Folkeskolen nr. 20, 2023

Lærerens sidste VM i kickboxing SIDE 18

SIDE 38 Inklusion: Struktur og pauser hjalp elev fra 02 til 12 ved eksamen.

Ti år med reformen – hvad er der tilbage?

SIDE 12

14 | 12 | 2023

NR20

TAG GODT IMOD Det er en svær opgave at tage godt imod. Særligt når det gælder børn, der har været på flugt.

Derfor har vi samlet gode råd til dig, der skal hjælpe børn i en ny hverdag. Du kan også tilmelde dig vores endagstræning for fagpersoner, der møder børn med krig eller andre kriser i bagagen.

Find viden og meld dig til endagstræning på:

taggodtimod.dk

“Det er vigtigt at få nogle nye venner, men det er sikkert lidt svært, hvis ikke man kan sproget i Danmark.”

- NIMBUS, 3.B

an her

eller sc

Lyst til at lære Lærerne på Vestskolen i Odder tilpasser eksamen til elever med særlige behov. På Eltang Skole er man så god til at rumme alle børn, at de valfarter til den lille landsbyskole. Men god inklusion kræver friere rammer.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@ FOLKESKOLEN.DK

Smilla fik 02 til terminsprøven i matematik. Den karakter var ikke fair, og det vidste både Smilla og hendes lærere. Smilla har ADHD og er ordblind, og derfor er selve prøvesituationen svær for hende.

Rammerne skyggede for resultatet.

Derfor gjorde lærerne på Vestskolen, afdeling Skovbakken i Odder, en indsats for at tilpasse rammerne. Forud for eksamen talte de grundigt med Smilla om, hvordan hun kunne strukturere prøven, så hun løste de lette opgaver først. På et papir stod, hvor lang tid hun havde til hver opgave.

Da Smilla begyndte at kigge rundt og miste koncentrationen, kom en assistent og foreslog en pause. Så gik Smilla en tur med tre-fire andre elever og talte om alt muligt andet end prøven.

Nu fik Smilla 12.

Smillas historie er et inspirerende eksempel på, hvor stor en forskel lærere og andre skoleprofessionelle kan gøre ved at justere rammerne efter eleverne.

Et andet godt eksempel er Eltang Skole ved Kolding. På den lille landsbyskole har man succes med at tænke i alternative løsninger for at rumme alle børn. Resultatet er, at Eltang Skole kun sjældent visiterer til specialtilbud, og at mange forældre vælger skolen, selv om de bor uden for skoledistriktet.

Desværre hænger sparekniven over Eltang Skole lige nu. Den enkeltbevilling, som finansierer den særlige indsats for inklusionen, foreslås fjernet. Flertallet i kommunalbestyrelsen vil hellere fordele pengene mellem mange skoler. Der findes ingen skoler i Danmark, som ikke fortjener flere penge til at løse inklusionsproblemerne.

Men det særlige ved Eltang Skole er netop, at den er særlig.

Man har sprængt rammerne for at tilpasse skolen til elever med forskellige behov.

Husker du eleven, som var dygtig til at pochere et æg? Alligevel måtte han gå skuffet fra madkundskabseksamen, fordi han ikke var stærk i teorien. Eksemplet blev landskendt, da statsminister Mette Frederiksen (efter at have læst Folkeskolen, naturligvis) nævnte det i sin åbningstale. Endnu et eksempel på, at prøven hverken passer til eleven eller faget.

Skolen skal skabe dygtige og dannede elever. Men det står også i folkeskolens formål, at man skal give eleverne lyst til at lære mere.

Næste gang nogen spørger mig, hvorfor lærerne skal have lov til at tilpasse rammerne, så vil jeg nævne Smilla. Ville hun have haft lyst til at lære mere, hvis hun forlod skolen med 02?

Folkeskolen

20

2023

3

Indhold

SIDE 26

Eltang Skole visiterer stort set aldrig, og den modtager mange elever fra andre distrikter. Men sparekrav kan ødelægge skolens unikke model.

SIDE 18-23

FØRST SKOLEN, SÅ RINGEN

SIDE 18 Katrine er lærer og flere gange verdensmester i kickboxing. Eleverne ser hende som en rollemodel.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 PISA 2022 TIÅRSFØDSELSDAG 12 Reformen, der snublede

18 LÆRER MED BLOD, SVED OG TÅRER DEBAT 24 DLF mener 24 Læserne mener

4

INKLUSION 26 Overskud til alle børn 30 Besparelser kan ødelægge inklusionen

31 ANBEFALINGER: HÅNDVÆRK OG DESIGN IT 32 Her har skolerne en it-årsplan

38 ELEVER FÅR EN ASSISTENT MED TIL PRØVERNE

43 FRA FAGENE 44 ANMELDELSER 46 MINDEORD 46 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET

SIDE 32 Vallensbæk tager it-undervisning til nyt niveau.

BELLEVUE TEATRET bygger bro fra live teateroplevelser til læsning og læring.

Brug teatret i undervisningen. For de yngste til de ældste skoleelever. Toget kører lige til døren.

TEATER V’s

En veludført teatercollage om overgangen fra barn til voksen – Information

TIL UNGDOMMEN

★★★★★

POV International

Årets Reumert 2022

MARTS 2024

★★★★★ CPH Culture

★★★★★ Iscene

★★★★★ Morten Buckhøj

FLEMMING QUIST MØLLERS

★★★★★★ Kulturkupeen

★★★★★ WRDSMTH

★★★★★ CPH Culture

★★★★★ Scenekanten

★★★★ Berlingske

APRIL-MAJ 2024

LENE KAABERBØLS

STOR MUSIKTEATERFORESTILLING AF HØG · AAGAARD · SVANEKIER

Hold da op for en flot forestilling!

Medrivende skuespil, fantastisk sang, skøn musik – Nordvangskolen Forrygende fantasy! Med store følelser, ildspydende drager og smuk musik!

– SN.DK Musikalsk tour de force!

– Scenekanten

★★★★★ SEPTEMBER 2024

Fantasy til den store guldmedalje! Musicalmagi!

– JP

★★★★

www.bellevueteatret.dk Skolebilletter: karenelisabeth@bellevueteatret.dk

3 VIGTIGE

Redigeret af jkn@folkeskolen.dk

1 Medlemmerne i Danmarks Lærerforening slår igen i år rekord i erstatning for ARBEJDSSKADER. I 2022 fik DLF’s medlemmer nemlig 125 millioner udbetalt i erstatning, et beløb, der er betydeligt højere end året forinden, hvor det lød på 105 millioner. Det viser nye opgørelser fra DLF. ”Jeg er glad for, at vi lykkes med at sikre høje erstatningsbeløb til vores medlemmer, så de kan komme bedst muligt videre efter en arbejdsskade. Det viser tydeligt, at fællesskabet betaler sig”, siger Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF. Rekorden er dog ikke kun positiv, mener han. ”For mig er det et alt for klart tegn på ubalancer i lærernes hverdag, når vi får flere og flere arbejdsskadesager ind”.

2 I Esbjerg bliver der også udbetalt penge.

Her har den private Claus Sørensens Fond stillet fem millioner kroner til rådighed, som både de private og kommunale skoler har kunnet søge. "Skolerne er NEDSLIDTE, og der er ikke undervisningsmaterialer nok. Så det her er et forsøg på at gøre opmærksom på den problemstilling", forklarer administrerende direktør i fonden Jesper Toft Mathiasen. Næsten alle byens skoler har søgt penge fra fonden til udstyr og lokaleforbedringer, men formand for Esbjerg Lærerkreds Maja Gundermann Østergaard er bekymret. "Det er rigtig fint med nogle nye fodboldmål, men det ændrer jo ikke på det grundlæggende problem, at der ikke er penge nok på skolerne", siger hun.

3 Der var til gengæld ingen penge at hente

for lærerne i de netop overståede trepartsforhandlinger, hvor sygeplejerskerne, pædagogerne, fængselsbetjentene og social- og sundhedsmedarbejderne fik lovning på et LØNLØFT inden 2026. ”Vi vidste godt, at det ikke var lærerne, der stod til at skulle have et lønløft”, siger Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov. ”Blandt andet fordi vi ikke er ekstraordinært lavtlønnet, som jo har været hovedfokus i de her forhandlinger”.

Mest læste: Skolevismænd vil gøre op med børnehaveklassen som isoleret år

Mest debatterede: Danske skoleelever: Kære lærer, udvis respekt – så gør vi det samme over for dig

Sygeundervisning sikret i København Københavnerne har fået lov til at beholde en populær enhed på seksten sygeundervisere, der underviser i hjemmet hos over 100 elever fra kommunens skoler. ”Det er en god dag for folkeskolen i København og ikke mindst for en gruppe meget udsatte elever”, siger næstformanden i Københavns Lærerforening.

Nedslående matematikresultater Danmark har, i de 22 år vi har deltaget i Pisaundersøgelsen, aldrig før klaret sig så dårligt i matematik. Det gik ellers fremad med de danske 15-åriges matematikpræstationer i Pisa 2015 og 2018, men ved testen i 2022 har de danske elevers præstation taget et kæmpe drop.

LÆRERLIV Foto: Jesper Knudsen

Anneline Larsen

Lærerstuderende : ”Unfair, at vi ikke har SU nok til at videreuddanne os” Hver tredje lærerstuderende har gået på et andet studie, før de begyndte på læreruddannelsen, viser tal fra optaget i 2021.

Mange vil derfor ikke have SU nok til hele uddannelsen, hvis regeringen vedtager et nyt forslag om at afskaffe det sjette SU-år. Det påpegede forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen

forleden, da studerende var mødt op foran Christiansborg for at demonstrere imod forslaget. ”VI har hørt jer tale om fleksible uddannelsesveje, siden I blev valgt. Men det her forslag … låser os unge fast. Og det er et kæmpeproblem”, sagde hun i en hilsen til politikerne.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Foto: Jesper Knudsen

Cirka 430 lærere og elever tog forleden hele vejen fra Kildebjergskolen i Holbæk til Christiansborg Slotsplads for at sige tak til politikerne for at forlænge frihedsforsøget med et år. ”Lærerne er blevet mere glade, så det er sjovere at få undervisning”, sagde Clara Ries fra 7.g om effekten af skolens frihed.

Folkeskolen

20

2023

7

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Her er Lærerforeningens nye hovedstyrelse

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking blev topscorer ved hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening. Det bliver Gitte Mailand, der kommer til at repræsentere pensionistfraktionen i de kommende fire år.

Hun fik 2.322 stemmer fra de pensionerede DLF-medlemmer, mens Palle Dons-Heltoft fik 1.555 stemmer.

Valget betyder et farvel til et kendt ansigt i hovedstyrelsen, nemlig formand for Rødovre Lærerforening Anders Liltorp, der også stillede op til valget om Lærerforeningens formandspost for tre år siden.

"Det er jo fair nok, men man kan selvfølgelig godt have det sådan, at det er 13 medlemmers hver 18 stemmer, der adskiller mig fra en plads – jeg er selvfølgelig glad for at være så tæt på, men det er også lidt ærgerligt", siger Anders Liltorp og sender et kæmpe tillykke til de valgte.

Anders Liltorp er for nylig blevet valgt som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i Hvidovre, så han kan skulle forlade lærerforeningarbejdet til fordel for en borgmesterpost. Men han tror på ingen måde, at det har spillet ind: "Det tror jeg simpelthen ikke på. Det er mit indtryk, at jeg har fået et fint valgresultat dér, hvor jeg er stillet op, men jeg har jo ikke sådan en platform, som Katrine Fylking har som formand for Københavns Lærerforening eller som Morten Refskov", siger Anders Liltorp, der har siddet to perioder i hovedstyrelsen. kra@folkeskolen.dk

De fik stemmer fra hele landet 8

Ikke valgt ind

Katrine Fylking

35.363

Morten Kvist Refskov

31.552

Charlotte Holm

29.752

Niels Lynnerup

28.903

Lars Soltoft Buur Holmboe

28.722

Lars Busk Hansen

25.476

Regitze Flannov

25.122

Thomas Andreasen

22.722

Jacob Svejstrup

22.243

Tine Agenskov

22.224

Marianne Giannini

21.976

Kristoffer Høyrup Sørensen

21.737

Sanne Weisbjerg Vilstrup

21.203

Kim Kirkegaard Zachariassen

19.602

Dorthe Krejlgaard

19.222

Per Lundsgaard Breckling

17.778

Mads Lerche Møller

17.526

Henrik Juul Nielsen

16.706

Anders Liltorp

16.475

Kresten Dahlmand Andersen

15.865

Pernille Gaarde Bendix

13.956

Anders Kildahl Juul

11.171

Rikke Gierahn Andersen

10.068

Det er notorisk svært at blive valgt til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening uden at have et geografisk bagland bag sig.

Men det lykkedes ved det netop overståede valg for både formanden for Børnehaveklasseforeningen, Marianne Giannini, København, og præsident for Nordisk Forum for Specialpædagogik Sanne Weisbjerg Vilstrup, Ballerup, at blive valgt ind ved

Kilde: Danmarks Lærerforening

Valget til DLF’s top de næste fire år betyder et farvel til Anders Liltorp og Rikke Gierahn

Valgt ind

hjælp af stemmer fra hele Danmark. Ingen af dem var kommet ind alene med stemmerne fra deres eget lokalområde. Også UU-vejleder Mads Lerche Møller fik stemmer i de fleste kredse foruden at få allerflest i hjemkommunen Randers og strøg dermed ind som ny i hovedstyrelsen. kra@folkeskolen.dk

.d k/ bli vmedlem

“Jeg er selvfølgelig glad for at være så tæt på, men det er også lidt ærgerligt”.

“Hvis man sætter sig i barnets sted, må det være fuldstændig dramatisk”.

Politisk leder for Radikale Venstre Martin Lidegaard om regeringens forslag om at fjerne det sjette SU-år.

Formand i Rødovre Lærerforening Anders Liltorp, der var tretten stemmer fra at blive genvalgt til hovedstyrelsen i DLF. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes tanker om at starte i skole. Fortalt fra talerstolen til Rådet for Børns Lærings konference om skolestart i forrige uge.

“Hvis der er et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor det ikke giver mening at presse den unge generation, så er det lige nu”.

Bliv ! lem d e m

ka la w. w w

9

2023

20

Folkeskolen

Pisa 2022

Dansk Pisa-score i matematik er historisk lav

Dansk drop i matematik og læsning Danmark ligger fortsat over OECD-gennemsnittet, men både i naturfag og læsning er resultaterne lavere end tidligere år.

Kilde: Pisa-rapporten 2022 Matematik Læsning Naturfag

Ministeren og lærerformanden er bekymrede over, at danske elever scorer det hidtil dårligste Pisa-resultat i matematik.

Danske 15-årige scorer fortsat over OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag i det internationale skolekapløb, Pisa-undersøgelsen. Men tendensen går i den forkerte retning, og Danmark har aldrig klaret sig så dårligt i matematik i Pisa-undersøgelsen, siden den blev gennemført for første gang i 2000.

