lærer mindre og trives dårligere, end hvis de var blevet på deres lokale skole. Børnene i ordningen døjer i højere grad med ondt i

maven, ensomhed og mobning på deres nye skoler, og de opnår et lavere uddannelsesniveau senere i livet. Argumentet fra byrådets tilhængere af ordningen har været, at hvis man ikke havde buspolitikken, ville koncentrationen af tosprogede elever på skolerne i det vestlige Aarhus blive for høj. Det kan resultere i, at etnisk danske familier fjerner deres børn, og at skolerne derfor må lukke. Byrådets tilhængere af buspolitikken ser den som en nødvendighed for at opretholde balance i skolesystemet i Aarhus Kommune, også selvom prisen er nogle børns frie skolevalg. Trods kritikken eksisterer busordningen fortsat, og i sommeren 2023 var 47 børn ufrivilligt sat til at skulle starte i 0. klasse et andet sted end deres distriktsskole. Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom har ikke ønsket at stille op til interview om ordningen, men fortæller i en skriftlig kommentar: “Skolehenvisningspolitikken er Børn og Unges forsøg på at skabe blandet elevsammensætning på tværs af kommunens folkeskoler. Der er ikke nogen tvivl om, at den har sine udfordringer, og derfor er vi også i gang med at se på alternative løsninger”. Men han mener ikke, at politikerne bare kan fjerne skolehenvisningspolitikken fra den ene dag til den anden.

“Vi er nødt til at have fundet et godt alternativ først, og vi er nødt til at nå længere i byrådets arbejde med blandede bydele og integration i Aarhus Kommune. Ellers ender vi i en situation, hvor elevfordelingen bliver uforholdsmæssigt skæv på en række skoler i kommunen, og vi risikerer at gøre skolerne, men også børnene og de unge en bjørnetjeneste og endnu en gang ende med skolelukninger”, skriver han. TO FORSKELLIGE VERDENER

En dag, kort efter at han er startet på Virupskolen, holder Salim Said frikvarter i klassen i Hjortshøj. Han kender ikke de andre elever så godt endnu, men han prøver at finde på ting at snakke med dem om. Når de taler sammen, kan han høre, at de taler på en helt anden måde, end man gør i Trillegården. Pludselig, mens han sidder for sig selv i pausen, kommer en af drengene op til ham og begynder at børste hans hår. Han spørger ikke Salim om lov først, men han er nysgerrig på, hvordan Salims mørke krøller ser ud, når de bliver redt. I det øjeblik bliver det klart for Salim, at der nok ikke har gået en med afrikanske rødder i klassen før. “Jeg følte mig udenfor, og jeg havde det ikke godt i den periode. Ordet ’nigga’ hørte jeg ofte, og selvom det ikke altid var nedladende ment, tænkte jeg meget over det. Jeg ville bare gerne tilbage til mine venner i kvarteret og til Hasle Skole, men det kunne jeg ikke”, fortæller Salim. Efter dagen med hårbørsten begynder han at lægge mærke til forskellene på ham selv og de andre i den klasse, han er blevet en del af. For eksempel bliver skrivebordene i de ældre klasser dækket af MacBooks i undervisningen, og Salim var en af de eneste, der ikke havde en med i skoletasken. “De andre fik dem jo bare af deres forældre. Jeg vidste godt, at mine forældre ikke havde råd, så jeg kunne næsten ikke få mig selv til at spørge efter en. Jeg tænkte bare: Vi er jo broke i forhold til dem”, fortæller han. Når Salim har fri fra skole, begynder et indre stopur. Han ved nemlig, at han skal hjem, når bussen kører. Ikke før, ikke efter. Selvom han har det sjovt med vennerne på skolen, skal han komme ud til parkeringspladsen, stille sig op på en række og tælles med de andre “busbørn”, når pædagogen ringer med klokken. Det betyder også, at han for eksempel ikke kan være med til skolefodbold på Virupsko-

“Det kan siges meget simpelt: Klassekammerateffekten virker ikke i et sprogpædagogisk perspektiv. Sprog smitter ikke på den måde, som ordningen antager”. Ph.d. og docent i sprogpædagogisk praksis, Via UC, Line Møller Daugaard

len. Det ligger, efter at bussen er kørt. Han kan heller ikke gå til en fritidsaktivitet hjemme i Trillegården, da bussen kommer for sent hjem. Den kører klokken 07.30 om morgenen og klokken 13 og 15 om eftermiddagen. Ud over at ligge på faste tidspunkter er turen i sig selv en udmattende oplevelse: “Busturen var en jungle. Den var jo fyldt med trætte børn, og der var ikke nogen voksne ud over chaufføren, så de skændtes og råbte hele vejen. Jeg prøvede at sove i bussen, når jeg kunne”, fortæller Salim. I dag er Salim 23 år og bor stadig med sin mor, far og tre brødre i Trillegården. Til daglig læser han til ergoterapeut på Via Uni-

