Folkeskolen nr. 21-22, 2022

Børnehjemmets særlige bånd

Skal du tage imod børn på flugt?

Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted

Vi lancerer nu sitet Tag godtimod

Her finder du viden og gode råd til, når du skal tage godt imod børn, der kommer hertil – måske med tunge oplevelser i bagagen. Det er også her, du finder undervisningsmateriale, éndagskursus og gratis faglig rådgivning.

Se mere på: taggodtimod.dk

Relationer under pres

Lærer-elev-relationen er en af de vigtigste lærerkompetencer.

For øjeblikket er den under pres fra flere fronter.

Relationen mellem lærer og elev er temaet på omtrent alle sider i årets sidste nummer af Folkeskolen. Børnehjemslæreren, der slås med sne med eleverne i skoletiden. Den helt nyuddannede lærer, der tager ved lære af en relationsstærk efterskolelærer. Humoren som et vigtigt værktøj i den daglige undervisning.

Læreren er den enkeltfaktor, der har den største betydning for, hvor meget eleverne lærer. Og én af de tre vigtigste lærerkompetencer er relationskompetencen, viser forskningen. Børn har brug for at føle, at de betyder noget for den voksne – det er afgørende for deres trivsel og fremmende for deres læring.

Når barnet er charmerende, og læreren har overskud, kommer det helt af sig selv. Men vi kan ikke satse på, at de to faktorer er til stede i hver eneste lærer-elev-relation hver eneste dag. Derfor er relationskompetencen en professionel kompetence, man lærer og løbende arbejder med – og prøver at finde en måde at være relationskompetent lærer på, som er autentisk for én selv.

For mange mennesker er der et fysisk, kropsligt aspekt af relationer, ikke mindst i forhold til børn. At have sneboldkamp, at kramme, at give highfives, at trøste, at tumle, at tage på skødet. Inde i bladet kan du møde en lærer, Carmina Cordeiro, som aldrig mere vil røre ved en elev, heller ikke for at trøste, hvis barnet er faldet og har slået sig. Hun blev afskediget øjeblikkeligt, da tre elever beskyldte hende for at have lagt hånd på dem. Og som det også fremgår af Folkeskolens artikelserie, så er det ikke alle elever, der bryder sig om, at læreren rører ved dem, selv om de ved, at det er godt ment.

Så hvis den gode relationskompetente pædagogik skal overleve i danske klasselokaler, skal lærere, pædagoger og skoleledere tale højt med hinanden om, hvordan man på én gang viser eleverne, at man vil dem, er autentisk og ikke overskrider deres grænser.

Og jeg gentager lige, så det også kan høres helt ind på rådhuset i Vejen, hvor man for nylig besluttede at spare læreren væk i nogle timer om ugen i udskolingen: En god relation mellem lærer og elev er altafgørende for trivsel og læring. Det kan en computer ikke levere.

Karen Ravn konst. chefredaktør

HUMOR I UNDERVISNING

Skole- og behandlingshjemmet Skovgården har lukket et tv-hold og fagbladet Folkeskolen indenfor for at nedbryde fordomme om at bo på et børnehjem.

Carmina Cordeiro blev afskediget, da elever anklagede hende for at slå. Beskyldninger, hun slet ikke kan genkende.

SIDE 14

Du behøver ikke at være sjov i din undervisning – men humor motiverer dine elever.

Det kan være svært at undervise, hvis man er utryg

3 timers praktisk kursus i Skånsom Magtanvendelse

Statistikker og undersøgelser taler sit tydelige sprog. Alt for mange lærere og pædagoger er bange for, og udsatte for trusler og vold.

Samtidig bliver et stigende antal undervisere politianmeldt for vold. Usikkerhed på hvad loven giver mulighed for, hvordan udfører man praktisk en skånsom magtanvendelse uden relationen går tabt?

Gør som over 2000 af dine kollegaer: Bliv klædt fagligt på, til et ansvarligt kompetence niveau sammen med dine kollegaer. For børnenes og de voksnes skyld.

Usikkerheden kan resultere i:

- unødvendige og ødelæggende konflikter - personale der ikke overholder strukturen

- ødelagte relationer eller manglende relations opbygning

- ikke tilladte magtanvendelser og politianmeldelser - stress, sygemeldinger og stor personaleudskiftning

Læs reportagen fra kurset i Folkeskolen nr. 15, 2021

Hvor de fleste andre kursusudbydere har baggrund i politiet, psykiatrien eller jura, har jeg over 20 års praktisk erfaring som pædagog og leder. Derfor ved jeg præcis, hvilke konfliktsituationer og følelser du som pædagog og lærer dagligt står i. Og derfor kan jeg hjælpe dine kollegaer og dig med endnu større kompetence og færdigheder.

Kurset er kort og enkelt. Dermed kan du forstå og huske relevant lovgrundlag og praktisk fysisk kunnen – også 3 måneder efter. Der vil være plads til spørgsmål, mine bud på løsninger og pædagogiske tilgange i jeres hverdag.

På 3 timer vil du sammen med dine kollegaer lære:

• at kæde teori/ lovtekst/ praktik sammen

• at udføre én fysisk følgeteknik

• at udføre én fysisk magtanvendelse - uden smerte, og med fokus på relationen og omsorg

• at udføre en frigørelse – selvforsvar som medarbejder

• at udfylde et Indberetningsskema bedre og mere enkelt

“Er der med APV’en identificeret en risiko for vold eller trusler om vold, jf. arbejdsmiljølovgivningen, har arbejdsgiveren pligt til, at give den nødvendige oplæring og instruktion til medarbejderene i, hvordan de forebygger og håndterer voldsepisoder.” Undervisningsministeriet, “Forebyg og håndter trusler og vold” 2019

KONTAKT MIG IDAG FOR MERE INFORMATION!

Magt & Omsorg v/ Niels Braüner tlf. 27260626

niels@magtogomsorg.dk magtogomsorg.dk

Så er den gal igen

I 2017 begyndte Anders Thorsen at notere ned, hver gang offentlige debattører ville sætte et nyt fag på skoleskemaet. I dag klarer et community overvågningsarbejdet, og stifteren selv har sat forslagenes logik på formel.

ORD Jesper Knudsen

Døden, GDPR, bælgfrugter, køkultur og forældreskab.

Hvert år bringer lærer Anders Thorsen en liste over alle de ønsker, som velmenende debattører og politikere i årets løb har rettet mod folkeskolens curriculum. Det bliver typisk til cirka 100 forslag til fag, emner eller kundskaber, som folkeskolelærerne bør undervise i, fortæller den 36-årige lærer. I år rummer listen 93 forslag, og Anders Thorsen ser særligt to tendenser.

“Mange forslag peger i retning af, at vi står i en energikrise. Det er sådan noget som reparationer, zero waste, energieffektivisering og klimavenlig energiproduktion, som folk gerne vil have på skemaet”, fortæller han og peger på årets anden store tendens, der har været et par år undervejs.

“Mange mener, at vi skal væk fra den akademiserede skole, så der kommer flere og flere forslag til håndværksfag. Træhåndværk og snedkeri, pædagogik og sundhed, teknologi og programmering og design og fremstilling”, opremser han.

Anders Thorsen har samlet eksempler til listen siden 2016, men i dag er han i virkeligheden mere en slags sekretær for et community på 20-25 mennesker (mest lærere) fra hele landet, der løbende sender eksempler til ham, forklarer han og opfordrer flere til at byde ind.

“Det er min største hobby, og folk må endelig skrive, hvis de ser et forslag til listen”.

SÆTTER ØNSKERNE PÅ FORMEL

Ønskerne på listen adresserer ofte et større samfundsmæssigt problem, forklarer Anders Thorsen, der har udviklet en formel for den bagvedliggende

logik: Problem i samfundet + tid i debatten = sæt det på skemaet.

“Der er de her større problemer i samfundet, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Og når lovgivning eller skattelettelser ikke er en mulighed, så tænker mange, at så har vi jo folkeskolen til at tage sig af det”, forklarer han.

Nogle forslag er på grænsen til det absurde, mener Anders Thorsen, men han ser også gode forslag. Han fremhæver morgensang, teateret og digital forståelse som årets personlige favoritter og kommer med et råd til alle dem, der drives mod tastaturet for at nedfælde endnu et velmenende ønske til folkeskolens fagportefølje.

“Inden de fyrer den af, kunne de jo prøve at spørge lærere i deres netværk, om faget allerede er på skoleskemaet. Privatøkonomi, skat og kildekritik er der masser af i skolen, og bæredygtighed gennemsyrer faktisk naturfagene. Og gode vaner, demokratisk dannelse og selvstændig tænkning arbejder vi jo med hele tiden”, siger han og opfordrer desuden forslagsstillerne til at spørge sig selv: Hvad skal der ikke være på skoleskemaet, hvis der skal være plads til min kæphest?

“Det er nemt at ønske sig et nyt fag på skemaet, men jeg ser aldrig nogen, der foreslår, hvilke fag der så skal fjernes. Det er sværere”, siger Anders Thorsen, der godt kan forstå, at man kan falde for fristelsen i et stadigt mere komplekst samfund:

“Men måske skal vi i stedet acceptere, at der er problemer i samfundet, som er så store, at de ikke kan løses ved, at vi sætter dem på skoleskemaet. Det tror jeg, at vi har svært ved som mennesker, men vi kunne måske øve os lidt på det”.

”Jeg er virkelig taknemmelig. Danmark er en fantastisk nation”

Da Rusland invaderede Ukraine, flygtede 21-årige lærerstuderende Lisa Chernenko fra den ukrainske havneby Mykolaiv til Lemvig med tre venner. Familien efterlod hun i en by, som ofte bliver bombet. Da fagbladet Folkeskolen snakkede med hende i marts, havde hun fået arbejde som støttelærer i en modtageklasse med ukrainske flygtningebørn på Christinelystskolen i Lemvig.

“Jeg blev færdiguddannet lærer online i juni måned. Mine forældre har mit bevis. Beviset skal hentes på universitetet i min hjemby Mykolaiv, så mine forældre hentede det. I Danmark arbejder jeg som lærer i modtageklassen på Christinelystskolen. Før var jeg bare støtte i klassen med ukrainske elever, men nu står jeg alene med eleverne. Jeg underviser i engelsk, natur/teknik og matematik. Jeg lærer meget fra mine kolleger. Jeg sætter virkelig stor pris på den frihed, man har i arbejdet i Danmark. Man bestemmer mere selv, hvornår man er på arbejde. Man skal ikke forklare så meget til lederen, som man skal i Ukraine.

Jeg har travlt. Jeg er flyttet et par gange, men nu har jeg lejet en lejlighed. To af mine venner bor i lejligheder tæt på. Min tredje ven er rejst tilbage til Kiev. Jeg arbejder, og jeg lærer dansk, og så bruger jeg meget tid på at følge med i situationen i Ukraine. Jeg tænker på min familie hver dag. Men min familie er gode til at fortælle mig, at de er okay. Hvis jeg ikke hører fra dem, bliver jeg urolig. Vores by bliver stadig bombet, så jeg kan ikke tage hjem. Myndighederne beder om, at borgere, der kan være et andet sted i vinteren, ikke kommer tilbage nu, for det bliver svært med varme og vand. Så jeg bliver her helt sikkert hele vinteren.

Jeg er virkelig taknemmelig. Danmark er en fantastisk nation. Alle folk smiler hele tiden. Det bliver svært at vænne sig til, at folk ikke smiler til mig, når jeg kommer tilbage til Ukraine.

Vi har svært ved at finde venner på vores egen alder i Lemvig. Men vi har fået gode venner, der er meget ældre end os. Lige så gamle som vores forældre. Det ville vi ikke kunne i Ukraine. Lige nu er vi ved at finde julegaver til vores danske venner. Jeg håber virkelig, at min familie og venner i Ukraine også kan fejre jul”.

”Det sidste halve år har dælme været hårdt. Der har vi levet af opsparingen”

Senfølger efter corona betød, at lærer på Parkskolen i Struer Ellen Refsgaard Burkarl var sygemeldt et år. I januar skrev fagbladet Folkeskolen om, hvordan hun langsomt skulle starte på skolen med tre engelsklektioner om ugen. Selve sygdommen føltes som en mild influenza, men senfølgerne svarer for Ellen Refsgaard Burkarl til en kraftig hjernerystelse eller en hjerneskade. 1. februar fik hun anerkendt senfølger efter corona som en arbejdsskade.

“Jeg prøvede at komme tilbage til arbejdet, men måtte opgive. Jeg har været deltidssygemeldt indtil 1. august, derefter gik jeg frivilligt ned i tid. Det blev jeg nødt til, hvis jeg ville beholde mit job. Jeg er på det, som svarer til 30 procent af en fuldtids lærerstilling. Det vil sige, at jeg i en periode har levet af 30 procents indtægt plus sygedagpenge. Min mand gik samtidig på efterløn. Det sidste halve år har dælme været hårdt, der har vi levet af opsparingen. Men selv om vi har en god opsparing, så får den også en ende, når man skal købe rugbrød.

Nu er jeg ved at komme op til overfladen igen. Det går bedre. Jeg er fra 1. november kommet i fastholdelsesfleksjob. Jeg er stadig på min

arbejdsplads, men på nedsat tid. I løbet af det her år har jeg kæmpet med udredning og indstillinger og skidt og møg. Det har tæret. Nu hænger jeg i med neglene med det job, jeg har nu. Men jeg satser på, at det ikke bliver ved sådan. Jeg håber, at det finder et leje, hvor jeg kan være et helt menneske. Jeg skal have et liv også. Nu er jeg begyndt at sige betinget ja tak til invitationer. Jeg har en fantastisk opbakning og netværk og har kun mødt forståelse.

Det hjælper, at usikkerheden er faldet på plads. Jeg ved ikke, om der er så meget forskel fysisk, men kognitivt betyder det meget, at der er skånehensyn. Jeg har ikke to timer i rap. Jeg har et mødelokale på skolen med pude, tæppe og madras. Der tager jeg pauser. Det er fuldt acceptabelt. Men maksimalt to lektioner om dagen, mere kan jeg ikke.

Jeg har mødt kæmpestor forståelse. Jeg påstår, jeg har Danmarks bedste arbejdsplads. De har været fantastiske. Også jobcentret i Struer Kommune. Jeg er blevet båret igennem. Jeg er taknemmelig”.