Det gik ellers fremad med de danske 15-åriges matematikpræstationer i Pisa 2015 og 2018, men ved testen i 2022 har de danske elevers præstation taget et kæmpe drop.

Også i læsning er resultaterne gået nedad siden 2018.

Matematik er hovedområde for den nyeste Pisa-undersøgelse, og på verdensplan har der været tilbagegang efter coronapandemien. Men nedgangen er betydeligt kraftigere i Danmark, Norge og ikke mindst Finland. Det er bekymrende, lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet). ”Det her er signifikante

resultater (…) Hvis jeg er så heldig at være undervisningsminister om tre år, så skal det se anderledes ud”, sagde han og slog fast, at selvom Pisa-resultaterne ikke kan stå alene, så anser han Pisa for en af de ”væsentligste indikatorer på, hvordan vi klarer os fagligt i skolen”. ”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”, lød det fra ministeren.

Hos Danmarks Lærerforening ser man også med bekymring på resultaterne.

Ud over corona er manglende tid til forberedelse en anden oplagt årsag, vurderer formand Gordon Ørskov Madsen. ”Fra ekspertgruppen i matematik ved vi, at lærerne har brug for at kunne forberede undervisningen bedre, hvis elevernes matematikfærdigheder skal styrkes. Det kræver tid til at planlægge god praksisorienteret og undersøgende matematikundervisning i samarbejde med kollegaer,” siger han.

IKKE EN FOLKESKOLEMÅLING I modsætning til de universitetsdrevne internationale undersøgelser som Pirls (læsning) og Timss (matematik og naturfag) tester Pisa-konsortiet ikke bestemte klassetrin. I stedet er det 15-åriges kompetencer, der testes.

Pisa-konsortiets medarbejdere

10

tager ud på folkeskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier og gennemfører testen blandt 15-årige elever udtrukket som en stikprøve af unge, der er indskrevet på en uddannelsesinstitution og er mellem 15 år og to måneder og 16 år og tre måneder på testtidspunktet.

514 513 511 509

503 502

500

501

499 497

496

500

498 495

494

496

494

493

492

489 489

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2022

Sådan gik det i naturfag Der en minimal fremgang at spore i naturfag i den internationale Pisaundersøgelse.

Mens historisk dårlige danske resultater i matematik og et stort dyk i læsning løb med overskrifterne, da Pisa-undersøgelsen blev præsenteret, gik resultaterne i naturfag noget mere ubemærket hen.

Og udsvingene siden Pisa-undersøgelsen i 2018 er da også minimale. Der er en lille fremgang at spore, der faktisk igen bringer Danmark over gennemsnittet for OECD efter at have ligget en smule under i 2018.

Danmark er placeret som nummer 20 ud af de 81 delta-

gende lande, men der er ikke signifikant forskel i resultaterne fra nummer 15 til nummer 26.

I Danmarks Naturfagslærerforening glæder formand Emil Hjerl sig over, at der på trods af coronanedlukninger ikke ses samme dyk i resultaterne i naturfag som i læsning og matematik.

"Det er meget positivt, at de danske naturfagslærere har formået at opretholde undervisningen på et fagligt niveau siden 2018, så der ikke er sket et fald under coronapandemien".

Årets Pisa-resultater er et decideret kollaps. Men et forventeligt kollaps. Sådan lyder det fra den finske lærerforening Opetusalan Ammattijärjestö, hvor man peger på blandt andet besparelser, specialområdet og flere krav ovenfra som nogle af de oplagte forklaringer på et faldende niveau hos eleverne.

Finland har ligget øverst i flere OECD-undersøgelser og ligger stadig højt i Pisa 2022. Men i år er landet faldet med 23 point i matematik, 30 point i læsning og 12 point i naturfag. Det er henholdsvis tre, 22 og 12 point mere end det fald, som Danmark har oplevet. Det dramatiske fald sker efter flere Pisa-år med en mere gradvis nedgang i niveau.

Ifølge Jaakko Salo, der er chef for den uddannelsespolitiske afdeling i den finske lærerforening, kommer resultaterne som et chok for mange. ”Regering efter regering har i årevis kunnet pege på de høje Pisa-placeringer og bruge dem som undskyldning for ikke at prioritere de rigtige tiltag og sikre uddannelsesmæssig lighed for finske børn. Men nu bliver det tydeligt, at der skal ske noget drastisk.

Derfor håber vi, at Pisa-chokket bliver et wakeupcall for dem”.

Blandt grundene til, at den finske lærerforening ikke er overrasket over det dramatiske Pisa-fald, er, at skolesystemet har oplevet besparelser i mange år, samtidig med at andelen af elever med særlige behov er steget.

Samtidig kommer der stadig flere krav til lærerne om, hvad der skal undervises i, fra både politikerne og andre aktører. Og det betyder, at det finske curriculum bliver længere og længere. ”Men resurserne følger ikke med. Lærerne oplever, at de skal løse flere og flere opgaver, samtidig med at historisk mange elever kræver ekstra opmærksomhed”, siger Jaakko Salo.

Finsk selvransagelse Finland er gået markant ned især i læsning og matematik i Pisa 2022. Den finske lærerforening håber, at resultaterne bliver et wakeupcall for politikerne.

Generel nordisk nedgang Danmark er det land i Norden, der har set den mindst markante nedgang i Pisa.

Her ses Pisa-scoren for 2022 hos de fem nordiske lande.

Kilde: Pisa-rapporten 2022

Matematik

489

484

482

468

459

Læsning

490

489

487

477

436

Naturfag

511

494

494

478

447

SÅDAN GIK DET I LÆSNING Resultaterne blandt danske 15-årige er gået tilbage med 12 Pisa-point.

Det bekymrer dog ikke Ida GeertzJensen i Dansklærerforeningens folkeskolesektion. Det kommer heller ikke bag på hende, at eleverne læser dårligere. Hun peger blandt andet på, at der er blevet mindre tid til at læse i fritiden for eleverne, og at dette års Pisa-resultater stammer fra elever, der har gået i skole under coronapandemien. ”Man skal også tænke på, at lærerne de seneste ti år har været presset på forberedelsestiden.

Skolereformen tog noget af den langsommelighed, der var i undervisningen”, siger hun. ”Jeg tror, at eleverne mangler ro og fordybelse, når de læser. Men når jeg som lærer kommer ind i klassen og har helt vildt travlt, kan jeg heller ikke forvente, at eleverne kan fordybe sig og dermed være standhaftige i læringsprocessen, når de møder en svær tekst”.

Folkeskolen

20

2023

11

Tiårsfødselsdag

Reformen, der snublede ORD Emilie Palm Olesen ILLUSTRATION Simon Væth

Undfanget og født ud af en af skolehistoriens største skandaler har folkeskolereformen kæmpet med at komme ud af sin rolle som lockoutens uønskede lillesøster. Nu fylder reformen ti år. Og mens den var et hjertebarn for politikerne, kom skolens ansatte – og ikke mindst elever – aldrig helt til at acceptere og elske de nye regler, ringetider og rutiner, og flere af reformelementerne er næsten væk.

Den 20. december er det ti år siden, folkeskolereformen blev vedtaget ved lov af et bredt flertal i Folketinget med kun 13 stemmer imod – fordelt på Enhedslisten og Liberal Alliance. Men hvad er der egentlig sket med reformens elementer på ti år? Hvilke er døde, og hvilke har nået de mål, de blev sat i verden for?

Folkeskolen giver dig her en status – med 12

hjælp fra den forskning, der har fulgt reformen hele vejen, og som professor emeritus Lars Qvortrup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i 2019 udarbejdede et koncentrat af. For ham var der primært to årsager til, at reformen aldrig fik ordentligt fat. ”For det første blev den født i synd. I kølvandet på lockout og ændringer af vilkår, som ingen ville have. For det andet havde reformen for store ambitioner. Den prøvede endnu en gang at realisere drømmen om en enhedsskole, hvor man kunne fjerne betydningen af social arv.

Politikerne designede reformen, som om den var ingeniørkunst: Hvis man skruer på x, så sker der y i klasseværelserne. Sådan kan man bare ikke lave reformer, der fungerer i virkeligheden for dem, der skal bruge den”, siger han.

MOTION OG BEVÆGELSE HVORDAN VAR DET NU, DET VAR? Helt overordnet blev der med skolereformen fastlagt tre overordnede mål.

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

For at nå de mål indeholdt reformen tre overordnede indsatser: • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere • Få klare mål og regelforenklinger.

Med reformen blev der afsat 75 millioner kroner til et omfattende følgeforskningsprogram. Det er en opsamling af den følgeforskning, som Børne- og Undervisningsministeriet i 2021 udgav, som denne artikel er baseret på, og som dykker ned i forskningsresultaterne fra 2014 til 2020.

Englehop i pauserne og fodbold før frokost. Lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag, blev indført med henvisning til forskning, der siger, at børn trives bedre og bliver fagligt dygtigere, når de er fysisk aktive.

Bevægelsen måtte foregå i form af enten spredte aktiviteter ud over dagen eller som en samlet lektion, og sådan er reglerne stadig.

Selvom bevægelse og motion var et af de reformelementer, der ifølge undersøgelser blev prioriteret højt af skolerne, fik elementet aldrig rigtigt fat. Sådan lyder det fra forsker Lars Qvortrup. ”I virkeligheden ligner idéen jo tankerne bag praksisfaglighed: At man skal op fra stolen og lære med kroppen og hænderne. Det giver god mening, men mange steder endte det med, at bevægelsen blev løsrevet undervisningen, og så blev det til tre ture rundt om skolen, fordi ’det skal vi i 45 minutter’”.

59 procent af eleverne på mellemtrinnet oplevede i 2014, at de på en skoledag bevægede sig i mindst 45 minutter. Og selvom andelen steg lidt i årene efter, var det tilbage på 59 procent i 2018. I udskolingen virker eleverne endda til at bevæge sig mindre. Til gengæld var motionen mere udbredt i indskolingen, hvor både lærere og ledere i undersøgelserne siger, at det var nemmest og mest meningsfuldt at gennemføre.

Politikerne ville med mere motion og bevægelse gøre eleverne gladere og mere læringsparate. Og særligt blandt indskolingslærere var der flere i 2018 end i 2015, som oplevede, at bevægelse gjorde eleverne læringsparate. Eleverne sagde også selv, at bevægelsen gjorde en forskel for deres trivsel.

Det er dog ikke til at sige, om kravet om bevægelse vil fortsætte. I regeringens nylige udspil for folkeskolen lægger man nemlig op til at fjerne det krav som led i intentionen om at gøre skolerne mere frie.

Folkeskolen

20

2023

13

Tiårsfødselsdag

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Lektiehjælp og faglig fordybelse skulle sørge for, at elever fra hjem uden bogreoler havde lige så gode chancer for at klare sig godt som eleverne med. I reformens første år var det valgfrit for eleverne at deltage i lektiehjælpen, som generelt var tænkt som lektiecaféer, men fra 2015 blev det obligatorisk. Samtidig blev det valgfrit for skolerne, om lektiehjælpen skulle ligge i slutningen af skoledagen ligesom en lektiecafé, eller om det skulle ligge som faglig fordybelse i løbet af undervisningen.

Skolerne valgte i højere og højere grad at droppe ”lektiecaféen” og gøre brug af den faglige fordybelse.

I 2020/2021 var det over halvdelen af skolerne, der valgte den faglige fordybelse som en del af den almindelige undervisning, viser Undervisningsministeriets rapport ”Kortlægning af skoledagens længde”.

Reformelementet om lektiehjælp blev indført for at udligne forskellen på elevernes sociale baggrunde. Men ifølge forskningen er der ikke noget, der tyder på, at det gjorde nogen forskel. Der er faktisk kun sparsomme tegn i forskningen på, at lektiehjælp og faglig fordybelse har positiv betydning for elevernes faglige resultater. ”Lektiehjælpen er et godt eksempel på de høje ambitioner, man havde for reformen. At især de svage elever har brug for at gå i skole og at få ekstra hjælp, fordi de ikke får støtte hjemmefra, men bare hænger ud eller går med aviser. I dag har Mattias Tesfaye efter min mening opgivet idealet om den universelle skole. At for nogle er det godt at få tidligt fri fra den boglige skole og ud og lave praksisfaglige opgaver”, siger professor emeritus Lars Qvortrup.

Professor emeritus Lars Qvortrup Foto: Sebastian Bjerril

14

Understøttende undervisning blev indført med reformen for at bidrage til variation i skoledagen.

I dag er det valgfrit for skolerne, om de vil gøre brug af den understøttende undervisning eller sløjfe den for at gøre skoledagen kortere.

Næsten 40 procent af skolelederne vurderede i 2018, at de i høj grad har implementeret understøttende undervisning på deres skole, som også kunne ligge indlejret i den almindelige undervisning. For Lars Qvortrup er understøttende undervisning en ”sjov historie”: ”Elementet blev egentlig positivt modtaget, selv om det ikke er så klart defineret. Og i dag har det udviklet sig til tovoksentimer og bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der blev sået et frø til et samarbejde, som virkelig har udviklet sig, og som man ikke havde forventet. På det her punkt har skolerne forvandlet reformen til noget, de kunne bruge”.

Lærere og pædagoger oplever ifølge forskningen, at understøttende undervisning gør en forskel for elevernes læring, og de mener det i højere grad i 2018 end i 2016. Eleverne viser sig også at være glade for understøttende undervisning, og især når elementet er integreret i den fagopdelte undervisning, oplever eleverne, at de trives bedre og har bedre mulighed for at få støtte. Det er fordybelse, variation og muligheden for at få et pusterum, som ifølge forskningen er særligt motiverende for eleverne.

LÆNGERE SKOLEDAG Den længere skoledag er et af de reformelementer, der har ændret sig mest på ti år. Da reformen blev rullet ud, skulle alle klassetrin have omkring fem klokketimer mere undervisning om ugen. For eksempel skulle elever fra 7. klasse have hele 35 timer om ugen. Der kom flere timer til dansk, matematik, natur/teknik og musik på forskellige klassetrin. Men i dag er det tilladt at sløjfe den understøttende undervisning og gøre skoledagen kortere, bare de frigivne resurser bruges på skolen, for eksempel som tovoksenordninger. Denne mulighed blev først indført som en dispensation i lovgivningen, paragraf 16b og 16d, hvilket 64 procent af skolerne i 2019 havde gjort brug af. Senere kom corona og gjorde, at alle skoler midlertidigt kunne forkorte dagen uden at søge om dispensation. Og i dag er denne mulighed blevet forlænget, så alle skoler kan vælge at gøre skoledagen kortere. Det har ni ud af ti skoler valgt at gøre.

Og med god grund, virker det til. I 2018 svarede 83 procent af udskolingseleverne og 68 procent af eleverne på mellemtrinnet, at skoledagen var for lang. Det er en markant stigning for begge elevgrupper sammenlignet med 2014 før implementeringen af reformen. Der er ikke noget i forskningen, der peger på, at den længere skoledag skulle have øget elevernes faglige udbytte, som intentionen var.