versity College i Skejby et kort stykke fra barndomshjemmet. AARHUS GÅR ENEGANG

Allerede i 2010 viste en rapport fra kommunen, at det stod skidt til med børnenes ve og vel. Her svarede knap 40 procent af de adspurgte familier i modtageklasserne, at de slet ikke eller i ringe grad syntes, at det var socialt positivt for deres barn at gå i klassen. “I stedet for at kigge på fakta ser det ud til, at politiske hensyn vægtes tungere end elevernes trivsel. Ikke nok med at det er problematisk for børnene, ordningen tager også Folkeskolen

2023

udgangspunkt i en potentielt diskriminerende narrativ frem for kendsgerninger”, fortæller Mira C. Skadegård, der er lektor i diskrimination og ligestilling på Aalborg Universitet. Hun har i mange år forsket i, hvordan utilsigtet strukturel diskrimination kommer til udtryk, og hos hende er der ingen tvivl om buspolitikken i Aarhus: “Det her er et klassisk eksempel på, at narrativen om brune børn som nogle, der skal integreres, og at det skal ske ved bare at gå op og ned ad hvide børn, kommer til at feje evidens af bordet. Det har simpelthen ikke nok hold i virkeligheden. Med vores nuværende viden om feltet burde vi kunne gøre det bedre i Danmark”, siger Mira C. Skadegård. Den opfattelse deler Salim Said i høj grad: “Du kan ikke presse din kultur ned i halsen på dem, der skal integreres. Jeg føler i hvert fald ikke, at det virkede for mig. Tværtimod følte jeg mig mindre velkommen og fik det dårligt socialt”, fortæller han. I Københavns Kommune har man valgt at gribe problematikken anderledes an. Her gør man brug af den såkaldte Københavnermodel, hvor tosprogede forældre får et frivilligt tilbud om, at deres børn kan komme på en skole med flere resurser til deres behov. Der er dog en række parametre i hovedstadsområdet, der gør det nemmere at blande eleverne frivilligt. For eksempel er afstandene kortere, den offentlige trafik er mere forbundet, og skoledistrikterne er anderledes delt op. BUSORDNINGEN LEVER STADIG

Foran Virupskolen i Hjortshøj holder to minibusser hver eftermiddag parkeret. Buschaufføren i den bagerste bus hænger ud ad vinduet for at snakke med sin kollega, og bag ham er bussen fyldt med børn. I døråbningen kan man se en pige iført hvid hijab og matchende tøj. Selen er spændt, og hun dingler med benene. På fortovet ved siden af bussen går forældre med deres børns skoletasker over skulderen på vej hjem til nabolaget omkring skolen, hvor de bor. Den gule murstensbygning, der dannede rammen for det meste af Salims skolegang, er omringet af store fodboldbaner, og der dufter af nyslået græs. Men selv om skolen ligner det bedste udgangspunkt for et barneliv, var Salims opfattelse en anden. “Jeg skulle være to forskellige mennesker – på skolen var jeg Salim, i kvarteret var jeg Said”, fortæller han.

23-årige Salim sidder i Herredsvang Kulturhus, og ud gennem vinduet bag ham kan man ane de rødbrune murstensblokke, der udgør det, han kalder det rigtige Trillegården. Han klør sig selv i sit mørke skæg, tager en tår af sin Faxe Kondi og peger ud på parkeringspladsen, hvor han selv er blevet sat af med bussen. “Her klokken 15 kan man se, hvordan de små børn kommer løbende ud af bussen med deres tasker. De bliver alle sammen smidt af her, og så går de selv hjem”, fortæller han. En barndomsven går forbi kulturhuset, og de hilser på hinanden med et nik og et vink. De fleste af Salims venner bor i Trillegården, og de kalder ham Said. Afstanden til folkeskolen i Hjortshøj gjorde det svært for ham at opretholde en relation til klassekammeraterne, da han afsluttede 9. klasse. “I dag har jeg ikke kontakt til nogen fra Virupskolen. Det endte med, at de blev en slags kollegaer, jeg var sammen med fra otte til to”, fortæller Salim. folkeskolen@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk

Af Rikke Hjort Hvillum, fransklærer på Skovvangskolen i Aarhus og faglig rådgiver for fransk på folkeskolen.dk/tyskfransk Foto: Tobias Nicolai

