Folkeskolen 2, 2024

1

Dansk lærer starter bilen for at hjælpe soldaterne ved Ukraines frontlinje

Grimt sprog gav et dårligt miljø. Så indførte lærerne skolesprog

Folkeskolen 2·2024

Tema

Tør du undervise i Gaza-krigen, homoseksualitet eller renæssancekunst?

Spillefilm er en indgang til en verden af levende læring Film kan være med til at fremme vores forståelse for vores identitet og historiske baggrund, og som lærer er det en stor hjælp at kunne lægge levende billeder til, når eleverne skal lære om fx middelalderen. Det giver dem et levende afsæt at forstå verden ud fra.

Stine Krebs Corlin | Skolelærer

Foto | Ditte Valente

På mitCFU finder du spillefilm til streaming og faglig inspiration Med Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier og et Film og tv-abonnement fra CFU kan du streame flere end 850 spillefilm i din undervisning på streamingplatformen mitCFU. På mitCFU finder du også en masse inspiration til, hvordan du kan arbejde med filmene i undervisningen. / Hør andre fagpersoner fortælle om, hvordan film kan bruges som stærke pædagogiske læremidler – scan QR-koden / Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen på copydan-avumedier.dk/spillefilmsaftalen

Indhold

Folke 2·2024 skolen

6 Overblik 8 Explainer

Inspiration 10 Reportage: Her tales

der skolesprog

Når Phillip Gam har fri som historielærer, kører han biler til Ukraine. side 40

18 Anbefalinger til

religion 20 Guide: Sådan kan AI

hjælpe i dit arbejde 25 Fra fagene

side 10

Fordybelse 26 Tema: Undervisning i

”Vi arbejder benhårdt på at holde fast i det gode sprog, og børnene hjælper os”.

kontroversielle emner 40 Fra Tingstrup Skole til

fronten i Ukraine 48 Forskning: Skolens

grønne bidrag 54 Anmeldelser

Job 56 Med Mette Hassing

på arbejde 58 Ledige stillinger

Debat 61 DLF mener 62 Eleverne kan så

meget mere ...

64 Kronik: Tilbage til

dannelsen 66 Leder

side 26

Kampen om den fri undervisningskultur er i gang og udfordrer både skolens og lærerens rolle.

Tema

3

4

Anbefalinger

side 18

Religion

Tiden kalder på undervisningsforløb om emner som hævn, tilgivelse, had og medlidenhed, mener Folkeskolens faglige rådgiver Janne Skovbjerg. Uden for klasselokalet hygger hun sig med en podcast, der gør hende selv klogere på Bibelen. side 56

Forskning

Bæredygtighed

Kender du jobbet?

Mette Hassing Mikkelsen er underviser og kontaktlærer.

Hendes elever kan være teenagere – men også over 50 år.

Hun har en skemafri dag om ugen, og snart skal hun i gang med en efteruddannelse i socialkognitive udviklingsforstyrrelser. Ved du, hvad Mette arbejder som?

Forskningsprojekt ser på skoler, hvor bæredygtighed gennemsyrer alt – fra indkøbspolitik over energiforbrug til nye undervisningsformer. Overraskende for forskeren Nadia Raphael Rathje har det været, at bæredygtighedsprofilen også handler om trivsel.

side 48

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

siden 1883

Læsertal: 132.000 i 2022 Index Danmark/Gallup Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

VA

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk (barsel) · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, vikarierende debatredaktør, csc@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

T

Folkeskolen

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

S

Cvr-nr: 36968559

5

Til dig, der er lærer

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

GA249

Bliv forsikret med andre som dig

Overblik

Månedens tal

6

1.700

kroner mere om måneden allerede fra 1. april. Det kan en lærer på et privat gymnasiums grundskole med fire års anciennitet se frem til, efter at der 11. februar blev indgået overenskomstforlig på det statslige område. Alle på statsoverenskomst vil nemlig få lønstigninger på 4,83 procent plus reguleringsordning på 1,06 procent fra 1. april, når/hvis overenskomstforliget vedtages.

60 %

af børnehaveklasseledere og 35 procent af lærere har været udsat for fysisk vold på jobbet inden for det seneste år.

Det viser en ny undersøgelse blandt alle medlemmer af Danmarks Lærerforening. Et sammenligneligt tal for alle lønmodtagere er 4,7 procent.

Færre mål i nye fagplaner

Efterlyser læreres trivselsråd

Løsning på forældreklager

Arbejdet med at udarbejde nye læreplaner for fagene og reducere antallet af mål i folkeskolen er begyndt.

Diagnoser er blevet et redskab til at sikre børn og unge hjælp, men de accelererer måske også den udbredte mistrivsel, mener Rasmus Meyer, formand for regeringens Trivselskommission.

I forrige nummer af Folkeskolen skrev vi om, hvordan nogle forældres klageadfærd går ud over arbejdsmiljøet i skolen.

En af opgaverne for den nedsatte ekspertgruppe bliver at komme med anbefalinger til, hvordan det samlede antal mål for de nye fagplaner kan skæres ned til maksimum ti procent af de nuværende mål.

Arbejdet ledes af Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut, og rektor for UC Syd Alexander von Oettingen.

Folkeskolens fagplaner skal være klar til skoleåret 2027/28.

Han opfordrer lærere til at deltage i Trivselskommissionens folkehøring om børn og unges mistrivsel ved helt konkret at svare på fire spørgsmål: 1. Hvad er et godt børne- og ungeliv?

2. Hvilke udfordringer står børn og unge over for i dag?

3. Hvilke årsager er der til børn og unges stigende mistrivsel?

4. Hvilke løsninger er der på børn og unges trivsel/ mistrivsel?

På Bakkegårdsskolen i Gentofte har de fundet en løsning på det problem. Her får samtlige lærere, dele af ledelsen og medlemmerne af skolebestyrelsen et kursus i at styrke forældrekontakten.

Kernen i forløbet er en række teknikker til at nedtrappe konflikter og undervisning i mundtlig og skriftlig kommunikation. ”Det her kursus gjorde det så håndgribeligt og tydeligt, hvordan man kan indgå i en dialog med forældre, som kan være baseret på gensidig forståelse og accept, uden at man kommer til at lægge for meget af sig selv i det”, fortæller lærer Ida Lindegaard Knudsen.

7

Usikkert, om fraværsstraf virker

Bøgerne skal tilbage – og det koster

Regeringen lægger op til at forlænge loven om fraværsstraf, hvor forældre kan miste børne- og ungeydelsen, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær fra skolen i løbet af et kvartal.

Den beslutning ærgrer både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

Hvis skærmene skal ud af undervisningen, som børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) ønsker, så kommer det til at koste. For lærerne har brug for, at skolerne investerer i et bredt udvalg af ordentlige analoge undervisningsmidler. Ellers har lærerne ikke et reelt pædagogisk og didaktisk valg. Sådan lød reaktionen fra Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, da ministeren præsenterede sine 12 skærmanbefalinger til skolerne.

For senioranalytiker hos Vive Mikkel Giver Kjer, der har evalueret på effekterne af loven, har ingen klare svar: ”Isoleret set kan vi se, at loven har haft en effekt på det ulovlige fravær, men man kan diskutere, om effekten står mål med det arbejde, som loven lægger på lærere, skoleledere og forvaltning”, siger han og forklarer, at mens data viser et mindre fald i andelen af elever med meget ulovligt fravær, viser data ikke, om flere elever er kommet mere i skole. ”En del af lovens formål har nok været at ’opdrage’ forældrene til at informere om deres børns fravær, og det er måske i højere grad det, der ligger i faldet, end det er øget deltagelse i klasserne”.

OK-24: Markant lønstigning i år Månedslønnen for en folkeskolelærers stiger i gennemsnit med cirka 2.300 kroner i år. Det er det kontante resultatet af det toårige overenskomstforlig på det generelle kommunale område, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet også har indlagt en sikring mod, at privatansattes løn løber fra de offentligt ansattes, ved at man samler op på lønudviklingen i november 2025. ”Aftalen om ekstraordinær udmøntning sikrer, at vi ikke skal have et nyt lønefterslæb med til overenskomstforhandlingerne i '26", sagde formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, da aftalen blev præsenteret.

Overenskomstforliget har en samlet ramme på 8,8 procent fordelt som generelle lønstigninger på 4 procent fra 1. april plus 1,74 procent fra reguleringsordningen 1. oktober i år. Derudover er der afsat 2 procent til de enkelte organisationers specielle forhandlinger.

5 tip til din praktik Martin Langdal Topf, praktikvejleder og koordinator på Lindevangskolen på Frederiksberg, giver disse gode råd til nye lærerstuderende:

1.

Husk, at du er i praktik for at lære. Du er lærerstuderende og skal ikke kunne det hele.

2.

Vær nysgerrig på alle facetter af lærerjobbet – undervisningen såvel som det administrative som forældremøder og pædagogiske møder.

3.

Vær systematisk med evaluering af din undervisning, og find nogle evalueringsmodeller, som I kan bruge i din gruppe. Spørg skolen om hjælp.

4.

Lær skolens kultur at kende.

Stil spørgsmål til, hvorfor skolen gør tingene, som den gør. Stil de nysgerrige spørgsmål til både din praktiklærer og de faste lærere.

5.

Vær modig, og prøv forskellige metoder og aktiviteter af i undervisningsrummet.

Overblik redigeret af Mette Schmidt

8

Explainer

Chromebook-sagen – det handler om datasikkerhed 30. januar kom Datatilsynet med sin afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag: 53 kommuners brug af Googles programmer i skolen er ulovlig. Nu skal skolerne finde en løsning inden næste skoleår.

Hvad betyder Datatilsynets afgørelse?

Hvem skal gøre hvad nu?

Hvorfor er det ulovligt?

Kommunerne skal senest 1. marts meddele Datatilsynet, hvilken løsning de vælger.

KL har allerede sendt en opfordring til regeringen om, at loven ændres. Alt efter kommunernes tilbagemelding vil Datatilsynet træffe en delafgørelse om, hvad de skal nå at rette op på inden 1. august.

Efterleves påbuddet ikke inden da, kan der blive tale om bøder og fængselsstraf på op til seks måneder, står der i afgørelsen.

Hvilke løsninger er der?

Ord: Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Sagen kaldes Chromebook-sagen, men handler i virkeligheden om Google Workspace, som er en pakke med webapplikationer, der kan tilgås via skolecomputeren.

Datatilsynet har afgjort, at 53 kommuner ikke har hjemmel i folkeskoleloven til deres nuværende brug af Googles Workspace.

Det skal bringes i orden inden 1. august.

De berørte kommuner må gerne fortsætte med at bruge Chromebooks og Google Workspace i mellemtiden.

Datatilsynet peger i sin afgørelse på tre løsninger: Den ene er, at Google udvikler en teknisk løsning, der gør det muligt for skoler og kommuner at fravælge, at dataene indsamles. Den anden er, at Google forpligter sig til ikke at bruge disse data. Den tredje er, at Folketinget sikrer ”et tilstrækkeligt klart retsgrundlag”; altså ændrer lovgivningen.

Flere firmaer har desuden meldt sig på banen med løsninger i form af for eksempel at skifte styresystem på skolernes Chromebooks eller at kryptere den indsamlede data.

Elevernes persondata må indsamles og behandles uden samtykke, hvis kommunerne kan påvise, at det er nødvendigt for at løse en myndighedsopgave. Disse data bruges dels til at sikre, at Googles produkter virker og er sikre, dels til at vedligeholde og forbedre it-produkterne. Datatilsynets afgørelse lyder kort fortalt, at den første brug er nødvendig for at drive skole og derfor inden for den nuværende lovgivning, men det er den anden brug ikke.

Også andre it-tjenester end Google indsamler brugerdata, som de bruger til egne formål, og Datatilsynet opfordrer derfor alle kommuner til at sikre, at de overholder loven – uanset leverandør.

9

Affald Energi Kredsløb Danmarks største affaldsforbrænding

10 forskellige gratis undervisningstilbud til alle klassetrin

10

Skolesprog

Med skolesprog skaber vi et godt arbejdsmiljø for elever og lærere”

Når eleverne har det gode sprog ­ med sig op gennem skoleforløbet, vil det give et stærkt fællesskab. ”Men vi kommer aldrig i mål, for der vil altid komme nye elever til, og der kan komme et nyt syn på sproget”, siger Lærke Bendsgaard (til venstre), Gitte Bisgaard og Sarah Dormann.

SÅDAN GØR Øster Jølby Skole Sprog skaber virkelighed. Så når eleverne taler hårdt til lærerne og til hinanden, påvirker det trivslen på skolen. På Øster Jølby Skole på Mors gør lærerne løbende eleverne bevidste om, hvordan de taler til og om hinanden – og hvordan det kan gøres bedre. De kalder det for skolesprog.

11

”

”Med skolesprog skaber vi et godt arbejds­ miljø for elever og lærere” Lede kælling. Luder. Hej, din fede ko. Det var hverdag for lærerne på Øster Jølby Skole at arbejde i en forrået omgangstone. Nu har eleverne igennem et år sunget, klippet og skrevet sig til et bedre sprogbrug.

Ord: Henrik Stanek Foto: Fredrik Clement

→

Eleverne i 2.b har været til morgensang, og deres lærer møder dem til første time med karton i forskellige farver. ”I går talte vi om skolesprog. Hvad er det nu, det går ud på”, spørger Maja Tybirk Chrisander. ”Vi snakker pænt og er søde over for hinanden. For eksempel hvis nogen har brug for hjælp”, forklarer Katrine. Andre elever følger trop med lignende forklaringer.

Eleverne i 2.b på Øster Jølby Skole på Mors skal klippe luftballoner ud og skrive flere eksempler på, hvad de kan sige af rare ting til hinanden. Inden de går i gang, løfter Maja Tybirk Chrisander skolesproget op i et større perspektiv med en stor og to min-

…

12 Skolesprog

…

dre cirkler, som hun tegner på tavlen. Hun skriver Danmark i den store og henholdsvis skole og 2.b i de små. ”Vi taler om at sprede det gode sprog i 2.b ud på skolen. Jeg kunne ønske mig, at vi smitter dem, der står ved siden af, foran og bag ved os, så det spreder sig ud i hele Danmark. Ja, at det breder sig til hele verden,” siger læreren. ”Men dem fra Tyskland taler ikke dansk”, indvender Isabella.

Det har hun ret i, medgiver Maja Tybirk Chrisander. ”Men vi kan hilse, smile og bruge kropssprog. Ingen har lyst til at tale med en, som ser sur ud”, siger hun og viser forskellen på en åben og glad krop og en lukket og sur.

Inden læreren deler karton og skabeloner til luftballoner ud, taler hun med eleverne om, hvad de kan skrive af positive ord og udsagn. Luftballonerne skal hænge på ydersiden af klassens dør, så skolens andre elever kan få ideer til, hvad de kan sige til hinanden, når de går forbi. ”Du er …”, skriver Maja Tybirk Chrisander på tavlen og føjer elevernes forslag til,

så der former sig udsagn som: Du er en god klassekammerat, du er en god ven, du er sød, og du har en pæn trøje på. ”Det behøver ikke at begynde med ’Du er’. Det kan også være noget virkelig dejligt, vi gør for hinanden”, siger læreren. ”Tro på dig selv”, foreslår Aksel, mens Katrine udvider budskabet til ”Tro på hinanden”.

Tilsyn bekræftede følelse Alle 180 elever på Øster Jølby Skole, som går fra 0. til 6. klasse, har i et år arbejdet med skolesprog, og overalt på skolen hænger der skilte, vimpler og blomster i karton med ”gode” ord.

Indsatsen blev sat i værk efter et rutinebesøg af Arbejdstilsynet. ”Konsulenterne fra Arbejdstilsynet lagde mærke til, at børnene talte hårdt til hinanden og til os, og det gjorde dem bekymrede for vores arbejdsmiljø. Vi kunne sagtens blive kaldt lede kælling og luder. Det var næsten hverdag. Det var også almindeligt, at eleverne sagde ’Hej, fede ko’ til hinanden, og de var negative om hinandens

FAKTA OM SKOLESPROG Skolesprog er et pædagogisk værktøj til at få eleverne til at tale pænt både med og om hinanden og med og om de voksne og skolen som sådan.

Målet er, at skolen skal være et rart sted at være for alle.

Metoden bygger på princippet nudging, hvor man hjælper eleverne ved at anvise, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. I skolesprog handler det om, at de får konkrete ord og udsagn, som de kan bruge i stedet for at tale negativt og nedladende.

Hvis nogle elever har oplevet noget ubehageligt, så spørger de nu til, om klassen kan lave nogle flere skilte med skolesprog, fortæller lærerne på Øster Jølby Skole.

13

udseende og tøj, og hvordan de er som mennesker”, fortæller lærernes arbejdsmiljørepræsentant, Lærke Bendsgaard.

Lærere og ledelse havde drøftet elevernes sprog på et møde inden Arbejdstilsynets besøg, men det betyder noget, at der kommer en vurdering udefra, mener hun. ”Der bliver lyttet til mig, når jeg taler om vores psykiske arbejdsmiljø, men man bliver let lullet ind i den måde, eleverne taler på. Arbejdstilsynet åbnede vores øjne for, at vi ikke skal acceptere, at de taler grimt.

Det var ikke bare noget, vi selv følte”.

Coronapandemien kan være en faktor bag forråelsen i sproget, fordi eleverne havde været adskilt et stykke tid, vurderer Lærke Bendsgaard. ”Vi begyndte at lægge mærke til deres sprogbrug, da de kom tilbage for fuld kraft efter nedlukningen.

Måden at være sammen på digitalt er andeledes end fysisk samvær. Der er et digitalt og et fysisk sprog, og vi vil skabe en professionel kultur omkring det fysiske sprog blandt eleverne, for de har også ret til et godt arbejdsmiljø”, siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Det var ikke så meget de enkelte ord, men omgangstonen, pointerer lærer Sarah Dormann. ”Vi talte om, hvordan det påvirker eleverne at være i et miljø, hvor de ikke giver plads til hinanden, fordi

Skolen holder fast i synlige resultater som vimpler, blomster og luftballoner, og elever og lærere laver løbende nye, så skolesproget bliver ved med at være en del af hverdagen.