Tværtimod synes trivslen at være lavere i takt med de lange skoledage – som eleverne tilmed også syntes var kedelige og ensformige.

Lone Anesen, som er matematiklærer på Strynø Skole, synes, det er ”virkelig godt”, at der er mulighed for at forkorte skoledagen: ”På vores skole har vi sat timetallet ned ad flere omgange. Og det er meget bedre end de lange skoledage.

Børnene er så trætte, og jeg mener ikke, at en længere skoledag er for deres skyld. I syvende lektion kan man nærmest ikke engang have idræt”.

Lærer Lone Anesen Foto: Poul Clay

ÅBEN SKOLE Var det noget med en tur til zoologisk have eller et samarbejde med det lokale erhvervsgymnasium? Følgeforskning har vist, at åben skole er det element i reformen, som skolerne har prioriteret allermindst. Brugen af åben skole-aktiviteter var faktisk generelt lavere i 2018 end i 2014, før folkeskolereformen rigtig trådte i kraft, siger skoleledere i undersøgelser. Lærer Lone Anesen er stor tilhænger af åben skole, men husker den indledende forvirring. ”Jeg kan huske, at jeg var lidt i tvivl om, hvordan et element, der afhang så meget af andre, kunne komme rigtig ud og leve. Men nu bruger jeg rigtig meget åben skole. For mig handler det om at trække virkeligheden ind i skolen og vise eleverne, at det. vi lærer, kan bruges til noget. Vi har for eksempel fået udstillet billeder fra billedkunst på det lokale galleri og været nede at tale med håndværkerne i byen om, hvordan man laver arbejdstegninger”, siger Lone Anesen.

Følgeforskningens undersøgelser viser, at lærere og elever generelt er glade for at komme ud af skolen, og de vurderer, at eleverne lærer mere på den måde. Eleverne virker også til at trives med det. Men der er ikke tegn på, at det faglige udbytte stiger som følge af åben skole, måske fordi elementet kan være tidskrævende og dyrt, og det derfor bliver nedprioriteret mange steder. For Lone Anesen er det et spørgsmål om, hvad lærerne selv finder værdifuldt, siger hun. ”Det er ikke mere tidskrævende, synes jeg, selv om jeg hører det fra andre. Tværtimod skal jeg jo kun bruge tid på at indgå aftaler med lokalsamfundet, og så kører den derfra. Så kan det godt være, at vi mangler fem sider i matematikbogen i slutningen af året, men så har vi lavet så meget andet. Det handler om, hvorvidt man synes, det er værdifuldt at trække virkeligheden ind i klasselokalet”.

Folkeskolen

20

2023

15

Tiårsfødselsdag

Resursepædagog Metin Yildirim Foto: Jesper Knudsen

MERE SAMARBEJDE MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER ANDRE REFORMELEMENTER • Fælles Mål blev præciseret og forenklet i folkeskolereformen for at gøre det nemmere at arbejde og evaluere med målene. Dog viser resultater fra følgeforskningen, at hvor ni procent af lærerne i 2016 angav, at de ikke anvendte Fælles Mål i undervisningen, er andelen, som ikke anvender Fælles Mål, i 2018 steget til 22 procent.

• Der kom flere timer til dansk, matematik, natur/teknik og musik på forskellige klassetrin.

• Tidligere fremmedsprog: engelsk fra 1. klasse og andet fremmedsprog fra 5. klasse.

• Flere valgfag fra 7. klasse: Valgfagsundervisningen blev rykket til 7. klasse og gjort obligatorisk, og det blev muligt at oprette nye valgfag.

• Nye fag: Faget håndværk og design erstattede sløjd og håndarbejde. madkundskab erstattede hjemkundskab.

16

Ikke mere ekskluderende lærerværelser og ”dem og os”. Med reformen blev loven ændret, så skolerne fik mere frihed til at lade pædagoger varetage opgaver i skolen. Der var fokus på et styrket professionelt samarbejde især mellem lærere og pædagoger.

Ret hurtigt begyndte skolerne at ansætte flere pædagoger.

Hvor der i skoleåret 2014/2015 var 6.259 pædagoger på skolerne, var der 8.984 i skoleåret 2018/2019. Pædagogerne blev oftest ansat i indskolingen, og typiske arbejdsopgaver er at varetage understøttende undervisning og lektiehjælp i samarbejde med en lærer.

Metin Yildirim, der har været skolepædagog i 12 år og nu er resursepædagog på Kildebjergskolen i Holbæk, er en af dem, der er glad for reformens fokus på pædagoger. ”Før var vi meget adskilt, og vi sad også fysisk i forskellige rum. Jeg følte ikke helt, vi blev tænkt med i skoledagen, og ofte blev man ’sat til’ et eller andet. Sådan lidt radiatorpædagogagtigt. I dag er det helt anderledes. Vi er med i lærerteamene på en helt anden måde, og vi er fælles om at udarbejde handleplaner og forberede. Vi er meget mere ligeværdige, og vi bruger hinandens kompetencer”, siger Metin Yildirim.

Der kan ikke ses nogen sammenhæng mellem brugen af pædagoger i undervisningen og elevernes faglige resultater.

Men 94 procent af pædagogerne oplevede i 2018 i høj eller meget høj grad samarbejdet som værdifuldt. Det samme gjorde 63 procent af lærerne, og det er markant flere lærere end før reformen.

KOMPETENCEDÆKNING 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen skal i 2020 varetages af undervisere med undervisningskompetence i det fag, de underviser i. Det blev fastsat som et mål i folkeskolereformen. Loven gælder stadig, men målet er blevet udskudt fra 2020 til 2025. Der blev samtidig afsat en milliard kroner i årene 2014 til 2020 til kompetenceløft af skolens personale.

Forskning viser, at reformelementet om kompetencedækning var meget højt prioriteret på skolerne. Ved reformens indtog var det 80 procent af undervisningstimerne, der blev varetaget af lærere med uddannelse i faget. Den andel er nu på 88 procent. Det er i høj grad i indskolingen og på mellemtrinnet, at der både nu og dengang er udfordringer med kompetencedækning.

Betydningen af fagkompetence viser sig at være beskeden, men den er der dog. Analyser viser for eksempel, at elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence i dansk, til deres 9.-klasses afgangsprøve i dansk har fået en karakter, der i gennemsnit er 0,12 procentpoint højere, i forhold til elever, der er blevet undervist af lærere uden undervisningskompetence. ”Det er ikke lykkedes at nå målet i 2020, så på den måde var ambitionerne alt for høje, og resurserne stod ikke mål. Men selve idéen om, at en god skole kræver gode, uddannede og efteruddannede lærere, har vist sig at være holdbar, fordi det faktisk gør en forskel for elevernes karakterer”, siger professor emeritus Lars Qvortrup.

De bedst kompetencedækkede fag i 2020 var fysik/kemi, dansk, fransk, matematik og tysk samt de praktiske/musiske valgfag. Fagene kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst i indskoling og mellemtrin havde den laveste kompetencedækningsgrad.

Folkeskolen

20

2023

17

En anderledes rollemodel for eleverne

LÆRER MED BLOD, SVED OG TÅRER Katrine Rud Mannemar Pedersen har prøvet at brække et ribben og flække et øjenbryn i kickboxing. Hun har to verdensmesterskabstitler og er lærer på Danmarksgades Skole i Esbjerg. Hun ved, at hun slår sig, hvis hun ikke er 100 procent forberedt før en kamp. Sådan har hun det også, når hun skal møde en klasse for første gang.

O R D Maria Becher Trier F O T O Michael Drost-Hansen

18

Folkeskolen

20

2023

19

En time før kampen begynder, vinkler hun et rødt bånd stramt om hånden. Hun vælger at varme op langt væk fra modstanderne. Hun sætter sig ned, spænder de røde benskinner med velcrobåndene. Dækker sine rødlakerede tånegle med bløde fodbeskyttere. Rejser sig og sender pulsen i vejret med hurtige bevægelser. Ti minutter før kampen propper hun et stykke lykkegummi i munden. En blanding af lakrids og vingummi. Altid den samme.

Katrine Rud Mannemar Pedersen er folkeskolelærer og elitekickbokser. Siden 2011 har hun kæmpet 170 kampe. Hun har tabt 43. Hun har vundet verdensmesterskabet i 2017 og 2019. Blandt mange andre sejre har hun seks VM-medaljer, tre EM-medaljer og 16 danske mesterskaber. I slutningen af november kæmpede hun endnu en verdensmesterskabskamp i Albufeira i Portugal. Hun er fyldt 40, og dermed var det hendes sidste chance for at få endnu en verdensmesterskabstitel som senior.

DET BLIVER I FAMILIEN

“Jeg vil virkelig gerne vinde. Jeg vil opnå mine mål, selv om jeg ved, at det bliver skidesvært”, siger Katrine Rud Mannemar Pedersen. Hun er i træningslokalet på Sportsvej i Esbjerg, hvor hun venter på holdet med drenge fra seks til ni år, som hun hver uge træner frivilligt sammen med sin bror og brorens ekskone. Hun træner også de ældre børn og voksenhold. Væggen bag hende er fyldt med pokaler. Mavebælterne, der symboliserer sejre, hænger fra loftet. Hun går rundt og peger.

“Den har jeg vundet. Og den har jeg vundet – og den og alt, der står på den hylde der”.

Verdensmester i kickboxing og lærer var måske ikke det, hun havde forventet skulle stå på visitkortet, da hun i sine tyvere arbejdede med fisk på havnen i Esbjerg.

“Jeg følte ikke, at jeg havde gjort en forskel, når jeg gik hjem fra arbejde. Min mand gav mig det sidste skub og sagde, at hvis jeg skulle læse videre, skulle det være nu”.

Som elitesvømmer havde hun trænet børn i svømning.

“Jo mere jeg tænkte over det, des mere nåede jeg frem til, at lærerjobbet er megavigtigt, så børnene kan få de bedste kort på hånden.

Derfor valgte jeg uddannelsen og jobbet. Og jeg har ikke fortrudt det”.

I dag bruger hun lige så meget tid i træningsrummet på Sportsvej, som hun gør på at undervise i dansk, tysk, håndværk og design og idræt på Danmarksgades Skole i centrum af Esbjerg. Hendes egne børn, som er ti og 18,

20

Katrine Rud Mannemar Pedersen har vundet alt, hvad der kan vindes i kickboxing vægtklasse -70. ”Man skal kunne slå alle for at blive verdensmester”, siger hun.

og hendes mand går også til kickboxing. Hun blev færdig som lærer i 2010 – et år før hun vandt sin første kickboxingkamp.

“Jeg er virkelig dårlig til at sidde stille og fede den. Jeg er altid klar til at kæmpe. Jeg går altid efter noget. Hvis jeg ikke bliver udtaget til en kamp, så går jeg efter en anden”.

Fem dage om ugen ringer vækkeuret klok-

Arbejde og træning fylder de vågne timer i Katrine Rud Mannemar Pedersens liv. Alligevel giver hun sig tid til at være frivillig træner for flere hold i kickboxingklubben.

ken 4. Så er det ned til klubben eller fitnesscentret for at styrketræne. Klokken 6.30 er hun hjemme og spiser morgenmad med børnene. Klokken 7.10 går turen til skolen.

Hun spiser aftensmad mellem klokken 15.30 og 16, og så er det tilbage til træningslokalet til den frivillige trænertjans efterfulgt af egen træning med storebror. I weekenden står den på stævner, træning og forberedelse.

“Jeg kommer ikke til fredagsbar. Jeg kunne jo godt bare drikke en sodavand, men jeg prioriterer min træning over alt andet. Og om eftermiddagen er jeg i træningslokalet”.

I Danmark kan man ikke leve af at være elitekickboxer. Faktisk kan det være svært at skaffe sponsorkroner nok til flybilletter og overnatning. Man skal have et job. For Katrine Rud Mannemar Pedersen er lærerjobbet det helt rigtige. Hendes leder støtter hende og hjælper med at få lagt timerne, så hun kan rejse til stævner rundtom i verden.

“Jeg har min sjette ferieuge. Og de er gode til at placere mine timer, så jeg kan rejse nogle gange. Men det er hårdt. Jeg skal udarbejde vikarplaner og følge op på det, når jeg kommer hjem”.

Kollegerne bemærker også tit, når hun har fået et blåt øje eller har store blå mærker.

“Men de støtter mig helt vildt, selv om der er nogle, der spørger, om jeg ikke er ved at være for gammel til det pjat”, siger hun og skærer en grimasse.

Egentlig begyndte hendes sportskarriere som elitesvømmer. Men da hun var 27, havde hendes bror skiftet svømningen ud med kickboxing, og hun ledte efter en sport, som hun kunne dyrke med sin mand. Da hun mærkede adrenalinen rulle gennem årerne inden sin første kickboxingkamp, var hun solgt.

Siden 2011 har hun brækket et ribben, en tå, flækket et øjenbryn og haft en blodnæse, som ikke ville stoppe i flere dage. I kick-

HVAD ER KICKBOXING? Kickboxing er en kampsport, der blev skabt i USA 1970'erne. Kickboxing blander kampsportsdiscipliner som karate, thaiboksning, taekwondo og kung-fu. Kickboxing kombinerer bokseteknikker med spark, men adskiller sig fra thaiboksning ved, at det ikke er tilladt at anvende albuer og knæ. I kickboxing kæmpes der i vægtklasser, så en stor kæmper ikke får en urimelig fordel over for en mindre kæmper.

Folkeskolen

20

2023

21

SAGT OM KATRINE Lederen: “Katrine er den slags lærer, der ikke giver op på elever. Det hænger også sammen med hendes indædthed i forhold til sin sport. Hun bider sig fast og ser det bedste i alle børn og kæmper for dem.

Det gælder både relationelt, hvor hun arbejder på at komme tæt på eleverne, hun kan nå selv de mest bøvlede piger, og didaktisk og pædagogisk, hvor hun er opfindsom og bruger stoffet kreativt for at få alle med.

Når man gør sig så umage med noget, som Katrine gør, så kan det også være svært nogle gange. Men det er mere godt, end det er skidt. Når man giver meget, så får man også meget igen”.

Katrine Rud Mannemar Pedersen træner de mindste sammen med sin bror. Både hendes mand og hendes to børn dyrker også kickboxing i klubben i Esbjerg.

Afdelingsleder på Danmarksgades Skole Lise Hadrup

Kollegaen: boxingdisciplinerne Lightcontact og KickLight, som Katrine Rud Mannemar Pedersen dyrker, må man ikke knockoute, men man må gå til grænsen, og hellere få en advarsel end være for forsigtig, mener Katrine Rud Mannemar Pedersen. “Men det kan være svært at vide, hvad modstanderne kan tåle”.

“Man skal have en lille brist for at kunne lide at blive slået og sparket på. Men det er også der, adrenalinen kommer. Jeg skal være 100 procent på, når jeg går ind til en kamp, for er jeg ikke klar, gør det ondt på mig. Det er faktisk lidt på samme måde, når man går ind i klasseværelset til en ny klasse. Man er 100 procent på”, siger hun.