”Midt i det hele var det en helt almindelig skole med grin i personalerummet”

“Jeg sagde ja til at være konstitueret skoleleder, dels fordi jeg synes, at jeg selv har en veldrevet skole med et godt lederteam, som ville blive stående, selv om jeg forlod dem. Dels fordi jeg er opdraget til, at man er en del af et fællesskab – og det synes jeg, at skolerne i Aarhus er.

Jeg tænkte: ‘Hold da fast, det er en stor opgave’, og jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg gik ind til, men jeg blev godt klædt på af min børne- og ungechef, og jeg blev godt taget imod af både pædagoger, lærere og de to ledere, der var tilbage på skolen. Min chef sagde, at jeg skulle gøre, som jeg plejer. Og det har jeg gjort.

Det tog kun skoleleder Martin Appel Loft få timers betænkningstid, før han sagde ja til at blive konstitueret skoleleder på den hårdt prøvede Søndervangskolen i Aarhus. Han tog over, da skoleleder Rani Hørlyck og viceskoleleder Martin Bernhard fratrådte. Han var konstitueret indtil sommerferien. Nu er han tilbage som skoleleder på Lisbjergskolen.

Jeg har en vis portion ydmyghed, så jeg synes, jeg løser hverdagens opgaver sammen med mange andre. Jeg er meget bevidst om at balancere mit lederskab på to ben: Et, der hedder: Vi driver skole for børn, og et, der handler om at lede medarbejdere, der skal inddrages, behandles ordentligt og vide, hvorfor ledelsen træffer beslutninger, som den gør.

Jeg var meget opmærksom på, at medarbejderne på Søndervangskolen var et andet sted end de medarbejdere, jeg har på Lisbjergskolen. Jeg lagde mærke til, hvad de sagde i hverdagen, deres kropssprog og deres ansigtsmimik. Jeg skulle sætte en lille bevægelse i gang, som en ny skoleleder skulle tage over på. Så det var vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvordan det gik på skolen.

Det mest overraskende var, at midt i det hele var det en helt almindelig skole, hvor der var grin i personalerummet. Medarbejdergruppen var robust, men kradsede man i den yderste lak, var de også sårbare. Jeg tager fra Søndervangskolen med et billede af en skole og nogle medarbejdere, som løser en vigtig opgave i vores samfund hver dag. Jeg er megastolt af de lærere, pædagoger og ledere, der er derude. De gør virkelig et godt stykke arbejde”.

humor husker dine elever bedre ...

… og du har samtidig forøget dine chancer for at blive deres yndlingslærer.

Motivationen stiger, modstandsdygtigheden bliver bedre, og følelsen af mestring forbedres. Vi har talt med forfatteren til ”Humor i undervisning” om et mirakelmiddel, der kan have seriøse bivirkninger. For der er lige det med røvdilemmaet.

ORD Stine Grynberg

ILLUSTRATION Simon Væth

“De lærere, der fik os til at grine, var både dem, vi bedst kunne lide, og dem, vi lærte mest af. I deres timer gad vi godt også det sure slid med lektier og terpning, fordi de formåede at motivere os helt overordnet gennem deres brug af humor”, siger forfatteren til en ny bog, “Humor i undervisning”. Og han ved, hvad han taler om; for Martin Einfeldt har en master i positiv psykologi med speciale i brug af humor i blandt andet undervisning.

Han råder alle – ja, alle – lærere til at gøre humor til et centralt værktøj i deres pædagogik. Også de lærere, der ikke selv mener, at de er sjove, og måske endda har ret i det. Dem vender vi tilbage til.

“Som lærer skal man bruge humor, fordi det allerførste, der sker, når man bruger humor, er, at folk hører efter. De bliver nysgerrige og forventer, at nu kommer der noget, jeg gerne vil høre”, siger han.

Det lyder jo supergodt at starte undervisningen med nogle opmærksomme elever. Desværre varer effekten kun nogle få sekunder, og spørgsmålet er så, om det kan transformeres til læring?

“Det kan det, hvis man har en dygtig lærer med relationskompetence til at fastholde elevernes interesse”, forsikrer Martin Einfeldt og fortæller, at forskningen viser en klar effekt af humor, som er knyttet til stof, der bliver undervist i.

“Hvis man kan få bøjning af et verbum eller et matematisk bevis formidlet gennem en vittighed eller en morsom overraskelse, så husker eleverne det bedre”, siger Martin Einfeldt og fortæller om sin kørelærer, som med en kæk bemærkning indoktrinerede ham til altid at se sig over skulderen, inden han tænder blinklyset: “Du kan lige så godt se dig over skulderen, inden du blinker. Både fordi politiet kræver det, og fordi det kun kræver en mindre gymnastikpræstation”.

“Det er jo ikke en lårklaskende sjov vittighed, men latterliggørelsen af ugideligheden ved ikke at se sig over skulderen virkede. Jeg ser mig over skulderen, især fordi jeg føler mig flov og dum, når jeg er for doven til at gøre det”, siger Martin Einfeldt.

HUMOR ER ET MIRAKELMIDDEL

Humor er på én gang virkelig enkel og overdrevet kompliceret. Der er skrevet tykke og overhovedet ikke sjove bøger om humorens væsen og filosofi. Martin Einfeldt har forud for interviewet fået besked om, at det nok ikke er der, artiklen til Folkeskolen kommer til at fokusere. Det er okay med ham, siger han, men han har én betingelse:

“Hvis du ikke skal have andet teori med i artiklen, så skal du have det her: Humor er at tage to ting, der ikke har en skid med

hinanden at gøre, og sætte dem sammen. Hvis man så kan få dem til alligevel at have en skid med hinanden at gøre, så er det (måske) sjovt”.

I den definition ligger også en anden af humorens fordele i undervisningen, mener Martin Einfeldt.

“Nøglen til at bruge humor er at kunne overraske og provokere deres tanker. Og det er jo en kerneopgave for lærere: At få ungerne til at tænke noget nyt, og det lige fra de starter i børnehaveklassen. At lære er jo at lægge nyt til sin tænkning og måske forandre sin tænkning. Det starter med, at man får rystet sin vanetænkning, og det er præcis det, humor kan. Humor er at lege med at bryde vanetænkning. Det er et mirakelmiddel”.

Dertil kan man ifølge eksperten lægge adskillige følgekonsekvenser, som også er gode: En forbedret relation mellem lærer og elever. En følelse af frihed i tanke og tale, som opstår, fordi man med humor kan sige ting, man ikke ellers ville kunne. Og så befordrer humor kreativ tænkning – at tage to ting, der ikke har en skid med hinanden at gøre, og få dem til at hænge sammen er en kreativ proces.

“Og det helt fantastiske er, at alle de ting tilsammen skaber motivation. Eleverne får en

følelse af selvbestemmelse, når de med humor kan sige ting, de ellers ikke ville kunne sige. De kan føle mestring, når de pludselig ser sammenhænge, de ikke så før. Og gode relationer. Selvbestemmelse, mestring og relationer er lige præcis det, der skaber motivation på langt sigt”, siger Martin Einfeldt.

PAS PÅ RØVDILEMMAET

Men – for der er selvfølgelig et men – det er ikke uden faldgruber at trække humoren med ind i klasseværelset.

“Humor er uforudsigelig, og humor kan misforstås. Derfor kan det være svært at håndtere, og mange lærere afstår fra at bruge det. Humorens fire store fælder i undervisning er krænkelse, udelukkelse, kiksethed og selvfedme, forkortet kuks. Glem dem aldrig. De kan ødelægge det hele”.

Krænkelse er den værste, mener Martin Einfeldt. Og det er her, hans begreb “røvdilemmaet” bliver aktuelt. Røvdilemmaet er, kort fortalt, at noget af det mest morsomme her i verden er at føle sig overlegen, udstille og overdrive andre menneskers fejl, mangler og tab af status. Men hvordan skal en lærer være morsom uden samtidig at være en røv

BRUG DINE ELEVERS HUMOR

Studielektor på Københavns Universitet Oliver Bühler underviser kommende urbane landskabsingeniører i plantekendskab. Det lyder måske ikke som en oplagt scene for komik, men han har udviklet en teknik, som ifølge Martin Einfeldt er genial i alle fag på alle niveauer:

Eleverne skiftes til at indlede hver lektion med et oplæg om “noget” inden for pensum. Dette “noget” skal de så forbinde til noget andet uden for pensum. Hvis en elev har fået til opgave at beskrive en planteart som et af sine familiemedlemmer, kunne forbindelsen være: “Min svigerfar Roberts næse er lang som et storkenæb, han er rødligt anløben på sin bladstængel og har en karakteristisk hengemt lugt af gammel kuffert. Det er ham, stinkende storkenæb (Geranium robertianum) er opkaldt efter”.

Eleven skal altså tage to ting, som ikke har en skid med hinanden at gøre, og sætte dem sammen. Der er ingen facitliste, vanvid er tilladt. Læreren bestemmer, hvad tingen inden for pensum skal være, for eksempel en planteart, et matematisk bevis eller en færdselsregel. Den foregående elev i stafetten bestemmer, om tingen skal forbindes til for eksempel et familiemedlem, et møbel, en grøntsag, en filmskurk eller noget endnu mere absurd.

Det træner kreativ tænkning, det er ofte morsomt, og detaljen fra pensum bliver ofte lettere at huske på grund af den absurde forbindelse.

“Du behøver faktisk ikke engang at være morsom selv for at bruge humor”.

Martin Einfeldt, master i positiv psykologi

over for sine elever? Hvordan skal eleverne selv more sig uden at være nogle røve?

“Problemet er, at det er sjovt at krænke. Vi griner af andres fejl og mangler. Det er ikke særligt klædeligt, men sådan er mennesker. At krænke andre får os til at føle os gode, måske fordi vi så slipper for at mærke vores egne fejl og mangler. Det er også sjovt at gøre grin med tabuer – indtil den grænse, hvor det ikke er sjovt længere. Den grænse er forskellig fra person til person, fra dag til dag, fra klasse til klasse og fra kultur til kultur. Derfor kan man utilsigtet komme til at krænke nogen med sin humor, fordi det er sjovt, når man bevæger sig på grænsen af det tilladte. Krænkelse er en medfødt risiko, når man bruger humor”.

Fælde nummer to er udelukkelse: Måske er det ikke alle i klassen, som forstår humor eller i hvert fald den form for humor, man selv bruger. Nogle vil grine, fordi de forstår joken, nogle griner, fordi de andre griner,

mens andre er helt tabt og dermed uden for fællesskabet.

“Humor skaber kun relationer mellem dem, der deler grinet”, understreget Martin Einfeldt. “Det er et stort problem, hvis der sidder et par stykker i klassen, som gang på gang ikke er med. Det skal læreren være opmærksom på, og især skal man være opmærksom på, om man altid laver sjov med de samme sjove elever, for så er det, man begynder at udvikle dengser”.

Den tredje fælde er kiksethed – at læreren prøver at være morsom uden at være det og derved viser, at han eller hun lever i en anden verden end eleverne.

“Kiksethed er umulig helt at undgå, for alle rammer ved siden af en gang imellem, og det er okay. Humor er også at tage chancer. Problemet opstår, hvis man bliver ved med at ramme ved siden af. Igen kommer relationskompetencen i spil: Læreren skal helt kunne fornemme, om han eller hun rammer eleverne”.

OM MARTIN EINFELDT

Forfatteren til “Humor i undervisning”, Martin Einfeldt, har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet med speciale i brug af humor i undervisning, ledelse og innovation.

Han har arbejdet som selvstændig kommunikationsrådgiver siden 2016 og været ekstern lektor i innovation og kreativitet, Københavns Universitet, siden 2018.

Er også forfatter til bogen “Kreativitet, innovation og humor”.

Foto: Henriette Mørk

Den fjerde fælde er for de lærere, der faktisk er skideskægge, hvor det går godt med at bruge humor, og eleverne jubler. Så kan man gå hen og blive selvfed, siger Martin Einfeldt.

“Selvfedme er, når bifaldet er blevet undervisningens formål, og når eleverne forventer at blive underholdt i dine timer. Når læreren glemmer kerneopgaverne læring og trivsel, og eleverne ikke gider, hvis det ikke er sjovt, for det er jo det, de er vant til. Til den lærer, der er havnet i den fælde, vil jeg sige: Nyd at undervise, men lad være med at nyde dig selv. Du er lærer og ikke standupkomiker”.

HUMOR KAN FORBEREDES

“Du er lærer og ikke standupkomiker” – den sætning er en advarsel til den selvfede, men en trøst for de mange lærere, som ikke føler, at de er sjove nok til at bruge humor, understreger Martin Einfeldt.

“Du skal ikke være komiker, og du behøver faktisk ikke engang at være morsom selv for at bruge humor. Man kan starte med at kigge på det, man skal lære eleverne – er der noget, som er mærkeligt, uforståeligt, eller er der to ting, som ikke har en skid med hinanden at gøre, som man kan sætte sammen?”

Hvis man ikke selv kan finde de ting, kan man bede eleverne om at gøre det, fortsætter han. Eleverne har selv masser af humor, man kan mobilisere. Og så kan man se på, om ens

definition af “at være sjov” i virkeligheden er for snæver.

“Der er mange, som ikke oplever sig selv som sjove, fordi de ikke er spontant morsomme og ikke lige kan finde på en sjov replik. Men det udelukker jo ikke, at man kan forberede humor. I min første spansktime i 1.g uddelte vores lærer tre sider med spanske bandeord og sjofle udtryk. Og så lærte vi grammatik med udgangspunkt i de gloser, som stadig er de ord, jeg husker bedst her 40 år efter”.

Han medgiver, at den metode måske gik lige til grænsen, men læreren kunne gennem sin relationskompetence fornemme, hvordan hun kunne bruge metoden forskelligt i de forskellige klasser, hun var i, og derfor fungerede det.

“Selv har jeg grinet rigtig meget af YouTube-videoer af folk, der fælder træer ned i andre folks biler og den slags. Det er forfærdeligt, men det er også sjovt – og der er en masse fysikundervisning i det. Brug det! Der findes endda et program, der forklarer fysikken i slapsticken med fagudtryk, grafer og det hele. Det kan også være så simpelt som at vælge morsomme tekster at arbejde med i dansk og sprogfagene”, siger Martin Einfeldt og kommer med et sidste tip:

“Første skridt for at høste alle fordelene ved at bruge humor i din undervisning er, at du kaster dig ud i det”.

sga@folkeskolen.dk

ØVELSE TIL HELE KLASSEN

Øvelsen er egnet på alle niveauer fra børnehaveklasse til universitet og voksenundervisning. Den er egnet til at blive gentaget løbende, for eksempel efterhånden som eleverne bliver ældre. Det kan åbne øjne og provokere vanetænkning at forestille sig situationer, hvor humor er umulig, uønsket, uhensigtsmæssig eller unyttig.