…

14 Skolesprog

Aksel fra 2.b læser højt fra sin luftballon: ”Lige meget hvordan du er, må du være med”. Det bunder i, at han selv har fået at vide, at han ikke måtte være med til at lege. ”Det er træls, men så finder jeg nogle andre at lege med”, siger han.

…

der ikke er en følelse af fællesskab. Nu har eleverne fået et fælles udgangspunkt, fordi vi taler skolesprog, uanset hvordan de taler hjemme i familien eller på nettet”, siger hun.

Ordet skolesprog blev netop til ud fra, at der er forskellige sprog til forskellige sfærer. ”Min datter begyndte at tale grimt, da hun kom i børnehave. Jeg sagde til hende, at jeg ikke ville høre det børnehavesprog i vores hjem”, fortæller Lærke Bendsgaard.

Det blev så vendt om, så det er i skolen i Øster Jølby, der skal tales pænt.

Hvad vil du gerne høre?

På et skolemøde for lærere og ledelse blev det lagt ud til koordinatorerne for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udviklingssporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder at forme en indsats. ”Vi planlagde et forløb på 14 dage, hvor elevrådet fik til opgave at forklare til morgensang, hvad skolesprog er, hvad vi vil have fokus på, og hvordan vi sammen kan forbedre sproget. Det kan være lettere at få eleverne i tale, når det kommer fra nogle af deres egne, fordi de har en anden måde at sige tingene på end os voksne.

Elevrådet såede et frø hos alle elever”, fortæller Gitte Bisgaard, som er koordinator for udviklingssporet.

For at få børnenes stemmer ind og få et stærkere fællesskab på sigt satte alle klasser fokus på sproget hver eneste dag i to uger. De klippede blomster og vimpler og forsynede dem med positive udsagn ud fra spørgsmålet: ”Hvad vil du gerne høre fra andre?” ”De måtte mærke efter, hvordan det føles at få at vide, at man er sød. Samtidig satte vi klasserne sammen, så de store hjalp de små med vimplerne. Når eleverne hjælper hinanden, kan de stå inde for det, der står på blomster, vimpler og plakater”, siger Sarah Dormann, koordinator for indskolingen.

Arbejdsgruppen kontaktede den lokale avis for at få budskabet ud til forældrene, SSP (skole, socialforvaltning, politi) besøgte alle klasser til en snak om elevernes brug af sociale medier, og i skolens

2.b’s lærer, Maja Tybirk Chrisander, kommer med forslag til, hvad Kirstine og Katrine kan skrive af positive budskaber på deres sprogskilte.

15

6 TIP TIL AT KOMME I GANG 1. Få elevrådet med på ideen, og gør de ældre elever til rollemodeller for de yngre.

Eleverne siger ofte tingene på en måde, som er lettere for de andre børn at forstå.

2. Udarbejd en tydelig ramme og en plan for indsatsen.

3. Stå sammen som lærerkollegie – alle skal ville det, så eleverne mærker, at I konsekvent griber ind over for grimt sprog.

4. Gør projektet stort – så lever det længere.

5. Vær klar over, at indsatsen tager tid.

6. Inddrag forældrene – fortæl om skolesprog på opstartsmøderne i alle klasser i august.

Kilder: Lærke Bendsgaard, Gitte Bisgaard og Sarah Dormann, henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant og afdelingskoordinatorer.

greenscreen-værksted producerede elever små videoer, som blev vist til morgensang.

Morgensang spiller stadig en central rolle.

Med jævne mellemrum synger eleverne sange med tekster som ”Det er rart at være alene, men det er bedst at ha’ en ven” og ”Gi’ tolerancen et nyt folkeslag”. ”Vi arbejder benhårdt med at holde fast i det gode sprog, og børnene hjælper os.

Hvis en kollega kommer til at sige ’Nej, for fanden’, så spørger eleverne: ’Hørte du det?

Det er ikke skolesprog, og hun er endda voksen’. Jeg har selv oplevet det: ’Gitte, det der er ikke skolesprog’. Så svarer jeg: ’Godt, du siger det til mig’. Vi hører også børnene sige det til hinanden i frikvartererne, når noget ikke er skolesprog, så de kan klare sig uden os voksne”, siger Gitte Bisgaard.

Lærerne arbejder ikke kun med elevernes sprog. De har også talt om, at de selv let kan komme til at skabe negative narrativer om elever, som de så smitter hinanden med. ”Det har vi forsøgt at vende, så nu fortæller vi solstrålehistorier om eleverne. Det er et fast punkt på vores afdelingsmøder. Det er solstråler, som får os til at gå på arbejde, så dem skal vi huske at få frem”, siger Lærke Bendsgaard.

Sarah Dormann giver et eksempel: ”En af vores kolleger kom gående med en stak bøger, da en elev tilbød at holde døren for hende. Hun sagde: ’Tak, du kunne se, at jeg havde brug for en hånd’. Hjælpsomhed er en paraply for skolesprog, adfærd og omgangstone. Nogle vil måske kalde det for pli”.

F-ordet er bandlyst I 2.b tegner eleverne luftballoner, klipper dem ud og skriver på dem med blyant.

Bagefter gør de teksten tydeligere med tusch. Katrine kan godt lide at arbejde med skolesprog. ”Vi lærer at være søde ved hinanden.

Før havde vi tit slåskampe, men så lærte vi skolesprog, så nu kommer vi i tanke om, hvordan vi skal opføre os. Nu har vi ikke så mange slåskampe. Det er blevet bedre”.

Katrine kan ikke komme i tanke om, hvad det værste er, hun selv har sagt. ”Jeg er ikke typen, som siger grimme ting. Men i vores klasse siger vi, at vi skal

lade være med at bruge f-ordet. Jeg har aldrig sagt det. Det har jeg ikke lyst til”, fortæller hun og afviser af samme grund at løfte sløret for, hvad f-ordet står for. ”Skal jeg sige det for dig?” spørger sidekammeraten. Hun tør godt sige fuck. Når nu hun næsten bliver bedt om det.

På forreste række tænker Aksel sig godt om for at finde frem til det værste, han har sagt til nogen. Han når frem til, at det må være idiot. Men han forsikrer, at skolesprog har gjort ham bedre til at tale pænt til andre. Hans lærer lægger da også stor vægt på omgangstonen i 2.b. ”Det er vigtigt, at vi hilser på hinanden om morgenen, at eleverne spørger om lov til at låne sidemandens tusch frem for bare at tage den, og at vi siger tak for i dag. Vi spiller også brætspil, så de øver sig i at blive enige om reglerne, vente på tur og blive glade på andres vegne over en sejr. Sprog styrker fællesskabet, og når jeg siger skolesprog, ved alle, hvad det handler om. Det giver forhåbentlig eleverne en oplevelse af, at vi har plads til alle, når vi tager hensyn til hinanden og spørger hinanden på en god måde”, siger Maja Tybirk Chrisander.

Eleverne taler pænere Det er svært at måle, præcis hvad arbejdet med skolesprog har ført til af forandringer, men flere ting tyder på, at indsatsen har givet resultat. Det kan lærerne blandt andet høre, når de færdes på gangene og hører eleverne tale sammen, og når nye elever kommer til, fortæller de, at der ikke

Hvis en kollega kommer til at sige ’Nej, for fanden’, så spørger eleverne: ’Hørte du det? Det er ikke skolesprog, og hun er endda voksen’.

Gitte Bisgaard, lærer

…

16 Skolesprog

…

blev talt så pænt på deres gamle skole som på Øster Jølby Skole.

Som arbejdsmiljørepræsentant kan Lærke Bendsgaard supplere med en kontant ændring. ”Vi registrerer udbrud fra elever til lærere som psykisk vold, og vi har færre registreringer nu, end da jeg begyndte på skolen for fire år siden”, siger hun.

Frederik fra 5.a sad i elevrådet, da skolesproget blev introduceret for et år siden, mens hans navnebror fra 4.a har en plads nu. De er ikke i tvivl om, at sproget har ændret sig til det bedre. ”Der er ikke så mange diskussioner, hvor vi taler grimt. Nu er det ’Vil du være med?’

Det er megadejligt”, siger Frederik fra 4.a.

Fremgangen betyder dog ikke, at det er helt slut med grimt sprog på skolen. ”Det er tit venner, som taler grimt til hinanden. Nogle gange går jeg hen til dem og spørger, om de laver sjov”, siger Frederik fra 5.a.

Den ene ven ved godt, hvad den anden kan holde til, mener Frederik fra 4.a. ”Det kan være ’Let røven, vi skal skynde os’. Men jeg kan godt spørge, om de ikke kan rette op på det, de siger, for vi har et skolesprog. Det er ikke som derhjemme.

Der kan jeg godt sige ’Fuck dig, lillebror’, men på skolen er det ’Kom, lillebror’”.

Skolen er ikke i mål med skolesproget, så indsatsen fortsætter. Nu inddrages også forældrene. ”Skolesprog var et punkt på opstartsmøderne i alle klasser i august, hvor vi forklarede, at det er et pædagogisk værktøj.

Der vil også være forældre, som hører om det til skole-hjem-samtalerne, fordi vi har brug for hjælp til at guide deres barn i den rigtige retning. Eleverne ved godt, at vi vil have dem til at tale pænt, men for nogle kan det være svært at leve op til”, siger Lærke Bendsgaard.

Skolesprog styrker trivslen Lærerne på Øster Jølby Skole mener, at de med skolesproget har fundet et af de helt store kim til at styrke trivslen i skolen. ”Mange børn synes, det er svært at gå i skole, og dem kan vi måske hjælpe, hvis vi

SÅDAN ARBEJDER LÆRERNE Uge 1 Hver dag: Peptalk om sproget til morgensang. Slut dagen af med en snak i klasserne om elevernes positive oplevelser: Hvad er det gode, de selv har gjort for andre, eller som de har set eller hørt andre gøre.

perker, neger, du ser fed ud i dit tøj, og du er ikke en god ven. Læg igen post-it-sedler på alle borde med et positivt budskab, som hænger sammen med klassens liste over plusord.

Mandag: Hvad er skolesprog – hvordan føles det, når nogle siger noget sødt om én? Lav skilte i klasserne, og sæt dem op overalt på skolen.

Torsdag: Fokus på, at det er i orden at blive vred og ked af det, men man skal være opmærksom på ikke at komme til at sige en masse grimme ord. Så hvad kan man sige i stedet for? Og kan det være svært at bruge skolesprog i frikvartererne – hvorfor?

Tirsdag: Spørg eleverne om grimme ord, som skal skiftes ud. Det kan være ord som bøsserøv, dværg, luder og kælling. Hvad kan man sige i stedet for? Hver klasse udarbejder en liste over henholdsvis minusord og plusord. Når eleverne er gået hjem, sætter læreren post-it-sedler med positive budskaber på bordene, som eleverne ser næste dag.

Onsdag: Nogle ord skal udskiftes, andre ord og udsagn vil I ikke høre på skolen. Det kan være udtryk som

Fredag: Find sammen med en fra en anden klasse, og spørg til en ting, den anden skal i weekenden.

Den yngste elev lægger ud. Lærerne er opmærksomme på, at alle er sammen med en. Bagefter bliver eleverne, hvor de er, og synger en sang sammen. Samarbejdet skaber fællesskabsfølelse på tværs af klasserne.

Uge 2 Ugen bruges til at genopfriske handlingerne i den første uge, og SSP (skole, socialforvaltning og politi) besøger samtlige klasser for at tale med eleverne om deres brug af sociale medier.

Spørgsmål til eleverne før og efter:

Efter 14 dage får alle en badge med hjem med teksten ”Mester i skolesprog”. Det skal minde eleverne om at bruge de positive udtryk og vendinger, de har udviklet og lært i forløbet.

Har du sagt noget dårligt om skolen, børn og voksne på skolen i dag?

Har du sagt noget godt eller pænt om skolen, børn og voksne på skolen i dag?

Har du hørt andre sige noget godt eller pænt om skolen, børn og voksne på skolen i dag?

Har du hørt andre sige noget dårligt om skolen, børn og voksne på skolen i dag?

17

Frederik fra 5.a har en badge med titlen ”Skolesprogambassadør”, andre badges lyder ”Mester i skolesprog”. Og som han siger om de mange små nudges fra skolesproget: ”Hvis man har en dårlig dag, kan man gå hen og læse noget godt”.

taler pænt med hinanden, så det ikke bliver tryk mod tryk, men et sted, hvor man løfter hinanden. Vi læser i medierne, hvordan der bliver talt grimt rundtom på skoler, og vi tror, at de kan ændre det med vores model”, siger Lærke Bendsgaard.

Spørgsmålet er, hvad det er for et fællesskab, man vil have, tilføjer Gitte Bisgaard: ”Vi vil have et trygt rum, hvor eleverne kan stå ved, hvem de er, så de mærker, at de har ret til at være her og har en stemme ind i fællesskabet. Men indsatsen skal tilrettelægges, og vi skal være vedholdende”.

Lærerne har et stærkt sammenhold, betoner Lærke Bendsgaard. ”Vi er enige om at påtale det over for eleverne, hvis de taler grimt. Rengøringspersonalet og pedellerne ved det også. Vi minder os selv om det ved at tage skolesproget op på vores skolemøder og på møder i vores afdelinger og team”, siger arbejdsmiljørepræsentanten.

I 2.b forklarer Maja Tybirk Chrisander eleverne, at de skal lægge skabelonen ud i siden af arket, så der bliver plads til at klippe flere luftballoner af det samme stykke karton. Det er en måde at udnytte resurserne på, og det lægger op til et nyt perspektiv på arbejdet med skolesprog. ”Vi vil brede indsatsen ud til også at handle om skoleadfærd. At vi skal passe på både hinanden og vores ting. Jeg bliver glad af at gå på arbejde, når vi taler pænt til hinanden, og når der ser godt ud på skolen, fordi der er ryddet op, og eleverne har sat stolene op efter sig. Det tror jeg også, eleverne gør”, siger Lærke Bendsgaard. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

18

Anbefalinger

Religion Janne Skovbjerg er lærer på Brårup Skole i Skive og Folkeskolens religionsrådgiver.

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Skal man hjælpe sine fjender?

Film

Bibelpodcast til læreren Lyd

Den danske film ”Når befrielsen kommer” fra 2023 er oplagt at bruge i såvel historie- som religionsundervisningen.

Den handler om håndteringen af den kvarte million civile tyske flygtninge, der kom til Danmark i slutningen af Besættelsen.

”Bibelen Leth fortalt” er en podcastserie fra DR Lyd. Her dykker forfatter Kristian Leth og journalist Lauge Hendriksen ned i fortællinger og personer fra Bibelen og diskuterer dem i forhold til den skrevne tid, gennem historien og op til samtiden.

Det er de helt store dilemmaer, der er på spil. Skal man hjælpe nogen, man er fjender med? Skal man hjælpe, hvis prisen for én selv er høj? Hvem er min næste? Samtidig behandler filmen temaerne hævn, tilgivelse, had og medlidenhed.

Præmissen for programmet er, at Kristian Leth mener, at Bibelen er verdens vigtigste bog, og Lauge Hendriksen læser den for første gang. Målet for samtalerne i programmerne er, om vi overhovedet kan forstå os selv eller vores samfund uden at forstå Bibelen.

Filmen vil forhåbentlig være at finde på programmet for næste års Med skolen i biografen, Det Danske Filminstituts landsdækkende skolebiografordning.

Læs eventuelt romanen ”Med ilden i ryggen” af Martin Petersen efter biografturen, så kan dansk også inddrages i et tværfagligt forløb om emnet.

Udsendelserne er til dig, der gerne vil have mere viden og andre vinkler på de fortællinger, man allerede kender.

Podcasten er mest til læreren og knap så anvendelig til elevbrug.

Filmen er tilgængelig på filmcentralen.dk/msib

Podcasten kan søges frem på dr.dk/lyd

Viden om unge vidner www

På Jehovas Vidners hjemmeside kan man finde mange vigtige informationer om vidnerne i Danmark. Mine elever finder ofte svar på spørgsmål til emnet ung og religion på fanen ”Teenagere og unge”, når de laver projekter eller eksamensopgaver. Eksempelvis er linket ”Har Jehovas Vidner regler om det at komme sammen med en?” godt til at forstå de regler, der er for unge vidner.

Hjemmesiden indeholder flere animerede film til børn under overskriften ”Bliv Jehovas ven”. Disse kan anvendes som kilder i undervisningen, når man vil vise, hvordan troen ser ud indefra. Eksempelvis kan filmen ”Adlyd Jehova” bruges, hvis man vil anskueliggøre, hvilke udfordringer et barn kan have i forhold til klassekammeraterne, når dets tro har regler, de andre elever ikke har.

Læs mere på jw.org

19

20

Guide

ChatGPT kan blive din personlige assistent

21

Mens mange er bekymrede over elevers brug af ChatGPT i opgaveløsningen, er flere lærere begyndt at bruge kunstig intelligens (AI) i arbejdet. På Ordrup Skole har to lærere allerede opdaget fordele og problemer ved at inddrage AI-værktøjet i deres opgaver.

Ord: Maja Plesner Illustration: Damien Vreznik

→

”Skriv en kort krimi til elever i 7. klasse”, skrev Anders Skanderup for nylig i tekstfeltet på ChatGPT. Mindre end et minut senere sad han og læste en krimi, som var lige i øjet. ”Den var skarp i første forsøg, fordi den var kort, præcis og havde en fin fortælling om et mord, hvor man ikke kunne finde nogen spor, men så var der en hemmelig dør i biblioteket. Sådan nogle ting, jeg aldrig selv havde kunnet finde på. Og den havde alle de genretræk, som en krimi skal have”, siger Anders Skanderup.