Podcast Vi elsker eksperter

Tv Franske serier og film til novembermørket

Ud af huset Lad os hylde vores kolleger

Sproglærere er jo ofte ret vilde med at nørde sprog – ikke blot inden for eget fagfelt, men også tværsprogligt. Har du det også sådan, så kan jeg anbefale podcastserien "Vi elsker eksperter", som er produceret af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Det er en podcastserie, hvor du får indblik i centrale emner inden for de områder, der forskes i på instituttet. Du kan også blive klogere på emner med relevans for Europas og den globale verdens kultur, politik og sprog. I løbet af de 20 minutter, de enkelte podcasts strækker sig over, stiller værten en række spørgsmål og inviterer lytteren ind i den samtale, der udfolder sig sammen med eksperten inden for området. Jeg har blandt andet med interesse lyttet til afsnittet: "Hvordan du lærer et fremmedsprog og accepterer dine fejl".

Så er det igen blevet tiden, hvor det er rart med god underholdning inden døre – til sin helt egen franske fornøjelse. Der findes et godt udbud af franske tv-serier, der passer til novembermørket. Serien "Lupin" er nu i gang med tredje sæson, hvor Omar Sy stadig spiller hovedrollen som Assane Diop, der er inspireret af gentlemantyven Arsène Lupin. Mine elever i grundskolen elsker den. Mine studerende på læreruddannelsen er vilde med serien "Le Bazar de la Charité" – jeg har selv kun set et enkelt afsnit, men det tegner godt, så den er på listen over fransksproget input til en efterårsstund i sofaen. Er man til en tur i biografen, så er der heldigvis også muligheder for fransk input. Har du endnu ikke fået set "Madeleines Paris" med makkerparret Line Renaud og Dany Boon, så skynd dig af sted. Et andet spændende makkerpar i fransk film er instruktørerne Éric Toledano og Olivier Nakache, der blandt andet havde kæmpe succes med "Intouchables". Midt i november har deres nyeste film, "Une Année Difficile", premiere i danske biografer, så en oplagt mulighed for at tage i bio – måske sammen med en kollega?

Når jeg nu nævner kollega, så er det en anbefaling, at alle fransklærere sætter et stort kryds i kalenderen torsdag den 30. november, hvor "La Journée internationale des professeurs de français" finder sted. Formålet med dagen er at sætte fokus på arbejdet som fransklærer eller -underviser, og temaet for dagen er i år: "Fières et fiers d’enseigner le français!" Du kan fejre stoltheden over at udføre dette arbejde sammen med kolleger i København på Institut Français, hvor der er sammensat et program fra 14.30 til 17.15. Bor man som jeg i Jylland, så kan man alligevel være en del af fællesskabet og deltage i begivenheden online. Og ellers kan man blot huske på dagen at hylde sin gode franskkollega på arbejdspladsen eller sende en hilsen til andre kolleger inden for faget.

vi-elsker-eksperter. simplecast.com

Se mere om tilmelding og program på fransksprog.dk, søg på journée internationale

Folkeskolen

2023

Anmeldelser

En alsidig mestringsmodel for ordblinde med flere En relevant udgivelse, der direkte kan anvendes i forhold til skolers systematiske arbejde med at strukturere og sætte rammer. En tillægsgevinst er, at indholdet kan anvendes direkte på andre af skolens elevgrupper som flersprogede elevers vej til mestring af sprog i skolens fag.

Ordblindes vej til mestring – en praktisk guide til indsatsen for ordblinde elever DANSK, INDSKOLING Forfattere: Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen 600 kroner 184 sider Dansk Psykologisk Forlag

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH

Af og til kan materialer bruges i andre sammenhænge, end det oprindeligt var tilsigtet. Det gælder for eksempel materialet “Ordblindes vej til mestring” af Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen fra Dansk Psykologisk Forlag. Titlen signalerer, at målgruppen er lærere og vejledere, der arbejder med ordblinde elever, men målgruppen kan også være skolens fagpersonale, der arbejder med flersprogede elever. Det viser sig undervejs i læsningen af materialet, hvor der blandt andet indgår en generel mestringsmodel, som også med fordel kan anvendes til flersprogede elever. Mestringsmodellen har til hensigt at tydeliggøre, hvilke områder en læsevejleder eller skole har berøring med og overblik over samt forventningsafstemt og defineret. Herefter kan arbejdet med

at styrke et øget fokus på ordblindes selvværd, positive mindset og succesoplevelser gå i gang. Forfatterne fremhæver de otte områder “læsevejlederen”, “den ordblinde elev”, “ordblindenetværket”, “LST-agenterne”, “klassen og kammeraterne”, “lærerne”, “forældre” og “skoleledelse” som de vigtigste elementer. De forskellige elementer er tydeliggjort i materialet, ligesom der også er eksempler på, hvordan en læsevejleders årshjul kan se ud. Eksemplet kan let og uden større ændringer anvendes og tilpasses skolens forskellige resursepersoner. Derudover er der også en beskrivelse af, hvilke forskellige roller en læsevejleder kan have. Det er for eksempel koordinator, underviser, mødeleder, facilitator, oplægsholder og co-teacher. Disse beskrivelser er i lighed med