Spørg eleverne i fællesskab:

• Hvad kan man ikke lave sjov med?

• Hvad kan man nogle gange ikke lave sjov med, og hvad skal der til, for at man alligevel kan?

• Hvad kan man altid lave sjov med?

Udskift “kan” med “bør”, og stil så spørgsmålene igen. Svarene bliver anderledes.

Spørg også, hvad der bør være enighed om, og hvornår enighed ikke er nødvendig.

Advarsel: Diskussionen kan afsløre tabuer og sårbarheder, både fælles og individuelle, som nogle kan blive ekstra fristet til at træde på, netop fordi de bliver opmærksomme på dem. Tal om denne risiko.

Kilde: ”Humor i undervisningen” af Martin Einfeldt.

LÆS ANMELDELSEN

“Med sine 130 sider er 'Humor i undervisning' ganske overskuelig, og forfatteren har gjort sit forarbejde. Der er talrige eksempler på humor i bogen, og det er ret sjovt. Der er dog en mening med galskaben, og det bliver på intet tidspunkt useriøst”, skriver Folkeskolens anmelder, lærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk Janus Neumann.

Se anmeldelsen på folkeskolen.dk/ 4686246

Har du taget pis på dine elever i dag?

Jeg bruger humor i min relationsdannelse med eleverne i alle mine fag. Men madkundskab kan bare noget, som mange andre fag ikke kan. Vi kan sniksnakke, mens vi skræller en gulerod eller rører i saucen. Det kan du ikke, når du læser Tove Ditlevsen.

Humor kan bare noget ekstra, hvor du viser eleverne, at du holder af dem. Men alt med måde, og du skal kende eleverne.

Jeg gør det klart for eleverne, at jeg laver sjov i undervisningen, allerede ved første undervisningsgang, og at jeg også kan tage lidt fis. Det bryder isen. Og man kan altså sagtens stadig presse en masse faglighed ind i hovedet på poderne, selv om man forsøger at være sjov.

Men alt med måde …

“Christian, er mine frikadeller færdige?” er altid en klassiker, da mange elever af gode grunde ikke ved, hvornår kødet er gennemstegt (læs: Få har erfaringer fra hjemmet ifølge ny rapport fra Madkulturen).

Det åbenlyse i første omgang vil selvfølgelig være at trykke forsigtigt på frikadellen. Hvis der kommer klar saft op = positivt tegn. Alternativt lav et lille snit og se efter hvid/grålig fars. Det må ikke være lyserødt!

Christians dårlige farjoke-twist: Prøv at bede eleverne lytte til frikadellerne! Hvis frikadellerne siger øf, er de ikke færdige …

Overraskende mange lægger øret ned mod frikadellerne, hvortil jeg smiler, griner, klapper

dem på skulderen og giver dem ovenstående faglige vinkel.

Kagerullerne er fremme til alverdens bagning. Og tit skal deje rulles ud med en kagerulle, hvor det er vigtigt at vende dejen ofte og ej trykke for hårdt med kagerullen, således at dejen sidder fast i bordpladen. Så kan eleverne rulle dejen nok så fladt ud – men den kommer ikke fra bordpladen i et stykke …

Christians dårlige farjoke-twist: “Hold da kæft, mand, jeg tror, du har trykket dejen gen-

nem bordpladen!” Hvortil jeg åbner skabslågen under dejen og laver store øjne. Mange elever vil kigge ind i skabet, hvor igen der står en idiot af en madkundskabslærer med et fjoget grin.

Sikkerhedsnote! Du skal være bevidst om, at eleverne står med en kagerulle i hånden, hvorfor dette kan resultere i et par klask. Men dem tager vi også med og griner sammen.

Eleverne glemmer herefter ikke at vende dejen ofte under udrulning med kagerulle.

Hvor tit beder du ikke eleverne læse opskriften en ekstra gang? Jeg plejer at lave en kort gennemgang/læsning og nedslag i vigtige detaljer heri. Og dernæst følger også en mulighed for liiige at læse en ekstra gang. Oooog og og alligevel bliver man mødt med alverdens spørgsmål (specielt i 5. og 6. klasse), som STÅR klart i opskriften, ikke?

Christians dårlige farjoke-twist: Jeg havde en elev, som spurgte til stuvede grønærter: “Jeg skal godt nok tage 200 ærter, ikke, Christian?” Christian smiler hurtigt og siger jo!

Eleven havde ikke læst det lille g for gram.

Jeg stoppede eleven ved 60 ærter.

Af Christian Svane, lærer på Østermarkskolen i Aars i Nordjylland og faglig rådgiver for madkundskab på folkeskolen.dk Foto: Lars Horn

“At tage pis på folk i al almindelighed, handler om at signalere, at jeg laver sjov, og at jeg helt vildt godt kan lide dig”.

FRIKVARTER PÅ SKOVGÅRDEN

ORD Emilie Palm Olesen FOTO Thomas Arnbo

For Tobias er skole og hjem det samme. Han bor på børnehjemmet Skovgården.

På skole- og behandlingshjemmet Skovgården går eleverne i skole, der hvor de bor. Det danner et helt særligt bånd mellem børn og voksne, når omsorg og kærlighed er en stor del af arbejdet. Og lærerne føler sig privilegerede i forhold til andre lærerjob, fordi der er voksne nok til at varetage jobbet.

Thais har røde kinder, da han modvilligt går ind i klasselokalet fra den snedækkede skolegård. Joshua og Tobias sidder her allerede med hovederne bøjet koncentreret over ark med drilske regnestykker.

Det tager Thais lidt tid at finde koncentrationen. Han vil hellere ud i sneen, og i øvrigt er matematik kedeligt, lyder det henvendt til læreren Jeppe Lidsmoes. Thais pruster frustreret og springer hvileløst rundt, indtil han med våde øjne og armene knuget om sig selv sætter sig på sin plads med det uoverskuelige papir med opgaver foran sig. Jeppe Lidsmoes går bag ham og holder et blidt tag i Thais’ arme og hænder uden at sige et ord.

Efter et par minutter bliver Thais rolig, og Jeppe Lidsmoes slipper taget. Så går undervisningen i gang.

Thais på 13 år er et af de 18 børn, der bor og går i skole på skole- og behandlingshjemmet Skovgården på Sydsjælland. Døgninstitutionen er for børn, der af forskellige årsager ikke kan bo derhjemme eller gå i en almindelig folkeskole. Børnene er almindeligt begavede, men har hver især udfordringer med tilknytning og indlæring. Thais er en af dem, der blandt andet har svært ved at koncentrere sig lang tid ad gangen.

“Nu laver vi de her matematikopgaver, og bagefter kan du få lov til at komme ud og lege i sneen. Hvordan lyder det?” spørger Jeppe Lidsmoes Thais.

Tilbuddet accepteres, og inden længe er der dømt sneboldkamp i den friske sne.

HER PUTTER LÆRERNE OGSÅ ELEVERNE

Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 4.000 børn i Danmark, der bor på børnehjem som Skovgården, som de kan kalde både hjem og behandlingssted. Det er omkring 30 procent af alle anbragte børn. På Skovgården er der ansat socialpædagoger, medhjælpere, psykologer og socialrådgivere, og på stedets interne skole er der ni lærere. Lærerne arbejder på

Tobias bliver altid nusset på ryggen, når han skal puttes. Så falder han i søvn, lige meget hvem der putter ham. Om det er en lærer, en pædagog eller en vikar.

almindelig overenskomst og bor ikke selv på skolen.

For læreren Kasper Hincheli er det et helt særligt og givende arbejde at arbejde med børnene på Skovgården.

“Jeg kan huske, da Thais startede her for nogle år siden. Han kunne knap nok sidde på en stol mere end et par minutter ad gangen. Han blev nemt ked af det og kunne finde på at kaste med ting. Og når jeg ser på, hvor langt han er kommet, bliver jeg virkelig glad”, siger Kasper Hincheli, der har arbejdet som historie-, matematik- og samfundsfagslærer på Skovgården i 23 år.

Børnene på Skovgården kommer typisk fra hjem, der på forskellig vis er udfordrede, og hvor børnene reagerer voldsomt på det. Det kan være, at de har mistet en mor eller far, og at der ikke længere er overskud i hjemmet til at tage vare på barnet, som kræver særlig opmærksomhed. Når kommunen beslutter, at

barnet skal anbringes eller har brug for hjælp, kan de fagprofessionelle på Skovgården afgøre, om de vil kunne skabe den rette støtte og udvikling. Men selvom børnene “flytter hjemmefra”, er der for de flestes vedkommende meget kontakt til familie eller andre betydningsfulde voksne.

“Det er vigtigt, at vi gør omgivelserne og tilgangen til børnene så kærlige og familiære som muligt. Vi kender eleverne rigtig godt og har et tæt forhold til dem, fordi de bor her og selvfølgelig er mere sårbare end mange andre børn”, siger Kasper Hincheli.

Kasper Hincheli og nogle af de andre lærere har gjort det til en vane mindst en gang om året at tage en døgnvagt på Skovgårdens hjemmeafdeling. Her indgår de i teamet på samme måde som de andre voksne og skal være med til at lege, lave aktiviteter, spise, putte børn og vække dem igen, når de skal i skole.

“Det er nok ikke de fleste lærere, der har

Normalt er der seks-otte elever i en klasse og to voksne. I dag er flere af eleverne på juleudflugt, så Thais, Joshua og Tobias får lærerne for sig selv.

Selv om der står matematik på skemaet, er der altid plads til et kram. Her hjælper Kasper Hincheli Thais med regnestykkerne.

Tobias’ bukser blev våde til sneboldkamp, så fodboldshortsene måtte træde til.

Nogle gange skal man lige have en puster i vindueskarmen med ryggen til de andre.

Tobias og Thais brænder krudt af og bygger appetit op før frokost.

puttet deres elever. Men det er vigtigt for mig at vide, hvordan det er for eleverne at være barn på Skovgården alle tider på døgnet. Og så er det vildt hyggeligt og skaber et tæt bånd at bruge tiden med dem”, siger han, mens han står på rød afdeling, hvor ni børn bor.

Hvert barn har hver aften en fast puttetid, og en del lytter til beroligende lydbøger, inden de skal sove. Andre vil bare snakke eller spille lidt kort. For Tobias på 12 år, der er i færd med at vise sin nye racerbane frem, er vejen til drømmeland altid stensikker:

“Jeg skal ikke lytte til noget, jeg skal bare nusses på ryggen i ti minutter, og så falder jeg i søvn”, siger han.

HVERDAGEN SKAL SE SÅ ALMINDELIG UD SOM MULIGT

Tobias samler den nyfaldne sne op fra jorden og former den omhyggeligt. Bolden bliver større og større og opnår ved affyringstidspunktet en faretruende hårdhed. Han rammer forbi Joshua, sit mål, der er travlt optaget af at være i nærkamp med Thais, så Tobias starter ufortrødent forfra med at forme sine våben. Jeppe Lidsmoes bliver kort tid efter offer for en god, gammeldags vasker.

De tre klassekammerater har netop spist frokost i spisesalen og har fri fra skole. Det er mandag, og det er altid en kort dag. Mange af eleverne har nemlig været hjemme på weekend, og derfor skal der være ro og tid til at falde på plads på Skovgården igen. Denne mandag står den på sneboldkamp og snehulebyggeri, før der er stilletid på afdelingerne klokken 15.

“Sne er meget sjovere end skole”, lyder den måske ikke overraskende melding fra Tobias.

Tobias er et af de få børn, der skal holde jul her på Skovgården. Det bliver gjort hjemligt og hyggeligt med masser af gaver, brune kartofler og flæskesteg og mandelgaver. Børnene har en fest med hinanden og de voksne.

Både lærere og pædagoger ser det generelt som en af deres fornemmeste opgaver at gøre børnenes hverdag så almindelig som muligt. Det betyder for eksempel, at skoleudflugter ofte foregår i lærernes egne biler og ikke i de ottepersonersbusser, som skolen har til rådighed. Det synes eleverne nemlig er hyggeligst.

“De elsker at komme ind til byen eller på udflugt og vise, at de er helt almindelige. Når vi møder skoleklasser udefra, er de meget optagede af de andre børn og ønsker ikke at

skilte med, at de kommer fra en institution”, siger Jeppe Lidsmoes, få minutter inden Tobias får ram på ham med en snebold.

PÅ SKOVGÅRDEN ER DER VOKSNE NOK

Kasper Hincheli har ikke selv arbejdet på en almindelig folkeskole, men som tillidsrepræsentant sidder han i netværk, hvor han møder lærere på folkeskoler og specialskoler. Og der kan han godt tage sig selv i at føle sig heldig.

“Jeg møder lærere, der står alene med 25 børn, hvor fem af dem skal have særlig støtte, og udefra lyder det utrolig frustrerende. Hos os har vi resurserne til at hjælpe eleverne. Det er virkelig sjældent, at en situation kommer ud af kontrol, for der er altid en voksen til at hjælpe”.

For eksempel er der altid to voksne, enten en lærer og en pædagog eller to lærere, om en klasse på seks-otte elever. Og det er vigtigt, fortæller Kasper Hincheli.

“Mange af de elever, som går her, har virkelig svært ved at læse hinandens signaler, så en konflikt kan eskalere meget hurtigt”.

Derudover kan det ske, at et barn bliver ked af det og for eksempel savner sin mor eller far.

“Så må man sidde stille og roligt sammen med eleven og spørge lidt ind til, hvordan

Alle børn og voksne på Skovgården spiser frokost sammen. De får altid varm mad til frokost og rugbrød til aften. Det går på turnus, hvem der hjælper til med opvasken.

han eller hun har det. Nogle gange kan de ikke rigtigt forklare det, og så hjælper det at sige, at man forstår, at de er kede af det, eller måske skal man holde dem lidt i hånden. Nogle gange hjælper det også at aflede dem med leg”.

For Kasper Hincheli kan hverdagen også være hård. Men lærerne og ledelsen på Skovgården taler ofte sammen og hjælper hinanden. De har ugentlige snakke om både den enkelte elev, og hvordan det går generelt.

Så man er aldrig alene om udfordringerne, og de hårde dage bliver hurtigt afløst af gode, fortæller Kasper Hincheli.