Dansklæreren, der også underviser i idræt på Ordrup Skole i Gentofte Kommune, er en af de lærere, der så småt er begyndt at anvende AI-værktøjet ChatGPT. Før han promptede den til at skrive krimien, havde han uden held forsøgt at finde en egnet tekst på flere undervisningsportaler. ”Det var enten for langt eller for upræcist. Jeg skulle bare bruge en historie, som eleverne kunne læse på ti minutter, og så kunne vi gå i gang”.

Med godt et år på bagen er det ikke småting, ChatGPT er blevet udråbt til: fra en verdensforandrende opfindelse på linje med trykpressen og internettet til begyndelsen på enden for menneskeheden.

Hidtil har debatten om ChatGPT i skolen været domineret af bekymringer om elevers brug – eller misbrug – af teknologien. Men efterhånden som flere og flere får øjnene op for dens anvendelsesmuligheder, sniger den kunstige intelligens sig nu også ind i

klasseværelserne via lærernes computere.

Som en assistent, der kan hjælpe med alt fra at komme med ideer til undervisningen til udarbejdelse af nyhedsbreve og dagsordener til forældremøder.

Den menneskelige faktor Cecilie Walberg Andersen, der underviser i håndværk og design på Ordrup Skole, har også prøvet ChatGPT. Hun er imponeret over, hvad værktøjet kan, men også skeptisk, når det gælder om at bruge det som arbejdsredskab. For nylig bad hun sprogmodellen skrive et brev til forældrene om en tur til Designmuseet – i en ”humoristisk tone”. ”Og der tænkte jeg: Okay, det var lige humoristisk nok eller bare dårlig humor.

Så man skal i hvert fald læse det igennem og sørge for, at det faktisk også afspejler afsenderen, og så er det nok nemmere selv at skrive det”.

Hun har også forsøgt sig med at få hjælp til et undervisningsforløb, men det var heller ikke uden knaster: ”Jeg var nødt til at regulere den hele tiden, så det blev tilpasset mine elever. Det er jo heller ikke bare en leg. Det er mit ansvar, at eleverne også lærer noget. Jeg skal tænke det

Det kunne være interessant at høre, hvad ledelsen ville sige til det, hvis vi brugte ChatGPT til at skrive forældrebreve eller rette opgaver.

Anders Skanderup, dansk- og idrætslærer

hele igennem, så lige præcis der synes jeg faktisk, at det var tidsspilde”, fortæller Cecilie Walberg Andersen.

Problemet med den manglende fornemmelse for virkeligheden kan Anders Skanderup godt genkende. ”Man bliver nødt til at tænke sin egen klasse ind, og hvilke elever man har med at gøre. Så jeg synes, der mangler stilladsering, didaktik og noget … menneskeligt.

Og noget med klasserumsledelse. Det at forstå, at de her 20-25 individer i klassen har forskellige behov”.

Cecilie Walberg Andersen er enig: ”Der er måske tre elever med ADHD og to, der har dysleksi. Alle de her forskellige udfordringer, der kan være i en klasse.

ChatGPT forstår heller ikke, at jeg skal bruge 15 minutter på at rydde op, og den ved ikke, hvad der er muligt i de faciliteter, man har.

Der er så mange ting i en hverdag, som den af

EKSPERTGRUPPE SER PÅ ELEVERS BRUG Børne- og undervisningsministeren har nedsat en ekspertgruppe, der undersøger, hvordan digitale hjælpemidler – herunder ChatGPT – påvirker muligheden for snyd ved prøverne på landets skoler og institutioner. Undersøgelsen ventes afsluttet til marts.

Ekspertgruppen har ikke fået til opgave at undersøge underviseres brug af kunstig Intelligens – herunder at udforme retningslinjer for samme.

Kilde: uvm.dk

…

22 Guide

…

naturlige årsager ikke kan tage højde for, og det kan jo nærmest ikke lade sig gøre at fylde så mange informationer ind”, siger hun.

Trods begrænsningerne kan hun sagtens forestille sig, at ChatGPT kan hjælpe hende i det daglige med for eksempel korrekturlæsning, oversættelser og undervisningsdifferentiering.

Mange etiske overvejelser Cecilie Walberg Andersen vil gerne vide, om Anders Skanderup fortalte sine elever i 7. klasse, at den krimi, de læste, var skrevet af ChatGPT. ”Nej, det har jeg ikke gjort – endnu i hvert fald”, siger han og smiler lidt brødebetynget – så fortsætter han: ”Nu drejede det her sig om krimien som genre, og hvis jeg sagde, at det var ChatGPT, der havde skrevet det, så ville det hele handle om det”.

Men hans kollega mener alligevel, det er vigtigt at være ærlig om, at man bruger værktøjet til arbejdsbrug. Begge lærere er optagede af etikken og faldgruberne ved kunstig intelligens, og de er enige om, at kildekritik måske er blevet endnu vigtigere nu på grund af desinformation, fake news og billedmanipulation. Og så er der bekymringen for de oplysninger, man sender ud i cyberspace og ikke ved, hvor ender. ”Man fodrer jo ChatGPT med en masse oplysninger, og man skal tænke over, at

ChatGPT forstår ikke, at jeg skal bruge 15 minutter på at rydde op, og den ved ikke, hvad der er muligt i de faciliteter, man har.

Cecilie Walberg Andersen, håndværk og design-lærer

den får adgang til det hele. Det synes jeg er ret skræmmende”, siger Cecilie Walberg Andersen.

ChatGPT kan også bruges til at give feedback på skriftlige opgaver – og kvaliteten er faktisk ret god, mener Anders Skanderup, der har afprøvet det. Som lærer er der dog mange etiske overvejelser, og som minimum bør man oplyse både elever og forældre om det. Men spørgsmålet er, om det i det hele taget er i orden, reflekterer Anders Skanderup: ”Man beder eleverne om at gøre sig umage med at skrive en tekst, og hvis man får ChatGPT til at rette den, så tvivler jeg på, at man selv tager sig ordentlig tid til at læse den og sætte sig ind i den, og det synes jeg, man skylder eleverne”.

Begge lærere er enige om, at der mangler regler og retningslinjer, som lærerne kan læne sig op ad.

”Der kunne godt være mere fokus på det.

Hvad ønsker ledelsen, at det skal bruges til? Og hvordan kan vi bruge det? Det kunne da være interessant at høre, for eksempel hvad ledelsen ville sige til det, hvis vi brugte ChatGPT til at skrive forældrebreve eller rette opgaver”, siger Anders Skanderup.

Både han og Cecilie Walberg Andersen har tænkt sig at blive ved med at undersøge mulighederne i ChatGPT. Som Anders Skanderup siger: ”Jeg tror stadig, der bliver brug for et menneske, en lærer, til at facilitere undervisningen. Men jeg tror, ChatGPT kan blive en hjælpende hånd, og jo bedre den bliver, og jo dygtigere man bliver til at bruge den, des mere tid kan man nok spare”. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Skolerejser 2024 Trygt og nemt Din faste rejserådgiver er genvejen til en nem og tryg planlægning - og store rejseoplevelser.

Ring 70 22 88 70 Se alle rejser på www.alfatravel.dk - mere end 42.000 gæster hvert år.

23

Sådan kommer du i gang med ChatGPT Guide til, hvordan du som lærer kan bruge sprogmodeller som ChatGPT, Googles Bard og Microsofts Copilot.

Opret profil

Temperatur

For at komme i gang med at bruge værktøjet skal du først oprette en profil på openai.com. Der er både en gratis version (GPT-3.5) og en betalingsversion (GPT-4). Du kan komme langt med gratisversionen, men vær opmærksom på, at den kun trækker på data fra før januar 2022 og ikke henter svar fra internettet i modsætning til betalingsversionen. Dens svar er derfor behæftet med flere faktuelle fejl og er ikke aktuelle.

Det er en fordel at bede om uddybende svar og spørge flere gange på forskellige måder. Du kan også bede ChatGPT om at skrive mere eller mindre kreativt. Det gør du ved at bede den svare med en temperatur fra 0.1 til 1, hvor 1 er meget kreativt og måske knap så faktabaseret.

Prompts

Billeder

Når du skal have ChatGPT til at svare på noget, skriver du dit spørgsmål eller formulerer en opgave i søgefeltet. Det kaldes at skrive et prompt eller at prompte. Jo mere præcis du beskriver opgaven, angiver tonen, målgruppen med mere, jo bedre svarer modellen. Kun fantasien sætter grænser, når det gælder prompts, du kan for eksempel bede den:

Vil du lave billeder og illustrationer, kan du bruge DALL-E, som er en del af ChatGPT og tilgås med samme profil. Du kan også bede om billedet direkte i ChatGPT, så genererer den det via DALL-E og henter det ind i chatten.

· skrive et forældrebrev om en udflugt, klassen skal på · oversætte brevet til ukrainsk · finde på en quiz til 5. klasse i et fag eller om et emne · skrive en dagsorden til et forældremøde · og så den sjove: Bed ChatGPT selv foreslå, hvad du som lærer kan bruge den til i dit arbejde.

Datakontrol De data, du indtaster, kan ifølge Open AI blive en del af sprogmodellen og bruges til at træne systemet bedre. Indtastede informationer kan ikke fjernes igen, og der er ingen garanti for, at de ikke bliver eksponeret over for andre.

Vil du undgå, at det sker, kan du i ChatGPT’s indstillinger/Data Controls slå "Chat history & training" fra. Det vil fjerne ens egen historik, men risikerer også at gøre svarene dårligere.

Hallucinationer Hvis ChatGPT ikke kender svaret på dit prompt, risikerer du, at den bare finder på noget. Den hallucinerer, kalder man det. Derfor er det vigtigt at være ekstra kildekritisk over for sprogmodellens output og sikre sig, at den rent faktisk svarer korrekt.

Personhenførbare data GDPR-reglerne gælder også for ChatGPT. Derfor er det vigtigt, at du aldrig indtaster eller oploader personhenførbare data i systemet.

KLIP UD OG GEM

Pas på!

24

RAM BÅDE DE AKTIVE OG PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk og Fagbladet Folkeskolen Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

25

Fra fagene Redigeret af Mette Schmidt

Sproglærere løfter hinanden fagligt ENGELSK/TYSK/FRANSK

På Skovlunde Skole har lærerne fundet sammen i et tværfagligt samarbejde takket være et treårigt pilotprojekt.

"Vi er blevet bedre til at tale med hinanden om, hvordan vi underviser i sprog, og ikke mindst hvordan vi gerne vil undervise i sprog", fortæller skolens nyuddannede sprogfagsvejleder Line Møller.

Skolen i Ballerup er en af 24 skoler, der har deltaget i pilotprojektet Fremmedsprog, forandring og forankring, som er gennemført af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Hver skole har fået uddannet en sprogfagsvejleder, og sproglærerne har fået et kompetenceløft. Og så har der været sat tid og resurser af til at oprette læringsfællesskaber, hvor alle sproglærerne på tværs af fag og klassetrin kan mødes og sparre.

Særligt det sidste har engelsklærer Dahlia Trebbien oplevet som en stor gevinst: ”Det giver anledning til nogle virkelig gode fagfaglige snakke og diskussioner. Både engelsklærerne imellem og på tværs af tysk og engelsk. I virkeligheden gør man mange af de samme ting i de forskellige sprogfag, for sprogtilegnelsen ser jo ens ud, uanset hvilket sprog man underviser i".

Næste fælles fokus for lærerne bliver progressionen i sprogfagene fra den første begynderundervisning, til eleverne går ud af 9. klasse.

folkeskolen.dk/ engelsk folkeskolen.dk/ tyskfransk

Forskere spørger lærerne, om afgangsprøverne gør godt eller skidt KULTURFAG

Tre forskere har sat sig for at undersøge, hvad folkeskolens afgangsprøver betyder for undervisningen og eleverne.

"Vi har en formodning om, at prøverne i nogle fag afføder 'teaching to the test', og at mængden af prøver, i kombinationen med hvor meget der er på spil for eleverne, skaber et stort pres for både elever og lærere. Men om det er rigtigt, og hvordan det foregår, det ved vi meget lidt om", siger lektor og ph.d. Karna Kjeldsen fra lærerudannelsen på Absalon. Hun er en af de tre forskere.

I fagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab vil forskerne opbygge en afgangsprøvedatasamling, som kan bruges til forskning fremadrettet og samtidig give svar på en række ubesvarede spørgsmål, forklarer Karna Kjeldsen – og dertil har de brug for lærernes hjælp.

Forskerholdet vil indsamle prøvemateriale fra lærerne og analysere, hvilke emner, temaer

og taksonomiske niveauer der er hyppige i de forskellige fag.

I dag er der nemlig ikke noget sted, prøvematerialerne bliver lagt ind, og der er derfor ikke styr på, hvad eleverne egentlig prøves i. Derfor bliver forskerne i høj grad afhængige af, at lærere og censorer vil dele deres prøvematerialer, men også noter på, hvordan eleverne reagerer og svarer på spørgsmålene.

Har du lyst til at medvirke i forskningsprojektet om afgangsprøver i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, kan du sende en e-mail til kakj@pha.dk.

folkeskolen.dk/ kulturfag

Elevrådet, alle vil vælges til KULTURFAG

Skoleleder Pia Engel Pedersen er begejstret. Igen i år var elevrådsvalget på Store Merløse Skole i Holbæk Kommune en demokratisk succes. I lighed med sidste år stillede mere end 60 procent af skolens elever nemlig op til valget. ”Man skal brænde for det. Og man skal tro på, at det giver værdi både ind i undervisningen og i skolens dannelsesopgave.

Jeg vil vove at påstå, at der ikke er så mange, der har erfaring med, hvor stor værdi det faktisk kan give”, siger hun.

For at holde de mange elever, der ikke opnår valg til elevrådet, engagerede, har skolen oprettet en række udvalg. Elevrådet har blandt andet været med til at beslutte, at der til en fastelavnsfest ikke skulle slås katten af tønden af hensyn til lydsensitive elever, og da der senest

var penge at bruge på legetøj til skolegården, besluttede elevrådet, at behovet var størst for flere mooncars. Elevrådet har også indflydelse på skolens valgfag.

folkeskolen.dk/ kulturfag

26

Kontroversielle emner Tema

27

Den fri undervisningskultur er truet Bliver folkeskolen kampplads for de voksnes politiske ideologier, vil det ødelægge den demokratiske dannelse, advarer skoleledere og lærere. Nu vil politikerne undersøge, om nogle emner er så kontroversielle, at danske lærere censurerer sig selv.

Ord: Stine Grynberg

Illustration: Johan Nord

28 Kontroversielle emner

→

Hvem bestemmer, hvad der skal undervises i? Det er det helt store spørgsmål bag den undersøgelse af folkeskolelæreres eventuelle selvcensur, som Børne- og Undervisningsministeriet sætter i gang dette forår.

Siden Jyllands-Postens Muhammed-tegninger for 17 år siden udløste den største udenrigspolitiske krise i nyere tid, har Folketinget flere gange debatteret, om lærerne skal pålægges at undervise i Muhammed-krisen, og om det også skal være obligatorisk at vise eleverne tegningerne.

Det politiske kompromis er blevet en undersøgelse, der skal kortlægge læreres muligheder og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, og om lærere afstår fra at bruge disse emner i undervisningen.

Politikeren Frederik Vad (Socialdemokratiet) har som næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg været med til at beslutte at sætte undersøgelsen i gang og brede den ud til at omfatte mere end kun Muhammed-tegningerne. ”Der er eksempler på kontroverser omkring alt muligt andet, for eksempel skønlitteratur med seksuelt indhold. Jeg ved, at flere af mine folkevalgte kollegaer har fået lignende henvendelser, og det går igen, at lærerne fortæller, at de ikke er gået til deres leder af den ene eller anden grund. Nu er opgaven at finde ud af, om der er tale om en egentlig tendens”, siger Frederik Vad. Både herhjemme og især i udlandet er der i disse år en tendens til, at værdipolitiske

diskussioner trækkes ind i skolen. Stadig flere emner betragtes af nogle grupper i samfundet som for kontroversielle til børn og unge. Det er emner som for eksempel homoseksualitet, ligestilling, kønsidentitet, indvandring, kolonihistorie, vaccinepligt og klimaforandring.

Polariseringen efterlader lærerne sårbare. I Frankrig er to lærere blevet myrdet.

Protestanter har sat ild til skoler i Belgien.

En britisk lærer måtte gå under jorden efter trusler på sit liv, og i både USA og England bliver bøger i tusindvis bandlyst fra skolebiblioteker på grund af deres indhold. Se artiklen side 30.

Danmarks Lærerforening mener, at der er ved at ske et skred i en problematisk retning. ”De voksnes politiske kampe skal ikke flyttes ind i klasseværelset. Valget af mål og formål i skolen er selvfølgelig politisk, men indholdet i undervisningen skal bestemmes af læreren inden for de rammer. Det skal ikke kapres af hverken forældre, politiske organisationer eller andre”, siger Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Frygtens kultur?

I undersøgelsen har Muhammed-tegningerne stadig en særlig status, fortæller Frederik Vad. ”Min og Socialdemokratiets påstand er, at Muhammed-tegningerne er det, som lærere oplever som mest kontroversielt. Og det er nok også det eneste emne, som giver anledning til, at de kan frygte for deres sikkerhed”, siger han og peger på en tavshedskultur omkring Muhammed-tegningerne. ”Vi ved meget lidt om den kultur, der hersker på lærerværelserne, i forhold til om man direkte eller indirekte censurerer sig selv af frygt, fordi man er bange for at tabe ansigt eller er bekymret for forældres reaktioner.

Derfor skal vi have denne undersøgelse”.

Hvis der er emner, man som lærer undlader at undervise i af frygt, så bør man

gå til fagforeningen med den bekymring, understreger Lærerforeningen. ”Det er kommunernes ansvar at skabe sikkerhed på en skole, så læreren kan undervise uden frygt. Kan man ikke det, må man tage en drøftelse med skolens ledelse, og det kan den lokale kreds hjælpe med.