VM-KAMPEN

Den dag i slutningen af november i år i Albufeira i Portugal, hvor hun trækker den røde hjelm over hovedet, dirrer hun af nervøsitet.

Hun flipper den kridhvide tandbeskytter på plads i munden. Hun gør næsen klar til slag.

Nulrer den varm og afslutter med at hive blidt i kødet mellem næseborene. Hun slår sig selv på kinderne. Med små hoppende bevægelser træder hun ind på det syv gange syv meter afmærkede skumgummifelt. Adrenalinen pulser rundt i kroppen med hjertets rytme.

Hun vil vise hele verden, at hun kan gøre sig gældende, selv om hun skal kæmpe mod modstandere, der er 20 år yngre.

Dommeren tjekker hænderne. Ser, om der

22

er piercinger på hendes krop. Egentlig vil hun gerne selv spænde de røde boksehandsker, for det plejer hun, men i dag gør landstræner Ayoub Saidi det.

Hun har korte bukser på, for lige nu gælder det favoritdisciplinen KickLight, hvor man må slå og sparke på lår, knæ, mave og hoved.

Lodtrækningen har været mod hende. Selv om hun er topseedet, er hun endt med at kæmpe første kamp mod polakken Paulina Stenka på 23 år. Katrine Rud Mannemar Pedersen har kæmpet mod hende flere gange og har vundet hver gang, men hun ved også, at modstanderen er en sej kæmper, at hun slår hårdt, og at hun er virkelig opsat på at vinde.

En kamp varer tre gange to minutter. Hun hilser på modstanderen. Dommeren står i midten og råber: “Fight”.

ROLLEMODELLEN

“Slog du dig?” En lille dreng ligger og vrider sig på måtten i træningslokalet i Esbjerg.

Katrine Rud Mannemar Pedersen er hos ham med det samme. Lægger armene om ham og trøster. “Skal du have lidt vand?”

Mange af de børn, hun træner, går på Danmarksgades Skole.

“Jeg er en rollemodel”, siger hun. “De ser jo, hvordan jeg kæmper med blod, sved og tårer for at nå mine mål. Det inspirerer dem.

Mange i min klasse er sportsinteresserede, så vi får tit en snak om det”.

“Katrine er den bedste type kollega.

Hun er ordentlig, loyal og arbejdsom.

Man kan altid regne med, at hun er villig til at gå den ekstra mil. Hun vil gøre det rigtige på trods af alt. Hun sætter meget pris på, at man arbejder for hinanden og bidrager til fællesskab og sammenhold. Man mærker også, at hun virkelig værdsætter mennesker, der har de værdier”.

Lærer på Danmarksgades Skole Katrine Berggrein

Eleven: “Katrine er god til at have humor med i timerne, og hun kan nemt se, hvis der er noget galt. Så snakker hun med én om tingene, og så er hun ikke sur”.

Silke, 8. klasse

”Man skal have en lille brist for at kunne lide at blive slået og sparket på”.

Lærer Katrine Rud Mannemar Pedersen Når hun er væk fra klassen, følger eleverne med og sender hende opmuntrende beskeder, og når hun kommer hjem, bliver hun mødt med tillykke og opfordring til at fortsætte.

“Jeg tror ikke, jeg ville leve af at træne, selv om jeg kunne. Jeg vil ikke leve uden lærerlivet. Jeg elsker relationen med eleverne og at se dem blive til noget”.

“Der er ikke noget bedre, end når de kommer, fire år efter at de er gået ud, og viser studenterhuen: ’Se, Katrine, det gik, som du sagde, jeg kunne godt’”.

“Der er mange, der siger til mig: Du er så omsorgsfuld og god. Men når jeg træder ind i ringen, så bliver jeg en anden”.

SIDSTE KAMP

Hun mærker det allerede i første minut. Det dybe slag på kroppen. To point for spark i hovedet. Et point for spark på kroppen. Publikum hepper. Træneren råber. Koncentrationen er i top. Kampen er lige. Men hun er bagud på point efter tredje omgang. Da dommeren efter seks kampminutter hæver armen på vinderen, er det ikke hendes, der løftes mod loftet.

Hun stortuder og sætter sig ved siden af banen med snot og tårer og tager imod opmuntringen fra trænere og modstandere.

Engang blev hun vred, når hun blev ramt i ansigtet. I dag har hun lært at trække vejret dybt og samle koncentrationen. Det gør hun også i Albufeira, da hun kæmper videre i disciplinen Lightcontact, hvor hun vinder flere kampe og når semifinalen, hvor hun skal kæmpe mod slovakken Ursa Terdin. En kickbokser med en fortid i taekwondo. Det betyder, at hun skal dække siden af kroppen.

Da dagen er færdig, kan hun træde op på skamlen for tredjepladsen.

Det gør lidt ondt indeni, da medaljen bliver lagt om halsen på hende. Det var hendes sidste chance for at vinde verdensmesterskabet.

De andre ved det godt. De træder til side og

På væggen hænger billeder af lærerens kampe fra medier. ”Se, hvor jeg flagrer med armene der. Jeg er blevet bedre”, konstaterer hun.

hiver hende op på skamlens øverste plads, og hendes karriere som senior klappes af.

Ugen efter i træningslokalet på Sportsvej i Esbjerg myldrer forældre og børn ind. “Må vi se medaljen?” “Fik du guld?”

“Prøv selv, om du kan se det”, siger hun og peger på medaljen. Måske er hun 40. Måske er hun blevet en lille bitte smule langsommere, og skader heler ikke helt så hurtigt som tid-

ligere, men hun føler sig i sit livs form. Hun kan slet ikke se noget andet liv end træning, skole og træning.

“Nu skal jeg give veteranerne baghjul. Jeg skal vinde alt, hvad jeg kan, af World Cups og europamesterskaber, hvor jeg stadig kan være med”. mbt@folkeskolen.dk

Folkeskolen

20

2023

23

Debat

Det skal være attraktivt at være lærer og offentligt ansat AF MORTEN REFSKOV,

formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Endnu en bekymrende Pisa-undersøgelse er offentliggjort, og den kommer oven på andre nedslående internationale undersøgelser, en elendig slutevaluering af folkeskolereformen, stigende mistrivsel hos elever og ansatte, vigende optag på læreruddannelsen og en alarmerende fastholdelses- og rekrutteringssituation i mange kommuner – hvilket i øvrigt gælder for flere af de store fagprofessioner. Årsagerne til den aktuelle tilstand er mange, og der findes ingen enkle løsninger på komplekse samfundsproblemer. Tilbage står imidlertid, at det løsningsbidrag, der er mest nærliggende, fortrænges af alverdens behjertede, men sekundære overvejelser om corona, Aula og skærmtid.

Det skal være markant mere attraktivt at vælge lærerfaget og folkeskolen til, end det er i dag, hvis vi ønsker en stærk, samfundsbærende skole. Ellers vender vi aldrig udviklingen, hvor skiftende politiske flertal dybest set har brugt de seneste 20 år på at gennemtrumfe beslutninger, der gør det mindre attraktivt at være lærer: Eleverne udtrættes af for lange skoledage, lærerne skal undervise alt for mange lektioner, klassekvotienten er generelt for høj, fagenes formål og mål er for snævre, antallet af eksamener er eksorbitant, materialeudvalget er indskrænket, og efteruddannelsesmulighederne er fraværende. Læg dertil en på mange måder naturlig kritik af og dalende tillid til folkeskolen og lærerstanden hos befolkningen.

24

Når vi ikke er sakket længere agterud, skyldes det helt ubetinget de ansattes utrættelige arbejde under oftest ganske utilstrækkelige forhold. At tænke sig, hvis man som lærer og leder dagligt kunne udføre et kvalitetsarbejde med et rygstød fra rammer og arbejdsvilkår og ikke på trods af dem.

Foran os står OK24, og det er førstkommende oplagte anledning til at gøre lærerarbejdet mere attraktivt hvad angår løn- og ansættelsesforhold. Men det ligger ikke just på den flade, for det er, som om den skinbarlige sandhed har svært ved at slå rod hos vores beslutningstagere: Ønsker vi fortsat velstand, samhørighed, lighed og social mobilitet her til lands, skal det være attraktivt at være lærer og offentligt ansat. Intet mindre.

“At tænke sig, hvis man som lærer og leder dagligt kunne udføre et kvalitetsarbejde med et rygstød fra rammer og arbejdsvilkår og ikke på trods af dem”.

.DK

Når børn visiteres til det forkerte tilbud “Når elever visiteres til specialskole, hvor rammerne ikke passer, skubbes konsekvenserne af kommunernes besparelser på folkeskolen ud på skolerne og ind i klasselokalerne til lærerne, hvilket presser lærernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Som lærer er det enormt hårdt at være vidne til en elev, der ikke trives. Når vi må sande, at værktøjskassen er tom, og at rammerne, der stilles til rådighed, ofte ikke rækker til at bringe eleven i trivsel.

I en hverdag med elever, der mistrives, står vi ofte med en følelse af utilstrækkelighed. For hvordan prioriterer vi tiden mellem de elever, der er ramt af skolevægring og mistrivsel, og resten af eleverne i klassen? Realiteten er desværre ofte, at det kan være vanskeligt at finde tiden til at omfavne begge elevgrupper”.

SARAH THYLGÅRD JOHANSEN, lærer i

specialklasserække, og ANDERS KILDAHL JUUL, medlem af

Københavns Lærerforenings bestyrelse og lærer på specialskole

Læs hele debatindlægget på folkeskolen.dk/4745313

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Ved folk nok om livet som lærer?

ANDERS PETER NIELSEN, konsulent og tidligere lærer

Debatten om skolen præges tit af folk, der ser på den udefra. Forskere, forældre og fusentaster, ville Kaptajn Haddock sige.

Sådan var debatten om skærme også for et år siden, da forskellige folk udtalte sig om brugen af skærme i skolen. Alle vidste de, præcis hvordan tilstanden var på landets skoler. De havde skam også løsningen på det problem, de påpegede.

Jeg ved ikke med dig, men jeg savnede noget i debatten. Eller rettere sagt nogen. På de skoler, som jeg besøgte, kunne jeg slet ikke genkende det billede, der blev tegnet i medierne. Det kunne lærerne heller ikke,

når jeg spurgte dem. Og så er vi ved det, jeg manglede: lærerne.

16 SPØRGSMÅL OM LIVET SOM LÆRER Måske havde de mange eksperter ret i, at der var for meget skærm i skolen? For at blive klogere gennemførte jeg Lærerundersøgelsen, der bestod af 16 spørgsmål om lærerlivet. I december sidste år efterlyste jeg så lærere, der ville svare. Og jeg blev overvældet over, hvor mange der ville deltage. Var du én af dem, så mange tak! I så fald gjorde du og de andre 2.313 os alle lidt klogere på, hvordan det er at være lærer.

Måske har du også læst et eller flere af de

Bemærk venligst ny dato for årsmødet for fraktion 4, som afholdes den 7. – 8. februar 2024.

Vi henviser i øvrigt til annoncen om ”Valg af delegerede fra fraktion 4 til Danmarks Lærerforenings kongres” i Folkeskolen, blad nr. 16 af 19. oktober 2023.

blogindlæg, som jeg efterfølgende skrev på folkeskolen.dk? Det blev til ni tekster, hvor jeg foldede undersøgelsens resultater ud.

Formålet med indsamlingen og udbredelsen af de mange data var at gøre debatten lidt mere nuanceret. Og det tror og håber jeg, at undersøgelsen gjorde.

Derfor foretager jeg undersøgelsen igen i år. Denne gang med lidt flere spørgsmål. Du kan læse artiklerne om sidste års undersøgelse på min blog på folkeskolen.dk. Vil du deltage i dette års undersøgelse, så finder du den på Lærerundersøgelsen.dk.

På forhånd tak.

KONGRES Valg af delegerede fra fraktion 4 til Danmarks Lærerforenings kongres Der udskrives herved valg af 10 kongresdelegerede fra fraktion 4 til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2026.

Valg af 10 kongresdelegerede og 2 personlige suppleante r for hver af disse, foretages på fraktion 4’s årsmøde den 6. – 7. februar 2024. Valgbare er alle almindelige medlemmer der på valgtidspunktet er medlemmer af fraktion 4.

Stemmeberettigede er årsmødedeltagerne.

Kandidatforslag kan fremsættes både forud for årsmødet og på selve mødet.

Hvert kandidatforslag skal for at være gyldigt indeholde navn, adresse og medlemsnummer for både kandidaten og 1. suppleant samt 2. suppleant.

Gyldige kandidatforslag, der er indkommet forud for årsmødet, udsendes sammen med den endelige dagsorden. Kandidatfor slag, der ønskes udsendt forud for årsmødet, skal sendes til Danmarks Lærerforen ing, Vandkunsten 12, 1467 København K eller pr. mail til valg@dlf.org, og skal være foreningen i hænde senest mandag den 8. januar 2024 kl. 16.00.

På hovedstyrelsens vegne Gordon Ørskov Madsen Formand DANMARKS LÆRERFORENING

Folkeskolen

20

2023

25

Inklusion

Overskud til alle børn ORD Laura Weber FOTO Palle Peter Skov

Eltang Skole visiterer kun sjældent til specialtilbud, men tænker i stedet i alternative løsninger for at kunne rumme alle børn.

Det har gjort, at mange vælger den lille landsbyskole til, selv om de bor uden for distriktet.

26

“På Eltang Skole er inklusion ikke noget, de snakker om. De laver skole, hvor der er plads til at være på mange forskellige måder”.

Uddannelsesordfører Lotte Rod (Radikale Venstre) har ved flere lejligheder fremhævet, at Eltang Skole med sin ekstra bevilling gør præcis det, hun mener, der skal til for at løse udfordringerne med inklusion.

Af de 119 elever kommer 50 fra et andet distrikt. Det skyldes blandt andet de ekstra resurser, differentiering af undervisningen og skolens aktive arbejde med at få vendt skolevægring.

”I dag er vi så heldige, at vi er mange voksne.

Så vi deler os i tre grupper og arbejder videre med læsebogen”.

Dansklærer Marie Hornbæk Eriksen kigger skiftevis på sine noter og eleverne i 1. klasse på Eltang Skole, mens hun læser navnene op til de forskellige grupper. En større gruppe bliver i klasselokalet med hende, fire elever går med læsevejleder Iben Hartung og tre med klassepædagog Jette Johansen ind i rummet ved siden af.

En sagte summen af stemmer breder sig, mens arbejdet går i gang. De otte elever i Marie Hornbæk Eriksens gruppe læser selv i deres bøger og skriver frit. I Jette Johansens gruppe farvelægger de bogstaver og finder frem til egennavne, mens læsevejleder Iben Hartung har fokus på at læse højt med hver enkelt elev fra sin gruppe.

”Vi bruger hinanden enormt meget i løbet af undervisningen og supplerer hinanden løbende, som det lige passer ind. Som lærer er det mig, der planlægger undervisningen, men de andre fra teamet kan sagtens tage over. Det tætte samarbejde er absolut en stor fordel og det, at vi kender hinandens styrker. Så hænger vi os ikke i faglig baggrund”, forklarer Marie Hornbæk Eriksen.