“Jeg har en sjov og virkelig meningsfyldt hverdag. Jeg går på arbejde hver dag med en følelse af, at vi rykker på noget, fordi elevernes udviklinger er så tydelige. Der skal ikke så meget til at minde én om, at man gør en konkret forskel for børnene”.

emo@folkeskolen.dk

TV-SERIE OM SKOVGÅRDEN

I DR Ramasjang-serien “Vores børnehjem” har et filmhold fulgt nogle af børnene på Skovgården. Serien er om børn og lavet til børn. Optagelserne stod på i mere end et år, og både Thais, Joshua og Tobias er hovedpersoner i hver deres afsnit.

I afsnittet om Tobias følger man ham en eftermiddag, hvor han skal til fodbold i den lokale klub, og hvor resten af hans afdeling skal med for at se på og heppe.

For forstander Hanne Dalsgaard er serien et godt bidrag til at nuancere måden, børnehjem og døgninstitutioner ofte bliver italesat på. Man skal ikke se mange af de cirka ti minutter lange afsnit for at se, at hverdagen på Skovgården fungerer stort set som alle mulige andre hjem.

“Afsnittene har været med til at gribe om tabuet omkring det at bo på et børnehjem. Dokumentaren er med til at vise andre børn, hvad man som anbragt kan tumle med, og hvordan man lever sit liv på et børnehjem. Der er en masse fordomme om børnehjem og døgninstitutioner. Det har sådan en negativ klang”, siger hun.

Hanne Dalsgaard håber, at så mange som muligt vil bruge filmene i undervisningen, da de er med til at nedbryde fordomme om anbragte børn. Produktionsselskabet har ud over selve serien også udarbejdet undervisningsmateriale.

“Der er en masse sjovt at lære om, hvordan det er at være barn på et børnehjem. Faktisk er vi jo kedeligt normale, selvom børnene har lidt usædvanlige baggrunde”.

emo@folkeskolen.dk

Serien “Vores børnehjem” kan streames fra dr.dk/drtv

Lærer Jeppe Lidsmoes kunne ikke dy sig for at lege med i sneen. Det kom dog med sin pris.

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel. To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel

En glidebane i Vejen Kommune

DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN

formand for Danmarks

Lærerforening

Illustration: Hayley Wells

I Vejen Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at eleverne fra og med 7. klasse skal have to lektioner om ugen, der i det politiske beslutningsoplæg kaldes “computergenereret undervisning” via en skærm uden tilstedeværelse af en lærer. Og at de derudover skal have en ugentlig lektion med selvstændigt projektarbejde uden tilsyn. Formålet med beslutningen er at spare penge på kommunens skolebudget. Begge tiltag lyder som en dårlig vittighed.

Beslutningen har fremkaldt protester blandt elever, forældre og lærere, og i Danmarks Lærerforening er vi gået ind i sagen for at få sat en stopper for kommunens planer. Hvis det lykkes i Vejen, vil det hurtigt kunne udvikle sig til endnu en mulighed for at skaffe besparelser på de kommunale skolebudgetter.

I foråret aftalte forligskredsen bag folkeskoleloven at forlænge en række af de frihedsgrader, som var blevet aftalt under coronaepidemien. Herunder at der blev givet mulighed for at bruge fjernundervisning som en del af den almindelige undervisning – pædagogisk begrundet og besluttet af lærerne. Men beslutningen i Vejen Kommune går langt videre og er ikke lovmedholdelig!

I aftaleteksten fra Christiansborg står der: “Der er enighed om, at beslutningen om at anvende fjernundervisning, herunder virtuel undervisning, træffes af det undervisende personale lokalt på skolerne”. Og senere: “Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i

den almindelige undervisning af resurse- eller kapacitetsmæssige grunde ...”.

Det, vi ser i Vejen, er en central politisk beslutning om undervisningsformer, som ikke er pædagogisk begrundet, som ikke er truffet af skolernes lærere, og som lider af den fejlslutning, at læreren ikke er nødvendig for fjernundervisning. Det handler udelukkende om økonomi.

Selvstændigt projektarbejde eller fjernundervisning kan i nogle tilfælde give god mening for både lærere og elever. Men begrundelsen skal altid være pædagogisk med udgangspunkt i, hvad der gavner elevernes udbytte af undervisningen. Og der skal være en lærer til stede! Eleverne har krav på og behov for hjælp, støtte og opfølgning fra en lærer for at lykkes med deres arbejde. Det gælder, uanset om de arbejder hjemme og deltager i undervisningen via en computer, eller om de arbejder med projektarbejde.

Hvis kommunerne får mulighed for at definere undervisning efter, hvad de lige synes, de har råd til – så får det alvorlige konsekvenser for kvaliteten i folkeskolen. Folkeskolen og undervisningsopgaven skal tages alvorligt i alle kommuner – også i Vejen!

KRAS KRITIK AF DPU-FYRINGER

”Jeg kan ikke se varslingen om fyring af Thomas Aastrup Rømer som andet end et politisk fyringsvarsel, fordi Rømer har positioneret sig i modsat retning, dannelsespositionen, end den, du (Claus Holm, redaktionen) og mange på DPU har positioneret sig i, nemlig læringspositionen”.

LÆRKE GRANDJEAN

”Thomas Rømers skrifter er bredt anerkendt, også uden for Danmarks grænser, for deres høje niveau, originalitet og læseværdighed, og hans kompromisløse mod til at fastholde en række for DPU-ledelsen ubekvemme dagsordener er respektindgydende. At Claus Holm vælger at slå ned på ham, kommer desværre ikke bag på mig (…)”.

NIELS CHR. SAUER

”Er det ikke på tide, at den arbejdsgivervenlige lovgivning skiftes ud og bliver mere arbejdstagervenlig, så man for eksempel kan få en uddybende begrundelse for en fyring? Det bør da være på sin plads?”

KENNETH MANDRUP

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Skoleforsker i oprør over fyringsvarsel: Der er åbenbart ikke plads til kritik” bragt på folkeskolen.dk

“Eleverne har krav på og behov for hjælp, støtte og opfølgning fra en lærer for at lykkes med deres arbejde”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Afskedigelser på DPU

Vi skriver, fordi vi oplever et behov for at formulere et modsvar til de mails, vi modtager, vedrørende “Situationen på DPU”, i diverse opslag på Facebook, LinkedIn og i avisartikler. Der er på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) varslet fyringer af otte medarbejdere på grund af besparelser. Det er et tab for DPU, for os kolleger og ikke mindst for de berørte personligt. Fyringsvarslet må og skal ses i lyset af, at man fra politisk hold gennem en årrække har besluttet en lang række besparelser, der primært retter sig mod de humanistiske og samfundsfaglige områder i universitetssektoren. Besparelser har vidtrækkende konsekvenser for den pædagogiske undervisning og forskning. Det kan kun politikerne ændre på. Men vi har to indvendinger imod de diskussioner, der pågår for tiden:

1. Vi genkender ikke det billede, der i offentligheden tegnes af DPU som et sted, hvor forskningsfriheden trædes under fode, og institutlederen forfølger anderledes tænkende. Vi genkender derfor heller ikke forestillingen om, at afskedigelserne skulle være politisk eller ideologisk motiverede. For det første er det ikke kun bestemte kritiske profiler, der er blevet ramt af fyringsvarslet, selvom det nu bliver fremlagt sådan på de sociale medier og i debatten. Størstedelen af de varslet afskedigede har efter vores kendskab ikke markeret sig kritisk over for ledelsen hverken offentligt eller indadtil. For det andet er kritik – også indimellem hård og konfronterende – en bærende aktivitet på DPU. Vi trækker på DPU på en lang række forskelligartede forståelser af de emner, vi forsker i. Det gælder eksempelvis dannelse, undervisning og læring. Det er ikke forståelser, institutledelsen går i rette med og forsøger at betvivle eller ændre på. Vi oplever således ikke, at Claus Holm – gennem sine forståelser af, hvad pædagogisk forskning er eller bør være – søger at øve indflydelse på vores arbejde. Vi oplever en institutleder, der har respekt for faglige forskelligheder og de deraf følgende diskussioner.

2. Når man læser opslagene på de sociale medier, kunne man efterlades med det indtryk, at kun de varslet afskedigede forstår sig på den videnskabelige dyd, det er at forholde sig kritisk til forskellige udlægninger af den verden, vi er en del af. Vi andre er – må man forstå – ukritiske rygklappere. Vi er absolut ikke enige, men vi opererer med forskellige forståelser af, hvad kritik er – og hvordan den bør udøves. Den kritiske pædagogiske forskning lever i bedste velgående på DPU.

Som medarbejdere på DPU er vi løbende blevet informeret om processen, og kriterierne for afskedigelserne er lagt åbent frem. De kriterier efterlader et ledelsesrum. Ingen tvivl om det, og vi ved ikke, hvordan ledelsen har omsat de udmeldte kriterier i deres beslutninger, men vi har ingen grund til at tro, at ideologiske, pædagogiske eller politiske holdninger har spillet en rolle. Derudover taler kriterierne ind i et system, vi er blevet bedømt på i mere end et årti (og som man kan være uenig i –men det er en anden sag). Vi kan ikke undre os over, at der også lægges vægt på “evne eller vilje til kollegialt samarbejde” – DPU er en arbejdsplads med levende mennesker.

Vi har således svært ved at se, at kriterierne kunne have været nogle andre, som vi kunne opnå bred enighed om ville være mere rimelige. Uanset hvad er det urimeligt og sørgeligt, at en række kolleger er varslet fyret.

*Jeppe Bundsgaard, Louise Bøttcher, Francesco Caviglia, Søren Christensen, Ning de Coninck-Smith, Simon Skov Fougt, Eva Gulløv, Lars Geer Hammershøj, Lisbeth Haastrup, Kirsten Hyldgaard, Tomas Højgaard, Marianne Høyen, Kristine Kabel, Hanne Knudsen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Dorte Kousholt, Kristine Kousholt, Andreas Lieberoth, Lena Lindenskov, Anne Maj Nielsen, Jens Christian Nielsen, Morten Nissen, Helle Plauborg, Mie Plotnikof, Lars Qvortrup, Lisa Rosén Rasmussen, Mikkel Stovgaard, Rie Thomsen, Karen Valentin, Ditte Winther-Lindqvist, Karen Wistoft

UNDERSKREVET AF 31 FORSKERE PÅ DPU, Aarhus Universitet*

“JEG HAR ALDRIG SLÅET BØRN”

ORD Maria Becher Trier

FOTO Andreas Haubjerg

Lærer Carmina Cordeiro blev afskediget, efter at tre elever anklagede hende for at have slået dem. Hun fik hurtigt nyt job på en anden skole, men hendes sag er ikke afsluttet endnu. DLF har sendt sagen til afgørelse ved et afskedigelsesnævn, men er i dialog med kommunen om et forlig.

“Vil du starte den her krig med mig?”

Sådan sagde fransklærer Carmina Cordeiro til en elev efter en ophedet episode i en fransktime. Eleven havde forladt fransktimen og sad sammen med en vikar fra tyskholdet. Den fransktime i 5. klasse blev Carmina Cordeiros sidste på skolen. Hændelserne betyder, at skolen sætter gang i en sag om afskedigelse.

I fransktimen den 25. april 2022 er der uro. To elever er trætte og vil hellere se film end gå i gang med et nyt forløb. Men Carmina Cordeiro holder fast. De to elever forstyrrer og skriver beskeder i klassechatten, som giver uro blandt flere i klassen. Carmina Cordeiro går hen til den ene elev og klapper blødt oven på elevens hoved, imens hun slår elevens åbne pc på bordet ned og beder eleven om at gå i gang med arbejdet. Eleven ved siden af udbryder: “Du må ikke slå børn”.

“Det gør jeg heller ikke. Jeg gjorde bare sådan her”, siger Carmina Cordeiro og giver ligeledes den anden elev et kærligt klap på hovedet. Det får eleven til at åbne sin computer og - foran øjnene på Carmina Cordeiro – begynde at google politiet for at undersøge, om man kan anmelde en lærer for at slå børn.

Igen siger Carmina Cordeiro: “Jeg har da ikke slået. Jeg har bare rørt hovedet. Det var bare kærligt”.

Den første elev, som beskyldte Carmina Cordeiro for at slå, forlader undervisningen efter episoden og går hen til tyskholdet, men forsøger senere i timen at komme tilbage til klassen for at hente sin ven. Det afslår Carmina Cordeiro, hvilket gør eleven så frustreret, at denne flere gange giver Carmina Cordeiro fingeren.

Carmina Cordeiro gennemfører fransklektionen og går bagefter ud til eleven, som nu sidder ved siden af en lærer, der er vikar på tyskholdet. Her siger hun til eleven: “Vil du starte den her krig med mig?”

Senere samme dag kontakter forældre til en helt tredje elev i klassen ledelsen på skolen og fortæller, at deres barn har oplevet at blive slået med flad hånd på armen af fransklæreren i pågældende time. En anklage, som Carmina Cordeiro slet ikke kan genkende, fortæller hun Folkeskolen:

“Hvordan skulle en lærer kunne slå tre børn i samme time? Jeg har slet ikke rørt den elev”, siger Carmina Cordeiro.

Dagen efter går vikaren til ledelsen og fortæller, at eleven har sagt, at Carmina Cordeiro har slået den pågældende elev og en anden i klassen med flad hånd. Derfra udvikler sagen sig hurtigt.

HJEMSENDT OVER TELEFONEN

I skriftligt materiale om sagen fra kommunen fremgår det, at en leder på skolen sætter sig ned i klassen efter vikarens klage. Her fortæller flere elever, at de har oplevet, at fransklæreren gav to elever “et dask”

"Jeg føler virkelig ikke, at jeg har gjort noget forkert", siger Carmina Cordeiro om hændelsen i en fransklektion.

i nakken. Samme dag ringer skolelederen til Carmina Cordeiro og fortæller hende, at forældre til tre elever har klaget over, at hun har slået deres børn i fransktimen dagen før. Carmina Cordeiro bliver fritaget for tjeneste, og over telefonen får hun at vide, at hun ikke må komme på skolen mere. Carmina Cordeiro

siger i telefonsamtalen, at det ikke er rigtigt, at hun har slået tre elever. Det skriver hun også i sin skriftlige redegørelse for hændelsen, og det gentager hun til den tjenstlige samtale, hun er til den 29. april.