Det vigtigste er, at man kan tilrettelægge sin undervisning, som man mener den bliver bedst, og gennemføre den uden at føle, at man skal udøve selvcensur af hensyn til sin sikkerhed”, siger Niels Jørgen Jensen.

En 14 personer stor referencegruppe skal rådgive omkring undersøgelsen, og her sidder Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København. Han fortæller, at han aldrig ville beordre sine lærere til at undervise i for eksempel Muhammedtegningerne på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt fag. ”Jeg har sagt helt eksplicit til skolebestyrelsen, til forældrene, eleverne og lærerne, at alle skal kunne undervise i Muhammed-krisen, hvis de mener, det er fagligt relevant. Det princip vil jeg tage med ind i arbejdsgruppen, og så skal vi slå ring om lærerne”, siger Marco Damgaard – og det er blandt andet skoleledernes og politikernes ansvar, mener han: ”Hvis lærere får følelsen af at blive truet og mister lysten til at tage de her ting op, skal ledelsen jo være den første, som står op for lærerne og fagligheden og demokratiet og siger: ’Stop så! Vi skal kunne tale om det og det’. Og det skal politikerne også gøre”.

Misforstået hensyn Marco Damgaard er en kendt figur i den offentlige debat om skolens ansvar og opgave. ”Jeg har gennem de sidste ti år deltaget i debatten om, hvordan vi holder fast i den demokratiske dannelse, ytringsfrihed og en fri undervisningskultur i folkeskolen, samtidig med at vi ikke får berøringsangst og ikke tør tage emner op i et misforstået hensyn til bestemte befolkningsgrupper”,

29

fortæller Marco Damgaard om sin baggrund for at sidde i referencegruppen. ”Som skoleleder på en skole med 80 procent tosprogede elever har jeg haft problemstillingen helt inde på livet, og vi er lykkedes med at få en fuldstændig åben, demokratisk samtale med børn og forældre, uden at der har været et diktat om, hvad man skal undervise eller ikke undervise i”.

Den tilgang er Danmarks Lærerforening enig i. For det er læreren, der kender sine elever, som ved, hvad der optager dem, og hvordan man bedst kan tage snakken med dem, forklarer Niels Jørgen Jensen og understreger, at det netop er læreren, som i skolen kan skabe et trygt rum til at tage diskussionen med eleverne. ”Hvis vi skal have skoler uden selvcensur, hvor lærere kan og tør og vil undervise frit, så skal vi også have dygtige skoleledelser, som stiller sig forrest og siger: ’Her kan vi undervise i Muhammed-krise/homoseksualitet/holocaust/alt muligt”, siger Niels Jørgen Jensen og understreger, at den demokratiske dannelse kommer først: ”Religion kan aldrig nogensinde komme før demokratisk dannelse – og det er hele pakken, ikke kun den del af demokrati, som er rar for dig. Der er ytringsfrihed og religionsfrihed og frihed til at vælge, hvem du vil elske. Det er hele pakken. Folkeskolen skal ikke være en kampplads for de voksnes ideologier, som det er sket i USA”. ˟

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING? VISO tilbyder gratis rådgivningsforløb inden for specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde Sammen med nogle af landets dygtigste specialister rådgiver vi fagfolk i kommuner og sociale tilbud samt borgere inden for specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde.

Rådgivningen omhandler komplekse problemstillinger i forhold til f.eks. børn og unge, der har et handicap eller er socialt udsatte.

VISO tilbyder blandt andet rådgivningsforløb: • i enkeltsager • vedrørende flere børn og unge Inden for disse områder tilbyder vi både mini-forløb og længere forløb.

Herudover yder vi telefonisk rådgivning med en VISO-specialist til fagfolk – uden at der igangsættes et egentligt rådgivningsforløb – og korterevarende rådgivning til borgere med komplekse problemstillinger.

Læs mere og kontakt os på www.sbst.dk/VISO

sga@folkeskolen.dk

30

31 Kontroversielle emner

Er nøgenhed for farlig til skolen?

Fyret eller truet på livet. Overalt i den vestlige verden løber lærere en risiko, hvis de viser kunstværker af nøgne mennesker, tegninger af profeten Muhammed eller inddrager homo- og transseksualitet i undervisningen.

Ord: Stine Grynberg Illustration: Johan Nord

→

På Tallahassee Classical School er det procedure, at man informerer forældrene til sine elever, to uger inden der bliver undervist i et ”potentielt kontroversielt” emne. Det gjorde Hope Carrasquilla, som var lærer og skoleleder på skolen, ikke, inden hun viste sine elever et billede af Michelangelos statue ”David”, der som bekendt viser bibelfiguren, i sekunderne før han sender sin dræbende sten af sted mod Goliat, kun iført sine uhørt anatomisk korrekte muskler og sin tro på Gud. Statuens manglende påklædning faldt nogle forældre for brystet, og de anså det ikke for en formildende omstændighed, at skulpturen regnes for et hovedværk i vestlig kunsthistorie. Så de klagede til skolebestyrelsen, og Hope Carrasquilla fik kort tid

efter valget mellem at blive fyret eller selv sige op. Hun valgte det sidste.

Faktisk var det kun tre forældre, som klagede, men skolens bestyrelsesformand, Barney Bishop, har den holdning, at intet står over forældrenes ret til at bestemme, hvad deres børn skal undervises i. Og i den sammenhæng betyder det ikke så meget, hvor mange forældre der er utilfredse, har han udtalt til avisen Tallahassee Democrat.

Bøger fjernes fra skolebiblioteker Tallahassee Classical School ligger i Florida, USA. Og netop staten Florida er frontløber eller skræmmeeksempel, alt efter øjnene der ser, når det kommer til at lovgive om at begrænse lærernes emne- og metodefrihed.

I sommeren 2021 foretog delstatens lovgivere en revision af bekendtgørelsen for lærere, hvor det fremgik, at studerende ikke må udsættes for emner eller litteratur, som kan få dem til føle ”skyld, vrede eller

ubehag” som følge af deres kultur, arv eller deres race. Det førte sidste år til konkrete begrænsninger af, hvad der må siges og bruges i undervisningen i Floridas klasseværelser, når det gælder sorte amerikaneres historie.

Dertil kommer en regel, som forbyder, at elever udsættes for undervisning, som ikke er passende for deres alder. Reglen kaldes populært ”Don’t say gay”-act, fordi den blandt andet betyder, at der ikke må undervises i kønsidentitet eller seksuel orientering. I praksis fortolkes den dog langt bredere.

De to regler har tilsammen betydet, at hundredvis af bogtitler er blevet fjernet fra både pensum og skolebiblioteker, blandt andet ”Anne Franks dagbog”, ”Tjenerindens fortælling”, fagbøger om menneskelig forplantning og i nogle tilfælde ordbøger og leksika. De kan jo indeholde opslag om emner, som ikke er passende i forhold til elevernes alder. ”Det er to år siden, de indførte ’Don’t say gay’-loven i Florida. Oprindeligt gjaldt den for elever op til tiårsalderen, men siden er den blevet udvidet til at omfatte alle klassetrin til og med high school, og der er planer om at udvide den igen, så den også gælder offentlige universiteter i staten”, fortæller Scott Galvin.

Han er direktør i organisationen Safe Schools South Florida, som arbejder for at gøre skoler til trygge steder for LGBTQ-elever, for eksempel ved at uddanne personalet og oprette mødesteder for eleverne. Det er ikke nogen let opgave i disse år. ”Skoler, hvor vi før var velkomne, er nu steder, hvor vi ikke kan sætte vores fødder”, fortæller han. Organisationen ar-

Det er to år siden, de indførte ’Don’t say gay’loven i Florida.

Scott Galvin, direktør, Safe Schools South Florida

…

32 Kontroversielle emner

…

bejder i stedet i kirker og medborgerhuse, som vil lægge lokaler til, og har flyttet sit oplysningsarbejde over på sociale medier.

Tendensen til at forbyde bøger på skolebiblioteker og i undervisningen breder sig. Ved udgangen af sidste skoleår var i alt 3.362 individuelle bogtitler forbudt i 33 stater, viser rapporten ”Banned in the USA: State Laws Supercharge Book Suppression in Schools” fra Pen America. Det er en stigning på 33 procent på et år, oplyser organisationen, der kæmper for ytringsfrihed.

Strid om køn og seksualundervisning I Danmark har vi ikke lovgivning som i Florida, men både herhjemme og i andre europæiske lande bliver undervisningsemner i skolen i stigende grad genstand for værdipolitiske kampe. I Københavns Kommune stillede Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i 2022 et forslag om at stoppe samarbejdet med den kønspolitiske forening Normstormerne på skoleområdet. Begrundelsen for forslaget var blandt andet, at ”Normstormerne … er med til at skabe en forvirring om køn og kønsidentitet”, og en frygt for, at ”Normstormerne er med til at skabe usikkerhed, kønsforvirring og polarisering hos elever, der først selv er ved at finde ud af deres egen identitet og seksualitet”. Forslaget blev ikke vedtaget, men kommunen har siden undladt at forny sit økonomiske tilskud til foreningen.

Debatten om Normstormerne er dog vand i forhold til, hvad den belgiske region Vallonen oplevede i starten af dette skoleår.

Seksualundervisning, som har været obligatorisk i belgiske skoler siden 2012, blev ændret, så undervisningen også skulle søge at ”dekonstruere sexistiske og homofobiske stereotyper”. Den ændring blev genstand for en misinformationskampagne om, at skolen ville hyperseksualisere børn.

Konspirationsteoretiske grupperinger arrangerede i samarbejde med katolske

Som det er nu, er det ikke bare uklart, hvad der må undervises i, det er uklart, om homoseksuelle lærere må omtale deres partnere over for deres elever.

Scott Galvin, direktør, Safe Schools South Florida

og muslimske organisationer protester, som tiltrak flere tusinde mennesker, og i otte tilfælde udviklede protesterne sig til vandalisme eller ildspåsættelse af skoler. Ændringen blev dog ikke rullet tilbage.

I Belgiens naboland Frankrig blev en fransklærer i byen Issou i december sidste år genstand for klager og trusler fra forældre i et sådant omfang, at hun ikke turde komme i skole, og hendes kolleger valgte at strejke for at forsvare hendes undervisningsvalg. Hendes forsyndelse: at vise et berømt renæssancemaleri med nøgne nymfer for sine 6.-klasseelever.

Forældre tager definitionsretten Muhammed-tegningerne, som er ældre end de elever, der går i skole i dag, er stadig aktuelle i skolesammenhæng. I Frankrig blev de to undervisere Samuel Paty og Dominique Bernard stukket ihjel i 2020 og 2023, fordi de viste deres elever Muhammed-tegninger fra den franske satiriske avis Charlie Hebdo. I England lever en mellemskolelærer fra byen Batley fortsat under jorden efter dødstrusler mod ham og hans familie. Hans forsyndelse: at have vist de franske Muhammed-tegninger til sine elever.

Også herhjemme har en underviser på en videregående uddannelse modtaget dødstrusler, efter at hun på sociale medier fortalte, at hun ville vise sine studerende de

danske tegninger. Siden har det flere gange været et emne på folketingsniveau, om danske lærere skal pålægges at undervise i Muhammed-krisen eller ej.

Det handler nemlig ikke kun om, hvordan man skal undervise i kontroversielle emner.

Det handler lige så meget om, hvem der har ret til at definere, hvad der er kontroversielt. I Florida ligger den i sidste ende hos domstolene, men der har endnu ikke været rejst nogen sager, der kan danne præcedens. Så i praksis bestemmer skolebestyrelser og forældre organiseret i interessegrupper, hvilke emner og bøger der er for ”farlige” til undervisning, fortæller Scott Galvin fra Safe Schools South Florida. ”Loven er så vagt formuleret, at det ikke er til at vide, hvad man som lærer må og ikke må – og det er et bevidst valg fra lovgivernes side, er jeg overbevist om. Som det er nu, er det ikke bare uklart, hvad der må undervises i, det er uklart, om homoseksuelle lærere må omtale deres partnere over for deres elever – og hvordan skal de tale med de elever, der har forældre af samme køn? Det kan føre til en fyring og vel at mærke en fyring, hvor grunden er, at man ’har forsøgt at influere mindreårige’. Prøv lige at få et lærerjob et andet sted med det i bagagen”, siger Scott Galvin.

Han har ingen illusioner om, at udviklingen i Florida vender lige foreløbig. Han håber bare, at Floridas lovgivning ikke spreder sig til andre amerikanske stater.

Hope Carrasquilla har fået et nyt job på et universitet i Florida efter at have været uden fast arbejde en periode. Der kom dog det gode ude af hendes tvungne stop på Tallahassee Classical School, at hun blev inviteret til Firenze af byens borgmester.

Her kunne hun se den oprindelige David-statue, som står på museet Galleria dell’Accademia i den italienske by. ”Alle, som underviser i kunst, fortjener respekt”, skrev borgmesteren i invitationen til Hope Carrasquilla. ˟

sga@folkeskolen.dk

33

Lærer insisterer på at tage den svære snak Det nytter ikke at lade være med at tale om krigen i Gaza med eleverne, hvis de leger ’’israelere mod palæstinensere’’ i frikvartererne, siger lærer Israa Ibrahim.

Ord: Stine Grynberg

Foto: Jacob Nielsen

→

”Jeg har ikke udskolingselever i øjeblikket, men hvis jeg havde, ville jeg ikke tøve med at lave et forløb med dem om krigen i Gaza. Og det forløb skulle ikke mindst handle om kildekritik”, siger Israa Ibrahim.

Hun er lærer, underviser i matematik, historie, kristendom og engelsk i 2. klasse på en skole i Høje Taastrup, og så har hun selv palæstinensisk baggrund. Normalt ville hun ikke tage et så kontroversielt emne som Israel-Palæstina-konflikten op med sine elever, for ”død og ødelæggelse

…

34 Kontroversielle emner

…

går ikke så godt i hånd med børn”, som hun formulerer det, men hun kan ikke ignorere, hvor meget krigen fylder hos hendes elever. ”Vi ser for eksempel, at vores elever leger ’Israel mod Palæstina’ i frikvartererne, uden at de forstår konflikten. Vi er som lærere nødt til at tale med dem om det”, siger Israa Ibrahim og medgiver, at det ikke er let: ”Det sværeste for mig er at finde ud af, hvor meget af alt det forfærdelige børnene kan tåle at høre. Man skal helt klart også finde nogle positive historier, som man kan fortælle som modvægt. I Gaza bliver folk for eksempel stadigvæk gift, fordi de har håb for fremtiden. Hvordan kan man have håb under så svære vilkår? Den samtale er god at have med eleverne”.

Israa Ibrahim mener, at skolen svigter, hvis den ikke møder børnenes bekymringer. ”Vi har palæstinensiske børn, som er bekymrede for deres familie. Dem skal læreren give et kram og sige: ’Ved du hvad, jeg kan godt forstå, at du er ked af det’. Den sætning er der intet politisk i”.

Skub ikke samtalen væk Israa Ibrahim så gerne, at skolen havde mere fokus på, hvordan lærerne kan tale med deres elever om krigen i Gaza, både når det gælder omsorg og undervisning. ”Mange af de lærere, der skal undervise i krigen i Gaza, mangler selv den viden, det kræver at undervise ordentligt i det”, siger Israa Ibrahim og efterlyser konkret hjælp. ”Da der blev krig i Ukraine for to år siden, var der masser af gode råd til, hvordan vi skulle tale med vores elever om det.

Det oplever jeg slet ikke, at der er nu.

Tværtimod er der en forventning om, at vi skubber det væk og lukker samtalen ned – for som lærere skal vi være apolitiske på arbejdet. Det er forståeligt nok, men rent pædagogisk er jeg bekymret for, hvordan børnene vil reagere på, at vi skubber samtalen væk. Vi er nødt til at tage snakken, enten i en undervisningskontekst eller bare i klassen”, siger hun. ˟

sga@folkeskolen.dk

Lærer tør ikke vise Muhammed­ tegningerne Det giver dårligere undervisning og er et svigt af eleverne, men Jan Madsen viser ikke sine elever Muhammed-tegningerne, når han underviser.

→

Ord: Stine Grynberg

”Jeg har fravalgt at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen, fordi jeg helt grundlæggende er bange for repressalier”, siger Jan Madsen, lærer på Ellebjerg Skole i Københavns Sydhavn, hvor han underviser udskolingselever i dansk, historie, kristendom og samfundsfag. Han er ikke bekymret for elevernes eller forældrenes reaktioner, men for udefrakommende. ”Frygten kan let affejes som irrationel, men det er også relevant i en dansk kontekst at medtænke risikoen”, siger han og nævner en konkret sag, hvor en dansk underviser modtog dødstrusler, fordi vedkommende annoncerede på Facebook, at hun ville vise tegningerne i sin egen undervisning, og opfordrede andre undervisere til at gøre det samme.

Han er langtfra den eneste lærer i Danmark, der har det sådan, for som han siger:

35

”Jeg har endnu til gode at stifte bekendtskab med en kollega, som har vist tegningerne i undervisningen”. Men det ærgrer ham, for det giver dårligere undervisning, mener han: ”For mig er det demokratisk dannelse, at man i et undervisningsrum viser eleverne, hvordan man håndterer uenighed og svære følelser gennem samtale og forståelse. Hvis man i den forbindelse ikke viser

Frygten kan let affejes som irrationel, men det er også relevant i en dansk kontekst at medtænke risikoen.

Jan Madsen, lærer, Ellebjerg Skole, København

genstanden for krisen, opgiver man idealet om demokratisk dannelse. I skolen er vi forpligtet til at klæde eleverne på til at begå sig i det omkringliggende samfund, og som medborgere vil eleverne opleve at se Muhammed-tegninger eller lignende”.

Skolen er et trygt rum I det trygge undervisningslokale med kompetente lærere skal eleverne netop opleve at få et nuanceret billede af Muhammedkrisen – med visning af tegningerne, mener Jan Madsen. ”På den måde kan man netop undgå, at nogle elever ender i yderliggående positioner, fordi de har fået et kvalificeret modspil, som de ikke nødvendigvis kan få hjemmefra. Det er netop igennem undervisningen, at eleverne på et oplyst grundlag bliver i stand til at drage egne erfaringer og konklusioner. Vi skal heller ikke automatisk antage, at elever med muslimsk baggrund ikke kan håndtere ømtålelige

emner i undervisningen. Det er slet ikke min erfaring”, siger han.