TIDEN BLIVER BRUGT PÅ FÆLLESSKABET På Eltang Skole ved Kolding er der fuld fokus på fællesskab, inklusion og at skabe en skole, hvor der skal være plads til alle. Skolen vil være rummelig, og de visiterer kun sjældent til specialtilbud. I stedet tænker personalet gerne i alternative løsninger, der

Folkeskolen

20

2023

27

Inklusion

“Resurserne er tildelt fællesskabet, og så er det op til os at se, hvilke elever der kan have brug for lidt ekstra indsats”.

Klassepædagog Jette Johansen

kan skabe rum til de fleste i det almene skoletilbud, fordi forskellighed bidrager positivt til fællesskabet. Skolen har god erfaring med at vende skolevægring for elever, der har haft det svært på andre skoler, og ser gerne, at forældre kommer med de ramte elever i skole. Så bliver fokusområdet at sende forældrene hjem i stedet for at tvinge eleverne af sted selv.

På Eltang Skole er specialundervisning erstattet af co-teaching, og AKT-resurserne (adfærd, kontakt, trivsel) er allokeret til eleverne. Det har frigivet timer til, at alle årgange har tilknyttet en klassepædagog, der følger dem fra 0. til 6. klasse, hvorefter størstedelen fortsætter i overbygningen på Lyshøjskolen. I langt de fleste undervisningstimer er der derfor en lærer og en pædagog til stede, og i enkelte timer er der desuden en ekstra resurse, for eksempel en læsevejleder.

Det er vigtigt, at eleverne kender alle voksne på Eltang Skole, fordi det øger trygheden og gør det muligt at følge den enkeltes udvikling. Derfor bliver der ikke brugt eksterne vikarer, men personalet dækker hinanden ind ved sygdom eller fravær. ”Jeg har aldrig før oplevet at have så tæt et samarbejde med kolleger på tværs af faglighed, elever og forældre, som jeg har her. Jeg bruger alle mine timer i 1. klasse og fungerer som deres primære voksne. Det gør også, at jeg har en meget tæt relation og større fortrolighed med eleverne, og at de ikke er bange for at komme og sige til, hvis noget klemmer eller trykker”, siger klassepædagog Jette Johansen.

FOKUS PÅ DE GODE OVERGANGE 1. klasse er i fuld gang med dagens undervisning, men der mangler én elev, hvis plads

28

"Vi bruger hinanden enormt meget i løbet af undervisningen og supplerer hinanden løbende, som det lige passer ind", fortæller dansklærer Marie Hornbæk Eriksen, som i denne time er sammen med klassepædagog Jette Johansen og læsevejleder Iben Hartung.

stadig står tom. Dansklærer Marie Hornbæk Eriksen går ud for at lede og finder ham på toilettet. De to følges tilbage til klassen, mens han snøfter højlydt og tørrer tårer væk fra øjnene. Det var ekstra svært at sige farvel her til morgen.

Imens står klassepædagog Jette Johansen for morgenbåndet. Her er der tid til, at 1. klasse kan gennemgå dagens skema, evaluere morgenen og fortælle om løst og fast.

Marie Hornbæk Eriksen har nu sat sig i en sofa ved indgangen til klasselokalet og taler sagte med drengen. Jette Johansen kommer og tager over, mens Marie Hornbæk Eriksen retter sit fokus mod resten af klassen. Drengen tager en bog ned fra hylden, sætter sig i skrædderstilling og læser opmærksomt, mens resten af klassen summer af aktivitet.

Efter en halv times tid er han klar til at være med igen.

Tværfagligt samarbejde og gode overgange mellem undervisningstimerne og skolefritidsordningen har høj prioritet på Eltang Skole. Ud over klassepædagogen og danskog matematiklæreren er der også en fast skolefritidsordningspædagog tilknyttet teamet. De holder fælles ugentlige møder med fokus på elevernes trivsel, ligesom de også alle er på modtagerlisten på mails og gerne deltager i eksterne møder.

Det giver dem bedre mulighed for at tegne et nuanceret billede af den enkelte elev.

Er der udfordringer i timerne, kan det godt være, at pædagogerne i skolefritidsordningen ser et helt andet billede. ”Jeg får en overlevering på eleverne om

morgenen, og hvis morgenskolefritidsordningen har været svær, så ved jeg det, når jeg er sammen med klassen resten af dagen.

Det gør, at eleverne kan sænke skuldrene og slappe af, fordi de ved, at der er en voksen, der ved, at det har været svært”, forklarer Jette Johansen.

ELEVERNE SPILLER AKTIV ROLLE Det tætte, tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger er afgørende for opbygningen af undervisningen på Eltang Skole, men det er en arbejdsgang, som personalet har skullet vænne sig til. ”Så nært et samarbejde kom selvfølgelig ikke hen over natten, det er skabt over år. Der er så mange åbenlyse fordele ved at arbejde på tværs af faglige baggrunde. Derudover er vi alle vant til åbne døre, og at kolleger hurtigt bliver en del af undervisningen. Det giver unik sparring, og vi byder gerne ind og kommer med nye vinkler til hinandens undervisning, så vi sikrer, at alle er med”, forklarer dansklærer Marie Hornbæk Eriksen.

Ud over det tætte samarbejde på tværs bliver eleverne også inddraget, hvis en klassekammerat har det svært. Så taler personalet åbent med dem om det, og de får mulighed for at byde ind med, hvad de kan gøre for, at det bliver nemmere for klassekammeraten. ”Det er en styrke, at børnene oplever, at vi er forskellige som mennesker. Har elever udfordringer, ekskluderer vi dem ikke fra fællesskabet eller sender dem væk, og det er så dejligt. Resurserne er tildelt fællesskabet, og så er det op til os at se, hvilke elever der kan have brug for lidt ekstra indsats”, siger Jette Johansen.

GRIBER DET, INDEN DET BLIVER ET PROBLEM ”Er stolen svær at sidde på i dag?”

Marie Hornbæk Eriksen ser venligt på pigen fra 1. klasse, der har skiftet position mange gange nu på ganske kort tid. Hun har drejet rundt, siddet på knæ, stået ved siden af stolen og er nu ved at falde ned, da hun skifter stilling for hurtigt. Pigen nikker, og de bliver enige om, at hun da bare kan bytte stol med læsevejleder Iben Hartung, som hurtigt trækker skamlen væk under sig og skubber den over til pigen, der sætter sig med det samme.

De tre voksne om de 15 elever, der i dag er til stede i 1. klasse, giver ro i klasselokalet.

Har én elev behov for særlig opmærksomhed, er der lynhurtigt øjne og ører, der er klar til at se og lytte. Klassen er velfungerende, og ingen elever oplever alvorlige udfordringer, men nogle dage kan være svære. Det store fokus på fælles indsats gør, at det bliver muligt at arbejde præventivt med elevernes trivsel, så meget kan tages i opløbet, inden det vokser sig til noget potentielt større. ”Det er en styrke, at vi sammen er så aktivt til stede omkring eleverne. Den dobbelte faglighed giver os også bedre mulighed for at handle med det samme i stedet for at vente på hjælp udefra. Jeg tror også, det er derfor, klassen fungerer så godt. Det er privilegeret, at vi har resurserne til at kunne runde den enkelte og kender deres faglige udfordringer og styrker. På den måde kommer de ikke til at kede sig og forstyrre”, siger Marie Hornbæk Eriksen.

SER BARNET I STEDET FOR EN DIAGNOSE Der er elever fra Eltang Skole, der bliver visiteret til specialtilbud, men det er meget få. I 2022 drejede det sig om to elever, og det var først efter 6. klasse, hvor de går videre i overbygningen på en anden skole. Ifølge skoleleder Peder Ottosen er en af de afgørende faktorer det tværfaglige samarbejde og forståelsen for hinandens professioner. ”Tålmodighed, tid og gensidig respekt har været afgørende for det succesfulde samarbejde. I co-teaching er alles stemmer ligeværdige, og både lærere og pædagoger spiller en afgørende rolle, når det gælder om at få tilrettelagt og eksekveret undervisningen, så alle kan være med på en god måde”, forklarer han.

Selv om Eltang er en lille landsbyskole, har skolen opnået stor popularitet for sin undervisningstilgang. Ud af de 119 elever bor 50 uden for distriktet. Skolens størrelse er ifølge Peder Ottosen også en medvirkende faktor til, at skolen formår at skabe ro og plads til den enkelte elev, også hvis det er et barn med særlige behov. ”Jeg vil helst ikke tale om inklusionsbørn og diagnoser, men meget hellere om børn og deres individuelle behov. Det er ikke sådan, at vi ikke vil indstille et barn til udredning, men har et barn særlige behov, betyder det ikke, at det ikke kan gå her. En diagnose må aldrig blive det eneste perspektiv, vi har på et barn. Det er så meget mere”, siger han.

SÅDAN GØR DE PÅ ELTANG SKOLE Eltang Skole har siden 2006 fået en enkeltbevilling, der har gjort det muligt at have en fast klassepædagog i alle klasser.

Lærerne planlægger undervisningen, men på de ugentlige teammøder gennemgår teamet alle elever, og hvordan de bedst differentierer undervisningen. Ud over at byde ind i undervisningen er det ofte klassepædagogen, der har den daglige forældrekontakt og fokuserer på enkelte elever, når det er nødvendigt. Derudover arbejder klassepædagogen aktivt med klassefællesskabet. Skolen bruger ikke eksterne vikarer, men lærere og pædagoger dækker ind for hinanden ved sygdom og fravær. Er læreren fraværende, kan klassepædagogen dække timen selv og eventuelt fokusere på trivselsarbejde.

freelance@folkeskolen.dk

Folkeskolen

20

2023

29

Besparelser kan ødelægge inklusionen ORD Laura Weber

Eltang Skole har i næsten 20 år fået støtte, der har gjort det muligt at have en klassepædagog i hver klasse. Skolen får nu frataget sin enkeltbevilling og skal over de næste to år spare 3,3 millioner. Tillidsrepræsentant Peter Blirup frygter for både kolleger og elevers fremtid.

På Eltang Skole er der som minimum en lærer og en klassepædagog til stede i langt de fleste timer. De ekstra resurser gør det muligt for personalet at differentiere undervisningen og rumme flere elever med særlige behov.

50 ud af skolens 119 elever kommer fra et andet skoledistrikt. Det gælder både elever med særlige behov og elever med forældre, der tilvælger skolen på grund af den gode normering. Nogle af skolens elever bor over 20 kilometer væk. ”Mange forældre vælger Eltang Skole, fordi de har børn, som har det svært eller har haft det svært på andre folkeskoler i kommunen.

Her er et trygt og nært miljø med voksne, der kan tage hånd om børn med særlige udfordringer. Vi har også haft stor succes med at vende skolevægring hos elever, der ellers har haft det svært”, forklarer han.

Eltang Skole fik i 2006 tildelt en enkeltbevilling, som gjorde det muligt at ansætte en klassepædagog som primær voksen i alle klasser. Før da havde skolen siden 2002 søgt og fået ekstra støtte til enkeltelever, der havde brug for vidtgående specialundervisning, som kommunen eller amtet varetog.

BESPARELSER ALLEREDE I JANUAR Tidligere på året besluttede et flertal i byrådet, at Eltang Skoles særlige bevilling skulle fjernes som led i en større besparelse på Børn og Uddannelse. Det betyder, at skolen

30

over de næste to år skal spare 3,3 millioner kroner med første besparelse på 1,3 millioner allerede i januar 2024. ”Der er ingen tvivl om, at det kommer til at have konsekvenser allerede i januar, og det ser desværre ud til, at det nok bliver klassepædagogerne, der skal bære besparelsen. Vi ved ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre, og lige nu er vores primære fokus på, hvordan fremtiden ser ud for de elever, der har det svært, og deres familier”, siger Peter Blirup.

I stedet bliver alle kommunens folkeskoler og specialskoler samlet tildelt 12 millioner kroner. De skal bruges til at styrke indsatsen med co-teaching generelt og til at give et kompetenceløft til lærerne. Ifølge Peter Blirup er det dog ikke en optimal løsning. ”Spreder man det bevilgede beløb tyndt ud per elev, hvilket er uddannelsesudvalgets intention, vil vores skole få cirka 100.000 kroner. Det redder ingen, slet ikke børn med særlige behov. Mange af de elever, vi har, har brug for en stabil og vedvarende indsats.

Der er ingen tvivl om, at vi går en usikker fremtid i møde, både for elever, forældre og klassepædagoger, med så stor en besparelse i sigte”, siger han.

DET SKAL VÆRE ENS FOR ALLE Formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune Hans Holmer (Socialistisk Folkeparti) glæder sig over, at man i fremtiden vil

tildele kommunens 21 folkeskoler samlet et større beløb. Han pointerer, at Eltang Skole gør et godt stykke arbejde, og han forstår godt, at personale- og forældregruppen er frustrerede over udsigten til at skulle spare 3,3 millioner. Han mener dog, at vilkårene bør være ens for alle. ”Vi er ved at få ryddet op i den tildelingsmodel, vi har i Kolding Kommune, så den bliver mere transparent. Så kan man være enig eller uenig i, hvordan midlerne bliver fordelt, men vi har et ønske om at få delt flere midler ud i skolerne. Jeg kunne godt tænke mig, at beløbet var større, og det er også ambitionen for næste budgetår”, siger han.

I øjeblikket hører 42 procent af eleverne på Eltang Skole til et andet skoledistrikt.

Ifølge Hans Holmer bør man i bund og grund vælge den lokale folkeskole, man hører til, og det vil ikke være nødvendigt at rejse langt, hvis tilbuddet er lige så godt på den lokale folkeskole. ”Fremover vil en gennemsnitsskole i Kolding få 500.000-600.000 kroner til coteaching og kompetenceløft afhængigt af skolens størrelse, og det mener jeg, man bør være glad for. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kan rumme eleverne, uanset hvor de går i skole. Det bliver et langt, sejt træk, og vi gør det bedst ved at tilføre resurser og styrke almenområdet”, siger Hans Holmer. freelance@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Af Ingrid Bianco Petersen, håndværk og design-lærer på Skelgårdsskolen i Tårnby og rådgiver for håndværk og design-netværket på folkeskolen.dk Foto: Thomas Arnbo

Fortalt til Caroline Schrøder, csc@folkeskolen.dk

Bog Overraskende og overskuelig bog om dansk design

Hjemmeside En introduktion til håndværkene

Bog En arbejdsbog til valgfagsprøven

˝Den lille bog om dansk design˝ er spækket med fine illustrationer og gode beskrivelser af dansk design. Bogen præsenterer eleverne for nogle af de mest kendte danske design som Ægget af Arne Jacobsen, Kay Bojesens Abe og Legoklodsen. Men den tager også fat i overraskende dansk design som dåseåbneren, mælkekartonen og toiletbrættet. På den måde bliver eleverne gjort opmærksom på, at de hele tiden omgiver sig med design i hverdagen.

