Folkeskolen nr. 4, 2024

Tema

Hver anden

lærer betaler selv for materialer

Penalhus

HDMI-omformer

Slik

App til undervisning

Præmier

Indesko

Klistermærker

Hverdagsting til fysikundervisning

Terninger Mad

Skriveredskaber

Kurve

Kopier

Arbejdstøj

Tavleprogram

Ingredienser til madkundskab

Legetøj

Musikabonnement

Sikkerhedssko

Julegaver

Faglitteratur

Børnebøger

Garn

Snore

Abonnement til engelskmidler

Effekter til brug i emneuge

Materialer til håndværk og design

Dimser

Krydderier

Pynt til klassen

Ting til aktivitet i matematik

Popcorn

Forklæder

Poser

Ting til billedkunst

Idrætstøj

Brætspil

Is

Elever lærer at være stille ved at lære at lytte

Vil det lykkes at forenkle læreplanerne denne gang?

HVILKE REGLER GÆLDER I KRIG?

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

rødekors.dk

PRØV HER

Kort nyt

Explainer 6 8

2.c lukker øjnene og lytter. Det giver ro i klassen.

Fra fagene 10 18 20 25 Inspiration

Reportage: Forløb om lyd og hørelse gav ro

Anbefalinger til dansk

Guide: Sådan lander du drømmejobbet

Fordybelse

Anmeldelser 26 40 48 54

Tema: Læreres egenbetaling

Nyhedsanalyse: Skoleaftalen og de nye fagplaner

Forskning: Udskolingen set med de unges øjne

Job

Ledige stillinger 56 58

Med Morten Lomborg på arbejde

Debat

Leder 61 62 64 66

DLF mener

Tilbage til forhandlingsbordet

Kronik: Lærere lykkes på trods

” To dilemmafyldte valg kryber ind under huden på mig som lærer”. Louise Klinge

Unge vil have det faglige og det sociale knyttet mere sammen, viser ph.d.afhandling. side 48

Kender du jobbet?

Morten Lomborg har fået smag for et jobskifte, som han i nogle år havde snuset til. På sin første arbejdsdag blev han mødt med fællessang. Nu glæder han sig til at have en finger med i både stort og småt og ikke mindst at lægge en strategi for sin skole. Ved du, hvad Mortens nye job er?

Folkeskolens faglige rådgiver i dansk, Trine HemmerHansen, deler ud af sine bedste romanforløb. Hun anbefaler at booke et besøg af en forfatter og sætte eleverne i gang med personlige skriveøvelser og personkarakteristikker.

Rettelse

I sidste måneds magasin begik vi en kæmpe brøler og bragte et forkert foto. I stedet for et foto af Mette Gaarde Vedstesen var fotoet af hendes kollega Stinne Marie Nørregaard. Vi beklager og bringer her det rigtige foto, som skulle have ledsaget artiklen side 32-33 om karakterdannelse på Mølleskolen i Ry.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K

Postboks 2139 (1015 Kbh. K)

folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Folkeskolen siden1883

folkeskolen.dk

Læsertal: 130.000 i 2023

Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete

Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS

141. årgang, ISSN 0015-5837

Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk

@folkeskolendk

@folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk ·

Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk ·

Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk (barsel) · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk ·

Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk ·

Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk ·

Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk ·

Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, vikarierende debatredaktør, csc@folkeskolen.dk ·

Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk ·

Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Få Danmarks bedste studiekonto

– ansøg på 10 minutter

Som StudieKunde i Lån & Spar får du ikke bare 5%* i rente på din lønkonto. Du får også en bank, der kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Desuden kan du beholde din studiekonto 3 år efter, du er færdig med studierne. Hvorfor får du alle disse fordele? Fordi DLF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Book møde på 3378 1930 eller på studiekonto.dk – så kontakter vi dig.

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1,5%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Alle rentesatser er variable og gældende pr. 27. november 2023.

Ring 3378 1930 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.

Bliv StudieKunde i Lån & Spar

og få det hele med:

Få 5% i rente på de første 20.000 kr.

– derefter 1,5%

Kassekredit op til 50.000 kr.

– på gode betingelser

Gratis Visa/Dankort

– hæv gebyrfrit overalt i Danmark

Gratis Mastercard

– genialt, når du skal til udlandet

Gratis valutaveksling – og hæv euro

uden gebyr i vores pengeautomater

Bliv StudieKunde – sådan gør du:

Download appen Mobilbank Lån & Spar

Søg om Studiekontoen

Du får svar inden for 24 timer

på din studiekonto

Der er 134 relevante måder at videreuddanne sig på som lærer, og hvor lærere opfylder adgangskravene. Det viser en kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Moduler på en diplomuddannelse i pædagogik er den videreuddannelse, som flest lærere tager.

Lup på skolens fordomme om drenge

Højere forventninger til drenges faglighed og karakterstyrke. Mere praksisbaseret undervisning, og så skal lærere og skoleledere have mere viden og større bevidsthed om kønsperspektiver.

Efter at have analyseret på opgaven i to år er en ekspertgruppe kommet med i alt syv anbefalinger til, hvad folkeskolen kan gøre for at vende udviklingen, hvor drenge kommer mere og mere fagligt bagud i forhold til pigerne i uddannelsessystemet.

Ifølge Claus Holm, der er leder af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og forperson for det 20 mand store ekspertråd, skyldes en stor del af nogle drenges faglige nedtur, at omverdenen inklusive lærerne har for lave og i flere tilfælde direkte negative forventninger til drengenes faglige indsats.

Umulige

krav stresser

Lærerjobbet hører til blandt de mest følelsesmæssigt krævende, viser en analyse fra tænketanken Cevea, der har brugt data fra Arbejdstilsynet.

Tilsynet har stillet danske lønmodtagere to spørgsmål: "Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?” og ”Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?”.

Branchen ”undervisere”, som indeholder folkeskolelærere, topper alle de andre, når det handler om oplevelsen af at stå i ”følelsesmæssigt krævende situationer”. Det oplever 40 procent ”ofte” eller ”altid”.

”Lærere og andre omsorgsarbejdere oplever det følelsesmæssige pres, fordi vi som samfund stiller krav om, at de skal effektivisere noget arbejde, der ikke lader sig gøre", siger ph.d. og docent på Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben, som forsker i, hvordan ledelse, styring og organisering indvirker på læreres motivation og arbejdsglæde.

Klart ja til overenskomst

”Medlemmerne var opsat på at få et godt økonomisk resultat for alle, og det har vi fået. Og vi har fået et nybrud på kompetenceudvikling, som vi jo har diskuteret gennem mange år. Derfor er jeg ekstraordinært glad for den høje ja-procent”.

Sådan sagde DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, da det samlede kommunale og regionale mæglingsforslag om ny overenskomst for Lærerforeningens medlemmer var i hus med 87,2 procent ja-stemmer og en stemmeprocent på 67,4.

”Jeg ville jo altid gerne have en stemmeprocent på 100, men jeg har hørt fra flere, at det har spillet ind, at afstemningen denne gang er sammenkædet, så det hele føles længere væk, og man oplever, at ens stemme ikke betyder så meget. Det tager jeg meget alvorligt, og det bekræfter mig i, at det skal vi ikke ud i igen", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Også de ansatte på statslig overenskomst har sagt ja til deres nye aftale.

Foto: Torben Åndahl/AU, Københavns Professionshøjskole, Peter Helles Eriksen, Pathfindr, Pernille Aisinger, Iben Gad, Folketinget, privat

Når man konstant taler om trivsel og praksisfaglighed og dannelse, har jeg meget svært ved at forstå, hvordan de kan pege på billedkunst som et fag, der skal beskæres.

Formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen om, at det nye politiske skoleforlig fjerner billedkunst fra skemaet i 1. klasse

En tidsrøver at skifte læringsplatform

Kommunen kan nogle gange spare nogle hundrede tusinde kroner på at skifte platform. Men ifølge en ny undersøgelse fra softwarefirmaet Pathfindr kan det i stedet ende med en meget større regning – den havner bare hos lærerne, fortæller direktør Laurits Rasmussen.

Det tager nemlig mange timer for lærerne at omstille sig til at bruge en ny læringsplatform, og langt de fleste bliver ikke kompenseret for den ekstra opgave.

Mens en indskolingslærer kun bruger fire timer i gennemsnit, lyder regningen for en udskolingslærer typisk på cirka 72 timer. Gennemsnittet for alle lærere anslås at ligge et sted mellem 34 og 56 timer.

Lærerstuderende uddeler ris og ros

”I min praktik oplevede jeg en skole, der var fjendtlig over for praktikanter. Der var faste pladser og højlydt kritik af praktikanter”.

”Jeg føler mig hjemme i praktikken og kan slet ikke vente, til lærerlivet starter”.

Sådan lød to tilbagemeldinger, da Lærerstuderendes Landskreds bad studerende om at komme med deres oplevelser af praktikken i den nye læreruddannelse.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds, Anneline Larsen, mener, at udsagnene er med til at vise, at det er vigtigt, at de studerende føler, at de har en plads på skolen, og at de føler ejerskab til deres praktiktid.

OPTUR

I år er 21 ud af 24 millioner kroner i den fælles pulje for folkebiblioteker og skolebiblioteker/ PLC'er afsat til at fremme læseglæde blandt skoleelever. Den glade giver, kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne), glæder sig til at se nye samarbejder mellem folke- og skolebiblioteker, så flere børn og unge kan blive introduceret for bøgernes forunderlige verden.

NEDTUR

Andreas Sørup Møller, som er lærerstuderende på 8. semester af den netbaserede læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP), har sammen med en gruppe medstuderende gentagne gange klaget over studiemiljøet.

”Det er svært ikke at føle sig, som om man går på B-holdet”, siger han og peger på dårlig kommunikation, lav fleksibilitet på onlinestudiet og manglende rengøring i weekenden, hvor de netstuderende møder ind. KP erkender, at der har været udfordringer på netuddannelsen.

Frihedsforsøget – farvel til et prestigeprojekt

Holbæk og Esbjerg fik frie hænder til at drive skole. Frihedsforsøget skulle være en inspiration for andre, men med den nye skoleaftale skal alle skoler nu igen følge de samme regler.

Hvorfor satte man kommuner fri?

Som en del af en strategi om mere frihed i den offentlige sektor fik udvalgte kommuner i 2021 frihed på henholdsvis skoleog ældreområdet. I Esbjerg og Holbæk skulle skolerne ikke være forpligtet på meget andet, end at undervisningen skulle være gratis, og at eleverne stadig skulle afslutte med folkeskolens afgangseksamen. Et år senere signalerede statsministeren, at alle kommuner skulle have samme frihed som dem i frihedsforsøget. Det skulle diskuteres på et stort opsat velfærdstopmøde i 2022. Men topmødet blev aflyst, da krigen i Ukraine brød ud.

Hvorfor stopper forsøget nu?

Skoleforligskredsen på Christiansborg har dette forår indgået en ny skoleaftale. I den anledning er det besluttet, at Esbjerg og Holbæk igen skal drive skole på samme vilkår som landets andre kommuner. Tanken med skoleaftalen er at give mere frihed til de enkelte skoler og kommuner, dog ikke så meget frihed, som de to forsøgskommuner har haft. Den pludselige udmelding om at stoppe forsøget – og før en slutevaluering – har fået skoleforsker Lykke Mose til at sige, at det er svært at se, at politikerne har draget læring ud af forsøget.

Hvad har skolerne brugt friheden til?

Skolerne i frihedsforsøget har blandt andet eksperimenteret med fleksibel skolestart, trivselstimer, senere mødetider, kortere skoledage, fjernet faste skemaer, oprettet venskabsklasser, en aftenåben ungdomsklub i skolens lokaler, anderledes valgfag som e-sport eller friluftsliv, arrangeret musical og indført tolærertimer. Og meget mere.

Ord: Stine Grynberg sga@folkeskolen.dk

Hvad sker der så nu?

Skolerne i Holbæk og Esbjerg har deres frihed resten af dette år og næste skoleår. Men nu skal kommunerne i dialog med Undervisningsministeriet om, hvordan de omstiller skolerne til de betingelser, som den nye skoleaftale sætter.

Borgmestrene i de to kommuner vil dog forsøge at overtale ministeren til at give dem lov til at fortsætte initiativer sat i gang som en del af frihedsforsøget. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, har opfordret ministeren til at se igennem fingre med eventuel civil ulydighed på de snart forhenværende frihedsskoler.

Til dig, der er lærer

Bliv forsikret med andre som dig

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

SÅDAN GØR

Frejlev Skole

Uro og larm er et problem i mange klasser. På Frejlev Skole ved Aalborg går de pædagogisk til værks med et forløb om lyd og hørelse.

Hvad er stilhed?

Det er forskelligt fra barn til barn” ”

Med en hørehæmmet og flere lydsensitive elever i klassen var bevægelsesvejleder Christina Larsen klar til at prøve noget nyt for at sænke lydniveauet. Nu lærer eleverne, hvordan støj skader øret, og de mærker på egen krop, hvordan stilhed føles. Det har skabt ro – og givet bedre trivsel på Frejlev Skole.

2.c stimler sammen uden for indgangen til den bygning, hvor de har deres klasseværelse. Mange klør sig i ørerne, for de har netop gennemført et langt frikvarter med gule skumpropper i ørerne til at blokere for nogle af skolegårdens lyde, og langtfra alle eleverne synes, at det var behageligt.

Ørepropperne er en del af et undervisningsforløb, som klassen gennemfører for at blive bevidst om lyd, larm og hørelse. Et forløb, som ikke bare skal gøre eleverne fagligt klogere, men som forhåbentlig også skal hjælpe dem til at passe på deres hørel- …

se og huske at dæmpe deres lydniveau generelt – ikke kun i undervisningen, selv om det ville være en velkommen bivirkning.

”Ja, for det er jo ikke en stille klasse, vi har med at gøre”, fortæller Christina Larsen, som er bevægelsesvejleder på Frejlev Skole og primus motor i forhold til undervisningsforløbet. ”Den har nok været omkring middel i forhold til larm. De har haft brug for meget klar klasseledelse, i forhold til hvornår vi larmer, og hvornår vi er stille”.

Larm i skolen er et udbredt problem med store konsekvenser for både læring og trivsel. I 2.c på Frejlev Skole er det endda større end i andre klasser, for en af klassens elever er hørehæmmet og bruger høreapparat. Støj er en endnu større gene for ham end for den gennemsnitlige elev. Men det er ikke kun for hans skyld, at Christina Larsen har valgt at gennemføre det otte uger lange forløb ”Pas på ørerne”, understreger hun.

”Med en hørehæmmet i klassen er det rigtig vigtigt, at eleverne får gode vaner i forhold til støj. Men vi har flere børn, som udviser tegn på at være lydsensitive, og de lider også i larmen. Det er grunden til, at jeg ville forsøge mig med høreprojektet”.

Et frikvarter som hørehæmmet Inde i klasserummet er der en vis uro, mens eleverne finder deres pladser. Mange vil gerne fortælle Christina Larsen om de

Hvilken lyd kommer jeg ind i et rum med, og hvad betyder det for mit forhold til eleverne?

Larsen,

udfordringer, de oplevede som hørehæmmede – hvor svært det for eksempel var at lege spark til dåsen, fordi man ikke kunne høre, når der blev råbt ”alle ud af dåsen”, og det ødelagde legen delvist.

”An-den C”, siger Christina Larsen højt og rytmisk.

”Stil-le”, svarer de fleste af eleverne, og alle finder deres pladser. Det er en rutine, klassen har indøvet til at minde hinanden om at sænke støjniveauet.

”Var det svært at lege, når I ikke kunne høre hinanden ordentligt?” spørger Christina Larsen klassen, og mere end halvdelen af hænderne ryger straks i vejret.

”Ja, for man kunne ikke høre, hvad den anden sagde”, fortæller en. En anden siger, at det var ”mellem”, så det gik okay det meste af tiden. En tredje fortæller, at det var sjovt, og at hun har grinet meget af ikke at kunne høre alt det, de andre sagde. Andre elever giver udtryk for, at det var lidt rart at få dæmpet noget af frikvarterets støj.

”Nu har I alle sammen fået en fornemmelse af, hvordan det er at være hørehæmmet”, opsummerer klassens lærer og fortæller, at ørepropper også kan bruges til at beskytte sin hørelse mod støj.

”Og hvornår kan det være en god ide?” spørger Christina Larsen.

”Elektromekaniker”, flyver det ud af en elev. ”Til koncerter”, siger en anden. ”Eller

Christina

bevægelsesvejleder

til fodboldkampe”, er der en, der mener. ”Vi bruger virkelig meget banderne til at spille op ad, og det larmer!”

”Jeg har en virkelig god én: nytårsaften”, bryder en ind.

Nysgerrige på lyd

Det var lidt af et tilfælde, at Christina Larsen faldt over forløbet om lyd og hørelse, som er et gratis forløb udarbejdet af Høreforeningen, men hun er blevet meget begejstret for det og har blandt andet holdt oplæg om det på Big Bang-konferencen tidligere i år.