Nu skal en ekspertgruppe kortlægge, hvor mange lærere der deler Jan Madsens frygt, og hvilke konkrete erfaringer de har.

Han håber, at undersøgelsen kan bidrage til at kvalificere diskussionen om kontroversielle emner i undervisningen. ”Jeg er særligt optaget af, om der findes en diskrepans mellem at undervise i emner, som er relateret til islam, og andre emner, som kan opfattes som kontroversielle. Og så er der også en didaktisk og pædagogisk drøftelse omkring, hvordan man underviser i kontroversielle emner”. ˟

sga@folkeskolen.dk

Gode skolerejser til dejlige priser

Populære skolerejser

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Tryghed på rejsen

Berlin 3 dage/ 2 nætter

London 5 dage/4 nætter

Prag 6 dage/3 nætter

Barcelona 5 dage/4 nætter

destinationer

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

fra kr. 1.298,-

fra kr. 1.998,-

fra kr. 1.678,-

fra kr. 2.398,-

36 Kontroversielle emner

Forskere: Lær eleverne at være i et ’’uenigheds­fællesskab’’ To danske forskere er med i et internationalt forskningsprojekt, som undersøger, hvordan lærere kan under­ vise i kontroversielle emner.

De kan allerede nu pege på hvilke de didaktiske tilgange, som virker bedst.

Ord: Stine Grynberg Illustration: Johan Nord

37

→

Mange har en mening om, hvorvidt danske lærere udøver selvcensur, når de underviser i kontroversielle emner. Betydeligt færre ved reelt noget. Men lektorerne Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson er måske dem i Danmark, der har det mest kvalificerede bud – og deres forskning viser, at lærere kan føle, at deres lærerrolle bliver udfordret.

De to lektorerer på Københavns Professionshøjskole er projektledere på den danske del af ConCitizen-projektet, der undersøger, hvordan lærere i fem lande underviser i kontroversielle emner som for eksempel religiøse temaer, seksualitet, kønsroller eller omstridte historiske begivenheder. ”Mange lærere har et ideal om at være neutrale i forhold til de emner, de underviser i, og det kan være svært, hvis emnet er kontroversielt, eller hvis de selv eller eleverne er følelsesmæssigt engageret i emnet”, siger Eva Lindhardt.

Forskerne oplever ikke, at danske lærere generelt udøver selvcensur og for eksempel ikke viser deres elever Muhammed-tegningerne, fordi de frygter for reaktionerne. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer.

Nogle lærere viser tegningerne, når de underviser i karikaturkrisen, mens andre opfatter det som for sensitivt. I begge tilfælde

tager lærerne højde for konteksten – elevernes niveau, interesser, baggrund med videre. Og netop konteksten er afgørende både for forståelsen af det kontroversielle emne og for de didaktiske valg, læreren tager, viser ConCitizen-projektet.

I disse måneder er det især krigen mellem Israel og Hamas, der kan få bølgerne til at gå højt – også når det bliver diskuteret i klassen. Det kan også være koranafbrændinger, indvandring, klimaforandringer, eller om det skal være påbudt at blive vaccineret.

Generelt falder de kontroversielle emner i projektets fem lande ind under kategorierne: forholdet til fortiden/den nationale historie, identitet, forhold mellem majoritet og minoriteter, konflikt mellem forskellige (menneske)rettigheder, mødet med den anden og magt og repræsentation – med en masse overlap mellem de forskellige kategorier. ”Men det er vigtigt at huske, at det er utroligt kontekstafhængigt, hvad eleverne oplever som kontroversielt. Det kan være forskelligt fra klasse til klasse, og det skal læreren være opmærksom på”, understreger Lakshmi Sigurdsson.

Neutraliteten udfordres Kontroversielle emner bliver i ConCitizen-projektet forstået som ”emner, der optager offentligheden, og som vækker modstridende synspunkter og stærke følelser”.

I ConCitizen-undersøgelsen giver lærere udtryk for, at de frygter at blive beskyldt for at ville påvirke eleverne til en bestemt holdning, og de forsøger derfor at forblive så neutrale som muligt: ”Også for ikke at miste eleverne tillid. Men vores undersøgelse kan godt rokke lidt ved

Det er vigtigt at huske, at det er utroligt kontekstafhængigt, hvad eleverne oplever som kontroversielt. Det kan være forskelligt fra klasse til klasse.

Lakshmi Sigurdsson, lektor, Københavns Professionshøjskole

forestillingen om, at den neutrale position altid er den bedste”, fortæller Eva Lindhardt.

Projektet trækker på seks didaktiske positioner, som læreren kan indtage i undervisningssituationen. I den ene ende af skalaen ligger holdningen om at være neutral for enhver pris, men man kan også vælge at være åben om sine egne holdninger eller endda advokere for dem. Læreren kan også vælge at advokere for skolens holdning (hvis skolen har en sådan), at indtage samme holdning som en elev eller at være ”djævlens advokat” for at fremprovokere en debat. Og der kan argumenteres for, at læreren med god samvittighed kan indtage dem alle sammen, afhængigt af konteksten. ”Hvis man er ude for, at en elev kommer med decideret hadtale eller bevæger sig ind på konspirationsteoretisk område, er læreren nødt til at træde ud af den neutrale rolle. Det er en situation, som skal håndteres anderledes, end hvis man underviser i et kontroversielt emne, hvor der kan være saglige argumenter både for og imod”, mener Lakshmi Sigurdsson.

Uenige i et fællesskab At undervise i kontroversielle emner er svært, men det er også en af lærerens vigtigste opgaver, understreger Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson. For det hænger nært sammen med folkeskolens formålsparagraf om at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. ”En del af dannelsesopgaven i skolen er, at eleverne lærer at argumentere i et politisk fællesskab, hvor vi forsøger at forstå hinandens synspunkter, men også skal kunne redegøre for, hvad vi bygger vores holdninger på. I et klasserum skal man kunne stille krav til, at eleverne bygger deres argumenter på fakta og ikke kun på mavefornemmelser”, siger Eva Lindhardt.

Selv om opgaven er svær, er den langtfra umulig. Sammen med de øvrige deltagere i ConCitizen er de danske projektledere i gang med at udarbejde en didaktik, som skal klæde lærerne bedre på til at undervise i kontroversielle emner. Arbejdet bliver først færdigt til efteråret, hvor der udkommer

…

38 Kontroversielle emner

…

en bog baseret på projektet, men Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson vil gerne løfte lidt af sløret allerede nu. ”Det handler blandt andet om at forberede eleverne fagligt, inden man starter diskussionen. De skal have nogle fakta på plads, inden man går i gang med at diskutere holdninger. Mange kontroversielle emner ved de ikke ret meget om, men de kan være hurtige til at danne sig en mening. Det skal man tale med dem om, at de ikke behøver. At det er okay at sige, at det her ved jeg ikke nok til at synes noget om”, siger Lakshmi Sigurdsson.

Men den faglige forberedelse kan ikke stå alene, pointerer Eva Lindhardt: ”Klassen skal også forberedes på at tage samtaler om kontroversielle emner, så uenigheder ikke ender i polarisering. Det drejer sig om respekt for den person, man er uenig med, og at eleverne øver sig i perspektivskifte, hvor de lytter og skal forstå en anden elevs holdning. På den måde øver klassen sig i at være det, vi kalder et ’uenighedsfællesskab’. Det er samtidig en forberedelse på at deltage i et demokratisk samfund”.

Læreren skal også forberede sig mentalt og praktisk på undervisningen og overveje, om emnet egner sig til klassediskussion. ”Der er så meget på spil i en skoleklasse – social kontrol mellem eleverne for eksempel – så det er langtfra alle elever, der vil have mod på at blande sig i debatten. Derfor kan det være en ide at dele eleverne op i mindre grupper og lade dem have diskussionen i stedet”, siger Eva Lindhardt.

Et brugbart greb er at lade eleverne præsentere synspunkter, som ikke er deres egne, foreslår projektlederne. ”At gå fra at sige: ’Jeg synes …’ til at præsentere argumenter, som andre har eller kunne formodes at have. Det lærer eleverne at argumentere, og det træner empati. Men det er en svær øvelse, også for voksne, og det skal læreren selvfølgelig have forståelse for”, siger Lakshmi Sigurdsson.

Lærere skal tale med hinanden Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson har igennem projektet fået indtryk af, at lærerne savner at tale med deres kollegaer om, hvordan de kan gribe undervisningen i de

Om ConCitizen-projektet ConCitizen-projektet er en international undersøgelse af, hvordan lærere i Danmark, Norge, Nordirland, Cypern og Libanon underviser i kontroversielle emner på grundskoleniveau med særligt fokus på fagene historie, religion og samfundsfag.

Projektets formål er at udvikle nye didaktiske tilgange, der understøtter lærere i at arbejde med kontroversielle emner og konkurrerende narrativer i undervisningen, så de giver en større forståelse for forskellige positioner i samfund præget af diversitet.

Undersøgelsen er baseret på både kvantitative data og forskningsinterview med lærere, ligesom lærerstuderende i de fem lande har

kontroversielle emner an. Så det bliver også en del af den didaktik, de er ved at udvikle. ”Det er vigtigt at huske, at lærerne har det behov. For det er ikke nok at udstikke nogle retningslinjer. Man skal have den respekt for lærerprofessionen og for opgavens kompleksitet, at man lader lærerne tale sammen og bruge hinandens erfaringer. Af samme grund kommer vores materiale til at indeholde nogle cases, som lærerne kan tage op og diskutere i for eksempel deres fagteam”, fortæller Lakshmi Sigurdsson.

Og så minder hun om, at undervisning i kontroversielle emner ikke kun er svært for lærerne. Det kan også være hårdt for eleverne at høre om. ”Så det kan være en god ide også at inddrage de positive historier i undervisningen.

Når det handler om krigen i Gaza, kan man for eksempel finde et nyhedsindslag om den landsby, hvor jødiske og muslimske israele-

medvirket. Forskerne i projektet understreger dog, at det empiriske materiale er for lille til, at man kan drage videnskabelige konklusioner på baggrund af det.

Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson, der begge arbejder som lektorer på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, er ledere på den danske del af projektet. Eva Lindhardt er cand.mag. i religion og dansk og master i dansk som andetsprog, og hun er ved at skrive pd.h. om kontroversielle emner i undervisningen. Lakshmi Sigurdsson er cand.mag. og master i citizenship education.

Projektet er finansieret af EU. I løbet af 2024 udkommer en gratis e-bog med den didaktiske model og eksempler.

re lever fredeligt sammen. Vis eleverne, at nok er vi en del af en masse grupper, men vi er også individer med egne holdninger og handlinger”, siger Lakshmi Sigurdsson. ˟

sga@folkeskolen.dk

Der er så meget på spil i en skoleklasse – social kontrol mellem eleverne for eksempel – så det er langtfra alle elever, der vil have mod på at blande sig i debatten.

Eva Lindhardt, lektor, Københavns Professionshøjskole

DI

T NYE

BOG‑ SYSTEM TIL DANSK

DANSKHAVEN

Komplet dansksystem 39 til hele indskolingen 0. ‑ 3. årgang

Danskhaven er et nyt, velovervejet og gennemarbejdet bogsystem til dansk i indskolingen. Det er udviklet af lærere med mange års undervisningserfaring og de samme personer, der bl.a. står bag fagportalen dansktip.dk.

Materialet omfatter engangsbøger i god kvalitet samt et kæmpe online univers med ekstra ressourcer.

I kan arbejde med læsning, kontekstbaseret grammatik, bogstaverne og lyde, fonetik, grammatik, stavning, håndskrift, den frie skrivning m.m.

I læsebøgerne møder eleverne afrundede historier i et niveau, der passer til årgangen. Eleverne får læse‑ og arbejdsbog i én og samme bog og skal ikke sidde med to bøger fremme for at løse opgaverne. Alle tekster indledes med tre‑fire fokusord, og hver tekst har et fokus, der passer til det emne, eleverne arbejder med i deres stave‑/grammatikbog. Eleverne gives alle forudsætninger for et godt, stabilt danskforløb, der både er genkendeligt og overskueligt, men samtidigt differentieret og varieret.

BOG + WEB Når I køber bøger i Danskhaven‑serien, får I adgang til alt materiale på Danskhaven.dk. Her finder I en masse supplerende materialer både til underviseren og til eleverne uden merpris꞉ lærervejledninger, årsplaner, tavlebøger, rettevejledninger, elevmål, online spil til alle emner, oplæsning af alle læsetekster, videogennemgang af opgaver, ekstra elevark til alle emner og læsetekster, lixede fagtekster til print, værksteder og aktiviteter til alle emner, bogstavvideoer, lixede læs‑og‑forstå‑opgaver til print m.m.

I finder desuden materiale til ekstra temaer såsom lydrette ord, de 120 ord, skolestart, jul, påske, ordforråd, bamseemne, min familie, 100‑dages fest, mærkedage m.m.

Læsetekst i bog Fokusord og opgaver Ikoner og genkendelse Grammatik og stavning

Tavlebog til fælles læsning

Hør oplæsning af teksten online

Print teksten i højere lix

Diktater i tre niveauer

Arbejd med stavning og grammatik

Print ekstra elevopgaver

Værksteder og aktiviteter

Arbejd med skrivning og håndskrift

Online materialer

Komplet til hele indskolingen

Valgfrihed og differentiering

Kæmpe online univers

Forlaget Skoletip

Stavning og grammatik

VILD intropris til 2. og 3. årg.

Stor bogpakke 5 bøger + web Pr. elev 99,‑ Håndskrift og skrivning

Afrundede tekster

webshop.skoletip.dk

Læsning og litteratur

Udviklet af lærere

Super skarpe priser

Danskhaven.dk

40

Phillip kører biler

til den ukrainske frontlinje

41

Lærer Phillip Gam er to gange kørt til Ukraine for at aflevere biler til de ukrainske soldater, der kæmper mod Rusland. Med sig har han breve og tegninger fra sine elever på Tingstrup Skole – for hvis der er noget, det ukrainske folk frygter to år efter invasionen, er det at blive glemt af Vesten.

Ord: Caroline Schrøder Foto: Fredrik Clement

42 Fra Tingstrup til Lviv

→

På en tankstation sidder Phillip Gam i en gammel Kia Sorento og bakser med at få et ukrainsk simkort i sin mobiltelefon.

Augustsolen har fået temperaturen til at snige sig op omkring de 40 grader, så han har rullet vinduerne ned.

Pludselig står der en pige ved døren til førersædet. Hun har brune øjne og må være omkring samme alder som hans elever derhjemme i 6. klasse. I hånden har hun en gennemsigtig plastikpose med brombær.

Han forsøger med fagter at forklare, at han ikke har hævet ukrainske penge endnu og derfor ikke kan købe hendes brombær.

Men lidt efter går det op for ham, at brombærrene er en gave til ham. Han tager imod plastikposen, og pigen løber hen til sin bedstemor igen. ”Hun var den første, jeg mødte, efter at jeg havde krydset grænsen til Ukraine”, fortæller han og gætter på, at pigen og hendes bedstemor forærede ham brombærrene, fordi de havde læst det skilt, der med gaffatape var klistret på bagruden i hans bil: This car for the Ukrainian army was sponsored by Infrateam and delivered to Ukraine by volunteer drivers from Biler til Ukraine.

Fra Thisted til Ukraine Siden Phillip Gam var helt lille, har han leget skole: Han var læreren, og hans forældre var eleverne. I dag er legen blevet til en

hverdag på Tingstrup Skole i Thisted, hvor han er klasse- og historielærer i skolens to 6.-klasser. Resten af tiden arbejder han som AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel).

Han spiller guitar, klaver og trommer, elsker god mad og samvær med sin kæreste og søn på 2½ år – og så er han typen, der aldrig siger nej til en god udfordring, fortæller han med et smil på læben. For eksempel renoverede og forpagtede han i 2019 Fur Strandhotel sammen med sin mor. ”Jeg sagde mit job op som modtageklasselærer og sprang ud i det uden erfaring med at drive hotel”, siger han og kalder det en travl, frustrerende, lærerig og virkelig god sommer.

Han har infiltreret fjenden og skudt med maskingeværer i computerspillet Counter-Strike, men har ellers aldrig interesseret sig for forsvar og militærstrategier. Men det ændrede sig, da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. ”Det var en følelse af magtesløshed, der ramte mig. I historietimerne plejede jeg at

Jeg har snakket med mange ukrainere, der siger, at de ikke er så bange for at dø.

Det, de frygter mest, er, at vi glemmer dem i Vesten.

Phillip Gam, lærer

…

43

Pigens brombær lå i forruden, mens Phillip Gam ventede på, at de andre fra gruppen fik lov til at køre fra Polen til Ukraine. Det kan tage op til otte timer, før den første bil får lov til at krydse grænsen.

Hotellet bag Phillip Gam og den gamle Kia Sorento ligger i Polen og er typisk det første overnatningssted for chaufførerne fra Biler til Ukraine.

”Nogle unge soldater inviterede mig med på en patrulje. Jeg blev lidt overrasket, da jeg fik stukket et våben i hænderne – men uden kunne jeg jo ikke gøre meget gavn”, skriver Phillip Gam om billedet, han har delt på Instagram.

44

Mange af de donerede biler har en del år på bagen.

Her hælder Phillip Gam danskvand med citrus på køleranlægget, efter at det endnu en gang var blevet overophedet på turen til Ukraine.

Da mobildækningen ofte er nede i Ukraine, holder chaufførerne i konvojen med danske biler kontakt med walkie-talkies.