Hun har ikke været på skolen siden. Ikke engang for at hente sine ting eller sige farvel

til elever og kolleger på den skole, som har været hendes arbejdsplads i ti år.

“Det var dramatisk for mig. Jeg gik fuldstændig i sort. Det var, ligesom der kom en lastbil og kørte over mig. Jeg følte virkelig ikke, jeg havde gjort noget, så jeg gik i panik”, siger Carmina Cordeiro til Folkeskolen.

Carmina Cordeiros sag er blot en af mange, hvor lærere bliver fyret efter elevklager, der lander på DLF’s bord.

Efter telefonsamtalen med sin leder ringede Carmina Cordeiro til en kollega, og samme dag mødtes hun med to kolleger i en park.

“De hjalp mig. De ringede til Danmarks Lærerforening, og de hjalp mig med at få en tid til psykolog med det samme”, fortæller hun.

Danmarks Lærerforening sætter en jurist på

sagen, da fagforeningen mener, at fyringen af Carmina Cordeiro er uberettiget. Kommunen har afgjort sagen som uansøgt afsked og har givet fuld løn i opsigelsesperioden.

DLF: LYT TIL LÆREREN

Det er ikke første gang, at Danmarks Lærerforening får sager, hvor kommuner prompte afskediger lærere, når der opstår elevanklager. Oftere og oftere ser Danmarks Lærerforening sager, hvor kommuner skrider til bortvisning eller afskedigelse, inden sagen er undersøgt ordentligt. Det mener advokatfuldmægtig hos Lærerforeningen Kristina Riis Hougaard også er sket i denne sag.

“Det undrede os, at der ikke var fremlagt forældreklager, hvis eleverne oplevede at være blevet slået. Vi ville også gerne vide, hvordan ledelsen havde snakket med eleverne om hændelsen – især var vi interesserede i, om eleverne havde haft mulighed for at påvirke hinanden”, lyder det fra Kristina Riis Hougaard, som har været i forbindelse med kommunen om sagen.

DLF pegede i høringssvaret til kommunen også på, at de elever, der var gået til lærerne, alle havde tætte relationer til de elever, der oplevede at være blevet slået. Lærerforeningen undrer sig også over, hvorfor kommunen ikke var gået til politiet, når der kom en så alvorlig anklage om, at tre elever var blevet slået i den samme time.

“Kommunen har slet ikke lagt vægt på Carmina Cordeiros forklaring om, at hun har klappet to elever kærligt på hovedet, og at hun slet ikke har rørt den tredje”, siger Kristina Riis Hougaard.

“Hvis det alene er børnenes påstand og opfattelse, der lægges ukritisk til grund i en afskedssag – uden en reel efterprøvelse eller stillingtagen fra ledelsens side – indebærer det, at en lærer aldrig fysisk kan røre en elev – dette være sig et klap på skulderen, et klap på hovedet eller lignende – uden at læreren derved sætter sig selv i en risiko for at blive opsagt”, siger Kristina Riis Hougaard.

EN FØLELSE AF MAGTESLØSHED

Selv er fransklæreren stadig helt uforstående over for, hvad der er sket. Kort efter afskedigelsen får hun job som fransklærer på en privatskole i samme kommune.

“Det er så urimeligt, det, der er sket. Jeg føler mig magtesløs. Jeg forventer, at min skole støtter eleverne, men også lærerne. Efter ti år

BESKYLDNINGER

Skoler handler i panik, når lærere beskyldes for "grænseoverskridende adfærd" , mener DLF.

Folkeskolen undersøger, hvorfor det kommer så vidt – og hvordan vi sikrer både lærere og elevers retsstilling.

føler jeg, at jeg på et øjeblik er blevet slettet fra min skole”, siger Carmina Cordeiro.

Hændelsen har ændret hendes måde at være lærer på.

“Jeg har altid været en lærer, der har hilst på eleverne og givet et kram, hvis de havde brug for det. I dag holder jeg mig forrest i klassen og rører ikke ved eleverne. Men det er unaturligt. Hvis elever slår sig, eller de er meget kede af det, så har de bare brug for en fysisk berøring. Men det gør jeg ikke i dag”, siger hun.

“I starten vidste jeg ikke, om jeg kunne blive lærer igen. Men jeg søgte et job og fik det med det samme, og jeg er rigtig glad for at være lærer nu. Men det er ikke slut endnu. Jeg håber, at sagen afgøres i år – så jeg kan starte et helt nyt kapitel i 2023”.

Lærerforeningen har indbragt sagen for et afskedigelsesnævn, men er i dialog med kommunen om et forlig.

mbt@folkeskolen.dk

Sådan har vi gjort Artiklen er blevet til ved hjælp af interview med lærer Carmina Cordeiro og advokatfuldmægtig i Danmarks Lærerforening Kristina Riis Hougaard. Redaktionen har desuden haft indsigt i blandt andet referat fra tjenstlig samtale, DLF’s høringssvar og afgørelse i sagen om uansøgt afsked.

Af hensyn til de involverede parter er kommune, skole, klassetrin, elevernes køn og visse detaljer i sagen udeladt.

Skolelederen er orienteret om artiklen, men ønsker ikke at kommentere på sagen, da der er tale om en personalesag, som ikke er afsluttet endnu.

Berøring er et af lærerens redskaber til at skabe gode relationer til eleverne. Men krænkelsesparathed er blevet en del af hverdagen i skolen, og det gør det sværere at være lærer, advarer både DLF og eksperter.

Skal læreren røre ved eleverne?

ORD Maria Becher Trier

ILLUSTRATION

Nino Bulling

Et lille slag med en blød bold i nakken. Det har Niels Braüner prøvet flere gange, da han gik i skole. Bolden hang fast i et nøglebundt, hans lærer altid havde på sig. “Han var klart en af mine favoritlærere. Han gav os et dask med bolden, hvis vi ikke fulgte med. Vi nævnte det aldrig for nogen. For det var relationen. Det var et lille tjat, ville man tidligere sige. Men den går ikke i dag”.

Niels Braüner er uddannet socialpædagog

og leder. I dag driver han kursusfirmaet Magt & Omsorg, hvor han uddanner lærere og pædagoger i skånsom magtanvendelse.

“Tidligere kunne lærere læne sig ind over børn, lægge hånden på skulderen eller tage fat i børn, men hvis jeg skulle råde lærere til noget i dag, så er det, at hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt berøringen er givtig eller i orden, så lad være”.

Niels Braüner peger på, at samfundsten-

denser som større bevidsthed om krænkende adfærd og sociale medier præger elevernes måde at være på i klasseværelset.

“Det er godt, at der er kommet større bevidsthed. Man må ikke klappe pigerne bagi, men vi er på vej over i en anden grøft, hvor vi intet må. Det spreder sig selvfølgelig også til børnene. De følger med i mange ting, og de tester det også af. Når barnet kommer hjem og siger, at lærer Preben har haft fat i

dem, så er lunten hos forældre meget kortere i dag end tidligere”.

“Krænkelses- og SoMe-kulturen gør det sværere for lærerne at hjælpe elever”, konstaterer Niels Braüner

LÆRERJOBBET ER FYSISK

Børne- og skoleforsker Louise Klinge kender ikke til undersøgelser af elevernes reaktioner på læreres berøringer, men hun vil gerne bidrage med sit perspektiv på, at Danmarks Lærerforening oplever, at antallet af lærere, der oplever elevklager over berøringer eller grænseoverskridende adfærd, er stigende.

Hun understreger, at berøring er et af lærerens redskaber til at skabe gode relationer til eleverne.

“Berøring er en stor del af det menneskelige samspil, som binder lærer og elev sammen. Læreren registrerer ofte et umiddelbart behov hos et barn for at have en voksen tæt på sig og låne noget af den voksnes ro. Det kan være et klem på skulderen eller et knus. Hvis læreren trækker sig af frygt for at blive misforstået, kan det føre til, at elever tænker: Jeg er åbenbart ligegyldig for den her lærer”, siger Louise Klinge.

“Nogle børn og unge kan have et forvrænget billede af berøring, sådan at de misforstår læreren, dels på grund af manglende kropslighed under coronanedlukningerne, dels på grund af den megen grænseoverskridende kropslighed på sociale medier, som børn og unge kan være vidne til.

“Fysisk berøring er vigtig for, at eleven oplever at have en betydning for læreren. Kan læreren lide mig, eller kan han ikke lide mig? Man kan give eleverne en oplevelse af at have en betydning på mange måder”, siger Louise Klinge og nævner eksempelvis at kunne alle elevernes navne og at være fagligt engageret i den enkelte elev.

Niels Braüner understreger, at forældre helst ser, at lærere griber ind, hvis deres barn er i fare eller til fare for andre, men at nogle lærere holder igen med de fysiske berøringer af frygt for sanktioner.

“Der er flere lærere – særlige mandlige lærere – der undgår fysisk at gribe ind i situationer, fordi de har hørt om kolleger, som er blevet sigtet for vold i sådanne situationer”, siger han.

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen har selv undervist i indskolingen og mener, at det især blandt de yngste elever er svært at forestille

du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt berøringen er givtig eller i orden, så lad være”.

Niels Braüner, ledelsesog pædagogisk konsulent

sig, at lærere helt undgår berøring. Han mener, at det er et stort problem, hvis berøringer fører til, at lærere mister jobbet, fordi berøringerne pludselig bliver opfattet som vold. Han efterlyser klarere regler.

“Reglerne er uklare. Derfor er det godt, hvis skolerne kan tale om, hvordan man gør. Der mangler vejledninger, og der er brug for præciseringer af, hvordan lærere må og skal gribe ind i forskellige situationer. Præciseringer, der gør, at lærere bliver trygge ved den kropslighed, der er i faget”, siger han.

SPØRG OM SAMTYKKE

Niels Braüner opfordrer til, ar man spørger, før man giver et kram eller lægger en arm på en skulder, ligesom man ville gøre på mange arbejdspladser.

“Samtykketankegangen er ikke dårlig. Vis respekten over for barnet, og spørg, om det er i orden, at du lige lægger din hånd på barnets skulder eller hoved. Og læg mærke til, om barnet reelt kan sige nej”, siger Niels Braüner.

Louise Klinge er enig i, at der i dag kan være et behov for, at lærere er mere eksplicitte i deres handlinger.

”Hvis

“Det er en god ide, at berøringer er bevidste, og gerne at man eksplicit spørger, hvad der vil føles okay for netop det her unge menneske. Man må gerne spørge, om eleven har brug for et kram”, sige Louise Klinge.

Thomas Andreasen forstår godt tankegangen, hvor man som lærer beder om samtykke før berøring, men han mener, at det kan være virkelig svært at efterleve i en uforudsigelig lærerhverdag.

“Hvis et barn kommer løbende med åbne arme for at give et kram, så er det jo umenneskeligt at træde til side for at spørge, om barnet vil have et kram. Hvis et barn er faldet og græder, så reagerer man jo og hjælper barnet op, og hvis et barn hæver hånden for at slå, griber man fat for at stoppe slaget”.

UDTRYK FOR EN NEGATIV RELATION

Louise Klinge opfordrer til, at man på skolerne aftabuiserer kropslighed, så man får et fælles sprog, som kan gøre det lettere for både elever og lærere.

“Man skal være opmærksom på, at de fleste elever er dybt solidariske med de lærere, hvor de oplever at have en god relation. Så hvis der er nogle, der klager over noget, kan det også være et tegn på, at der kan være en form for magtmisbrug fra lærerens side”, siger Louise Klinge.

“Måske har magtmisbruget ikke med berøring at gøre, men læreren kan have bragt børn og unge i situationer, hvor de har følt sig ydmyget og trådt på, og så har de mulighed for at give igen ved at klage. Man skal huske, at læreren sidder inde med en enorm magt. Læreren har definitionsmagten til at afgøre, hvem der er rigtig, og hvem der er forkert her i rummet. Læreren har magten til at smide ud af rummet”, siger hun og understreger:

“Man er nødt til at være opmærksom på, om klagen er et signal om, at der er en negativ relation. Man bliver nødt til at undersøge mere end den episode, der bliver klaget over”.

Niels Braüner er enig i, at det er vigtigt, at læreren er meget bevidst om den magt, man har i et klasserum. Han er også enig i, at der er behov for en aftabuisering af, at lærere rører ved elever.

“Jeg har mødt en skoleleder, der sagde, at vi aldrig bruger magtanvendelse. Der er endda nogle, der siger, at lærere aldrig skælder ud. Men gå en tur på en skole. Det sker hele tiden”, siger han og peger på, at der er behov

for at have et sprog for det, klarere regler på området, og at lærere bliver uddannet til at gøre det rigtig.

I dag må man ikke føre et barn ud af klassen med fysisk magt, bare fordi det forstyrrer. Skolelærerne arbejder udelukkende under straffelovens regler for nødværge. Når forældrene opdager det, så har de ammunition i rigelige mængder”, siger Niels Braüner.

DLF EFTERLYSER REGLER

Thomas Andreasen bryder sig ikke om rådet til lærere om at lade være med at røre ved elever, men han forstår det godt, når han ser på de sager, der kommer på hans kontor, hvor lærere bliver afskediget eller bortvist efter elevklager.

“Hvis man vil minimere risikoen, så tror jeg, det gode råd er, at der bliver skabt en større bevidsthed om det på skolerne. Det

kræver større bevidsthed end tidligere, blandt andet fordi sociale medier og Aula betyder, at mindre episoder hurtigt kan vokse sig store”, siger Thomas Andreasen.

Han mener, at reglen om, at lærere må bruge magt i fornødent omfang, udfordrer lærernes retssikkerhed.

“Blandt andet fordi mange af berøringerne slet ikke handler om magt, men pludselig bliver fordrejet til at skulle være magt eller vold. Samtidig kan der være situationer, hvor lærerne er nødt til at gribe ind af hensyn til tilsynsforpligtelsen”, siger han.

“Der er jo mange forskellige situationer i en skolehverdag, der gør, at vi skal have nogle faglige diskussioner af det her mellem lærere og ledere samt nogle klare regler og vejledninger”.

”Som ny lærer spekulerer jeg sindssygt meget over, hvordan jeg kommunikerer og danner relationer til eleverne”

”Et inspirerende og vigtigt projekt!” Med disse ord om hendes bachelorprojekt fra læreruddannelsen vandt Malene de Lemos i år hele to priser på Lærerprofession.dk. Som nyuddannet lærer gør hun sig nu sine første erfaringer med emnet for hendes projekt: At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler.