”Man kunne nemt have lavet et rigtig kedeligt forløb om hørelse. Men det her har opgaver, som er varierede, og det gør det spændende – med bevægelse, skattejagt og så videre. Der er tænkt over elevinvolvering”, siger hun.

2.c bruger deres natur/teknik-timer til forløbet, hvilket giver god mening, da det indeholder viden om ørets anatomi og om lydbølger og frekvenser ud over elementer, der har med trivsel og støj at gøre. Og eleverne har taget rigtig godt imod opgaverne.

”De er blevet meget nysgerrige på lyd. En elev lærte navnene på alle de der knogler i ørerne, inden vi var nået dertil i undervisningen. Han var blevet så grebet, at han havde læst forud”, siger Christina Larsen storsmilende.

Hun håber, at den viden og de vaner, eleverne får, vil præge dem, så de også i fremtiden vil være opmærksomme på støj og passe på deres hørelse, fortæller hun. Og hun tror på, at det kan lykkes.

”Hos mange af børnene har det allerede affødt refleksioner, som vi ellers ikke ville have haft. Forleden lånte jeg mine høretelefoner til en af pigerne, som straks irettesatte mig for, at jeg hørte for høj musik og ødelagde mine ører. Hun har fanget den”.

Stilleleg med bold

Fordi Christina Larsen også er bevægelsesvejleder, har hun været meget opmærksom på den dimension i sin tilpasning af forløbet til 2.c. Blandt andet indlagde hun en time, hvor hun tog eleverne med i gymnastiksalen, gav dem bind for øjnene

Da eleverne beder om at spille bold i klassen, finder Christina Larsen hurtigt på en leg, hvor de skal lytte sig frem til bolden, der har en bjælde indeni.

Lydniveauet i en 2.klasse sniger sig nemt op i det røde felt.

Christina Larsen er overrasket over, hvor godt eleverne har taget forløbet om lyd og hørelse til sig.

Sådan arbejder bevægelsesvejlederen

Christina Larsen er uddannet idrætspædagog og arbejder som bevægelsesvejleder på Frejlev Skole. Hendes job er at have fokus på mange aspekter af bevægelse i skole og skolefritidsordning, for eksempel motorik, bevægelse i pauserne og i undervisningen. Hun vejleder kollegaer, som ønsker at inddrage mere bevægelse i undervisningen, sparrer omkring og observerer motorisk usikre børn. Derudover har hun to motoriktræningshold. Hun følger med i forskningen i bevægelse og formidler det til kollegaerne.

… og fik dem til at spille med en bold med en klokke indeni. Det var så stort et hit, at en af eleverne efterspørger en gentagelse, den dag Folkeskolens journalist og fotograf lægger vejen forbi klassen.

”Vi kan ikke rigtigt nå det i dag”, siger Christina Larsen. ”Men ...” Hun tænker lidt: ”Vi kan prøve noget, der minder om det. Luk øjnene, alle sammen. Jeg triller bolden forbi jeres pladser, og så skal I prøve at tage den fra mig. Uden at kigge og uden at rejse jer. Og I andre skal gætte, hvem der har den”.

Bolden klirrer gennem stolerækkerne, og små fødder i sokker skyder frem for at fange den. Lyden fra bjælden i bolden suppleres af undertrykte fnis, når det mislykkes at vriste bolden til sig.

Efter et par minutter breder uroen sig så småt. Nogle elever bliver utålmodige af at vente på bolden, så de begynder at små-

lukker lige øjnene sammen med jer. Hvad kan I høre?

Hun ser bevægelsesvejlederen som særlig vigtig i forbindelse med udspillet til den nye folkeskoleaftale, hvor de obligatoriske 45 minutters bevægelse i løbet af dagen formentlig bliver afskaffet. Det er nu, der skal være fokus på at øge bevægelsesindsatserne og holdes fast i det, de allerede gør godt.

Målet med Christina Larsens vejlederindsats er blandt andet at give eleverne erfaringer med at mærke, forme og gribe det faglige stof igennem krop, sansning og bevægelse – som, understreger hun, ikke behøver at betyde, at sveden skal drive ned ad eleverne hver gang. Bevægelse kan også være at gå en tur rundt på skolen og kortlægge, hvor der er mest stille.

Christina Larsen, bevægelsesvejleder Jeg

sparke til hinanden hen over midtergangen. Christina Larsen ændrer spor og går til dagens sidste lytteøvelse: Hør stilheden.

Selvrefleksion hos læreren

Forløbet påvirker ikke kun eleverne. Det har også ført til nyttig selvrefleksion hos

Christina Larsen:

”Jeg tænker over min rolle som underviser, hvordan jeg kommer ind i et lokale og får skabt ro. Jeg kan godt have en høj grundlyd, og det er jeg begyndt at tænke over. Hvilken lyd kommer jeg ind i et rum med, og hvad betyder det for mit forhold til eleverne? Jeg har taget noget af det, vi har arbejdet med i forløbet, med ind i mit andet arbejde. Det har haft betydning for, hvordan jeg justerer mig selv, og hvordan jeg vejleder mine kollegaer”.

Christina Larsen fortæller også, at både hun selv og hendes kollegaer er blevet mere opmærksomme på, hvor meget lyd og trivsel hænger sammen. De har for eksempel observeret børn, som vælger lege til og fra på grund af lydniveauet, og det er ikke eleven med nedsat hørelse.

En central del af forløbet er at afsætte tid til at lytte til stilheden og dermed også få stresset af og mærke sig selv, fortæller Christina Larsen.

”Men hvad er stilhed? Det er overraskende forskelligt fra barn til barn, hvad de oplever som stille, og det er en god indsigt at have som underviser. Og eleverne elsker det”.

I et tidligere forløb prøvede alle 21 elever at sidde i naturen udenfor og lytte til ingenting. De havde papir, farver og et clipboard med, så de kunne tegne det, de kunne høre gennem stilheden.

”Det var en kæmpe succes”, siger hun. ”De lå i græsset, sad på stenene eller kravlede op i træerne og bare lyttede. Da vi var færdige, rakte en af eleverne hånden op og sagde: ’Det var da bare så dejligt. Kan vi gøre det igen?’”

Øver sig i at høre stilhed Og ja, det kan de. 2.c lukker øjnene for at koncentrere sig om skolens lyde inde i klasseværelset , når eleverne er stille.

”Hvad kan du høre, Theo?” spørger

Om støj i skolen

I 2021 undersøgte Masseeksperimentet lydniveauet i flere hundrede skoler over hele landet. Det gennemsnitlige lydniveau i klasserne blev målt til 70 decibel. Hos 93 procent af klasserne lå lydtrykket over 60 decibel. Det anbefalede maksimum i et klasselokale er 50 decibel.

Noget af det første, man lærer på læreruddannelsen, er at sænke stemmen, hvis man vil have mindre støj i klassen. Det skyldes Lombard-effekten om, hvordan støj avler støj. Det er videnskabeligt bevist, at mennesker er tilbøjelige til at hæve stemmen i rum med baggrundsstøj og mange mennesker.

Christina Larsen demonstrerer øvelserne på egen krop, så eleverne kan se, hvad de skal gøre.

Christina Larsen efter et par minutters behagelig tavshed.

”Kameraet”, svarer han med henvisning til Folkeskolens fotograf, hvis spejlrefleksapparat klikker højt og hyppigt.

”I må gerne lægge jer ind over bordet og prøve, om I kan zone helt ud”, siger Christina Larsen. ”Jeg lukker lige øjnene sammen med jer. Hvad kan I høre – ud over kameraet?” spørger hun.

”Uret”, siger en. ”Vinden” og ”min mave, der rumler”, er andre bud på, hvad eleverne har hørt i stilheden.

En siger, at hun kan høre sit hjerte.

”Det er en rigtig god måde at vide, om der er stille på – at man kan høre sit hjerte”, siger Christina Larsen. Alle er tavse lidt. Man kan høre uret, der tikker, og udsugningen, der brummer svagt. ”Åbn øjnene. Nu må I gerne begynde at rydde op – lige så stille”, siger Christina Larsen. ˟ sga@folkeskolen.dk

3 tip til at komme i gang

1. Sæt dit eget præg. Er du musiklærer, så brug din viden på forløbet ”Pas på ørerne”, lav det om, leg med det, inddrag dit fag i forløbets opgaver.

2. Skaler efter behov. Du behøver ikke at anvende hele forløbet fra Høreforeningen slavisk. Dog vil en enkelt undervisningsgang ikke være nok til at skabe bevidsthed hos den enkelte elev om hørevaner eller klassens kultur omkring støj og uro. Gentag dele fra forløbet næste skoleår, ud fra hvad der har haft bedst effekt på klassen.

3. Involver dit team. Brug forløbet fra Høreforeningen til at se på klassen sammen med dit team. Inddrag hele teamet omkring klassen til at iværksætte nogle små, konkrete indsatser til at mindske støj, for eksempel flaskehalsen af elever i garderoben og fælles tegn for "klar til undervisning".

Anbefalinger

Dansk

Trine Hemmer-Hansen er lærer på Virupskolen i Hjortshøj i Aarhus Kommune og Folkeskolens danskrådgiver.

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Book et forfatterbesøg

For nylig havde vi booket et forfatterbesøg med Sarah Engell, og det var virkelig en succes. Vi havde slået os sammen med naboskolen, så alle 9.-klasserne var sammen og havde forberedt spørgsmål til hende. Til arrangementet havde vi søgt om tilskud hos Statens Kunstfond.

Forinden havde vi arbejdet med Sarah Engell i dansk. Brainstormet på hendes forfatterskab, læst en roman og nogle noveller og talt om hendes skrivemåde. Hun har skrevet mange bøger, og hun kontaktede os på forhånd og spurgte, hvilke bøger hun skulle fokusere på i sit oplæg.

Det var fascinerende for både elever og mig selv at høre, hvordan hun laver hele forarbejdet til sine bøger ved for eksempel at besøge de steder, hvor handlingen foregår. Hun går turen i Dyrehaven mange gange, hun sætter sig i en skaterpark og observerer de typer, der kommer der, deres tøj og måder at tale på. Det inspirerede mig til at sende mine elever ud, når de skal lave skriveøvelser, i stedet for at sætte dem foran computeren.

Brug romanen til en personlig skriveøvelse Differentieret personkarakteristik

Hver gang vi har læst en roman, taler vi om forskellige fordybelsesområder, som romanen indeholder. Vi brainstormer på tavlen, og når eleverne har udvalgt et par stykker, plejer jeg at udforme en skriveøvelse med forskellige genrer, som kan udforme sig til en aflevering. Her er tre eksempler på skriveøvelser:

Romanen "Intet”: Skriv et brev til en person, som har eller har haft stor betydning for dig. Flere skrev til deres bedsteforældre. En læste sit brev op på kirkegården, og en anden læste brevet til sin afdøde farfar op for farmoren. Det var meget rørende.

Romanen ”Dig & mig ved daggry”: Skriv et essay om det at være ung og finde sin identitet. Romanen handler om, hvad der er fedt, og hvad der udfordrer ved at være ung.

Romanen ”Tag gaden tilbage”: Skriv en sms-korrespondance mellem dig og en ven, som du ikke ser i din hverdag, men savner. Romanen handler om valget mellem at gå med de seje eller være loyal over for sine gamle venner.

Jeg er blevet mere og mere bevidst om at differentiere og bruge forskellige arbejdsformer, så selv om rammen er den samme opgave, kan eleverne vælge, hvor kreative de vil være. Her er tre opgavetyper til personkarakteristik:

Lav en graf på computeren over hovedpersonens skiftende humør igennem novellen. Så skal de foretage otte nedslag i novellen, hvor de vurderer hovedpersonens humør på en skala fra 1 til 10, som de plotter ind i et koordinatsystem med sidetal på x-aksen og humøret på y-aksen.

Lav en collage, hvor du klipper eller river billeder og illustrationer ud fra reklamer og aviser, som symboliserer hovedpersonens humør. Her kan de være så kreative, de vil, med udklip, udprint, farvesymbolik og så videre.

Optag en kort samtalepodcast, hvor hovedpersonen er inviteret ind i studiet til at tale om, hvad der gør ham eller hende glad, og hvad der udfordrer i livet. Det tvinger eleverne til at mærke efter på egen krop, hvad hovedpersonen føler, i stedet for bare at strege ord under.

På kunst.dk kan du søge om støtte til "levende litteraturmøder for børn og unge"

Se de mest populære bøger til læsning i dansktimerne på folkeskolen.dk/4752303

Få din jobansøgning med i ja-bunken

Skriv med den specifikke skole for øje, fortæl, hvordan du leder en klasse, og inddrag gerne din hobby i ansøgningen. Sådan lyder nogle af rådene fra en job- og karrierekonsulent samt en erfaren skoleleder til dig, der søger job dette forår.

Ord: Emilie Palm Olesen

Illustration: Damien Vreznik

Om du er nyuddannet eller erfaren, kan det at søge arbejde være en krævende, lang og måske angstprovokerende proces. Og selv om det lige nu er ansøgers marked, er det ikke nok at sende en standardansøgning og det støvede cv fra skuffen af sted. Med over 20 års erfaring som skoleleder og viceskoleleder skal der mere til at imponere Gitte Rasmussen:

”Jeg ser rigtig mange ansøgninger, hvor jeg ikke kan mærke, at ansøgeren er oprigtigt interesseret i vores skole. Man må godt lige gøre sig noget research og i hvert fald lade, som om man synes, at skolens måde at gøre tingene på er helt fantastisk”, siger Gitte Rasmussen.

I Lærernes a-kasse har job- og karrierekonsulent Christina Ejby også god erfaring med at læse – og ikke mindst forbedre – læreres jobansøgninger. Hun sammenligner det at søge job med speeddating:

”Har arbejdsgivere en fornemmelse af, at du ’bare vil have en kæreste’, men uden at du rigtig kan give udtryk for motivationen og gejsten for netop dem, så ryger du sandsynligvis i nej-bunken”.

Christina Ejby og Gitte Rasmussen kan uden tøven beskrive de allervigtigste elementer i det nødvendige udvidede visitkort. Elementer, som mange glemmer.

Hvad motiverer dig?

Gitte Rasmussen understreger, at både jobansøgningen og jobsamtalen er til for begge parter. Derfor er det ikke mindst for

ansøgerens egen skyld, at skolelederen gerne skal mærke en interesse i skolens projekt.

”For eksempel har vi på vores skole meget fokus på det fagfaglige niveau, og vores elever er virkelig dygtige. Men hvis man ser sig selv som en, der er mest interesseret i det sociale aspekt, så er vores skole måske ikke helt oplagt”, siger hun.

”Jeg vil gerne vide, hvad ansøgernes børnesyn er. Hvad er god klasseledelse? Hvilken type pædagogik interesserer dem for tiden? Det skal beskrives godt, for ellers ved jeg ikke, hvem ansøgerne egentlig er, og om de vil passe ind”.

Christina Ejby oplever, at fokus på klasseledelse er altafgørende. Hun peger på, at der efter skolereform og inklusionslov er kommet en hverdag i folkeskolen, hvor arbejdsgiverne skal sikre sig, at den pågældende lærer har evner og kompetencer til klasseledelse.

”I jobopslaget vil det være formuleret som, at du skal være robust og omstillingsparat, og at du trives med mange bolde i luften. Derfor skal du gøre dig tanker om klasserumsledelse. Gerne i ansøgningen og helt sikkert også til selve samtalen”, siger

Christina Ejby.

Netop fordi hverdagen som lærer kan være krævende, opfordrer skoleleder Gitte

Rasmussen til, at man deler en bid af sit privatliv i ansøgningen eller cv’et.

”Jeg kigger efter et helstøbt menneske, når jeg kigger i ansøgninger. Hvis du er typen, der er perfektionistisk og har snuden konstant i sporet, så vil jeg være bange for, at du brænder for hurtigt ud. Skriv meget gerne noget om din fritid, en hobby eller noget, der gør dig glad. Så jeg ved, at arbejde ikke er alt for dig. En særlig interesse kan også komme eleverne til gode og gøre undervisningen sjovere. Det er et kæmpe plus i min bog”, siger Gitte Rasmussen.

Gør dit forarbejde

Ikke mindst for nyuddannede er det en god ide at undgå at skrive: ”Jeg har ikke erfaring med” eller: ”Jeg har ikke prøvet det og det”, lyder opfordringen fra Christina Ejby.

”Jeg plejer at sige: Hold dig væk fra 'ikke' Hvis der er efterspurgte kompetencer i opslaget, du ikke har, så fokusér på noget andet og det, du kan. At du er et nysgerrigt menneske, der ser frem til at lære om nye didaktikker. Jeg plejer også at sige, at man som nyuddannet kan folde sine eventuelle gymnasiale A- eller B-fag ind i den faglige palet i ansøgningen og dermed måske tage timer i disse ud over sine linjefag”, foreslår jobkonsulenten.

Sæt dig godt ind i skolens hjemmeside, følg skolen på sociale medier, og inddrag det, du observerer, i din jobansøgning.

Christina Ejby, job- og karrierekonsulent

Og så kan hun ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at gøre sit forarbejde, inden man sender ansøgningen.