Phillip Gam har vist billeder fra Ukraine til sine elever. Blandt andet det af soldaten med deres tegninger i hånden. ”De ville jo rigtig gerne se, hvem der havde fået dem”, siger han,

45 Fra Tingstrup til Lviv

…

Krigen har fyldt meget hos eleverne. Især da den begyndte, stillede de utroligt mange spørgsmål. Derfor har det været ganske naturligt at inddrage det i undervisningen.

Phillip Gam, lærer

forsikre mine elever om, at der ikke ville komme krig i Europa igen, og pludselig var det så tæt på”, siger han.

Herefter begyndte Phillip Gam at følge med i alt om invasionen: Han ser ”Krigens Døgn” på DR om de nyeste udviklinger i konflikten og læser med, når det britiske udenrigsministerium udgiver nye kort over frontlinjerne i Ukraine.

Sidste år faldt han over foreningen Biler til Ukraine på Facebook. Foreningen opkøber gamle firhjulstrækkere og afleverer dem til de ukrainske soldater, der enten bruger dem til sygetransport eller monterer maskingeværer på bilerne for at kunne skyde russiske droner ned. ”Det virkede som en håndgribelig måde at gøre en forskel på”, fortæller han.

Han skrev til Biler til Ukraine, fik aftalt afspadsering med sin skoleleder og deltog i et kort onlinemøde, hvor han hørte om nogle af de sikkerhedsregler, der er, når man kører ind i et krigsramt land. Blandt

andet skulle han downloade appen Air alarm Ukraine, der giver et varsel ved luftangreb og viser vej til det nærmeste beskyttelsesrum.

Dermed var det hele på plads. Den 20. august 2023 hentede han Kia Sorentoen i Vinderup. Og to dage senere krydsede han den ukrainske grænse.

Tegninger til fronten Phillip Gam har kørt to biler til Ukraine i 2023. Første gang i august og anden gang i september. Begge gange er han kørt af sted i en gruppe med omkring ti biler, der skulle afleveres i den vestukrainske by Lviv. I alt har foreningen Biler til Ukraine doneret over 300 biler, siden krigen startede.

På turene er langt de fleste af de frivillige mænd, men derfra er der stor spredning på, hvem der melder sig til turene. Phillip Gam har været i gruppe med både en tidligere bankdirektør og en ung dreng, der havde købt en bil til soldaterne for sine konfirmationspenge. Han har også kørt til Ukraine

…

46 Fra Tingstrup til Lviv

…

med sin gamle psykologiunderviser fra læreruddannelsen i Skive.

Når de kører af sted, foregår det altid i kolonnekørsel, så ingen bliver væk. Det er ikke alle steder, at mobildækningen er lige stabil, og derfor holder gruppen kontakt med walkie-talkies.

Ud over snacks, energidrikke og gode podcast til de omkring 16 timer på vejen har Phillip Gam også haft breve og tegninger med fra sine elever i 6. klasse. Tegningerne forestiller både fredssymboler,

ukrainske flag og Putin, der bliver ramt af en stor raket. ”Krigen har fyldt meget hos eleverne.

Især da den begyndte, stillede de utroligt mange spørgsmål. Derfor har det været ganske naturligt at inddrage det i undervisningen”, siger han.

Mange elever synes, det var meningsfuldt at skrive til de ukrainske soldater. Andre var en smule skeptiske: Hvad kunne de egentlig bruge tegningerne til i en krig?

Her har Phillip Gam holdt fast i, at det er

Så må du enten trække i trøjen eller få det tatoveret.

Soldat til Phillip Gam om skuldermærke

47

vigtigt at vise det ukrainske folk, at selv om krigen har varet længe, er de ikke glemt af Europa.

Det oplevede han på nærmeste hold, da han på den første tur afleverede bilerne til en gruppe ukrainske soldater nær byen Lviv. Her gav han brevene til en af de øverstbefalende, der tydeligvis blev rørt, husker Phillip Gam. ”Han sørgede for at kigge på alle tegningerne og viste dem også frem til de andre”, mindes Philip Gam. Inden de skulle gå, rev den øverstbefalende sit enhedsmærke af skulderen. Det skulle Phillip Gam have. Han takkede og sagde i spøg, at han jo ikke havde en uniform, han kunne sætte det på. ”Så må du enten trække i trøjen eller få det tatoveret”, husker Phillip Gam, at den øverstbefalende sagde til ham. Han svarede, at hvis det var valgene, så gik han nok med det sidste. ”Det er en stor ære, at jeg måtte få mærket. Jeg tror, det gav ham håb”.

Et folk, vi ikke må glemme På begge ture til Ukraine valgte Phillip Gam at blive en uges tid i landet, efter at bilerne var afleveret. Det gav ham en hel

Enhedsmærket fik Phillip Gam som tak for elevernes tegninger til de ukrainske soldater. I dag har han dødningehovedet tatoveret på højre ribben.

del oplevelser, som han sent vil glemme: Han har gået patrulje med en gruppe unge ukrainske soldater, der stak et gevær i hænderne på ham. Han har været på en hemmelig natklub, der holdt åbent efter udgangsforbuddet, besøgt et dyreshelter, der havde både kongeørne og vortesvin, og han har søgt tilflugt under luftalarmerne – indtil han ligesom alle andre begyndte at ignorere dem. ”Når der lød en luftalarm, skabte det altid ret meget trafikkaos. Så ventede man lige en halv time, til den næste sporvogn kom, fandt en café og drak en kop kaffe i stedet”.

Og så har han mødt befolkningen i Ukraine.

Et folk, der er kommet længere ind under huden på ham, end han havde forventet. ”Den venlighed, man møder overalt i Ukraine, er helt særlig. Og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at Rusland skal ende med at vinde den her krig”, siger Philip Gam, der håber, at han igen kan køre til Ukraine i vinter- eller påskeferien, hvis familie- og arbejdslivet tillader det. ”Jeg har snakket med mange ukrainere, der siger, at de ikke er så bange for at dø.

Det, de frygter mest, er, at vi glemmer dem i Vesten”, siger han.

Det har han tænkt sig at gøre alt for at undgå. På vej hjem fra sin første tur til Ukraine tager Phillip Gam derfor en beslutning. Mens han går rundt på gaderne i den polske by Krakow, går han tilfældigvis forbi en tatovør. Han har alligevel en times tid, inden han skal videre, så han vælger at gå ind i butikken.

Derinde finder han det enhedsmærke frem, han fik som tak for tegningerne.

Det forestiller et dødningehoved med et fly i midten, fordi soldaterne i enheden bevogter en flyvestation. Han viser det til tatovøren, og en time efter går han ud i Krakows gader med et dødningehoved på højre ribben. Det havde han jo lovet den øverstbefalende. ˟

csc@folkeskolen.dk

48

Forskning

Hvordan kan vi undgå, at bæredygtighed bliver endnu et add-on til alt det, folkeskolen skal?

Ph.d.-studerende Nadia Raphael Rathje mener, at bæredygtig skolepraksis kan ses som en grundsten på linje med skolens opgave om demokratisk dannelse. Hendes casestudier viser, hvordan pædagogik og didaktik kan bidrage til en grøn omstilling.

Ord: Sara Marie Dynesen Illustration: Itziar Barrios

→

Når skoleklasser i fremtiden skal undersøge svampe i natur/teknik ved den lokale mose, er det ikke nok at tale om, hvilken svampesort der pibler frem i græsset eller på træernes bark. Det faldne træ, svampen vokser på, skal undersøges, og eleverne skal have viden om kommunens strategi for at passe på naturen og sikre levesteder for svampen.

Når klassen på samme tur finder gammel plastik, kan undervisningen drejes hen på, hvordan plastik påvirker miljøet, men også

…

49

Forskning

50 Forskning

…

på hvorfor vi bruger plastik, og hvad skolens politik for plastsortering er.

Fremtidens skole er omdrejningspunktet for den lokale grønne omstilling. I den bæredygtige skole er undervisningen stedbaseret, tværfaglig og lokal. Skolen er en rollemodel, der samarbejder med lokalsamfundet, kommunen og virksomheder om projekter, der kan give eleverne oplevelsen af at løse en fælles opgave sammen med resten af samfundet.

Det lyder næsten som en utopi. Men ikke desto mindre er det, hvad FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, anbefaler, når det gælder en model for et bæredygtigt samfund. Her er skolen facilitator og bindeled mellem den enkelte elev, lærer, lokalsamfundet og den store verden.

Helskole, som det kaldes, eller whole school på engelsk, handler om, at skolen skal tænkes og udvikles mere systemisk og holistisk.

Nadia Raphael Rathje er ph.d.-studerende og forsker i uddannelse i bæredygtig udvikling af skolens praksis på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Københavns Professionshøjskole. I sit ph.d.-projekt beskæftiger hun sig blandt andet med, hvilke potentialer der er i helskolen, og hvad der skal til, for at en helskole kan blive virkelighed i en dansk folkeskolekontekst. ”Helskolen er et ideal og på mange måder langt fra den virkelighed, vi er i nu og her.

Men helskole har potentiale på flere forskel-

Helskolen er et ideal og på mange måder langt fra den virkelighed, vi er i nu og her. Men helskole har potentiale på flere forskellige måder.

Nadia Raphael Rathje

lige måder. For det første handler det om, hvordan man kan undgå at gøre bæredygtighed til endnu et add-on, man skal putte oven på alt det andet, folkeskolen skal, men i stedet og i højere grad kan tænke det som en systemisk skoleudvikling. I helskoletilgangen har skolens personale, forældre, elever og det omgivende samfund en fælles forhåbning og fælles vision for uddannelse i bæredygtig udvikling”, siger hun.

Bæredygtighed som dannelse I forhold til vores nordiske naboer er Danmark bagud, når det kommer til at skrive bæredygtighed ind i bekendtgørelserne.

En rapport fra Nordisk Ministerråd i 2021 viser også, at der kun er et skærpet fokus på bæredygtighed på de skoler, hvor lærere eller ledere brænder særligt for det. Derfor er idealerne om en helskole også relevante i en dansk folkeskolesammenhæng, mener forskeren. ”Bredt forstået er bæredygtighedsudfordringerne fundamentale livsvilkår, som vi må vide noget om, forholde os til og handle på. Derfor kan bæredygtighed i en skolesammenhæng forstås som en grundsten på linje med demokratisk dannelse”, siger Nadia Raphael Rathje, der har en fortid som både underviser og skoleleder, inden hun gik forskervejen.

Den bæredygtige didaktik kommer bedst fra start, hvis man tænker skolen og undervisningen ind i en helhed frem for en enkelt del. I helskolen skaber man nemlig en omstilling, hvor der er sammenhæng mellem skolens egen drift, et bæredygtigt lokalsamfund og eleverne som bæredygtige aktører. ”Helskoletilgangen kan være et bindeled mellem en meget individualistisk bæredygtighedsforståelse, hvor det gælder om, at den enkelte skal ændre sin adfærd ved at spise mindre kød eller cykle mere og bære et personligt ansvar, og de systemiske sammenhænge, hvor man ser sig selv som en del af et cirkulært system”, siger hun.

Nadia Raphael Rathje mener, at der i folkeskolen er en tendens til at tænke bæredygtighed som vidensbaseret, hvor eleverne får viden om bæredygtige problemstillinger, natur og klima. Men både

4 POINTER OM BÆREDYGTIG SKOLEPRAKSIS 1. En helskoletilgang kan bidrage til, at alle skolens aktører kan lære om bæredygtig udvikling ved at samtænke grøn omstilling i skolens drift, lokalsamfundet og elevernes læring.

2. Bæredygtig skolepraksis kræver, at skolen bliver sat fri til at handle. Skolens aktører skal have økonomisk og undervisningsmæssig frihed til at indgå i samarbejder i lokalsamfundet og lave udvikling, både i skolen og i nærmiljøet.

3. Bæredygtighedsproblemstillinger er komplekse og fyldt med dilemmaer, derfor kræver de tværfaglig og undersøgende didaktik, og at lærerne har faglighed til at forstå og didaktisere systemiske sammenhænge.

4. Ingen kender alle svarene på bæredygtige problemstillinger. Lærerne skal øve sig i at være undersøgende sammen med eleverne i det, der kunne kaldes dilemmapædagogik.

Kilde: Nadia Raphael Rathje

51

Om forskeren Nadia Raphael Rathje er ph.d-studerende på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Københavns Professionshøjskole med fokus på uddannelse i bæredygtig udvikling i skolens praksis. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Københavns Universitet og efteruddannet i pædagogik og didaktik på DPU. Tidligere har Nadia Raphael Rathje undervist i dansk som andetsprog på Studieskolen i København og arbejdet som lektor i dansk på daværende Læreruddannelsen Zahle. Hun har desuden været skoleleder på Den Grønne Friskole på Amager, som hun også var med til at starte.

forskning og praksis viser, at det ikke er nok, hvis man skal forstå, at bæredygtighed skal tænkes ind i alle sammenhænge, siger hun. ”Resultatet af undervisning i bæredygtighed skulle gerne være, at man udvikler eleverne til at blive handlekompetente og tværfagligt tænkende. Og så er man også nødt til at kigge på, hvordan man arbejder med didaktik. Bæredygtig skole kræver i høj grad, at eleverne bliver handlekraftige ved selv at prøve kræfter med konkrete projekter i samarbejder med eksempelvis lokale virksomheder. Det er en stor hurdle, blandt andet fordi vores skoleforståelse traditionelt er, at vi skal sidde ved et bord på en stol, enten ved en computer eller med noget skriftligt foran os”.

Derudover findes der også udfordringer af mere praktisk karakter. Eksempelvis at skolernes drift er styret på forvaltningsniveau, og at de derfor ikke har indflydelse på indkøb eller genbrug af skolens materialer. ”Forestil dig, at skolens stole er slidte. Her ville en bæredygtig løsning være at få dem repareret hos en lokal tømrer, som skolen samarbejder med. Men kommunen har jo en politik for indkøb af møbler, som skolen ikke har indflydelse på, så det er ikke en mulighed”, siger Nadia Raphael Rathje.

Handler også om trivsel I en dansk sammenhæng vækker helskolekonceptet ikke megen genklang endnu. Det er et forholdsvis ukendt begreb, men som en del af Nadia Raphael Rathjes forskning har hun undersøgt skoler, der har bæredygtighed som en del af deres skoleprofil. Hun har undersøgt i alt seks grundskoler, heraf fire

folkeskoler, der er placeret i københavnsområdet og i provinsen. Derudover har hun undersøgt to friskoler, der ligger på landet.

Skolerne arbejder alle med bæredygtighed og grøn profil og har gjort det i en årrække. ”Skolerne gennemfører meget konkrete samarbejder med lokale aktører såsom forbrændingen, hvor eleverne lærer om affaldssortering. Eller de undersøger, hvordan skolen indkøber og bruger mad, for at analysere, hvordan det kan blive mere bæredygtigt. På den måde kommer de omkring både lokalområdets miljø og kommunens politiske arbejde på forskellige områder”, fortæller Nadia Raphael Rathje.

Samtlige af de skoler, der indgår i Nadia Raphael Rathjes casestudie, vægter udeskole højt. Både i forhold til samarbejde med lokalsamfundet for at gøre brug af kulturtilbud og for at opleve naturen. Et overraskende element for forskeren er dog, at bæredygtighedsundervisningen ofte handler om trivsel: ”På skolerne kommer bæredygtighedsprofilen også til at handle om at øge trivsel, fællesskab og meningsfuldhed i skolen. Der er en social dimension, hvor nye undervisningsformer, samarbejde og fokus på bæredygtighed handler om at få det bedre for mennesker og i det store perspektiv også for planeten”.

Fælles for skolerne er også, at bæredygtighed ikke er noget, der er afgrænset til drift eller naturfag. Tankegangen gennemsyrer hele skolen. Især når kommunen støttede projektet, var arbejdet med bæredygtighed en succes. ”Arbejdet med bæredygtighed bliver rigtig godt i de tilfælde, hvor kommunen ansætter en koordinator, som arbejder med skolens bæredygtighedsprofil. Det giver et meget stort overskud, fordi der er en person, der samler alle tråde og går med til alle møder, både i kommunen og i ledelsen, og samtidig understøtter lærernes udvikling.

Det giver forandring på den store klinge”, siger Nadia Raphael Rathje.

Emneuger er ikke nok Arbejdet med at få skolen og dens elever til at se sig selv som en del af noget større skal ikke kun handle om eksterne samarbejder.

…

52 Forskning

…

Folkeskolens fag skal også tænkes bredere, så eleverne kan se, hvordan samfundsfag, håndværk og design og matematik hænger sammen. Sammenhængen mellem fagene skal belyses, for at de kan forstås i en bæredygtig sammenhæng, mener Nadia Raphael Rathje. ”Man kan ikke isolere undervisning om bæredygtighed til en emneuge en gang imellem. Hvis man arbejder med tekstiler i håndværk og design, kan man kigge på en hel cyklus fra råstoffer til en T-shirt. Hvilke betingelser skal bomuld have for at gro, og hvilken betydning har tøjindustrien for

udviklingslandene? Det handler om at se, hvordan fagligheden i de enkelte fag hænger sammen i en helhed”.

Den tværfaglige tilgang er ifølge Nadia Raphael Rathje vigtig, fordi bæredygtighedsproblematikker er komplekse. Derfor er der brug for en stærkere forståelse af bæredygtige sammenhænge. Og det er lærere ikke uddannede til i dag. På læreruddannelsen skal man derfor arbejde mere konsekvent med nye undervisningsformer.

De studerende skal undervises mere i projektundervisning, udeskole og tværfaglighed. For ellers er det bare noget, man gør

OM WHOLE SCHOOLTILGANGEN Helskoletilgangen er et samarbejde mellem alle skolens aktører, hvor lærere, ledere, pædagoger, forældre, elever og lokalsamfundet indgår i et fællesskab.

sere på bæredygtighed.

Undervisningen hænger sammen med skolens fysiske bygninger, miljøet, der omgiver skolen, og lokalsamfundet.