ORD Lykke Østergaard Møller FOTO Jon Spangsvig

“Den læring, jeg har fået fra mit projekt, er blandt andet, at jeg har fokus på at være nærværende over for mine elever”, fortæller Malene de Lemos.

Hendes bachelorprojekt “At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler” løb i november med hele to priser på Lærerprofession.dk: 2.-prisen for årets bedste bachelorprojekt fra læreruddannelsen og fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.

Det afsluttende projekt fra læreruddannelsen er i høj grad med i bevidstheden, når Malene de Lemos går på arbejde på Dalumskolen i Odense, hvor hun underviser i dansk og engelsk på 6., 7. og 9. årgang:

“Som ny lærer spekulerer jeg sindssygt meget over, hvordan jeg kommunikerer og danner relationer til eleverne. Ikke kun i feedbacksituationer, som mit projekt handler om –men generelt i samværet med eleverne”.

Her kan Malene de Lemos trække på sin undersøgelse, der viser, at elementer som nærvær, positive følelser og selvfølgelig lærerens faglige og didaktiske kompetence har stor indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.

I projektet undersøger Malene de Lemos, hvad relationen mellem feedbackgiver og -modtager betyder i forhold til elevens faglige udbytte af en feedbacksamtale om skriftlig fremstilling i dansk.

Projektets case er en erfaren efterskolelærer med det, Malene de Lemos betegner som “højtpræsterende elever”, det vil sige en lærer, der er rigtig god til at skubbe til elevernes faglige udvikling. Læreren er vellidt blandt eleverne, men arbejder også meget bevidst med det relationelle i sin hverdag, fortæller Malene de Lemos.

“Jeg ville bruge en lærer, der var dygtig – eller i hvert fald erfaren i at danne relationer, og det skal man jo i allerhøjeste grad gøre, når man er på en efterskole. Jeg udvalgte hende bevidst med det formål at belyse, hvad det er, hun gør, som er så godt”.

NYSGERRIG PÅ LÆRERENS

NONVERBALE KOMMUNIKATION

Undersøgelsen skulle nemlig ikke være et eksempel på, hvad der ikke fungerer i relationen mellem lærer og elev i feedbacksituationer. Tværtimod pointerer den unge lærer, at vi kan lære meget af at studere det, der virker.

“Jeg ville gerne have, at andre kunne bruge min undersøgelse til at finde ud af, hvilke elementer man som lærer kan træne

Malene de Lemos mener, at lærere med fordel kan blive bedre til at fornemme og tolke elevers adfærd og reflektere over deres egen rolle. ”Det skal vi turde tale mere om”, siger hun.

”Feedback kan være med til at skabe – og forbedre – relationen med eleven. Man ser eleven under fire øjne og har fokus på dem og det, de har lavet”.

Malene de Lemos, lærer på Dalumskolen

for at styrke den følelsesmæssige forbindelse til elever, når man giver feedback”, siger Malene de Lemos.

Ideen til professionsbachelorprojektet opstod, fordi hun undrede sig over, at feedback kun fyldte lidt på læreruddannelsen og i praktikker, selv om forskning viser, at det giver elever stort fagligt udbytte. Hun undersøgte forskning om feedback – og fandt den newzealandske professor i uddannelsesvidenskab John Hatties feedbackmodel fra 2009 – men konstaterede, at der ikke er noget forskning om, hvad relationen mellem lærer og elev betyder for den måde, eleven optager den faglige feedback på. Det er kun sparsomt belyst, hvad for eksempel lærerens nonverbale kommunikation kan betyde for faglig udvikling.

“Så tænkte jeg, at det skulle jeg da dykke ned i, når der nu ikke var ret meget forskning om emnet – og så syntes jeg, det var megaspændende, fordi jeg selv er meget nysgerrig på relationsdelen af lærerjobbet”, siger Malene de Lemos.

Tidligere havde Malene de Lemos stiftet bekendtskab med Louise Klinge, forsker i lærer-elev-relationer, der i sin forskning præsenterer en klar sammenhæng mellem elevers læring og læreres følelsesmæssige samspil med dem – for eksempel i form af empati og ros.

“Forskningen viser, at relationen er tungen på vægtskålen, i forhold til om eleverne er til stede i undervisningen og tager imod det faglige – og det kan man jo overføre til feedbacksamtaler”, fortæller Malene de Lemos.

Derfor blev fokus i projektet at finde ud af, hvad det helt præcis var, den kompetente efterskolelærer gjorde, når hun interagerede med sine elever i samtalerne.

NÅR FEEDBACK FÅR ELEVEN TIL AT FØLE SIG VINDERAGTIG

Malene de Lemos videooptog og analyserede efterskolelærerens feedback med elever, og herefter brugte hun “tænke højt-protokoller”, hvor både elever og lærer skulle sætte ord på deres oplevelse af samtalen. Analysen havde blandt andet fokus på lærerens nonverbale kommunikation og lærerens positive følelser og nærvær i samtalen. Disse områder blev fremhævet af eleverne, når de skulle beskrive,

Dommerne begrundede blandt andet prisen til Malene de Lemos med, at hendes bachelorprojekt ”er eksemplarisk i sin klare identifikation af et problem, et stærkt undersøgelsesdesign og en sensitiv analyse”.

hvad de syntes, læreren gjorde for at motivere dem fagligt.

En elev beskrev, hvordan læreren gav hende en vinderagtig følelse: “Hun tager ligesom hænderne op og siger ‘I love it!’ og er sådan ‘YES!’ Sådan lidt vinderagtigt”. Eleven fortsatte: “Det er lidt, som hvis der er et spring (i gymnastik, redaktionen), man aldrig nogensinde har lavet før, og det er første gang, man laver det ... Det er sådan, den følelse er, som hun giver én. ‘Det var fandeme godt, det der!’”

Projektet viser også, hvordan øjenkontakt, smil og berøring blev fremhævet som måder, læreren motiverede og skabte nærvær på, og så oplevede eleverne, at hun var fagligt engageret og velforberedt til samtalen. Læreren havde blandt andet forberedt sin feedback med forskellige farver i elevens tekst, så hun kunne guide eleven rundt i teksten med henvisning til farver. Hun inddrog eleverne, ved at de selv skulle komme med forslag til forbedringer af teksten og forslag til, hvordan de bedst kunne udvikle sig inden for et område, der var svært for dem. Men hun talte også med dem om, hvad hun kunne gøre for at hjælpe dem videre.

BEVIDSTHED OM DEN EMOTIONELLE INTERAKTION MED ELEVERNE

Malene de Lemos mener, at vi i højere grad skal integrere feedbacksamtaler i undervisningen, men man skal være meget bevidst om, hvordan man gør det, så eleverne rent faktisk åbner sig for den faglige tilbagemelding og udvikler sig. Her tror hun, at hendes projekt

kan bidrage til refleksion og opmærksomhed på det, der ellers kan være en tendens til at betragte som noget meget privat, fordi det går ind og rører ved aspekter af lærernes personlighed.

“Den emotionelle interaktion med elever, vores evne til at fornemme og tolke elevers adfærd og reflektere over vores egen er altafgørende i vores arbejde. Det skal vi turde tale mere om”, siger hun.

Det handler ikke om, at vi alle skal være som læreren i undersøgelsen, men at blive bevidst om, hvordan man følelsesmæssigt påvirker og kan påvirke elevens faglige udvikling, understreger hun.

I jobbet som lærer er Malene de Lemos i fuld gang med at integrere feedbacksamtaler.

“Det handler om at få det tænkt ind som en naturlig del, noget, vi bare gør, noget, vi bruger tid på og investerer i”, fortæller hun, og derfor havde hun allerede efter få uger i sit nye job de første samtaler med sine elever.

“Men hun kender os jo slet ikke”, var en af de reaktioner, hun hørte fra et par elever, fortæller hun, og at kende sine elever godt er klart en fordel. Men omvendt ser hun en fordel i, at man også som ny lærer i en klasse kaster sig ud i det.

“Feedback kan være med til at skabe – og forbedre – relationen med eleven. Man ser eleven under fire øjne og har fokus på dem og det, de har lavet. Jeg tænker, det er givet godt ud i forhold til relationen”, siger Malene de Lemos. folkeskolen@folkeskolen.dk

OM LÆRERPROFESSION.DK

Årets bedste bachelor- og pædagogiske diplomprojekter (PD) fra landets læreruddannelsessteder kåres hvert år ved en stor prisfest arrangeret af Lærerprofession.dk. Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Se, hvordan projekter indstilles, på lærerprofession.dk

Forebyg fordomme blandt elever

Mennesker fødes åbne og fordomsfrie, men allerede i grundskolen sætter børn spørgsmålstegn ved det, de ikke kender. Med Brobyggerspillet sætter vi nysgerrighed, åbenhed, fordomme og tolerance på dagsordenen i dit klasseværelse.

På www.brobyggerne.dk kan du bestille brobyggerspillet og GRATIS undervisningsmateriale.

God fornøjelse

Brobyggerspillet - spillet af flere end 900 skoleelever i de danske grundskoler - og netop købt af Københavns Kommune til 126 grundskoler, 22 UngeVærk og 32 fritidscentre.

Fem lærere belønnet for deres projekter

BEDSTE BACHELORPROJEKT

1.-PRIS Sanne Hjortshøj for ”I begyndelsen var bevægelsen – undersøgelse af en bevægelsesorienteret tilgang til elevernes alsidige udvikling”. Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via University College.

2.-PRIS Malene de Lemos for ”At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler”. Læreruddannelsen i Odense ved Erhvervsakademi og Professionshøjskole UCL.

3.-PRIS Lea Jeberg Slot for ”Matematikkultur og udvikling af matematisk kompetence”. Læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Professionshøjskolen Via UC.

SÆRPRIS OM SKOLENS DANNELSESBIDRAG

Sanne Hjortshøj for ”I begyndelsen var bevægelsen – undersøgelse af en bevægelsesorienteret tilgang til elevernes alsidige udvikling”. Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via University College.

FAGBLADET FOLKESKOLENS PRIS FOR FORNEM FORMIDLING

Malene de Lemos for ”At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler”. Læreruddannelsen i Odense ved Erhvervsakademi og Professionshøjskole UCL.

BEDSTE PD-PROJEKT

1.-PRIS Eva-Maria Glimberg for ”Skolebørn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD)”. Pædagogisk diplomuddannelse fra Københavns Professionshøjskole.

2.-PRIS Mette Bjarning for ”Undersøgende matematik – om at få alle med”. Pædagogisk diplomuddannelse fra Københavns Professionshøjskole.

Hvem kan deltage?

Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på www.eventyrligelege.dk

Sidste frist for indsendelse af bidrag er 5. maj 2023.

MATEMATIK ”Det var lige før, jeg gik og småkedede mig lidt”, fortæller matematiklærer Martin Kent efter at have gennemført overgangstesten i matematik med 7.a på Store Heddinge Skole på Stevns. Den nye test i matematik blev oplevet som mindre besværlig og ubehagelig end de nationale test, som overgangstesten afløser de næste fire år.

Ligesom i resten af landet er det første gang, at 7.a skal gennemføre Folkeskolens Nationale Overgangstest, og Martin Kent kan godt forstå, at politikerne gerne vil have et overblik over det faglige niveau. ”Men jeg kommer til at have brugt to lektioner på overgangstesten. Plus ekstra tid til at gennemføre testen med den elev, der var fraværende i dag. Hvis jeg selv

kunne bestemme, ville jeg da hellere have brugt mine timer på noget andet”, siger han.

Hans kollega, matematikvejleder Jannie Hoffmann, mener, at det er godt, at der stadig testes, mens et nyt test- og evalueringssystem bliver udviklet.

”Jeg opfatter det at gå til test som en kompetence, eleverne skal opbygge”, siger hun.

”Læreren kan også bruge testen til at evaluere på egen undervisning og se, hvor der er behov for en ekstra indsats”, siger hun.

Alle elever nåede at blive færdige, og de fleste brugte kun halvdelen af tiden på at besvare de 44 opgaver.

folkeskolen.dk/ matematik

Ny inspiration til undervisning i nabosprog

DANSK Undervisningssitet

”Norden i Skolen” har fået en opgradering i form af nye undervisningsforløb, nordiske kortfilm, tekster med smarte oversættelses- og opslagsfunktioner og bedre funktionaliteter på for eksempel sin datingservice for skoler, der gerne vil have en nordisk venskabsklasse eller en anden elev at tale med fra et af de andre lande.

Sitet fra Foreningen Norden har tidligere været henvendt til dansklærere, men nu er der også forløb til historie, samfundsfag og naturfag. Og så er der også kommet nye temapakker om for eksempel ligestilling mellem kønnene, og der er 23 andre temapakker på vej.

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Lærerstuderende opnår ikke et tilstrækkeligt håndværksmæssigt niveau i løbet af de undervisningstimer, de har i faget håndværk og design.

"De lærerstuderende mestrer simpelthen ikke banale færdigheder og mangler viden knyttet hertil", skriver en af de censorer, som har været med til eksamen i faget, i årets rapport fra censorformandskabet på læreruddannelsen.

"Flere timer og mindre holdstørrelser er en forudsætning for at kunne opnå et acceptabelt niveau. Det er umuligt at tilegne sig færdigheder på en kvalificeret og sikker måde sammen med 30 andre studerende i et værksted, der er indrettet til cirka halvdelen", lyder sammenfatningen i årsrapporten.

folkeskolen.dk/ dansk folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Lærerstuderende: Bornholm er god nok

LÆRERSTUDERENDE Læreruddannelsen på Bornholm er blevet kritiseret for et højt frafald og for svære studieforhold. Men der er også gode ting at sige om at studere på solskinsøen, mener to af de lærerstuderende, der begyndte på en årgang med seks studerende, hvoraf nu kun tre er tilbage:

”’Vi er ikke så mange. Derfor er der tid til at tage cases op, vi har oplevet som lærervikarer.

Det gør det hele meget mere virkelighedsnært”, fortæller Julius Grønning, der begyndte på læreruddannelsen i sommer.

Medstuderende Kristian Plathe Jeppsen fremhæver et trygt fællesskab: ”Når man stiller et spørgsmål, er man ikke bekymret for, om der sidder 20 andre og synes, at det er totalt irrelevant”.

folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Censorer efterlyser flere timer og mindre hold

Foto:

Foto: DjMiko/iStock

Foto: Pernille Aisinger

DU KAN LIGE VOVE PÅ AT SØGE NYT JOB

Gode, dygtige og glade lærere er altid populære. Og heldigvis er der rigtig mange, der trives i deres job med skønne elever, gode kollegaer og en ledelse, der baner vejen for, at alt går op i en højere enhed.