BOG

mestringsmodellen meget relevante, fordi de rammer er meget centrale for læsevejlederens arbejde. Til forskel fra mange andre materialer til ordblindeområdet er der i materialet en direkte guidning til, hvordan læsevejlederen kan hjælpe ordblinde elever med at få kontrol over de udfordringer, de oplever – for eksempel hvis de bliver bedt om at læse op for en klasse eller lignende. Materialets dele indeholder foruden “Teoretisk baggrund og fremgangsmåde” og “Mestringsmodellens aktører” også en tredje del: “Værktøjskassen”. Den giver en oversigt over kopisider og materialer. Materialet fokuserer på rammer og betingelser for arbejdet med ordblindes vej til mestring og er en relevant udgivelse, der direkte kan anvendes i forhold til skolers systematiske arbejde med at strukturere.

Mistro, manipulation og magtmisbrug på lærerværelset Tysk bud på Oscarvinder er en uforudsigelig og kompleks tur gennem skolens minisamfund, som rystes af tyveri og grundløse beskyldninger. Det er bestemt ikke en feel good-film, men ikke desto mindre en god film.

Lærerværelset LÆRERLIV Instruktion: Ilker Catak Manuskript: Johannes Duncker og Ilker Catak Udgiver: Miracle Film "Lærerværelset" havde premiere i biografer over hele landet 9. november 2023

Film

ANMELDT AF DITTE LISBJERG

“Nik med hovedet, hvis du har mistanke til en af dine klassekammerater på listen”. Det er beskeden til to elevrepræsentanter fra den unge idealistiske lærer Carla Nowaks 7. klasse – de har alder

som elever i en dansk 6.-klasse. En leder og en lærerkollega har taget styring på samtalen, og både Carla og eleverne er beklemte over metoden og tilgangen til opklaring af tyveri, som senere resulterer i en ransagning af elevernes punge – vel at mærke kun drengenes. Filmens anslag stiller skarpt på retfærdighed og rettigheder og lader tilskueren sidde med en følelse af uro over den manipulerende lærertilgang. Carla underviser kort efter i matematik om forskellen på bevis og påstand og kommer dermed til at forudsige de problematikker, filmen drejer sig om. En elev med tyrkisk baggrund mistænkes for at stjæle, og på baggrund af den førnævnte ransagning bliver hans forældre kaldt ind til ledelsen for at redegøre for det store pengebeløb, drengen går rundt med. Det antydes igennem spørgsmålene, at fordomme og raceprofilering ligger til grund for behandlingen af familien, da anklagen savner skyggen af bevis. Det er ubehageligt og rystende at se på. Småtyveri opleves som et stort problem på skolen, der har en nultolerancepolitik. Denne politik bygger på skolens ønske om at skabe trygge læringsmiljøer, men det viser sig at være svært for leder og lærere at navigere i.

Carla tager sagen i egen hånd og forsøger at opklare tyverierne ved at lade sin computer filme lærerværelset. På et meget spinkelt grundlag bliver skolens sekretær nu anklaget og bortvist for at stjæle. Optagelserne er ulovlige, og Carla indser langt senere end tilskueren, at der ikke kan føres bevis for hendes påstand. Langsomt mister hun følelsen af kontrol, og handlingen fortsætter uforudsigeligt. Seerens sympati ligger hos Carla, der vil sine elever det bedste og forsøger at beskytte dem mod den uretfærdige autoritet. Hun er ny og savner erfaring til at begå sig i det meget komplekse skolemiljø og spænder derfor ben for sin sympatiske mission. Man kommer ligeledes til at sympatisere med eleverne, der forsøger at gøre fælles oprør mod behandlingen og de ulovlige metoder, skolen benytter sig af. Manuskriptorfatterne har baseret filmen på oplevelser fra deres egen skoletid. De formår at skabe en tankevækkende fortælling, der undersøger dilemmaer og konsekvenser i skolens minisamfund på godt og ondt. Filmen har allerede vundet flere priser og er helt forståeligt blevet indstillet som Tysklands Oscarbidrag.