Teksterne er skrevet af Marie Hugsted i et letforståeligt sprog, og præsentationen af hvert design fylder ikke mere end en side, så den er oplagt at bruge i undervisningen til stort set alle aldre. Jeg bruger bogen fra 4. klasse og helt op til 8. klasse. Man kan enten udvælge et par tekster, som eleverne kan arbejde med i undervisningen, eller bare tage en enkelt tekst og bruge i opstarten af et forløb. Når jeg skal i gang med at væve med eleverne, læser vi for eksempel teksten om designeren Nanna Ditzel.

På hjemmesiden byggefilm.dk ligger der et hav af korte videoer, hvor håndværkere og fagfolk viser, hvordan forskellige klassiske håndværk udføres. Eleverne kan for eksempel se, hvordan en snedker istandsætter vinduer, eller hvordan man laver et muret stik. Der er også præsentationer af forskellige større byggeprojekter. For eksempel er der en video om den indvendige restaurering af en af de ældste kirker i Grønland. Filmene varer ikke mere end ti minutter og er derfor gode at bruge på valgfagsholdene som en kort introduktion til de mange forskellige håndværk, der findes. Eleverne lærer kort sagt, at der findes andre håndværk end tømrer- og tøjdesignerfaget. Når jeg bruger videoerne, siger jeg til eleverne, at de skal gå på opdagelse på hjemmesiden og finde en video, der interesserer dem. De plejer at være glade for at få tid til at browse og nørde de forskellige håndværk. Som regel slutter jeg timen af med, at eleverne holder et kort oplæg for resten af klassen om den video, de har valgt.

Bogen ˝Håndværk & design – valgfag og prøve˝ er en arbejdsbog til eleverne på valgfagsholdene. Den supplerer elevernes praktiske arbejde i værkstedet med opgaver, øvelser og faglige tekster. Eleverne lærer blandt andet de forskellige værktøjers navne og får kendskab til de forskellige former for materialer, man arbejder med i valgfagsundervisningen. Jeg synes, arbejdsbogen er god, fordi den sørger for, at eleverne kommer igennem alt det, de skal kunne til valgfagsprøven. Eleverne kan bruge bogen som et opslagsværk, når de skal forberede sig til prøven, og de kan læse om, hvordan selve valgfagsprøven foregår. Bagerst i bogen har forfatterne Lene Pors og Johanne Ridley-Remming lagt en lang ordliste, der forklarer de nødvendige fagbegreber. I år har vi desværre ikke råd på min skole til at give alle eleverne en arbejdsbog. I stedet bruger jeg bogen som inspiration til at finde på forskellige øvelser til dem.

"Den lille bog om dansk design – for børn og barnlige sjæle"

Byggefilm.dk

"Håndværk & design – valgfag og prøve"

Folkeskolen

20

2023

31

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for it-vejledere på folkeskolen.dk/it

ORD Andreas Brøns Riise FOTO Thomas Arnbo

HER HAR SKOLERNE EN IT-ÅRSPLAN 32

Vi er på Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune. Det er torsdag eftermiddag. It-vejleder Helin Dogan har samlet lærerne for skolens tre 1.-klasser i et klasselokale. Både de og hun har vidst i flere måneder, at mødet skulle finde sted netop nu.

Om et par uger er der nemlig fleksuge for første årgang. Her skal eleverne arbejde med alfabetet og bogstavlyde. Det har lærerne fortalt it-vejlederen, der er gået på jagt efter det bedste redskab til, at eleverne kan udarbejde deres egen digitale alfabetbog.

Valget er faldet på appen Keynote. Det er Apples svar på PowerPoint, men er mere overskuelig og intuitiv for eleverne at bruge, forklarer Helin Dogan. Og så er den god at bruge, hvis man vil have flere modaliteter i spil på sine slides.

Mødet varer en time. Først sikres det, at alle

I Vallensbæk Kommune er kunstig intelligens allerede på skoleskemaet.

Kommunen har føjet et obligatorisk forløb til sin it- og makerspaceårsplan, der også dikterer årlige co-teachingforløb for alle årgangsteam.

I december dyster alle elever i Vallensbæk Kommunes 9.-klasser i at lave prototyper på innovative løsninger i et årligt Hackathon. I år var temaet grøn omstilling. Ved hjælp af augmented reality kan eleverne projicere deres digitale løsninger op på en Merge Cube.

login og tilladelser er på plads, så appen fungerer på lærernes og skolepædagogernes iPads.

Dernæst får lærerne og skolepædagogerne selv lov til at prøve kræfter med at oprette slides til hvert bogstav i alfabetet og tilføje billeder, videoer og tekst.

Endelig følger nogle fælles overvejelser om, hvor mange elever der skal arbejde sammen om opgaven, om de selv må vælge grupperne og andet, det er godt at have styr på, inden det går løs.

Og så kan den fleksuge ellers bare komme an.

EFTERUDDANNELSE I EGEN PRAKSIS

Mødet mellem lærerne og skolens it-vejleder er en såkaldt “mini-UiU” og er en central del af Vallensbæk Kommunes stort anlagte it- og makerspaceårsplan.

Den skal sikre, at alle kommunens årgangsteam i løbet af et skoleår er igennem et forløb med fokus på, hvordan deres undervisningspraksis kan it-understøttes.

UiU står for “undervisning i undervisningen” og har eksisteret i Vallensbæk siden 2001. Det startede med todages co-teachingforløb med eksterne konsulenter.

Siden er tilføjet mini-UiU, der afholdes af skolens egen it-vejleder med hjælp fra kommunens it- og makerspacekonsulenter. Med på Pilehaveskolen denne torsdag er derfor også itog makerspacevejleder Christoffer Dithmer.

“Ligesom I kan komme til mig, hvis I har spørgsmål, har jeg også en, jeg kan gå til efter hjælp”, som Helin Dogan fortæller lærerne undervejs.

Og spørger man Christoffer Dithmer, er det langtfra en skam at måtte bede om hjælp som Folkeskolen

20

2023

33

it-vejleder på en folkeskole. Det er nemlig lidt af en opgave, man står med.

“Man skal understøtte det, læreren gerne vil didaktisk og pædagogisk. Men der er også en voksenpædagogisk opgave i at veksle mellem at guide og støtte lærerne, skubbe dem derhen, hvor det er tilpas svært, og træde et skridt tilbage, når man kan se, at der opstår et flow”, siger Christoffer Dithmer og tilføjer: “Med vores årsplan forsøger vi at skabe en struktur, hvor it-vejlederen på den enkelte skole får berøring med hele personalegruppen. Også dem, der måske ikke selv opsøger vejlederen”.

PROFESSIONELLE STEMNINGSOPBYGGERE

Ud over UiU- og mini-UiU-forløbene består årsplanen af faste introduktionsforløb til nye devices, når eleverne i børnehaveklassen får udleveret iPads og i 4. klasse får Windows-pc’er.

Desuden er der faste forløb i digital dannelse, fake news, designtænkning og kunstig intelligens, som alle eleverne skal igennem på 3. til 6. årgang.

Hele molevitten præsenteres for lærerne umiddelbart inden sommerferien. Og så er det ellers bare med at få plottet i kalenderen, hvornår det giver mening for lærerne på diverse årgange at gennemføre de forskellige forløb.

Men det er netop det lange tilløb, der giver it-vejlederen mulighed for at spore sig ind på lærernes ønsker og behov, påpeger Helin Dogan.

“Det er helt afgørende, at der bliver skabt en kobling til den didaktik, lærerne arbejder med til daglig. Det handler ikke om at præsentere dem for en app. Det handler om at vise, hvordan it kan understøtte og styrke undervisningen. Hvis lærerne kan se værdien, skabes der også den tillid, der gør, at de kommer til mig på andre tidspunkter”, siger hun.

“Jeg ynder at sige, at vi er professionelle stemningsopbyggere. Det er den gode oplevelse, der giver tilliden, som gør, at man som lærer føler, at man kan komme til Helin eller mig på et andet tidspunkt”, supplerer Christoffer Dithmer.

TIDEN ER GODT GIVET UD

Helin Dogan startede som it-vejleder på Pilehaveskolen ved begyndelsen af dette skoleår.

Hun har været ansat på skolen siden 2020 som lærer og vejleder i dansk som andetsprog, men nu har hun kun timer som it-vejleder, mens

34

hun læser en kandidat i it og læring på Aalborg Universitet ved siden af.

Mini-UiU-forløbet er det andet, hun har gennemført på skolen i dette skoleår. Det første var med 5. årgang og handlede om spiselige urter og planter. I anden halvdel af skoleåret venter yderligere nogle stykker.

Hver årgang på Vallensbæks tre folkeskoler vil nemlig typisk skulle igennem et UiU-forløb og et af de fire faste undervisningsforløb i løbet af et skoleår.

Det kræver en del koordination og planlægning for både forvaltningen og skolerne at få til at gå op, påpeger Lars Aagaard Munch.

Han er er digitaliseringskonsulent på børne- og ungeområdet i Vallensbæk Kommune og har tidligere skrevet masteropgave om kommunens UiU-koncept. Men tiden er godt givet ud, mener han.

“Det kræver helt klart en del struktur. Men ideen er, at det netop er inden for en skarpt defineret struktur, at der opstår de rum, hvor vi faktisk sammen med lærerne kan fokusere på fagligheden, når vi er ude som vejledere”, siger han.

Lars Aagaard Munch understreger vigtigheden af, at it-årsplanen klart angiver, hvornår man skal sørge for at have styr på det tekniske og administrative, og hvornår der skal fokuseres på det didaktiske.

“Når vi bruger så meget krudt på at få lagt tingene til rette, så virker det muligvis som en stram styring, men ideen er at få ryddet så meget teknikbøvl og kalenderbingo af vejen som muligt. Så der faktisk er mulighed for at

Lars Aagaard Munch og Helin Dogan er ved hjælp af virtual reality på opdagelse i elevernes bud på fremtidens motorvejsløsninger. Dem kan du se ved at følge QR-koden.

fokusere på didaktik, når lærere, vejledere og konsulenter er sammen”, siger han.

LÆRERNE EFTERSPØRGER AKTIV UNDERVISNING

Det, lærerne oftest efterspørger mere viden om i UiU-forløbene, er tips til at gøre undervisningen mere skabende, mindre stillesiddende og mere differentieret.

“Vi arbejder rigtig meget sammen med lærerne om, hvordan flere elever kan arbejde med forskellige formidlingsformer. Det er der, teknologi for alvor kan give værdi for eleverne. Man får nogle nye veje til læring og dermed også flere muligheder for at opleve succeser. Vi kan også se, at der nu i højere grad bliver stillet åbne opgaver, i troen på at eleverne selv kan finde veje til at løse dem”, siger Christoffer Dithmer.

Lars Aagaard Munch er netop nu i gang med at evaluere UiU-indsatsen blandt andet gennem interview med lærere og vejledere i kommunen.

Her tegner sig et billede af, at lærerne bliver mere positive over for UiU, jo flere gange de har været igennem forløbet. Og at selv de lærere, der vurderer deres udbytte som lavt, bruger flere digitale redskaber efterfølgende.

Flere lærere peger på fordelen i, at elevernes digitale produkter ligger i skyen og dermed ikke så let går tabt, fortæller Lars Aagaard Munch. Og så giver flere udtryk for, at multimodale redskaber som Book Creator, der ligger på SkoleTube, kan få flere elever på banen.

Det vigtige er dog ikke, i hvor høj grad lærerne bruger digitale redskaber i undervisningen, påpeger Christoffer Dithmer. Det er, om de didaktiske begrundelser for at bruge dem bliver mere kvalificerede.

“Når vi arbejder med designprocesser, gør vi for eksempel meget ud af, hvornår det faktisk er bedst at lægge de digitale redskaber væk og køre rent analogt. At lærerne kan tage kritisk stilling til teknologi, gør også, at de i højere grad kan stå på mål for, når de bruger den”, siger han.

PLANEN UDVIDES LØBENDE

Seneste skud på stammen er undervisningsforløbene om fake news, digital dannelse og kunstig intelligens, som alle skoler nu skal køre på udvalgte årgange.

Forløbene har kommunen i større eller mindre grad selv udviklet. Forløbet om digital dannelse er WiFive, som Danske Skoleelever og TDC Group står bag. Forløbet om fake news er et forløb fra Guardian Foundation, som kommunen selv har tilpasset til danske forhold i samarbejde med fonden.

Selv om det er vigtigt, at lærerne har frihed til at påvirke indholdet i it-årsplanen, er det nemlig også vigtigt, at der er forløb, der afspejler de vigtigste områder på feltet, pointerer Christoffer Dithmer.

“Vi har ventet i spænding på, hvad der skulle ske med teknologiforståelse, men der skete ikke rigtig noget. Så vi har valgt at sige, at der er nogle ting, der er så vigtige at vide, at det ikke må afhænge af, om man tilfældigvis har en lærer, der interesserer sig for det”, siger han.

Det er et år siden, vi hørte om ChatGPT for første gang, og nu har I allerede kunstig intelligens på skemaet. Udviklingen går enormt stærkt. Hvordan sikrer man, at en it-årsplan ikke bare vokser og vokser?

“Selvfølgelig skal vi kunne sætte et nyt tema på årsplanen, når udviklingen eksploderer, som den har gjort inden for kunstig intelligens det seneste år. Men årsplanen må helst ikke lægge beslag på mere end et givent antal timer”, siger Christoffer Dithmer.

“For at få plads til forløbet om kunstig intelligens, hvor udviklingen går allerstærkest lige nu, har vi skruet lidt ned for forløbet om digital dannelse. Det er en balance, vi hele tiden skal være opmærksomme på. For udviklingen kommer næppe til at gå langsommere lige foreløbig”.

Aktiv studietur Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring Aktive skoleture

Cesky Raj 6 dage/3 nætter

Byglandsfjord 5 dage/4 nætter

Gardasøen 5 dage/4 nætter

Lochgoilhead 5 dage/4 nætter

fra kr. 2.178,-

fra kr. 2.218,-

fra kr. 2.998,-

fra kr. 4.048,-

Tag en snak med os i dag:

65 65 65 63 group@benns.dk

www.benns.dk/studierejser

Skolerejser til Stockholm Stockholm er oplagt til skolerejsen. Byen er tæt på og spændende oplevelser for alle typer af grupper. I kan rejse dertil med både bus, tog og fly.

abr@folkeskolen.dk

Oplev Stockholm 5 dage/4 nætter, busrejse & morgenmad Fra kr. 2.348

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

Vallensbæks it-årsplan er blevet udbygget ad flere omgange. Det startede med UiU-forløbene, der bliver sat i søen i foråret 2001. Det er med inspiration fra strukturen omkring dem, der senere er kommet deviceintroduktioner, mini-UiU og indsatser som Hackathon med.

alfatravel.dk

Folkeskolen Folkeskolen_NY_2023_Stocholm_mov.indd 1

20

2023

35

21-11-2023 14:23:07

Til dig, der er lærer

Bliv forsikret med andre som dig Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

GA246

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

JUN. 2023

Tænk har kåret vores indbo-, ulykkes-, bil- og husforsikring Bedst i test, hvis du samler dem som pakke. Det behøver du dog ikke – du vælger frit, hvad du har brug for.