Skolens personale, forældre og elever er tænkt ind i en lokal sammenhæng, hvor skolen arbejder sammen med

I helskolen stræber man mod at omstrukturere udviklingen af skole og uddannelse ved at foku-

Lokalsamfund, nærmiljø, virksomhed, institutioner

lokale virksomheder, forvaltningen og kulturinstitutioner. På den måde medvirker skolen i en bæredygtig omstilling i lokalsamfundet, der samtidig er cirkulær.

Kilde: Nadia Raphael Rathje

Love, policy, forvaltning, økonomi

Ledelse, støttestrukturer, implementering, evaluering

Skoledrift, forbrug, bygninger, walk the talk

Vision formål Rutine, strukturer

Kapacitetsopbygning

Fagligt indhold, curriculum

en gang imellem for at gøre noget nyt, siger Nadia Raphael Rathje. ”Man skal have en bedre didaktik og en systematik omkring de undervisningsformer, der ikke er stol og bord-undervisning. Og man skal have noget mere viden omkring, hvordan ens eget fag handler om bæredygtighed”.

Praktiske fag er nødvendige I Nadia Raphael Rathjes casestudier så hun, hvordan skolerne forbandt bæredygtighedstanken med de praksisfaglige fag. På en skole havde eleverne i 4. klasse skolehaveforløb, hvor de passede køkkenhaven fast et par gange om ugen og dermed lærte om plantevækst, havebrug og den snørklede sti fra jord til bord.

Det gav eleverne en forståelse for materialer og resurser, samtidig med at de fik øje for, at dannelse også er at kunne noget i en rolig, tydelig proces, der handler om at bruge krop og sanser. ”Der er brug for det praksisfaglige, hvis eleverne skal forstå bæredygtighed. Og det handler om, at man igennem håndværk helt konkret værdsætter og lærer at lave ting selv eller at reparere ting som et modstykke til vores brug og smid væk-kultur.

Eller man lærer at lave god vegetarisk mad med de grøntsager, man selv dyrker”, siger Nadia Raphael Rathje.

Hun synes, at det er ærgerligt, at begrebet praksisfaglighed har fået et politisk skær, der minder om vækst, erhvervsretning og nytteværdi. Det står i modsætning til bæredygtighedsbegrebet, der i stedet handler om, at vi skal blive hele mennesker, der er nede i tempo og forbruger mindre. ”Det vil styrke praksisfaglighedsbegrebet og gøre det mere interessant for mange unge, hvis det i stedet handler om, hvordan man lever i en grøn omstilling, og hvilke modkulturer der er til forbrug. Selve begrebet praksisfaglighed kunne man sagtens knytte til bæredygtighed og livsduelighed, og om man kan det, der skal til, for at leve et godt og bæredygtigt liv”. ˟

Pædagogik, didaktik

folkeskolen@folkeskolen.dk

Udforsk innovative evalueringsmetoder til vurdering af naturfagskompetencer i folkeskolen!

NATKOM-projektet præsenterer nyskabende metoder, udviklet i samarbejde med erfarne naturfagslærere.

Se mere på natkom.dk

Lyden af Information Forstå verden forfra med Anna von Sperling og Radio Information hver fredag Information.dk/podcast

Radio Information

53

54

Anmeldelser

Fordybelse i en multitaskingkultur Der er fordybelseskrise i folkeskolen – og i samfundet, i vores arbejdsliv og i vores private liv. Kristiane Hauer ser nærmere på krisen i denne grundige bog.

→

Livet er fuldt af lettilgængelige kommunikationsmuligheder, digitale genveje til viden og farverig onlineadspredelse, som er nøje afstemt efter vores hjerners præferencer. Men fordybelsen er vigtig.

Vores viden bliver overfladisk, nuancerne forsvinder, og vores egen mulighed for ro og refleksion får trange kår.

Aarhus Universitetsforlag skriver i sin pressemeddelelse, at læseforsker Kristiane Hauer giver løsningen på udfordringerne med læsefordybelse: "Det kræver blandt andet, at man går på jagt efter bøger, der fænger, træner elevernes vedholdenhed og skaber de rette rammer for læsefordybelse”. No s… Sherlock.

Nu kan man vel dårligt klandre en bog for, at forlagets pressemeddelelse lover mere, end bogen holder. Men pressemeddelelsens løfter er symptomatiske for bogens udfordringer som vedkommende læsning, og bogen giver ingen klare svar ud over dem, lærerne kender i forvejen. ”Læsning og fordybelse” er ikke leveringsdygtig i hverken overraskende pointer eller revolutionerende løsninger på fordybelseskrisen. Men det gør ikke bogen uinteressant.

Bogen er et grundigt stykke forskningsformidling. Kristiane Hauer skriver præcist

og letflydende, så læseren trækkes blidt med i refleksionerne. Det er interessant at fordybe sig i forskellige tilgange til fordybelse. Og Kristiane Hauer sørger for at rydde ud i antagelser og fornemmelser og erstatte dem med erfaringer og undersøgelser. ”Læsning og fordybelse” bidrager med dybde og videnskabelig tilgang til emnet.

Tilgangen til fordybelseskrisen er fokuseret på udfordringerne med læsning. Men hvad hvis nu de elever, som ikke kan slæbes til fordybelsens skatkammer, kunne lære fordybelse på andre måder end ved at læse? Hvad hvis vi kunne træne empati, overblik, udholdenhed, erfaringsnysgerrighed og erfaringsudveksling på andre måder? ”Læsning og fordybelse” prædiker for menigheden og sætter ikke spørgsmålstegn ved det, som ”vi” er enige om, nemlig at læsning er motorvejen til fordybelse.

Kunne der være en anden vej, som kunne have sit udspring i alt det, Kristiane Hauer ved om fordybelse? ˟

Læsning

"Læsning og fordybelse" Forfatter: Kristiane Hauer 249,95 kroner, 256 sider Aarhus Universitetsforlag

Hvad nu hvis de elever, som ikke kan slæbes til fordybelsens skatkammer, kunne lære fordybelse på andre måder end ved at læse?

Anmeldt af Alice Nørlem, lærer og viceforstander på Hedens Efterskole.

55 Tre udvalgte fra redaktøren

Skræmmende nuanceret indsigt

Derfor underviser vi i musik

AI-didaktik, så du kan forstå det

”Holocaust – en kommenteret kildesamling” af Palle Andersen bør indkøbes til skolernes samling af kilder.

Selv om kilderne er mange, er bogen overskuelig, og den vil give eleverne gode muligheder for at finde kilder, der ikke nødvendigvis er anvendt i undervisningen. Bogen egner sig ubetinget bedst til udskolingen, men dens lejlighedsvise sværhedsgrad til trods ligger der mange timers arbejde med kildekritik gemt i den.

Kilderne og kildearbejdet er vigtigt, når historien skal fortælles, og det skal den.

Musikdidaktik rækker ud over undervisningen. Den er, ifølge forfatteren, et samfundsanliggende, fordi musik er en værdifuld kulturform, der hænger uløseligt sammen med det at være menneske.

Så sæt dig godt til rette og læs bogen.

Den er ikke alene velskrevet og uhyre relevant. Den er også lækker at læse i.

Når du har læst den, deler jeg forfatterens ønske om, at du/vi sætter os ved klaveret eller griber guitaren og synger sammen.

Lærere og lærerstuderende kan med denne bog tage et strategisk didaktisk livtag med de muligheder og udfordringer, som den nye teknologi kunstig intelligens giver.

Når man har læst de to første kapitler, kan man læse de øvrige kapitler enkeltvis. De vil være gode at diskutere ud fra – både på læreruddannelsen og på skolerne som eksempelvis til pædagogiske dage eller lignende. Bogen er skrevet på et letforståeligt norsk, men hvis enkelte ord alligevel volder vanskeligheder, kan man jo få en generativ kunstig intelligens til at oversætte for sig.

Historie Musik

Holocaust – en kommenteret kildesamling Redaktør: Palle Andersen 230 kroner, 180 sider Forlag: Frydenlund

Fagdidaktik i musik Forfatter: Nicolas Marinos 299 kroner, 372 sider Forlag: Frydenlund

Teknologiforståelse

Læreren møter ChatGPT Forfatter: Eyvind Elstad 364 kroner, 314 sider Universitetsforlaget

Rejs trygt på

skolerejse 100% skræddersyet rejse

Fast kontaktperson

Konkurrencedygtige priser

Berlin m/bus Ring til os på

98 12 70 22

fra kr. 990,-

eurotourist.dk

56 56

Kender du jobbet?

Mette Hassing er underviser på uddannelsen til pædagogisk assistent på Sosu Nord i Aalborg

”Jeg vil gerne gøre en forskel for samfundets omsorgsgivere”

57

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto: Cathrine Ertmann

→

Hvordan lyder den korte version af, hvad du laver? ”Min kerneydelse er undervisning. I pædagogik, psykologi, samfundsfag, dansk og digital kultur. Derudover er jeg kontaktlærer for flere hold, hvor jeg forsøger at få den enkelte elev bedst muligt igennem uddannelsen med fokus på dannelse, fravær, engagement og fagligt niveau. Som kontaktlærer tager jeg også på oplæringsbesøg på elevernes praktiksteder”.

Hvorfor skiftede du job fra folkeskolelærer til social- og sundhedsunderviser? ”Allerede da jeg tog læreruddannelsen, havde jeg et ønske om at gøre en forskel, i forhold til at vi får dygtige og reflekterende mennesker ud som omsorgsgivere i samfundet. Det er så vigtigt, at vi får nogle gode pædagogiske assistenter, lærere, social- og sundhedsmedarbejdere – alle dem, der arbejder med mennesker. Her på Sosu Nord kan jeg i endnu højere grad end i folkeskolen bidrage til at give gode forudsætninger for netop omsorgsgivere”.

Cv Mette Hassing Mikkelsen (1992)

2021 – nu: 2019-2021: 2017-2019: 2017:

Hvad tiltrak dig ved lige dette job? ”Her kan jeg bruge begge mine uddannelser – både læreruddannelsen og min kandidat i pædagogisk psykologi. Samtidig kan jeg bringe mine egne erfaringer fra praksis i folkeskolen i spil.

Samtidig ville jeg gerne afprøve forskellige målgrupper og forskellige tilgange til læring, og her skal praksis og teori spille tæt sammen. Undervisningen er tilrettelagt med én klasse og ét fag hele skoledagen fra klokken 8 til 13.20, så ulig mit job i folkeskolen, hvor der hele tiden var en masse skift, kan jeg have pædagogik en hel dag, komme i dybden med det faglige, give varieret undervisning, men også have tid til at mærke efter, hvordan eleverne og klassen har det”.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en social- og sundhedsunderviser? ”Det vigtigste er at kunne koble praksis og teori og have en forståelse for, hvor vores meget forskellige elever er i deres læring.

Du skal kunne bruge dig selv, se indad og finde ud af, hvad du kan gøre for at skabe den gode relation til den enkelte elev og skabe det gode læringsfællesskab”.

Hvad er den største forskel mellem de to job? ”Det er en anden målgruppe i en anden aldersgruppe med andre problematikker.

I folkeskolen havde jeg rigtig meget forældrekontakt, her er der nærmest ingen.

Jeg har også større mulighed for at administrere min egen tid. En dag om ugen er skemafri, her kan jeg rette opgaver, arbejde hjemme eller samarbejde med kolleger, have tid til at få gode ideer”.

Hvad er det bedste ved jobbet? ”Det samme som i folkeskolen; at man har en betydning for andre mennesker gennem den relation, man har til klassen.

Kollegerne og teamsamarbejdet, men også at arbejde med samme mål som eleverne.

Ligesom jeg vil mine elever også gerne gøre en forskel. I børnehaver, dagpleje, skole eller specialtilbud. Selvom det er udfordret, dårligt normeret og alt muligt andet, så stempler de ind og vil gerne være omsorgsgivere”.

Hvad er den største udfordring ved jobbet? ”At elevgruppen er så bred. Du kan have et hold 17-årige uden nogen som helst erhvervserfaring og et andet hold, hvor der sidder 50-årige, der har været dagplejere i 20 år og er voldsomt nervøse for prøver. Eller et blandet hold med et aldersspænd fra 18 til 62 år. Så hvordan favner du så bredt og samtidig skaber et læringsfællesskab?”

Hvor får du faglig sparring? ”I det daglige blandt mine kolleger, der har forskellige faglige baggrunde. Fra Sosu Nords eget læringscenter, og to dage om året har vi skemalagte fagdage i alle fag.

Derudover følger jeg Pædagogisk Indblik fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og jeg har fået lov til at komme på efteruddannelse i socialkognitive udviklingsforstyrrelser på UCN”. ˟

Vær med i det faglige netværk for sosu-undervisere på folkeskolen.dk/sosu

Underviser på uddannelsen til pædagogisk assistent på Sosu Nord i Aalborg.

Lærer på Vestre Skole i Viborg med undervisning i 7.-9. klasse i dansk, samfundsfag og historie samt klasselærer.

Kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, DPU. Uddannet folkeskolelærer fra UCN i Aalborg med dansk (udskoling), samfundsfag, kristendomskundskab og historie som linjefag.

58

Jobannoncer

Vor Frue skole, 4700, Næstved Vor Frue Skole i Næstved søger lærere

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen Eksempel på kviknummer:

Ansøgningsfrist: 1. mar. 2024

LJA-1022

Hornbæk skole, 3100, Hornbæk Lærere til specialpædagogisk arbejde på Hornbæk Skole

LJA-913

Ansøgningsfrist: 4. mar. 2024

LJA-1004 Lederstillinger Lærerstillinger

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

Øvrige Job

Lærer til tysk og gerne til engelsk til Grønnevang Skole Ansøgningsfrist: 4. mar. 2024

LJA-1002 Jylland ↓

LJA-973

Klassen på Skærgården, 7400, Herning

KViST, 4390, Vipperød

Klassen på Skærgården søger naturfagslærer

KViST - Folkekirkens Skoletjeneste i Holbæk, Odsherred, Ringsted og Sorø søger deltidsmedarbejder.

Ansøgningsfrist: 26. feb. 2024

LJA-1028

Ansøgningsfrist: 4. mar. 2024

Fyn & sydfynske øer ↓

LJA-1029

Odense Kommune, 5220, Odense

Folkekirkens Skoletjeneste, 2730, Herlev

Skoleleder til Tingkærskolen

Medarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev til udvikling af tværfaglige undervisningsforløb med skæve vinkler

Ansøgningsfrist: 4. apr. 2024

LJA-1013

Ansøgningsfrist: 4. mar. 2024

Sjælland & øer ↓

LJA-1019

LJA-917

LJA-995

LJA-990

Endrupskolen, 3480, Fredensborg

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Lærer til Endrupskolen / specialklasserækken

Vikariat som Uddannelsesvejleder til Ungecenter Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 22. feb. 2024

LJA-1006

Ansøgningsfrist: 4. mar. 2024

Tømmerup Friskole, 4400, Kalundborg

Børne- og Undervisningsministeriet, 4300, Holbæk

Fysik/kemi- og matematiklærer

Rejselærer i faget dansk som fremmedsprog søges til udsendelse i Island i 2024/2025

Ansøgningsfrist: 23. feb. 2024

LJA-1003

Ansøgningsfrist: 7. mar. 2024

Køge kommune, 4140, Borup

Herlev Privatskole, 2730, Herlev

Lærer søges til Borup Skole

Herlev Privatskole søger en faglig kompetent lærer til at undervise i matematik, idræt og biologi/geografi

Ansøgningsfrist: 25. feb. 2024

LJA-992

Ansøgningsfrist: 11. mar. 2024

Albertslund kommune, 2620, Albertslund

Skolen i Skibby, 4050, Skibby

Skoleleder til Brøndagerskolen

Skolen i Skibby søger en Lærer

Ansøgningsfrist: 25. feb. 2024

LJA-980

Ansøgningsfrist: 19. mar. 2024

59

Sommerhus m. havudsigt Lohals, Langeland

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2024 ↓

Huset er fra 2006, på 112 kvm i to etager og med 4 soveværelser.

150 m til stranden og 300 m til havn og skov.

Billeder sendes gerne. Ingen husdyr og røgfrit.

Henv. mobil: 29615161 / Mail.: else.thorsen@mail.dk

Tilmeld klassen forårets Lillebror Lotteri 2024

VÆR DEL AF NOGET STØRRE Tjen til jeres fællesskab og støt anbragte børn Kom igang nu: www.bhd.dk/lotteri

Den sjoveste lejrskole Scan og læs mere

Nyt undervisningsforløb: Det (u)retfærdige arbejdsmarked

Nr.

Udgivelse

Forretningsannonce

Stillingsrubrikannonce

Magasin 3

21. marts

5. marts

12. marts

Magasin 4

25. april

9. april

16. april

Magasin 5

23. maj

6. maj

13. maj

Læs mere her:

Vil du undervise dine elever i temaer som den danske model, social dumping og retfærdighed, så er dette spritnye forløb måske noget for dig.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr.

Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk.

Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Følg os på Instagram

@folkeskolendk

60

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dag­ behandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30 SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

_13FNS_1230371-forbrugsl

Cyan

SKOLELEDERFORENINGEN

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

M

61

DLF mener

Skolens udfordringer rammer både lærere og ledere →

Folkeskolen står disse år over for en række store udfordringer, der i høj grad rammer lærerne og børnehaveklasselederne, der hver dag arbejder for at skabe god undervisning og stærke fællesskaber. Tiden til de mange vigtige opgaver er blevet knap. For knap. Og mens inklusionsopgaven og dokumentationsbyrden vokser, bliver tiden til forberedelse og relationsarbejde mindre og mindre.

For nylig læste jeg en undersøgelse, Skolelederforeningen har gennemført blandt sine medlemmer. Den viste tydeligt, at udfordringerne i høj grad også rammer landets skoleledere og viceskoleledere.

Ledelsen er presset på arbejdsmængden.