Folkeskolen

2023

Spot Ved Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Et nyt projekt vil gøre det nemt for lærere og elever i madkundskab at tænke i nye, grønne baner. Tænketanken Frej står bag den gratis platform "Fra jord til skolebord", der indeholder videoer, quizzer, opskrifter, inspiration og tekster til undervisningen om bæredygtighed, fødevareproduktion, madkultur og klima. Platformen er blevet til, efter at tænketanken holdt workshops med madkundskabslærere, som også har

bidraget til udviklingen af materialerne. Projektet har oprindeligt rod i Sønderjylland. Derfor er der for sønderjyske skoler mulighed for at booke en lokal fødevareproducent til at komme på besøg i madkundskabslokalet og fortælle om produktion af for eksempel æbler, grise eller bælgfrugter.

frajordtilskolebord.taenk-frej.dk

Mød børnene på Silkevejen En række nye dokumentarfilm om børn rundtom i verden er klar til brug i undervisningen. I de korte film får vi indblik i livet for børn i alderen 11-13 år fra lande langs den gamle Silkevej. Mød en elitegymnast, der er flygtet Foto: Martin Hultman

Opera i børnehøjde Foto: Mikal Schlosser

Bæredygtig vej fra jord til skolebord

fra Ukraine, en dreng, der opdrætter duer i Aserbajdsjan, eller en pige, der forlader sin familie for at være nonne i Myanmar. Det er Toolbox Film, der har produceret filmene med støtte fra en række organisationer. Til hver film er der udarbejdet gratis undervisningsmateriale til brug i historie, dansk og samfundsfag på mellemtrinnet og i udskolingen. Tanken er at give eleverne indblik i jævnaldrende børns store og små udfordringer.

Se filmene på dr.dk og dr.dk/ ultra og undervisningsmaterialet på dkborn.unicef.dk – søg på Børnene på Silkevejen

Danske skoleelever kan se frem til at lære operagenren bedre at kende, når operaen "Tryllefløjten" har premiere i en særlig streamingversion for børn onsdag den 13. december. Det er Opera Hedeland, der med en række samarbejdspartnere har udarbejdet operaforestillingen. Tanken er, at den kan ses i fag som dansk, tysk, musik og historie. Operaen er sunget af professionelle sangere og spillet af Concerto Copenhagen i en børnevenlig version, og der er udarbejdet et undervisningsmateriale til, så børnene både kan høre, se og blive klogere på opera i skolen.

Se mere og find materiale på operahedeland.dk

Til dig der er lærer

Sørg for at være godt forsikret Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er godt forsikret. Vores forsikringspakke, der består af hus-, bil-, indbo- og ulykkesforsikring, er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk både på pris og dækning. Vil du også være med i vores forsikringsfællesskab, så glæder vi os til at byde dig og din familie indenfor i Lærerstandens Brandforsikring.

JUN. 2023

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

GA245

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

Jobannoncer fra

Kvik-nr. LJA-709 Greve Kommune, 2670 Greve

Lærere til specialskole i Greve senest 1. februar 2024

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier.

• Ansøgningsfristen er den 8. dec. 2023 Kvik-nr. LJA-704 Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Relationskompetente lærere søges til Vindinge Skole • Ansøgningsfristen er den 26. nov. 2023 Kvik-nr. LJA-720

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

Rungsted Skole, 2960 Rungsted Kyst

ØVRIGE JOB

Vi søger entusiastisk lærer med linjefag i matematik og fysik/kemi til udskolingen • Ansøgningsfristen er den 26. nov. 2023

JYLLAND Kvik-nr. LJA-716

Kvik-nr. LJA-717 Rathlouskolen, 8300 Odder

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Rathlouskolen søger ny kollega – så hurtigt som muligt (fastansættelse)

Vi leder efter en lærer med linjefag i dansk og engelsk til vores fantastiske gruppeordning i Farum

• Ansøgningsfristen er den 27. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 23. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-714

Kvik-nr. LJA-696 Frijsenborg Efterskole, 8450 Hammel

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg

Science- og matematiklærer

Erfaren indskolingslærer til Skolen på Duevej

• Ansøgningsfristen er den 22. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 23. nov. 2023

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. LJA-692

Kvik-nr. LJA-697 Det kgl. Vajsenhus, 1364 København

Holmeagerskolen, 2670 Greve

Bliv en del af Vajsenhuset – en lille tryg skole midt i København

Co-teacher til mellemtrin/udskoling

• Ansøgningsfristen er den 28. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 22. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-712

Kvik-nr. LJA-706 Lyngholmskolen, 3520 Farum

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk

Vi søger en stjernebørnehaveklasseleder eller stjernelærer til vores MiniUnivers

Lærer med vejlederfunktion i naturfag søges til Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 23. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 20. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-695

Kvik-nr. LJA-708 Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Afdelingsleder til udskolingen på Skolen på Duevej