Måske er du alligevel på udkig efter nyt job? Det kan være lysten til nye udfordringer, eller måske overvejer du selv at blive leder?

Uanset hvad, så sker der jo ikke noget ved at holde sig orienteret. Du finder de fleste og bedste lærerog lederjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger.

Undgå dyre lærepenge

Hvorfor holder de vejret i Vejen?

Vejen Kommune vil indføre lærerløse lektioner for sine udskolingselever. Kritikerne frygter, at det vil få flere kommuner til at spare lærerne helt ud af undervisningen. Lige nu er intet afgjort, da sparetiltagene kan være i strid med folkeskoleloven.

“Computerteknologi erstatter undervisningspersonale” og “Elevers selvstændige projektarbejde”.

Sådan lyder overskrifterne på to sparetiltag i Vejen Kommune, som har skabt heftig debat i skoleverdenen. Der er store principielle spørgsmål på spil, mener kritikerne, imens embedsværket i Vejen mener, at debatten er kørt af sporet. For nylig gik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) så ind i sagen for at undersøge, om forslagene overhovedet er lovlige, og imens venter alle i spænding. Men hvad er det nu lige, forslagene går ud på? Og hvorfor har de samme eksplosive effekt på Skoledanmark, som en pakke Mentos har på en halv liter cola?

VIL SPARE LØNKRONER MED LÆRERLØS UNDERVISNING

Historien begynder med 60 millioner kroner. Så mange penge skulle kommunalbestyrelsen i Vejen Kommune finde på næste

års budget, da man i efteråret satte sig ved forhandlingsbordet. Omkring ti millioner skulle tages fra skoleområdet, og nogen skulle med andre ord tænke kreativt for at spare penge på et område, hvor der ifølge den lokale lærerforening allerede er “skåret ind til benet”.

Det absolut mest omdiskuterede sparetiltag har været “Computerteknologi erstatter undervisningspersonale”. Tiltaget går kort fortalt ud på, at alle udskolingselever i Vejen Kommune skal bruge, hvad der svarer til to timer om ugen foran en computer med ingen eller meget lidt undervisningspersonale til rådighed. På den måde kan kommunen spare lærerlønninger til en værdi af 326.000 kroner i 2023 og omkring 783.000 om året de kommende år.

“Under corona kunne vi jo se, at eleverne godt kunne arbejde selvstændigt foran skærmen og samtidig få noget ud af undervisningen. Så derfor foreslog vi det her som en måde at spare nogle lønudgifter på”, sagde Claus Holm, der er skoleleder på

NYHEDSANALYSE:

Jesper Knudsen

FOTO: Leif Christensen

Grønvangskolen i Vejen, til folkeskolen.dk tilbage i oktober. Claus Holm sad med i en arbejdsgruppe med flere skoleledere, som forvaltningen havde bedt om at komme med effektiviseringsforslag. “Men det var jo med armen vredet om på ryggen og i mangel af bedre, at vi foreslog det”, sagde han. Forslaget “Elevers selvstændige projektarbejde” har også fået den lokale lærerforening op af stolen. Også her skal besparelsen findes i lærerlønninger, og idéen er, at eleverne fra 5. klasse og op skal arbejde selvstændigt uden opsyn i en time om ugen. Det forslag skal spare kommunen for knap 730.000 lønkroner næste år og omkring 1,4 millioner om året indtil 2026.

KRITIKERNE: UHØRT LAVPUNKT OG BEKYMRENDE GLIDEBANE

Massiv kritik har regnet ned over Vejen Kommune, efter at byrådet besluttede de to tiltag. Sagen har været omtalt i adskillige landsdækkende medier, og både politikere, lærerne, eleverne, forældrene og sågar skoleledernes formand har udtrykt vrede, bekymring, forargelse og fordømmelse. Kritikken kan opdeles i fire punkter:

1. Lærerfri lektioner er ikke undervisning. “Det er et uhørt lavpunkt, når man vælger at sige, at vi tror på, at man kan lave undervisning uden lærere”. Sådan sagde Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, med sin vanlige sans for klare udmeldinger til folkeskolen.dk. Og han uddrager på sin vis essensen af et af de grundlæggende kritikpunkter: Selvstudier og computerprogrammer kan ikke give eleverne kvalitetsundervisning. Der skal lærere til.

Sabine Lolk Vibild, der er formand for Vejen Lærerkreds, indvendte desuden: “Selvstudier kan man tage ansvar for, når man er i 20'erne og går på universitetet, det kan elever på 13 år ikke, og man er langt fra folkeskolens virkelighed, hvis man tror, at de kan det”.

2. Eleverne har ikke brug for mere skærmtid. Imens tilhængere af forslaget bruger erfaringerne fra coronanedlukningerne til at forklare, hvorfor computerbaseret fjernundervisning er gangbar i Vejens udskolingsklasser, bruger kritikerne samme argument til at konkludere det stik modsatte. I sidste uge skrev formændene for henholdsvis Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre og

Udskolingselever var mødt op på Rådhuspladsen i Vejen for at protestere over, at kommunen fra næste år vil erstatte undervisningspersonale med computere i to-tre timer om ugen.

Danske Skoleelever et fælles debatindlæg i Politiken: “Vi står midt i en national trivselskrise, og vores børn og unge har måske mere end nogensinde behov for det fysiske fællesskab, skolen er. Coronapandemien viste os med al ønskelig tydelighed, at børn har brug for at knytte stærke bånd til lærere og kammerater, ikke mere tid alene foran skærmen”.

Samme standpunkt blev fremført af en gruppe elever i Vejen, da elevrådet fra Østerbyskolen i november arrangerede en demonstration foran rådhuset. I den forbindelse sagde elevrådsformanden, Karoline Poder Kristensen, der går i 9. klasse, til TV Syd: “Hvis man har en undervisningstime foran computeren, så har man ikke det nærvær, som man normalt har, når man er ansigt til ansigt med læreren. Det kommer til at gå ud over vores trivsel og samvær”.

3. Pædagogiske argumenter skal forme undervisningen, ikke politiske. “Det er ikke byrådspolitikeres opgave at beslutte, hvordan der skal undervises i en folkeskole. Så ender vi med at få en meget ringere undervisning i Vejen, end man har nogle andre steder”. Sådan formulerer Sabine Lolk Vibild et af de måske vigtigste principielle problemer i Vejen-sagen i et interview på folkeskolen.dk.

“Hvis man havde haft nogle skoleledere og lærere, der var oprigtigt nysgerrige på, hvad fjernundervisning kan gøre for undervisningen og for det didaktiske miljø, så var det en anden sag. At presse ned over skolerne, at de skal undervise på denne her måde, er at gå langt over stregen”.

Spørgsmålene om, hvem der bestemmer over undervisningens indhold, og hvilke argumenter der skal lægges til grund, handler om beslutningskompetencer. Men spørgsmålene udgør også en af hjørnestenene i den undersøgelse, som mange lige nu venter i spænding på: Er beslutningen om at lade computere stå for undervisningen lovlig eller ej?

I sommer gjorde en ny midlertidig ændring i folkeskoleloven det nemlig muligt for danske skoler at erstatte 20 procent af undervisningen med fjernundervisning. Muligheden passede umiddelbart som hånd i handske til de to forslag, der med lidt kreativ skemalægning nu kunne forvandles til noget, der minder om lektielæsning eller kortere skoledage. Men efter en nærlæsning af folkeskolelovens paragraf 16c pegede flere pludselig på, at fjernundervisning ikke må bruges som en spareøvelse. Da lovændringen blev førstebehandlet i Folketinget, understregede blandt andre undervisningsordfører Lotte Rod (Radikale Venstre) da også, at fjernundervisning “ikke kan pålægges ovenfra. Det skal være et pædagogisk valg, der ligger hos læreren”.

Noget kan altså tyde på, at folkeskoleloven kan blive en kæp i hjulet på spareplanerne i Vejen. Og så har vi ikke engang været omkring spørgsmålet om, hvorvidt sparetiltaget om elevers selvstændige projektarbejde egentlig bryder med folkeskolelovens “bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden”.

Alt det vurderer Stuk lige nu, og for Danmarks Lærerforening er spørgsmålet af stor principiel betydning: “For mig er det vigtigt, at det bliver slået fast meget hurtigt, så den her praksis ikke breder sig, og man indfører undervisning som noget, der kan foregå virtuelt uden lærere og uden didaktisk eller pædagogisk begrundelse”, siger formand Gordon Ørskov Madsen.

4. Skolerne kan ikke spare mere. Politikerne i Vejen Kommune står i en kattepine. Økonomien er stram i Vejen, staten vil hverken hjælpe med tilskud eller med tilladelser til skattestigninger. Derfor skal der spares, og pengene skal jo findes et sted, lyder kommunens forklaring.

“Der er ingen tvivl om, at det er en forringelse. Man kan aldrig erstatte det, at der er en lærer eller en pædagog, der går rundt og hjælper eleverne. Men når vi skal spare, så skal vi jo kigge nogle steder, og mange af alternativerne er meget værre”. Sådan sagde Claus Kulmbach, ugen inden besparelserne blev vedtaget. Udsagnet beskriver meget godt den kattepine, som kommunalpolitikerne står i, og langt hen ad vejen anerkender de fleste kritikere kommunens dilemma. Men spørger man skoleledernes formand, er udsagnet også et klasseeksempel på en meget uheldig tendens.

“Det helt store problem er, at når der er problemer i en kommune, skal alle hjælpe med alting, og folkeskolen kommer tit til at stå for skud, fordi det er en stor post på det kommunale budget”, har Claus Hjortdal for nylig udtalt til folkeskolen.dk. “Forventningerne til skolerne bliver højere og højere, imens budgettet bliver mindre og mindre. Det er en ligning, vi som skoleledere ikke kan få til at gå op, selvom vi generelt er gode til at finde på løsninger”, siger han. Det fjerde principielle kritikpunkt er altså, at Vejen Kommune bruger penge fra folkeskolens budget til at løse problemer andre steder i kommunen. Regitze Flannov, der er formand for uddannelsesudvalget i DLF, efterlyser derfor, at skolernes økonomi bliver sikret fra et højere politisk plan. “Det tyder på, at Vejen Kommune såvel som mange andre kommuner rundtomkring i landet har en økonomi, hvor de er nødt til at ty til uhensigtsmæssige løsninger for at få tingene til at hænge sammen. Så for mig kalder det på, at vi ser på finansieringen af folkeskolen”, sagde hun om sagen til folkeskolen.dk.

PRAGMATIK OG PRINCIPPER

En afgørende forskel på de to positioner i debatten er, om man kigger på den med de pragmatiske eller de principielle briller. Imens de principielle spørgsmål venter på at blive afgjort, kan man spørge sig selv, hvilken forskel lovligheden af fjernundervisning og undervisning uden tilsyn overhovedet gør for lærerne og eleverne i Vejen Kommune?

Spørger man formanden for udvalget Børn og Skole i Vejen, Claus Kulmbach, har omverdenen og ikke mindst medierne nemlig misforstået Vejen Kommunes hensigter:

“Fjernundervisning er en del af mulighederne i forslaget, men det er ikke nødvendigvis fjernundervisning, det ender med. Jeg betragter det som fjernundervisning, når

eleverne sidder hjemme, og der er en lærer i den anden ende. Og det er ikke nødvendigvis det, der er tale om her. Det kan jo også være, at de sidder på skolen, og så er det elektronisk undervisning, hvor de løser nogle opgaver. Det sker jo allerede i dag, og det er mig bekendt ikke ulovligt”, siger Claus Kulmbach.

En gennemgang af skolernes høringssvar fra dengang, hvor sparetiltagene endnu var forslag, viser, at syv ud af femten svar var kritiske over for udsigten til computerbaseret undervisning. Folkeskolen har talt med seks skoleledere i Vejen, og på trods af den tidligere bekymring er stemningen nu anderledes konstruktiv. En skoleleder fortæller, hvordan de på skolen tidligere har lavet læsebånd og har samlet eleverne i større hold for at spare

penge. En anden mener, at computerbaseret undervisning fint kan bruges til elevernes færdighedstræning, og en tredje fremhæver, at selvstændigt projektarbejde kan være en fordel i de praktiske fag, hvis man samler timerne og laver længere forløb.

Formanden for den lokale skolelederforening, Christian Dünne, indkapsler på sin vis essensen af ledernes udmelding, når han siger: “Vi bakker op og løser den opgave, vi er sat til. Vi skal nok få noget godt ud af det”.

Til januar bliver en prikkerunde sat i gang i kommunen, hvor omkring tyve lærere skal spares væk. Det er den største samlede afskedigelse af lærere i tyve år i Vejen, oplyser Sabine Lolk Vibild.

jkn@folkeskolen.dk

Forslaget om at erstatte undervisningspersonale med computerteknologi gælder fra 7. klasse og op.

Årets bøger

Her er Folkeskolens anmelderes bud på 2022’s vigtigste pædagogiske fagbøger.

Naturfag i et spændingsfelt – Kritiske perspektiver på aktuelle tendenser

NATURFAG

Steffen Elmose 142 sider 258,75 kroner Dafolo

“(…) et vigtigt indspark til debatten om, i hvilken retning naturfagsundervisningen skal bevæge sig. Bogen er oplagt til naturfagsundervisning på lærer- og pædagoguddannelsen og i efterog videreuddannelsessammenhænge”.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4131374

Genstart fællesskabet – om samarbejde og nye begyndelser

TEAMSAMARBEJDE

Stine Reintoft 136 sider 250 kroner. Fås også som e-bog for 128 kroner Akademisk Forlag

Evalueringsfeber og evidensjagt – kritiske essays til forsvar for fagligheden MÅLSTYRING

Steen Nepper Larsen 102 sider 148 kroner Samfundslitteratur

“Bogen stiller i særlig grad to spørgsmål: Hvilke følelser og tilstande spiller ind på individet og påvirker fællesskabet, når grupper i organisationer skal samles og genstartes efter en krise (for eksempel corona) eller en større forandring? Hvad kan man stille op og tænke om det, der udspiller sig under kriser og forandringer, og hvordan får man styr på en skude i søgang?”

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/1867511

“Gennem bogens tre essays er forfatteren en gedigen fremmedfører, der søger at invitere os 'til at koble eksistens og tænkning, krop og erkendelse, kærlighed og fælleshed' på en måde, så vi får mulighed for 'menneskelige møder med noget endnu ikke oplevet'. Hvem tør sige nej til en Tour de Nepper?”