”Sæt dig godt ind i skolens hjemmeside, følg skolen på sociale medier, og inddrag det, du observerer, i din jobansøgning. Prøv også at skinne igennem, så du ikke bare opremser kvaliteter hos dig selv, men giver eksempler på, hvordan de kommer i spil i det aktuelle job. Svar på det, de efterspørger, mest muligt, og har du en bonus, kan tilbyde et valgfag eller andet, så skriv det på også”.

Samtalen går begge veje

Ovenstående gælder også jobsamtalen, som både Gitte Rasmussen og Christina Ejby naturligvis også har oplevet en del af. For eksempel siger de begge, at det er et stort plus, at du har et spørgsmål til samtalen, når der til slut bliver spurgt: ”Har du nogle spørgsmål til os?”

”Men det er selvfølgelig vigtigt, at det er et ægte spørgsmål og ikke bare et, man kan google sig frem til”, siger Gitte Rasmussen, der lynhurtigt kan afkode, om ansøgeren rent faktisk er oprigtig.

Christina Ejby understreger samtidig, at spørgsmålsrunden er her, du som ansøger kan signalere, at du faktisk også har forventninger til arbejdspladsen og gerne vil finde det rette match også for dig.

”Her kan du få svar på spørgsmål om vilkår på skolen eller få detaljer om skolens

pædagogiske linje og måde at gøre tingene på. Så du kan for eksempel spørge skolelederen, hvilke egenskaber vedkommende sætter højt hos sine medarbejdere, du kan spørge den kollega, der er med til samtalen, hvilke ord der kendetegner kollegaskabet på skolen, og endelig kan du spørge det forældrevalgte medlem om, hvad et godt forældresamarbejde er for vedkommende”.

Og til det berygtede spørgsmål: ”Hvad er dine største svagheder?” har Christina Ejby et godt tip:

”For det første så lad være med selv at kalde det svagheder, men et opmærk-

somhedspunkt eller noget, du kan blive udfordret af. Og det, du skal gøre, er faktisk at tænke på en styrke ved dig selv og reflektere over, hvornår den styrke bliver en svaghed. Min styrke er for eksempel, at jeg er handlekraftig, men til gengæld betyder det, at jeg ofte kan blive utålmodig. Prøv selv at lave den øvelse”.

Og så har jobkonsulenten et sidste tip: ”Det tjener dig ikke at sige, at du er perfektionistisk eller meget detaljeorienteret som lærer. Det vil gøre enhver skoleleder rigtig bekymret. De ved, at det ikke altid er praktiserbart i en travl hverdag”.

Jeg vil gerne vide, hvad ansøgernes børnesyn er. Hvad er god klasseledelse? Hvilken type pædagogik interesserer dem for tiden?

Gitte Rasmussen, skoleleder

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til en gnidningsfri og overskuelig planlægning!

Sådan lander du drømmejobbet

En guide til den gode jobansøgning fra skoleleder Gitte Rasmussen og job- og karrierekonsulent Christina Ejby fra Lærernes a-kasse.

HUSK EN GOD OVERSKRIFT

Skoler søger ofte flere lærere til forskellige stillinger på samme tid, så vær præcis i overskriften: ”Jobansøgning til stilling som dansklærer i indskolingen”. Nedenunder skal du så skrive en overskrift, der siger noget særligt om dig, for eksempel ”Nyudklækket lærer vil gøre læring i indskolingen sjov” eller ”Ekspert i specialpædagogik og elsker børn”.

SÆLG DIG

SELV

Du har hverken pligt eller gavn af at skrive det, hvis du gik ned med stress på dit sidste job. Men vid, hvad du vil sige til samtalen, hvis du bliver spurgt. Måske oplevelsen har gjort dig skarpere på, hvilke vilkår du ikke vil arbejde under. Har du ikke alle de efterspurgte kompe- tencer, så beskriv, hvordan du er særligt lærenem og nysgerrig, eller hvordan du har haft succes med andre ting, der minder om det, der bliver efterspurgt.

GØR DET KORT

Hold dig til en ansøgning på en side, og strukturér gerne teksten i mindre overskrif- ter. Ryk dit foto til cv’et. Drop opremsninger af tidli- gere arbejdspladser, med- mindre du har eksempler eller resultater, der er re- levante for arbejdsgiveren. Det samme gælder bilag og referencer – undlad alt, der ikke er vigtigt for lige præ- cis den skole, du søger job hos. Husk for guds skyld korrekturlæsning.

INGEN HULLER

I DIT CV

Et uforklaret hul i dit cv bekymrer arbejdsgiveren. Husk derfor at skrive det på, hvis du har været ude at rejse, på barsel eller været selvvalgt ledig. Brug årstal og ikke nødvendigvis måneder i dit cv – det kan hjælpe til at dække over mindre huller. Eller skriv ”Udvalgt erhvervserfaring” som overskrift ved din erhvervserfaring – så ved arbejdsgiver, at du har plukket i dine ansættelser efter relevans.

UNDGÅ FLOSKLER

At være lærenem, have mange bolde i luften på én gang eller være omstillingsparat, men samtidig nede på jorden, siger i virkeligheden ikke rigtig noget. Del i stedet eksempler og holdninger, der er spændende at læse og suger arbejdsgiveren ind og giver et billede af, hvem du er. Og så er det godt at fornemme, at du er vild med børn, nu du skal arbejde med dem.

VIS, AT DU ER ROBUST

Robusthed i en travl folkeskolehverdag er vigtigt. Men i stedet for at skrive, at du er det, så vis det gennem eksempler fra tidligere ar bejdspladser, eller forklar, hvordan din tilgang er, når tingene spidser til.

RAM BÅDE DE AKTIVE OG

PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk og Fagbladet Folkeskolen

Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

Fra fagene

Redigeret

Lærerteam har løftet skolekoret

Helle Christiansen og hendes musiklærerkolleger Jimmy, Line og Rasmus fra Dansborgskolen i Hvidovre Kommune har skabt en vaskeægte elevsucces.

Da Helle Christiansen begyndte som musiklærer på skolen for 17 år siden, var der et lille kor på 25 børn. Da koret for nylig gav forårskoncert for elever og familie, fik stemmerne fra 150 børn taget til at lette med et Elton John-medley og et Dua Lipa-mashup.

Helle Christiansen mener, at det betyder meget for fællesskabet på skolen, at børnene

mødes på kryds og tværs af klasser i koret:

”Det er så intimt og sårbart at synge sammen. Det gør noget specielt ved dem. De bliver modigere. Vi har også mange solister – børn, som aldrig har sunget for andre før, som så står frem og synger solo for 100 mennesker. Det er også specielt for mig, når jeg finder dem, der ikke troede, de kunne”.

Dansklærer understøtter sin undervisning med store plakater

DANSK

Lisa Arendrup underviser i dansk i 8. klasse på Sæby Skole i Frederikshavn Kommune, og ud over sin læreruddannelse har hun taget en etårig uddannelse i grafisk facilitering.

”Det er hverken ny eller revolutionerende viden, at vi lærer meget bedre visuelt end verbalt. Jeg er derfor meget optaget af, hvordan jeg i det daglige kan stilladsere elevernes tilegnelse af det faglige stof med hjælp af understøttende illustrationer”, fortæller hun.

Med illustrationerne er der færre sproglige misforståelser, fordi der er et fælles tredje på tavlen, som alle kan se. Samtidig giver tegningerne ofte anledning til andre spørgsmål, og de giver fokus på nye begreber til det faglige ordforråd.

"Jeg oplever, at elever responderer godt på de visuelle elementer. De refererer ofte til dem efterfølgende og husker indholdet bedre end ved mundtlig gennemgang. Klassens fæl-

Et skolebibliotek på børnenes præmisser

PLC

På Ålholm Skole i Københavns Kommune vil bibliotekarerne hellere se børn, der spiller spil og hygger sig uden at læse – og måske endda glemmer at rydde op efter sig – end de vil se lokalet tomt.

Og det er lykkedes for lærer og skolebibliotekar Heidi-Cathrine Strand og hendes makker Jens Rødgaard, der også er skolens it-vejleder.

Med lædersofaer fundet på

Gul og Gratis og et genbrugssofabord har de skabt et loungeområde, hvor eleverne også må komme imellem lektionerne, for biblioteket er bemandet både i timerne og i frikvartererne. ”Det er nok meget et ildsjæleprojekt”, fortæller de to. ”Vi vil gerne gøre det til et godt sted at være, have sjove events og konkurrencer. Der bruger vi helt klart nogle interessetimer”.

les opmærksomhed er skærpet på en helt anden måde, når de kan følge tegningens indhold", fortæller hun.

Selv tegner Lisa Arendrup både analogt og digitalt. Analoge plakater bliver tegnet på store papirruller med blyant og tusser. Digitale plakater designer hun i programmet Procreate med en Apple-pen.

”Plakaterne bruger jeg i oplæg og i klassesamtalen. Men også til at aktivere elevernes forforståelse ved at spørge dem om, hvad de kan forudsige på baggrund af tegningen”, forklarer hun.

Netop nu er der en konkurrence i gang på biblioteket om at lave den flotteste plakat med udgangspunkt i en bog.

” Vi er dansklærere og selv en del af lærerteamene, og vi bruger selvfølgelig vores kolleger til at sprede ordet. Men vi vil helst kunne tiltrække børnene frivilligt”, siger Heidi-Cathrine Strand.

folkeskolen.dk/ dansk

folkeskolen.dk/ plc

MUSIK

folkeskolen.dk/ musik

af Mette Schmidt

Tema

Mia Bloch tilhører den halvdel af lærerne, som selv køber ting til undervisningen. Hun abonnerer for eksempel på en engelsk materialeside for at kunne give sine elever en varieret undervisning.

”Fjollet, at jeg

skal betale af egen lomme”

Mia Bloch betaler primært for undervisningsmaterialer, når hun hiver pungen op for at købe ting til sit lærerarbejde.

Ord:

Henrik Stanek

Foto:

Michael Drost-Hansen

”Jeg underviser stort set kun i dansk som andetsprog og har i flere år haft et abonnement på en engelsk materialeside til 57 kroner om måneden. Det er en prioritering for at have lækre materialer”, siger Mia Bloch. Hun er lærer på Firkløverskolen i Give og underviser blandt andre ukrainske, polske og rumænske elever, hvis forældre typisk ar-

”Jeg kan se, at materialerne motiverer børnene, hvilket giver mig arbejdsglæde”, siger Mia Bloch. Hun bruger cirka 1.000 kroner om året af egne penge.

Penalhus Slik

HDMI-omformer

App til undervisning

Præmier

Indesko

Klistermærker

Hverdagsting til fysikundervisning

Terninger

Skriveredskaber

Mad

Kurve

Kopier

Arbejdstøj

Tavleprogram

Ingredienser til madkundskab

Legetøj

Musikabonnement

Sikkerhedssko

Julegaver

Faglitteratur

Børnebøger

Garn

Snore

Abonnement til engelskmidler

Effekter til brug i emneuge

Materialer til håndværk og design

Dimser

Krydderier

Pynt til klassen

Ting til aktivitet i matematik

Popcorn

Forklæder

Poser

Ting til billedkunst

Idrætstøj

Brætspil

bejder i landbruget. Cirka ti procent af skolens elever er flersprogede. De går i almene klasser, og over 30 af dem får sideløbende basisundervisning i dansk.

”Mine kolleger bruger gratis materialer fra Opgaveskyen og Leg og Lektie til at supplere bogsystemerne med, da budgettet til engangsmaterialer er begrænset. Jeg har eleverne i få timer om ugen, og de skal ikke støde på opgaver i mine timer, som de allerede har løst i deres klasse. De har brug for opgaver, som motiverer dem”, uddyber Mia Bloch.

Selv om 57 kroner ikke er en formue, har hun forsøgt at få skolen til at betale, men det er ikke lykkedes. Sidst hun spurgte, fik hun at vide, at skolen helst skal betale via et EAN-nummer, og det opererer den engelske hjemmeside selvsagt ikke med.

”Jeg har gjort op med mig selv, at livet er for kort til, at jeg vil ærgre mig over, at jeg selv må betale, for jeg kan se, at materialerne motiverer børnene, hvilket giver mig arbejdsglæde. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at jeg selv skal punge ud, men jeg gider ikke stå med hatten i hånden regelmæssigt”, siger Mia Bloch.

For dårlig til at bede om lov I en spørgeundersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har fået udført blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening ansat i folkeskolen, svarer hver anden lærer, at de inden for det seneste år har betalt for aktiviteter eller materialer, som de mener, skolen burde have dækket. Mia Bloch anslår, at hun i alt bruger 1.000 kroner om året på den konto.

”Jeg forsøger at holde det til det ene abonnement. Jeg har tidligere købt gribedimser for at hjælpe elever til bedre at kunne holde på blyanten og en tusch til at skrive på plastik. Jeg har også købt pynt til påske. Det giver både stemning og noget at tale om. I dansk som andetsprog skal eleverne lære om vores højtider, og det er bedre at tage udgangspunkt i konkrete materialer frem for billeder”.

Mia Bloch og hendes kolleger skal først bede om lov, hvis de vil have Firkløverskolen til at betale for påskepynt eller gribedimser.

”Det er jeg dårlig til. Om jeg bare vil bruge 35 kroner på en lyskæde til jul, gider jeg ikke spørge. Jeg gør det så nogle gange alligevel,

men jeg får ofte et fluffy svar om, at det må vi se på. Forinden har jeg måske været forbi min afdelingsleder tre gange, før det lykkes at træffe ham. Så er det lettere at betale selv. Der er grænser for, hvad jeg vil bruge tid og energi på”, siger Mia Bloch.

Hun understreger, at hun ikke vil hive flere hundrede kroner op af egen lomme til materialer.

”Så siger jeg stop. Jeg bruger heller ikke penge uden at fortælle ledelsen om det, så min leder ved godt, at jeg har det engelske abonnement. Det er et fjollet vilkår, at jeg skal bruge af mine egne penge. Omvendt kan jeg gøre nogle ting, som boner ud med glæde. Jeg kunne lade være at betale, og det har jeg kolleger, der gør, men så skulle jeg bruge energi på at ærgre mig over, at eleverne ville gå glip af noget”.

Hvert fagområde bør få et beløb

En løsning kunne være, at hvert fagområde får stillet et mindre beløb til rådighed, så lærerne ikke skal gå tiggergang, foreslår Mia Bloch.

”Jeg har som vejleder i dansk som andetsprog haft et årligt beløb, som jeg kunne bruge uden at skulle spørge, fordi der var tillid til, at pengene kom eleverne til gode. Men det har jeg ikke haft de seneste par år. Vi fik ny ledelse sidste skoleår, så der kom-

mer forhåbentlig ændringer, for i et stort budget bør det kunne lade sig gøre. Men skolens økonomi er blevet dårligere, og der skal spares yderligere i Vejle Kommune, så det er svært at tro på”.

Mia Bloch peger på en anden problemstilling. Hun bruger sin mobil som oversætterværktøj i sit arbejde med de flersprogede elever. Samtidig kommer der løbede flere krav til, hvad lærere skal bruge deres private telefon til.

”For nylig skulle vi opdatere vores arbejdsmail, og det krævede, at vi installerede en app til sikker kommunikation. I forvejen har vi en app til at registrere kørsel i. Jeg har ikke oplevet det som et problem tidligere, for vi kan godt lade være med at installere Aula på vores telefoner, men de her apps kan vi ikke slippe for. Det er et vilkår, som er kommet snigende, uden at vi har talt om det. Det er ellers en spændende diskussion, hvor meget en arbejdsgiver kan kræve, at man skal bruge sin egen telefon på jobbet”, siger Mia Bloch. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Psykiatridage foråret 2024

DLF: Det er sørgeligt

Det er et stilbrud, at lærere bliver nødt til at tage pungen op af lommen for at købe materialer til undervisningen, mener Regitze Flannov fra undervisningsudvalget i DLF.

Skolerne har efterhånden så begrænsede resurser, at lærerne er nødt til selv at betale, hvis de vil spice deres undervisning op.

Sådan lyder Regitze Flannovs forklaring på, at halvdelen af lærerne bruger af deres egne penge på jobbet. Hun står i spidsen for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Lærere kan have ting med til for eksempel juledekorationer fra en skovtur med familien, eller de samler skrald ind til projekter. Men det er et stilbrud, at de nu direkte køber ting til undervisningen. Det er sørgeligt”, siger hun.

Eleverne går glip af glæden ved at håndtere ordentlige materialer, når skolen ikke har råd til at købe træ til håndværk og design, eksemplificerer Regitze Flannov.

”Jeg kan forestille mig, at engagerede lærere under eleverne at opleve kvalitet i deres fag, så de får fornemmelsen af at mestre noget. Alle lærere gør deres bedste, og vi skal ikke pege fingre ad dem, der tyr til at spæde til. Det sker, når et system er på hælene”, siger Regitze Flannov, ud fra at ikke alle lærere synes, det er en god ide, at kolleger selv betaler.

Hun tror ikke, at skoleledere spekulerer i at få lærerne til selv at betale.

”De er også frustrerede over, at der er for få penge til undervisningen. Vi er i samme båd”. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

På årets psykiatridage vil førende eksperter, praktikere og mennesker med personlige erfaringer dele nye og interessante perspektiver på angstlidelser.