Vi søger en lærer til at undervise i udskolingen i matematik, idræt og biologi

• Ansøgningsfristen er den 21. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 20. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-688

Kvik-nr. LJA-715 Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Geelsgårdskolen søger afdelingsleder • Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2023

Lindholm Dagskole, 4200 Slagelse

Lærer søges til opstart af ny klasse • Ansøgningsfristen er den 23. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-719

Kvik-nr. LJA-718 Sankt Birgitta Skole, 4930 Maribo

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Matematiklærer til Sankt Birgitta Skole

Strandgårdskolen søger to lærere til gruppeordningen

• Ansøgningsfristen er den 22. nov. 2023

• Ansøgningsfristen er den 26. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-710

Kvik-nr. LJA-685 GoTutor

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100 København Ø

GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark

Lærer til grundskolen ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole

• Ansøgningsfristen er den 6. dec. 2023

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2023

Kvik-nr. LJA-711 GoTutor

GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

• Ansøgningsfristen er den 6. dec. 2023

Få friske morgennyheder Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig nyhedsbrevene på /nyhedsbrev Folkeskolen

2023

Lærerjob.dk

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER PRINT ANNONCER OG RUBRIKANNONCER Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446 STILLINGER PRINT OG ONLINE FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK Kontakt stillinger@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE ANNONCER Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86 NYHEDSBREVE Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DEADLINES FOR ANNONCER 2023 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 19

30. november

14. november

21. november

Blad nr. 20

14. december

28. november

05. december

Blad nr. 01

25. januar

9. januar

16. januar

Rubrikannoncer www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

Ring på

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

16 | 11 | 2023

Forsidefoto: Thomas Arnbo

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold. Cvr-nummer: 36968559 Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 140. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Esben Niklasson esn@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

N E M Æ R KE T

www.laka.dk tlf. 70100018

Problemer med bladlevering? Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os. Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup)

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SIDE 20

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Lærere opfinder nyt læringsrum og får gladere elever

Lærerstuderendes Landskreds

TEMA SIDE 14

dlf@dlf.org www.dlf.org

NR18

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Færre vejledere – flere tolærertimer

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SIDE 10

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Lovforslag: Hjælp til voldsramte lærere, - men kun på specialskoler

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Tryksag 5041 0004

Folkeskolen

2023

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Illustration: Ditte Lander Ahlgreen

LEKTIEHJÆLPER:

Du mener sådan én her – plus 27 andre elever?! En lærerstuderende, der ved siden af studierne arbejder som lektiehjælper, befinder sig i en slags choktilstand, efter at det for nylig stod klart, hvad en almindelig arbejdsdag for en folkeskolelærer faktisk indebærer. Et par gange om ugen mødes den såkaldte “mentor” med en elev med forskellige faglige udfordringer, og det opleves som en ganske krævende opgave. “Jeg er nødt til hele tiden at sørge for, at eleven holder fokus, så ud over det rent

faglige skal der virkelig arbejdes med motivation og rammesætning”. Men der er trods alt kun tale om en enkelt elev. Og derfor kom det også bag på lektiehjælperen forleden at erfare, at der i en typisk skoleklasse ofte er et noget større antal. “Du mener sådan en elev, som jeg har her – og så derudover nogle og tyve andre børn? Som man også har ansvaret for? Alle sammen? På én gang?!” Den lærerstuderende genovervejer i disse dage sin fremtid.

Regeringen vil med folkeskoleudspil genoprette respekten for regeringen I det allerede meget omtalte folkeskoleudspil lægger regeringen op til, at dagene, som det formuleres, ”bliver mere varierede og spændende for alle”. Som titlen antyder, gælder udspillet ganske vist ikke regeringen selv, men ikke desto mindre er tanken bag, at en offensiv på dette altid varme område kan bidrage til at ”tale regeringen op” efter en lang periode, hvor det kun er gået ned ad bakke: ”Der skal være mere respekt for regeringspolitikernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft”, lyder det fra selv samme regeringspolitikere.

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Rejsetip

Specielt til dig som trofast læser af Folkeskolen !

15 dages 4-stjernet rejse

Dag 1 – 7:

Rhodos & Det Ægæiske Hav

Dag 8 – 15:

Eksklusiv studierejse til e Hav Rhodos & Det Ægæisk

EKSTRA LUKSUS TIL DIG!

ive Slap af på det eksklus odos! Rh 4-stjernede hotel på

9700, 9700,– Du kan spare - 8000,–

DKK 2

Samlet pris

DKK 2

fra kun

1700,–

DKK 1 pr. pers.