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4626621

ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

ANMELDT AF PETER ANDERSEN

ANMELDT AF JENS RAAHAUGE

BOG BOG BOG

Håndbog i scenariedidaktik

DIDAKTIK

Simon Skov Fougt, Jeppe Bundsgaard, Thorkild Hanghøj og Morten Misfeldt Grams Davy 539 sider 400 kroner Aarhus Universitetsforlag

“Personligt blev jeg inspireret af og fandt det særligt spændende at læse casekapitlerne om 'Scenariebaseret sagprosaskrivning i retoriske situationer', kommunikationsbureauet og innovation i indskolingsengelsk”.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4637876

Ny i lærerjobbet

LÆRERLIV

Pia Rose Böwadt 145 sider 250 kroner Samfundslitteratur

Pædagogisk takt

– At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre

PÆDAGOGIK

Max van Manen

260 sider 320 kroner Akademisk Forlag

“Bogen 'Ny i lærerjobbet' ser på lærerjobbet og definerer det med en forfriskende, vedholdende og pågående insisteren på, at alt ikke er lige gyldigt. Pia Rose Böwadt formidler skarpe holdninger og tungt tankegods med stor autoritet i overordentligt velunderbyggede udlægninger. Derfor burde 'Ny i lærerjobbet' være pligtlæsning for alle lærere, nye såvel som gamle”.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4675383

“Det er en fremragende bog, der giver grund til eftertanke hos lærere og i læreruddannelsen. Men hvis der kaldes på klasseledelse, på strukturer, på redskaber og på en manual for relationsdannelse, så skal man ikke forvente at finde svaret her, for man finder svaret i refleksionen over den levede praksis”.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4666080

Verdensvendt uddannelse

DANNELSE

Gert Biesta 208 sider 250 kroner Klim

“Gert Biesta mener, at skyggen fra Auschwitz ikke er et overstået problem. Det er en væsentlig opgave at fastholde, at eleverne er subjekter, der kan handle ud fra deres refleksioner og valg og ikke betingelsesløst skal adlyde. Han langer ud efter tendensen til at betragte eleverne som objekter, der skal styres og evalueres, og kritiserer også uddannelsesmålingsindustrien, som tjener penge på at gøre eleverne til objekter”.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4686628

ANMELDT AF BODIL CHRISTENSEN

ANMELDT AF HELGE CHRISTENSEN

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

ANMELDT AF ALICE NØRLEM

Skolekonkurrence med fokus på førstehjælp

Førstehjælp virker, og konkurrencen Skolernes Førstehjælpspris for 7.-10.klasser skal sætte fokus på den livreddende førstehjælp.

Overlevelsen efter hjertestop uden for hospitalet er i dag cirka 14 procent i Danmark. Det er næsten en firdobling siden 2001, hvor kun 3,9 procent overlevede, og en af de vigtigste grunde til den positive udvikling er, at der var fire gange så mange, der trådte til med genoplivning.

Nu er der mulighed for at sætte spot på førstehjælp i undervisningen med en konkurrence fra Røde Kors: Arranger en førstehjælpsdag på skolen, lav en TikTok-video, eller find på helt andre initiativer, der ruster både børn og voksne til at turde træde til. Bedste ide vinder 20.000 kroner. Fristen for at indsende de gode bud er 31. januar.

rodekors.dk/skolernesfoerstehjaelpspris

Farvel til livet på kanten

Er dine elever også umulige at styre i den offentlige transport? Minecraft kan lære dem at begå sig. DSB har nemlig lanceret et spil, der skal lære elever fra omkring otte år, hvordan man passer på sig selv og hinanden

i togtrafikken. Til det formål er der skabt en kopi af Københavns Hovedbanegård i Minecraft. Tanken er gennem leg at få børnene til at forstå, hvordan de passer på sig selv og hinanden, når de færdes langs skinnerne ude i den virkelige verden.

Hvert år er der unge mennesker, der på grund af ubetænksomhed, alkohol med videre kommer alvorligt til skade og i værste fald bliver dræbt, fordi de ikke er opmærksomme, når de er på stationer og tæt ved sporene.

Find spillet på forstå.dk, søg efter “Livet på kanten”

Snup en julefilm med dine elever

December varer længe, og du kan lige nå det. Filmcentralen er fuld af julefilm, både kortfilm og spillefilm, nye film og klassikere. En af dem er den danske spillefilm ”Malous jul” fra 2020. En skæv og anderledes julefilm om den utilpassede teenager Malou, som har oplevet svigt og ikke kan føle sig hjemme nogen steder. Hun kommer mod sin vilje i pleje hos et juleglad ægtepar på en lille ø.

Andre julefilm på Filmcentralen er ”Cirkeline: Højt fra træets grønne top” og den ordløse animationsfilm ”Snemanden”.

filmcentralen.dk/grundskolen

Korte meddelelser

MINDEORD

Det er med sorg, at vi i skolemiljøet og den pædagogiske verden har modtaget meddelelsen om Per Schultz Jørgensens død. Selv om vi vidste, at han gennem længere tid var alvorligt syg, står vi tilbage med en følelse af savn og tomhed. Gennem sit virke som børneforsker, underviser, forfatter og debattør er han utvivlsomt den enkeltperson, der i de seneste årtier har haft størst indflydelse på den moderne pædagogiks udbredelse i Danmark. Via sit aldrig svigtende engagement og sin utrættelige indsats har Per Schultz Jørgensen haft stor betydning for generationer af psykologer, lærere og andre, der beskæftiger sig med børn og unge. En betydning, der ikke kan overvurderes.

Det var som formand for Børnerådet i årene 1998-2001, at Per Schultz Jørgensen blev offentligt kendt, men som børneforsker kæmpede han allerede i årene inden en hård og utrættelig kamp for at påvirke politikerne til at gøre op med forældres ret til at slå deres børn. Det, der hed revselsesretten, og som først blev endeligt afskaffet i 1997.

Trods sygdom deltog han til det sidste i den offentlige debat. Så sent som 29. august 2022 gjorde han i DR’s "Deadline" en tankevækkende status over de forbedringer for børn og unges opvækstvilkår, der siden 1970’erne er opnået. Vilkår, som efter hans mening dog fortsat kræver alles fulde opmærksomhed for at leve op til de krav, vi bør stille i Danmark.

Også for mig personligt har Per Schultz Jørgensen været en konstant inspiration, da han som professor i socialpsykologi ved Danmarks Lærerhøjskole (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet) var en konstant ledetråd i min uddannelse og senere virke.

Per Schultz Jørgensens stærke stemme vil blive savnet, og vores varmeste tanker går til hans familie.

Æret være Per Schultz Jørgensens minde.

Jette Lentz

Formand for Pædagogisk Psykologisk Forening

Deltag i debatten

Jobannoncer

Sankt Annæ Skole på Amager søger en udviklingsorienteret afdelingsleder til skolens SFO og 0.-5. klasse

Hvad tilbyder vi som skole og arbejdsplads?

Sankt Annæ Skole er en katolsk fri grundskole, der har ligget på Amager siden 1897. Vi opfatter os selv som en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der tager afsæt i vores værdier, menneskesyn og et stærkt inkluderende fællesskab.

Vi har 570 skønne og positive elever fordelt på to spor, 60 kompetente medarbejdere, der sætter samarbejde, sparring og udvikling højt samt en engageret forældregruppe. Organisatorisk er skolen afdelingsopdelt i en indskoling fra 0.-5. kl. og en udskoling fra 6.-10. kl. Hele opslaget kan læses på www.lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: 6. januar 2023 kl. 12.00

Sankt Annæ Skole

Otto Ruds vej 7, 2300 København S.

Tlf: 3258 0535

Mail: info@sktannaeskole.dk Web: www.sanktannaeskole.dk

Jobannoncer

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84295537

N. Zahles Seminarieskole, 1361 København K Viceskoleleder ved N. Zahles Seminarieskole

• Ansøgningsfristen er den 02. jan. 2023

Kvik-nr. 84315152

Sankt Annæ Skole, 2300 København S

Vi søger en udviklingsorienteret afdelingsleder til skolens SFO og 0.-5. klasse

• Ansøgningsfristen er den 06. jan. 2023

Kvik-nr. 84322216

Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke Søhøjskolen søger kompetent lærer til udskolingen på fuld tid

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2022

FYN & ØER

Kvik-nr. 84291296

Kvik-nr. 84318350

Odense Kommune, 5000 Odense

Skoleleder til Tarup Skole

• Ansøgningsfristen er den 08. jan. 2023

Kvik-nr. 84303591

Kvik-nr. 84175370

Hummeltofteskolen, 2830 Vium

Lærer til Hummeltofteskolen

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2022

Odense Kommune, 5000 Odense

Skoleleder til Sanderumskolen – genopslag

• Ansøgningsfristen er den 31. dec. 2022

Kvik-nr. 84307205

Kvik-nr. 84283693

Røde Kors, 2100 København Ø

Elsker du at undervise voksne, og har du et stort socialt hjerte, så læs med her

• Ansøgningsfristen er den 05. jan. 2023

Syddansk Erhvervsskole, 5230 Odense M

Underviser til engelsk og dansk

• Ansøgningsfristen er den 18. dec. 2022

JYLLAND

Kvik-nr. 84315150

Kvik-nr. 84291340

Vestegnen HF & VUC, 2620 Albertslund

Vi søger en lærer, der kan undervise i engelsk og dansk på AVU og FVU

• Ansøgningsfristen er den 25. dec. 2022

Gyvelhøjskolen, 8464 Galten

Lærere til faste stillinger primært i indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 31. dec. 2022

Kvik-nr. 84315155

Kvik-nr. 84291339

Region Sjælland, 4400 Kalundborg Lærer eller specialpædagog til stilling som synskonsulent i national specialrådgivning

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2022

Bakkeskolen, 8362 Hørning Musiklærer til mellemtrin eller udskoling på Bakkeskolen

• Ansøgningsfristen er den 18. dec. 2022

Kvik-nr. 84291023

Kvik-nr. 84295138

Den Frie Fakkel, 2300 København S

Engageret lærer til dansk, N/T og matematik i indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 29. dec. 2022

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Afdelingsleder til Harrestrup Å Skole og Fritid

• Ansøgningsfristen er den 06. jan. 2023

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg Lærer til fysik/kemi, biologi og geografi

• Ansøgningsfristen er den 29. dec. 2022

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84299009

Kvik-nr. 84307516

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted Genopslag – matematik- og fysik/kemi-lærer søges til Campusskolen

• Ansøgningsfristen er den 16. dec. 2022

Kvik-nr. 84302846

Kvik-nr. 84307522

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk Lærere til resurseteamet på Hornbæk Skole

• Ansøgningsfristen er den 16. jan. 2023

International School of Hellerup, 2900 Hellerup International School of Hellerup søger dansklærer for PYP (klassetrinene 1. til 5)

• Ansøgningsfristen er den 18. dec. 2022

Kvik-nr. 84302599

Kvik-nr. 84314774

Skovboskolen, 4632 Bjæverskov Skovboskolen søger uddannet lærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 19. dec. 2022

Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk Dansk- og matematiklærere til Trørødskolen

• Ansøgningsfristen er den 16. dec. 2022

Kvik-nr. 84302843

Kvik-nr. 84247737

Vibeholmskolen, 2635 Ishøj

Lærer til naturfag og matematik

• Ansøgningsfristen er den 02. jan. 2023

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg Skarp på indskolingsdansk, så læs med her!

• Ansøgningsfristen er den 16. dec. 2022

Kvik-nr. 84315149

Kvik-nr. 84291341

Hundige Lille Skole, 2670 Greve Hundige Lille Skole søger en skolepædagog

• Ansøgningsfristen er den 02. jan. 2023

Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke

Søhøjskolen søger kompetent matematik- og engelsklærer på fuld tid til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 18. dec. 2022

Region Sjælland, 4400 Kalundborg

IKT-lærer/synskonsulent til national specialrådgivning

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

WWW.LP PEN SION. DK

Forsidefoto: Thomas Lærerfagets kropslighed

Arnbo blevet farlig.

NR21/22 SIDE 30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL. Lærerstuderendes Landskreds Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004

Redaktionen

Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør

Karen Ravn konstitueret chefredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

KRISETIDER:

Sådan kommer lærere trods alt i julestemning i år

• Få ting kan peppe en snotforkølet, vinterbleg, decembertrist, undervisningsudmattet, feriehungrende folkeskolelærer op som sådan en julesweater med festlige rensdyr.

• Ved at modtage værdiløs, upersonlig dims fra Tiger-butik af uinspireret nisseven på lærerværelset og straks give den videre til egen nisseven.

• Det kan altså godt forsvares selv i år at dekorere træet i skolegården med lyskæder. Men det kan selvfølgelig ikke forsvares at tænde dem.

• Ved at undgå at nævne, at det da er en rigtig arbejdsgiverjul i år, over for nederen svoger, der altid skal påpege, at lærere jo har ferie hele tiden.

• Ved at stirre paralyseret på Min Strøm-app og ende med at sætte frosne bedst i test-æbleskiver i ovn klokken 4 om natten.

• En god gammeldags høkasse er en bæredygtig løsning, hvor ting kan holde sig i ugevis. Prøv for eksempel med de fire klassesæt af opgaver, du egentlig havde tænkt at rette i juleferien.

• Tillad dig selv lidt alenetid med et skønt, afstressende brusebad, og nyd en oplevelse af udsøgt luksus i samfulde tre minutter, indtil æggeuret ringer.

• Var du egentlig klar over, at Wham også har lavet en julesang?

• Ved at sørge for i en usikker tid at holde fast i de vigtigste traditioner. Prioritér for eksempel at få afviklet årets søskendeskænderi inden risalamanden, sådan har vi altid gjort det.

• Julehygge er jo også at samles om tv-skærmen og slappe af med en god, gammel, racistisk julekalender.

• Ved endelig at komme hjem og sidde ved køkkenbord med rød dug og adventskrans og klippe julestads med søde børn, der er optaget af noget på mobilen.

• Snaps!

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

VED

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Hvad har DLF med dit valg af bank at gøre?

på din lønkonto

Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

4% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af DLF særligt favorable vilkår.

*Sådan får du 4% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privat økonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Giver det mening?

Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

TÆNK IKKE PÅ

- VI HAR ALLEREDE TÆNKT PÅ DET HELE