38

Stinne Caspersen, Rikke Frederiksen og Lotte Bratbøl forsøger at fjerne noget af det, der kan spænde ben for eleverne til eksamen.

Elever, som går til prøve på særlige vilkår på Vestskolen, får hjælp af lærere og vejledere med at skabe overblik og struktur, og under selve prøven står en assistent klar med mental opbakning og en tur ud i den friske luft.

Elever får en assistent med til prøverne ORD

Henrik Stanek

“Det gør jeg ikke igen!”

Terminsprøven i 8. klasse udviklede sig til et mareridt for Smilla. Hun er ordblind og har ADHD. Det gør det svært for hende at få overblik og holde fokus. Alligevel sad hun til prøven i matematik sammen med de andre elever på årgangen.

“Det var meget forvirrende. Jeg blev forstyrret af lyde fra deres slikposer og sodavand, og også når nogle gik på toilettet. Det tog mit fokus ekstra meget”, fortæller Smilla, som i sommer gik ud af 9. klasse på Vestskolen, afdeling Skovbakken i Odder.

Hun fik 02 til terminsprøven. Men hun vidste, at hun kunne gøre det bedre.

FOTO

Tobias Nicolai

“Jeg var træt af min præstation, og derfor sagde jeg til min lærer, at jeg ikke ville til prøve igen, hvis det skulle foregå på den måde”.

Det skulle det ikke. Sammen med sine lærere lagde Smilla en struktur for, hvordan hun fremover kunne gribe de skriftlige prøver an. I dansk skulle hun begynde med at læse opgaven tre gange, så hun var sikker på at have forstået den. Og i matematik skulle hun løse de letteste opgaver først og gemme de sværeste til sidst.

“Jeg havde strukturen på et stykke papir på mit bord under prøven, så jeg kunne se, hvor lang tid jeg måtte bruge på hver opgave. Jeg

tog ikke tid, men jeg holdt øje, og fordi jeg løste de lette opgaver hurtigt, fik jeg mere og mere tid til de svære. Det gav ro i mit hoved”, uddyber Smilla.

Samtidig kom en assistent hen til hende, når hun begyndte at kigge rundt som tegn på, at hun var gået i stå.

“Hun spurgte et par gange, hvordan det gik, og om jeg havde brug for en pause. Det kan være svært at bede om. Også selv om jeg vidste, at det ville være godt for mig at tænke på noget andet”.

I pausen var Smilla ude at gå med en assistent og tre-fire andre elever.

“Han sagde, at vi ikke måtte tale om opgaFolkeskolen

20

2023

39

Stinne Caspersen, Lotte Bratbøl og Rikke Frederiksen samarbejder om at finde den rigtige hjælp til hver elev.

SÅDAN KAN ET STØTTESKEMA SE UD: Matematikprøve med hjælpemidler: Lav opgave 1, så langt du kan. 20 minutter.

Lav opgave 2, så langt du kan. 20 minutter.

Lav opgave 3, så langt du kan. 20 minutter.

Lav opgave …

Gå tilbage til de opgaver, du sprang over.

Aflever opgaven.

Danskprøve: Læs alle opgaverne igennem.

Vælg opgave. Maksimum 15 minutter.

Skriv løs i to timer.

Pause.

Skriv løs i en time.

40

verne og heller ikke skulle tænke på eksamen, så vi snakkede om noget andet. Imens gik han lige bagved, så han kunne høre os”.

Pausen hjalp Smilla til igen at fokusere på opgaverne. Hun løftede 02 i terminsprøven til 12 i afgangsprøven.

“Jeg blev glad og stolt. Jeg er ikke dum, for jeg kunne godt. Lærerne gjorde noget stort for mig, selv om det kun var små ting, de greb ind med. Det har givet mig selvtillid”, siger Smilla, som i dag går på htx. Her har hun selv lagt en struktur for de to mundtlige prøver, hun har været til indtil nu.

VI SKAL TESTE ELEVERNES OUTPUT

Afdeling Skovbakken, som huser Vestskolens ældste elever, begyndte for tre år siden at gøre mere for at kompensere for elevernes funktionsnedsættelser. Skolen screener eleverne i 8. klasse for at finde ud af, hvem der skal til prøve på særlige vilkår.

“Det står tydeligt i prøvebekendtgørelsen, at elever med funktionsnedsættelser skal ligestilles med andre elever. Det gør vi ikke kun ved hjælp af læse-skriveteknologi og længere tid, så vi hjælper eleverne med et skema over, hvad de skal under prøven, så de ikke fortaber sig i én opgave. De kan også se, hvor lang tid de skal koncentrere sig, inden der venter en pause”, siger Stinne Caspersen, som er afdelingsleder for udskolingen.

Skemaet er individuelt og bliver udarbejdet af elevens lærer i prøvefaget i samarbejde med skolens lærings- og inklusionsvejleder og læsevejlederen. Under selve prøven kan eleverne få hjælp af en assistent. For nogle

kan det være nok, at assistenten lægger en beroligende hånd på skulderen, men assistenten kan også spørge, om eleven er okay.

“Vi skal ikke teste, om eleverne kan sidde ved et bord i fire timer og arbejde koncentreret. Vi tester dem i outputtet. Derfor kompenserer vi dem til at fokusere under prøven ved hjælp af individuel stilladsering og ved at italesætte, at de skal huske at spise, og at et toiletbesøg også er en pause, hvor de kommer op og strækker ben”, siger lærings- og inklusionsvejleder Rikke Frederiksen.

Hun er med til terminsprøverne i både 8. og 9. klasse, så hun lærer eleverne og deres udfordringer at kende. På den måde finder hun ud af, hvem der skal holdes henholdsvis i gang og i ro.

Det er en fordel, at Rikke Frederiksen er inklusionsvejleder på fuld tid, mener Lotte Bratbøl, som var klasselærer for Smilla. For så er der tid til at tale med den enkelte elev om, hvad hun synes, hun har brug for af støtte.

“Det er lettere at få eleverne til at holde pause, når de selv har peget på, at det vil være godt for dem. Men det kræver, at jeg giver plads til vejlederne. Vi skal tro på, at det gavner det faglige, når eleven får hjælp til at skabe struktur.

Med Smilla udarbejdede vi et præcist program over prøven, inklusive hvornår hun skulle spise sin madpakke”, siger Lotte Bratbøl.

VI SKAL BEGRAVE VANETÆNKNINGEN

Trods forberedelserne kan det hele vælte under prøven.

“Vi havde en elev, som låste sig inde på toilettet. Vi måtte finde ud af, hvad det handlede

om, så vi kunne få hende tilbage til prøven.

Det viste sig, at hun ikke havde brugt sin støtte undervejs”, fortæller Rikke Frederiksen.

Det er ikke nødvendigvis elevens skyld, hvis det går galt, understreger Stinne Caspersen.

“Det kan skyldes de rammer, vi har sat op.

Det kan vi tale med eleverne om på en helt anden måde nu, så vi kan bruge erfaringerne fra terminsprøven til at justere til næste gang”, siger afdelingslederen.

Måske skal eleven sidde forrest eller bagerst i lokalet eller tæt på døren og dermed toilettet.

En afskærmning på bordet kan også være en løsning, eller det kan være, at eleven skal sidde for sig selv, enten på skolen eller derhjemme.

“Vi havde en elev med angst, som aldrig ville være kommet til prøve, hvis vi havde forlangt, at hun skulle møde på skolen. Vi skal begrave vanetænkningen med, at afgangsprøver skal foregå på en bestemt måde”, siger Stinne Caspersen.

Vestskolen bruger assistenter til de skriftlige prøver og i de praktiske fag, som kan være diffuse for eksempelvis elever med ADHD. For hvor tager man fat, når man trækker emnet “Halloween” i madkundskab og har svært ved at komme i gang som følge af sin diagnose?

syn på, hvordan man går til prøve, men vores syn er blevet bredere. Prøven bliver ikke et overgreb, når vi holder eleverne i hånden”, siger læreren.

Skolens nye tilgang til prøverne smitter af på lærernes undervisning, oplever Stinne Caspersen.

“På samme måde som elever med særlige behov har brug for en tydelig struktur under prøverne, har alle brug for at få indblik i, hvad der skal ske i timen, gerne visuelt. Det er der ikke noget underligt i. Der ville lyde et ramaskrig, hvis jeg inviterede lærerne til møde uden dagsorden og sluttidspunkt. Alle har brug for struktur og forudsigelighed”.

Lotte Bratbøl har tit tænkt på, at alle kan have gavn af den hjælp, som nogle elever har brug for til at kunne få udbytte af undervisningen. Nu gør hun noget ved det.

“Alle elever har adgang til AppWriter, så jeg tilbyder, at de kan bruge programmet, når de skal skrive en opgave. Det er der måske 15, som gør, og det hjælper dem til at gøre det bedre. Samtidig udpeger jeg ikke klassens fire ordblinde elever, som ville nægte at bruge værktøjet, fordi de ikke vil være anderledes”, siger hun.

PRØVEN BLIVER IKKE ET OVERGREB

MÅLET ER ØGET LIVSDUELIGHED

Rikke Frederiksen kan ikke nå at være assistent for alle elever, så Stinne Caspersen supplerer med primært pensionerede lærere, som hun kender.

“De kender prøvens form og vil gøre det godt for eleven. Den energi giver noget i sig selv. At være assistent er ikke en stor opgave, men de skal føle, at de gør en forskel, og derfor er jeg hele tiden på udkig efter, hvilken assistent der vil være god for eleven”, siger afdelingslederen.

Assistenterne får præciseret, at de ikke må hjælpe eleverne med at løse opgaverne.

“De må stille spørgsmål, som får eleverne til at reflektere over, hvordan de kommer videre. Men vi skal være stensikre på, at vi ikke går over grænsen med vores hjælp. Derfor står jeg til rådighed under afgangsprøverne, så når assistenten og eksamensvagterne føler sig i en gråzone, sparrer de med mig. Det samarbejde er afgørende”, siger Stinne Caspersen.

Lotte Bratbøl har tidligere følt, at hun skulle presse sine elever gennem et nåleøje, fordi alle skal op til den samme prøve.

“Det har lettet, at vi har set på, hvad vi rent faktisk må hjælpe med. Vi har haft et snævert

Det er svært at dokumentere, at et skema med struktur og støtte fra assistenter fører til bedre faglige resultater, for ingen kan vide, hvordan det ville være gået eleverne uden.

“Vi kan godt give eksempler på elever, som har fået en højere karakter til afgangsprøverne end forventet, men vi kan ikke dokumentere, hvad der ligger bag. Men sidste år lå vi nummer 66 på Cepos’ rangliste over skolernes undervisningseffekt, hvor vi plejer at ligge væsentligt længere nede. Jeg tænker, at det blandt andet skyldes vores brug af assistenter”, siger afdelingslederen.

Hvis indsatsen højner karaktererne, er det en positiv bivirkning, for det primære mål er at skabe en højere grad af livsduelighed hos eleverne.

“Eleverne kommer herfra med øget selvværd og selvtillid, fordi vi giver dem en god oplevelse med at gå til prøve. De vil have ADHD eller indlæringsvanskeligheder resten af deres dage, og de lærer, at det er godt for dem at lægge en struktur. Det kan de tage med sig ud i verden”, siger Stinne Caspersen.

HVAD ER SÆRLIGE PRØVEVILKÅR? Særlige prøvevilkår er forskellige tiltag, som en skole kan tilbyde elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder før og under en prøve, for derved at stille eleven lige med de øvrige elever. De mest anvendte særlige prøvevilkår er forlænget prøvetid, og at ordblinde elever må anvende særlige digitale hjælpemidler til oplæsning af tekst og til stavning, men der kan også tilbydes en lang række andre særlige prøvevilkår.

Både skriftlige og mundtlige prøver kan tilrettelægges på særlige vilkår.

Nogle elever kan have behov for flere af fravigelserne, for eksempel både forlænget prøvetid og pauser.

REGLER FOR SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Udgangspunktet for tildeling af særlige prøvevilkår er, at bedømmelsesgrundlaget for prøven (for eksempel opgaverne i opgavesættet) ikke ændres, men at eleven kompenseres på anden vis for sine specifikke vanskeligheder.

Det kan for eksempel være ved, at der gives forlænget prøvetid til en ordblind elev, eller at opgavesættets form tilpasses, for eksempel forstørres til en elev med synshandicap.

Det er en forudsætning for skolelederens tilbud om særlige prøvevilkår, at prøvens niveau ikke ændres på grund af de særlige prøvevilkår. Det betyder, at prøven ikke må blive fagligt vanskeligere eller lettere for eleven, og at eleven så vidt muligt bliver prøvet i de samme opgivelser og samme kompetencer som de øvrige elever.

Kilde: Vejledning om særlige prøvevilkår og fritagelse fra folkeskolens prøver.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

20

2023

41

Affald Energi Kredsløb Danmarks største affaldsforbrænding

10 forskellige gratis undervisningstilbud til alle klassetrin 42

Fra fagene Redigeret af Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk

Foto: Caroline Schrøder

Mattias Tesfaye freder børnehaveklassen Ministeren vil gerne være med til at sikre, at eleverne oplever færre overgange i skolestarten.

BØRNEHAVEKLASSEN En af de

år og i stedet sikre, at de samme lærere og pædagoger følger eleverne fra skolestart og frem til mellemtrinnet.

Mattias Tesfaye er dog ikke klar til at sige farvel til børnehaveklassen: ”Jeg mener, at børnehaveklassen er sindssygt afgørende. Så uanset hvordan vi får det strikket sammen, vil det være vigtigt for mig, at børnehaveklassen ikke ender som 0. klasse. Det hører jeg heller ikke stå i anbefalingerne, men det er risikoen, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om”.

Til gengæld er han meget enig i anbefalingen om at afskaffe kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen. folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

Foto: Michael Sehested Jensen

største kolbøtter i den menneskelige tilværelse må være at gå fra at være børnehavebarn til at være skoleelev. ”Som voksen kan man måske tænke, at det er mere af det samme: Børn, voksne, en garderobe og en pause. Men hvis man sætter sig i barnets sted, må det være fuldstændig dramatisk”.

Det sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fra talerstolen til Rådet for Børns Lærings konference om skolestarten forrige uge.

Hvis det stod til formandskabet i Rådet for Børns Læring, skal eleverne kun starte i skole én gang: De vil helt afskaffe førskole-sfo og børnehaveklassen som et selvstændigt

Ny bog beskriver ordblinde børns tanker

Ny sprogjulekalender

SPECIALPÆDAGOGIK Negative

DSA Hver dag frem til jul kan

tanker og følelser kan tage over i både skolen og fritiden, når man er ordblind. Det har Jesper Sehested prøvet på egen krop. Han havde meget svært ved at lære at læse og stave, og kampen med bogstaverne fik ham til at føle sig anderledes end sine kammerater.