Inkluderet i prisen: (Priseksempel ved separat booking af ydelserne hos andre erviceudbydere)2

Flyrejse tur/retur til Rhodos med 1950,– DKK 2 velrenommeret flyselskab 4 inkl. transport lufthavn – hotel – lufthavn 7-dages eksklusiv studierejse til 5600,– DKK 2 Rhodos & Det Ægæiske Hav med 2 vidundere fra den antikke verden og de 4 mest berømte UNESCO-verdensarvsteder - 7 overnatninger i dobbeltværelse i udvalgte 4- og 5-stjernede hoteller (national standard) - 7× stor morgenbuffet - Rundrejse i vores moderne og klimatiserede rejsebus med klimaanlæg med kvalificeret, dansk- eller engelsktalende studierejseguide (alt efter tilgængelighed) - Panoramatur med katamaran fra Rhodos til det tyrkiske Ægæiske Hav og retur - Spændende udflugtsprogram + entréer (iht programmet) EKSTRA LUKSUS TIL DIG: 2150,– DKK 2 8-dages afslapning på 4-stjernet hotel på Rhodos - 7 overnatninger i dobbeltværelse på eksklusive 4-stjernede hoteller (national standard) - Fri benyttelse af hotellets faciliteter: Flot udendørs pool, opvarmet indendørs pool mv. - Kvalificeret engelsktalende rejseleder Lægevagt døgnet rundt Samlet pris pr. person Du kan spare

9700,– DKK 2 – 8000,– DKK 2

Fordelspris pr. person fra kun

1700,– DKK1

Tilkøbspakker til særpris:3 Nydelsespakke: Pakken indeholder dagligt stor aftenbuffet med internationale specialiteter på den 7 dage lange studierejse: kun 1110,– DKK pr. person i stedet for 1260,– DKK2. Tillæg for enkeltværelse: 1700,– DKK pr. person (alt efter disponibiliteten).

Rejsetidspunkter Sæsontillæg pr. pers.

Inkl. super spændende udflugter: Dag 1 – 7: Eksklusiv 4-stjernet studierejse • Den gamle bydel i Rhodos: UNESCO-verdenskulturarvsted, en af Europas ældste og største middelalderbyer, Mandrakihavnen (verdens vidunder), imponerende bymur & vidunderet Kolossen på Rhodos. • Lindos: Betragtes som Rhodos’ perle. Med den imponerende Akropolis og de storslåede bugter er det med rette det mest populære sted på hele øen. • Marmaris: Storslået landskab med herlige øer, skove og bugter • Håndværkstradition i en smykke- og læderværksted • Pamukkale & Hierapolis (verdensarv): De berømte kalkstensterrasser og termiske kilder og den ”hellige by“ Hierapolis (entré inkluderet), der ligger lige ved siden af, er et UNESCO-verdensnaturarv- og -kulturarvested. • Aphrodisias (verdensarvsted): Hovedstaden i Karien, hjemsted for kunstnere og billedhuggere og en af verdens bedst bevarede antikke byer, er med rette et UNESCO-verdenskulturarvsted. • Kusadasi: Flot badeby og krydstogtshavn ved den tyrkiske del af Det Ægæiske Hav • Kunsthåndværk i traditionelt tæppegaleri • Efesos (verdensarv): I oldtiden var den en af Lilleasiens ældste, største og mest betydningsfulde byer med mange bevarede bygningsværker (verdenskulturarvsted). Med det imponerende Artemistempel (entré inkluderet), et af de syv vidundere i den antikke verden.

Inkluderet Rhodos (verdensarv)

Inkluderet Aphrodisias (verdensarv)

Inkluderet Lindos

Inkluderet Efesos (verdensarv)

Dag 8 – 15: Ferieforlængelse i eksklusivt 4-stjernet hotel på Rhodos Her kan du slappe af på dit moderne 4-stjernede hotel på solskinsøen Rhodos. De komfortable værelser har luksuriøst og moderne udstyr. Nyd den udendørs eller den indendørs pool, eller gå en tur langs stranden.

Billederne er eksempler Inkluderet + afslapning på 4-stjernet hotel

Februar 2024

Marts 2024

April 2024

0,– DKK

+ 600,– DKK

+ 1200,– DKK

+ 1800,– DKK

+ 2400,– DKK

(11. – 18.02.)#

Alt inkluderet! Fordelspris for FOLKESKOLEN læsere fra kun Lufthavne Lufthavnstillæg pr. pers. Afrejsedage

(25.02.)

(03. – 10.03.)

(17. – 31.03.)#

1700,–

DKK pr. person

(07. – 14.04.)

Rabat pr. person

Billund 0,– DKK søn

i stedet for

(21. – 28.04.)