66 procent af lederne svarer, at de arbejder mere end 44 timer om ugen, og for 15 procent er der tale om en arbejdsuge på mere end 50 timer. Syv ud af ti skoleledere svarer, at der ikke er overensstemmelse mellem de resurser,Black skolen har til rådighed, og de krav, Yellow der stilles. Og et flertal af148 lederne mm mener ikke,

lan-annonce-4_a5-1page-148x210mm.pdf - 08:41:55 - March 14, 2023 - Page 1 of 1

Magenta

at de har mulighed for at påvirke de kommunale beslutninger, som vedrører deres skole.

Det er alvorligt. Men det tal, jeg hæfter mig allermest ved, er, at tre ud af fire skoleledere svarer, at de ikke har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen. Selv om pædaCyan Magenta Yellowpå ledernes Black gogisk ledelse ligger allerhøjest prioriteringsliste, ender de ofte med at måtte nedprioritere den, når administration, dokumentation, møder og elevsager i forbindelse med inklusionsarbejdet presser sig på.

Det er en udvikling, mange lærere nok vil nikke genkendende til. OgFORBRUGSLÅN det er virkelig alvorligt. Ledelsen skal naturligvis ikke være TIL 4,9% P.A. med helt inde i alle undervisningstimer, men – uden gebyrer og en nærværende, tydelig og fagligt engageret omkostninger ledelse er afgørende for, at de, der underviser, kan lykkes.

Vi skal have skabt et større overskud i hverdagen i folkeskolen – et overskud, der gælder både lærere og børnehaveklasseledere, elever, forældre og ledere. Der skal

være tid til at prioritere de mange vigtige opgaver, der ligger i at holde skole, dyrke fællesskaber og skabe undervisning af høj kvalitet for alle elever.

Derfor er jeg glad for, at Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har fundet fælles fodslag og sammen kan italesætte de udfordringer, folkeskolen står over for. Det gør vi blandt andet i Sammen om skolen og i forhandlingerne om en ny folkeskoleaftale, der netop nu finder sted på Christiansborg.

Og der er behov for, at skolens parter i fællesskab råber op. Folkeskolen har brug for både investeringer og politiske prioriteringer, så vi kan få skabt det overskud, der er nødvendigt. For både ledere og lærere. ˟

_0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

210 mm

En nærværende, tydelig og fagligt engageret ledelse er afgørende for, at de, der underviser, kan lykkes.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

297 mm

INDFRI JERES DRØMME NU

LÅN TIL JERES DRØMME HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kanLåneforening dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde Tjenestemændenes formidler billige forbrugslån til tilværelsen.

de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån billigst mulige vilkår Vores variable rente er blandt markedets laveste.påLånet har desuden til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige ingen skjulte omkostninger eller gebyrer. typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

FORBRUGSLÅN – lav rente og nul gebyrer

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omMåske og kan vi også hjælpe dig. kostninger gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk.

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

210 210

62

Deltag i debatten Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat Eleverne kan så meget mere end det, der står i overskrifterne Anne Hammer,

→

lærer og en del af Folkeskolens faste debatpanel

Igen og igen hører vi om, at børn og unge mistrives. Samtidig viser alle undersøgelser, at børn læser dårligere end nogensinde. Pisa, Pirls, Timss og Folkeskolens Nationale Overgangstest taler deres tydelige sprog. Det er den rene elendighed.

Men det er heldigvis ikke hele sandheden. Jeg ved, at børn og unge i dag er langt bedre end deres rygte. Hver eneste dag bliver jeg mødt af nysgerrige, kloge og glade børn. Børn, der stiller gode spørgsmål, hjælper deres klassekammerater, løser opgaver, er engagerede og har både humor og empati.

Det er altså vigtigt, at vi tilføjer nuancer til fortællingen om vores børn og unge, for de kan så meget mere end det, der står i overskrifterne. Selvom alt ikke er elendigt på landets skoler, bliver vi nødt til at skabe

Det er på høje tid, at vi besinder os på et fælles ansvar for at skabe vilkår for et bedre skoleliv.

en endnu bedre skole, så vi ikke ender med en generation bestående af pressede og magtesløse børn.

Det bekymrer mig, at børn og unge hver dag kan åbne deres computer og læse om alle deres utilstrækkeligheder. I værste fald ender det som en selvopfyldende profeti.

Ordene bliver selvforstærkende og er med til at skabe en virkelighed af usikre unge, samtidig med at vi stiller nogle helt enorme, ja, nogle gange urimelige krav til dem i vores samfund.

Sociale medier med uopnåelige idealer og en til tider barsk tone, et utal af test, karakterer og bedømmelser lagt sammen med lange skoledage, hvor en forpustet skolelærer desperat forsøger at nå rundt til samtlige 28 elever i klassen. Det er ganske enkelt ikke med til at skabe de bedste rammer.

Derfor skal vi skabe en skole, hvor alle børn møder et meget større fokus på fællesskab – frem for individuelle præstationer.

Selv regeringen har i sit seneste folkeskoleudspil set fidusen i fællesskab og ønsker

Vores panel af faste debattører

* Anne Hammer

Anne Dræby Lünell

Lærer

Daniel Panduro

Lærer

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Laura Drachmann Poulsen

Adjunkt, samfundsfag

Anneline Larsen

Lærerstuderendes Landskreds

Danske Skoleelever

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker Skoleledere

63

Alle skoler bør prioritere digital mobning lige så højt som mobning i fysiske rum.

Mia Lodberg, lærer, på folkeskolen.dk/debat

Begynder vi at smide elever ud, ændrer vi noget grundlæggende ved folkeskolen Jesper Lykkegaard, skoleleder

at styrke det i klasselokalerne. Det er en virkelig god idé. Men det kommer også til at kræve, at de, der sætter retningen for vores folkeskole, prioriterer et større fokus på fællesskab og fællesskabende aktiviteter.

En skole, hvor der står en klasselærer med den nødvendige tid til at løfte opgaven. Hvor de børn, der mistrives, hurtigt får den rette hjælp. Hvor der er både økonomi og ansatte til at skabe en varieret skoledag på skolen og i lokalområdet. Hvor vores børn kan fordybe sig, eksperimentere, lege og lære.

Hvis vi får skabt disse langt bedre rammer for hverdagen i skolen, er jeg sikker på, at børnene står klar til at tage imod den bedre undervisning og stærkere fællesskaber med et kæmpe engagement. Det må være første skridt i at vende fortællingen om vores børn og unge. ˟

→

De børn, der begår handlinger som dem, vi hører om fra Borup Skole, har oftest svære udfordringer og livsvilkår. Derfor bliver det vanskeligt at gøre det nemmere at ekskludere elever, og samtidig havde en troværdig inklusionsdagsorden, som skal skabe øgede deltagelsesmuligheder for alle børn i folkeskolen.

Dette paradoks kommer til at skabe en uforenelighed, som vil splitte skolens aktører i forståelsen af folkeskolens kerneydelse med læring og trivsel for alle børn.

Det er et politisk ansvar at værne om fællesskabets folkeskole, og jeg håber, at politikerne vil tage en grundig drøftelse om den folkeskole, som de ønsker sig. For problemstillingen rejser nogle centrale spørgsmål: Vil man åbne for anvendelse af strafbegrebet over for børn i folkeskolen? Hvor går grænserne for, hvornår vi iværksætter en eventuel bortvisning? Tænker man, at eksklusion og straf skaber bedre samfundsborgere? Hvorledes understøtter man politisk den nationale agenda om øget inklusion i lyset af en skærpelse af ordensbekendtgørelsen?

Såfremt regeringen beslutter sig for at skærpe ordensbekendtgørelsen, bliver det en bunden opgave for skolelederne at anvende den efter de retningslinjer, som udstikkes. Det vil forpligte mig til at sanktionere hårdere og hyppigere, og jeg forudser, at skærpede sanktioner bliver konfliktstof mellem skole og forældre og kan gøre samarbejdet vanskeligt fremover.

Det store spørgsmål er, om det er i samfundets interesse, at skolelederne får dette ”våben”? ˟

Mediedækningen og den politiske opmærksomhed på Borup-sagen kan i min optik ende med at skubbe til folkeskolens byggesten.

Lene Tanggaard

Tine Mølgaard

Professor i pædagogisk psykologi

psykolog

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

64

Kronik

Hvordan gør jeg mine elever klar til fremtiden, når vi stadig laver skole som for 200 år siden?

Anne Dræby Lünell, lærer, Hillerød Vest Skolen

Kort sagt: Intet af det, der foregår til afgangsprøverne eller i tiden op til, er noget, eleverne vil møde i deres kommende virkelighed.

→

Da jeg var barn, var der om fredagen et tv-program, der hed ”Eleva2ren”. Her var der en lille quiz med en tegneseriefigur, der hed Hugo. Hugo ville stirre dig fast i øjnene gennem skærmen og med sin lille forvrængede stemme sige: ”Hvor skal vi hen, du?” og så skulle seeren via telefonen styre Hugo den rigtige vej. Nu vil jeg stirre dig, kære læser, fast i øjnene og spørge: ”Hvor skal vi hen, du? Hvor skal vores fælles folkeskole hen? Hvad skal vores elever kunne i den nu- og fremtid, de lever i? Hvordan får du og alle vi andre voksne styret vores børn den rigtige vej?”

Den nye virkelighed Med ChatGPT og oversættelsesprogrammer og ordforslag i ordbøger med mere har vi globalt fået helt nye muligheder. Vi kan på få sekunder få hjælp til at skrive et essay, finde information om alt, analysere en tekst, oversætte fremmedsprog og meget, meget mere. Ikke bare kan vi få oversat vores skrevne tekster med et enkelt klik, vi kan også bede en app på telefonen simultanoversætte vores danske til for eksempel ukrainsk – og dermed skabe kontakt og kommunikation med folk, der ikke taler vores modersmål.

Det kan virke skræmmende, men det er også en helt ny verden, der har åbnet sig.

Uanset om vi omfavner teknologien eller bliver skræmt af den – så er den her. Og jeg tror, det er bedst ikke at gemme hovedet

i busken, men at blive nysgerrig på det.

Som dansk-, tysk- og engelsklærer følger jeg udviklingen tæt. Jeg bruger selv AI til at lave opgaver og komme med forslag til undervisningsforløb. Det kræver, at jeg forholder mig kritisk, men det skal jeg jo også lære mine elever. Jeg har et stort ønske om, at mine elever bliver selvstændigt tænkende, kreative, gode til at bruge de muligheder, der er, og være innovative. Jeg vil så gerne gøre dem klar til den omskiftelige virkelighed, der venter dem.

Snævre læreplaner Det er ikke nemt i den danske folkeskole, hvor vi på trods af utallige velmenende reformer stadig går i skole, som vi har gjort det de sidste 200 år. I klasselokaler med mange mennesker. På hårde stole.

I mange timer. Med de læreplaner, vi har haft gennem årene, bliver min metodefrihed stadig mere indsnævret. Og på trods af gode intentioner bliver læreplanerne mere og mere snævre.

Vi har noget, vi skal nå i udskolingen.

Hele tiden. Og her det sidste halve år handler det primært, nej, det handler kun om at gøre eleverne klar til afgangsprøverne. Med alle de regler og formaninger og forbud og ting, man skal huske. Med en 15-årig teenagehjerne. I en uge bliver 9.-klasseeleverne sat i en tidslomme i en gymnastikhal, der sjovt nok også lugter som for 50 år siden. Af fodsved og leverpo-

65

nettet. Så er det bare at hente en besvarelse ned. Det kan man godt nå på tre timer.

Og alle vi lærere sukker dybt og ryster på hovedet, for ja, hvor der er vilje, er der vej.

Kort sagt: Intet af det, der foregår til afgangsprøverne eller i tiden op til, er noget, de vil møde i deres kommende virkelighed.

Jeg synes, det kunne være på sin plads, at vi snart tog den snak om, hvad vi mener, at vores unge skal kunne i de næste 20 år. Hvilke færdigheder skal de have?

Skal de for eksempel kunne stave, når nu vi har stavekontrol til at rette vores tekster? Skal de kunne løse ligninger?

Skal de kende til basal tysk grammatik?

Hvad er det, vores børn skal lære i grundskolen?

Tilbage til dannelsen Jeg mener, at vi skal helt tilbage og hente dannelsen ind igen. Dannelse er nogle helt grundlæggende værdier for, hvordan et menneske skal/bør/kan være i verden.

I stedet for at bruge tid på at lære tysk grammatik kan man gennem et fremmedsprog skabe forståelse for andre menneskers måde at leve på.

Jeg bruger selv AI til at lave opgaver og komme med forslag til undervisnings­forløb.

I stedet for at vide, hvordan layoutet skal være i et debatindlæg, kunne eleverne bruge mere tid på at læse litteratur, debattere, fortolke og sætte sig ind i, hvordan andre mennesker tænker og føler. Være nysgerrige på deres omverden, erhverve sig viden og omsætte den til et verdensbillede. Være kritisk tænkende, men åbne over for andre måder at være i verden på.

Folkeskolen skal styrke elevernes sociale og emotionelle kompetencer. Samarbejde, kommunikation og konfliktløsning er afgørende færdigheder i en globaliseret verden, og undervisningen bør derfor fokusere på at udvikle elevernes sociale intelligens og empati, så de kan engagere sig konstruktivt i samfundet.

I sidste ende er fremtidens folkeskole ikke kun en institution for vidensformidling, men en platform for personlig og samfundsmæssig udvikling. Eleverne skal ikke blot være passive modtagere af information, men aktive deltagere i deres egen læring. Ved at integrere helhedsorienteret læring, teknologi samt sociale og emotionelle kompetencer i undervisningen kan folkeskolen forme en generation af kreative, ansvarlige og kompetente individer, der er rustet til at møde fremtidens udfordringer med en grundlæggende selvtillid.

Som undervisningen og deraf afgangsprøverne er lige nu, er det ikke den vej, vi går.

Så – hvor skal vi hen, du? ˟

Illustration: Damien Vreznik

stejmadder. Og der er også lidt koldt.

Her bliver de overdænget med ord om ting, de ikke må: De må ikke bruge ordbog.

De må ikke bruge stavekontrol i Word.

De må ikke bruge internettet. De må ikke bruge mobiltelefoner og ChatGPT. De må ikke kommunikere. De må ikke være for kreative. De skal huske særlige layout til særlige tekster.

Sidste nye tiltag, som er kommet, efter at vi sproglærere har råbt op om, at ministeriet må gøre noget ved prøverne, er den famøse tekstboks, der efter sigende vil forhindre eleverne i at snyde. Boksen skal angiveligt ikke kunne få copypastet tekst over, den kan ikke have forbindelse med internettet, og man kan ikke slå ord op. Ud over at det er at tage sytten skridt tilbage i udviklingen, er det også utopisk: De elever, der vil snyde, skal nok finde en måde at snyde på. Som en elev i 9. klasse sagde, da jeg fortalte om boksen: ”Man kan da bare skrive teksten over fra en anden side”.

Derudover ligger prøverne på nettet ti minutter efter prøvestart, og et sted i Odense eller Vejle sidder en person, som løser opgaverne og lægger dem til salg på

66

Leder

Fingrene væk fra undervisningen?

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

→

Der er uendeligt mange meninger om, hvad skolen skal undervise i. På det seneste er der også kommet alt for mange meninger om, hvad skolen ikke må undervise i.

Det kan handle om alt fra krig og klimaforandringer til provokunst eller profeter.

Lige nu oplever mange lærere, at det er svært at undervise i Gaza-krigen. Hvordan lægges snittet, når emnet er følsomt, og nogle elever har familie i konflikten?

Folkeskolen må ikke blive kampplads for de voksnes politik. Tværtimod skal skolen være der, hvor eleverne dannes og lærer at respektere dem, de er uenige med.

Derfor er det vigtigt, at lærerne får lov til at tilrettelægge undervisningen. Det er dem, der har fagligheden og kender eleverne. Det skal hverken være politikere, aktivister eller chefredaktører, som bestemmer.

Men det kræver tillid, og den er under pres. I udlandet ser vi trusler og vold mod

Folkeskolen må ikke blive kampplads for de voksnes politik.

Folkeskolen folkeskolen.dk

lærere. Nogle lande forbyder bøger og billeder, som krænker nogen. For ikke at nævne den hårde politiske tone, som forplanter sig fra tv-skærme og sociale medier ind i klasseværelserne og ødelægger den demokratiske samtale.

Også her i Danmark oplever mange lærere et voksende pres.

I dette nummer af Folkeskolen kan du møde kolleger, som fortæller, hvorfor det for eksempel er svært at undervise i Muhammed-tegningerne og Gaza-krigen.

To helt forskellige eksempler, som har det til fælles, at et pres udefra udfordrer lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen.

Hvor stort problemet med kontroversielle emner er, aner vi ikke. Heldigvis er det ved at blive belyst i både en dansk undersøgelse og et internationalt forskningsprojekt. Begge tager udgangspunkt i lærernes oplevelse.

Min klare opfordring er: Vent på undersøgelserne. Og når vi så har svarene: Lyt til lærerne, og overlad undervisningen til fagfolk. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge?

Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

67

Team Rynkeby Skoleløbet afholdes den 3. maj 2024 “Team Rynkeby Skoleløbet er en fantastisk mulighed for, at alle elever på hele skolen kan arbejde sammen om at gøre noget godt – både for dem selv og for andre.

På Højgårdskolen har vi deltaget i mange år, og det er en fornøjelse at se, hvordan alle elever giver den max gas for at hjælpe de lungesyge børn.”

– Inge Houe, lærer på Højgårdskolen

Det er gratis at deltage

Alle skoler og dagtilbu er inviteret til at være m børn løber til fordel fo med alvorlige lungesy

Alle undervisningsmat indskoling, mellemtrin kan frit hentes på hjem

Med midler fra Team Rynkeby F Børnelungefonden i år uddele n til 7 nye forskningsprojekter i b domme. Forskning, der vil hjæl skaben til tidligere opsporing, d og dermed bedre behandling.

Steffen Juncker, landechef, Team Rynkeby Fo E-mail: stju@team-rynkeby.com tlf.: 29 83 80 3

Camilla Bodeholt Thomsen, projektleder, Bør E-mail: cbt@lunge.dk tlf.: 22 32 97 09

68