Se bl.a. frem til at få svar på:

Hvorfor angst opstår, hvad der vedligeholder den, og hvordan vi behandler den effektivt

Om man kan forebygge angst hos børn

Hvordan virtual reality kan anvendes i arbejdet med børn og unge med skolefravær og i mistrivsel

Hvordan det er at være ung og navigere i en verden, hvor stress, angst og et overvældende pres for perfektion fylder

København: 21. og 22. maj

Aarhus: 3. og 4. juni

Læs mere og tilmeld dig her Psykiatrifonden.dk /psykiatridage

Få 10% rabat med koden:

PD10FF

Lærere bruger deres løn på at give god undervisning

Skolerne har nu så presset en økonomi, at halvdelen af lærerne af egen lomme betaler for nødvendige materialer og undervisningsmidler. Det er nødvendige ting som farveblyanter, kurve til klassens rod, krydderier til madkundskab og egentlige undervisningsmidler.

Har du inden for det seneste år betalt af egen lomme for aktiviteter eller materialer, du mener burde have været dækket af din skole?

Garn. Klistermærker. Krydderier. Chokoladekiks til skovturen, så eleverne kan klare cykelturen uden brok. Engangshæfter og redskaber til aktiviteter i matematik.

Hver anden lærer i folkeskolen griber til egne lommer som led i undervisningen. Det viser en undersøgelse af lærernes egenbetaling, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det er en lille stigning i forhold til 2017, da Folkeskolen spurgte et udvalg af folkeskolelærere. Dengang betalte fire ud af ti lærere af egen lomme.

Det seneste år har lærere i gennemsnit brugt knap 545 kroner af deres egne penge. Ser man bort fra de yderste tal i top og bund, har hver lærer rystet 300 kroner ud af foret.

Lærerne bruger først og fremmest penge på materialer til undervisningen. Det svarer tre ud af fire ja til.

”Jeg har købt materialer til download. Jeg kunne godt have gennemført undervisningen uden, men det er kun dejligt med af-

veksling. Jeg har ikke bedt om at få materialerne betalt, for jeg ved, at svaret ville være nej”, fortæller en lærer i undersøgelsen.

En matematiklærer ville sammen med sin kollega lave et forløb i Det Tænkende Klasserum. Det kræver whiteboards, men skolen ville ikke betale.

”Vi forsøgte med laminerede ark, men de var besværlige at arbejde med. Nu har vi delt regningen på ti tavler og er godt i gang”, fortæller læreren.

Andre betaler for licenser til videoredigering, streamingtjenester og tjenester med musik til for eksempel idræt.

Skolens økonomi erblevet dårligere

Hver tredje fortæller i undersøgelsen, at der er aktiviteter og materialer, deres skole ikke længere betaler for. Det får professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet til at reagere, for der må ikke opstå en forventning om, at lærerne betaler.

”Lønnen skal være til dem selv. Det er især problematisk, hvis de ikke kan løse opgaven uden at betale selv, for eksempel hvis skolen ikke prioriterer krydderiblandinger, selv om det står i de faglige mål, at eleverne skal lære at lave krydret mad”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Tre ud af fire lærere siger, at økonomien på deres skole er blevet dårligere over de seneste fem år. Og det kan mærkes. Der er ikke penge til gaver til gæstelærere, ekstra blyanter, farveblyanter og viskelæder til elever, ture i biograf og teater og transport med bus og tog. Det kan have en slagside.

”Jeg arbejder på en landsbyskole, så vi skal bruge bus til de mange tilbud, som er gratis for skolerne. Her sker der en skævvridning for eleverne, for mens bybørnene kan cykle eller gå, kommer vi ikke af sted på grund af manglende midler”, skriver en lærer.

Lærere vil gøre arbejdet ordentligt

Der er ikke forsket i medarbejderes brug af egne penge, oplyser professor Lotte Bøgh Andersen, men hun har et par bud på, hvorfor lærere vælger at betale selv.

”Det er for bøvlet at få refunderet 9,95 kroner for en krydderiblanding. Den anden forklaring er lærernes motivation til at give ele-

verne god undervisning. Lærerne kunne lade være med at købe krydderiblandinger, men de har viljen til at gøre lidt ekstra”, siger hun.

Professor Eva Sørensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet peger også på læreres såkaldte public service-motivation.

”Der findes en ydre motivation som at få højere løn og blive forfremmet og en indre motivation til at udføre sit arbejde ordentligt. Og så er der motivationen, som handler om at gøre det godt for borgere og samfund. Sådan nogle lærere skal vi være glade for, for de hjælper eleverne til at blive dygtigere. Men det er trist, at der ikke er økonomi i skolerne til at dække udgifterne”.

Eva Sørensen understreger, at det ikke stiller den halvdel af lærerne, som ikke bidrager med egne penge, i et dårligt lys.

”50 procent er ret mange, men man kan

Hvad har du brugt pengene på?

Materialer til brug i undervisningen

Fysiske undervisningsmidler

Digitale undervisningsmidler

Licenser til andet end digitale undervisningsmidler

Forløb udarbejdet af lærere

Materialer til indretning af undervisningslokale

Udgifter i forbindelse med ekskursioner

Udgifter i forbindelse med efteruddannelse

Materialer med trivselsmæssigt sigte Andet

Fagbladet Folkeskolens undersøgelse om egenbetaling blandt lærere i den almene folkeskole er gennemført i samarbejde med DLF. Onlinespørgeskemaet Om undersøgelsen

ikke slutte, at de så ikke er motiverede. De har måske et princip om, at den offentlige sektor må løfte økonomien, for ellers kan det blive en glidebane”, siger hun.

Og så er lærere ikke den eneste faggruppe, som bruger af egne penge, påpeger de to professorer.

”Jeg gør det selv for at få tingene til at glide. Hvis jeg på vej til et oplæg opdager, at jeg har glemt klikkeren til at skifte PowerPoint med, så køber jeg en”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Eva Sørensen tror, at især pædagoger også betaler for ting, fordi de vil gøre det godt for små mennesker.

”Hvis vi holder os til lærerne, tegner undersøgelsen et billede, som taler op mod myterne om, at de altid arbejder efter reglerne, tæller timer og lopper den. De gør meget mere, end man kan forvente. Selv hvis det skyldes, at det er for besværligt at få refunderet pengene, giver de noget af sig selv”, siger hun.

Indkøbsordninger kan spænde ben

I undersøgelsen peger flere lærere netop på, at det er for besværligt at få refunderet småbeløb. ”Vi har ikke længere en klassekonto. Den er sparet væk, og derfor bliver det besværligt at klemme penge ud af systemet”, uddyber en lærer.

Nogle skoler har indkøbskort til lokale butikker, men tit kommer ideen til, hvad der vil

Er der aktiviteter eller materialer, du tidligere har oplevet at kunne få dækket, som du ikke længere får dækket?

være godt at bruge i undervisningen, dagen før, lyder det fra en lærer, mens en anden synes, at det er lettere at købe det, man mangler, når man handler privat.

Andre steder kan kommunale indkøbsordninger være en hindring, for tingene skal bestilles i god tid, og måske skal der købes for et mindstebeløb. En lærer beskriver problemet med disse ord:

”Det er sværere at få lidt skøre, kreative

Hvordan oplever du, at økonomien til aktiviteter eller materialer har udviklet sig de seneste fem år på de(n) skole(r), du har arbejdet på?

Økonomien er blevet bedre

Økonomien er nogenlunde uændret

Økonomien er blevet dårligere

Ved ikke

ting dækket, fordi alt skal købes gennem kommunens indkøbssystem”.

Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet forsker i offentlige indkøb. Han medgiver, at indkøbsaftalerne kunne være mere fleksible.

”Manglen på fleksibilitet skyldes, at man ønsker lavere priser ved at indgå bindende aftaler. Mange steder løser man dagligdags indkøb ved at købe tingene i et supermarked, og man får udgiften refunderet ved at aflevere en regning”, siger han.

Det kan påvirke motivationen negativt, hvis det er for besværligt at få penge at handle for, fremhæver Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet.

”Hvis man på forhånd skal have underskrevet en rekvisition for at købe et par kuglepenne, opfattes det som kontrol. Det gør det også, hvis lærerne oplever, at skolen ikke har tillid til, at de kan vurdere elevernes behov. Det rammer motivationen”.

Eva Sørensen stemmer i: ”Det her kan være en lille del af, at mange lærere forlader folkeskolen, fordi det kan opfattes som demotiverende, at man selv skal lægge penge i, at arbejdet bliver sjovt”. ˟

Skoleledere erkender smalhals

Det økonomiske pres har gjort det sværere for lærere at få lidt ekstra til deres undervisning, siger Skolelederforeningens næstformand.

Uanset hvor udfordret skolerne er på økonomien, er skolelederne drevet af at gøre en forskel for eleverne, understreger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.

”Alle ledere vil gerne kunne sige ja, når lærere spørger om lidt ekstra til deres undervisning. Ingen tænker i, at hvis de siger nej, køber lærerne det nok selv. Men skolerne fattes i den grad penge, og derfor er det svært at liste penge ud af dem”.

Lærere har altid bidraget med små beløb, mener hun.

”Det gjorde jeg selv. Det løber selvfølgelig op, så man kan måske give det enkelte

lærerteam et beløb at tage af. Ligesom vi har klassekasser, som forældrene betaler til, hvor lærere må tage penge til bolde til frikvartererne”.

En anden mulighed er den timebank, som bliver indført med den politiske aftale om folkeskolen. Den vil kunne bruges til trivselsfremmende og pædagogiske aktiviteter. Men der vil blive hård konkurrence om midlerne, forudser Dorte Andreas.

”Jeg er spændt på, hvor mange resurser banken kommer til at indeholde, men i første omgang vil det formentlig være større ting som tovoksentimer, læremidler, skolefritidsordning og kompetenceudvikling, skolerne vil bruge penge på. Så jeg anbefaler, at man finder et beløb til lærerteamene et andet sted”, siger hun. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

FORLØB MED ELLER UDEN UNDERVISER

”Det er ikke okay, hvis skolen kalkulerer med, at vi kan skaffe gratis undervisningsmaterialer eller selv betaler”, siger Maj-Britt Hjortshøj.

Penalhus Slik

HDMI-omformer

App til undervisning

Præmier

Indesko

Klistermærker

Hverdagsting til fysikundervisning

Terninger

Skriveredskaber

Mad

Kurve

Kopier

Arbejdstøj

Tavleprogram

Ingredienser til madkundskab

Legetøj

Musikabonnement

Sikkerhedssko

Julegaver

Faglitteratur

Børnebøger

Garn

Snore

Abonnement til engelskmidler

Effekter til brug i emneuge

Materialer til håndværk og design

Dimser

Krydderier

Pynt til klassen

Ting til aktivitet i matematik

Popcorn

Forklæder

Poser

Ting til billedkunst

Idrætstøj

Brætspil

Hvis skolen ikke vil betale, må vi undvære”

Ingen mærker, at skolen ikke har råd, hvis lærerne supplerer med materialer for egen regning. Med den begrundelse lader Maj-Britt Hjortshøj sin pung blive i tasken, når hun går på arbejde.

Et stort rundt nul. Det er, hvad Maj-Britt Hjortshøj bruger om året af egen lomme for at passe sit job som lærer.

”Jeg synes ikke, at vi skal betale for at gå på arbejde. Det kan hurtigt blive en glidebane, for vi kan nemt komme til at bruge en masse penge”, siger hun.

Maj-Britt Hjortshøj underviser i matematik og fysik/kemi på Bakkeskolen i Kolding, og hun står hårdere på sit princip, efter at politikerne greb ind i lærernes arbejdstid med lov 409. Hun ønsker ikke amerikanske tilstande.

Ord: Henrik Stanek Foto: Michael Drost-Hansen

”Jeg følger forskellige lærergrupper på nettet og kan se, at vores kolleger i USA selv betaler for bøger, materialer og alt muligt andet. Det skal vi holde os fra. Jeg ved godt, at de har egne klasselokaler på en anden måde end os, men hvis vi begynder at betale, opstår der en forventning om det. En bankansat betaler heller ikke selv, hvis der mangler papir til printeren. Jeg kender ikke

andre faggrupper, som tager penge med på arbejde”.

Lærere og elever må undvære, hvis skolen ikke har råd til at betale.

”Ingen mærker, at skolen ikke har råd, hvis vi supplerer op. Så det skal vi ikke”, fastslår Maj-Britt Hjortshøj.

Hun er godt klar over, at ikke alle lærere deler hendes synspunkt, men det får hende ikke til at vakle:

”Vi havde på et tidspunkt et økonomisk efterslæb på skolen, som fik kolleger til at udbryde: ’Uh, eleverne kan ikke dyrke karse i år’. Nej, når der ikke er penge til frø, kan vi ikke få karse. Vi kan selvfølgelig ikke undvære alting, men så må skolelederen lede opad og søge om pengene”.

Som arbejdsmiljørepræsentant og suppleant for skolens tillidsrepræsentant gør MajBritt Hjortshøj en dyd ud af at understrege over for sine kolleger, at de ikke selv skal betale.

”De kan godt se det, men som sagt synes nogle, at det er synd for eleverne. Alle lærere har valgt faget for at lave fed undervisning.

Hvis det ikke kan lade sig gøre med skolens budget, vælger nogle at lægge penge i det selv. Men jeg vil altid opfordre til, at man ikke gør”.

Manglende rødkål til forsøg Selv føler Maj-Britt Hjortshøj sig aldrig fristet til at ty til egne penge.

”Det kan godt lade sig gøre at undvære. Et år havde vi ikke råd til at købe rødkål, så vi kunne ikke lave rødkålsindikator. I stedet fandt vi en måde at strække det pH-papir, vi havde på hylderne, til at gennemføre forsøg. Ellers lykkes det at få bevilget penge, når vi fortæller, at vi ikke kan leve op til fagets formål, fordi vi mangler materialer”.

I undersøgelsen om læreres egenbetaling peger flere på, at det kan hæmme spontaniteten, når der er et krav om, at skolen skal handle via en kommunal indkøbsordning. Det er Maj-Britt Hjortshøj på sin vis enig i.

”Det kan være virkelig besværligt at skulle gå den vej, men det handler om at planlægge, hvad man skal bruge. Ellers har vi et

kort til Rema 1000. Kommunen var ved at beslutte, at vi kun måtte købe madvarer til madkundskab via indkøbsordningen, men det er både for besværligt og for dyrt, når man bare skal bruge 20 tomater, så der var vi med til at sørge for, at der blev ledet opad”.

Maj-Britt Hjortshøj kunne aldrig finde på at bede forældre om at betale for bøger til eleverne.

”Vi beder dem om at bidrage til maden til vores gallafest, men vi har dæmpet, hvor meget vi ellers spørger om, for vi har haft forældre, som syntes, det blev for meget. Skolebestyrelsen har også sat grænser for deres betaling til skolerejser”.

Til gengæld har hun opdaget, at man kan få virksomheder til at bidrage med mere, end man måske tror.

”Jeg har en kollega, som ikke bliver pinligt berørt over at spørge. Han spurgte bare i en butik, om den ville donere et klassesæt af Kasper Hoffs ’Iltmangel’. Det ville butikken gerne. Nogle gange skal man bare spørge, er min konklusion. Men det er ikke okay, hvis skolen kalkulerer med, at vi kan skaffe gratis undervisningsmaterialer. Det er kun i orden, hvis vi vælger selv at spørge, selvfølgelig uden at blive sure over et nej”.

Eleverne kan godt få en is I undersøgelsen blandt lærere peger flere på, at de bruger penge på små præmier, snacks og andre ting til eleverne. Gået på klingen medgiver Maj-Britt Hjortshøj, at hun godt kan finde på at give sine elever en is.

”Det ser jeg ikke som en del af undervisningen, for jeg giver ikke is for at styrke trivslen, men fordi eleverne har fortjent det. Jeg kan også give kage til min fødselsdag, for det vil være mærkeligt, at jeg spiser af elevernes kager uden selv at have noget med”, siger hun.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Elevernes trivsel vægter højt, når lærere punger ud

Materialer med et trivselsmæssigt sigte udgør en stor post, når lærere yder tilskud til elevernes skolegang. De prøver at lappe huller, men det er svært at måle effekten, siger en trivselsekspert, som dog anerkender lærernes formål med at gøre det. En anden kalder bidragene for ”krydderier”.

En lærer lægger diskret en gave i sækken til julens pakkeleg på vegne af den elev, hvis forældre ikke har råd til en pakke. Læreren smider også godter i fredagens hyggeordning for at undgå, at elever fra fattige kår bliver udstillet. At samme grund har en anden lærer købt et penalhus til en elev, som manglede.

Ord: Henrik Stanek

Særligt ved udflugter og højtider er det svært ikke at punge ud selv, oplever mange lærere. For eksempel når man synes, at pe-

bernødder hører til på en klippeklistredag, og at en timeout med en fælles snack indgår i en udflugt, forklarer en tredje lærer.

