Folkeskolen nr. 08, 2023

OM ALKOHOL kan br ug e s i :

Dansk Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning

Fysik

Kemi

Biologi

Matematik

NYT TVÆRFAGLIGT MATERIALE

TIL ELEVER I 7.-9. KLASSE

O M A L K O H O L ta g er e l ever n e m e d på en rejse, der giver indsigt i relevante emner og problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv

Ma t er i a l et in deh ol der fa g tekster, av i s -

sa m t sk a ber en r a mme for f ordy b e ls e , en g agem e nt, s t illi ngta g e n og ha n d l en

O M A L K O H O L ndes on lin e, h vo r materialet også kan downloades gratis

Se mere på ww

Sådan holder vi på lærerne

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Kan du huske Faktas slogan? “Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere”.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste historien om Hanne Gram, som du kan møde på forsiden af dette nummer af Folkeskolen. Hun er gået på pension, før det var hendes plan. Det blev hun nødt til efter en barsk omstrukturering, som endte med, at hun gik ned med stress. I dag kan hun ikke længere arbejde med børn – det havde hun aldrig troet ville ske.

Hanne Gram er et godt eksempel på en af de kolleger, som er blevet skubbet ud af den skole, der ellers akut står og mangler dem. Hanne Gram elskede sit job, og jeg er overbevist om, at hun har været en fantastisk børnehaveklasseleder. Den slags stjerner skal vi passe på, både for deres egen skyld og for skolens.

For vi mangler uddannede lærere i folkeskolen. Og problemet bliver værre om få år, når de store årgange går på pension. Derfor skal vi sikre et godt og trygt arbejdsliv for lærerne.

Det har Folkeskolen sat fokus på i artikelserien “Hold på lærerne”. Historien om Hanne Gram er den sidste i serien, og den handler om at fastholde seniorer lidt længere. Vi har beskrevet, at frafaldet på læreruddannelserne er højt, og at fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for fem år. Men fokus i serien har i lige så høj grad været konstruktivt: Hvad kan vi så gøre for at holde på lærerne gennem hele arbejdslivet?

Det korte svar er: Behandl dem ordentligt, og se hver enkelt lærer som den, han eller hun er. Studiecoaches kan hjælpe studerende med ikke at falde fra. Lærerstartsforløb og mentorordninger kan hjælpe nyuddannede godt i gang. Seniorordninger kan fastholde erfarne kolleger som Hanne Gram.

Der er meget politisk fokus lige nu på at sikre et højt arbejdsudbud. Flere hænder, hele tiden. Men jeg tror, at en stor del af løsningen på lærermanglen er at behandle de hænder bedre, som vi allerede har i folkeskolen. Snart skal der forhandles overenskomst for de offentligt ansatte. Det er et oplagt sted at starte. Hvis parterne savner ideer, sender vi dem gerne vores artikelserie.

Vi mangler uddannede lærere i folkeskolen. Og problemet bliver værre om få år, når de store årgange går på pension.

Derfor skal vi sikre et godt og trygt arbejdsliv for lærerne.

De erhvervsdrivende fonde har kastet deres kærlighed og penge på grundskolen.

SERIE/HOLD PÅ LÆRERNE SIDE 26

FLERE GODE ÅR I SENIORER

6 FOLKESKOLEN.DK

FONDE

10 Danske fonde gav milliarder til skole

13 Fonde har forelsket sig i skoleprojekter

BLOG

16 Eliminer de lærerstillede spørgsmål

17 ANBEFALINGER: HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

SERIE/HOLD PÅ LÆRERNE

18 “Når jeg snakker om det, kan jeg mærke, at jeg savner det”.

24 Rettigheder og muligheder for dig, som nærmer dig pensionsalderen

26 Bedre psykisk arbejdsmiljø kan holde på lærerne

DEBAT

28 DLF mener

28 Læserne mener

KRONIK

30 Frikadellesløjd eller praksisdidaktik?

33 FRA FAGENE

SIDE 18

66-årige Hanne Gram ville gerne være fortsat med at arbejde. Hun efterlyser seniorordninger.

34 HVORFOR KAN ANDRES LØNKAMP FÅ BETYDNING FOR LÆRERNE?

SKOLESTATUS 2023

38 Skolestatus 2023 – oversigt

39 Forældre får politikere til at ændre kurs

42 ANMELDELSER

44 SPOT

45 PERSONALIA

46 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

SIDE 39 Skolelukninger blev ændret efter protester.

54 %

tør ikke ytre sig kritisk om skolen

Hvad mener du?

Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel.

To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel

3 VIGTIGE

”En kæmpe sejr”. Sådan lød det fra en stolt forperson for Lærerstuderendes Landskreds, Anneline Larsen, da den endelige BEKENDTGØRELSE TIL DEN NYE LÆRERUDDANNELSE lå klar. For efter at have set udkastet til bekendtgørelsen efterspurgte de studerende et større fokus på det lokale særpræg på læreruddannelserne. ”Nu skal det skrives ind i studieordningerne", siger Anneline Larsen og fortsætter: "Det betyder, at det skal italesættes, hvad der er attraktivt, og hvilken kultur der kendetegner læreruddannelsesstedet. Når det er skrevet ned, kan studerende, undervisere og lokalsamfund bedre værne om og styrke særpræget”.

Ikke kun Lærerstuderendes Landskreds har sat sit præg på den nye læreruddannelse. Der blev også lyttet til sprogforskeres bekymring over, at SPROGVANSKELIGHEDER OG SPROGUDVIKLING ikke var en del af danskfaget i udkastet til uddannelsen. I den færdige bekendtgørelse er det nu et krav for de studerende på begge danskfag, at de skal kunne analysere, vurdere og understøtte elevernes begyndende og fortsatte sprogudvikling. Sprogvanskeligheder bliver også en integreret del af undervisningen og praktikken.

Og der er mere nyt på læreruddannelsesfronten. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne) har netop godkendt 13 nye uddannelsesudbud. Blandt de godkendte er samarbejdet mellem professionshøjskolen Absalon og folkehøjskolen Vallekilde i Odsherred om en læreruddannelse. Derfor bliver det nu muligt for 30 studerende fra sommeren 2024 at tage det første år af deres LÆRERUDDANNELSE PÅ VALLEKILDE, bo på højskolen og indgå i højskolelivet.

Fagligt løft til dansklærere

Mest læste: Lærerstuderende kæmper for undervisere: ”Vi synes, det er en mærkelig måde at fyre folk på”

Mest debatterede: Færdig med folkeskolen i sit første job

Op mod 1.000 dansklærere kan få tre dages inspiration og ny viden om deres fag, når Danmarks Lærerforening, Dansklærerforeningen og CFU Danmark fra sommeren 2024 inviterer til 15 kurser målrettet dansklærerne.

Formand forlader

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard er trådt tilbage efter en række anklager om upassende og grænseoverskridende adfærd. DLF og Lærerstuderendes Fællesråd havde sammen med flere organisationer opfordret hende til at gå af.

Hun klæder de studerende på til de svære samtaler

Lotte Josephsen har været lærer i 30 år og praktiklærer i 20. Hun er koordinator og medlem af styrelsen i Praktiklærerforeningen. Hun har de sidste to år systematisk arbejdet med fiktive cases, som træner de studerende i nogle af de svære situationer, for eksempel en skole-hjem-samtale, som lærere kan havne i.

”De studerende får cases, og så skal de uden at snakke med de andre give et bud på et svar. Når vi så mødes, er svarene vidt forskellige. Det giver udgangspunkt

for virkelig god refleksion”, fortæller Lotte Josephsen, der er glad og stolt, hver gang hun sender en flok studerende tilbage til læreruddannelsen:

"At mærke, at man flytter studerende fra måske at være lidt forkælede til at være mennesker, der faktisk reflekterer over tingene. Som ikke kun er der for at få deres egne behov opfyldt, men som ser, at der kan være en dybere mening med lærerarbejdet og dermed også deres praktik”.

Lærer Nina Leise blev så vred over lovindgrebet i 2013, at hun sagde sit job op i protest mod arbejdsvilkårene under lov 409. Efter nogle år som efterskolelærer, en kandidatuddannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og et job på Nationalmuseet er hun nu tilbage i folkeskolen. Vreden har lagt sig, i takt med at lovens og reformens indhold er blevet rullet tilbage.

Foto: Maria Becher Trier

Foto: Jesper Knudsen

Lotte Josephsen, praktiklærer på Højboskolen i Hørning

Behandlingsskole får overenskomst

Når lærerne på behandlingsskolen Idræts- og Uddannelsesakademiet i Herlev går på arbejde efter sommerferien for at undervise elever med psykiske og faglige udfordringer, bliver det med en overenskomst i ryggen.

Den private dagbehandlingsskole har underskrevet en aftale med Danmarks Lærerforening, som blandt andet sikrer lærerne på skolen mere ensartede vilkår og en højere pension.

”Det er en rigtig fin og solid aftale, vi har indgået. Lærerne på Idrætsakademiet kan fremover se frem til aftalte og ordnede forhold, der i al væsentlighed ligner dem for kommunalt ansatte. Og hvor lærerne kan have ro i, at nogle faste rammer beskytter dem, og at Lærerforeningen taler deres sag”, siger Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Shirley Andersen, direktør på Idrætsakademiet, er også glad for, at aftalen faldt på plads: ”Vi har en målsætning om at være Danmarks bedste behandlingsskole, og for at være det skal vi have nogle glade og trygge lærere med de bedst mulige vilkår”.

Det er ikke første gang, at Lærerforeningen har været i overenskomstforhandlinger med Idrætsakademiet. Tilbage i foråret 2022 forhandlede en daværende leder på

skolen med DLF, men helt uventet og til de ansattes ærgrelse blev forhandlingerne droppet igen i efteråret, og den pågældende leder blev opsagt.

Kort efter årsskiftet klagede fire lærere på skolen til deres nye leder over blandt andet hård tone, for meget personaleudskiftning og en generel frustration over, at de ansattes vilkår i deres øjne ikke var i fokus. Få dage efter blev skolens arbejdsmiljørepræsentant bortvist uden løn og yderligere tre lærere fyret.

emo@folkeskolen.dk

Direktør og stifter af Idrætsakademiet

Charlotte Friedrichsen afviser, at lærernes ønske om en overenskomst har noget med fire afskedigelser på skolen at gøre.

”Jeg må ikke udtale mig om de enkelte sager af juridiske hensyn, men det er helt andre ting, der ligger til grund for afskedigelserne”.

Charlotte Friedrichsen fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til, og lederen, der deltog i de oprindelige overenskomstforhandlinger.

”Der har været noget ledelsessvigt, nogle dårlige match og generelt en uheldig kultur, som vi rigtig gerne vil gøre op med. Der har været en periode, hvor der ikke har været ro på, og det er det, vi skal have nu. En udskiftning af ledelsen har derfor været nødvendig, og det er også helt naturligt, at der efter mange år skal ske nogle forandringer. Nu har vi et helt nyt ledelsesteam, og vi vil nu se fremad og fokusere på at skabe de bedste rammer for eleverne”.

emo@folkeskolen.dk

En overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og Idrætsakademiet er faldet på plads efter et broget forløb.

Lige nu går der omkring 70 elever med psykiske og faglige udfordringer i alderen 10-18 år på Idrætsakademiet i Herlev.

Foto: Stine Grynberg

”Nu vil vi se fremad”

Lærer Lisa Schøsler Hansen om Odinskolens teknologiske fokus.

fyringer af undervisere lige inden eksamen.

Lærerstuderende Jakob Bie Rasmussen om, at UC Syd varsler

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, om at skrive ligestilling ind i folkeskoleloven.

FORBRUGSLÅN MED LAV RENTE

– uden gebyrer og omkostninger

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A.

– uden gebyrer og omkostninger

LÅN TIL DINE ØNSKER

HVAD DRØMMER DU OM?

LÅN TIL DINE ØNSKER

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår.

Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af ønsker og behov til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

“Man får lidt sved på panden af at skulle repræsentere verdens bedste robotskole”.

“At have loven i ryggen kan tage noget af ansvaret fra den enkelte ildsjæl”.

“

Vi synes, at det er en mærkelig måde at fyre folk på”.

DANSKE FONDE GIVER MILLIARDER TIL SKOLE

Private fondes penge til uddannelsesområdet får større og større betydning. Danske fondes bevillinger til grundskolen er steget fra 700 millioner til 2,4 milliarder kroner på et år, og væksten kommer fra de erhvervsdrivende fonde.

2,4 milliarder kroner. Så mange penge gav danske almene og erhvervsdrivende fonde til grundskoler i ind- og udland i 2021. Det svimlende beløb er over to milliarder kroner større end i 2016, hvor fondene gav skoler 122 millioner kroner. Det viser et notat fra Danske Lærerorganisationer International (DLI) over danske fondes bevillinger i perioden 2016 til 2021.

Tallene, der bygger på data fra Danmarks Statistik, viser, at de erhvervsdrivende fonde interesserer sig mere og mere for uddannelsesområdet, og at grundskolen får mest opmærksomhed.

Folkeskolen er dykket ned i nogle af de største fondes årsrapporter for at se, hvad de store pengesummer er gået til, og det er tydeligt, at coronapandemien fik ekstra mange penge til at strømme ud af fondenes pengetanke. I 2021 blev der givet store beløb til at støtte elever og lærere under nedlukningerne og til at hjælpe dem tilbage til en skolehverdag.

Samlet set gav danske fonde 3,8 milliarder til uddannelses- og folkeoplysningsformål i 2021, hvoraf knap to milliarder gik til udenlandske modtagere. Her var Lego Fonden klart den danske fond, der gav flest penge til at hjælpe skolebørn over hele

ORD Caroline Schrøder og Mette Schmidt ILLUSTRATION Oliver Seppo

verden gennem pandemien. Fonden støttede blandt andet skoler i Mexico, Kenya og USA. I alt uddelte fonden en milliard kroner til formålet.

Herhjemme hjalp for eksempel A.P. Møller Fonden danske skolebørn tilbage i skolerne efter nedlukningerne. Fonden gav således halvanden million kroner til Red Barnets årlige trivselsdag, der i 2021 havde fokus på at genstarte fællesskabet på skolerne efter lange perioder med fravær og skærmundervisning.

ERHVERVSDRIVENDE FONDE ER MEST AKTIVE I SKOLEN

Kigger man på fondslandskabet i Danmark, er det særligt de erhvervsdrivende fonde som for eksempel Lego Fonden, A.P. Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden, der støtter uddannelse.

De erhvervsdrivende fonde bevilgede i 2021 lidt over tre milliarder kroner til området uddannelse og folkeoplysning, som blandt andet dækker grundskolen, mens almene fonde stod for 623 millioner kroner til området. Dermed indtager uddannelse og folkeoplysning andenpladsen over bevillinger målt i kroner og øre fra de erhvervsdrivende fonde kun overgået af bevillinger til videnskabelige formål.

På bevillingerne til grundskolen er det også tydeligt, at de erhvervsdrivende fonde primært interesserer sig for den videnskab og teknologi, som deres virksomheder udspringer af og tjener penge på. Life Fonden, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, har for eksempel det ene formål at “styrke børns og unges viden om og fascination af naturvidenskab via undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser”. I 2021 fik 364 skoler leveret et eller flere undervisningsforløb fra Life Fonden, står der i fondens årsrapport.

Danske Lærerorganisationer International,

der er et samarbejde mellem organisationerne BUPL, DLF, Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, DM og Gymnasieskolernes Lærerforening, observerer internationale tendenser på uddannelsesområdet og følger derfor med i fondenes stigende økonomiske betydning og indflydelse.

“Grundlæggende kan man sige, at uddannelse er blevet arena for kommercielle interesser og et ønske fra fonde og de bagvedliggende virksomheder om at påvirke uddannelsessystemerne. Det kan være, fordi det er vigtigt for dem, at kommende (og nuværende) generationer har de rette færdigheder og kompetencer til arbejdsmarkedet”, siger Kristina Aaltonen, leder af DLI's kontor i Bruxelles.

A.P. MØLLERS MILLIARD TIL EFTERUDDANNELSE

En af de helt store spillere på uddannelsesområdet de sidste ti år har været A.P. Møller Fonden, som tilbage i 2013 donerede en milliard kroner til folkeskolen. Beløbet var øremærket efter- og videreuddannelsesindsatser for lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.

I 2021 bevilgede fonden 80 millioner kroner til 19 forskellige projekter i folkeskolen. Den største bevilling gik til Danmarks Lærerforening, som fik lidt over 14 millioner kroner til at udvikle og afholde fagkurser for børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik, madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.

Fagkurserne i billedkunst, madkundskab og musik er allerede afholdt, mens kurserne for kristendomskundskab- og samfundsfagslærere og børnehaveklasseledere bliver afholdt til efteråret. I 2024 følger kurser for dansklærere efter – også med finansiering fra A.P. Møller Fonden.

csc@folkeskolen.dk, msc@folkeskolen.dk

FAKTA OM FONDE

Fondsstrukturen kender man fra andre lande, men den er mest udbredt i Nordeuropa og især i Danmark, hvor store dele af det private erhvervsliv består af fondsejede virksomheder.

Grundlæggende kan fonde i Danmark kategoriseres i to grupper: almene fonde og erhvervsdrivende fonde.

Almene fonde, også kaldet ikkeerhvervsdrivende, dækker over fonde, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, eller som ikke har bestemmende indflydelse i en virksomhed. Almennyttige formål er for eksempel sociale, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Et eksempel er Villum Fonden, som i 2021 var tredjestørst på bevillinger.

Erhvervsdrivende fonde har ofte flere formål – et almennyttigt sigte og et erhvervsmæssigt ben. Det kan for eksempel betyde, at fonden kan have til formål at understøtte en af fonden helt eller delvist ejet virksomhed. En erhvervsdrivende fond kan også udelukkende have erhvervsmæssige formål. Danmarks to største erhvervsdrivende fonde målt på bevillinger i 2021 er Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden.

Kilde: Danske Lærerorganisationer International og Fondenes Videnscenter

Fondspenge strømmede til skolen i 2021

Udviklingen i danske fondsbevillinger til grundskole (ind- og udland) i perioden 2016 til 2021 (mio. kr.)

Grundskolen får mest inden for uddannelsesområdet

Fordelingen af danske fondsbevillinger til uddannelses- og folkeoplysningsområdet i 2021 (mio. kr.)*

Kun videnskab får mere end uddannelse

Fordelingen af danske fondes bevillinger til forskellige formål i 2021 (mio. kr.)

*Ingen data for kategorien erhvervsuddannelser i 2021

Kilde: Danmarks Statistik

Erhvervsdrivende fonde driver væksten Udviklingen i erhvervsdrivende og almene fondes bevillinger til uddannelsesområdet i perioden 2016-2021 (mio. kr.)

fonde Almene fonde og fondslignende foreninger

Videnskabelige formål Uddannelses- og folkeoplysningsformål

formål

formål

formål Sundhedsformål

og

Kilde: Danske Lærerorganisationer International (DLI) på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Fonde har forelsket sig i skoleprojekter

Danske fonde vil helst starte projekter i skolerne i stedet for at bevilge penge til en enkelt klasse eller lærer. Men projekterne har for sjældent blivende effekt, lyder kritikken fra en fondsforsker og Danmarks Lærerforening.

Mens kommunerne ruller spareplaner ud på landets skoler, giver fonde millioner og atter millioner kroner til undervisningsforløb, priser og elevtrivsel.

I 2021 bevilgede danske fonde intet mindre end 2,4 milliarder kroner til grundskolen. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En stor del af pengene gik til skoler i udlandet, men også danske skoler og organisationer fik flere penge end tidligere år til at arbejde med for eksempel teknologiforståelse, verdensmål og mobbestrategier.

De mange fondsbevillinger er dog ikke nødvendigvis en god nyhed, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

“I Danmarks Lærerforening så vi allerhelst, at folkeskolen ikke var afhængig af fondsmidler”, siger han.

Han anerkender dog også, at fondene er svære at komme uden om i det nuværende skolelandskab, hvor pengene er små. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne overvejer, hvilke fonde de vælger at samarbejde med. Ifølge Gordon Ørskov Madsen findes der nemlig både gode og dårlige fonde.

“De gode fonde er dem, der ikke blander sig i undervisningens praksis. De vil måske gerne fremme det naturfaglige område eller teknologi i skolen, men de blander sig ikke i, hvordan undervisningen foregår”, siger han.

“Der er andre fonde, der er helt inde i klasserummet. De bestemmer over undervisningsmidlerne og undervisningsmetoderne. Ellers kan man ikke få penge fra dem. Her siger vi fra, for så

bliver det fondene, der bestemmer, hvad der er folkeskolens og fagenes formål”.

Gordon Ørskov Madsen nævner Lego Fonden som et eksempel på en af de fonde, han bryder sig mindre om: “Lego Fonden stiller penge til rådighed, men kræver, at man skal bruge deres undervisningsteori og undervisningstilgang. Det er vi modstandere af”.

Hos Lego Fonden fortæller landechef i Danmark Lena Venborg Pedersen, at fonden arbejder for at nå så mange børn som muligt i verden med en legende tilgang til læring.

“Vi er overbeviste om, at det at anvende legens kvaliteter i undervisningen, pædagogisk og didaktisk, komplementerer børnenes alsidige læringsrejse. Hvordan ‘læring gennem leg’ ser ud i praksis, afhænger fuldstændig af de kontekster, vi arbejder i, og de behov, vi definerer sammen med vores partnere”.

STIFTER BESTEMMER FONDES FORMÅL

Anker Brink Lund, professor på CBS (Copenhagen Business School), er en af forfatterne bag bogen “Dansk fondshistorie”, der kigger nærmere på danske fondes udvikling fra starten af 1900-tallet og frem til 2015. Han udtaler sig gerne om fondes udvikling og betydning generelt, men vil ikke kommentere på enkelte fonde og deres bevillinger.

“Fonde er nogle af de sidste udemokratiske organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje”, siger Anker Brink Lund.

ORD Caroline Schrøder ILLUSTRATION Oliver Seppo

er nogle af de sidste udemokratiske organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje”.

Anker Brink Lund, professor på CBS

Derfor vil mange af de store erhvervsdrivende fonde – der ofte er stiftet af virksomhedsejere – hellere investere i naturvidenskabelige eller anvendelsesorienterede emner frem for humanistiske.

Novo Nordisk Fonden bevilgede blandt andet otte millioner kroner til nye naturvidenskabelige faglokaler til Prins Henriks Skole i 2021. Samme år gav Villum Fonden 6,1 million kroner til 16 MiniMakerLabs, der skulle understøtte Skive Kommunes arbejde med naturvidenskabsaktiviteter for kommunens børnehave- og indskolingsbørn.

Det er dog ikke nødvendigvis dårligt, at fondene især er begejstrede for naturfagene. For hvis fondene finansierer initiativer og tiltag til fag om natur og teknik, har kommunerne og skolerne flere penge til de andre fag, fremhæver Anker Brink Lund.

“Fondene er med til at hæve standarden ved at tilbyde projekter og undervisning inden for det, de gerne vil støtte. Derefter må det være kommunen eller den enkelte skoles ansvar at bruge egne midler til at kompensere de fag, der ikke får lige så meget fondsstøtte”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen kalder derimod fondenes store bevillingslyst til naturfagene for en slagside, man skal være opmærksom på.

“Der er ikke mange tilbud til fag som madkundskab og musik. Derfor er vores holdning, at det er bedre at få offentlig støtte til folkeskolen end at blive afhængige af fondene”.

FONDENE VIL HELST GIVE EN FISKESTANG

En af de store ændringer, der er sket med danske fonde gennem tiden, er, at fondene i dag støtter længere projekter. Indtil 1960’erne

gav fonde typisk individuelle bevillinger, for eksempel til en familie, der med støtte fra en fond kunne få råd til at give deres søn en uddannelse.

Den slags bevillinger blev der mindre og mindre behov for med velfærdsstatens opståen. Nu fik de fleste råd til at tage sig en uddannelse. Og i takt med at fondene også blev større og mere professionaliserede, begyndte de i stedet at have fokus på strategisk filantropi, fortæller Anker Brink Lund.

“I stedet for at give en sulten mand en fisk, vil fondene hellere give ham en fiskestang”, siger han. “Derfor ser man i dag, at fondene i højere grad bevilger penge til projekter, der har til formål at løfte hele grundskolen”.

Egmont Fonden har for eksempel i flere år støttet Lær for Livet, der beskriver sig som “et langsigtet læringsprogram, der skal styrke anbragte og udsatte børns læring og livsduelighed”. Og A.P. Møller Fonden har med folkeskoledonationen blandt andet igangsat rigtig mange kommunale skoleprojekter. I 2021 fik Aarhus Kommune 6,6 millioner kroner til at fortsætte arbejdet med stærkere læringsfælleskaber i kommunen, og Kolding Kommune fik næsten 4,9 millioner til at skabe et fælles skolevæsen.

Rigtig mange projekter, der er støttet af danske fonde, har derfor også følgeforskning koblet på, så man kan måle og evaluere på projektets effekter efterfølgende. Det kan være en god investering, men kortsigtede effektmålinger er desværre sjældent brugbare, vurderer Anker Brink Lund.

“I mange fondsprojekter er man ikke dygtig nok til at måle langsigtet udkomme. Det bliver bare rutineprægede evalueringer, der kigger på resultaterne, lige efter at et projekt er afsluttet. I stedet burde man finde ud af, om projektets

tanker og metoder forbliver isoleret på den enkelte skole, eller om det er lykkedes at få metoder og læring spredt ud til naboskolerne”

Gordon Ørskov Madsen stemmer i. Han har også oplevet alt for mange fondsprojekter, der er løbet ud i sandet, når projektperioden er overstået.

“Oftest sker der ingenting bagefter. Derfor skal der være en varig finansiering, der kan sikre kompetenceudviklingen i skolerne. Vi må acceptere, at fondene er en medspiller i skolerne, men hvis fonde vil være med til at finansiere folkeskolen, må de også tage ansvar for at skabe noget, der er kontinuerligt”, siger han.

DLF LEDER EFTER FINANSIERING TIL FAGKURSER

Danmarks Lærerforening har også selv søgt og fået penge fra fonde. I 2021 modtog foreningen blandt andet 14 millioner kroner af A.P. Møller Fonden for at kunne tilbyde fagkurser til børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik, madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.

“Det korte svar på, hvorfor vi har søgt om fondsmidler til fagkurserne, er, at det er der, pengene er”, siger Gordon Ørskov Madsen om den såkaldte folkeskolemilliard, som fonden donerede i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013.

“Vi har brugt A.P. Møller Fonden, fordi fonden har haft respekt for de grænser, vi har haft. Det er Danmarks Lærerforening, der sammen med professionshøjskolerne og relevante fagpersoner har planlagt kurserne. Fonden har ikke bestemt indholdet”, siger han.

De sidste projekter, der er finansieret af milliarden, forventes afsluttet i skoleåret 2025/2026. Derfor kan Danmarks Lærerforening ikke benytte folkeskoledonationen, hvis den vil udbyde flere fagkurser i fremtiden.

“Vi arbejder meget hårdt på at få finansieret efteruddannelse og kompetenceudvikling til lærerne. For lige nu skriger lærerne efter det. På nogle af de fagkurser, vi allerede har afholdt, har der været lærere med, som i deres ti eller tyve år lange arbejdsliv aldrig har været på et fagligt kursus”, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening kigger derfor på forskellige muligheder for finansiering til fremtidige fagkurser. Pengene kunne komme både fra politiske aftaler, gennem overenskomsten eller fra andre fonde. csc@folkeskolen.dk

”Fonde

Eliminer de lærerstillede spørgsmål

Hvorfor skal vi bruge så meget tid på lærerstillede spørgsmål, når de ikke giver meget mening? skriver lærer og beskikket censor Janne Skovbjerg.

Prøven i kulturfagene er kompliceret. Den har adskillige elementer og er krævende for såvel elever som lærere.

Som bekendt skal eleverne vælge underemne, finde problemstilling, finde kilder og lave et produkt, der kan bruges til besvarelse af problemstillingen i afgangsprøven til kulturfagene. Det kan godt blive til rigtig mange elementer. Ikke mindst for læreren, som skal godkende hver enkelt del og samtidig skal have øje for, at hver enkelt gruppes samlede materiale opfylder alle krav og giver mulighed for en god prøve.

Er kilderne af den rigtige længde, er indholdet fornuftigt, og er det de rigtige kildetyper, der også er at finde i opgivelserne?

Hvis man har mange grupper i den enkelte klasse (i år har jeg mellem 10 og 16 grupper per klasse i fire klasser), og alle vælger mellem tre og fem kilder, er det rigtig meget stof, der skal være styr på.

Alle klasser har krav på minimum seks timers vejledning. Som hovedregel plejer man at have afviklet tre til fire af timerne, inden udtræk bliver offentliggjort. Efter

udtræk sætter vi turbo på, og eleverne skal aflevere til mig senest tre uger før prøven. Men hov – censor skal jo først have materialet to uger før? Ja, men der er jo lige det med de lærerstillede spørgsmål.

De lærerstillede spørgsmål er uden sammenligning det, jeg bruger mest tid på både som lærer og som censor. Spørgsmålene skal være analyserende, fortolkende eller perspektiverende og sikre den faglige bredde og dybde. Lærerne bruger rigtig meget tid på at formulere dem, især hvis mange grupper har valgt emne og kilder, der ligner hinanden. Så skal man bruge ekstra tid på at sikre, at spørgsmålssættene bliver forskellige.

Til trods for mange intense arbejdstimer er min oplevelse af spørgsmålene, at vi utrolig tit render ind i, at eleverne allerede har besvaret dem i deres eget oplæg.

Derved bliver snakken om de lærerstillede spørgsmål ofte en “nå, det har I jo allerede været inde på-snak”, som i stedet bliver afløst af reelle relevante spørgsmål afledt af elevernes oplæg.

Argumentet for at have dem er formentlig det ekstemporale element. Men det er der jo allerede taget højde for i trækning af overemne.

Hvad så med dybde og bredde? Det vil naturligt forekomme i den efterfølgende samtale, hvor man ikke kan undgå at komme rundt i pensum i den faglige snak. Hvis vi eliminerer de lærerstillede spørgsmål, begynder prøven at ligne prøveform B i dansk. Og her er der vel ingen, der vil påstå, at man ikke kommer i bredden og dybden?

Et udtræksfag giver en meget stor arbejdsbyrde i slutningen af skoleåret. Hvorfor ikke fjerne noget af presset ved at eliminere den del af arbejdet, der ikke giver så meget mening?

“Et udtræksfag giver en meget stor arbejdsbyrde i slutningen af skoleåret”.

Af Janne Skovbjerg, lærer på Brårup Skole i Skive og faglig rådgiver for religion på folkeskolen.dk/kulturfag Foto: Lars Just

Anbefalinger

til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

I 1991 udkom ”Drengene fra Sankt Petri” som spillefilm og roman. Både film og bog tager udgangspunkt i den første modstandsgruppe i Danmark under besættelsen, Churchillklubben i Aalborg. Bogen og filmen har siden da ofte været brugt i dansk- og historieundervisningen.

Gyldendal har netop udgivet en flot grafisk roman med samme navn. Som en selvstændig fortolkning af Bjarne Reuters oprindelige værk er den nye udgave skrevet og illustreret af Erik Barfoed. Tegnestilen og det komprimerede sprog bør vække interesse hos selv de mest ugidelige elever. Et yderst anbefalelsesværdigt

Af Lars Allan Haakonsen, historielærer på Sindal Skole i

Fra næste år tilføjes Holocaust til historiefagets kanonliste og bliver dermed en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Den endelige beslutning er netop taget, men nyheden har været undervejs længe.

Allerede i januar sidste år lancerede den daværende socialdemokratiske regering en handlingsplan med 15 initiativer til bekæmpelse af antisemitisme i Danmark. Et af disse punkter hed: ”Undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab skal fremmes”. I forlængelse af dette blev der afsat midler til, at historielærere

Heldigvis er historiefaget andet end gamle bøger og digitale portaler. Ens lokalområde er også historie, hvilket min 6. klasse nu kan skrive under på. På arkiv.dk havde jeg fundet et billede af opførelsen af et hus på en bar mark anno 1972. I beskrivelsen af billedet stod angivet adressen på en nærliggende villavej.

En gåtur til villavejen afslørede, at huset for længst var færdigbygget, ligesom mange andre huse var kommet til. Ud fra dingeo.dk kunne eleverne konstatere, at stort set alle huse på vejen var bygget i netop dette år. Hvad var der sket, siden et sådant byggeboom havde ramt byen?

Ud fra forskellige kilder kunne eleverne

Hjørring

Kommune og faglig rådgiver i historie og samfundsfag på folkeskolen.dk/kulturfag

Foto: Cathrine Ertmann

bud på en grafisk roman til et tværfagligt forløb mellem dansk og historie.

Læses bogen, kan tv-udsendelsen ”Ingemann og besættelsen” med fordel ses. Her interviewes Helge Milo, som var med i gruppen. Desuden kan man google sig frem til ”The Boy Saboteurs”. Allerede i 1943 var historien om gruppens sabotageaktioner nået til USA. I tegneseriehæftet ”True Comics” blev historien om sabotagedrengene fortalt. Dog knap så dramatisk og actionfyldt som i Erik Barfoeds nye udgave.

“Drengene fra Sankt Petri” af Erik Barfoed, Gyldendal

rundtom i landet kan komme på gratis temadage om dette emne.

Opgaven er endt hos centrene for undervisningsmidler (CFU), og i løbet af sensommeren 2023 og foråret 2024 bliver der afholdt forskellige temadage, hvor den nyeste forskning om Holocaust præsenteres, og nye – tilmed gratis – undervisningsmaterialer introduceres. På dit lokale CFU vil de forskellige datoer snart blive offentliggjort, og så er der bare tilbage at tilmelde dig og din kollega.

konstatere, at der i Danmark blev bygget omkring 500.000 huse i perioden 1960-1980 – præcis samme periode hvor den lokale villavej også blev bebygget. Ikke kun det lokale, men også nationale byggeboom kunne skyldes, at flere kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet i perioden. Denne tese kunne bekræftes af statistikker fra kvinfo.dk. Dermed fik eleverne øjnene op for, hvordan en lokal villavejs udvikling også fortæller danmarkshistorie.

Fortalt

Bog Ny bog på gamle flasker

Hanne Gram er gået på pension, et par år før hun faktisk gerne ville. Store omstruktureringer i jobbet blev for meget for den ellers garvede børnehaveklasseleder, som gik ned med stress og nu ikke ser sig i stand til at arbejde med børn længere. Heller ikke som vikar.

FOTO Nanna Navntoft ORD Stine Grynberg

“Når jeg snakker om det, kan jeg mærke, at jeg savner det”

“Jeg har altid tænkt, at den dag, jeg skulle pensioneres, skulle jeg holde et brag af en fest. Ikke for at fejre, at det nu er slut, men for at fejre, at jeg valgte rigtigt, dengang jeg besluttede mig for at blive pædagog. Nu føler jeg, at jeg lusker ud ad bagdøren”.

Hanne Gram er 66 år, og efter et langt arbejdsliv inden for specialpædagogik har hun søgt om at få seniorpension. Egentlig ville hun gerne have taget et par år mere som børnehaveklasseleder på Sorgenfriskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København, men efter et langt forløb

med omstruktureringer og stresssygemeldinger kan hun ikke mere.

Sorgenfriskolen, hvor Hanne Gram har arbejdet siden 2007, er en specialskole, og hun har altid elsket at arbejde med børn med særlige behov.

“De der børn med de særlige udfordringer, ikke to af dem er ens. Man skal finde nøglen til at låse hver enkelt af dem op, og det, har jeg syntes, var vildt spændende. De gange, hvor man har fået visiteret børn, der enten fagligt eller socialt ikke har udviklet sig – eller som bare generelt ikke trives –er det en kæmpe glæde, når man kan se barnet be-

Hold på lærerne

Der er ikke lærermangel i Danmark. Men der er mangel på uddannede lærere, som vil arbejde i folkeskolen. I denne artikelserie undersøger Folkeskolen, hvad der får lærere til at forlade folkeskolen – og hvad der får dem til at blive.

Tidligere bragt i serien:

Folkeskolen #05: Frafaldet på læreruddannelsen er højt. Studiecoach hjælper sårbare lærerstuderende igennem på professionshøjskolen UCN.

Folkeskolen #06: Fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for fem år. Lærerstartsforløb og prioriterede mentorordninger sikrer nyuddannede en bedre start.

Folkeskolen #07: De frie grundskoler trækker nogle lærere væk fra folkeskolen. Uanset skoleform ligger mange læreres motivation i relationen til eleverne, viser forskningen.

Da Hanne Gram blev sygemeldt med stress, begyndte hun at vinterbade.

Serie/Hold på lærerne

gynde at blomstre. Det har været fantastisk”, siger Hanne Gram og holder en lille pause:

“Når jeg sidder og snakker om det, kan jeg mærke, at jeg savner det”.

I maj 2021 fik Hanne Gram og hendes kolleger at vide, at der skulle laves om på kommunens placering af børn med særlige behov. De elever, hun indtil da havde undervist, skulle fremover inkluderes i almenskolen, og børn, der før havde gået på specialskoler uden for kommunen, skulle fremover på Sorgenfriskolen.

“Jeg havde hele tiden haft klasser med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og kognitive funktionsnedsættelser. Det kunne være børn, der var forsinket i deres udvikling,

eller børn med ADHD eller børn lige på grænsen til autisme. Men de børn skulle tilbage i almenskolen”, fortæller Hanne Gram.

“Det syntes jeg allerede var helt sort og meget trist set fra børnenes perspektiv, men sådan var det altså. Vi skulle have et nyt spor for børn, som tidligere havde været på nogle endnu mere specialiserede steder uden for kommunen. Deres funktionsniveau var væsentlig dårligere både fagligt og socialt, flere af børnene var som treårige og havde en autismediagnose”.

KORT TID TIL OMSTILLING

Den nye struktur skulle træde i kraft efter sommerferien. Tiden til at forberede sig på de nye elever var meget kort, og Hanne Gram følte ikke, at hun havde de krævede forudsætninger for at kunne arbejde med elever med så lavt funktionsniveau. Flere af dem havde ikke noget verbalt sprog, og de var ikke renlige.

“Jeg kan ikke engang tegn til tale. Jeg var nærmest skræmt fra vid og sans”, husker Hanne Gram.

Der var ingen af de fire lærere og pædagoger, som skulle starte gruppen op, der havde ønsket at arbejde med børn, der var så udfordrede som disse. De vidste, at det ville betyde en væsentlig ændring af både metode og indhold, men teamet gav hinanden håndslag på at gøre en indsats for at tage godt imod den nye børnegruppe.

“Vi trak jahatten godt ned om ørerne”, som hun siger.

Skolen fik at vide af den ene elevs børnehave, at i børnehaven var de nødt til at være på barnet én til én og højst nogle få timer ad gangen, for mere kunne man ikke holde til. Men den normering havde skolen ikke. Der var skemalagt med højst tre voksne i klassen, men i mange timer kun to voksne til fire børn. Når der blev suppleret med ekstra personale, var det oftest nye unge vikarer. Det betød, at der var meget skiftende personale, hvilket var svært for børnene og svært i forhold til planlægning og koordinering.

Da de nye elever begyndte, viste det sig, at de ikke kunne være i skolegården sammen med de andre børn, så først efter at de var startet, blev der indrettet en særlig afdeling af gården til dem. Der var heller ikke ordentlige toiletforhold, så i begyndelsen skiftede Hanne Gram og kollegerne børnene på gulvet. Der var meget af den slags, fortæller hun.

Hanne Gram nyder at have tid til sit morgenbad, nu hvor hun er gået på pension. Men hun savner sine dygtige og inspirerende kolleger lige så meget, som hun savner børnene.

“Et af børnene skulle skærmes i forhold til de andre børn, fordi han var meget udadreagerende. Vi var nødt til at være én voksen sammen med ham hele tiden og helst i et andet lokale end resten af gruppen. Rummet skulle indrettes, så han ikke kunne få fat i ting, han kunne vælte eller kaste med. Han havde det rigtig svært, og det var så frustrerende, at jeg ikke kunne gøre mere for ham”.

SORT SAMVITTIGHED PÅ JOBBET

Følelsen af at møde op hver morgen og ikke lykkes med at give eleverne relevant undervis-

ning eller bare en god dag fik kørt Hanne Gram i sænk i løbet af et par måneder.

“Ofte, når forældrene kom, skulle jeg aflevere nogle børn, som havde haft en rigtig dårlig dag. Jeg har altid ment, at ærlighed er noget af det vigtigste i forældresamarbejdet. Min samvittighed var kulsort. Jeg syntes ikke, at vores tilbud var godt nok, men det kunne jeg ikke stå og sige, for de her forældre har ikke noget alternativ. Til sidst var det sådan, at når jeg kom om morgenen, sad jeg i bilen og græd, inden jeg gik ind. Og når jeg kom hjem, smed jeg min jakke og min taske på gulvet og mig selv på sofaen. Og efter ti minutter sov jeg”.

Hverken Hanne Gram eller hendes kolleger

havde fået tilbudt kurser forud for omstruktureringen. Det eneste, de fik tilbudt, var et kursus i tegn til tale, som skulle gennemføres, sideløbende med at eleverne begyndte i børnehaveklassen.

“Men man kan jo ikke sige ‘freeze, børn, vi snakkes ved om et par måneder’”, siger Hanne Gram om sine frustrationer over ikke at kunne kommunikere ordentligt med sine elever.

“Vi burde som minimum have haft noget tæt supervision, for eksempel en gang om ugen. Det har vi savnet. Ledelsen var søde til at sige, at vi bare skulle komme, hvis der var noget, men når man får den følelse af uduelighed, er det endnu sværere at gå til sin leder og sige:

‘Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre’. Men vi gjorde det. Vi rendte dem på dørene hele tiden for at sige, at det ikke fungerede”.

NEDERLAGSFØLELSE TOG OVER

En dag i september brød Hanne Gram fuldstændig sammen, mens hun og kollegerne havde en snak om deres trivsel. En kollega fik hende gelejdet over til en snak med skolelederen.

“Jeg er jo ikke nogen vårhare, jeg har prøvet lidt af hvert, og jeg havde svært ved at erkende, hvor svært det her var”, siger hun og afbryder sig selv: “Jeg kan godt mærke, at jeg stadig føler, at jeg skal undskylde og forklare, at jeg ikke kunne klare det. Det er virkelig et nederlag. Jeg følte, at jeg pludselig var lærling eller studerende igen. Jeg følte mig helt klædt af i forhold til de børn, jeg havde fået ansvaret for”.

Hanne Gram blev sygemeldt og måtte skrue ned for al aktivitet. Hendes mand måtte klare indkøbene, for at gå i supermarkedet var for stor en belastning for hende.

“Alt var gråt, og jeg kunne ikke finde glæde ved nogen ting. Jeg græd over den mindste ting”, siger hun.

Først i løbet af foråret 2022 følte hun sig klar til at vende tilbage til jobbet, og hun startede op nogle timer om ugen i sin gamle klasse, som nu var en 1. klasse. Efter sommerferien sidste år skulle hun starte i en klasse med børn med autisme på fuld tid, men det gik ikke.

“Der er ligesom sket et knæk i mig. Jeg er for usikker. På et tidspunkt skulle jeg være alene med fire elever i et kvarters tid, mens min makker ordnede noget, og det magtede jeg ikke. Jeg tænkte bare: ‘Nej, nej, nej, hvad nu hvis …’ hele tiden. Det var ikke specielt udadreagerende børn, jeg burde have kunnet klare det, jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været alene hele dage med otte-ni børn i mine gamle klasser helt uden problemer. Men denne gang kunne jeg ikke”.

Oktober 2022 blev afslutningen på Hanne Grams virke som børnehaveklasseleder.

“Jeg har haft rigtig gode samtaler med både min leder og tillidsrepræsentant på skolen. De har været meget omsorgsfulde. En dag, da jeg igen sad og græd på skolen, var det min leder, der på en god måde fik sagt til mig, at jeg skulle stoppe, inden jeg blev helt ødelagt. Han sagde, at det, jeg gerne ville fagligt, det

Planen var egentlig fortsat at arbejde med børn, måske som frivillig. I stedet har Hanne Gram fået endnu mere tid til sin store hobby ved symaskinen.

“Vi burde som minimum have haft noget tæt supervision, for eksempel en gang om ugen”.

kan man ikke længere. Det er måske den mest korrekte beskrivelse, jeg har hørt”.

I dag er der intet af det oprindelige personale tilbage i klassen på Sorgenfriskolen. I stedet er der ansat personale med erfaring og uddannelse til denne børnegruppe. De fysiske rammer er også blevet bedre.

SENIORORDNINGER ER ET MUST

Skal skolerne generelt have ældre lærere til at blive lidt længere i jobbet, er det vigtigt at tage hensyn til de ældre lærere og give dem mulighed for nedsat tid, specielt når pensionsalderen stiger og stiger, mener Hanne Gram.

“Vi taler meget om fysisk nedslidning, Arne-pension og den slags. Det er også vigtigt. Men vi skal til at tænke på den psykiske nedslidning også. Jeg havde engang en leder, som talte om relationstræthed, og det er et godt begreb. Jeg tror, at det relationelle arbejde, vi

laver hver dag, slider mere, end vi er klar over, og jeg kan mærke, at efterhånden som jeg er blevet ældre, er det blevet hårdere at skulle omstille sig fra at have kontakt til et barn på én måde, og så vender man sig 80 grader, og der står et barn, som skal håndteres på en helt anden måde. Man skal kunne skifte mellem dem sådan her”. Hun knipser med fingrene.

“Samtidig er undervisningstiden blevet sat op, så man er tyndere bemandet, og børnene er trættere og dermed mere krævende. Det slider alt sammen, og i min alder virker det måske stærkere end på de yngre”.

Hanne Gram er så småt ved at finde sine ben igen i sin ufrivilligt fremrykkede pensionisttilværelse. Engang tænkte hun, at hun ville arbejde som vikar på sin gamle skole, når hun trak sig tilbage, men det kommer ikke til at ske.

“Jeg tror ikke, jeg skal arbejde med børn mere. Det havde jeg ellers aldrig forestillet mig, at jeg skulle sige”, fortæller hun. “På

et tidspunkt overvejede jeg for eksempel at blive frivillig på BørneTelefonen eller noget i den stil, men jeg tror ikke, jeg kan. Jeg er bange for at blive for ked af det igen. På en måde har jeg lyst, men samtidig ved jeg ikke, om jeg tør. Det er nok den bedste måde at sige det på”.

Hanne Gram har fået tilkendt seniorpension.

“Jeg nåede det lige, inden den bliver afskaffet. Ellers måtte jeg leve af min pensionsopsparing – jeg er 66 år nu, så det ville lige gå”.

sga@folkeskolen.dk

Ledelsen på Sorgenfriskolen har bekræftet Hanne Grams forløb over for fagbladet Folkeskolen.

TILMELD NYHEDSBREV

Vi ligger i hjertet af København, tæt på alle de populære attraktioner og tilbyder de perfekte rammer for jeres ophold. Har I brug for forplejning og hjælp til sigthseeing eller buskørsel, sørger vi også for det.

Vi kan skræddersy det ophold, der passer præcis til jeres ønsker og behov!

Rettigheder og muligheder for dig, som nærmer dig pensionsalderen

ILLUSTRATION

DELPENSION

Delpension er en lidt ukendt og meget lidt brugt mulighed for at tage hul på din pension, samtidig med at du begynder at nedtrappe arbejdet. Hos Lærernes Pension kan man benytte sig af delpension, når man går ned i tid og samtidig har opnået tidligste pensionsudbetalingsalder, som svinger mellem 60 år og tre år før folkepensionsalderen, afhængigt af hvornår man har oprettet sin pensionsopsparing. Andre pensionsselskaber kan have andre regler.

Med delpension begynder du at bruge af din pensionsopsparing, før du trækker dig endeligt tilbage, og du betaler også mindre ind på pensionsopsparingen, fordi du nu arbejder deltid. Det betyder selvfølgelig, at hvis du har været på delpension, får du en lavere pensionsydelse, når du går fuldt på pension. Til gengæld har du mulighed for en rolig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Kilde: dlf.org, lppension.dk

ORD

Stine Grynberg

Jonatan Rønsholdt

ALDERSREDUKTION

For lærere født før den 1. august 1956 gælder den såkaldte aldersreduktion, hvor du som fuldtidsbeskæftiget har ret til at nedsætte din arbejdstid med 175 timer årligt med tilsvarende lønnedgang, men med fuld pension.

SENIORORDNING

Ældre kommunalt og regionalt ansatte skal i forbindelse med MUS-samtaler have tilbudt en seniorsamtale. Der kan være fastsat et krav til en vis alder med videre i det øverste MED-udvalg. Ansatte i såvel kommune som region og stat har mulighed for at få tilbudt en seniorordning, hvor der kan aftales blandt andet fastholdelsesbonus, ekstraordinær pensionsindbetaling og nedsat tid. Seniorordningen er dog ikke en ret.

SENIORDAGE/SENIORBONUS

KOMMUNERNE

Månedslønnede over 60 år i kommunerne har ret til seniordage med sædvanlig løn. Du har ret til to dage i det kalenderår, du fylder 60 år, tre dage i det kalenderår, du fylder 61 år, og fire dage i det kalenderår, du fylder 62 år, og efterfølgende år på arbejdsmarkedet.

Du kan afholde dine seniordage som hele dage, halve dage eller efter aftale i timer. Du skal så tidligt som muligt fortælle din leder, hvornår du ønsker at holde dine seniordage, og som hovedregel skal dit ønske imødekommes.

Hvis du ikke ønsker at afholde seniordagene, kan du vælge at få dem udbetalt som bonus eller få dem indbetalt til din pensionsordning.

REGIONERNE

Månedslønnede i regionerne har ret til seniorbonus fra det kalenderår, de bliver 61 år. Du kan vælge at bytte din bonus til en seniorordning, hvor den kan bruges til blandt andet betalte fridage og ekstraordinær pensionsindbetaling.

STATEN

Månedslønnede i staten optjener seniorbonus fra det kalenderår, de fylder 62. Seniorbonussen udgør 0,8 procent af din sædvanlige årsløn og kan enten udbetales sammen med din løn, konverteres til to dages frihed eller indbetales til pension.

NEDSAT ARBEJDSTID

For lærere født efter 1. august 1956 gælder en særlig regel om ret til nedsat tid med tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsindbetaling. Retten gælder fra skoleåret, hvor man fylder 60 år. For fuldtidsansatte svarer nedsættelsen af arbejdstiden til 175 timer per år.

En stor forskel mellem den gamle aldersreduktion og retten til nedsat arbejdstid er, at lærere, der vælger at nedsætte arbejdstiden med 175 timer, bliver betragtet som deltidsbeskæftigede. Det vil sige, at det er bruttoarbejdstiden, der bliver sat ned – inklusive ferie og søgnehelligdage. Derfor bliver nedsættelsen af selve arbejdstiden kun omkring 150 timer på et år.

Hvordan timerne lægges, skal aftales med skolens ledelse. Man har for eksempel ikke ret til at få en ugentlig fridag eller afholde dem i sammenhængende uger. Man kan forsøge at forhandle sig til at gå yderligere ned i tid end de 175 timer per år, hvis man ønsker det, men det er ingen ret. Nedgangen vil være uden den ekstra pensionsindbetaling.

Bedre psykisk arbejdsmiljø kan holde på lærerne

“Lidt over hver tredje af de folkeskolelærere, vi har spurgt, siger, at de ville blive i jobbet lidt længere, hvis det var mindre psykisk anstrengende”.

Sådan fortæller professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han står i spidsen for forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, som blandt andet har spurgt 12.000 danskere over 50 år, hvad der ville kunne få dem til at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet inden pensionen. 336 af de adspurgte er folkeskolelærere, og de ligger et stykke over gennemsnittet, når det kommer til ønsket om et bedre psykisk arbejdsmiljø. 36 procent af lærerne svarer, at det kunne få dem til at blive lidt længere, mod 15 procent af lønmodtagere på tværs af jobgrupper.

“Det er temmelig mange, og det slår helt klart andelen af dem, der siger, at flere penge ville få dem til at blive. Flere penge løser ikke problemet med et grundlæggende dårligt arbejdsmiljø, specielt ikke når de når en alder, hvor de faktisk har råd til at trække sig”, siger Lars L. Andersen.

Kun 21 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de kunne finde på at blive i jobbet, hvis det bedre kunne betale sig, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet på 23 procent.

Det overrasker ikke Lars L. Andersen, at et bedre psykisk arbejdsmiljø ligger højt på de mest erfarne læreres ønskeliste. I en anden undersøgelse – Sund og sikker hele arbejdslivet, som han også er projektleder for – lå folkeskolelærere på tiendepladsen ud af 74 jobgrupper – fra bunden vel at mærke. Lærerne havde med andre ord det tiendedårligste psykiske arbejdsmiljø ud af de undersøgte grupper. Og det er ikke noget, der kan løses med et snuptag.

“Det psykiske arbejdsmiljø består af mange faktorer: anerkendelse, indflydelse, følelsesmæssige krav, rollekonflikter, samarbejde og meget mere. At være lærer er et job, hvor man har med andre mennesker at gøre, og det kan i sig selv være psykisk hårdt. Ud over ledere og kolleger har man elever og deres forældre at forhold sig til. Det kan være mentalt krævende”, siger Lars L. Andersen.

STORT

ØNSKE OM NEDSAT TID

Et andet ønske, de erfarne lærere har i stor stil, er at kunne gå ned i tid, når pensionen nærmer sig. Det er de ikke alene med, for det ønsker næsten alle de undersøgte jobgrupper, fortæller Lars L. Andersen. Men lærere ønsker det lidt mere end gennemsnittet. Det er nemlig 54 procent,

Hvis lærerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal det psykiske arbejdsmiljø forbedres, og der skal attraktive seniorordninger på banen. Det er både forskning og fagforening enige om.

som giver udtryk for, at muligheden for nedsat tid kunne få dem til at udskyde pensionen lidt, mod et gennemsnit på 48 procent.

“Omkring hver anden ønsker at gå ned i tid, når de nærmer sig pensionsalderen, og det gør de, fordi de vil have en bedre balance mellem job og fritid. Selv om man er lærer, kan man godt have brug for et mentalt frikvarter”, siger Lars L. Andersen.

“Det er en lidt overset mulighed, for i Danmark er vi ikke så gode til at være fleksible på den måde. Det er de bedre til eksempelvis i Sverige, hvor der er større tradition for at gå gradvist ned i tid. Og hvorfor skulle man ikke kunne bruge en skolelærer 20 timer om ugen eller ti for den sags skyld?” spørger professoren.

Han peger på et andet, men beslægtet sted, hvor lærerne adskiller sig fra flertallet: ønsket om at få en bedre tilrettelagt arbejdstid. Her er lærerne overrepræsenterede.

“41 procent af lærerne giver udtryk for, at de ville blive længere, hvis de fik deres arbejdstid tilrettelagt bedre i forhold til deres behov. Gennemsnittet på tværs af alle jobgrupperne er 28, så her er der en markant forskel, der kunne være værd at kigge nærmere på. Det handler igen om balancen mellem arbejde og fritid – at man ikke ønsker, at arbejdet skal forhindre en i at gøre de ting, man har lyst til, når man har fri”.

DLF PEGER PÅ SENIORORDNINGER

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig med professor Lars L. Andersen i, at der skal kigges på muligheden for at lade lærere arbejde færre timer, når de nærmer sig pensionsalderen, hvis man vil lokke dem til at blive i jobbet lidt længere.

“Vi har forsøgt, senest med overenskomstforhandlingerne i 2021, at gøre seniorordninger til en del af overenskomsten. Det blev afvist fuldstændigt af KL med den begrundelse, at det sænker arbejdsudbuddet”, fortæller han.

“Arbejdsudbud er blevet det, alle i samfundet taler om for tiden. Problemet er bare, at hvis vi ikke tager hensyn til dem, der er oppe i årene, har brug for lidt mere luft og ikke kan overkomme det samme som de yngre, så forsvinder de helt fra arbejdsmarkedet. Men Finansministeriets regnemodeller er forældede og tager slet ikke højde for, at folk bliver slidt eller skræmt over i andre erhverv”.

Lærerforeningens formand tror på, at gode seniorordninger faktisk kan hæve arbejdsudbuddet set over et helt arbejdsliv, og han regner med, at det bliver noget, som kommer til at fylde i de kommende overenskomstforhandlinger.

“Der tales meget om fysisk nedslidning og Arne-pension, som vi er tilhængere af i Danmarks Lærerforening. Men vi siger samtidig, at vi også er nødt til at kigge på det psykiske arbejdsmiljø og den nedslidning, det giver. Den er lige så vigtig, men det mangler vi at have fokus på i dag. Det vil DLF gøre en indsats for at ændre”, siger Gordon Ørskov Madsen. sga@folkeskolen.dk

HVORNÅR STOPPER LÆRERNE?

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet udgør gruppen af aktive lærere over 55 år 21 procent af alle lærere i folkeskolen. En stor del af den samlede lærerstand nærmer sig altså pensionsalderen.

Lærere går senere og senere på pension, hvilket er helt i tråd med udviklingen i befolkningen generelt. I 2013 var den gennemsnitlige alder ved overgang til løbende alderspensionering 63,9 år. I 2022 var den 65,7 år blandt lærere, som er medlemmer af Lærernes Pension.

Men lærere går tidligere på pension end andre faggrupper, og i dag trækker lærere sig lidt tidligere tilbage end gennemsnittet af befolkningen. Dermed er der sket et skift siden 2018, hvor lærernes tilbagetrækningsalder lå lidt højere end befolkningens generelt.

Kilde: Lærernes Pension, rapporten "Det kommunale arbejdsmarked i tal" (KL 2021).

Omtrent hver anden ældre lærer ønsker at gå ned i tid i årene op til pension, fortæller professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Pressefoto: Søren Svendsen

Øget arbejdsudbud – ja tak, men på den rigtige måde

DLF MENER AF THOMAS ANDREASSEN, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i

Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Vi mangler arbejdskraft i det danske samfund, og problemet bliver kun forstærket i de kommende år. Det gælder både i samfundet generelt og ikke mindst i den offentlige sektor. Analyser peger på, at vi kommer til at mangle tusindvis af medarbejdere i den offentlige sektor, herunder i folkeskolen og på andre arbejdspladser, hvor medlemmerne af Danmarks Lærerforening arbejder.

Både fra Christiansborg og blandt de offentlige arbejdsgivere er meldingen, at vi skal øge arbejdsudbuddet i den offentlige sektor. Det helt store spørgsmål er, hvordan vi løser den udfordring, og hvilke tiltag der skal til for at vende udviklingen.

I Danmarks Lærerforening mener vi bestemt ikke, at løsningen er at afskaffe helligdage eller at sætte arbejdstiden op på anden vis. Det vil blot forværre det arbejdspres, som mange offentligt ansatte allerede i dag oplever. Og konsekvensen kan ende med at virke stik imod hensigten, for eksempel ved at flere søger om nedsat arbejdstid eller forlader arbejdsmarkedet, og at sygefraværet stiger. Konsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø i form af arbejdsbetinget stress koster hvert år det danske samfund milliarder af kroner. Tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at hvis alle danske lønmodtagere fik et godt og sundt arbejdsmiljø, som jo burde

være normen, så ville samfundet genvinde tabt arbejdstid fra sygefravær svarende til hele 22.500 fuldtidsstillinger. Det er tal, der taler et tydeligt sprog. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen, men altså også for hele samfundet.

Det giver rigtig god mening, at vi sammen drøfter og finder holdbare løsninger på, hvordan vi øger arbejdsudbuddet – også i folkeskolen. Det helt centrale er, at vi finder løsninger, som er med til at skabe attraktive arbejdspladser, hvor flere oplever et sundt og udviklende arbejdsliv. Danmarks Lærerforening deltager naturligvis i det arbejde, og vores holdning er klar:

Ja tak til øget arbejdsudbud gennem attraktive arbejdspladser og holdbare løsninger, men nej tak til løsninger, der øger arbejdspresset og forringer arbejdsmiljøet.

Så hold dog på lærerne

“I stedet for at tale om, hvordan vi kan gøre kagen større i forhold til at få flere lærere i folkeskolen, bør vi i højere grad tale om, hvordan vi kan sikre en robust bund, som får lærere til at forblive i folkeskolen.

Det er en opgave, de enkelte skoleledere og kommuner skal tage på sig og løse i konstruktivt

Uddrag af blogindlægget: “Fastholdelse af lærere er også en del af rekrutteringen” bragt på folkeskolen.dk/4712198

“I Danmarks Lærerforening mener vi bestemt ikke, at løsningen er at afskaffe helligdage eller at sætte arbejdstiden op på anden vis”.

samarbejde med de lokale lærerkredse”.

PATRICK HJORTSHØJ, FOLKESKOLELÆRER

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Bedre praktik kræver konkrete handlinger

LARS STUBBE ARNDAL, lektor på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Praktikkens columbusæg i den nye læreruddannelse hedder integreret praktik og udstrakte praktikforløb. Med en stærkere kobling til fagene i læreruddannelsen og mere kontinuerlig tilknytning til skolerne skal der slås bro mellem skolens verden og professionshøjskolen.

Intentionen er prisværdig, men hvis broen ikke skal slå revner, skal der handling til.

For det første skal der være tid og rammer til samarbejde mellem underviserne på læreruddannelsen og lærerne i skolen. Der skal tages hul på samarbejdet allerede i foråret, når der lægges årsplaner i skolen og på læreruddannelsen. Der skal meget tidligt reserveres tid og resurser. Mon skolerne og læreruddannelsen er klar til det? Gad vide, hvor højt praktikken står på prioriteringssedlen, når skemaerne skal lægges?

For det andet skal kvaliteten være i orden. Her er bekendtgørelsen skæmmet af et stort tomrum. Praktikken skal fylde 40 ECTS. Men i modsætning til alle de andre områder af uddannelsen er indholdet i den studietid, som pointene repræsenterer, ikke beskrevet. Professionshøjskoler og kommuner skal ganske vist indgå aftaler om praktikken. Men hvilke parametre vil man orientere sig efter her? Og betyder det så,

at praktikforløb bliver forskellige fra kommune til kommune? Som praktiklærer og praktikskole ville jeg spørge mig selv om, hvad opgaven præcist er?

For det tredje kommer spørgsmålet om praktiklærernes mulighed for at løse opgaven kvalificeret. I den store ligning har nogen glemt, at lærerne i skolen er uddannet til at undervise i deres fag i folkeskolen. Opgaven med at vejlede og uddanne lærerstuderende er en anden. Så de lærere, der påtager sig denne nye opgave, skal have efteruddannelse og sparring, inden de tager hul på vejledningsopgaverne.

For det fjerde skal der på professionshøjskolerne være mulighed for at tilpasse undervisningen til de temaer, de studerende bliver optaget af på baggrund af deres møde med skolens hverdag. Det forudsætter et handlerum for den enkelte underviser i omsætningen af fagene.

Alt i alt fire grundpiller til broen mellem skole og læreruddannelse, som skal på plads, inden de studerende skal begive sig ud på den. Bygningen af dem bliver en stor opgave. Gad vide, om den kan løses, inden det hele brager løs i august.

Forkortet af redaktionen

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Årsrapport 2022

Resultatopgørelse for 2022

kasserer

Frikadellesløjd eller praksisdidaktik?

I madkundskab arbejder hoved og hænder i takt. Det er en populær og livsnødvendig form for læring, som bør have plads på skemaet fra 1. til 9. klasse. Første skridt er at tage fagets særlige praksisdidaktik meget mere alvorligt.

Hvordan bliver en lille æggehvide til stort skum? Hvorfor skiller min bearnaise? Hvor kommer grøntsagerne i indkøbskurven fra? Og hvad skal jeg tilføje til dagens ret for at nedbringe klimaaftrykket og afbalancere smagen?

Når den slags spørgsmål svirrer i skolekøkkenet, har vi fat i noget vigtigt. Vi er i gang med at træne praktisk tænkende mennesker, som har hovedet med, mens de får noget fra hånden. Og danne kompetente madborgere, som tager ansvar for deres egne måltider.

Madkundskab er indbegrebet af den frugtbare sammensmeltning af det teoretiske og det praktiske, som undervisningsminister Mattias Tesfaye efterlyser med sine ambitioner for mere praksisfaglighed i folkeskolen.

Samtidig er selve maddannelse virkelig en dyrebar mangelvare i en tid, hvor stadigt færre børn er med i køkkenerne derhjemme, hvor også forældrenes madkultur er under pres, og hvor maden er en nødvendig del af løsningen på flere af de største samfundsudfordringer.

dygtighed og en hel del mere. Vel at mærke med 120 anbefalede timer og et ofte meget lavt budget til indkøb. For mange lærere virker det helt urealistisk.

Dertil kommer, at madkundskab kæmper med myten om ”frikadellesløjd” – et afslapningsfag, hvor man laver mad for madlavningens og hyggens skyld. Ud over et højere timetal skal den fordom aflives én gang for alle, før faget kan tages alvorligt og spille den rolle, det er udset til.

HOVEDET MØDER SANSERNE

For eleverne på mellemtrinnet falder timerne i skolekøkkenet på et tørt sted. Her kan vi endelig sætte skærmen på pause, tage sanserne i brug og få fingrene i fiskefarsen, som ligger i maven, når timen er slut. Af samme grund topper madkundskab listen som det mest populære valgfag i udskolingen.

Af Karen Wistoft, professor ved

Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Majbritt Pless, lektor i madkundskab ved læreruddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Christian Svane, madkundskabslærer og faglig rådgiver i madkundskab på folkeskolen.dk

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Illustration: Andrea Ucini

MANGE FORMÅL OG FÅ TIMER

Ambitionen om en madkundskab, der kombinerer viden og håndværk, fremgår klart af de faglige mål for faget. Det er også den didaktik, nye lærere i madkundskab får med sig fra landets professionshøjskoler. Men ude i skolernes virkelighed har madkundskaben ofte så trange kår, at det gode ideal kan komme til at virke som ren utopi.

En elev på mellemtrinnet skal lære at lave mad, fortolke måltider ud fra værdier, kultur og levevilkår, træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed, kvalitet, smag og bære-

I mange læreres øjne er madkundskab en praktisk bastion i en teoritung skole. Den skal vi værne om, og i det lys kan de faglige mål om refleksion og fortolkning virke som en trussel, der stjæler sparsom tid fra håndværk og sanselighed.

Det synspunkt kom blandt andet til udtryk i en stor reportage fra eksamen i madkundskab på folkeskolen.dk og i en efterfølgende debat på sitet. Her sætter mange især spørgsmålstegn ved, om vi med den ”akademiske overbygning” igen tager luften ud af elevernes lyst til at lære et håndværk.

Sådan en skepsis er helt forståelig, særligt når tiden til madkundskab er så knap. Men efter vores bedste overbevisning bygger den også på en falsk modsætning mellem viden og praksis, som går stik imod intentionen med madkundskabsfaget i sin nuværende form.

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

KUNDSKAB FOR HJERNE OG HÆNDER

Selv om forventningerne til teoridelen af madkundskab nu er defineret klart, er det ikke meningen, at undervisningen skal rykke ud af skolekøkkenet og ind i de almindelige kedelige klasseværelser. Teorien skal derimod være en integreret del af de praktiske erfaringer, eleverne gør sig med råvarer og retter.

Kostråd og grundsmage skal ikke give stof til terpeøvelser. Men vi kan notere dem på et whiteboard i køkkenet og holde dem op mod madlavningen, der foregår lige bagefter. Teori i form af gastrofysik kan komme i spil ved at monitorere temperaturen i den opbagte sovs og notere, hvornår molekylerne i melet begynder at ændre struktur.

På den måde får eleverne kundskaber, som styrker deres praksis og klæder dem på til at tænke selv, næste gang de står over for et konkret problem i køkkenet. På samme måde kan også viden om fødevaresystemet for eksempel trænes og bruges direkte i forbindelse med de daglige indkøb.

MADKUNDSKAB TIL ALLE KLASSETRIN

Hvad kræver det så, hvis madkundskab skal udfolde sit potentiale og indfri de faglige mål?

Først og fremmest skal vi tage det alvorligt, at madkundskab har sin egen didaktik, hvor det teoretiske og det praktiske går op i en højere enhed. Det kræver et opgør med fordommen om frikadellesløjd, hvor undervisningen kan klares af hvem som helst, der kan forme en hakkebøf.

Kompetencedækning i madkundskab skraber bunden i forhold til mange af de boglige fag. En fjerdedel af lærerne har hverken linjefag eller efteruddannelse i faget, mens mange andre kun er uddannet i forgængeren hjemkundskab, der havde helt andre faglige mål. Otte ud af ti lærere efter-

spørger mere uddannelse. Men mange oplever, at det prioriteres meget lavt på skolen. Samtidig skal timetallet skrues op til et niveau, der afspejler omfanget af de ambitiøse fagmål.

Efter vores mening indebærer det, at faget er på skemaet gennem hele skolelivet – fra 1. til 9. klasse – ligesom idræt. Det kræver en gentænkning af fagrækken og faciliteter på skolerne, som ikke kommer på plads i morgen. Men vi kan starte med en forsøgsordning på udvalgte skoler og bygge på de erfaringer.

HÅNDVÆRK FOR FREMTIDEN

Fødevarebranchen sukker efter faglærte og ser frem mod en helt katastrofal mangel på dygtige medarbejdere i de kommende år. Hvis flere unge skal få lyst til at se i den retning, bliver skoledagen nødt til at byde på flere inspirerende oplevelser med at skabe noget, der er til at se, smage og føle på.

Fra regeringens side kunne man se på mere madkundskab som en måde at udleve ambitionen fra regeringsgrundlaget om at booste praksisfagligheden i skolen og få flere unge på erhvervsuddannelserne.

For os alle sammen er en stærk maddannelse i skolen en investering i, at nye generationer bliver gearet til at tage sig godt af sig selv, hinanden og kloden gennem gode daglige madvalg.

OM MADTANKEN OG MAD AKTION

Kronikørerne er med i Madkulturens tænketank Madtanken, der arbejder for at styrke madens rolle i skolen. Et af initiativerne er projektet Mad Aktion, hvor alle landets madkundskabslærere fra efteråret får tilbud om en gratis efteruddannelse i faget. Uddannelsen er støttet af A.P. Møller Fondens skoledonation og er åben for tilmelding på madkulturen.dk/madaktion.

”I mange læreres øjne er madkundskab en praktisk bastion i en teoritung skole”.

Matematiklærere afprøver SYKL

Både fagligt svage og stærke elever får noget ud af ny undervisningsmetode.

MATEMATIK I Hillerød Kommune har alle 4.-klasser dette skoleår været med til at afprøve SYKL. Matematiklærer i 4. klasse på Grønnevang Skole Dorte Alsbæk er umiddelbart positivt overrasket over, hvad systemisk klassekammerathjælp, forkortet SYKL, indtil videre har givet eleverne i matematik.

Med SYKL, som er en dansk pendant til co-operative learning, bliver eleverne inddelt i makkerpar, der skal løse en opgave. En er "pilot", den anden er "flyveleder". Fagligt ligger de ikke så langt fra hinanden. Piloten skal fortælle om sine ideer til at løse opgaven. Flyvelederen skal afvente, men være klar til at hjælpe. Der arbejdes koncentreret i et kvarter, derefter bytter elever-

ne roller og arbejder endnu et kvarter.

”Jeg har oplevet, at der er kommet meget mere dialog mellem mine elever. De er blevet meget bedre til at kommunikere, hvordan de er nået frem til resultaterne”, siger Dorte Alsbæk.

Selvom hun har oplevet gode effekter hos både fagligt svage og stærke elever, så er metoden ikke for alle, pointerer hun:

”Elever med udprægede sociale eller faglige udfordringer har det også svært med at SYKL'e. Jeg tror ikke på, at den kan gøres til en del af inklusionsdagsordenen. Den er ikke et mirakelmiddel. Men den kan meget”.

folkeskolen.dk/ matematik

Pensionerede lærere vil være vikarer

LÆRERSENIOR Når kommuner mangler uddannede lærere, bør de spørge pensionerede lærere, om de ikke har lyst til at arbejde nogle timer, lyder et forslag fra to pensionerede lærere.

”Nogle kommuner vil for eksempel ikke lade tjenestemandspensionister arbejde. Men hvorfor ikke? Det vil da være en stor hjælp i de kommuner, der har svært ved at rekruttere uddannede lærere”, siger Grethe Funch Pedersen og får opbakning fra Jørn Kokkendorff, hovedstyrelsesmedlem for fraktion 4, pensionisterne i DLF.

”Det ville give rigtig god mening at lade pensionerede lærere arbejde i de kommuner, hvor de mangler uddannede lærere. Set fra elevernes synspunkt er det meget bedre med en uddannet pensioneret lærer end en student som underviser”.

Seksualvejledning på STU skal styrkes

SPECIALPÆDAGOGIK Det kan være tabubelagt for både elever og personalet på STU-institutioner at tale om seksualitet. Nu skal en arbejdsgruppe kortlægge, hvordan seksualvejledningen kan gribes an, og hvilke egnede materialer der findes. Resultatet skal være klar til efteråret.

”Anbefalingerne skal bygge på inddragelse af faglig viden om relevant seksualvejledning for forskellige elevgrupper inden for diversiteten i den samlede STU-målgruppe.

Anbefalingerne skal også tage hensyn til, at det fortsat vil være op til den individuelle tilrettelæggelse af STU-forløbene, hvordan seksualvejledning kan indgå i den enkeltes uddannelse”, hedder det i kommissoriet til arbejdsgruppen.

folkeskolen.dk/ lærersenior

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

5. klasse opsatte "Tryllefløjten" på én dag

MUSIK En kæmpe musicalopsætning på bare én dag. Den oplevelse havde musiklærer Niels Horvath og hans 5. klasse på Sølystskolen i Egå nord for Aarhus.

Den Jyske Opera har et fast koncept til at opsætte Mozarts kendte opera "Tryllefløjten" på skoler. Ud over at øve tre sange med eleverne på forhånd var Niels Horvaths eneste opgave at booke festsalen og låse to ope-

rasangere ind om morgenen på selve dagen.

Niels Horvath fortæller, at dagen gav eleverne indsigt i, hvordan man arbejder med opera, og hvordan sang kan være en form for eventyr:

”Det åbner deres øjne for, hvordan man bruger musik, og hvad musik gør ved film og teater".

folkeskolen.dk/ musik

Foto: Ridofranz/iStock

Foto: stock-eye/iStock

Foto: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Illustration: Den Jyske Opera

Hvorfor kan andres lønkamp få betydning for lærerne?

Med et stort ja til en ny overenskomst fra de privatansatte er opmærksomheden nu rettet mod næste års offentlige forhandlinger, der kan vise sig at sætte sammenholdet mellem de offentlige organisationer på en alvorlig prøve. For forud genoptages et intenst opgør for mere ligeløn blandt de offentligt ansatte.

Med røde T-shirts og “Vi er mere værd”-skilte slog sygeplejerskerne forrige sommer deres utilfredshed med lønnen fast med syvtommersøm. Frustrationerne var så store, at de modsagde deres egen organisation og stemte nej til aftalen, som Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet sig til ved overenskomstforhandlingerne.

Men da den socialdemokratiske regering efter 29 dage stoppede strejken, var det uden én ekstra krone i lønningsposen, i forhold til hvad parterne allerede havde været enige om ved forhandlingsbordet.

Til gengæld lovede regeringspartiet sygeplejerskerne et større opgør med uligeløn på det offentlige arbejdsmarked.

Det opgør ventes Lønstrukturkomitéen at komme med sine bud på, når den til juni er klar med sin analyse af lønstrukturerne på det offentlige arbejdsmarked.

Herefter vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger om fordelingen af i første omgang en milliard kroner stigende til tre i 2023 til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Dermed er banen kridtet op til, at ligelønsspørgsmålet på ny vækkes til live. Og dermed bekymringen for, at mange offentligt ansatte atter vil blive skuffede.

HVAD HAR DET MED

LÆRERNE AT GØRE?

På forhånd er der ikke meget, der tyder på, at trepartsforhandlingerne vil føje til lærernes løn. Men forhandlingerne kan få afgørende betydning for lærerne i forbindelse med næste års overenskomstforhandlinger mellem parterne. Danmarks Lærerforening (DLF) er i gang med det

forberedende arbejde med medlemsinvolvering, op til at foreningens delegerede skal vedtage lærernes overenskomstkrav på kongressen i september.

Lige nu er trepartsforhandlingerne og ligelønsspørgsmålet den altoverskyggende ubekendte faktor i lærernes og de øvrige offentlige organisationers arbejde frem mod næste års overenskomstforhandlinger. I værste fald kan lønspørgsmålet sende store grupper i konflikt og dermed overskygge de ellers positive forventninger, det private resultat har bidraget til.

For som altid giver de nye overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked et vigtigt fingerpeg om, hvad de offentlige organisationer kan forvente. Og her ser det umiddelbart rigtig positivt ud, hvis man spørger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på Københavns Universitet.

ORD Sebastian Bjerril

“Forudsat at inflationen falder, ser den private aftale rigtig pæn ud økonomisk, og der blev tilmed landet mange forbedringer af en række elementer, der ikke direkte har noget med løn af gøre”, siger hun om, hvad der fra arbejdsgiverside er blevet kaldt “en historisk dyr omgang”. De præcise lønstigninger kendes først efter de decentrale lønforhandlinger sidst på året, men alle er dog sikret en lønstigning på mindst fire procent.

Med andre ord gør de offentlige forhandlere sig nok forhåbninger om at kunne lande et resultat med væsentligt flere elementer, end det senest var tilfældet med OK21, der blev forhandlet hjem i skyggen af coronapandemien.

ER DET PRIVATE RESULTAT ET GODT VARSEL?

Her få uger efter de privatansattes massive ja til nye overenskomster kalder formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen resultatet for “en kraftpræstation” fra forhandlerne på det private arbejdsmarked. Forud for forhandlingerne var der ellers en reel bekymring for, at forhandlingerne kunne ende i en storkonflikt, og derfor var det formentlig også en lettet statsminister, der kunne konstatere, at de privatansatte valgte ikke at blande regeringens upopulære afskaffelse af store bededag ind i de private forhandlinger.

Det havde været noget nær den værst tænkelige start for Mette Frederiksens flertalsregering, hvis hun skulle have bedt sin beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet), om at blande sig i en konflikt blandt lønmodtagere, der efter den skrottede helligdag næppe drømte søde drømme om især det store arbejderparti.

Men da de privatansattes stemmer var talt op, var det et rungende ja med 79 procent og tilmed med en stemmedeltagelse, der ikke er set højere siden 1973.

“Jeg er fuld af anerkendelse over, at man har formået at forhandle gode resultater hjem, som begge parter er tilfredse med og med så stor opbakning fra arbejdstagers side. Det tegner positivt i forhold til vores forhandlinger”, mener lærernes formand.

Ud over lønstigninger indeholder overenskomsterne på det private arbejdsmarked elementer som mere betalt barsel, et større arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag og en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle.

“Og så har nogle overenskomster forstærket fokusset på kompetenceudvikling. Så der er noget, vi sagtens kan blive inspireret af”, siger Gordon Ørskov Madsen direkte ad-

spurgt til, hvad han ser af perspektiver i det private resultat.

KAN LØNKAMPEN SLÅ SKÅR I SOLIDARITETEN?

Men inden lærernes organisastion og de andre offentlige lønmodtagerorganisationer som for eksempel pædagogernes, socialrådgivernes, sygeplejerskernes og politiets organisationer sætter sig om forhandlingsbordet, vil ligelønsspørgsmålet tiltrække sig opmærksomheden.

I 2021 opfordrede sygeplejerskerne til trepartsforhandlinger, der skulle gøre op med de nuværende lønstrukturer, der indplacerer offentligt ansatte i et lønhierarki, der stammer fra Tjenestemandsreformen fra 1969. Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scaanpix

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER TIL VINTER

Overenskomstforhandlingerne går officielt i gang i starten af 2024, men parterne mødes og udveksler krav i december i år.

Der tages først fat om de generelle forhandlinger på henholdsvis det statslige, kommunale eller regionale område. Det er under de generelle forhandlinger, at det bliver bestemt, hvor mange penge der er at forholde sig om til lønstigninger og andre krav. Det er også her, det aftales, hvor mange penge der bliver til forhandlingerne med de specifikke organisationer.

Det er under de efterfølgende organisationsforhandlinger, at Lærernes Centralorganisation og KL forhandler om de konkrete lærerkrav.

En aftale er først endeligt godkendt, hvis den stemmes igennem ved en urafstemning blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening.

For nogle faggrupper skal have tilført mere i lønposen end andre. Så meget står nogenlunde klart. Men hvem og hvor meget ved ingen endnu. Derfor går nogle offentligt ansatte rundt med store forhåbninger til, at netop deres lønsedler vil få et betydeligt løft, men for mange vil forventningerne ikke blive indfriet, vurderer lærernes formand.

“Forventningerne er skruet enormt op i nogle lønmodtagergrupper. De pågældende organisationer har derfor en opgave i forhold til at få skabt et passende forventningsniveau. For de får ikke alt, de godt kunne tænke sig. Det ved organisationerne også godt selv. Men det kan være svært at overbevise deres medlemmer om”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening har offentligt markeret, at foreningen ikke mener, at lærerne bør stå forrest i køen, når der skal tildeles særlige lønløft. Det er vigtigere at gøre lærerjobbet mere attraktivt via forbedringer af arbejdsvilkårene, mener foreningen.

Forud for præsentationen af Lønstrukturkomitéens arbejde har lærernes formand ét meget klart overordnet håb til resultaterne: “De må meget gerne udstikke nogle meget klare anbefalinger, så der er noget konkret at gå efter”.

Det ønske kan arbejdsmarkedsforskeren godt forstå. Nana Wesley Hansen har tidligere peget på, at lige netop lønrelationerne mellem de offentlige organisationer er

noget af det, organisationerne historisk har haft svært ved at blive enige om indbyrdes. Og trepartsforhandlingerne vanskeliggør desuden organisationernes normale koordinering af lønkrav, der ellers betragtes som et vigtigt våben i forhandlingerne.

“De står stærkere, når de står sammen. Men det er svært, når der er lagt op til en situation, hvor der netop skal gøres forskel, og der er nogle ret store lønmodtagergrupper, som meget længe har råbt op om et lønefterslæb. Samtidig står vi med en ny regering, der kan vise sig faktisk hellere at ville diskutere rekruttering end løn ved trepartsforhandlingerne. Det er spændende, hvad sådan et skift i fokus kan få af betydning”, siger Nana Wesley Hansen

Hun tilføjer, at forhandlingerne kan dreje sig om meget andet end løn. De kan ifølge forskeren også handle om emner som optaget på specifikke uddannelser og lovgivningsmæssige ting, der ikke er overenskomststof.

Hos lærerne er Gordon Ørskov Madsen ikke bleg for at tegne stregerne meget klart op for, hvad der er på spil, hvis lønmodtagerorganisationerne ikke er dygtige nok til at holde sammen om lønspørgsmålet.

“I værste fald ender det med, at vi ikke har et fællesskab på vores side af bordet. Det er en kæmpe opgave at forklare de lønmodtagergrupper med ret store forventninger, at de skal være glade for nogle kompromiser”, siger han.

KAN ARBEJDSGIVERNES KRAV UDNYTTES TIL EGEN FORDEL?

Uagtet de kommende trepartsforhandlinger er Danmarks Lærerforening godt i gang med en større række medlemsmøder om, hvad foreningen skal forsøge at opnå ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Fra arbejdsgiverne er der på forhånd ikke lagt skjul på, at det altoverskyggende tema er at finde løsninger på den stigende mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. En forøgelse af arbejdsstyrken lyder umiddelbart ikke som noget, der rimer på forbedringer af arbejdsvilkår, men det er lærernes formand helt uenig i.

“Vi skal ikke finde nye storebededagsløsninger. Vi skal gøre mere for, at vi kan holde til at være på arbejdsmarkedet. Vi bruger i omegnen af 19 milliarder kroner om året på arbejdsbetinget stress. Det kunne være, at vi skulle sætte ind her”, siger han.

Skulle det ende med en konflikt ved næste års overenskomstforhandlinger, er der lagt op til en særlig vanskelig opgave for Socialdemokratiet, der risikerer at tabe vælgere fra store, skuffede lønmodtagergrupper, hvis regeringen skal gribe ind i en lønstrid. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Lærerforeningen har gentagne gange peget på, at der som sådan ikke er mangel på uddannede lærere. Problemet er, at alt for mange af

de læreruddannede arbejder alle mulige andre steder end i folkeskolen. Derfor er vejen til flere læreruddannede i folkeskolen ifølge Lærerforeningen at forbedre lærerjobbet. Og som Folkeskolens artikelserie “Hold på lærerne” har sat fokus på, er der en række tidspunkter i lærerlivet, det kan give mening at være særligt opmærksomme på i forhandlingsrummet.

“Vi skal have de nyuddannede bedre i gang med deres arbejdsliv, så de ikke forlader skolen allerede efter to år. Og der er også arbejdskraft at hente i at holde længere på seniorerne ved at give dem mulighed for at gå ned i tid”, peger han på som to konkrete faser i lærernes arbejdsliv, hvor han ser lavthængende frugter i forhold til at øge arbejdsudbuddet på skolerne.

Endnu har Lærerforeningen ikke lagt sig fast på sine prioriteringer frem mod næste års forhandlinger. Det sker først på foreningens kongres til september. Til den tid håber lærerformanden, at trepartsforhandlingerne er overstået. Ellers forudser han en meget hektisk afsluttende fase frem mod overenskomstforhandlingerne.

“Hvis organisationerne skal have nogen som helst chance for at tænke i løsninger, skal der ligge en trepartsaftale i det tidlige efterår. Ellers kan vi ikke nå processerne. Det håber jeg, at Christiansborg forstår”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“Tænk på alle de organisationer, der skal blive enige og prøve at finde konkrete løsninger. Derfor er vi også allerede nu nødt til at tage hul på at tænke i forskellige løsninger, og det er vi også i gang med i forhandlingsfællesskaberne”.

Og hvor stor er risikoen så for, at ligelønsspørgsmålet har potentiale til at udvikle sig til konflikt på det offentlige arbejdsmarked til næste år? Det er svært at spå om, peger arbejdsmarkedsforskeren på.

“Svaret er nok, om man er interesseret i at have en konflikt, hvis man kan få nogle gode resultater ved forhandlingsbordet”, siger Nana Wesley Hansen.

bje@folkeskolen.dk

MØD DINE FORHANDLERE

Her i foråret afholder Danmarks Lærerforening en række OK24medlemsmøder rundtom i landet, hvor medlemmerne kan møde formand Gordon Ørskov Madsen og formand for overenskomstudvalget Morten Refskov.

Der er indtil videre afholdt tre møder, hvor det har været muligt at stille spørgsmål og blive klogere på processen frem mod næste års overenskomstforhandlinger. Det sidste medlemsmøde afholdes 10. maj i København.

Lærernes overenskomstkrav vedtages på foreningens kongres den 19.-21. september.

Normalt er overenskomster treårige, men de nye private overenskomster er kun for to år, da der er usikkerhed om, hvordan inflationen vil udvikle sig. Det er derfor sandsynligt, at næste års aftale på det offentlige område og herunder altså også lærernes også bliver toårig. Arkivfoto: Klaus Holsting

Skolestatus 2023

4

SKOLER LÆGGES SAMMEN

I Viborg lægges fire små skoler sammen to og to. På begge skoler kommer den ene afdeling til at rumme 0. til 6. klasse, mens den anden får elever fra 0. til 9. klasse. Skolerne har i forvejen fælles ledelse og bestyrelse.

6

Helt usædvanligt blev der ikke nedlagt én eneste skole sidste år, men i år sker det igen. Til sommer forsvinder seks skoler fra landkortet. Også seks afdelinger på egne matrikler vil være fortid. Der kommer dog også skoler og afdelinger til, viser Folkeskolens årlige kortlægning af skolelandskabet.

3

AFDELINGER NEDLÆGGES

Vordingborg lagde i 2012 sine skoler sammen til i alt fem skoler med flere afdelinger. Dengang blev det besluttet, at den ene af to afdelinger i Præstø skulle nedlægges to år senere. Nu mister de fire andre skoler også hver en afdeling. Også en skole på Nordfyn siger farvel til en afdeling. Rebild tegner sig for den sjette nedlæggelse.

NYE SKOLER

De senere års tendens med, at sammenlagte skoler igen bliver selvstændige, fortsætter til sommer. Frederikshavn samlede sine skoler i fire distrikter i 2015. Nu deles de op i ti selvstændige skoler fordelt på 16 matrikler. Kommunen udvider med andre ord antallet af skoler med seks. På samme måde skilles afdeling Sct. Jørgen ud fra Kobberbakkeskolen i Næstved, og specialafdelingen i den ene af de tre tilbageværende afdelinger bliver selvstændig. De seks afdelinger på Lille Næstved Skole deles i to skoler med hver tre adresser. Dermed udvider Næstved med tre skoler. I Allerød bliver Kratbjergskolens to afdelinger selvstændige, og i Slagelse går Rosenkilde Skole fra at være en intern skole under Autismecenter Vestsjælland til at være sin egen. I København flytter Nordøstamager Skole ind i en nybygget skole 1. juni. Skolen har været i drift siden 2019 på Skolen på Amagerbro. I Ikast-Brande flytter en to år gammel specialskole for elever med multiple handicap i nybyggede lokaler sammen med et specialdagtilbud under navnet Lysholt. Det er endnu ikke besluttet, om skolen skal være en afdeling af Ikast Østre Skole.

1.066

SKOLER OG 121

SPECIALSKOLER

Antallet af almene skoler ligger på samme niveau som i forrige skoleår, mens specialskolerne er faldet med tre. Det viser Undervisningsministeriets oversigt, hvor en skole tæller som én uanset antallet af matrikler. I 2019 var der 1.061 skoler og i 2020 1.063. Herefter steg det til 1.066 folkeskoler i 2021, og det har altså holdt sig i dette skoleår. I 2007 lød de officielle tal på 1.240 folkeskoler og 168 specialskoler. I dag har Danmark 121 specialskoler.

SKOLER UDVIDES MED EN AFDELING

Kalvehave Skole og Børnehus overtager bygningerne, når Mern Skole nedlægges som en afdeling af Kulsbjerg Skole i Vordingborg. Derefter består specialskolen af to matrikler. På samme måde udvides Bakkeskolen i Hørning ved Skanderborg med afdeling Sommerbæk. Når afdelingen er bygget færdig i 2027, erstatter den Bakkeskolen. I København udvides Strandparkskolen i Sydhavnen med Specialskolen i Ørestad, som åbner i pavilloner ved Sundholm. I 2029 flytter afdelingen ind i en nybygget skole i Ørestaden og bliver selvstændig.

6

SKOLER NEDLÆGGES

Slagelse nedlægger fem skoler og samler eleverne fra tre af dem på Eggeslevmagle Skole, som får nyt navn. Reelt reducerer den vestsjællandske kommune altså skoletallet med fire. Også Nordfyn tynder ud i sine skoler. Her sker det med to skoler, som hver især består af to matrikler. Begge steder nedlægges den ene afdeling, mens den anden bliver lagt sammen med en større naboskole, som i forvejen ligger på flere adresser.

Kilder: Lærerkredsene i DLF og diverse skoler.

ORD Henrik Stanek

Få det fulde overblik over skoleændringer på folkeskolen.dk/4712911

Højlydte protester mod ændringer i skolestrukturen kaster sjældent resultater af sig. I både Viborg og Rudersdal er det dog lykkedes forældre at lægge så stort pres på politikerne, at de har ændret deres planer. Kodeordene har været saglighed og sammenhold blandt forældrene.

ILLUSTRATION

Henrik Stanek

Simon Væth

Forældre får politikere til at ændre kurs

Samtlige skoler lægges sammen til matrikelskoler.

Sådan lød det udspil, som børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune præsenterede for byrådet i december 2021. Manøvren skulle udløse en besparelse på 50 millioner kroner ved at flytte elever rundt mellem matriklerne og samle dem i færre klasser.

“Forældrene ville aldrig kunne vide, hvilken skole deres barn ville komme til at gå på. Vi har i forvejen elever, som fragtes i bus, og det ville blive endnu værre”, siger Jeanette Winther, formand for Viborg Lærerkreds.

Efter årsskiftet blev hele børne- og ungdomsudvalget skiftet ud som følge af kommunalvalget, og det stod hurtigt klart for afløserne, at det ville blive for voldsomt at reducere 25 skoler til kun ni. Men med faldende børnetal skulle der gøres noget. I stedet kom

udvalget frem til, at 14 skoler skulle lægges sammen til syv, mens fire skoler med fælles ledelse skulle lægges sammen parvis. Syv skoler skulle fortsætte som selvstændige, men de skulle indgå i fællesskaber med hinanden.

Heller ikke den model faldt i god jord hos forældrene.

“Det var i bund og grund samme løsning, som det gamle udvalg havde præsenteret, bare med færre sammenlægninger”, konstaterer skolebestyrelsesformand Helle Lauge fra Rødkærsbro Skole.

I efteråret 2021 havde hun taget initiativ til et netværk for skolebestyrelserne, så de kunne sparre med hinanden. Planerne om en ny skolestruktur satte for alvor gang i samarbejdet.

“Vi havde diskuteret et par emner på Teams, men her fik vi en mere alvorlig sag. Selv om nogle skoler ville gå fri af sammenlægninger-

ne, syntes ingen, at vi kunne være bekendt at klasseoptimere ved at flytte elever fra skole til skole. Der var heller ingen, som mente, at vi bare skulle bruge pengene i kassen, indtil der ikke var flere”, fortæller Helle Lauge.

Sammenholdet blev afgørende for, at det lykkedes at få politikerne til stort set at droppe forslaget om skolesammenlægninger, vurderer hun. Kun de fire små skoler med parvis fælles ledelse lægges sammen.

“Det er sin sag for politikerne at ringe rundt til alle skolebestyrelser. Her serverede vi os selv for udvalget som en samlet gruppe”, siger Helle Lauge.

Fremover indgår skolerne i Viborg i forpligtende skolefællesskaber med to eller tre skoler. De kan måske løse administrative opgaver sammen og danne mellemformer på tværs af skolerne.

ORD

Skolestatus 2023

“Det fremgik af forslaget fra det nye udvalg, at skoler, som ville gå fri af sammenlægningerne, skulle sættes sammen i fællesskaber. Den ide greb vi, for det er en oplagt måde at skabe synergi og højere kvalitet i skolerne på”, siger Helle Lauge.

DEBAT UDEN HØTYVE OG FAKLER

Kredsformand Jeanette Winther er ikke tvivl om, hvorfor det lykkedes skolebestyrelserne at få politikerne til at gå en anden vej.

“I tidligere debatter om skolestrukturen har hver skolebestyrelse talt ud fra sit eget perspektiv, men denne gang har de set på hele kommunens skolevæsen. De har ikke peget fingre ad hinanden, og ingen råbte ad politikerne. Der var mange indlæg, men det var ikke med høtyve og fakler”, siger Viborg-lærernes formand.

Katrine Rohde (Venstre) står i spidsen for børne- og ungdomsudvalget, og hun er enig.

“Det går op for os, at skolebestyrelserne står sammen, da de skriver et fælles læserbrev. Det sender et stærkt signal, når bestyrelsen for en skole med 700 elever sætter sig ved siden af en med 60 elever, vel vidende at eleverne på den lille skole er cirka dobbelt så dyre som på den store”, siger hun.

Katrine Rohde har selv siddet i en skolebestyrelse med en fornemmelse af, at politikerne havde truffet beslutningerne på forhånd. Her blev det anderledes.

“Vi får en gruppe, vi kan gå i dialog med. Samtidig viser en analyse af elevtallet, at vi kan oprette færre klasser. Alene det giver en besparelse, og det er et vigtigt element i, at vi tør gå ad vejen med skolefællesskaber”, siger udvalgsformanden.

Den nye struktur giver en samlet besparelse på syv millioner kroner årligt, men Katrine Rohde havde foretrukket, at politikerne havde nedlagt skoler.

“Vi havde haft væsentligt flere penge at drive skole for, hvis vi både havde ændret i strukturen og oprettet skolefællesskaber. Det var der ikke politisk vilje til, men fødselstallet lysner ikke, så det er sandsynligt, at opgaven med struktur dukker op på ny”, siger hun.

UDSIGT TIL AT BLIVE AMPUTERET

I efteråret lykkedes det forældre på Holte Skole at få politikerne i Rudersdal Kommune til at ændre indholdet af en vejledende folkeafstemning om skolens fremtid blandt borgerne i det nordsjællandske skoledistrikt.

Holte Skole opstod ved en sammenlægning af to skoler i 2020. Dengang blev det besluttet, at begge afdelinger skulle rumme 0. til 9. klasse, og at det på den lange bane var op til skolen selv at beslutte, hvordan den skulle organiseres. Men ved kommunalvalget i 2021 vandt de konservative borgmesterposten fra Venstre, og det førte til en budgetaftale om en folkeafstemning med to valgmuligheder: Enten skulle de over 1.000 elever samles på den gamle Dronninggårdskolen, eller også skulle de to skoler igen være selvstændige. Dronninggårdskolen skulle i givet fald være

en fuld skole, mens den tidligere Ny Holte Skole skulle rumme 0. til 6. klasse.

De løsninger brød Lisbeth Bach-Keldsen sig ikke om. Hun har børn i afdelingen, som var i risiko for at blive reduceret.

“Vi ville ende som en amputeret skole blot 300 meter fra en fuld skole. Det ville være en de facto-nedlæggelse, for hvem vælger en skole med kun to spor og et garanteret skoleskifte?”

Der dukkede 200 forældre op til et møde, som hun og en anden mor arrangerede med borgmesteren og børne- og skoleudvalget.

“En af politikerne sagde, at der ikke var

noget at tale om, for budgettet var vedtaget aftenen inden. Men de kunne ikke svare på, hvorfor de var landet på de to løsninger i afstemningen, og heller ikke på spørgsmål om økonomi, tidsplan og rationale”, fortæller Lisbeth Bach-Keldsen.

FORÆLDRE VAR VÆRD AT LYTTE TIL

Efter mødet udarbejdede en gruppe forældre syv-otte scenarier for skolen. Venstre trak sig fra budgetaftalen, hvorefter politikerne så på folkeafstemningen igen.

Ideen om to selvstændige skoler blev pillet ud og erstattet af et forslag om at samle de yngste elever på den ene side af Kongevejen og de ældste på den anden. Det bakkede et flertal af forældrene op om, da alternativet var én samlet skole i bygninger, som er slidte og utidssvarende, og hvor pladsen ville blive trang.

“Politikerne lyttede til os. Jeg håber, det skyldes, at vi fremstod samlet og holdt os til faglighed og saglighed”, siger Lisbeth BachKeldsen.

Det gør det, vurderer Jens Darket (Venstre), som sad i børne- og skoleudvalget under

forløbet. Venstre var gået med i budgetaftalen for at sikre, at de andre sammenlagte skoler i kommunen fik lov til at fortsætte, men de to modeller for Holte Skole var “helt på månen”, fortæller han.

“Derfor fik vi en voldsom reaktion. Det er hverken socialt eller økonomisk ansvarligt at have skoler på hver sin side af Kongevejen, som hvert år kun har elever til halvanden børnehaveklasse hver”.

Jens Darket talte med mange forældre, forældregruppen og skolebestyrelsesformanden.

“Forældrene var værd at lytte til. De reagerede hurtigt, og de var saglige i medierne og i deres samtaler med os politikere. Det gav os en platform til at få de andre partier i tale, men det er forældrenes sejr. Jeg er bare glad for resultatet”, siger Jens Darket.

HÅRD PROCES FOR LÆRERNE

Lærerne i de to afdelinger på Holte Skole tog ikke del i forældrenes arbejde, men de blev inviteret med til møder af kommunen, hvor de kunne gå rundt til stande og fortælle, hvad de mente om de forskellige scenarier for skolens fremtid.

Hele processen var dog en hård omgang for lærerne.

“Hos os var personalegruppen meget splittet om, hvad der ville være den bedste løsning for vores afdeling. For eksempel har nogle valgt den til, fordi de vil være på en mindre skole”, siger Jasper Molin, der er tillidsrepræsentant for lærerne i den afdeling, som var truet af nedlæggelse.

Uenigheden gik også på tværs af de to matrikler. Det skyldtes i høj grad det politiske setup, mener Peter Olesen, som er tillidsrepræsentant for lærerne på den anden side af Kongevejen.

“Det skabte splid, at der pludselig opstod diskussion om, hvad der skulle til afstemning, fordi vi som medarbejdere havde forskellige interesser, alt efter hvilken matrikel vi er på. Det skabte en dårlig stemning”, fortæller Peter Olesen.

De skel er de to tillidsrepræsentanter ved at viske ud, så lærerne kan arbejde sammen på enten den ene eller anden matrikel fra august 2024.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Anmeldelser

Skolen trænger til en kærlig ånd

Kradsbørstig kritik fra en mand, der har sine meningers mod, men er så vred, at det kan skræmme relevante tilhørere væk. Det ville være ærgerligt, for hans pointer om farerne ved at erstatte humanisme med evidenstænkning er inspirerende.

I skolereformens kølvand

FOLKESKOLEREFORM, SKOLEPOLITIK

Thomas Aastrup Rømer

270 kroner

384 sider Fjordager BOG

Når man skal tage hul på læsning af en ny bog, er det velgørende at sidde med den i hånden, veje den, kigge på omslaget og reflektere over, hvad det er for en læseoplevelse, der venter. Her har jeg en pænt tyk bog med en forside, der dels rummer forfatternavnet

Thomas Aastrup Rømer, dels titlen “I skolereformens kølvand – kritik, justering og forstærkning” og et blåtonet billede af en kølvandsstribe.

Thomas Aastrup Rømers navn kombineret med kritik er ikke overraskende, men begreberne justering og forstærk-

ning gør mig nysgerrig; de kan betyde så meget. Men billedet fremkalder så mange associationer. For det første ser jeg en smuk kølvandsstribe, der forekommer mig at være fremkaldt af en kraftig motor på en båd, der har sejlretningen nedad – mod forsidens bund. Jeg aner en kritik, der ikke har meget godt at sige om dem, der står bag reformen. Men for mit indre øre klinger en sang fra gamle dage: Johannes V. Jensens ord fra teaterstykket “Moderen”, som blev spillet i anledning af genforeningen i 1920, og hvor det i sangen “Som en rejselysten flåde” lyder: “Her er Danmark, dit og mit, / med sin kølvandsstribe”.

Kombinationen af omslagets signaler får mig til at forvente en kras kritik af den skolereform, der fremstår som et anslag mod den danske, nordiske skoletradition, der således befinder sig i kritisk tilstand, som det hedder i politirapporter. Og lad mig røbe med det samme: Det holder stik!

I sin intro gør Thomas Aastrup Rømer opmærksom på, at hans tilgang er vidnesbyrdet. Han har løbende gjort notater om debatten og handlinger i tiden, sådan som han, det grundige og flittige menneske, vist altid gør. Det er ud fra sine notater, han anvender en metode, som har vidnesbyrdets karak-

ter. I al sin komplicerede enkelhed går det ud på at finde sprog for det, der er tavst. Det indeholder en selvfølgelig fare, idet det sprog, der anvendes, selv er et resultat af den strid, der beskrives. Han låner et elegant billede fra den svenske filosof Hållander: Odysseus’ Penelope er ikke et offer, da hun hver nat trævler det, hun har vævet, op. Hun har selv valgt at være alene med sin rejsende ånd, der kæmper for en kamp mod undertrykkelse. Penelope er at ligne ved læreren, der føler et kald, mens Odysseus er manifestationen af den offentlige strid.

Men problemet med vidnesbyrd er som nævnt, at dets sprog er skabt af kampen. Og her er det interessant, om Thomas Aastrup Rømer argumenterer for langt ud ad tangenten, eller om han i bevidsthed om metodens indbyggede problematik formår at lægge bånd på sig selv. Jeg finder, at sidste mulighed i udstrakt grad lykkes for ham.

Bogen består af fire dele: den første om læringsrevolutionen mellem justering og kritik, den anden om Keld Skovmands kritik af læringsmålstyringen, den tredje om Erik Schmidt-sagen og den fjerde om Danmarks

Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og OECD.

Centralt i Thomas Aastrup Rømers beskrivelse står de debatter og politiske kampe, som udspiller sig omkring Merete Riisager, der som kritiker af skolereformen blev minister for selvsamme reform. Ved at inddrage reformkritiske stemmer i sit politiske arbejde søgte hun at iværksætte en række justeringer, men kom i sidste ende til kort, fordi en reformsolidarisk forsker- og embedsstand og et tilsvarende reformglad fag- og kommunalpolitisk bagland havde godt fat i roret på den båd, som trak kølvandsstriben.

Bogens øvrige tre afsnit følger en tilsvarende udviklingslinje, idet de to personsager bliver konkrete billeder på tidens pædagogiske kampe, og beskrivelsen af DPU's tilslutning til OECD's syn på undervisning bliver en underbygning af indflydelsen af de indflydelsesstrømme, som gjorde reformkritikken og Merete Riisagers tiltag til en krusning på reformoverfladen.

Thomas Aastrup Rømer afdækker alt dette med et væld af kilder og citater, men lægger ikke skjul på, at han selv var en aktiv del af den

Hvis du kun skal følge med ét sted

kritiske bevægelse, som havde en kort opblomstring, men som led nederlag. Dette får ham til i de vidnesbyrd, han fremsætter, at agere mere subjektivt vred, end frugtbart er, hvis de kritiske stemmer skal få ørenlyd i en nær fremtid. For at blive i hans egen Penelope-metafor, så væver han med en tråd, der er så kradsende, at den hjemvendte næppe vil bære kappen.

Og det er ærgerligt, mener jeg, der selv har været – og stadig er – en del af reformkritikken. Det er for mig vanskeligt at acceptere, at den nordiske pædagogiske tradition, der har rødder i humanisme og oplysningstænkning, erstattes af en databaseret, teknokratisk og instrumentel tilgang til pædagogik. Men det er op ad bakke. For eksempel er de nye studerende ved de pædagogiske uddannelser unge, der for de flestes vedkommende har reformskolen som erfaringsgrundlag.

Thomas Aastrup Rømers bog bærer på dokumentation og vidnesbyrd, som trods dens sine steder for kradsbørstige form gør den til en inspiration til fortsat ageren mod den tænkning, der ligger bag afhumaniseringen af den nordiske skoletradition.

BENNS fylder

60

Besøg vores hjemmeside og find inspiration til din næste studietur

Giv din kollega en kæmpe overraskelse Indstil en kandidat til Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris

Frederiksberg i årene 1942-52 og til minde om de dygtige og engagerede lærere, der underviste på skolen.

6 dage/3 nætter

Mest populære fra kr. 1.998,-

5 dage/4 nætter Rom

6 dage/3 nætter Amsterdam

6 dage/3 nætter Paris

fra kr. 1.478,-

Prag fra kr. 2.078,-

fra kr. 2.198,-

Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63

group@benns.dk www.benns.dk/studierejser

Skolerejser med tryghed

Hvert år tildeles en lærer eller lærergruppe, som har gjort en særlig aktiv indsats enten fagligt eller pædagogisk for at skabe en god folkeskole, Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris.

Prisen er finansieret af Ove Lund, som har overdraget en million kroner til Danmarks Lærerforening. Medstifter er Hanne Nisted. Lærerprisen er oprettet til minde om stifternes skoletid på Lindevangskolen på

Prisen er på 75.000 kroner, og deadline for indstillinger til din lokale lærerkreds er i år den 24. maj 2023 klokken 12.

Find

Forløb om plastikforurening

Vores forbrug af plastik og klimakrisen hænger tæt sammen. Nyt gratis undervisningsmateriale fra organisationen Plastic Change sætter i to film med plastikhelten Helga, teksthæfte og øvelser fokus på plastikforureningen, engangskulturen, affald og affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse. Formålet med undervisningsmaterialet er

at skabe kritisk refleksion og bevidst handling hos eleverne De bliver klogere på problemerne med overproduktion og overforbrug af engangsplastik og introduceres for de løsninger, vi som forbrugere hver især eller i fællesskab kan tage ansvar for og dermed gøre en forskel for miljøet.

Materialet "Plastikhelteskolen" består af tekster, film, øvelser og eksperimenter samt en lærervejledning og er målrettet 5.-6.-klasser i natur/teknologi samt håndværk og design.

Find materialet på plasticchange.dk/videnscenter/ undervisningsmateriale-plastikhelteskolen

Styr på de svære diagnoser

Oplev Hamborg

2 nætter, busrejse t/r. og morgenmad

Fra kr. 1.098

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring. alfatravel.dk

De sidste ti år er antallet af børn, der er i kontakt med psykiatrien, steget markant.

Nu forsøger en ny podcast, ”Hjælp! Mit barn har fået en diagnose”, at gøre lytteren klogere på det komplekse system med sagsbehandlere, psykiatri, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, specialskoler og ventelister, som en psykiatrisk diagnose udløser.

Podcastserien fra fonden Drive undersøger blandt andet gennem interview med

forældre og eksperter, hvad man kan gøre, når et barn har brug for hjælp. Serien ser også på, hvordan et samarbejde med kommune og skole startes op, når barnet har fået eksempelvis diagnosen ADHD eller autisme.

Du finder podcasten på: fondendrive.dk/

Korte meddelelser Jobannoncer

Københavnsk lærerformand fylder 40

Målrettet, dedikeret og en rigtig god kollega. Det er nogle af de ord, der bliver brugt til at beskrive Katrine Fylking. I hendes første år som formand for Københavns Lærerforening har der været travlt i lærerkredsens hus på Frederiksberg. Der er nemlig blevet arbejdet benhårdt på at få kredsens ambitioner til at blive til virkelige forandringer for medlemmerne.

Katrine Fylking er dygtig til at samarbejde og inddrage folk i sine visioner. Og så er hun god til at få selv de mest indviklede politiske detaljer til at blive forståelige og nærværende for medlemmer og samarbejdspartnere. Ofte falder snakken på lærernes arbejdsvilkår, der er omdrejningspunktet og brændstoffet i Katrine Fylkings politiske liv.

Søndag den 7. maj kan Katrine Fylking fejre sin 40-års fødselsdag. Katrine Fylking blev uddannet lærer i 2009 og har blandt andet arbejdet på Randersgades Skole og den tyske skole Skt. Petri i København.

Hun har været bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening siden 2018 og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse fra 2019. I februar 2022 blev hun under højlydte, stående klapsalver valgt som formand for Københavns Lærerforening uden modkandidat.

csc@folkeskolen.dk

En hverdag af muligheder

Lærere til Harrestrup Å

Skole og Fritid

Vi søger nye kollegaer, der har en kombination af følgende fag: madkundskab, håndværk og design, idræt, musik, dansk eller matematik og har interesse i at arbejde på en skole, som er i gang med en helt ny skolestruktur.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Søren Friis på 2062 2595 eller Charlotte Simonsen på 2720 1252.

Ansøgningsfrist

18.05.2023

Læs det fulde opslag på kk.dk/ledigestillinger

Følg med og deltag i debatten på

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84658734

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Afdelingsleder

• Ansøgningsfristen er den 19. maj 2023

Kvik-nr. 84707869

Slagelse Kommune, 4200 Slagelse

Faglig leder til PPR

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84711463

Kalundborg Kommune, Buerup Skole, 4400 Kalundborg

Skoleleder til Buerup Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2023

Kvik-nr. 84672451

Dansk skolelærer søges i Malaysia

• Ansøgningsfristen er den 14. jul. 2023

Kvik-nr. 84675507

Den Danske Sektion, Lycée International, 78100 Saint-Germain-en-Laye Lærer søges til Lycée International ved Paris

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

Kvik-nr. 84715579

Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Marstal Skole på Ærø søger 2 nye lærere

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84652680

Silkeborg Kommune, Dybkær Specialskole, 8600 Silkeborg Pædagogisk leder til Dybkær Specialskole (genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023

Kvik-nr. 84710796

Ølgod Efterskole, 6870 Ølgod Barselsvikarer/årsvikarer/timelærere

• Ansøgningsfristen er den 14. maj 2023

Kvik-nr. 84715372

Ådalsskolen, 6580 Vamdrup Ådalsskolen søger lærere og pædagoger til vores fantastiske specialskole

• Ansøgningsfristen er den 07. maj 2023

Kvik-nr. 84715575

Nygård Skole, Helsingør Kommune, 3000 Helsingør

Afdelingsledere til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 11. jun. 2023

Kvik-nr. 84715576

Nygård Skole , Helsingør Kommune, 3000 Helsingør

Leder til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2023

Kvik-nr. 84722461

SJÆLLAND & ØER UDLANDET JYLLAND

Skolen på Duevej, 2000 Frederiksberg

Souschef til Skolen på Duevej

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84688619

Gentofte Kommune, 2820 Gentofte

Lærer til Gentofte Skole – afdeling 1

• Ansøgningsfristen er den 10. maj 2023

Kvik-nr. 84694810

Egedal Kommune, Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse Matematiklærere til Stenløse Privatskole fra august 2023

• Ansøgningsfristen er den 07. maj 2023

Kvik-nr. 84697990

Horslunde Realskole, 4913 Horslunde

Horslunde Realskole søger to lærere

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Jendarata Estate Malaysia, 36009 Perak

Kvik-nr. 84701267

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted

To undervisere og en pædagog til nyt skoletilbud i UngRingsted

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2023

Kvik-nr. 84704250

Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Rødovre Engageret teknologi- og innovationslærer til Nyager Skole fra 1. august

• Ansøgningsfristen er den 07. maj 2023

Kvik-nr. 84704606

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Lærere til Harrestrup Å Skole og Fritid

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2023

Kvik-nr. 84711211

Hendriksholm Skole, 2610 Rødovre

Unicef-rettighedsskole har plads til 3 lærere til indskoling og mellemtrin

• Ansøgningsfristen er den 11. maj 2023

Kvik-nr. 84715578

Endrupskolen, 3480 Fredensborg Endrupskolen søger dansklærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 07. maj 2023

Kvik-nr. 84715839

Mariendal Friskole, 1616 København V

To lærere søges til Mariendal Friskole fra august 2023

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84716447

Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde Roskilde Lille Skole søger årsvikar som matematik- og naturfagslærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84715582

Region Sjælland, 4400 Kalundborg

Lærer eller specialpædagog til stilling som synskonsulent i national specialrådgivning

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2023

Kvik-nr. 84722458

Gribskov Efterskole, 3210 Vejby

Efterskolelærer – tysklærer

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

Kvik-nr. 84722153

Halsnæs Kommune, 3390 Hundested

På Hundested Skole tilbyder vi det bedste lærerjob i stærkt lokalt fællesskab

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

Kvik-nr. 84725820

Solvangskolen, 3520 Farum

Solvangskolen i Farum søger pr. 1. august nye lærere – er du vores nye SOL[vang]STRÅLE?

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2023

Kvik-nr. 84725814

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2450 København SV Rejselærer i faget dansk som fremmedsprog søges til udsendelse i Island i 2023/2024

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84728842

Gildbroskolen, Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Dygtig og fællesskabsorienteret lærer

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2023

Kvik-nr. 84725814

Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Storkøbenhavn Islev Skole søger dygtig, sjov og engageret matematiklærer til 1. klasse?

• Ansøgningsfristen er den 15. jun. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Nanna Navntoft

Lærer vil tilbringe sidste bededag på sofa

En lærer, som ikke har indset, at vi altså er nødt til at arbejde mere, så vi kan producere mere og sælge mere og købe mere og vækste mere, har lagt en detaljeret plan for, hvad den omdiskuterede store bededag – danmarkshistoriens sidste som arbejdsfri – skal bruges på.

“Det er en skændsel, den måde en magtfuldkommen regering bare tillader sig at udradere så vigtig en dag for vores fællesskab på. Men jeg kommer til at holde traditionen i hævd og videreføre de oprindelige skikke, som danskerne så stolt har overleveret gennem generationer, siden helligdagen blev lovfæstet i 1686. Jeg kommer til at ligge på sofaen. Og så står den ellers på varme hveder med tandsmør”.

Elev har aldrig læst Pippi, “så det kan jeg sikkert godt”

En gæv og nysgerrig elev, som for nylig har lært at læse, er netop blevet præsenteret for Astrid Lindgrens klassiske historier om Pippi Langstrømpe. Og selv om der er tale om store bøger med mange ord, skræmmer det ikke eleven: ”Det har jeg aldrig prøvet før”, lyder det frejdigt, ”så det kan jeg sikkert godt!”

Eleven vil således blandt andet kunne se frem til at nyde historien om, hvordan Pippi reagerer, da hun bliver spurgt, om hun kan spille klaver. ”Jeg har aldrig haft noget klaver at prøve det på”, svarer verdens stærkeste pige, ”og det siger jeg dig, Tommy – at spille klaver uden klaver kræver kolossal træning, inden man får det lært”.

Den lille, nye læser er imidlertid godt klar over, at ikke alle skolebørn har den samme tiltro til egne evner, og stiller derfor gerne sin hjælp til rådighed. For som eleven siger: “Den, som er vældig stærk, bør også være vældig rar”.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Hvad har DLF med dit valg af bank at gøre?

5% i rente* på din lønkonto

Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber

At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af DLF særligt favorable vilkår.

*Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,75%. Derefter er renten 1% på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. marts 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Giver det mening?

Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

på din lønkonto

TA’ MED PÅ OPDAGELSE I

SIERRA LEONE

Giv dine elever årets mest spændende opdagelsesrejse. Kom tæt på børnelivet i slumbyerne, ved palmestranden og i landsbyen ved regnskoven. Og se, hvorfor fodbold kan være så vigtigt, at dette års projekt både handler om sportssko og skolegang! Det nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Masser af faglighed til 1.-5. klasse.

I kan godt glæde jer: I får et unikt indblik i børnenes dagligdag i de små samfund ude langs kysten og inde ved regnskovene. Særlig tæt kommer I på Freetowns myldrende slumbyer på bjerget og ved vandet. I lærer også bl.a. om chimpanser og flagermus. Om guld, diamanter og fortidens slaveri. I kan bygge en drømmeby, plante en jungle i en flaske, lave enkle madretter og meget andet. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og kæmper for at komme på fode efter årtier med borgerkrig og ebola-udbrud.

Årets bog: ’Fatimas store mål’ af Daniel Zimakoff. Fatima drømmer om at spille fodbold, men arbejde og traditioner for piger står i vejen. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og læs let-fabler.

Masser af film, hvor I kommer tæt på børnene, deres dagligliv og drømme.

DR-serier: ’En for holdet’ fra Ultra rejser til Sierra Leone – og Ramasjangs Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier rundt om i landet.

Kreativitet: Arbejd bl.a. med chimpanser i Billedkunst og N/T, lav jungle-collager, foldebøger og smykker, vask guld og syng med på årets sang.

Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver – og laver læseteater med stangdukker. De laver N/T-eksperimenter og formidler.

Bevægelse: Sierra Leone-sport med sjove forhindringer.

Lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort opdagelses-website, hvor eleverne lærer årets land godt at kende.

Nemme digitale værktøjer - med masser af faglighed: Eleverne laver flotte fotohistorier eller en lågekalender om Sierra Leone.

Hjælp med at samle sko ind: Skoler over hele Danmark kan hjælpe med.

Årets projekt: Dreamtown og FANT støtter piger i Sierra Leone med at skabe sig et liv, hvor de kan vælge mere frit og få bedre uddannelse.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Kæmpe web-materiale og værktøjer

Klassesæt, trykte bøger: 279 kr.

Klassesæt som PDF: Gratis

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris til 1. juli

Lærerne siger bl.a.: • Fantastisk materiale !

• Både lærere og elever var begejstrede

• Lige til at gå

til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning

• Børnene var vildt optaget af det

• Altid en KÆMPESTOR succes