9700,–

DKK

- 8000,– DKK2 København 450,– DKK søn

For at kunne rejse til Grækenland og Tyrkiet skal danske statsborgere have pas, der skal være gyldigt mindst 5 måneder efter afrejsedagen. For ophold Din fordelskode! på op til 90 dage kræves ingen visum. Borgere med en anden nationalitet end dansk bør henvende sig til den græske eller tyrkiske ambassade for at høre om de indrejsekrav, der gælder for dem. # Ferietillæg p.p.: 490,– DKK. Ring gratis nu for at sikre dig din ønskedato: 1 I Grækenland skal der betales en national turistskat på op til 4 € (ca. 30 DKK) pr. værelse/overnatning (pr. marts 2023). Prisen gælder fra den 18.02.2024 fra Billund. I forbindelse med andre afrejsedatoer påregnes sæsontillæg som angivet i tabellen. Priserne gælder for indkvartering på dobbeltværelse. Ved modtagelse af den skriftlige bookingbekræftelse forfalder 20% af rejseprisen til betaling. Det resterende beløb betales senest 35 dage før afrejsen. Rejsen gælder kun for modtageren og ledsagere over 18 år. For rejsen gælder TSS‘ rejsevilkår, der kan rekvireres hos vores rejsehotline. Se også på www.tss-travel.dk. Mandag til fredag kl. 9.00 – 18.00 Planlagt gruppestørrelse ca. 45 personer. Ikke egnet til personer med begrænset mobilitet. Billederne i brochuren er medtaget som eksempler. Ekstra afslapning gælder kun, hvis studierejsen bookes via ovennævnte fordelskode. Bemærk venligst, at såfremt antallet af tilmeldte til pakkerejsen 20 dage Rejsearrangør: TSS Danmark, Filial af TSS Travel Service før påbegyndelsen af pakkerejsen er mindre end 15, vil pakkerejsen blive aflyst. Tilbuddene på vores hjemmeside og i vores annoncer er alene opfordringer Scandinavia AS, Norge, Hørkær 12, 2730 Herlev, til at gøre tilbud. Bestillingen er uden forbindtlighed, og aftalen er først endeligt indgået, når kunden modtager en ordrebekræftelse. CVR-nr. 32298656, Brønnøysundregistrene 999331939 2 Priseksemplet baserer på prisen for en rejse i perioden 18.02.2024 – 03.03.2024 og er udregnet den 13.10.2023 på baggrund af på baggrund af generelt tilgængelige oplysninger på følgende hjemmesider: Flyrejse tur/retur Billund-Rhodos på www.opodo.dk (billigste, annullerbare tilgængelige flyrejse inkl. bagage), transfer lufthavn-hotel-lufthavn på www.suntransfers.com, udflugtsprogram på www.viator.com og www.getyourguide.com, 14 overnatninger inkl. 7× morgenmad på www.booking.com (3 overnatninger på Island Boutique Hotel, 1 overnatning på Park Dedeman Denizli, 3 overnatninger på Charisma De Luxe Hotel, 7 overnatninger på Island Boutique Hotel). De nævnte hoteller er eksempler. Rejsen indeholder ikke nødvendigvis disse hoteller. Prisen for nydelsespakken relaterer sig til vores tyrkiske samarbejdspartners normale pris. 3 Ikke indeholdt i pakkeprisen. 4 f.eks. Aegean Airlines (bedste europæiske regionale flyselskab 2014 – 2019 iht. Sky Trax World Airline Award) Den kombination af rejseydelser, som vi har tilbudt jer, er en pakkerejse i henhold til direktiv (EU) 2015/2302. Derfor kan I gøre alle EU-rettigheder gældende, der gælder for pakkerejser. TSS Travel Service Scandinavia AS har det fulde ansvar for den korrekte afvikling af hele pakkerejsen. Desuden har TSS Travel Service Scandinavia AS den lovpligtige sikring for tilbagebetaling af dine indbetalinger og, såfremt transport er en del af pakkerejsen, sikring af din hjemtransport ved konkurs. TSS er medlem af Rejsegarantifonden i Danmark. Medlemsnummer: 2505.

FOLK96440

80 82 00 23

96440_Folkeskolen_Rhodos_192x261_ANZ.indd 1

07.11.23 11:53

SKAL DIN SKOLE HAVE BESØG AF EN FORFATTER? Du kan søge tilskud til et forfatterbesøg via Statens Kunstfond og få et levende litteraturarrangement ud til din skole. Skal dine elever være forfattere for en dag eller opleve en illustrator i aktion? Find inspiration i et katalog med mere end 60 litteraturarrangementer for børn og unge eller tilrettelæg dit eget.

Foto: Torben Petersen

Søg inden 16. januar eller 13. august 2024:

KUNST.DK/OPLEV