Og så er der læreren, som absolut intet havde af bolde, spil, tuscher og sjippetove til sin nye 1. klasse. Penge til planter til at gøre klasselokalet hyggeligt med var der heller ingen af, så hun valgte selv at investere. At lærere har et stort hjerte, fremgår af undersøgelsen af læreres egenbetaling, som fagbladet Folkeskolen har fået foretaget

blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening ansat i folkeskolen (se side 30). Seks ud af ti lærere, som yder tilskud til undervisningen, betaler for ting som små præmier, pynt, snacks, brætspil og legeredskaber til frikvartererne for at styrke elevernes trivsel.

”Trivselstiltag koster ofte materialer. Dem vil skolen ikke betale. Tro mig, jeg har forsøgt. Der hersker uhørt nærighed til trivselsfremmende tiltag, som kan gøre hverdagen lidt mere spiselig for vores elever”, sammenfatter en lærer i undersøgelsens kommentarfelt.

Privatpraktiserende pædagogisk psykologisk rådgiver Nadia Holmgren holder foredrag og kurser om læring og trivsel. Hun kender ikke til studier, som viser, at fysiske ting hjælper på elevernes trivsel.

”Jeg har ikke belæg for at sige, at bruger læreren 20 kroner, så hjælper det ikke, men det gør det, hvis læreren ofrer 50 kroner.

Trivsel afhænger snarere af, at der er en god relation mellem lærer og elever, og det står og falder ikke med penge fra lærerens egen lomme”, siger Nadia Holmgren.

Trivsel behøver ikke at koste penge

Men små præmier, pynt og snacks gør læringsmiljøet mere indbydende, mener lektor Bo Birk Nielsen fra læreruddannelsen på professionshøjskolen UCN i Nordjylland. Han er ekspert i børn og unges skoleliv med særligt fokus på trivsel.

”De små ekstra ting er krydderier, som hjælper elevernes tillid og relationer til læreren på vej, fordi de sender et signal om, at læreren går op i, at de trives”, siger han. Handler det om, at lærerne bare er hyggetrolde?

”Nej, det vil være forkert at kalde dem det, for de kan selvfølgelig ikke basere

Trivselstiltag koster ofte materialer. Dem vil skolen ikke betale. Tro mig, jeg har forsøgt. Der hersker uhørt nærighed til trivselsfremmende tiltag, som kan gøre hverdagen lidt mere spiselig for vores elever.

relationerne til eleverne alene på snacks og slik. Jeg kan heller ikke tro, at det sker i ret stort omfang, for det er ikke mit indtryk, at eleverne vælter sig i slik”, siger han.

Hvis lærerne skal opfattes som hyggetrolde, er det på den gode måde, mener Nadia Holmgren.

”De giver eleverne noget, som de har erfaring med fungerer, og som de selv er glade for. De deler ud af deres glæde. Egenbetalingen er med til at understrege, at lærerne går på arbejde for at gøre en forskel, og deres engagement betyder noget for elevernes trivsel. Men det må ikke blive en forudsætning, at lærere skal betale deres løn tilbage ved at købe penalhuse til eleverne”.

Der findes dog andre måder at gøre det på, tilføjer hun. For en is kan ganske vist give et minde om cykelturen på en varm sommerdag, men det kan lige så godt være, at eleverne husker det iskolde vand, de stak fødderne i på turen.

”En afgørende faktor for trivsel er, at man føler et tilhørsforhold og ved, at man er vigtig for andre og også selv kan bidrage til fællesskabet. Hvis der ikke er råd til at komme i Tivoli, hvad kan man så lave af lege? Men det kræver overskud at få ideer til trivselsaktiviteter, så hvis man sætter lærernes engagement over styr, fordi skolen

er udpint, kan det blive svært”, siger Nadia Holmgren.

Bo Birk Nielsen trækker en parallel til sin egen arbejdsplads.

”Hvis der pludselig skæres noget væk, har det indvirkning på den måde, vi medarbejdere opfatter arbejdsmiljøet på. Det må også gælde eleverne. Derfor er der risiko for, at deres undervisningsmiljø bliver mere kritisk, hvis skolen skærer trivselsaktiviteter væk”.

Hvad så med den halvdel af lærerne, som ikke bruger egne penge i skolen? Trives deres elever ikke?

”Det kan være, at de trækker på andre muligheder for at skabe trivsel. Eller måske har de svaret nej til, at de bruger penge på elevernes trivsel, fordi de synes, at der er en bagatelgrænse. Hvis eleverne har kage med, når de har fødselsdag, er det naturligt, at læreren også giver kage på sin fødselsdag. Det har en ubetydelig økonomisk værdi, men kulturelt lærer eleverne, at når man får, så må man også selv give”, siger Bo Birk Nielsen. ˟

folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolelærer i undersøgelse om læreres egenbetaling

VIL DU OG DINE KOLLEGAER

GERNE BLIVE KLOGERE PÅ, HVAD KØNSBEVIDST PÆDAGOGIK ER?

Så kan jeres skole få en gratis workshop om kønsbevidsthed i efteråret 2024.

Danmarks Lærerforening vil skabe bedre betingelser for elevernes trivsel og læring.

Derfor har vi samlet et lærerambassadørkorps, der:

• har viden om kønsbevidst pædagogik

• har færdigheder i at igangsætte drøftelser om køn

• kan give konkrete redskaber til at arbejde kønsbevidst

Lærerambassadørkorpset kommer gratis ud på jeres skole fx til et teammøde eller personalemøde.

VIL DU SELV IGANGSÆTTE SAMTALER OM KØN?

I vil få en kort introduktion til, hvad kønsbevidst pædagogik er efterfulgt af dilemmadrøftelser om klassekultur og elevtrivsel – set ud fra et kønsbevidst perspektiv.

LYDER DET SOM NOGET FOR JERES SKOLE?

Så bestil en workshop her :

Så kan du også bestille gratis kataloger om kønsbevidsthed ved at skanne QR-koden. 50 lærere har sammen med Danmarks Lærerforening og Tekla Canger, som er underviser og forsker i køn og pædagogik, udarbejdet et katalog, der skal inspirere til samtaler om køn. Idékataloget er udarbejdet på baggrund af viden om kønsbevidst pædagogik og virkelighedsnære dilemmaer, som de 50 lærere selv har stået i. Brug kataloget med dine kollegaer og bliv klogere på kønsbaserede generaliseringer, kønsopdelt konflikthåndtering, stereotyper fremstillinger i undervisningsmaterialer.

Workshop og katalog er støttet af:

Er Tesfayes opgør med

”røvkedelig” undervisning skolens bedste nyhed?

Nyhedsanalyse

I marts landede den største skoleaftale i ti år, og undervisningsministeren fremhæver en forenkling af læreplanerne som det vigtigste i aftalen. Folkeskolen dykker ned i forventningerne til fremtidens fagplaner – og hvorfor arbejdet denne gang ser ud til at kunne lykkes. →

Landets folkeskoler blev sendt på påskeferie med nyheden om den største politiske skoleaftale siden folkeskolereformen. Med penge til at løfte de fagligst svageste elever og slidte faglokaler, flere valgfagstimer, færre afgangsprøver, en stor omrokering af fagenes placering i skemaerne og en helt ny opfindelse i form af en timebank, der erstatter den understøttende undervisning.

Men når børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal pege på det

Ord: Sebastian Bjerril

Illustration: Sidsel Sørensen

vigtigste blandt aftalens 33 elementer, peger han mod en endnu uklar fremtid: En ekspertgruppes arbejde med at udarbejde en skabelon til nye læreplaner, der først skal tages i brug om tre år. For det kan meget vel være her, den største ændring af folkeskolen kommer til at ligge.

Folkeskolens fagplaner, som de nye læreplaner allerede er døbt, skal føre til mindre ”røvkedelig” og mere praktisk undervisning, siger ministeren. Problemet kender de fleste skolefolk til hudløshed. Alenlange

tjeklister af læringsmål har drænet lærerne for energi og ejerskab over deres undervisning. ”Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster” og ”har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner”– tjek. Og næste gang skal eleven have lært at kunne ”planlægge og gennemføre faser i informationssøgning” og ”have viden om faser i informationssøgning” – job well done, eller det var i hvert fald tanken.

For sådan er virkeligheden i et klasseværelse langtfra. Elever lærer forskelligt og i vidt forskellige tempi, og mange af målene er i dag formuleret så abstrakt, at de er svære at omsætte til egentlig undervisning.

Mere end farvel til tusindvis af mål

Det skal være slut. Ni ud af ti mål skal smides ud af skolen. Men det er faktisk ikke, hvad der kommer til at ske. Sandheden er,

at den politiske fortælling ikke er helt dækkende. Det er et langt mere omsiggribende arbejde, som ekspertgruppen gik i gang med tilbage i januar.

For læreplanerne skal ændres radikalt, og her er navneskiftet til fagplaner ikke uvæsentligt. Ekspertgruppen melder nemlig om intet mindre end et politisk nybrud. For første gang siden Pisa-chokket i starten af 00’erne er politikerne klar til at tale mindre om, hvad børnene kan forventes at få med sig af konkrete færdigheder, og mere om hvordan og i hvad eleverne bliver undervist. Altså en bevægelse fra, hvad eleverne skal lære, hen imod hvad de skal møde i fagene.

Som et pejlemærke skal de kommende fagplaner som noget nyt udnævne fagenes kernestof, noget, der i dag kun findes i gymnasielærernes læreplaner. Altså hvad der er vigtigst at præsentere eleverne for i løbet af deres skoletid. På nær kanonlisterne i dansk og historie er der i dag ikke udpeget et specifikt fagligt indhold i folkeskolen.

Er det en pludselig genfundet kærlighed til den sorte skole, hvor eleverne skulle lære

Ændringer på elevernes skema

Billedkunst

Start rykkes fra 1. klasse til 2. klasse.

Samlet bliver faget en ugentlig lektion mindre.

Idræt

Mister en lektion om ugen i 7., 8. og 9. klasse.

Samlet bliver faget tre ugentlige lektioner mindre.

Håndværk og design Læreplanerne skal ændres radikalt, og her er navneskiftet til fagplaner ikke uvæsentligt.

Mister en lektion om ugen i 4. klasse.

Samlet bliver faget en ugentlig lektion mindre.

Målet med fagplanerne er, at de skal være kortere, mere overskuelige og i et konkret og pædagogisk sprog.

kongerækken udenad? Nej, ifølge et af ekspertgruppens medlemmer bør det lande på en form for ”højeste fællesnævner”. Og præciseringen af det faglige indhold vil slet ikke blive i nærheden af den kæmpe bunke af mål, der er i dag. Så håbet fra alle parter er, at det vil medføre betydeligt mere tid og frihed til den enkelte skole og lærer til at lave undervisning tilpasset de elever, der nu engang er i klassen.

Indhold er ikke nødvendigvis lig pensum

Samtidig er det vigtigt at have for øje, at fagenes indhold kan angives på forskellige niveauer: guldalderen, H.C. Andersen, eventyr og ”Den grimme ælling”. Snittet for en konkretisering kan lægges mange steder. I dag findes det mest konkret i de to kanoner, og her er snittet i dansk for eksempel på H.C. Andersen-niveau (og 13 andre forfatterskaber) uden nærmere angivelse af, hvordan der så skal arbejdes med den berømte forfatter.

Skeler man til gymnasiernes læreplaner –og det er ekspertgruppen blevet bedt om at

gøre – kan man se et lignende snit. Men ud over at danskfagets kernestof angives til at være bestemte teksttyper og tekster fra en række specifikke tidsperioder, er kernen også bestemte læringsformer og et møde med forskellige analysemodeller.

Hvor konkret ekspertgruppen bliver, er for tidligt at spå om. Intet tyder dog på, at gruppen ønsker, at skolens stof skal udpeges i mere specifik form end på gymnasierne – mere sandsynligt bliver det nok nærmere en anbefaling om bredere definitioner af indhold og undervisningsformer i fagene.

Jamen, vi bruger jo ikke læreplanerne

De nuværende læreplaner blev aldrig det pædagogiske styringsredskab for lærernes undervisning, som politikerne ønskede. De har for manges vedkommende mere været

Engelsk

Start rykkes fra 1. klasse til 2. klasse.

Får én ekstra lektion om ugen i 5. og 6. klasse.

Mister en lektion om ugen i 8. og 9. klasse.

Samlet bliver faget en ugentlig lektion mindre.

Natur/ teknologi Biologi Tysk/fransk

Mister en lektion om ugen i 2. og 4. klasse.

Samlet bliver faget to ugentlige lektioner mindre.

Mister en lektion om ugen i 8. klasse.

Der indføres en lektion i 9. klasse, hvor der i dag ikke er biologi på skemaet.

Samlet er antallet af lektioner over et skoleliv det samme.

Start rykkes fra 5. klasse til 6. klasse.

Får én ekstra lektion om ugen i 8. og 9. klasse.

Samlet er antallet af lektioner over et skoleliv det samme.

et dokument, som lærerne orienterer sig i en enkelt gang om året.

For de nuværende læreplaner dur ikke i en travl hverdag, da de består af en helt uoverskuelig række af elementer og ord: fagets formål, fagets mål, som er så mange og detaljerede, at man allerede her let mister overblikket. Så videre til læseplanen, som også er lang, for så at komme til undervisningsvejledningen, som er endnu længere. Og for udskolingslærerne er der også prøvevejledningen, som de peger på som det egentlige styrende dokument for undervisningen. I alt giver det en udskolingsdansklærer 166 sider at forholde sig til – og de færreste lærere underviser i kun ét fag.

Hvem kan på den baggrund fortænke lærere, som vælger at prioritere at nå i mål med de 80-100 sider, der skal opgives alene til den mundtlige prøve? Så er det bare med at starte skoleåret fra en ende af med kortere tekster, et bredt udvalg af ældre tekster, nyere litteratur, poesi, drama og brugs- og fagtekster, mindst fire forskellige genrer inden for æstetiske tekster og så videre og så videre.

Målet med fagplanerne er, at de skal være kortere, mere overskuelige og i et konkret og pædagogisk sprog. De skal tale direkte til lærerne og være oplæg til faglige diskussioner på skolerne.

I debatten er det blevet påpeget, at læreplanen for danskfaget i gymnasiet kun fylder 3,5 sider, men så meget kan folkeskolens læreplaner næppe koges ind. Dertil er der for stor forskel på et treårigt gymnasiefag og folkeskolens ni år lange danskfag, og der er immervæk forskel på at undervise i faget i 1. og 9. klasse.

Der er en ægte iver i ekspertgruppen efter at komme i dialog med lærerne fra klasseværelserne.

Forventningen til de nye fagplaner går ikke kun på, at de endelig bliver et redskab, lærerne kan se sig selv bruge. De er også helt afgørende for test og prøverne i skolen, da de – i hvert fald ideelt set – er formet til at afprøve eleverne efter planernes indhold og ambitionsniveau.

Endnu vigtigere er måske, at læreplaner er helt centrale for de undervisningsmidler, som lærerne har at vælge imellem. For når forlagene udarbejder materialer og udvikler forløb, er Fælles Mål i dag udgangspunktet, og her er det ofte færdigheds- og vidensmålene, der er forløbenes rygrad.

Dermed spiller læreplaner en meget afgørende rolle, uanset hvor aktivt lærerne bruger dem i hverdagen.

Hvad med praksisfagligheden?

Kommer de nye fagplaner så til at bidrage til Mattias Tesfayes ønske om en mere praktisk skole med mindre ”røvkedelig” undervisning, som han har udtrykt det?

Ekspertgruppen deler i hvert fald ministerens ambition, erfarer Folkeskolen. Et medlem peger på, at der er brug for et opgør med tankegangen om, at det konkrete alene ligger i indskolingen, mens det komplekse og abstrakte har hjemme i udskolingen. Den tilgang er også altdominerende for undervisningen på Skolen på Grundtvigsvej på Freriksberg, hvis leder er med i ekspertgruppen. Her er næsten al undervisning centreret om, at eleverne arbejder hen imod at fremstille et konkret produkt.

Internt i ekspertgruppen er der også mere vidtgående ønsker om at skære i antallet af fag for at skabe en mere sammenhængende skoledag for eleverne og give dem mere medbestemmelse inde i fagene. Frem for en medbestemmelse, der alene går på, om de ønsker det ene eller andet valgfag.

Foreløbig bliver det dog ved ønsket, da det ikke er gruppens opdrag at ændre på

Teknologi på skemaet

Teknologiforståelse

Med skoleaftalen bliver teknologiforståelse et nyt obligatorisk valgfag.

Det bliver dermed en femte mulighed, når eleven skal vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. Ligesom de fire andre obligatoriske valgfag skal teknologiforståelse også afsluttes med en prøve.

Teknologiforståelse skal desuden integreres i udvalgte eksisterende fag i 1. til 9. klasse.

To ekstra valgfag

Ud over det obligatoriske praktiske/ musiske toårige valgfag har skolerne indtil nu haft to ugentlige lektioner i 9. klasse til lokale valgfag. Det udvides nu til, at skolerne skal udbyde toårige valgfag efter eget valg, som de skal placere i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse.

Derudover tilføres et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse med to ugentlige lektioner.

Det sker med prøverne

I dag har eleverne otte prøver til folkeskolens afgangseksamen: seks obligatoriske + to udtræksprøver. Fremover får de seks prøver: fem obligatoriske + en udtræksprøve.

Den mundtlige prøve i engelsk bliver en udtræksprøve i stedet for at være obligatorisk.

Der vil ikke længere være skriftlige udtræksprøver.

Idræt udgår helt som muligt prøvefag. Siden reformen har idræt ellers været en af udtræksprøverne.

Puljen af udtræksprøver vil fremover være inden for disse seks fag: mundtlige prøver i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik. Dermed udgår prøverne i skriftlig tysk/fransk, biologi, geografi, fysisk/kemi og idræt.

Det skal ekspertgruppen

Inden årets udgang skal ekspertgruppen aflevere sine anbefalinger til en skabelon til kommende fagplaner. Herefter vil det være op til faggrupper at udvælge indhold og skrive fagplanerne. De nye fagplaner skal tages i brug fra skoleåret 2026/2027. Der er på forhånd bestemt nogle elementer, som ekspertgruppen er forpligtet til at tage konkret stilling til:

De nye fagplaner skal indeholde få, præcise mål, som skal sikre progression.

Der skal peges på, i hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse skal integreres.

Der skal igangsættes et såkaldt udviklingsprogram, hvor skoler får mulighed for at byde ind med input til de kommende faggruppers arbejde med at udarbejde de endelige fagplaner.

Der skal udarbejdes anbefalinger til at skabe sammenhæng mellem fagplanerne og læremidler og til at opnå bedre balance mellem analoge og digitale læremidler.

Gruppen skal vurdere, om de obligatoriske emner færdselslære og sundheds- og seksualundervisning fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvordan. Det samme gælder de tværgående temaer it og medier, sproglig udvikling samt innovation og entreprenørskab. Det er allerede meldt ud, at det obligatoriske emne uddannelse og job fremover skal integreres i dansk. Det er ikke utænkeligt, at gruppen peger på nye mulige tværgående temaer. Her er nævnt ligestilling, bæredygtighed, demokrati og trivsel som mulige bud på nye temaer.

En ekstra og endnu ikke nedsat ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til afgangsprøverne. Gruppen skal undersøge, hvordan prøverne virker i dag, og komme med anbefalinger til prøvernes rammer, indhold og udformning.

fagrækken. I det hele taget bliver balance et nøgleord for gruppens arbejde. For i sidste ende skal anbefalingerne til de nye fagplaner være spiselige for såvel Radikale Venstre som Dansk Folkeparti og de øvrige partier i forligskredsen på Christiansborg.

Skal vi tro på det denne gang?

Ambitionerne fejler ingenting, men hvad taler for, at det denne gang vil lykkes at skabe en positiv forandring med nye læreplaner? Det er der faktisk flere grunde til.

For det første er lærerne med hele vejen. For der er en ægte iver i ekspertgruppen efter at komme i dialog med lærerne fra klasseværelserne. De nye planer skal først indkøres om lidt mere end tre år, og så er der tilmed som noget helt nyt nedsat et sekretariat, hvor skolens parter sammen med ministeriet understøtter ekspertgruppen. Det er kun tidligere set, da Danmarks Lærerforening og KL sammen nedsatte arbejdstidskommissionen, der som bekendt endte med, at lærerne igen fik en arbejdstidsaftale.

Alle er dog også enige om, at det ikke bliver let, og ambitionen bag de nuværende læreplaner var faktisk også, at de skulle være kortere og mere simple, deraf navnet Forenklede Fælles Mål. Sådan gik det som bekendt ikke. De for alvor drabelige slag vil reelt først finde sted, når kommende faggrupper skal udfylde ekspertgruppens skabelon til de nye fagplaner. For hvad udgør kernen i hvert af skolens fag, og hvad skal sorteres fra?

Stemningen er optimistisk. Uanset om man taler med politikere, skolens parter eller medlemmerne af ekspertgruppen, hersker der en begejstring og tro på, at det denne gang vil lykkes at skabe nogle fagplaner, som rent faktisk vil gøre en positiv forskel for lærerne og ikke mindst de læremidler, som lærerne har at vælge imellem. ˟

Skolens timebank

Politikerne har opfundet et nyt begreb, "skolens timebank", som erstatter den understøttende undervisning. Formålet er, at skolelederne får lidt friere hænder til at fordele lærernes og pædagogernes tid, og at der skal være mere overblik over, hvor mange timer eller penge skolerne råder over. Hvor mange midler der er i timebanken, er svært at besvare. For kontoen kan opgøres i både timer og kroner.

Helt sikkert er det, at skolerne fortsat vil kunne vælge at lade timerne fra den understøttende undervisning blive på skemaet, ligesom de også fortsat vil kunne bruges til flere tolærertimer. Det nye er, at timerne eller nok nærmere pengene også vil kunne bruges på andet end undervisning som for eksempel undervisningsmaterialer, efteruddannelse og trivselsrelaterede tiltag, ligesom midler fra banken kan overføres til skolefritidsordningerne, som skal have længere åbent, hvis skoledagene bliver kortere.

Hvordan

hjælper vi elever bedre igennem udskolingen, så de ikke føler sig udskilt og stigmatiseret?

Det store fokus på test, prøver, karakterer og uddannelsesparathed i udskolingen risikerer at øge uligheden blandt eleverne, selv om intentionen er det stik modsatte. Sådan lyder en af de vigtigste konklusioner i en ph.d.-afhandling af Gry Tybjerg, forsker ved Center for Anvendt Velfærdsforskning på UCL.

Ord: Maja Plesner

Illustration: Itziar Barrios … →

Det er mere end 20 år siden, at Gry Tybjerg gik i 8.-9. klasse. Men for nogle år siden besluttede hun sig for at tage turen én gang til. Hun mødte bogstaveligt talt ind i en 8. klasse i en landsbyskole en morgen og satte sig blandt eleverne.

Formålet var ikke at genopdage ligningers logik eller lære om demokrati og den kolde krig på ny. Gry Tybjerg, der er lektor og ph.d. ved Center for Anvendt Velfærdsforskning på UCL, arbejdede på en ph.d. om, hvordan det er at gå i udskolingen i dag – set fra elevernes perspektiv.

Gennem to år fulgte hun derfor dagligdagen blandt eleverne i tre forskellige 8.-9.-klasser.

Hvad enten de havde matematik eller engelsk, var i Netto eller spillede fodbold i frikvartererne.

Ønsket om at se hverdagen gennem udskolingselevernes øjne bundede i en meget personlig oplevelse, fortæller hun:

”Min søn, der dengang gik i 8. klasse, kom en dag hjem og fortalte mig, at nu var han ’ubrugelig for samfundet’. Det var de ord, han brugte om at være blevet vurderet ikkeuddannelsesparat. Det slog ham helt ud, og han havde fravær i flere dage. Jeg blev så indigneret, vred og ked af det. Ikke på ham, selvfølgelig, og heller ikke på hans lærere. Alle gør jo deres pligt. Men på os som samfund”, siger Gry Tybjerg og tilføjer, at hendes søn blev vurderet uddannelsesparat året efter, men oplevelsen havde ifølge hende ikke gjort noget som helst godt for ham.

”Jeg tænkte derfor, at der er et eller andet her, vi ikke har forstået godt nok, i forhold til hvordan vi hjælper unge på vej”, siger hun og peger på, at vi trods en ihærdig indsats stadig har omkring 43.000 unge, der står uden for uddannelse og arbejde i dag.

”Så vi har jo ikke knækket den kode”.

Unge bliver usikre

Koden kan hun måske være med til at knække med sin ph.d., der bærer titlen ”Unge og ulige deltagerbetingelser i udskolingen”, som hun forsvarede sidste år. En af de vigtigste pointer i afhandlingen er, at den indsats, der gennem en årrække har haft til formål at få flere unge i uddannelse og herigennem reducere social ulighed, kan risikere at bidrage til øget ulighed. En konklusion, der overraskede Gry Tybjerg selv, på trods af at hun kender skolen bedre end de fleste med en baggrund som elev, lærer, forælder, skolebestyrelsesmedlem, skoleleder og i dag underviser på læreruddannelsen og skoleforsker.

”Så kan man godt komme til at tro, at man ved det hele eller kan læse sig til det. Men der var faktisk rigtig mange ting, der overraskede mig, da jeg så det gennem elevernes øjne. Allermest blev jeg slået af, at man næsten konstant, både i fagene og i frikvartererne, mærker det her ’parathedsfokus’, som handler om, at eleverne skal blive para-

te til at komme videre i uddannelsessystemet”, siger Gry Tybjerg og uddyber:

”Som samfund har vi installeret rigtig mange interventioner, der understøtter den ambition. Måske særligt ud fra en kompenserende tankegang om, at hvis vi tidligt kan pege dem ud, der ikke er uddannelsesparate, eller dem, der ikke har en klar uddannelsesforestilling eller -plan, så kan vi skabe nogle forløb, hvor vi kan give dem noget ekstra, så de bliver uddannelsesparate. Det er jo en rigtig god tanke, der spiller sammen med hele vores fokus på tidlig indsats og forebyggelse. Men nogle gange kan det have nogle utilsigtede konsekvenser”. Og det var, præcis hvad Gry Tybjerg oplevede under sit feltarbejde:

”Når man ser det fra de unges perspektiv, er det ikke altid så virksomt. Hvis de for eksempel skal have særlige forløb eller specialundervisning eller skal til mange møder, fordi de er blevet udpeget som nogle, der skal have ekstra hjælp, føler de sig snarere udskilt og stigmatiseret, og de bliver også valgt fra af de andre til for eksempel gruppearbejde”, siger Gry Tybjerg.

Hun oplever, at parathedsopgaven, som hun kalder det, fylder hos alle, og at det er noget, som man taler rigtig meget om.

”Lærerne siger for eksempel ofte, at ’det her skal I bruge til eksamen’, og de oplever et stort pres for at få alle unge igennem, så

6 pointer om unge i udskolingen

1. Hav mindre fokus på karakterer, prøver, test og uddannelsesparathed i undervisningen og i det hele taget.

2. Drop prøveformen, hvor eleverne skal op i alle fag, og erstat det med standpunktskarakterer eller et afgangsbevis baseret på indsatsen hele året.

3. Sæt større fokus på fællesskabet, og knyt det faglige og det sociale mere sammen gennem aktiviteter, der styrker begge dele.

4. Skab bedre betingelser for, at de professionelle kan samarbejde med hinanden om at skabe samarbejdsmuligheder for de unge.

5. Gør de unge til demokratiske "medlærere" i et samarbejde om et indhold i udskolingen, der er meningsfyldt – også fra de unges perspektiv.

6. Skab rum for og prioriter et bedre samarbejde mellem vejledere og lærere om udvikling af læreprocesser, der retter sig mod livs- og karrieremuligheder vendt mod den verden, de unge skal ud at deltage i.

Jeg synes, at vi i skoleverdenen har en tendens til at adskille det faglige og det sociale, men når man ser det fra de unges perspektiv, så er alting altid socialt.

Gry Tybjerg, ph.d. og lektor på UCL

Om forskeren

Gry Tybjerg er lektor og ph.d. ved Center for Anvendt Velfærdsforskning, programmet Inklusion og hverdagsliv, på læreruddannelsen på UCL Odense. Hun har en baggrund som lærer og er cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Gry Tybjerg er optaget af at undersøge – fra et ungeperspektiv – hvordan børn og unge opnår indflydelse på eget og fælles liv i skolen, og hvordan professionelle i samarbejde med børn og unge kan udvikle inkluderende læringsfællesskaber og skabe meningsfulde overgange fra udskoling til ungdomsuddannelse.

Hun deltager p.t. i tre forskningsprojekter på området: ”Deltagelse og situeret ulighed i børnelivets institutioner” (2023-2026), ”Fællesskabende skolepraksis” (2023-2025) og ”Nye relationelle horisonter for institutionsanbragte børn og unge – Ensomhed og tilhør” (2024-2027).

der er rigtig meget teaching to the test. Det gør, at det hele tiden ligger som en understrøm, at det her skal vi måles og vejes på. Og det skaber en usikkerhed, som vokser støt gennem udskolingen, hos de unge”.

Fællesskabet lider

I sin ph.d. påpeger forskeren, at det store fokus på uddannelsesparathed, test, prøver og karakterer sker på bekostning af fællesskabet, som er det, de unge i virkeligheden er allermest optaget af og har brug for. Og det er i det krydsfelt, uligheden kan opstå.

”Det er vigtigt for at forstå, hvorfor nogle unge falder igennem. Det er ikke kun, fordi der er en parathedsopgave. Den er ikke ulighedsskabende i sig selv, men den kan blive ulighedsskabende, hvis det samtidig er svært at være med og bidrage, og hvis man ikke bliver anerkendt som legitim deltager”, siger Gry Tybjerg.

Hun understreger, at hvis de unge skal lykkes med at udvikle ungelivet, skal de have lov til at prøve sig selv af sammen med andre og få forskellige nye aktiviteter i livet til at hænge sammen, men det kan være svært på grund af de strukturer, der præger skolen i udskolingsårene.

På forsiden af sin ph.d.-afhandling har hun valgt at vise et billede af en ældgammel,

slidt sofa, fordi hun synes, at ”den er en god indikator på, hvor de unge er henne i fællesskaberne”, som hun siger.

”Har man lov til at sidde i midten? Sidder man ude i kanten? Eller står man og kigger ind fra sidelinjen? De unges positioner skifter hele tiden, og det gør usikkerheden også”, siger Gry Tybjerg, der i sit feltstudie også bemærkede, at folkeskolens ældste elever samtidig har rigtig meget brug for hinanden.

”De er sådan nogle atomer, der prøver at finde sammen. De siger det endda: ’Vi har brug for hinanden for at blive os selv’. Og de kæmper en kamp for at være sammen. De prøver faktisk også at hjælpe hinanden, selvom de også vælger hinanden fra. Det er enormt dobbelt og meget konfliktfyldt for dem”.

Halvdelen af hendes ph.d. handler om den metode, hun har anvendt, og de etiske dilemmaer og muligheder, den rummer. Det tog tid at vinde de unges tillid og få dyb indsigt i deres liv, samtidig med at hun som forsker også skulle have en relation til de voksne. Derfor indgik Gry Tybjerg fra start en meget klar aftale med personalet om, at hun ikke ville videregive oplysninger om og fra de unge, medmindre det lå inden for underretningspligten.

Alt er socialt

Under feltarbejdet i udskolingsklasserne fyldte uddannelsesparathedsvurderingen (UPV’en) en del. Herunder at eleverne kunne blive erklæret ”ikkeuddannelsesparate”. Den praksis blev afskaffet 1. oktober 2022, og fra skoleåret 2024/25 er det slut med hele uddannelsesparathedsvurderingen. I stedet vil det alene være de gældende karakterkrav, der bliver en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Ifølge folkeskoleforliget, som blev indgået sidst i marts, fjernes nogle af udtræksprøverne og de skriftlige eksaminer. Derudover skrues der op for praktiske og kreative fag, og elever i 8. og 9. klasse skal have mulighed for at gå i juniormesterlære i en virksomhed en til to dage om ugen, som afsluttes med en særskilt afgangsprøve, der kan give adgang …

til erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale uddannelser. Desuden genindføres den obligatoriske erhvervspraktik.

Gry Tybjerg mener, det er skridt i den rigtige retning, men der er stadig et pres på de unge:

“Fra et ungeperspektiv er det bestemt gode takter med mere praktisk og kreativ undervisning og erhvervspraktik. Ligeledes er det positivt, at flere prøver ryger ud løbende. Men jeg tror ikke, at tiltagene nødvendigvis tager et parathedsfokus væk, for der er stadig adgangsgivende karakterer til ungdomsuddannelserne”.

”Jeg er også skeptisk over for juniormesterlære. Det, jeg ser, er som nævnt, at de unge gerne vil høre til og være en del af fællesskabet med de andre, og det bliver svært, når man er væk og på ’et andet hold’. Jeg un-

drer mig over, hvorfor skolen ikke i sig selv kan tilbyde aktiviteter, som flere kan koble sig på. Det almendannende i bred forstand må også byde ind med praktiske aktiviteter uadskilleligt fra det mere boglige. Hvorfor tænkes en mangfoldig enhedsskole – folkets skole – ikke bredere i stedet?”

Gry Tybjerg anbefaler, at man helt lader afgangsprøverne erstatte af standpunktskarakterer, som mange fik under corona, eller af et afgangsbevis baseret på elevens indsats hele året. Og så skal der meget mere fokus på de unges fællesskaber.

”Jeg oplever faktisk, at lærere i udskolingen arbejder med det hele tiden og prøver at skabe gode gruppedynamikker og nye undervisningsmuligheder, men de er også pressede. Og de bliver bedømt på, om de får

alle de unge igennem, så det er et helt andet vilkår at være lærer i udskolingen end på mellemtrinnet og i indskolingen”, siger hun og fortsætter:

”Når jeg besøger skoler, ser jeg også rigtig mange trivselsinitiativer, hvor man tager på fisketur eller laver bål. Det er rigtig fint, men måske skal man tænke det mere sammen. Hvordan kan der også være læring i, at man tager ud at fiske? Hvordan arbejder man også med trivsel, når man har matematik? Jeg synes, at vi i skoleverdenen har en tendens til at adskille det faglige og det sociale, men når man ser det fra de unges perspektiv, så er alting altid socialt. De er hele tiden i gang med at relatere sig til hinanden og lære af hinanden. Så måske handler det i virkeligheden om at forbinde

tingene noget mere, så vi tilgår det faglige gennem det sociale”, siger forskeren, der synes, at det er, som om man i udskolingen har fjernet alt det, som skolen skal være – og langt hen ad vejen er i indskolingen og på mellemtrinnet:

”Almendannende og personligt udviklende. Et fællesskabsrum. Repræsentativ. Vi vil rigtig gerne have unge, der kommer ud og kan tænke innovativt og løse vores klimakrise og samarbejde på tværs og er nysgerrige og så videre, og så indskrænker man det hele, når de kommer i udskolingen”. ˟

Hvis du vil vide mere

Gry Tybjergs ph.d.-afhandling ”Unge og ulige deltagerbetingelser i udskolingen” er udarbejdet under ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Mennesker og Psykologi på Roskilde Universitet.

Gry Tybjerg har igennem to år fulgt tre udskolingsklasser, henholdsvis en 8. og en 9. klasse, hvor 8.-klassen blev fulgt ind i 9. og her blev lagt sammen med en anden klasse, så den udgjorde en ny klassesammenhæng. Ud over omfattende deltagerobservationer rummer feltarbejdet "ungemøder", fokuserede samtaler (interview) og mere uformelle samtaler med både unge og professionelle.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Ph.d.-afhandlingen ”Unge og ulige deltagerbetingelser i udskolingen” kan findes på RUC's hjemmeside under publikationer: forskning.ruc.dk

Få styrket dine kompetencer med et ekstra undervisningsfag

Du har som allerede uddannet lærer mulighed for, i det kommende skoleår, at få et af nedenstående undervisningsfag:

· Billedkunst

· Biologi

· Idræt

· Natur-teknologi

· Kristendomskundskab/religion

· Tysk

Der er tale om blendede forløb med hhv. virtuel undervisning og 3 internater á 3 dage. Der udbydes et fag pr. professionshøjskole, men disse kan på grund af tilrettelæggelsen læses af lærere fra hele landet.

Undervisning, vejledning, eksamen samt overnatning i forbindelse med internater er gratis.

De danske Professionshøjskoler, støttet af A.P. Møller Fonden, har siden 2022 arbejdet sammen i et nationalt projekt om at skabe mulighed for, at landets folkeskolelærere kan få formelle undervisningskompetencer i fag, de underviser i. Oprindeligt var der tale om et 2-årigt projekt, men det er nu forlænget med et ekstra år i 2024-2025.

Læs mere og tilmeld dig på undervisningsfag.dk – tilmeldingsfristen er 1. juni 2024.

Anmeldelser

Co-teaching som platform for udvikling

Hvordan kan man arbejde med skoleudvikling, når den fælles platform er co-teaching?

Det giver denne forskningsbog nogle konkrete eksempler og rigtig gode bud på.

"Co-teaching og skoleudvikling – Professionelt samarbejde og lærende fællesskaber” er den tredje i rækken af bøger, hvor forfatter Micki Sonne Kaa Sunesen tager afsæt i sin forskning om co-teaching. Bogens forord er skrevet af den amerikanske ekspert i co-teaching Marilyn Friend: ”Det er en fordel, hvis læseren har et vist kendskab til coteaching, læring og skoleudvikling”, læser jeg. Det er godt at have med i overvejelserne, men lad dig ikke skræmme på forhånd.

I indledningen redegøres kort for forfatterens forståelse af skoleudvikling, den bagvedliggende forskning og en læservejledning for de følgende 11 kapitler. Co-teaching som platform for skoleudvikling præsenteres i det første kapitel. I de følgende beskrives, hvordan et skoleudviklingsarbejde kan gribes an i praksis i opstarts-, kursus- og implementeringsfasen. Herefter følger kapitler om læring i det pædagogiske makkerskab og team, om distribueret ledelse, samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellemformer, om tidsaspektet som tema i arbejdet med co-teaching og inddragelse af elevperspektiver gennem dialogisk feedback. Bogens sidste kapitel giver et konkret bud på, hvordan co-teaching også, her under betegnelsen sampraksis, kan være en fælles platform for et brobygningsforløb i overgangen mellem dagtilbud og skole. Forfatterens mål med bogen er at give konkrete bud på co-teaching som mere og andet end en pædagogisk metode. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med pædagogisk praksis og udvikling i grundskolen, og til studerende. Den er en velskrevet og helstøbt forskningsbog. Som læser guides jeg via en god læservejledning og ledes let gennem kapitlerne, da begreber forklares undervejs, og det læste visualiseres i form af figurer, der også kan inddrages i mit daglige arbejde. I relation til min egen praksis er jeg særligt optaget af kapitlerne ”Skoleudvikling og tidsprioritering” samt ”Elevperspektiver og dialogisk co-teaching”. Ønsker I på din skole at arbejde med co-teaching og har brug for en gedigen håndsrækning til et skoleudviklingsarbejde med dette i alle faser, er ”Co-teaching og skoleudvikling – Professionelt samarbejde og lærende fællesskaber” et rigtig godt bud. ˟

Forfatterens mål med bogen er at give konkrete bud på co-teaching som mere og andet end en pædagogisk metode.

Anmeldt af Christina Krolmer, skolekonsulent på Bornholm

Pædagogik

Co-teaching og skoleudvikling – Professionelt samarbejde og lærende fællesskaber

Forfatter: Micki Sonne Kaa

Sunesen

278 kroner, 249 sider

Dansk Psykologisk Forlag

Kom ud over musikstepperne

Det er fedt at se en seriøs tilgang til valgfagsundervisningen. Man kan helt sikkert ikke nå det hele, men med materialet her har musiklæreren alle forudsætninger for at opnå målene for faget med en varieret undervisning.

Materialet bør finde vej ind i musiklokalerne landet over, og det skal bruges, til det er tyndslidt. Det er bare at sætte i gang og komme ud over musikstepperne.

Let bog om LST

Uanset hvilket niveau opgaverne henvender sig til, så indeholder bogen meget præcise instruktioner i, hvordan de forskellige plug-and-play-øvelser kan bruges og udføres i alle skolens fag. Det gør bogen meget let at anvende – og derved kan det være med til at styrke alle elevers teknologiske kompetencer. Herfra er at anbefale bogen og ønske god arbejdslyst.

Læsning

Musik

Musik – en grundbog til valgfaget

Forfattere: Hanna Rose Jørgensen, Stefan Teilmann Laub Nielsen og Peter Riis

Lærervejledning: 280 kroner, 64 sider

Elevbog: 260 kroner, 164 sider

Forlag: Dansk Sang

LST til alle – Læse- og skriveteknologi i almenundervisningen

Forfattere: Maria Frantzen Sanko

og Trine Gaarden

320 kroner, 100 sider

Fås også som e-bog, 256 kroner

Akademisk Forlag

Forstå skolens nye praktikopgave

Denne lille bog om skolernes overgang fra praktikskole til uddannelsesskole kan anbefales, fordi den på fornem vis fører læseren ind i de nye roller, som skolerne har fået, når det gælder deres medansvar for at danne og uddanne fremtidens lærere. Bogen forsøger også at forklare tænkningen bag integreret praktik, og hvorfor integreret praktik er vigtig.

Læreruddannelsen

Fra praktikskole til uddannelsesskole

Forfatter: Pia Rose Böwadt

120 kroner, 59 sider

Forlag: Samfundslitteratur

”Jeg glæder mig til at sidde for bordenden”

Kender du jobbet?

Morten Lomborg er ny skoleleder på Balleskolen i Silkeborg.

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Tor Birk Trads

Hvordan var din første dag som skoleleder?

”Jeg blev taget imod af alle skolens elever og medarbejdere i hallen med sang og velkomsttale. Jeg fik også lov til selv at sige et par ord, der meget kredsede om at turde være sig selv og stå ved den, man er. Og at jeg vil gøre mit bedste for at være en god leder for Balleskolen.

Jeg blev enormt glad over den modtagelse, jeg fik. Det er altid skønt, når en hel skole er samlet og synger sammen. Jeg fik en følelse af, at her er en skole med et dejligt fællesskab”.

Hvorfor har du skiftet job?

”Jeg har været konstitueret skoleleder på Mølleskolen i Ry. Der fik jeg smag for det arbejde, som er i skolelederopgaven. Så undervejs begyndte jeg at se på, om der ikke var et skolelederjob til mig”.

Hvad gjorde, at du følte dig klar til at søge et skolelederjob?

Hvorfor valgte du Balleskolen?

”Jeg havde besøgt skolen, inden jeg skrev ansøgningen, og fået et rigtig godt indtryk. Det er en åben plan-skole fra 70’erne, hvor man har et tæt årgangssamarbejde. Det er også det, jeg kommer fra på Mølleskolen. Men her understøtter de fysiske rammer det rigtig godt. Så der var noget genkendeligt, men også ting, der var anderledes”.

Hvornår vidste du, at du ville være skoleleder?

”Når man er så tæt på det strategiske arbejde på skolen, som jeg var under min leder på Mølleskolen, så begynder man at forme sine egne ideer om, hvordan man ville gøre det, hvis det var en selv, der havde stillingen. Allerede i de 11 år, hvor jeg var lærer på Forældreskolen i Aarhus, involverede jeg mig meget i ’motorrummet’. Jeg var lærerrådsformand, sad som lærerrepræsentant i skolebestyrelsen og var med i planlægningen af den pædagogiske udvikling. Derfor var det naturligt for mig at gå videre som pædagogisk leder og skifte fra privatskolen til folkeskolen. Det var i 2014, hvor der var store ændringer i folkeskolen, og det var spændende at træde ind i en brydningstid og prøve at præge det på en positiv måde”.

Hvad glæder du dig mest til?

kan lave skole, der passer til den tid, som kommer. Jeg har været meget optaget af, hvordan dannelsestænkning og kompetencetænkning kan gå hånd i hånd i det pædagogiske arbejde. Det vil jeg gerne tage med her. Jeg er selv optaget af det musiske, men brænder generelt for at understøtte, at det kreative kan være med til at motivere eleverne, store som små”.

Hvad er den største udfordring?

”At holde fast i den retning, vi sammen sætter, og samtidig balancere de mange forventninger fra alle sider til, hvad skolen kan tage sig af. Og at få kommunikeret på en god måde, hvordan man laver god skole her på Balleskolen.

Bæredygtighed bliver også en opgave. Vi skal have en bæredygtig arbejdskultur for at løse det lokale, men det handler også om det nationale og globale perspektiv, om klodens fremtid. At forstå de problemstillinger, som de børn, der går i skole nu, skal hjælpe med at løse i fremtiden”.

Hvad vil du råde andre til, der har en drøm om et skolelederjob?

”Giv ledelsen et hint om, at du har ledelsesdrømme, og spørg ind til, hvordan du kan blive understøttet i det. Vær ikke bange for at sende en jobansøgning. Måske får du ikke jobbet i første hug, men man lærer meget ved at være til samtale på et lederjob”. ˟ →

”Jeg havde fået anerkendelse for min indsats og havde vist over for mig selv og over for andre, at det her med at være skoleleder var et skridt, jeg godt kunne tage. Jeg har været viceskoleleder på Mølleskolen i seks år, og før det var jeg pædagogisk leder på Mårslet Skole i fire år. Så det var et naturligt tidspunkt at gå den vej”.

”Jeg glæder mig til at sidde for bordenden i det strategiske arbejde med at sætte retning for en skole i en kommune, hvor jeg har et indtryk af et godt skolevæsen. Jeg glæder mig til et godt samarbejde med lederteam, medarbejdere og forældre”.

Hvad brænder du særligt for i jobbet?

”Jeg kan godt lide at se lidt ud i fremtiden og se på, hvad der er brug for, og hvordan vi

mbt@folkeskolen.dk

Cv Morten Lomborg (1977)

2024- : Skoleleder på Balleskolen, Silkeborg Kommune, med cirka 70 medarbejdere og godt 600 elever.

2018-2024: Viceskoleleder og i en periode konstitueret skoleleder på Mølleskolen, Ry, Skanderborg Kommune.

2014-2018: Pædagogisk leder på Mårslet Skole, Aarhus Kommune.

2003-2014: Lærer på Forældreskolen i Aarhus.

1999-2003: Uddannet fra læreruddannelsen i Aarhus med fagene dansk, matematik, idræt og musik.

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

Lærerstillinger

Øvrige Job

LJA-913

LJA-1258

LJA-1202

Tølløse Slots Efterskole, 4340 , Tølløse

Tølløse Slots Efterskole søger: 1 lærer til vores musiklinje + 2 årsvikarer for lærere på barsel

Ansøgningsfrist: 13. maj 2024

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100, København Ø

Barselsvikar til grundskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024

LJA-1266

LJA-1246

Rathlouskolen, 8300, Odder

Rathlouskolen søger ny kollega pr. 1. august 2024 (til fastansættelse)

Ansøgningsfrist: 7. maj 2024

Fredericia Kommune, 7000, Fredericia

Pædagogisk afdelingsleder til Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nr. Allé – 7. - 9. klasse

Ansøgningsfrist: 23. maj 2024

LJA-1165

LJA-1181

Den Danske Sektion, Lycée International, 78100, Saint-Germain-en-Laye,

Lærer søges til Lycée International ved Paris

Ansøgningsfrist: 29. maj 2024

LJA-1231 Fyn & sydfynske øer ↓ ↓

LJA-1179

LJA-1196

Ærø Kommune, 5960, Marstal

Marstal Skole på Ærø søger ny afdelingsleder med pædagogisk profil

Ansøgningsfrist: 16. maj 2024

Sjælland & øer

LJA-1210

LJA-1203

Gentofte kommune, 2900, Hellerup

Hellerup Skole søger fransklærer til i udskolingen

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024

Herlev Privatskole, 2730, Herlev

Herlev Privatskole søger matematiklærer til udskolingen

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100, København Ø

Ingrid Jespersens Gymnasieskole søger matematiklærer til grundskolen

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

LJA-1207

LJA-1125

Egedal Kommune, 3650, Ølstykke

Vi vokser i Egedal, derfor søger vi en praksiskonsulent med skolebaggrund til PPR fra 1. august 2024 i en fast fuldtidsstilling

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024

Maria Bek-Nielsen, 36009, Teluk Intan Perak Malaysia

Dansk skolelærer søges i Malaysia

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024

Marie Mørks Skole, 3400, Hillerød

Marie Mørks Skole søger engageret musikog matematiklærer

Ansøgningsfrist: 9. maj 2024

Ledestjernen STU og botilbud, 4690 Haslev

Læreruddannede superlærere søges

Ansøgningsfrist: 10. maj 2024

LJA-1252

Køge kommune, 4600, Køge

Inklusionsvejleder på fuld tid

Ansøgningsfrist: 7. juni 2024

Køge kommune, 4600, Køge

Lærere til Indskolingen med stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer til Asgård Skole

Ansøgningsfrist: 8. juni 2024

LJA-1218

Jylland ↓

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen

Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Hvad koster nye fagplaner egentlig?

skal resurser fra understøttende undervisning så også bruges på for eksempel længere åbningstid i skolefritidsordningen, bøger og kompetenceudvikling. Det kommer til at gå ud over den almene undervisning!

Et bredt flertal i Folketinget indgik lige før påske en politisk aftale om en justering af folkeskoleloven. Man vil skrue ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus: elevernes faglige udvikling og dannelse. Antallet af forpligtende mål i fagenes Fælles Mål reduceres, og der nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til udvikling af nye fagplaner.

Flere af aftalens elementer bygger på anbefalinger fra partnerskabet Sammen om skolen, hvor DLF har fokuseret på en reetablering af den professionelle lærer, der ud fra egen dømmekraft er i stand til at træffe egne valg og tage ansvar for undervisningen. Forligskredsen udtrykker tillid til lærerne og har ambitioner om at gøre lærerne til medudvik-

lere af nye fagplaner. Denne tilgang ligger langt fra 2014-reformens syn på læreren og den afprofessionalisering, den var udtryk for. Det er vi glade for i DLF.

Men med friheden kommer også ansvaret, må man forstå. For bag justeringerne af loven ligger også ambitionen om at knække kurven og inkludere langt flere elever i skolens almene undervisning, udtrykker børne- og undervisningsministeren i flere interview om aftalen. Her er projektet bag de mange justeringer klart defineret. Et politisk ønske, som forligskredsen i høj grad deler med KL.

Desværre er finansieringen ikke lige så tydelig. Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) nævner ved flere lejligheder timebanken og tilliden til, at der lokalt træffes kloge beslutninger om brugen af resurserne. Problemet er bare, at omlægningen af den understøttende undervisning, som fremover skal være en bærende resurse i timebanken, allerede i dag er i brug i undervisningen, da skolen og kommunerne siden 2012 har været fokuserede på inklusionsdagsordenen. Nu

Som svar på denne kritik svarer både statsministeren og undervisningsministeren igen og igen, at der aldrig før har været brugt så mange penge på folkeskolen pr. elev. Men dette kan man sætte spørgsmålstegn ved. For der bruges færre penge på folkeskolen, når man sammenligner budgettallene for 2023 med de penge, der blev brugt i 2022 – og dette på trods af indfasningen af lærermilliarden. Justeringen af folkeskoleloven med nye opgaver og udviklingstiltag ønskes altså gennemført for færre midler end tidligere. Samtidig har politikerne en klar ambition om, at skolerne skal forebygge specialundervisning og knække kurven, når det gælder antallet af visitationer.

Det bliver en svær – for ikke at sige umulig – opgave for skolerne. Det er derfor afgørende, at Christiansborg lytter til ikke bare DLF’s kritik, men til hele partnerskabets kritik af finansieringen af lovforslaget.

Det bliver en svær – for ikke at sige umulig – opgave for skolerne.

Skab trivsel med pædagogiske møbler

Svanemærket Panuline Stabel Taburet og Ergoret Arbejdsstol

Af Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

En ny læreruddannelse løser ikke lærermanglen

faste debatpanel

Her i april er det et år siden, at bekendtgørelsen til den nye læreruddannelse faldt på plads. Dengang var politikerne på Christiansborg meget fortrøstningsfulde: Med den nye aftale, der sikrede mere praktik og større faglighed, ville flere unge vælge at blive lærer.

Men indtil videre ser virkeligheden anderledes ud. Tallene for kvote 2-ansøgningerne viser, at tilslutningen til læreruddannelsen falder igen.

De unge mennesker fravælger stadig et arbejdsliv bag katederet. Muligvis på baggrund af de utallige afsløringer og historier om en presset folkeskole og et hårdt lærerliv i medierne.

Det er et kæmpe samfundsproblem, der skal løses.

Den nye læreruddannelse betyder måske, at vi får bedre lærere ud på folkeskolerne om fire år. Men det kommer ikke til at tiltrække flere studerende – ligesom det

Vores panel af faste debattører

Anne

heller ikke gjorde det, da man ændrede læreruddannelsen i 2006 og 2013.

Derfor skal der tages fat om nældens rod. Det handler nemlig ikke kun om læreruddannelsen, det skal også være mere attraktivt at være lærer. Det kræver politiske prioriteringer:

Først skal der være de nødvendige resurser til at lykkes med gode faglige resultater, trivsel og inklusion. Folkeskolen er underfinansieret. De kommunale politikere forsøger at strække budgetterne, men den økonomiske spændetrøje er for stram.

Dernæst er lærerlivet for hårdt. Mange unge lærere giver hurtigt op, der er for mange undervisningstimer, for lidt tid til individuel og fælles forberedelse og til efterbearbejdelse af undervisningen.

Til sidst skal respekten for lærerprofessionen styrkes. Det kræver en stor indsats af alle parter rundt om folkeskolen. Man skal vise, at lærerjobbet er spændende, alsidigt og meningsfyldt. Her har Danmarks Læ-

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker, skoleleder og viceskoleleder på

Virum Skole og en del af Folkeskolens

Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker Skoleledere

Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever

Vi har mere end nogensinde brug for udsyn og indsigt i sprog og kulturer for at kunne forstå hinanden på kryds og tværs af verden.

Rikke Hjort Hvillum, lærer på Skovvangskolen i Aarhus Kommune, om at fjerne de skriftlige prøver i sprogfagene

rerforening og Undervisningsministeriet en stor kommunikationsopgave.

På Christiansborg bør politikerne også sætte sig til forhandlingsbordet igen. Den nye politiske aftale om folkeskolen imødekommer slet ikke de udfordringer, skolen står med. Første og vigtigste bundne opgave er at finde flere penge frem – gerne inden det hele bliver brugt på krudt og kugler.

Dernæst skal den forbedrede økonomi indgå i en genopretningsplan. Det er vigtigt, at pengene ikke afsættes til bureaukrati. Pengene skal gå til ekstra hænder i klasserne og bedre tid til den enkelte lærer, for det er der, hvor behovene er.

Unge mennesker vil gerne arbejde i meningsfulde job, hvor de selv har indflydelse på indholdet. Det tilbyder lærerjobbet. Så det er ikke grundpræmissen for jobbet, den er gal med. Det er rammerne, og de kan gudskelov ændres. ˟

Det er ikke grundpræmissen for jobbet, den er gal med. Det er rammerne, og de kan gudskelov ændres.

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker

Teknologiforståelse skal være obligatorisk for alle elever

Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL)

De seneste år er den teknologiske udvikling braget derudad med rekordfart. Det har stor betydning for sammenhængskraften i vores samfund og for demokratiet. Når digitaliseringen får større og større betydning for alle aspekter af livet, er der brug for at tage et kig på folkeskolen og spørge: ”Klæder folkeskolen fremtidens generationer på til at handle i den verden, som vi lever i?”

For os i Lærerstuderendes Landskreds (LL) er det et spørgsmål om at give fremtidens generationer ret til grundlæggende færdigheder, som nutidens verden kræver. Teknologiforståelse er derfor et dannelsesfag, som alle elever skal møde.

Jeg tillader mig for en kort stund at vende blikket tilbage til 1700-tallet. Dengang var det en ganske lille del af befolkningen, der kunne læse og skrive. Det betød, at magten centrerede sig om meget få mennesker og institutioner.

På samme måde som med læsning og skrivning vil magtforskydningen blive enorm, hvis kun få forstår teknologierne. Vi risikerer at skabe en digital underklasse, hvis vi ikke reagerer nu. I dag er det nemlig forbeholdt en meget lille gruppe i samfundet at forstå, hvordan digitale teknologier og processer fungerer. Partierne omkring den nye folkeskoleaftale er heldigvis enige med os i, at skolen skal beskæftige sig med den teknologiske udvikling. I LL mener vi dog, at skoleaftalens indhold er for uambitiøst, når det kun skal integreres i udvalgte fag og indføres som valgfag i udskolingen for særligt interesserede elever. Skolen vil ikke lykkes med den grundlæggende dannelsesopgave i det 21. århundrede, hvis ikke ambitionsniveauet for teknologiforståelse hæves markant. ˟

Vi risikerer at skabe en digital underklasse.

Niels Christian Sauer Lærer emeritus

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

I en måned oplevede jeg lærernes dilemmaer på egen krop

Følelsen af dyb utilstrækkelighed over at stå én voksen i et for lille lokale tætpakket med borde og stole.

Pludselig stod jeg selv midt i kompleksiteten igen. En skole, som jeg arbejder tæt sammen med, manglede en matematiklærer i to 2.-klasser sidste august. Som børneog skoleforsker har jeg længe ønsket at opleve lærergerningen igen, så selv om det kun var i ganske kort tid, takkede jeg ja til opgaven.

To ting ramte mig stærkt dér i august og sendte mig tilbage til for mere end ti år siden, hvor jeg arbejdede som blandt andet børnehaveklasseleder og dansklærer i udskolingen: Det første var glæden over det berigende samvær med skønne små mennesker med finurlige perspektiver, iderigdom og livskraft. Det andet var følelsen af dyb utilstrækkelighed over at stå én voksen i et for lille lokale tætpakket med borde og stole.

Det, der er lærernes glæde og privilegium, kan også give en følelse af afmagt og frustration på grund af de rammevilkår, som opgaven skal løses inden for. Derfor er der mange lærere, der på samme tid både elsker deres job og oplever det som utroligt belastende (læs mere herom i Sarah Grams Davys forskning).

Lærerens evige dilemma

Jeg har længe været med i et stort kor af fagfolk og forskere, der har peget på det utilstedelige i lærernes og pædagogernes rammevilkår. Vilkår, der gør det svært at følge den gamle grundtvigianske friskolepioner Christen Kolds råd om, at vi skal ”træde varsomt, thi her bliver mennesker til”.

Der i august blev frustrationen kropsliggjort for mig, da jeg står alene med for

mange børn, der behøver mit nærvær, inspiration og støtte.

Vi laver stationsundervisning, og børnene kan blandt andet vælge mellem at bruge målebånd til at måle ting i og uden for klassen. De kan også lægge kabaler eller digte matematikhistorier, som deres venskabsklasse skal løse.

Imens har ét barn brug for at fortælle mig om sine natlige mareridt, et andet barn kommer op at slås med børn fra parallelklassen, andre frustreres over, at målebåndene driller, én venter tålmodigt i en hel lektion på at få hjælp til at forstå kabalens mysterium, og én er meget ked af ikke at have nogle venner.

To dilemmafyldte valg som lærer kryber ind under huden på mig: Skal jeg prioritere individet eller gruppen? Og hvordan giver jeg plads til børnenes engagement og kropslige udfoldelse, når de er så mange på så lidt plads?

Mere end 100 års pædagogisk og psykologisk forskning sår ikke tvivl om, at børn først og fremmest udvikler kognitiv formåen, sociale kompetencer og basale færdigheder gennem dialog, nysgerrig udforskning, eksperimenteren og kropslig udfoldelse – men det larmer på den trange plads (læs for eksempel John Dewey, Ken Robinson, Peter Gravy eller vores egen Erik Sigsgaard, hvis du er interesseret i emnet).

Lærere lykkes på trods

Heldigvis formår mange dygtige lærere ofte at overskride dilemmaerne. Det er netop deres praksis, jeg i høj grad har været optaget af at beskrive og formidle i min

Louise Klinge, ph.d. og skoleforsker

forskning. Hep hep for jer – og hvor jeg dog håber, at I bliver i skolehverdagen sammen med børnene. Ikke blot fordi I giver børn et skoleliv, der gør dem godt, men også fordi samfundet som helhed nyder godt af jeres uvurderlige indsats, når I hver dag er med til at danne engagerede, kompetente og livsduelige mennesker.

Alle jer, der gennem pædagogisk tæft, omsorg og didaktisk snilde lykkes med at skabe et godt skoleliv for børnene, I ved nok godt, at I lykkes på trods. I lykkes på trods af skolens skolastiske fundament, der blev skabt for længe siden, og som i vid udstrækning er et levn fra industrisamfundet, og hvor der mangler moderne viden om læreprocesser og menneskelige behov. Det ses måske allertydeligst i indretningen af de trange klasseværelser, hvor børn skal sidde ned og tie stille, mens de lærer.

Elevernes behov hæmmes

Jeg har på tværs af forskningsfelter undersøgt, hvad børn og unge har brug for for at trives og udvikle sig positivt både fagligt, socialt og personligt, og jeg har identificeret seks grundlæggende behov: sundhed, tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og behov for at bidrage. Behovene går på tværs af køn, etnicitet og alder, det vil sige, at lærere og pædagoger også har brug for at få støttet behovene i deres arbejdsliv.

Men ofte hæmmes disse behov på grund af uhensigtsmæssige strukturer. Derfor er det svært for læreren at vise i handling, at man har børnene på sinde og vil dem det bedste, når man står alene med dem og for eksempel:

skal lade dem opholde sig alt for mange på alt for lidt plads sjældent kan følge deres initiativer

· ikke kan tilbyde mad til dem, der er sultne

ikke har tid til fordybelsen, for lige om lidt ringer klokken

· skal undervise uden at have haft tid til forberedelse

· ikke kan tilbyde dem tid i naturen med ro og plads til kropslig udfoldelse

ikke har tid til at tale med dem om det, der er svært skal insistere på, at faglige mål skal læres af alle i det samme tempo, hvorved mange børn mister troen på sig selv

· ikke har tid til at sunde sig efter at have lånt sit (måske) rolige nervesystem ud til udsatte børn.

Kræv ordentlige resurser

Lige nu har vi en skole, hvor alt for mange børn og unge ikke møder de rammer og relationer, som de behøver for fuldt ud at realisere deres medfødte kapacitet for social, motorisk, følelsesmæssig og kognitiv udvikling.

Derfor er vi sammen nødt til at skabe et fundament for skolen, der er baseret på viden om mennesker. Og vi må råbe højt og

kræve de resurser, der skal til for at sikre, at daginstitutioner og skoler kan fungere som investeringer i et godt liv for den enkelte og en god fremtid for samfundet.

Det indebærer en insisteren på tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt godt uddannede fagpersoner omkring børnene, på rammevilkår med tid til forberedelse og udvikling, tid til refleksion og tid til at lære børnene godt at kende, til at støtte deres behov og til også at følge deres initiativer og drømme, så der skabes rum for finurlige perspektiver, iderigdom og livskraft.

Ligesom vand og næring til frugttræet er en investering, der tjener sig mangefold ind, er resurser nok til dagtilbud og skole en investering i trivsel og læringsudbytte, flere børn i de almene fællesskaber, øget chancelighed, styrket empati, lavere kriminalitet og højere arbejdsglæde for det pædagogiske personale.

Illustration: Adrià Voltà

Leder

Lyt til hverdagens eksperter

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Mindre ”røvkedelig” undervisning. Færre mål og mere frihed. Mattias Tesfaye lover meget med de nye læreplaner. Indtil videre er der nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til den fagfornyelse, som forhåbentlig bliver et tiltrængt opgør med de alenlange og uoverskuelige læringsmål.

Regeringens plan har fået kritik. Nogle kritiserer, at der ikke sidder en eneste nuværende folkeskolelærer i arbejdsgruppen. Andre at der ikke er afsat penge til projektet. For ifølge udspillet skal udviklingen og afprøvningen af de nye fagplaner realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer – medmindre man kan få fondspenge. Skal skolens indhold igen afhænge af private fondes velvilje?

Begge kritikpunkter er relevante og rigtige. Men man kunne også se lysere på det. Godt nok er der ingen aktive folkeskolelærere i arbejdsgruppen, men der sidder

Skal skolens indhold igen afhænge af private fondes velvilje?

Folkeskolen folkeskolen.dk

eksperter, som har overordentlig stor opmærksomhed på lærernes hverdag og vilkår. Der er også afsat god tid til projektet, som først skal træde i kraft om tre år. Skulle vi give det en chance?

Ifølge ministeriet skal de nye fagplaner ”udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere”. Det har vi på fagbladet Folkeskolen tænkt os at holde ekspertgruppen op på. Og her har vi brug for din hjælp.

Derfor vil jeg opfordre jer – læserne – til at skrive til os. Hvad kan de nye fagplaner løse for dig? Hvad er det vigtigste i dit fag? Hvad risikerer at blive overset, og hvad plejer at fylde for meget?

I er hverdagens eksperter og kender skolen og fagene bedst – derfor er I Folkeskolens eget kæmpestore ekspertpanel. Skriv til os på fag@folkeskolen.dk. Så vil både store og små input blive tænkt ind i vores journalistik. Det er vores fornemste opgave som folkekolens fagmedie at sørge for, at hverdagen ikke er til at komme uden om. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge?

Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Lejrskole med læringsoplevelser

Læring, oplevelser, kultur og historie i Helsingør

Helsingør Ferieby i Nordsjælland er den perfekte base for en lejrskole med læring, oplevelser og fællesskab. Spændende seværdigheder, kultur, natur og historie venter lige udenfor døren. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt.

I samarbejde med Skoletjenesten har vi nøje udvalgt spændende læringsoplevelser for eleverne. Tag f.eks. på udflugt til de nærtliggende seværdigheder som Kulturværftet, Kronborg Slot, Louisiana Museum og M/S Museet for Søfart.

Overnatning i hyggelige og funktionelle feriehuse

Feriebyen ligger i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og blot 15 min. gang fra Helsingør centrum. Feriebyen har 40 funktionelle feriehuse på hver 42 m2 Husene har et soverum med fire køjer, badeværelse og moderne køkkenalrum med sovesofa. Fuldt udstyret køkken i alle huse, så eleverne selv kan tilberede deres måltider. Det er muligt at leje feriebyens fælleshuse, hvor I kan samle eleverne til spisning og lærerige aktiviteter. Begge lokaler har IT, AV-udstyr og whiteboardtavler.

Inkl. moms, 6 sovepladser, el, vand, Wi-Fi, miljøafgift og slutrengøring

Hvorfor skal I vælge Helsingør Ferieby?

✓ 1,5 km til Helsingør centrum

✓ Tog og bus lige til døren

✓ 1 km til dagligvareindkøb

✓ Roligt og naturskønt område

✓ 40 feriehuse med hver 6 sovepladser

✓ 2 fælleshuse til spisning og undervisning (tilkøb)

✓ Veluddannet personale

✓ Vi samarbejder med Skoletjenesten

Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er I med til at støtte FolkeFerieFonden, hvis formål er at sikre, at socialt udsatte børn og familier får et tiltrængt ferieophold.

Vi sidder klar til at hjælpe: Ring på tlf. 49 21 39 79

Sperlings Allé 43A, 3000 Helsingør helsingor@folkeferie.dk

Til dig der er lærer

Sørg for at være godt forsikret

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er godt forsikret. Vores forsikringspakke, der består af hus-, bil-, indbo- og ulykkesforsikring, er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk både på pris og dækning. Vil du også være med i vores forsikringsfællesskab, så glæder vi os til at byde dig og din familie indenfor i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05