For at slippe for bogstaverne lavede han ballade og klovnede i timerne. Men i 10. klasse indså han, at hvis han turde bede om hjælp, så ville folk gerne hjælpe ham. Det vendte hans verden rundt. ”Jeg gik fra at skjule det, jeg havde svært ved, til at være åben om det. Det betød, at jeg begyndte at sætte ord på mine tanker og følelser omkring bogstaverne”, fortæller han i sin nye bog ”Sæt ord på ordblindheden”.

Den skal hjælpe elever fra 4. til 9. klasse til at snakke om deres tanker, følelser og læsning.

man åbne en låge på Det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside og få en lille sproglig videohilsen fra en dansk skoleelev, som taler et andet sprog ud over dansk.

Forestil dig, at du kender 24 børn, som taler 24 af verdens 6.000 sprog, og hver eneste dag frem til jul sender en af dem dig en lille julehilsen.

Læg så oveni, at alle børnene faktisk bor i Danmark, så måske er du så heldig at kende en af dem. I hvert fald er der en rimelig stor chance for, at du kender børn i dine egne klasser, som taler et af de 24 sprog og kan forstå hilsenen.

Og som smørklatten på toppen følger der ideer med julekalenderen til, hvordan du kan arbejde med børnenes sprog i din undervisning.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

folkeskolen.dk/ DSA

Foto: Cecilie Bendixen

Eleverne har skabt kunst til skolen med kunstnere HÅNDVÆRK OG DESIGN I skole-

gården på Kærbyskolen i Aalborg hænger knaldrøde, gennemsigtige stoffer, som eleverne i frikvartererne løber rundt og leger imellem. Er der tur på skemaet, kan børnene smutte ind under tusindbensteltet og marchere på udflugt i lokalområdet. Og hvis der er brug for en stille stund, hænger der gule stoffer fra loftet, som eleverne kan trække for og bruge til at skærme sig fra

resten af klassen. De tre telte, som de kaldes på Kærbyskolen, blev skabt sidste år af tekstilkunsterne Cecilie Bendixen og Laura Baruël sammen med eleverne på 5. årgang. ”Det har været et helt vildt spændende forløb”, siger håndværk og design-lærer Mette-Marie Høy Abildgaard. folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Folkeskolen

20

2023

43

Anmeldelser

Årets bøger Her er Folkeskolens anmelderes bud på 2023's vigtigste pædagogiske fagbøger.

Efter inklusionen – Institutionen og den pædagogiske strategi INKLUSION Redaktører: Claus Holm og Louise Bøttcher 249,95 kroner 204 sider Forlag: U Press

I skolereformens kølvand SKOLEREFORMEN Forfatter: Thomas Aastrup Rømer 270 kroner 384 sider Forlag: Fjordager

Pædagogisk værtskab og uro i skolen KLASSELEDELSE Forfatter: Rasmus Alenkær 293 kroner 186 sider Forlag: Dafolo

BOG

BOG

BOG

ANMELDT AF HELGE CHRISTIANSEN

ANMELDT AF JENS RAAHAUGE

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

Nye veje skal der til i stedet for den fejlslagne inklusion, og denne antologi har meget seriøse og spændende ideer til en ny skole, som det er værdifuldt at overveje og at forholde sig kritisk til.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4709573

Thomas Rømers bog bærer på dokumentation og vidnesbyrd, som trods dens sine steder for kradsbørstige form gør den til en inspiration til fortsat ageren mod den tænkning, der ligger bag afhumaniseringen af den nordiske skoletradition.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4709468

44

Forfatterens ultimative mål med bogen er, “at læseren med bogens anbefalinger kan være medskaber af det, som man kunne kalde positive og nærværende møder mellem mennesker, hvor skolens børn føler sig velkomne”.

Hermed min varme anbefaling med tak for en god bog!

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4718082

Integreret praktik i læreruddannelsen

Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen

LÆRERUDDANNELSEN Redaktører: Pia Rose Böwadt og Robert Eskildsen Jepsen 270,00 kroner 250 sider Forlag: Samfundslitteratur

PÆDAGOGIK Redaktører: Ole Løw og Else Skibsted 400 kroner 328 sider Akademisk Forlag

BOG

BOG

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH

ANMELDT AF BODIL CHRISTENSEN

Arbejdet med praktik i læreruddannelsen og i skolen kræver, at mange parter spiller sammen om at tilrettelægge og gennemføre praktik til de studerende, som gør dem til gode lærere, når de er færdige. Men en god grundbog som “Integreret praktik i læreruddannelsen” lægger de første relevante trædesten.

Bogen giver den lærerstuderende viden om og indsigt i, hvorledes læring, motivation og socialisering hænger sammen.

Det er klassikerne Wenger, Vygotskij, Lave, Piaget, Rousseau og Bruner ... Og så er bogen skrevet, så man læser med glæde for at blive klogere.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4705964

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4731529

(Farve)blinde vinkler – om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis

BOG

PÆDAGOGIK Redaktører: Iram Khawaja og Laila Lagermann 425 kroner 363 sider Serie: Nyt fra samfundsvidenskaberne Forlag: Samfundslitteratur

ANMELDT AF OVE CHRISTENSEN

Bogen er et væsentligt bidrag til, at man kan få et indblik i en del af den normkritiske forskning. Bogens fokus er især på minorisering i forhold til synlig hudfarve og lignende, men nogle af de samme tendenser til andetgørelse kan ses i forhold til eksempelvis social klasse eller seksuel orientering.

Kort & godt om sprogforstyrrelsen DLD

BOG

SPECIALPÆDAGOGIK Forfattere: Kristine M. Jensen de Lopéz og Hanne B. Søndergaard Knudsen 200 kroner 100 sider Serie: Kort & godt Dansk Psykologisk Forlag

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

Det kan være en kunst at fatte sig i korthed og ikke lade læseren sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål. Jeg fik til fulde besvaret alle mine. Bogen er let og hurtigt læst, og hvert kapitel er yderst relevant for et samlet overblik over og forståelse af diagnosen.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4736509

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4735357

Folkeskolen

20

2023

45

Korte meddelelser

Jobannoncer fra

MINDEORD

Lærer Trine Poulsen er død Vi har på Præstemarkskolen i Søften ved Aarhus taget afsked med Trine Poulsen, som i oktober sov ind efter kort tids sygdom. Trine blev 50 år. Afskeden med Trine var afskeden med en meget betydningsfuld lærer og afholdt kollega.

Når man mister livet alt for tidligt, er det på alle måder helt meningsløst. Derfor er det afgørende med disse ord at gøre tydeligt for alle, at Trines liv og Trines lærerliv var meget betydningsfuldt og på alle måder meningsfuldt.

Trine blev uddannet lærer i 1998 fra Århus Dag- og Aftenseminarium og var fra 1999 ansat som lærer på Præstemarkskolen.

Trine var en dygtig og ambitiøs faglærer. Hun var samtidig praktiklærer og gav derigennem sit eget engagement for folkeskolen videre. Og så var hun en klasselærer, som med evnen til at se eleverne, forstå dem og være tæt på dem gav alle de bedste muligheder for at udvikle sig til dygtige, glade og omsorgsfulde unge mennesker.

Med sit arbejde hos os bidrog Trine med en naturlig autoritet til det rum, hvor hun var til stede. Og med ro, smil og stor viden gav Trine alle de mange elever, som hun har haft i hænderne, en tillid til, at de blev set, forstået, hjulpet og udfordret.

Trine efterlader os med et stort savn, men også med en stor glæde over, at vi har haft glæden af at lære Trine at kende, og alt det, hun i sit arbejdsliv hos os har bidraget med. Vores tanker går til Trines familie og nærmeste. Æret være Trines minde.

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

JYLLAND Kvik-nr. LJA-745 Klank Efterskole, 8464 Galten

Forstander til Klank Efterskole • Ansøgningsfristen er den 10. jan. 2024 Kvik-nr. LJA-753 Ugelbølle Friskole, 8410 Rønde

Ugelbølle Friskole søger lærere til den naturvidenskabelige profil • Ansøgningsfristen er den 17. dec. 2023

Attraktiv afdelingslederstilling på Odden Skole pr. 1. april 2024

Vi søger en engageret leder med erfaring eller lederpotentiale til vores lille skole med fokus på fællesskab og lokalmiljø.

Odden Skole har ca. 30 glade og motiverede børn fra 0. – 6. kl., hvor natur og lokalområde bruges som klasselokaler.

Lokalsamfundets engagement er nøglen, og du får en unik chance for at præge skolens udvikling. Vi tilbyder en arbejdsplads med fagligt miljø, ledelsesansvar og tæt samarbejde med kompetent personale og engagerede forældre.

Stillingen indebærer både ledelse og undervisning.

Ansøgningsfrist: 31/1 2024.

Se hele stillingsopslaget på www.odsherred.dk og læs mere på www.oddenskole.aula.dk

46

ØVRIGE JOB

FYN & ØER Kvik-nr. LJA-796

Kvik-nr. LJA-770 Tåsingeskolen, 5700 Svendborg

Engelsborgskolen, 2800 Kongens Lyngby

Leder, der vil være med til at gøre en særlig forskel på Tåsingeskolen

Fagligt fyrtårn til matematik, natur/teknologi og idræt

• Ansøgningsfristen er den 11. jan. 2024

• Ansøgningsfristen er den 15. dec. 2023

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. LJA-787

Kvik-nr. LJA-798 Sankt Pauls Skole, 2630 Taastrup

KFUM og KFUK i Danmark, 2300 København

Sankt Pauls Skole i Taastrup søger ny skoleleder

Forstander til Amager Børnehøjskole

• Ansøgningsfristen er den 19. jan. 2024

• Ansøgningsfristen er den 12. jan. 2024

Kvik-nr. LJA-801

Kvik-nr. LJA-805 Kalundborg Kommune, 4400 Kalundborg

Rygaards Skole, 2900 Hellerup

Skoleleder til Årby Skole

Matematiklærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 7. jan. 2024

• Ansøgningsfristen er den 30. dec. 2023

Kvik-nr. LJA-808

Kvik-nr. LJA-788 Greve Kommune, 4030 Tune

Region Sjælland, 4400 Kalundborg

Skoleleder til Tune Skole

Læreruddannet synskonsulent til den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs

• Ansøgningsfristen er den 7. jan. 2024

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2023

Kvik-nr. LJA-803

Kvik-nr. LJA-806 Orøstrand, 4305 Orø

Frederiksberg Kommune, 2000 Frederiksberg

Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand søger fagligt engageret skoleleder

Er du vores nye dansklærer?

Læs gerne med her!

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2023

• Ansøgningsfristen er den 15. dec. 2023

Kvik-nr. LJA-789

Kvik-nr. LJA-809 Horslunde Realskole, 4913 Horslunde

Køge Kommune, 4632 Bjæverskov

Horslunde Realskole søger naturvidenskabelig lærer

Skovboskolen søger lærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 15. dec. 2023

• Ansøgningsfristen er den 15. dec. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Glædelig jul og godt nytår Redaktionen holder lukket mellem jul og nytår.

Fagbladet Folkeskolen udkommer igen den 25. januar 2024.

Folkeskolen

20

2023

47

Lærerjob.dk

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER PRINT ANNONCER OG RUBRIKANNONCER Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446 STILLINGER PRINT OG ONLINE FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK Kontakt stillinger@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

ONLINE ANNONCER Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86 NYHEDSBREVE Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DEADLINES FOR ANNONCER 2024 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 01

25. januar

08. januar

15. januar

Blad nr. 02

22. februar

06. februar

13. februar

Blad nr. 03

21. marts

5. marts

12. marts

Rubrikannoncer www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

48

Ring på

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

14 | 12 | 2023

Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier.

Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559 Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 140. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Esben Niklasson esn@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

VA

N E M Æ R KE T

www.laka.dk tlf. 70100018

Problemer med bladlevering?

Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup)

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

S

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SIDE 12

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Ti år med reformen – hvad er der tilbage?

Lærerstuderendes Landskreds

SIDE 18

dlf@dlf.org www.dlf.org

NR20

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Lærerens sidste VM i kickboxing

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SIDE 38

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Inklusion: Struktur og pauser hjalp elev fra 02 til 12 ved eksamen.

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Tryksag 5041 0004

Folkeskolen

20

2023

49

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Illustration: Ditte Lander Ahlgreen

LÆRERNES ÅR:

Ti ting, vi gerne vil glemme fra 2023 U s ko l e t er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta.

Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

1) ChatGPT. Ej, men altså ... suuuper besværligt. Håber virkelig ikke, det fortsætter ind i 2024.

2) Da undervisningsminister Tesfaye præsenterede skoleudspil i klasselokale foran det periodiske system. “Vi vil have flere fysiske bøger, og det skal gøres ved at spare 41 millioner på CFU”, sagde han ikke på pressemødet.

3) Eksperiment med “dialogcirkel” i 8.a, det vil vi også gerne glemme. Virkede ellers så godt, da vi var på kursus?

4) Forældremøde. “Nu lukker du røven og sætter dig ned, Valdemars far, så vi kan komme videre i dagsordenen”, var nok, set i bakspejlet, for kontant formuleret. Det havde været en lang dag.

5) Vejret i juli.

6) San Marino – Danmark. Vi er ikke parate til at tage den samtale.

7) Statsministeren i tale ved Folketingets åbning. “For ikke så længe siden blev jeg spurgt, hvad jeg ville være, hvis jeg ikke var statsminister. Mit svar faldt prompte, for jeg var slet ikke i tvivl: Jeg vil gerne være skolelærer”. Men hatten af for at tale ned på nye, kreative måder.

8) Diverse gårdvagttjanser. Sådan en gul vest gør altså ikke noget godt for nogen.

9) Samtlige Aula-beskeder i løbet af året fra Milla-Violas mor. Anede ikke, der fandtes så mange passivt-aggressive emojier.

10) Andet, vi gerne vil glemme?

Det skulle da lige være lærerjulefrokosten.

SJOV UNDERVISNING MED

MAGNETER

Det er os med de magnetiske fotolommer

Gør dansk ekstra sjovt med MagnetPoet Kendt fra TikTok. Scor point ved at kopiere vores magnetforsøg i fysik

Magneter er geniale til mange ting - ikke kun til lærerværelset og kontoret men også som indhold til din undervisning. Og dine elever kender os allerede fra TikTok og Instagram, hvor vi laver sjove og anderledes forsøg med stærke magneter. Så hvorfor ikke tage titlen som årets yndlingslærer og bruge de samme produkter & tricks på skolen?

Du finder det hele online hos Magnetz.dk.

FÅ MERE INFO HER 71 99 36 12 www.magnetz.dk/fysik

Til dig, der er lærer

GA252

Nogle forældreråd er bedre end andre.

Her er et af de rigtig gode Når dit barn skal flytte hjemmefra og måske købe sin første bolig, har du sikkert et par gode råd i ærmet. Er du medlem hos os, har vi også et godt råd, som du kan give videre: Meld dig ind og få Bedst i test-forsikringer samme sted som din forælder.

For når du er medlem i Lærerstandens Brandforsikring, kan dit voksne barn under 31 år også blive det – på lige fod med dig og vores 400.000 øvrige medlemmer.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø