Folkeskolen nr. 09, 2023

MEDLEMSKONFERENCER

Grib chancen og nyd en weekend på et af foreningens dejlige konferencecentre når vi afholder medlemskonferencer i efteråret 2023. Bliv inspireret af dygtige oplægsholdere og kollegaer fra nær og fjern. Gå en tur i flotte omgivelser, mens du reflekterer eller debatterer med en kollega. Og tag det bedste med hjem.

Vi har igen fundet nogle fantastiske oplægsholder i bl.a. Ander Fogh Jensen og Mads Strarup.

Første del af lørdag vil filosoffen forsøge at give os svaret på, hvordan vi bevarer meningen i en tid i forandring.

Søndag handler om bæredygtighed, dannelse, natursyn og folkeskolens muligheder.

Oplæggene kan bl.a. danne baggrund for drøftelser med værterne fra foreningens hovedstyrelse om den kulturforandring, der følger i kølvandet på arbejdstidsaftalen A20.

Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler.

Få mere at vide hos din tillidsrepræsentant og på www.dlf.org, hvor du kan tilmelde dig og se hele programmet.

30. september – 1. oktober 2023

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

28. – 29. oktober 2023

Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference

11. – 12. november 2023

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

Ansøgningsfristen er 16. juni 2023.

De ulige læsere

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør

Det er foruroligende resultater i den seneste Pirls-læseundersøgelse. Hvis Danmark vil være et konkurrencedygtigt vidensamfund, så duer det ikke, at hver fjerde elev i 4. klasse har svært ved at læse. Samtidig står vi i en post-faktuel verden, hvor fantaster kan blive præsidenter, og hvor de falske nyheder ligner de rigtige så meget, at man skal være mere kildekritisk end nogensinde. At søge viden og at udfordre viden starter med gode læsefærdigheder.

Men det er ikke kun elevernes læsefærdigheder, der halter. Det er endnu værre med elevernes læselyst. Jeg kan stadig huske duften af de friske sider, når biblioteket på min barndoms skole havde fået en ny fantasybog hjem, og jeg var heldig at være den allerførste til at læse den. At forsvinde ned i ordene er en altomsluttende oplevelse, som jeg ønsker for alle børn. Især i en tid, hvor distraktionerne aldrig har været flere. Men Danmark er nu på næstsidstepladsen blandt alle lande i undersøgelsen, når det kommer til læseglæde.

Det værste ved undersøgelsen er dog, at ulighed vokser. De svageste 25 procent er faldet meget i undersøgelsen, og de svageste fem procent er faldet rigtig meget.

Hvad gør vi så ved det? Her peger Simon Skov Fougt, som er forskningsleder på den danske del af Pirls-undersøgelsen, på flere forklaringer. Noget hænger sammen med undervisningen, som ifølge forskningslederen har brug for mere skrivning og mindre læsning. Men han peger også på, at lærernes vilkår har sat sit præg på læseniveauet, ikke mindst på grund af folkeskolereformen, som han kalder “den største skolepolitiske skandale i nyere tid”. Reformen ramte både lærernes arbejdsglæde og forberedelsestid. Når vi taler læseglæde, så mener Simon Skov Fougt, at det store fald kan hænge sammen med, at eleverne bruger mere tid på sociale medier.

Men det største problem ved den skuffende Pirls-undersøgelse er, at vi ikke ved nok om, hvad der skal gøres anderledes i undervisningen. Der er brug for mere viden. Simon Skov Fougt efterlyser selv klasserumsstudier af læseundervisningen. Vi har brug for praksisnær forskning, som inddrager lærernes erfaringer og ser på mulighederne med deres øjne.

Det må være kerneopgaven frem mod næste Pirls-undersøgelse. Vi har ikke råd til at lade være.

Danske elever scorer det hidtil ringeste resultat i den internationale undersøgelse Pirls, som måler elevernes læsefærdigheder. Flere elever er blevet dårlige læsere, og de stærke læsere er ikke blevet flere.

AMA@FOLKESKOLEN.DK

Lærer Noura Rostam har fået god sparring fra kolleger, inden hun skal være både eksaminator og censor for første gang.

SIDE 10

FULD EKSAMEN FOR ALLE I ÅR

SIDE 28

Indskolingen på Tingbjerg Skole har fået gladere elever ved at lade dem lege og bevæge sig mere.

6 FOLKESKOLEN.DK

EKSAMENSTID

10 Postcorona: Lærere blæst bagover af eksamen i år

12 Censor: “Jeg tager 100 gode ideer med hjem”

BLOG

18 Snart er det prøvetid

19 ANBEFALINGER: ENGELSK

PIRLS

20 Hvad er gået galt med læseundervisningen?

23 Nedgang i alle læsetal

25 Først gik de nationale læseindsatser godt

DEBAT 26 DLF mener

26 Læserne mener

BØRNEHAVEKLASSEN

28 Bevægelse og trivsel hænger sammen.

SIDE 20

Danske elevers læseglæde går den helt forkerte vej, viser den nye Pirlsundersøgelse.

DAGBEHANDLINGSSKOLER

34 Efter årelang konflikt taler parter nu sammen

38 Private tilbud under lup

40 ANMELDELSER

45 MINDEORD

45 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

Vil du give dine elever sunde kropsidealer? Vi kan hjælpe!

Vi tilbyder workshops, undervisningsmateriale m.m. til både elever og voksne, som sætter fokus på realistiske kropsidealer. Målet er at højne elevernes trivsel, sundhed og selvværd.

Læs mere og meld din skole til på spejlven.dk

GRATIS for 6. klasser i hele landet

3 VIGTIGE

Sproglærere var harme og uforstående, da Børne- og Undervisningsministeriet i ugen op til de skriftlige afgangsprøver ”præciserede” brugen af STAVEKONTROL under prøverne i tysk, fransk og engelsk. ”De røde og blå bølgestreger, som indikerer stavefejl og grammatiske fejl, må godt vises i elevens tekstbehandlingsprogram under prøven. Eleven må dog ikke benytte sig af de ordforslag, som kan tilgås ved at højreklikke eller holde cursoren over ord”, lød beskeden. ”Det kommer jeg ikke til at sige til eleverne. Det kommer bare til at stresse dem”, var første indskydelse hos Julia Fearrington, der underviser i engelsk. Ann-Kristin Henriksen, der er tysklærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, kaldte på folkeskolen.dk den sene udmelding for ”helt utilstedelig”, men tilføjede: ”I realiteten behøver det dog ikke at betyde alverden, for det vil være helt umuligt at kontrollere”.

Noget, der ikke skal kontrolleres, er, hvorvidt historielærere underviser i MUHAMMEDKRISEN. Sådan lød konklusionen på en lang debat i Folketinget sidste uge, hvor SF og oppositionens blå fløj genfremstillede et lovforslag om at gøre undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk i grundskolen. Regeringspartierne nedstemte forslaget, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) afviste fra talerstolen at tvinge danske lærere til at undervise i et så kontroversielt emne, hvor der er risiko for, at læreren kan blive et terrormål. ”I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg”, sagde han.

Kontrolleres skal skolerne til gengæld. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) undersøger lige nu, om de danske skoler giver elever med skolevægring og bekymrende højt fravær den SYGEUNDERVISNING, som de har krav på ifølge loven. Det gør skolerne sandsynligvis ikke, vurderer skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der mener, at loven om sygeundervisning bør laves om.

Mest læste:

Så dyrt bør et efterskoleophold efter 9. klasse blive ifølge Reformkommissionen

Mest debatterede:

Hykleri i hovedstyrelsen:

Når anklager er nok til at fælde en formand

Tilbage efter alvorlig sygdom

Høje-Taastrups borgmester og KL-topforhandler Michael Ziegler (Det Konservative Folkeparti) er rask og vender nu tilbage efter en længere sygemelding med leukæmi. Siden oktober har han været gennem et omfattende behandlingsforløb med kemoterapi, stamcelletransplantation og behandling med immundæmpende medicin.

Millioner skal betales tilbage

Kostskolen Herlufsholm skal tilbagebetale 27 millioner kroners statstilskud, fordi skolen har brudt med det såkaldte friheds- og folkestyrekrav. Det har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) netop slået fast. Beslutningen kommer, efter at tidligere elever har fortalt om vold, krænkelser og mobning på skolen.

10. klasse, hvor skal eleverne så modnes?”

”Vores fineste opgave som 10.-klasselærere er at hjælpe eleverne med at vælge den rigtige uddannelse”.

Sådan siger Stine Thorup, der underviser 10.l på Tre Falke Skolen på Frederiksberg. Hun er modstander af Reformkommissionens forslag om at afskaffe 10. klasse.

”Flere af eleverne i vores klasse vil egentlig gerne på gymnasiet, men de har brug for at modnes og blive et år ældre.

Hvis man erstatter 10. klasse med en toårig erhvervsuddannelse, så bliver de jo presset til at vælge den praktiske vej, selv om det måske slet ikke er dét, de har lyst til”, siger hun og fortsætter:

”Når eleverne har den alder, de har nu, bøvler de med mange andre ting end bare at gå i skole. Nogle skal også lære at gå i skole, fordi de har haft nogle hårde år fra 1. til 9. og slet ikke er klar til at komme videre i uddannelsessystemet”.

”Jeg fik et sug i maven, da jeg pludselig så noget bevæge sig i junglelandskabet”. Sådan sagde naturfagslærer Simon Pettitt fra Hillerød, da han og eleverne deltog i årets Masseeksperiment. Her samlede de mos og lav, som efterfølgende skal undersøges for bjørnedyr.

Foto: Jesper Knudsen

Foto: Andreas Brøns Riise

”Hvis man afskaffer

Stine Thorup

Lærer på Tre Falke Skole på Frederiksberg

Ellers tak! Ingen vil af med 10. klasse

I starten af maj lancerede Reformkommissionen nedsat af den tidligere regering en rapport med anbefalinger til, hvordan samfundet kan ændres i en mere økonomisk bæredygtig retning.

På uddannelsesområdet er et af forslagene at afskaffe 10. klasse. I stedet foreslår Reformkommissionen at indføre en ny uddannelse, højere praktisk eksamen (HPX), som skal drives af erhvervsskolerne. Unge i dag mangler nemlig et reelt alternativ til gymnasiet, fordi erhvervsuddannelserne modsat gymnasiet er en form for voksenuddannelse, mener kommissionen. Den fremhæver, at cirka fire ud af ti af de elever, som i dag begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra igen.

”HPX skal være en toårig praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféaftener, men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder”, står der i rapporten.

Modtagelsen af HPX er blandet, men afskaffelsen af 10. klasse er blevet afvist over en bred kam af Danmarks

Lærerforening, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) kalder 10. klasse for ”en lille perle i uddannelsessystemet” og understreger, at det er vigtigt for ham, at ”vi ikke får smidt alt det ud, der i dag lykkes i 10.-klasserne, men at vi bygger videre på det”.

bje@folkeskolen.dk, jkn@folkeskolen.dk

Efterskolerne var også et af de områder, som Reformkommissionen har ændringsforslag til. Den vil fastholde muligheden for at kunne gå på efterskole efter 9. klasse, men det ekstra år bør ikke længere være 10. klasse, men i stedet en slags højskoleår. Modsat i dag skal året ikke sluttes af med en eksamen, og der skal heller ikke være krav til pensum.

”Man kan se det som en slags højskoleår for helt unge, hvor man eventuelt kunne indtænke, at de unge skal deltage i sociale projekter eller lignende ude i samfundet”, står der i rapporten.

Kommissionen vil desuden gøre det dyrere at gå på en efterskole efter 9. klasse ved at sænke det offentlige til -

skud med i gennemsnit 30.000 kroner per elev. ”Man kan argumentere for, at det er generøst, at det offentlige skal betale for, at alle unge får mulighed for et ungdomsår uden formelle faglige krav”, skriver kommissionen. Efterskolerne er dog ”meget succesfuldt lykkedes med at tilbyde de unge samvær, fællesskab, demokratisk dannelse og et år, der for mange unge giver en ballast, der rækker langt ud over det faglige indhold, for resten af livet”, anerkender kommissionen og foreslår derfor at øge det offentlige tilskud til elever, der går på efterskole i 8. og 9. klasse.

bje@folkeskolen.dk

Lærere, forældre, elever og selv undervisningsministeren afviser et nyt forslag fra regeringens reformkommission om at erstatte 10. klasse med en toårig praktisk ungdomsuddannelse.

Laura, Matilde og Sofia går i 10.l på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, og de synes, at skoleåret har modnet dem meget, så det vil være en dårlig ide at afskaffe 10. klasse.

Foto: Jesper Knudsen

”En slags højskole for de helt unge"

Muhammedkrisen og -tegningerne til obligatorisk stof i folkeskolen.

Undervisningsminister

Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) om lovforslag om at gøre

efter omfattende stamcellebehandling mod leukæmi.

personaleudvalg og dermed kommunernes topforhandler ved næste års overenskomstforhandlinger,

Raskmeldt og kureret Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL's lønog

Undervisningsministeriets præcisering af reglerne om stavekontrol lige før eksamen.

Frank Lacey, formand for Engelsk fagudvalg i Sproglærerforeningen, om Børneog

www.laka.dk/blivme d l e m Bliv medlem!

“Jeg er ikke sikker på, at en politisering er den bedste vej til en normalisering”.

“Det er fuldstændig gak!”

“

Nu er der kun en procent tilbage af mig”.

Lærere blæst bagover af eksamen i år

ORD Maja Plesner FOTO Cathrine Ertmann

Efter fire år med coronapause har der været brug for at støve naturfagsprøven af, selv om man er en garvet eksaminator eller censor. Samtidig er der kommet nye prøvevejledninger i alle fag, så årets afgangsprøver giver ekstra sved på panden.

For første gang siden 2019 afvikles alle folkeskolens afgangsprøver i år helt efter bogen. Og selv garvede censorer og eksaminatorer har haft brug for at blive opdateret på, hvordan prøverne afvikles. Særligt når det gælder naturfagsprøven, som på grund af coronapandemien har været aflyst tre år i træk.

Det oplever blandt andre Christina Frausing Binau, der ud over at være censor og til daglig naturfagslærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg også er konsulent i Astra. En del af hendes arbejde består derfor i at holde kurser og på anden måde informere lærere om blandt andet naturfagsprøven.

“Jeg har helt klart kunnet mærke en efterspørgsel i år efter at få det hele genopfrisket. Altså hvordan var det nu, det var? Også fordi der er kommet både ny prøvebekendtgørelse og prøvevejledning, siden prøven sidst blev

afholdt. Så der har været et stort behov for at blive ført ajour med, hvordan reglerne er nu”, siger Christina Frausing Binau og peger på, at der især er vigtige ændringer i vurderingskriterierne.

“Det er jo sindssygt vigtigt, at man sidder med den senest opdaterede version, for vi har nogle ret tydelige kriterier. Så det der med at finde mappen fra fire år siden frem og sige, at så tager jeg bare lige den med, det går ikke. Personligt har jeg også altid printet karakterskalaen ud. Jeg kender den godt, men jeg har brug for at have den specifikke ordlyd”, siger hun.

Jesper Steffensen, der underviser i naturfag og matematik på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg og har været censor i naturfag, så længe det har været et prøvefag, oplever også, at i år er lidt anderledes:

“Der har været et meget større udbud af prøveklarkurser og kurser i faglig opgradering, hvilket jeg synes er ret fedt. Jeg har ikke selv været på nogen af dem, men man kan se, at der er et behov for at blive opdateret”.

PRØVE I KØKKENBORDSFORSØG

Som naturfagslærer og eksaminator har Christina Frausing Binau også oplevet en øget arbejdsbyrde:

“Det har været et megastort arbejde i år med alt det, man skal gøre klar og sende af sted til sin censor, fordi man ikke har kunnet læne sig op ad, hvad man gjorde sidste år og forrige år. Det er så lang tid siden, der har været en praksis på området, så den

har skullet genstartes. Jeg tør godt svare for mig og mine kolleger, at vi har været blæst bagover af arbejde”.

Jesper Steffensen er også spændt på, hvad naturfagsprøven eventuelt vil afsløre om elevernes læring i coronaperioden med onlineundervisning og køkkenbordsforsøg.

“Der har helt sikkert været en afmatning i undervisningen, fordi der ikke har været nogen prøver. Men også fordi man ikke har kunnet gennemføre den undervisning i laboratoriet, som man har været vant til, og som er en af kernefunktionerne i naturfag. Så det bliver spændende at se, hvad vi kommer ud til. Men der er det jo, at man både som censor og som eksaminator skal holde sig virkelig skarp på, at det er en absolut vurdering op mod curriculum og Fælles Mål, man skal foretage. Ikke en relativ vurdering

baseret på, hvordan klassen har det. Så jeg vil blive overrasket, hvis der ikke kommer et karakterfald, men nu må vi se”, siger Jesper Steffensen.

Ingen andre afgangsprøver end naturfagsprøven har været aflyst alle coronaårene, men der er kommet ændringer til flere af prøverne. Senest er reglerne for de skriftlige prøver i fremmedsprog ændret, så eleverne kun må bruge stavekontrollen til at se, hvilke ord der er fejl i. De må ikke klikke på ordet, så de kan se, hvordan ordet skal skrives rigtigt. Ændringen har fået mange både lærere og censorer til at ryste opgivende på hovedet – mest fordi de mener, det er helt urimeligt over for eleverne, at ændringen kommer med så kort varsel.

Ud over at der i år er fuld eksamen, er der også kommet nye prøvevejledninger i

alle fag, og det har nok også presset nogle, vurderer Tine Schroll, dansklærer på Torslev Skole i Østervrå i Frederikshavn og mangeårig beskikket censor i dansk.

“Jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det også hænger sammen med corona. Men i dansk er prøvevejledningen for eksempel blevet væsentligt forkortet, og der er rigtig mange ting, man ikke længere kan finde svar på. Det frustrerer nok nogle”, siger hun.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Du kan læse mere om ændringerne til naturfagsprøven i Christina Frausing Binaus blog på folkeskolen.dk/4700843

Beskikket censor Tine Schroll, der til daglig er lærer på Torslev Skole i Frederikshavn Kommune, kan godt mærke, at det er et år med fuld eksamen og nye prøvevejledninger oveni.

“Jeg tager 100 gode ideer med hjem”

Som censor er det vigtigt at være hjælpsom, imødekommende og god til at lytte. Og så skal man være parat til at afsætte noget tid til arbejdet, som kun giver ekstra betaling, når man er skriftlig censor. Til gengæld får man en masse inspiration og indsigt i sit fag, fortæller en række lærere.

Med bankende hjerte og sved i håndfladerne viser tusindvis af unge 9.- og 10.-klasseelever i disse uger, hvad de har lært. Med til at bedømme deres præstationer til afgangsprøven er et stort korps af censorer – både kommunale og beskikkede. Censorerne bruger både tid og kræfter på opgaven, som ikke er noget, man bliver fed af. Det er kun som skriftlig censor, man får betaling ud over sin løn, men det giver alligevel rigtig god mening, for der er virkelig meget at hente fagligt, lyder det fra de censorer, Folkeskolen har talt med.

En af dem er Christina Frausing Binau. Hun er beskikket censor i naturfag og deler ellers sin arbejdstid mellem jobbet som naturfagslærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg og som konsulent i det nationale naturfagscenter Astra.

“For mig er drivkraften en nysgerrighed over for, hvordan mit fag praktiseres på andre skoler. Jeg tager altid 100 gode ideer med hjem. Både til min egen undervisning og til Astra. Som beskikket censor kommer jeg ud til flere landsdele. Det giver et rigtig godt indblik i fagene. Man kan sige, at der er tale om praktisk videndeling mellem fagfæller. Det er jo ret smart”.

Tine Schroll er helt enig. Hun er dansklærer på Torslev Skole i Østervrå i Frederikshavn og har været censor i både mundtlig og skriftlig dansk igennem mere end 15 år – de seneste mange år beskikket.

“Man bliver simpelthen så erfaren og får et kæmpe bibliotek inde i hovedet med alle mulige måder at sætte en undervisning sammen på, som man kan bruge i forhold til sine egne elever og også give videre til kolleger”.

NOGLE FÅR EKSTRA FORBEREDELSESTID

Tine Schroll har i år valgt at holde en pause fra censorjobbet, for “foråret forsvinder lidt”, som hun siger, og hun har flere gange måttet opgive at passe sine kartofler og sit drivhus.

“På min skole skal man selv forhandle, hvor meget tid man skal have til at forberede sig. Jeg havde et år, hvor jeg ikke fik en eneste time, så jeg brugte min fritid på at læse 50 prøveoplæg”.

Jesper Steffensen underviser i matematik og naturfag på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg og har været censor i næsten 20 år – også beskikket – i begge fag. Han medgiver, at det kan være meget tidskrævende.

“Forstået på den måde at det er rigtig vigtigt at være velforberedt, og der er en masse læsemateriale. Men på vores skole får man

Det er første gang, Noura Abarkane skal have en klasse til eksamen. Og også første gang hun skal være censor. Den del af lærerjobbet var en del af jobbeskrivelsen, da hun søgte og fik jobbet sidste år. Foto: Marine Gastineau

indlagt forberedelsestid, når man er censor”, siger han og er godt klar over, at det langtfra er på alle skoler, det er sådan.

“Men det er totalt vigtigt. Det betyder, at man kommer velforberedt ud og kan møde de her elever på en rolig og professionel måde”.

Christina Frausing Binau synes også, censorjobbet kan være krævende – men primært i højsæsonen:

“Det peaker virkelig nu. I løbet af året bruger man til gengæld ikke meget tid på det. Hvis man er beskikket censor, deltager man måske i et censorkursus. Men 14 dage før prøven modtager man en ordentlig stak papirer eller elektroniske dokumenter fra dem, man skal være censor for. Og så går der lidt af et arbejde i gang, for som censor skal du påse, at tingene er i orden. Det vil sige, at du skal kigge det hele igennem. Mangler der for eksempel problemstillinger fra nogle elever, skal du gøre opmærksom på det. Er der noget i opgivelserne, som ikke er korrekt, for eksempel at antallet af sider, der er opgivet, er for stort, er det din opgave at påpege det. Så allerede der er du elevernes garant for, at tingene foregår, som de skal. Og det er både et stort arbejde og et stort ansvar”, siger hun.

Censorerne anbefaler, at man tager kontakt til eksaminator, så snart man ved, hvor man skal være censor – hvis det er muligt. På nogle skoler offentliggøres navnene først i sidste øjeblik.

“Men det beror på en misforståelse, for man opfordrer både i prøvevejledningen og i censorvejledningen til, at censor og eksaminator får kontakt så hurtigt som muligt”, siger Tine Schroll.

Med god grund, mener Jesper Steffensen, for dialogen inden prøven er rigtig vigtig:

“Hvis der for eksempel er noget, man ikke forstår eller ikke er enig i, er det sindssygt vigtigt, at man får snakket med eksaminator om det og eventuelt finder sig til rette i et kompromis. Man tager på den måde en lille faglig dans, så man er nogenlunde enige om, hvilket grundlag eleverne skal til prøve på”.

VÆR HJÆLPSOM OG IMØDEKOMMENDE

En ph.d.-afhandling viste i 2021, at der kan være store forskelle på, hvordan censorerne vurderer de samme skriftlige danskopgaver. Men de censorer, Folkeskolen har talt med, oplever sjældent, at der er langt mellem karaktererne til de mundtlige prøver.

“Jeg husker ikke en eneste situation, hvor vi

Som beskikket censor møder Christina Frausing Binau lærere rundtom i hele landet. Hun kalder det “praktisk videndeling mellem fagfæller”. Arkivfoto: Ricky John Molloy

SÅDAN BLIVER DU CENSOR

Der er to typer af censorer i folkeskolen:

1. Kommunale censorer, som er lærere, der ofte som en del af jobbet i udskolingen er mundtlige censorer på andre skoler i nærområdet. De indgår i en censorring – en slags kommunal byttehandel.

2. Statsligt beskikkede censorer, som hører under Undervisningsministeriet og er censorer ved henholdsvis skriftlige og mundtlige prøver. Sidstnævnte altid på skoler i andre landsdele.

Formålet med de beskikkede censorer er at sikre ensartethed i prøveafholdelserne på landsplan. Ved årets prøver er der 408 mundtlige statsligt beskikkede censorer og 1.026 skriftlige censorer. Statsligt beskikkede censorer beskikkes i en periode på tre år.

Du kan selv gøre din skoleleder opmærksom på, at du gerne vil være censor, men det er skolelederen, der vurderer, om du har kvalifikationerne, og det er også skolelederen, der indstiller dig, hvis du skal være statsligt beskikket censor.

Kvalifikationer

Som censor skal du selv have erfaring med at undervise i faget, og som beskikket censor skal du have undervist i faget i minimum tre år og inden for de seneste tre år have ført en klasse til 9.- og/eller 10.-klasseprøve.

Derudover skal du kunne vejlede i faget og være god til at lytte og indgå i dialog. Du skal også være hjælpsom og

imødekommende. Og som beskikket censor skal du være parat til at rejse til andre landsdele end der, hvor din egen skole ligger.

Betaling

Som mundtlig censor får du ikke betaling ud over din almindelige lærerløn, men din skole kan beslutte at give dig ekstra forberedelsestimer til opgaven. Er du beskikket censor, får du betaling ved skriftlige prøver, svarende til hvor mange besvarelser du bedømmer ud fra en rettenorm.

Undervisningsministeriet dækker desuden udgifter til hotel og transport i forbindelse med mundtlige prøver. Herudover får du et lille beløb til småudgifter og et beløb til kost.

Censorkurser

Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet) afholder hvert forår censorkurser for både erfarne og nye beskikkede censorer. Her bliver du indført i regler og procedurer vedrørende folkeskolens prøver samt får mulighed for at danne netværk med andre beskikkede censorer. Det forventes, at du deltager i kurset mindst én gang.

Stuk oplyser, at man ikke har fået flere henvendelser fra censorer efter coronapausen, ligesom der heller ikke er tegn på, at covid-19 har haft effekt på mulighederne for at beskikke statslige censorer.

Kilde: Undervisningsministeriet

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år.

Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse.

Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år.

Meld dig ind i DLB, så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. – Jo yngre, man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien.

Der blev i januar kvartal 2023 for 8 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 141.795,00 kr. – heraf udgjorde bonus 50.295,00 kr.

Jørgen Mejlgaard

Birkevej

11, Lem

7860 Spøttrup

Telefon 9756 8057

“Det peaker virkelig nu. I løbet af året bruger man til gengæld ikke meget tid på det”.

Christina Frausing Binau, lærer og censor

har ligget i hver vores ende af skalaen, og jeg oplever ofte, at vi er rørende enige om, hvad vi har set. Men det kræver altid lidt arbejde at tune sig ind på hinanden”, siger Christina Frausing Binau.

På Undervisningsministeriets hjemmeside står der blandt andet, at en censor skal være “god til at lytte og indgå i dialog samt være hjælpsom og imødekommende”. En vigtig del af censorjobbet er da også at hjælpe med at få eleverne til at føle sig godt tilpas under prøverne, påpeger censorerne.

“Man skal jo ikke bare gå ind og sidde med armene over kors, kuglepennen klar og en timer. Hvis de er nervøse, siger jeg altid, at de bare skal tage det helt roligt, og at hvis de går i stå, så hjælper vi dem i gang”, fortæller Tine Schroll.

Hun har én gang oplevet, at en elev brød fuldstændig sammen:

“Der kiggede læreren lige lidt sådan: ’Hvad gør vi nu’. Jeg foreslog, at vi stoppede uret, og så gik jeg en lille tur med eleven og trak lidt frisk luft. Lidt efter genoptog vi prøven, og eleven fik et fint resultat. Det er jo børn, og mange har ikke prøvet det før. Så selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at de føler sig trygge og godt tilpas, selv om de er nervøse”, siger Tine Schroll.

NY PÅ SKOLEN OG PÅ CENSORHOLDET

Noura Abarkane kan ikke så godt tale med om fordele og ulemper ved censorjobbet –endnu. Hun er nemlig helt ny på holdet og skal være censor i dansk og kristendom på tre skoler i nærområdet.

Det var en del af jobbeskrivelsen, da hun sidste år blev ansat i udskolingen på Dyssegårdsskolen i Hellerup.

“Jeg har aldrig haft nogen til en afgangsprøve før – hverken som eksaminator eller som censor – så det var lidt sådan ’uha’, og jeg tænkte, at der godt nok var meget, jeg skulle have styr på”, siger hun.

Jesper Steffensen er en erfaren censor. Han understreger, hvor vigtigt dialogen mellem eksaminator og censor er inden prøven. Foto: Marine Gastineau

“På vores skole får man indlagt forberedelsestid, når man er censor”.

Jesper Steffensen, lærer og censor

Ligesom Jesper Steffensen har Noura Abarkane fået ekstra forberedelsestid til censorjobbet, men indtil videre har hun ikke haft brug for det.

“Jeg har inkorporeret det i min egen forberedelse, fordi jeg har 8. klasse i dansk og samfundsfag i år, så der har jeg under alle omstændigheder været nødt til at læse prøvevejledningen løbende for at sikre mig, at jeg underviser dem i det rigtige”.

Hun glæder sig – og er også lidt nervøs. Mest ved tanken om, at det er hende, der skal lægge ud med en karakter over for eksaminator:

“Så jeg skal ligesom være ret skarp på, hvad der forventes af eleverne. Hvis jeg ligger alt for højt eller for lavt, bliver det måske lidt … akavet”.

Der er ingen obligatoriske censorkurser for kommunale censorer, som der er for de beskikkede. Det er derfor op til én selv – eller skolen – at sikre, at man bliver klædt på til jobbet. Noura Abarkane har fået lov til at øve sig på en 9.-klasse, hvor hun har været meddansklærer. Her har klassens lærer afholdt ’prøveprøver’, hvor Noura Abarkane har haft rollen som censor.

“Jeg stillede alle mulige spørgsmål, og hun har hjulpet mig virkelig meget, for hun er meget erfaren”, siger Noura Abarkane, der anbefaler andre nye censorer at gøre det samme og få en slags mentor i en erfaren kollega, “der er klar til at svare på alle de spørgsmål, man kommer med”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

LÆRER TIL ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV?

Så tag dine kære elever i hånden og besøg Ligeværds Vejledningsmesse.

Her bliver unge med særlige behov, deres lærere og forældre inspireret og vejledt inden for specialefterskoler, frie fagskoler, højskoler, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Specialefterskoler og beskæftigelse.

#LIGEVÆRDigUddannelse

Ligeværd.dk

Foreningen Ligeværd arbejder med at skabe ligeværdige muligheder for børn, unge og voksne med særlige behov og deres forældre. Det gør vi gennem rådgivning, projekter, lokalt engagement og politisk arbejde.

Tine Schroll oplever, at nogle lærere kan stresse meget over de mundtlige prøver, og at de nærmest går i panik, når de opdager, at de skal have en beskikket censor. “De tror, det er noget særligt og betyder ekstra opsyn. Men så må man jo forklare, at det altså ikke er farligt”. Foto: Cathrine Ertmann

VEJLEDNINGSMESSE

Onsdag den 14. september Kl. 9.30-17.00

Aarhus Rådhus

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Snart er det prøvetid

Mine fingre sitrer lidt, mens jeg skriver dette, og jeg kan mærke en ubehagelig følelse i maven. Der går ikke en dag uden eller måske kun timer imellem, at jeg igen tænker på, hvordan det hele skal blive klar, og hvordan det skal gå med eksamen. En følelse, jeg synes at kunne læse imellem linjerne på de mange spørgsmål om den afsluttende prøve, der bliver stillet i Facebook-grupperne for musiklærere for tiden.

Jeg har ikke turdet tale om det før nu, for hvordan vil folk dømme mig, hvis jeg ikke har totalt styr på alting, har indleveret alt korrekt og forberedt mine elever så godt som muligt på, hvad der bliver deres første afsluttende prøve nogensinde?

Jeg læste vejledningen, inden jeg startede på faget for knap to år siden, og havde alle intentioner om at udarbejde undervisningsbeskrivelser undervejs, men ak, det blev vist alligevel ikke gjort, som jeg havde planlagt. Mine elever øvede ikke så meget hjemme, som jeg havde troet, enkelte elever havde ikke engang selv valgt faget, og udviklingen gik langsommere end planlagt. Måske havde målene for

faget også givet mig urealistiske tanker om, hvad de unge mennesker kan nå at lære?

Min egen nervøsitet og usikkerhed tog en lille drejning, da jeg fandt ud af, at jeg selv skal være censor. Jeg skal være censor, før mine egne elever skal op, og jeg tænkte, at så har jeg i det mindste prøvet det. Men hvad nu, hvis min kollega har nået langt mere end mig eller er vildt inde i alle regler til punkt og prikke og finder noget, jeg har gjort forkert?

Da min viceleder fortalte mig, at jeg skal

være censor for en tidligere kollega, som også skal være censor for mig, kom en lettelse over mig. Jeg skrev en besked til hende: “Det er jo første gang for os alle, og for mig er det vigtigste, at det bliver en god oplevelse for eleverne”. Hun skrev tilbage, at hun var meget glad for denne kommentar, og med det samme indså jeg, at vi alle er i samme båd.

Jeg ønsker for os alle, at vi kan finde støtte og tryghed i hinanden, når vi nu skal igennem prøverne. Alle har usikkerheder. Alle har spørgsmål. Alle er nervøse, og det er okay at tale om.

Vi forventer af eleverne, at de bare skal prøve nye ting, når vi kommer med dem, uden at tænke over, at de også er under pres fra kammerater, forældre, lærere og ikke mindst deres egne forventninger til sig selv. Vi gør det alligevel, fordi vi ved, at vi altid vil bakke dem op og hjælpe dem i den rigtige retning, hvis de fejler. Lad os gøre det samme for hinanden i den næste tid, så alle får en god oplevelse og kan gøre det endnu bedre i fremtiden. Det er det, skole handler

“Alle har usikkerheder. Alle har spørgsmål. Alle er nervøse, og det er okay at tale om”.

om!

Af Arne Widding Nielsen, musiklærer på Jels Skole i Vejen Kommune og faglig rådgiver i musik på folkeskolen.dk/musik Foto: Michael Drost-Hansen

Mange musiklærere går i disse dage rundt med nervøsitet i kroppen, så her er en bøn til alle valgfagslærere, skriver førstegangscensor Arne Widding.

Anbefalinger

Film Skriv med inspiration i en film

Hvis man beder 7.-klasseelever om at digte en ny novelle ud fra én, de har læst, har de tit svært ved at løsrive sig fra udgangspunktet. Jeg er begyndt at lade dem se en kortfilm i stedet. Hvis man søger efter Pixar short films på YouTube, vil man finde mange små film om for eksempel mod, venskab og kærlighed. Ud fra den skal de skrive et resume, og så ændrer vi settingen, så de skriver en lille novelle med samme budskab og tema, men i en anden sammenhæng. De bestemmer selv, hvordan hovedpersonen for eksempel er anderledes, og så beder jeg dem skrive 300-400 ord.

Jeg har brugt filmene ”Piper”, ”New Shoes”, ”Heartbeat”, ”For the Birds” og senest ”Purl”, som handler om et lilla garnnøgle, der bliver ansat på et kontor fuldt af jakkesæt og derfor laver helt om på sig selv for at passe ind. Det kan blive rigtigt fine, selvstændige historier ud fra samme stillads. Min seneste krølle på forløbet er, at eleverne skal printe deres historier ud og give til 4. klasse, som dekorerer dem, så de bliver til fine små illustrerede historier.

Afgangsprøve Dan studiegrupper

En klar anbefaling, jeg vil give i forhold til afgangsprøverne, er at danne studiegrupper, som elever kan læse op i sammen. De bliver ansvarlige i fællesskab. De prøver selv at danne grupperne, men ingen må være alene. De udarbejder en plan for, hvordan de vil bruge gruppen, taler sammen om, hvad de frygter mest, så de kan læse mest på det, og laver vocabulary list Jeg er i tidsnød i år, fordi jeg undervejs har taget for mange aktuelle emner op, så jeg har givet dem lister over tekster, og så kan hver studiegruppe læse op og udarbejde eksamensspørgsmål, som de giver til deres opponentstudiegruppe. På den måde får de reflekteret over, hvad et godt spørgsmål er, og hvilke billeder man har brug for til at huske. Det er vigtigt, at de kan mærke, at de ikke sidder alene, særligt når de skal finde ud af, hvad der er væsentligt i hvert emne. På den måde undgår man, at de bare sidder og får googleviden alene, men faktisk forholder sig til det, de læser.

Emne Kvinders rettigheder over hele verden

Jeg er meget glad for at tage fat i aktuelle emner, og senest var det mordet på Masha Amini, der satte gang i et virkeligt spændende emne om women's rights i 9. klasse. Det startede relativt smalt, men udviklede sig til at handle om abortlovgivning i USA, suffragets i England, omskæring, hvor vi så filmen ”Desert Flower”, og tabuisering af menstruation i Indien, hvor vi så ”End of Period”.

Ved at arbejde så bredt med et emne, der engagerer dem, endte de med at synes, at selv om retten til abort er vigtig, så virker det mindre, i lyset af hvad kvinder ellers bliver udsat for rundtom i verden. Samtidig blev de bevidste om, hvordan den kultur, vi lever i, socialiserer os ind i at være tilhænger eller modstander af for eksempel abort. Vi kom hele verden rundt og fik også talt om MeToo, i lyset af hvad der sker andre steder i verden, og hvordan den connectedness, man har med verden i dag, forpligter til, at man engagerer sig i, hvordan andre har det.

Af Karin Keller Albrechtsen, lærer på Vestbjerg Skole nord for Aalborg og faglig rådgiver for engelsknetværket på folkeskolen.dk Privatfoto

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

YouTube: Pixar short films

Hvad er gået galt med læseundervisningen?

Sebastian Bjerril & Karen Ravn

Zhigang Zhang

Danske elever scorer det hidtil dårligste læseresultat i en stor international

For ti år siden lød det i politiske skåltaler, at elevernes faglige niveau skulle løftes med et helt klassetrin, men i denne uge slog den store, internationale læseundersøgelse Pirls fast, at det er gået den modsatte vej med noget så vigtigt som elevernes læsekompetencer.

Der er blevet flere dårlige læsere, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen, viser undersøgelsen, der bygger på næsten 5.000 danske 4.-klasseelever. Eleverne er kun i stand til at finde og gengive detaljer, som er direkte udtrykt i lette tekster, og de har svært ved at gennemskue handlingsforløb og genkende sammenhænge.

Undersøgelsen viser også, at det står helt skidt til med de danske elevers læseglæde. Faktisk er det kun de norske elever, der er mindre glade for at læse, i undersøgelsen med elever fra 65 lande og regioner.

I den 254 sider lange danske rapport understreges det flere gange, at Pirls ikke kan svare på, hvorfor eleverne læser, som de gør. Alligevel har den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark, lektor Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, en række bud på årsagerne til, at gruppen af svage læsere er blevet større.

“Det provokerende svar er, at læseundervisningen i Danmark ikke er god nok til gruppen af svage læsere. Og udfordringen for lærerne bliver kun større, i takt med at vi ser en stigende afstand mellem de svage og dygtige elever”, lægger han ud.

BEHOV FOR ET BALANCERET LÆSESYN

På den store klinge kalder han folkeskolereformen for “den største skolepolitiske skandale i nyere tid”. Den påvirkede lærernes arbejdsglæde, indskrænkede den vigtige

forberedelsestid og indsnævrede det faglige fokus. For god læseundervisning kræver tid til forberedelse til at tage højde for det meget store faglige skel mellem eleverne. Og glade lærere leverer bedre undervisning, som Simon Skov Fougt udtrykker det.

Dykker han ned i danskundervisningen ude på skolerne, mener dansk- og læseforskeren også, at der et behov for, hvad han kalder for et mere “balanceret læsesyn”.

“Man lærer at læse ved at læse og skrive meget. Vi ved, at der bliver læst for meget i skolen og skrevet for lidt meningsfuldt. Så der skal klart mere skrivning i skolen”, siger han og forklarer, at der er for meget fokus på afkodning i dansk læseundervisning i de små klasser.

Den danske Pirls-leder understreger, at netop det, at skrivningen skal opleves som meningsfuld for eleverne, er det helt afgørende. Ifølge ham er det for eksempel ikke meningsfuldt, hvis eleverne bare bliver bedt om at skrive om hovedpersonen fra en tekst.

“For hvorfor skal de det? Det skal give mening for dem”, siger han.

En bedre skriveøvelse vil ifølge ham være at bede eleverne lave et inspirationskatalog med udklædning til fastelavn, hvor de andre elever skal være målgruppen for kataloget.

“Hvis det tilmed bliver kombineret med noget læsning om fastelavn, så rykker det. Det er vekselvirkningen mellem læsning og skrivning i kontekst, der skal til. Det kræver en ændring i praksis”, siger han.

DÅRLIGERE TIL FAGTEKSTER

Og bliver vi i det univers, må teksterne om fastelavn meget gerne være faglitteratur. For dykker man ned i de danske elevers læseresultater, er det elevernes kompetence til at forstå og afkode, hvad Pirls kalder ’informerende tekster’, der er hovedproblemet.

læseundersøgelse. Flere elever er blevet dårligere læsere, og deres læselyst skraber bunden. Folkeskolen har spurgt forskeren bag den danske del af Pirls-undersøgelsen om, hvad der er gået galt – og hvad der skal til.

“Det er måske ikke så underligt, at eleverne er bedre til at læse skønlitterære tekster. For vi kan se, at de læser mere skønlitterært i deres fritid. Det samme gør i øvrigt deres forældre og lærerne selv. Og i skolen bliver de undervist mere i de skønlitterære tekster”, siger den danske Pirls-leder.

Men I har vel også kun spurgt dansklærerne?

“Ja, men det er også en dansklærers opgave at undervise i informerende tekster. Det vil selvfølgelig være skønt, hvis du kan få en naturfagslærer til at undervise i læsningen af naturfagstekster, men det gør de ikke. Det er sindssygt svært at læse fagtekster, fordi det kræver multimodal læsning, hvor eleverne skal kunne genkende de enkelte modaliteter og forstå samspillet mellem dem for at forstå tekstens samlede budskab”, siger han.

Multimodale tekster er tekster, hvis mening udtrykkes på forskellige måder, altså ikke kun gennem brødtekst, men også for eksempel billeder, grafer med videre. Tilsammen udgør tekst og billede en betydning, som er større end hver enkelt modalitet for sig. Det stiller særlige krav til fortolkningen af multimodale tekster, forklarer han.

Som eksempel peger Simon Skov Fougt på en konkret fagtekst, han har brugt i sin forskning, og som kan fremstå som objektiv oplysning om, hvad man gør, hvis man har lus.

“I virkeligheden er det reklame for et bestemt produkt. Den har jeg haft elever til at læse, og de fanger ikke, at det handler om mere end om oplysning om lus. Men eleverne i 4. klasse skal begynde at kunne læse ting mellem linjerne”.

Ifølge læseforskeren er den dalende evne til at læse fagtekster særligt udfordrende i en tid, hvor fake news fylder mere og mere, og hvor eleverne især digitalt konstant udsættes for manipulation.

“Det er et kæmpe problem, at så mange elever i den almindelige grundskole ikke kan læse kildekritisk og fortolke. Vi skal i den grad klæde vores elever på til at kunne gennemskue manipulationer. Og en manipulation behøver ikke at være Donald Trumpsk og ond, den kan også være sød og venlig. Men hvis du ikke forstår sådan nogle ting, kan du tro på alt”, siger Simon Skov Fougt.

I den sammenhæng glæder han sig dog over, at prøven i skriftlig fremstilling i 9. klasse i dansk er på vej i den rigtige retning.

“Den er blevet mere modtagerorienteret og har et stigende multimodalt fokus. Jeg siger

ikke, at vi er i mål med den, men der er sket noget godt med den. Og afgangsprøven smitter af ned gennem skolen”, siger han.

LÆSEGLÆDEN ER HELT I BUND

Selv om læseforskeren mener, at det er foruroligende, at gruppen af svage læsere er blevet større, er det bundplaceringen, når det gælder elevernes læseglæde, der bekymrer ham allermest.

I den seneste undersøgelse svarer kun hver syvende danske elev, at de “rigtig godt kan lide at læse”. Ved målingen i 2016 kunne hver femte elev rigtig godt lide at læse. Nedgangen placerer nu Danmark på den næstsidste plads over læseglæde. Til sammenligning svarer flere end fire ud af ti af alle verdens elever, at de rigtig godt kan lide at læse.

“Den danske læselyst har været dalende over mange år, og det er virkelig svært at svare på, hvad vi skal gøre. Mange skoler har for eksempel indført et læsebånd. Er det så en god ting? Det ved vi ikke. Nogle siger ja, nogle siger nej. Men vi ved det faktisk ikke”.

Der er især sket et stort fald i pigernes læseglæde. I 2016 var 25 procent af pigerne rigtig glade for at læse, men det er nu faldet til 16 procent. For drengene er udviklingen gået fra 15 til 12 procent.

De nordiske lande er faktisk fælles om at være bundskrabere, når det kommer til læseglæde. Sverige, Norge og Finland har alle ligesom Danmark en lavere læseglæde i Pirls 2021 end i 2016. Og alle fire lande er at

SÅDAN LIGGER DE DANSKE ELEVER

Den nye Pirls-undersøgelse er gennemført i foråret 2021 og viser, at flere elever er svage læsere end ved seneste måling i 2016. Dermed har de danske elevers læsekompetence været dalende over en tiårig periode, da danske elever scorede den hidtil højeste læsescore tilbage i 2011.

Omkring hver fjerde 4.-klasseelev betegnes ifølge Pirls som ”usikker læser”, og de danske elevers læseglæde er næstlavest blandt de 65 deltagende lande og regioner.

Trods nedgangen klarer Danmark sig faktisk bedre denne gang i international sammenligning.

I 2016 læste eleverne i tolv lande signifikant bedre end de danske. I den nye undersøgelse læser ’kun’ elever i fem lande, Singapore, Hongkong, England, Finland og Polen, signifikant bedre end de danske. Det skyldes, at mange lande har haft en endnu større nedgang i læsescore end Danmark.

Sammenligner man med vores nordiske naboer, går alle lande tilbage, men den danske tilbagegang er faktisk mindst. Danmark scorer otte point mindre end i 2016. Sverige 11 point mindre, Finland 17 point mindre og Norge 20 point mindre.

Lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet Simon Skov Fougt, som står for den danske del af Pirls, peger på coronapandemien som årsag til den globale nedgang, men understreger, at corona ikke kan forklare hele den danske nedgang.

Nedgang i alle læsetal

Flere læser mindre efter skole

I Pirls 2021 svarer 60 procent af eleverne, at de bruger mindre end 30 minutter om dagen på at læse uden for skolen. I Pirls 2011 var det 49 procent af eleverne.

Færre læser for oplevelsen

I Pirls 2011 læste 79 procent af eleverne for deres fornøjelses skyld mindst et par gange om ugen. I Pirls 2021 gør 54 procent af eleverne det samme.

Færre læser for at blive klogere

I Pirls 2011 læste 91 procent af eleverne for at finde ud af ting, de gerne ville lære, mindst et par gange om ugen. I Pirls 2021 læser 53 procent af eleverne for at blive klogere.

Hver tredje kan ikke lide at læse

36 procent af de danske elever svarer i Pirls 2021, at de ikke kan lide at læse. I Pirls 2016 var det 27 procent af eleverne. Kun 14 procent kan rigtig godt lide at læse. Globalt er 41 procent af eleverne ellers rigtig glade for at læse.

Hver femte elev mener ikke selv, at de kan læse

I Pirls 2021 svarer 19 procent af eleverne, at de ingen tiltro har til deres egen læseforståelse. I Pirls 2016 svarede 14 procent af eleverne det samme.

er vekselvirkningen

finde i bunden af den internationale rangliste over læseglæde med Finland som det ’mindst dårlige’ nordiske land med en placering som niendesidst, Sverige som femtesidst, Danmark næstsidst og Norge som nummer sjok.

Pirls kan ikke sige noget klart om årsagerne. Men meget tyder på, at det skyldes, at børn og unge bruger mere og mere tid på sociale medier, fortæller Simon Skov Fougt. Det viser en tidligere undersøgelse af 5.-klasseelevers læsevaner, peger han på.

“Det får mig virkelig til at frygte for, hvad vi kan komme til at se i næste Pirls om fem år, hvis vi ikke gør noget”, siger han.

GLEM ALT OM KØNSFORSKELLEN

Hvis den danske Pirls-leder og læseforsker skal komme med en anbefaling til politikerne, er en af hans allerklareste pointer, at politikerne skal stoppe med at gå så meget op i, at drengene halter efter pigerne. For nok er der en gennemsnitlig forskel på de to køns læsescorer, men forskellen på de svageste og dygtigste læsere er i gennemsnit 20 gange større end kønsforskellen.

“Det vil være helt forkert, hvis man vil gå målrettet efter at løfte drengene. Vi skal være meget mere bekymrede over, at de 25 procent

svageste læsere er faldet meget, og at de svageste fem procent er faldet rigtig meget. Og at vi i den anden ende ikke har fået flere dygtige læsere. Så det er den stigende læseulighed i Danmark, vi skal bekymre os om”, siger han og tilføjer, at det langtfra kun er i Danmark, at pigerne er bedre læsere. Faktisk gør det samme sig gældende i alle 65 lande og regioner, der har deltaget i Pirls.

“Kun i Spanien, Tjekkiet og USA er forskellen ikke signifikant”, tilføjer han.

Simon Skov Fougt kan dog ikke give hverken dansklærerne eller politikerne et klart svar på, hvilke konkrete undervisningsformer der giver den bedste læseundervisning. For det er stadig resurserne i elevernes hjem, der overskygger alle andre statistiske sammenhænge.

“Jeg kunne ufattelig godt tænke mig at gennemføre et stort kvalitativt klasserumsstudie af læseundervisning, hvor jeg kunne kombinere den statistiske viden, vi har fra Pirls, med at vi systematisk observerer konkret undervisning i en række klasser for at finde ud af, hvor meget der hænger sammen med socioøkonomi, klassens sammensætning og bestemte undervisningsformer. Men det vil kræve forskningsmidler, vi i hvert fald ikke har nu”.

bje@folkeskolen.dk, kra@folkeskolen.dk

HVAD ER PIRLS?

Pirls er en international læseundersøgelse af 4.-klasseelevers læsekompetence, som har fundet sted hvert femte år siden 2001. Danmark deltog første gang i 2006. 65 lande og regioner deltager i dette års undersøgelse og samlet næsten 400.000 elever.

Ifølge Pirls er det en undersøgelse af, ”hvad eleverne kan, når deres viden og færdigheder i forhold til læsning og læseforståelse kommer i spil”.

Det er IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement, en international sammenslutning af forskningsinstitutioner, der står for undersøgelsen. I Danmark er det DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Aarhus Universitet, der gennemfører Pirls i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

”Det

mellem læsning og skrivning i kontekst, der skal til. Det kræver en ændring i praksis”.

Simon Skov Fougt, lektor, DPU

Først gik de nationale læseindsatser godt, men så vendte succesen

Der er brug for en ny national læseindsats i Danmark. Pirls peger i sin nye rapport på, at tidligere indsatser har ført til læsefremgang, men at den positive udvikling er vendt til det modsatte de seneste ti år.

Pirls har udarbejdet en oversigt over de nationale læseindsatser siden 1991, hvor den første internationale Pirls-læseundersøgelse udløste chokbølger. Undersøgelsen blev dengang udført af IEA, der også står bag Pirls. Det fik dengang Undervisningsministeriet til at nedsætte et udvalg, som blandt andet anbefalede, at faget læsning skulle styrkes på læreruddannelsen, og underviserne på uddannelsen og dansklærerne ude i folkeskolen skulle efteruddannes.

I 2006 blev der vedtaget en national handlingsplan for læsning, som indebar anbefalinger om læsevejledere på skolerne, kommunale læsekonsulenter og udarbejdelse af kommunale handlingsplaner for læsning. Samme år blev Nationalt Videncenter for Læsning oprettet.

Da undersøgelsen fra 1991 blev gentaget sidst i 1990’erne, var der fremgang i de danske elevers læseevne, og den positive udvikling fortsatte siden ved Pirls-målingen i 2006

og toppede i 2011. Ifølge Pirls peger resultaterne på “en sammenhæng med initiativerne”.

Men det har ændret sig siden, skriver Pirls i den nye rapport og oplister de læseinitiativer, der har været indført siden, sammen med nogle politiske tiltag, “som de danske elevers læsekompetence også må ses i lyset af”, lyder det fra Pirls. Ændringer i skolernes og lærer-

nes hverdag som inklusionsloven fra 2012, lov 409 i 2013 og folkeskolereformen i 2014 har ifølge Pirls nemlig også haft betydning for undervisningen de seneste ti år.

Læseindsatser siden 2010:

• I 2010 indføres nationale test i blandt andet læsning.

• I 2014 blev der indført nye Fælles Mål med fokus på elevernes læringsudbytte i stedet for undervisningens indhold. Samme år oprettede Undervisningsministeriet et resursecenter, som “hjælper kommuner og skoler med arbejde på måder, der er dokumentation for virker”.

• I 2015 lancerer Undervisningsministeriet en ordblindetest, som kommunerne skal anvende, hvis der er mistanke om, at en elev har dysleksi.

• I 2016 lancerer Undervisningsministeriet en risikotest for ordblindhed til at udpege elever, som er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder. Testen kan bruges fra slutningen af børnehaveklassen.

bje@folkeskolen.dk, kra@folkeskolen.dk

DLF MENER AF DORTE LANGE, næstformand for Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Kunne vi slå flere fluer med ét smæk, ved at vi fik et mere bæredygtigt arbejdsliv i form af kortere arbejdstid? Lavere tempo og mere trivsel?

Der er risiko for, at kortere arbejdstid vil betyde lavere vækst. Men lavere vækst kan på den anden side betyde, at klodens klima får en chance. Måske kan et bæredygtigt arbejdsliv gøre noget godt både for klimaet og for menneskers trivsel.

Der er noget, der tyder på, at der skal nye løsninger på bordet. Kun 50 procent af befolkningen tror på, at de, der har magten, kan løse vores fælles problemer. Det er heller ikke let. Regeringens klimamål om 70 procent lavere udledning af drivhusgasser i 2030 end i 1990 bliver svært at nå. Måske fordi antallet af personbiler for eksempel er steget fra 311 biler per 1.000 indbyggere i 1990 til 447 biler i 2023 – og at vi i Danmark i gennemsnit køber tre gange så meget tøj som i resten af verden. Tøjproduktion er noget af det, der fører til allermest udledning.

År for år tjener størstedelen af den danske befolkning flere og flere penge og forbruger mere og mere. Det er godt for væksten, og det betyder, at de fleste af os kan få endnu flere penge. Men det er ikke godt for hverken klimaet eller trivslen.

I det foregående nummer af Folkeskolen kunne en børnehaveklasseleder fortælle, at hun var nødt til at gå tidligere på pension,

end hun havde regnet med. Hun var tæt på at knække helt, fordi hun gik mere på kompromis med sin faglighed, end hun kunne forsvare. Hun kunne ikke under de givne omstændigheder give eleverne det, hun vidste, hun ville kunne, hvis omstændighederne havde været bedre. De, der havde planlagt rammerne for den specialklasse, hun skulle være børnehaveklasseleder i, ville for meget for hurtigt – på hendes og kollegaernes vegne. For mange børn og for dårligt forberedt personale. De manglede for eksempel helt fundamental uddannelse til opgaven, inden de skulle gå i gang.

Situationen er symptomatisk. Hastigheden skal hele tiden op. Vi skal producere mere –også i form af flere elever til færre og dårligere forberedte lærere i skolen. Vi skal købe og forbruge mere – løbe hurtigere – tjene mere – købe mere – og så videre.

Gid nogen ville begynde at se, at fællesnævneren i forhold til at give både klimaet og trivslen en chance er lavere tempo. Kortere arbejdstid, bedre trivsel, mere omtanke, lavere vækst – så når vi måske klimamålene. Kloden og trivslen får en chance. Gear nu ned – vi når det nok.

”Hvor lang tid tager det at slide en god lærer i stykker? Mit bud er mellem 10 og 30 år, så det mærkes ikke lige med det samme, at man er i gang med at ødelægge produktionsapparatet i den offentlige sektor. Her er horisonten et år, hvilket er tiden til næste budget”.

ERIK RENE NIELSEN

”Hvordan kan man som samfund acceptere det? Overbelastede og stressede lærere. Den historie kunne da virkelig have været meget anderledes. Og den er jo blot en blandt mange triste historier. Der bør virkelig være nogen, som sidder og skammer sig over at udsætte lærere for dette?”

KENNETH MANDRUP

”Jeg harmes, når jeg læser om Hannes forløb. Det er fuldstændig urimeligt, at en erfaren underviser skal udsættes for den behandling i en omstillingsproces. (…) Og ja, tidlig pension kan være en mulighed, hvis man ønsker det og har alderen til det, men det klinger jo hult, når man gang på gang læser, at ’vi skal passe på vores seniorer’”.

GERT HJORT KRISTENSEN

Uddrag af kommentarer til artiklen: ”Når jeg snakker om det, kan jeg mærke, at jeg savner det” om lærer Hanne Gram, der er gået på pension, før hun egentlig ønskede det. Bragt i Folkeskolen nummer 08 og på folkeskolen.dk/4713983

“Hastigheden skal hele tiden op. Vi skal producere mere – også i form af flere elever til færre og dårligere forberedte lærere i skolen”.

Bæredygtigt arbejdsliv – ja tak

Vi skal passe på vores seniorer

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Hvis du ikke er afklaret eller er rig, så skal du da have en erhvervsuddannelse, ikk’?

LARS BUUR HOLMBOE, medlem af hovedstyrelsen og undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Formand for Vejle Lærerkreds

Reformkommissionens udspil er ikke bare et angreb på 10.-klasserne. Det er et angreb på folkeskolen!

Mens der er flere gode takter i udspillet i forhold til for eksempel tilførsel af midler til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og mere fokus på praktiske aspekter af undervisningen, så er forslaget om afskaffelse af 10.-klasserne et direkte angreb på folkeskolen.

Reformkommissionen foreslår at fjerne muligheden for at tage en 10. klasse, også på efterskolerne, men foreslår samtidig at gøre det billigere at tage 8. og 9. klasse på netop efterskolerne. Det øger, alt andet lige, incitamentet til at vælge efterskolerne frem for folkeskolen på de afgørende, afsluttende årgange. Men selv om det altså, ifølge Efterskoleforeningen, bliver op til 25.000 kroner billigere at tage 8. eller 9. klasse på en efterskole, så forbliver det et tilbud til de økonomisk bedre stillede og mere resursestærke familier.

Det kræver ikke den udvidede rumkadeteksamen at se, at det i endnu højere grad vil føre til en folkeskole for dem, der ikke kan, mens andre vælger andre græsgange. Som lærer begræder jeg i øvrigt lige så meget, hvad denne udvikling vil føre til i forhold til udskolingsklassernes fællesskab og sociale sammenhold, når flere vælger folkeskolen fra på 8. og 9. årgang.

I disse tider er det ikke så velset at tale om pusterum for vores unge. Så det vil jeg lade være med, selv om de i dén grad kunne bruge et. Til gengæld vil jeg gerne tale for, at unge får de bedste rammer for deres udvikling og dannelse.

Jeg skrev i sin tid et debatindlæg om dygtige og søde Maja, som desværre led af den stygge og uglesete ubeslutsomhed i forhold til sit valg af ungdomsuddannelse. De tårer, hun modigt græd over at stå dér midt i 9. klasse med alle forudsætninger på plads, bortset fra overblikket over fremtiden, gjorde stort indtryk på mig. Fremover vil Majas muligheder efter 9. klasse bestå af et dyrt, men dejligt “ungdomsår” på en efterskole, hvis hendes familie ellers har råd til at betale de 130.000 kroner, det tilsyneladende kommer til at koste, eller også kan hun fedte af sted ind på erhvervsskolernes toårige HPX, som, i parentes bemærket, nærmest lyder som et virus …

Logikken bag er åbenbart den følgende: Hvis du ikke er afklaret eller er rig, så skal du da have en erhvervsuddannelse, ikk’?

Det er altså ikke at give vores unge mennesker særligt gode rammer for deres udvikling og dannelse.

Folkeskolens 10.-klassetilbud er i øvrigt den bedste vej til erhvervsuddannelserne for vores unge, som tingene står nu. Lærerne i folkeskolens 10.-klasser har viden og ekspertise til overflod. Vi skulle hellere bygge videre på den viden og den ekspertise og så selvfølgelig give folkeskolen de forudsætninger, der skal til, for at vejen frem mod ungdomsuddannelserne giver alle elever gode erfaringer med at bruge deres kloge hænder, så endnu flere vælger erhvervsuddannelserne af lyst og ikke af nød.

Vi behøver jo ikke at smide barnet ud med badevandet, vel?

Vi fylder

60: Tilbud

på busrejser

Gælder for rejser til Tyskland og Prag 200,- i rabat pr. person Bestil inden 31. maj 2023

fra kr. 968,- 3 dage/2 nætter Berlin

fra kr. 978,- 3 dage/2 nætter Hamborg

fra kr. 1.478,- 6 dage/3 nætter Prag

Ring til os og hør mere: 65 65 65 63

group@benns.dk www.benns.dk/studierejser

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

Oplev Paris

3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.998

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

På Tingbjerg Skole hjælper bevægelse børnene til en bedre skolestart.

Projektet ”Derfor leger vi” træner børnenes motorik gennem leg, så de kan fungere godt i klassen og i frikvartererne.

Pernille Aisinger

FOTO Emil Hornstrup Jakobsen

BEVÆGELSE OG TRIVSEL HÆNGER SAMMEN

“Hvad kan man gøre, hvis man synes, at nu har læreren altså snakket alt for længe?” 1.c’s lærer Lava Rostams store smil inviterer selv den mest generte elev til at byde ind. Den pige, hun henvender sig til, har filtret sine arme om hinanden og svarer: “Man kan gøre sådan med hænderne”.

“Jaa! Det kan man altid gøre. Jeg så, du sad og gjorde det under bordet før, Babuka”, svarer Lava Rostam.

Babuka, der ligesom sine klassekammerater står bag sin opsatte stol, ser forvirret ud. “Gjorde jeg?” “Ja, du tænker bare ikke over det længere”, griner Lava Rostam.

En dreng hopper op og ned for at blive taget. “Man kan også rulle rundt på gulvet!” griner han.

“Jada, den er god”, svarer klassens lærer og peger på plancherne på væggen, hvor det at rulle på gulvet er afbildet som en af mange

ORD

øvelser, og de 22 små kroppe giver sig til at rulle rundt mellem hesteskoen af borde.

KROPPEN KOMMER FØR BOGSTAVERNE

Lava Rostam og hendes kolleger og ledere i indskolingen på Tingbjerg Skole i København har været på kursus i børn og bevægelse i projektet “Derfor leger vi – en kropslig tilgang til skoleparathed”.

Projektet er en del af et stort tiltag i Københavns Kommune, der begyndte i 2015 og er blevet forlænget igen og igen med titlen “Børn og bevægelse” (BoB). Tingbjerg Skole har været med fra begyndelsen, og her hører man konstant ledelse og lærere nævne BoB.

“Det er med i alt, hvad vi gør. Hele skoleledelsen har også været på kurser i det, og det er enormt fedt, at vi som ledere også får udviklet vores profession. Så hver gang vi planlægger noget, har BoB en linje”, fortæller skolefritidsleder Gitte Larsen.

I begyndelsen handlede projektet om vuggestuer og børnehaver, fordi man kunne se, at der ikke kun var behov for ergo- og fysioterapeuter på specialområdet, men faktisk til alle børn. Terapeuterne blev opmærksomme på, at der i flere storebørnsgrupper var et fokus på at sidde ved et bord og lære at holde på blyant og skrive bogstaver på en linje.

“De skal nok få lært at holde på en blyant i skolen. Men man må begynde med at arbejde med albuer og skulderled og afdække, om barnet overhovedet har styrke i kroppen”, fortæller bevægelseskonsulent og koordinator af BoB Birgitte Møs.

Derfor gik hun og ergoterapeut fra Børnecenter København Claire Haigh Ludvigsen og bevægelsesfaglige medarbejdere fra Via UC og DGI i gang med at udvikle et program, der styrker børnene gennem skolestarten.

“Der skal mange tusind gentagelser til, før en bevægelse er automatiseret, og når vi servicerer vores børn ved for eksempel at være deres taske eller køre dem i skole, så frarøver vi børnene muligheden for at bruge deres krop”, fortæller Claire Haigh Ludvigsen.

RUMPEKAMP

I 1.c er timen i dag begyndt med en gennemgang af, hvad der skal ske, og en gang makkermassage. Eleverne læser højt i læsebogen, sammen og hver for sig, og inden børnene begynder at se blanke ud i blikket, beder deres

lærer dem lægge bøgerne i tasken, for nu skal der leges.

I hånden holder Lava Rostam en tyk stak kort med lege.

“Kan I huske, da vi legede morder sidst? Nu er det en anden leg. Vi kan kalde den rumpekamp”, fortæller hun, og børnene fniser.

De stiller sig med ryggen mod hinanden og presser numserne mod hinanden, indtil en af dem må tage et skridt fremad og har tabt et point. Under stor fnisen og grin får eleverne prøvet legen og endnu en gang rystet nervesystemet på plads, så de er klar til at komme videre med arbejdsbogen.

BEVÆGELSE GIVER ADGANG

TIL FÆLLESSKABET

“Derfor leger vi” har seks overskrifter, som er nogle af de kompetencer, eleverne har brug for i klasserummet og på legepladsen for at være skoleparate. Det er styrke og stabilitet, arbejdshukommelse, hæmning af impulser, mental fleksibilitet, finmotorik og øje-hånd-koordination. Gennem leg bliver de seks kompetencer styrket fra vuggestuen over børnehaven til minifritidshjemmet, børnehaveklassen og de første klasser.

“Det nytter ikke noget, at fokus på sammenhængen mellem læring og bevægelse begynder ved skolestarten, det skal være med

Rumpekamp er bare en af en hel stak lege, som lærere og pædagoger kan vælge imellem til eleverne.

Fem plancher giver forslag til bevægelsesøvelser, som eleverne kan vælge imellem. De kan udføres fælles eller individuelt.

Dansklærer Lava Rostam har også idræt som linjefag, og hun elsker at lægge bevægelse ind, så “Derfor leger vi” passer perfekt i hendes undervisning.

“Det handler om at give børnene værktøjer, så det ikke er tabubelagt at have behov for at bevæge sig. De skal have frihed til at mærke deres krop. Selvfølgelig med grænser”, siger Lava Rostam.

FAGLIGE NETVÆRK

Få et månedligt nyhedsbrev om børnehaveklassen fra journalisten på området på folkeskolen.dk/nyhedsbrev

Børnehaveklassen

dem hele vejen op. Gennem bevægelseslegene kan man træne de seks områder. Det er vigtigt, for at de kan være på i timerne, men lige så vigtigt i frikvartererne, for bevægelsen er nøglen til fællesskabet. Du når ikke med ind i frikvarterets lege, hvis du ikke kan nå at snøre dine egne sko, før de andre er væk”, fortæller bevægelseskonsulent Birgitte Møs.

Christina Bruun Petersen, som er børnehaveklasseleder i 0.c, bruger øvelserne lige så meget som Lava Rostam i 1. klasse, og hun fortæller, at det betyder meget i skolestarten, at børnene har prøvet øvelserne allerede i børnehaven.

“Det giver dem tryghed, at legene går igen, og det giver dem sikkerhed, at de kan gribe og kaste, så de kan deltage i frikvartererne. De har ikke den længste koncentrationsevne i den alder, så det betyder meget, at jeg lægger fysiske pauser ind, og at de selv har muligheden for at bevæge sig ved at løfte sig på stolen eller lave fingerøvelser”, fortæller hun.

Hun understreger, at børnene har forskellige behov, og derfor er det vigtigt, at hvert barn kan vælge sine egne tre individuelle bevægelser, ligesom hun har forskellige øvelser, alt efter om eleverne har behov for at komme op eller ned i gear.

ALLE TALER SAMME SPROG

Projektet har også arbejdet med overleveringen mellem motorikscreening, børnehave,

sundhedsplejerske, fritidshjem og skole, så de motoriske indsatser kører på tværs.

“Det er en kæmpe fordel, at vi alle taler det samme sprog og har fokus på bevægelserne og sanserne. Det betyder også, at vi som ledelse er med på at indkøbe de materialer og redskaber, der er brug for, så der altid kan være en fysisk dimension i det, vi gør”, siger skolefritidsleder Gitte Larsen.

Ergoterapeut Claire Haigh Ludvigsen underviser lærere og pædagoger i projektet, hvor de løbende melder tilbage, hvordan det går med de tiltag, de har sat i gang.

“Jeg hører, at vi er ved at have skabt et fundament for det kropslige. At der er en rød tråd i overgangene, og at vi får øje på, hvilke behov børnene har, og hvordan vi understøtter dem. Kroppen stjæler altid opmærksomheden, så hvis vi når børn kropsligt, så når vi dem også kognitivt”, siger hun.

BEVÆGELSE HÆNGER SAMMEN MED TRIVSEL

For leder Gitte Larsen er der ingen tvivl om, at det er den rigtige prioritering at bruge tid og resurser på bevægelsen. Hun oplever, at det løfter niveauet på skolen gevaldigt.

“Man har kigget mange gange på skolemøbler, men måske var det bedre, at de bare ikke sidder ned hele tiden. Det her hiver rigtig meget med sig – færre konflikter, dygtigere og gladere børn og forældre, et

Det er populært at få lov til at rulle rundt på gulvet. Men lærer Lava Rostam oplever også, at eleverne er meget mere klar til at lære, når de lige har bevæget sig.

DERFOR LEGER VI

Projektet er en kropslig tilgang til skoleparathed, som indeholder undervisning til indskolingspersonale og ledelse og en masse eksempler på bevægelseslege, der skal give børnene alsidig kropslig erfaring.

Formålet er dels at gøre eleverne klar til at forstå og interagere med deres omverden, dels at understøtte automatisering af bevægelser, så eleverne har overskud til at lære og indgå i fællesskaber.

Projektet er udviklet af ergoterapeut Claire Haigh Ludvigsen, fysioterapeut Laura Marie Pedersen, bevægelseskonsulent Birgitte Møs og bevægelsesfaglige medarbejdere fra Via UC og DGI.

Plakater med øvelser, folder og meget mere om projektet kan findes her: bedstsammen.kk.dk/dagtilbud under En kropslig tilgang til skoleparathed.

Læs mere om projektet i næste månedsnyhedsbrev til børnehaveklasseledere, som du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

personale, der har ekstra bevidsthed om børnenes behov. Det er jo livsduelighed, vi giver dem”, siger hun.

Birgitte Møs og Claire Haigh Ludvigsen bekræfter, at bevægelsen hænger tæt sammen med trivslen.

“Ved at være tværfaglige får vi fokus på både det kognitive og det kropslige i børns mistrivsel. Et nervesystem i high alert kan kun kæmpe eller flygte. Når vi samarbejder, får vi også det sansemotoriske med”, fortæller Claire Haigh Ludvigsen.

Projektet “Derfor leger vi – en kropslig tilgang til skoleparathed” begyndte i Tingbjerg og på Nørrebro, men det er i øjeblikket ved at blive gennemført i fem andre kvarterer i København.

“Vi får mange henvendelser både fra andre skoler og i forhold til, hvad der skal ske efter 3. klasse. Med en tilgang om, at man skal kunne sidde stille, møder vi ikke alle børn dér, hvor de er. Når børn ikke kan være i situationen, så hjælper det ikke at tvinge dem. Det er vores ansvar at stoppe op og være

nysgerrige på deres kropslige adfærd”, siger Birgitte Møs.

STILLE NAVNEORD

Tavlen i 1.c fortæller, at efter arbejdsbogen skal der arbejdes med navneord, og det kunne lyde som mere tid på stolen, men Lava Rostam har en stak laminerede kendeord i hånden.

“Vi skal arbejde med navneord, hvad er det nu, det er for nogle?” spørger hun, og klassen svarer i kor: “Alle ting på denne jord, kalder vi for navneord!”

“Det er riiigtigt. Og nu skal I ud og sætte ‘en’ og ‘et’ på alle de ting, I kan finde i klassen”, siger Lava Rostam, mens hun deler små stykker elefantsnot ud, og eleverne myldrer omkring.

“Er det en konkurrence?” spørger en pige med en lidt bekymret rynke i panden.

“Det er et godt spørgsmål. Og nej, det er helt stille og roligt”, svarer Lava Rostam.

pai@folkeskolen.dk

Eleverne kan vælge tre øvelser, som de må bruge, når de har lyst og behov.

Udviklet i samarbejde med ARLA FONDEN

Mens Danmarks Lærerforening kæmper en principiel kamp for at give lærere på private dagbehandlingsskoler overenskomst, føler skolerne sig mødt af manglende forståelse for deres opgave. Efter en fem år lang konflikt ser der ud til at være forsoning på vej.

Efter årelang konflikt taler parter nu sammen

En kold krig kan være ved at nå sin afslutning. Efter fem års konflikt og stillingsblokade forhandler Danmarks Lærerforening (DLF) på vegne af Lærernes Centralorganisation lige nu med den private behandlingsskole Sputnik om at indgå overenskomst.

Fronterne har været trukket hårdt op. For mens fagforeningen har argumenteret for, at de mange lærere på skolens afdelinger bør være dækket af en læreroverenskomst og nyde samme vilkår som lærere ansat i det offentlige, har det private skoletilbud hidtil holdt fast i, at lærernes opgave er mere blandet og ikke bør høre under DLF-overenskomst.

Uenigheden førte til, at Lærerforeningen i 2018 tog initiativ til en stillingsblokade mod skolen, som betyder, at DLF-medlemmer er

forbudt at søge job der, og hvis de alligevel gør, kan de risikere at blive smidt ud af foreningen. I 2020 blev blokaden udvidet til at omfatte fire andre private behandlingsskoler: Vikasku, Skolen ved Sorte Hest, Isbryderen og Basen.

Og noget tyder på, at den faglige kamp har virket. I hvert fald har Sputnik og Basen nu igen indledt forhandlinger om en overenskomst. Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl kalder blokaden et effektivt våben, som DLF har brugt helt efter bogen.

“Hvis to parter ikke kan blive enige om en overenskomst, har arbejdstagerne to våben, strejke og blokade. DLF har så valgt blokaden, hvis formål er at gøre livet rigtig surt for skolerne, fordi de får problemer med at

tiltrække uddannede lærere. Arbejdsretligt er det fuldt lovligt, og nu ser det måske også ud til at virke”, siger forskeren.

LÆRER ELLER SOCIALPÆDAGOG?

Sputnik kalder forhandlingerne “frugtbare”, men skriver i en mail, at skolen ikke vil udtale sig af hensyn til forhandlingerne.

Med Sputnik og Basen som de – måske – kommende nyeste private medlemmer af DLF’s overenskomstklub, har foreningen de seneste par år oplevet en større interesse for aftaler med de private end tidligere.

I 2021 kom Behandlingsskolerne med deres seks afdelinger med i “klubben”, i 2022 indgik dagbehandlingsskolen Pilelygaard og

NYHEDSANALYSE Emilie Palm Olesen

Den Musiske Helhedsskole overenskomst, og i april i år blev dagbehandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev den sjette private behandlingsskole med DLF-overenskomst. Her kom overenskomstaftalen efter en periode med bratte lærerfyringer og en uretmæssig bortvisning, som for DLF gjorde behovet for en overenskomsts faste rammer og vilkår endnu tydeligere. Det fortæller Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF.

“En overenskomst løser selvfølgelig ikke alt, men den sikrer nogle ensartede rammer og en betydelig grad af beskyttelse, så lærerne er mindre sårbare over for eksempelvis relationen mellem lærerne og den enkelte leder”, siger Morten Refskov.

Omkring 3.000 elever går på dagbehand-

lingsskoler i forhold til de cirka 10.000 elever, der går på kommunale specialskoler. Skolerne beskæftiger under tusind lærere. Alligevel er meget på spil for Danmarks Lærerforening, lyder det fra Laust Høgedahl:

“Konflikten med dagbehandlingsskolerne handler især om grænselandet mellem læreropgaver og socialpædagogiske opgaver. Og der har det været vigtigt for DLF at markere, at det her voksende marked, det skal vi altså overenskomstdække. Det skal socialpædagogerne ikke have”.

SKOLER UNDER FOLKESKOLELOVEN

DLF overenskomstdækker stadig kun seks ud af i alt 72 private dagbehandlingsskoler på

Den private dagbehandlingsskole Idrætsakademiet i Herlev indgik i april overenskomst med Danmarks Lærerforening. Skolen har cirka 70 elever med psykiske og faglige udfordringer. Foto: Stine Grynberg

“Konflikten handler især om grænselandet mellem læreropgaver og socialpædagogiske opgaver”.

landsplan. Det på trods af at dagbehandlingsskolerne hører ind under folkeskoleloven, underviser i den fulde fagrække og skal tilbyde afgangsprøve. Resten af skolerne har enten ingen overenskomst eller overenskomst hos Socialpædagogernes Landsforbund. Det er ud fra tanken om, at lærerne gør meget andet end at undervise – i kraft af skolernes socialt udfordrede elevgruppe – og at lærerne derfor hører naturligt hjemme i det socialpædagogiske frem for en lærerforening.

Det argument blev dog modsagt i en afgørelse i Arbejdsretten i 2019. Her erklærede retten, at blokaden mod Sputnik var lovlig.

Retten fastslog samtidig, at lærerne på dagbehandlingsskolen ikke udfører pædagogisk arbejde i en sådan grad, at de hører naturligt under Socialpædagogernes Landsforbund.

I stedet, argumenterer Danmarks Lærerforening, passer en overenskomst hos DLF bedre til lærernes hverdag. Den indeholder nemlig bestemmelser for arbejdstid og forberedelse samt krav om tillidsrepræsentant. I socialpædagogernes overenskomst er der ikke specifikationer om lærernes arbejdstid, og pensionen er markant lavere.

“Vi er som fagforening sat i verden for, at man på de arbejdspladser, hvor man hører ind

HVAD ER PRIVATE DAGBEHANDLINGSSKOLER?

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er der 72 private dagbehandlingstilbud med interne skoler, som ofte også tilbyder STU-forløb og forskellige typer psykisk behandling.

Tilbuddene er for børn og unge med særlige udfordringer både socialt og fagligt og har typisk ansat både lærere, pædagoger, psykologer og socialpædagoger. Tilbuddene hører ind under folkeskoleloven og er forpligtede til at undervise i den fulde fagrække samt gennemføre nationale test, trivselsmålinger og tilbyde afgangseksamen.

Det er kommunerne, der kan vælge at visitere børn til og betale for en dagbehandlingsskole, ofte fordi kommunen ikke har pladser eller egne tilbud, der matcher barnets behov. Det er kommunen, hvor tilbuddet ligger, der skal føre tilsyn med undervisningen og bringe den til ophør, hvis behandlingsskolen ikke overholder folkeskoleloven.

Der går omkring 3.000 elever på dagbehandlingstilbud, hvoraf langt størstedelen er i privat regi. Lærerne er typisk den største faggruppe på skolerne, og samlet beskæftiger tilbuddene under tusind lærere tilsammen.

Lærerne på dagbehandlingsskolen Vikasku er omfattet af en overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund. Foto: Emilie Palm Olesen

under folkeskoleloven, underviser i den fulde fagrække og i øvrigt bryster sig af at have dygtige, uddannede lærere til jobbet, skal have overenskomst”, lyder det fra Morten Refskov.

FØLER SIG MISFORSTÅET

Behandlingsskolernes målgruppe er typisk elever, der lider af psykiske diagnoser, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel. Skolerne udfører altså både specialundervisning og psykisk behandling, og der er typisk både lærere, psykologer og pædagoger ansat.

For Jesper Blichfeldt, der er leder på dagbehandlingsskolen Vikasku på Frederiksberg, er helhedstilgangen til den enkelte elev netop en af skolernes styrker. Og derfor er en læreroverenskomst ikke det mest oplagte, mener han.

“Selvfølgelig værner vi om kvaliteten af vores undervisning, men vores elevers udfordringer gør, at vi må undervise på en anden måde end de fleste andre lærere”, lyder det fra Jesper Blichfeldt:

“Vores undervisning foregår på helt andre præmisser end i folkeskolen, fordi vores lærere må have kompetencer til at arbejde både behandlingsmæssigt og socialpædagogisk i undervisningen. Nogle af vores elever er så udfordrede af skolevægring, autisme eller ADHD, at undervisning i nogle perioder er for vanskeligt for dem at deltage i. På det punkt har vi oplevet en manglende forståelse af, hvad vores opgaver egentlig er. Vi har mærket en forudindtaget holdning om, at alt, hvad vi laver i et dagbehandlingtilbud sammen med børn, er undervisning”.

Ligesom det lige nu er tilfældet på Sputnik, er lærerne på Vikasku dækket af en overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund, som betyder en noget lavere pension end hos DLF. Lønforholdene forhandles lokalt og er på Vikasku på niveau med kommunale lønninger.

Men argumentet om, at lærerne ikke skal have læreroverenskomst, fordi deres arbejde er mere blandet, køber Morten Refskov ikke:

“I de kommunale specialtilbud, heldagsskoler, særlige klasser og mellemformer udfører lærere jo opgaver, der til forveksling minder om dem på dagbehandlingsskolerne. Derfor mener vi, at det her argument ikke holder. Det handler om definitionen på undervisning. Vi har at gøre med lærere, der under folkeskoleloven udfører en stærkt specialiseret undervisning, som naturligvis er tilpasset målgruppen og derfor tager sig anderledes ud end den typiske almenundervisning. Men det ændrer ikke på, at de skal arbejde på en læ-

reroverenskomst. Fuldstændig ligesom på det kommunale specialområde”.

”OVERENSKOMST ER EN SPÆNDETRØJE”

I Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), der er en brancheforening for ikkeoffentlige sociale tilbud, mener man også, at Danmarks Lærerforenings tilgang til overenskomst er forsimplet i forhold til den opgave, der udføres. Det siger LOS' direktør, Mads Roke Clausen.

“Styrken ved de private dagbehandlingstilbud er fleksibiliteten og evnen til at gå på tværs af faggrupper. Barnets udvikling er i fokus, ikke en prædefineret faglighed, der skal bruges på bestemte måder. Og der har vi nok mødt en opfattelse af, at det at gå på tværs var at gå på kompromis med kvaliteten. Men for os er det jo netop det, der er vores kvalitet”, siger Mads Roke Clausen.

Hvis direktøren skal give et bud på, hvorfor så få dagbehandlingstilbud har overenskomst med DLF, peger han netop på fleksibiliteten.

“Overenskomsten har den risiko, at den på lidt gammeldags facon siloopdeler medarbejderne, hvor vi ønsker et fællesskab på tværs. Samtidig skal vi huske, at behandlingstil-

buddene er finansieret af kommunen, og der skal skolerne nogle gange handle hurtigt, for hvis kommunerne vælger at trække børn ud med en måneds varsel, så går det ikke at have medarbejdere med tre eller seks måneders opsigelsesvarsel, for så løber det bare ikke rundt”, siger Mads Roke Clausen.

Frygten for, at en overenskomst kan gøre arbejdsgivernes handlemuligheder mindre, er ikke ualmindelig, siger Laust Høgedahl.

“Man føler, at en overenskomst kan være en spændetrøje i forhold til at lede sin arbejdsplads. At overenskomsten gør ens arbejde både dyrere, mere bøvlet og dårligere”, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

For Morten Refskov er den seneste udvikling med flere overenskomstparate dagbehandlingsskoler tværtimod et tegn på, at det ikke er så farligt.

“De her skoler har ikke altid stor tradition for overenskomst. Det er lidt en anden verden, hvor mange har en forestilling om, at det bliver mere besværligt og dyrt. Og det gør det ikke nødvendigvis, det giver bare lærerne nogle ordnede vilkår og en ramme for samarbejdet. Vi hører også, at de skoler, der har en aftale med os, er rigtig glade for det”.

ema@folkeskolen.dk

Medlemmer fra Københavns Lærerforening har flere gange i løbet af den fem år lange stillingsblokade stået uden for Skolen Sputnik for at fortælle lærerne, hvad det vil betyde for dem at få en læreroverenskomst. Foto: Andreas Brøns Riise

Private tilbud under lup

Mange elever på dagbehandlingsskoler får ikke den undervisning, de har krav på, kritiserer rapport fra Undervisningsministeriet. For Danmarks Lærerforening er løsningen at udvide kommunernes egne specialtilbud, men skolerne selv siger, at kritikken er skudt ved siden af.

Flere og flere elever har behov for specialundervisning, ligesom flere lider af skolevægring eller psykiske diagnoser, der går ud over skolegangen. Og mens man på rådhusene kæmper for at finde plads til de sårbare elever, står private dagbehandlingstilbud klar til at tage imod. Tilbuddene har egne skoler, der skal overholde folkeskoleloven, med hvad det indebærer af uddannede lærere, fuld fagrække og afgangsprøve. For mange kommuner er tilbuddene nødvendige.

Men de senere år er der sået tvivl om, hvorvidt skolerne tilbyder god nok undervisning. En rapport fra 2021 af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet viser, at hver fjerde elev på en intern skole på et anbringelsessted eller dagbehandlingstilbud ikke er i nogen form for uddannelse 15 måneder efter 9. klasse. For elever på kommunale specialtilbud er det hver anden elev.

Rapporten rejste også kritik af kommunernes tilsyn med skolerne.

I Danmarks Lærerforening arbejder man for at overenskomstdække lærerne på dagbehandlingsskolerne, og for Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i foreningen, er de private skoletilbud en bekymring.

“Der er for mange af de her institutioner, som er uden for direkte demokratisk kontrol, og hvor vi reelt ikke ved, hvad der foregår. Kommunernes tilsyn kan være tvivlsomme, for hvilken dag kommer de, og hvor grundigt går de til værks?” lyder det fra Morten Refskov.

PRIVATE TILBUD: VI LØSER VIGTIG OPGAVE

Den tværministerielle rapport viser også, at elevernes afgangskarakterer er lavere end dem for eleverne på kommunale specialskoler. Samtidig underviser skolerne ikke nok i den fulde fagrække, og flere elever end gennemsnittet bliver fritaget fra nationale test og afgangsprøver. Manglende kompetencedækning er også på ministeriets bekymringsliste.

I 2022 besluttede regeringen og et bredt flertal i Folketinget derfor en række indsatser for at sikre kvaliteten. For eksempel vil man øge tilsynet med skolerne.

Jesper Blichfeldt, der er skoleleder på dagbehandlingsskolen Vikasku på Frederiksberg, byder bedre tilsyn velkommen, men han mener, at kritikken fra politikere ofte er uberettiget.

“Vi får ofte elever, der i årevis har været

sendt rundt i kommunale tilbud eller lider af alvorlig skolevægring. Der skal rigtig meget til for at få trivslen tilbage hos dem. Det afspejler sig selvfølgelig i karakterniveauet og uddannelsesmuligheder. Vi skal gennemføre de almindelige test, som flere af vores elever slet ikke er i stand til at gennemføre. De bliver blot frustrerede over ikke at kunne leve op til de forventede mål”, siger Jesper Blichfeldt og sender en opfordring til politikerne:

“Kom herud og se, hvilke elever vi har, og hvilken opgave vi løser. Og lad os så sammen prøve at finde nogle redskaber og måder at dokumentere på, som giver mening for os. Vores ansatte er ildsjæle og arbejder hårdt for, at eleverne trives og lærer det, de skal, men kravene udefra skal give mening i forhold til vores opgave”.

KOMMUNE VIL TAGE

FLERE ELEVER HJEM

I flere kommuner har man valgt slet ikke at bruge de private dagbehandlingsskoler, og andre steder vil man udvide kommunernes egne specialtilbud. En af de kommuner er Roskilde, hvor man forventer at spare penge

ORD Emilie Palm Olesen

på at skabe omkring ti nye pladser på et lokalt specialtilbud. Lige nu bruger kommunen årligt 48 millioner kroner på at købe private dagbehandlingstilbud til cirka 110 elever.

I kommunens egne tilbud kan man styre økonomien og indsatsen omkring eleven bedre, lyder det fra Bent Jørgensen, udvalgsformand i Roskilde Kommunes børne- og skoleudvalg.

“Vi vil gerne have, at så mange som muligt kan gå i skole i kommunen, hvor de er tæt på deres familier og heller ikke kommer for langt fysisk væk fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Men vi kan ikke konkurrere med den bredde og specialisering, som nogle af de private tilbud tilbyder, så vi hjemtager kun de pladser, hvor vi ved, at vi kan opretholde kvaliteten”, siger han.

Han anerkender, at der sikkert kan findes brodne kar, hvor kvaliteten på dagbehandlingsskolerne ikke er i orden. Men for ham er det “huller i suppen”, som også vil kunne findes i det offentlige.

“Jeg har generelt virkelig stor tillid til de behandlingsskoler, vi bruger, og de gør et rigtig godt stykke arbejde med nogle krævende elever. Og hvis der skulle være uacceptable forhold, så gør vi i kommunerne, hvad vi kan for at opdage det og forbedre forholdene”.

ET POLITISK SVIGT AF SPECIALOMRÅDET

Ifølge den tværministerielle rapport bliver elever ofte visiteret til dagbehandlingsskolerne, når de har været igennem flere andre indsatser og måske er i skolevægring. Samtidig har flere elever på interne skoler på anbringelsessteder eller dagbehandlingstilbud en psykisk lidelse sammenlignet med elever på kommunale specialtilbud.

De vilkår er centrale i diskussionen om dagbehandlingsskolernes fremtid ifølge brancheforeningen LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Det siger direktør Mads Roke Clausen.

“Vores elever ender som kastebold mellem kommuner og regioner. Og det er for mig et stort ansvarssvigt. Det er ikke nogens skyld, men det handler for eksempel om for stor udskiftning af socialrådgivere og andre medarbejdere, som forhindrer en tidlig og effektiv forebyggende indsats for de her elever. Når kommunerne kommer til kort, så vokser det enkelte barns mistrivsel, og så er der behov for dybt specialiserede tilbud som vores”.

I Lærerforeningen peger Morten Refskov

på samme problem: At politikerne nationalt i årevis har ladet især specialområdet udsulte.

“Det er et politisk svigt, at der ikke er tilstrækkeligt mange specialtilbud i regi af det offentlige. Det er simpelthen et alvorligt samfundsproblem, at vi ikke har kapacitet og resurser til at tage vare på de elever, der har størst behov for os”, siger han.

emo@folkeskolen.dk

Jesper Blichfeldt, skoleleder på dagbehandlingsskolen Vikasku, mener, at kritikken af de private tilbud ofte er uberettiget. For skolerne overtager elever, som ofte har været kastet rundt i systemet i årevis.

Foto: Emilie Palm Olesen

Anmeldelser

BØRNETEATER MED STØTTE I slutningen af april optrådte professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele Danmark på ”Aprilfestival – teater for små & store”, som med over 150 forestillinger er verdens største teaterfestival for børn og unge. Folkeskolen har udvalgt tre forestillinger, som her anmeldes.

Skoler og uddannelsesinstitutioner kan søge om at få halvdelen af teaterudgiften refunderet. Gælder dog ikke for kommunale institutioner omfattet af en regional kulturaftale.

Læs mere på: teaterrefusion.dk

Kærlighed under diktaturet

Forestillingen “Animals” er en aktuel nyfortolkning af Orwells “Kammerat Napoleon” og “1984”. Stykket giver et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik og fascisme op i klassen.

Pressefoto: Ditte Valente

Animals

Teater: Meridiano Teatret & Teater Tix

Aldersgruppe: Overbygningen, fra 13 år

Varighed: 75 minutter

Manuskript, iscenesættelse, scenografi og

videodesign: Giacomo Ravicchio

Oversættelse: Henriette Zichau Hertz

Medvirkende: Mette Alvang, Annevig

Schelde, Vika Dahlberg og Elise Müller

Musik og lyddesign: Jérôme Baur

Masker: Katrine Karlsen

Parykhjelme: Karin Ørum

Kostumer: Sandra Møller Svendsen

ANMELDELSE AF EVA-MARIE MØLLER

Lammet Molly og hunden Rolf var legekammerater. De var også naboer i et vidunderligt hus, hvor hunde og får boede side om side. Rolf, der var den niende hvalp i kuldet, kunne die hos fåremor, og de to voksede op som søskende. Men da Rolf bliver indkaldt til nationalgarden af hårde hunde, der skal fange og internere alle får, sættes deres forhold på en alvorlig prøve.

Forestillingen “Animals” foregår i og omkring et stort hus med låger, der kan åbnes som i en julekalender. Lågekombinationerne er talrige; vi er oppe på loftet, nede i mørke minegange, ude ved en flod og i et tv-studie. Lys og billeder projekteres på de forskellige låger, så stemningerne skifter fra let og lys til trist og mørke.

Allerførst får vi dog grisepartiet NSP’s fascistiske programerklæring skrevet på huset; enhver modstand straffes hårdt, for alle skal adlyde grisenes voldelige magt. Den pseudodemokratiske regering har dog udskrevet et valg, hvor fårenes modstandsbevægelse Cumulus stiller op.

“Animals” er en postmodernistisk rejse igennem George Orwells “Kammerat Napoleon” (“Animal Farm”) og “1984”. Men nyfor-

tolkningen rummer mere aktuelle referencer til vores dages etniske udrensning, fascistiske regimer og statsstyrede medier. Tabuet om kærligheden mellem en hund og et får – noget, hunde og grise i “Animals” betragter som unaturligt, giver associationer til nutidens debat om kærlighed på tværs af kønsidentitet.

SKAL MAN ADLYDE ET DIKTATUR?

“Morgenholdets arbejde begynder om 30 minutter”, lyder det i højtalerne; det er fårene, der under bjældeklang skal ned i minerne og udvinde grafit under kummerlige forhold.

En alvorlig arbejdsulykke i minen udløser fårenes oprør anført af Cumulus’ leder, en gammel vædder, der kæmper for kortere arbejdstid, ligestilling, frihed. En grise-tv-oplæser fortæller, hvordan modstandsbevægelsen vinder ind på NSP, og modsvaret fra griseregeringen er smædekampagne, militærkup, jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.

Rolf og Molly er dog blevet alvorligt glade for hinanden, og Rolf, der nu er i nationalgarden, har fået ordre til, at alle får skal hentes og interneres. Her afspejles nu stykkets dilemma. Skal han adlyde dikta-

turets ordre eller følge sine følelser og sin menneskelighed?

Forestillingen for de store klasser er fremragende og et fint oplæg til at tage samfundsforhold, politik og fascisme op i klassen. De moralske, politiske temaer er gestaltet, så de virker nærværende og aktuelle i Giacomo Ravicchios fantasifulde instruktion og scenografi.

Inden spillet går i gang, tager de fire skuespillere Mette Alvang, Annevig Schelde, Vika Dahlberg og Elise Müller de imponerende dyremasker og parykker på og præsenterer Molly og Rolf og deres mødre. Herfra er det skuespillernes sublime kropssprog og stemmer, der adskiller karaktererne fra hinanden. De spiller også hundepatrulje iført hjelme og bølleagtige kostumer, der får en til at gyse.

I det hele taget er det forestillingens stærke billedsprog, der efterlader et dybt indtryk. For eksempel i en skyggespilsscene, hvor hundesoldater klipper fårenes vilde hårpragt, og fårene med de bare isser fremstår sårede og ydmygede, inden de fængsles. Eller når hunden Rolf med humor siger til fåret Molly: “Det er jer, vi tæller, når vi ikke kan sove”.

“Animals” er en gribende og velspillet indføring i vores alle sammens politiske nutid og fremtid og anbefales stærkt til de ældste klasser.

Tør vi smage på det fremmede?

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon

Teater: Gruppe 38, Teater2tusind, Teatret Møllen & Carte Blanche

Aldersgruppe fra otte år og voksne

Varighed: 45 minutter

Dramatiker: Bodil Alling

Instruktør: Hans Rønne

Scenograf: Sara Topsøe-Jensen

Medvirkende: Connie Tronbjerg, Peter Seligmann og Bodil Alling

Komponist: Søren Søndberg

Tekniker: Søren la Cour

Til lyden af vand bygger skuespillerne en lille by af store træklodser på et langt bord. Vi skal høre historien om byen langt mod nord, hvor folk passer sig selv og kigger ned i jorden, når de går. Det ligner nærmest en legetøjsby, men der bor rigtige mennesker, som spiser klipfisk og øllebrød, og de synger i kirken om søndagen.

“Tænk, hvis jeg havde en rejsegrammofon” er inspireret af Karen Blixens “Babettes Gæstebud”.

Med enkle og originale virkemidler spilles

ANMELDELSE AF EVA-MARIE MØLLER

Det er ikke uden grund, at denne forestilling har vundet en Reumert-pris for sin fabulerende fortælling om en fremmed i en lille by.

teksten frem af de tre skuespillere: Bodil Alling (Gruppe 38), Peter Seligmann (Teater2tusind) og Connie Tronbjerg (Teatret Møllen) på en helt særlig måde, der får publikum til selv at danne billeder. Det gør de ved at sidde bag et langt træbord og gestalte fortællingens stemninger og progression frem med armbevægelser og underspillet ansigtsmimik; de lægger hovedet på bordet eller hælder til én side, som var de på et skib. Spillestilen kræver minutiøst samspil og præcise udtryk som i et danseensemble.

Der er fine pauser og sjove mellemspil –som når to af spillerne driller den tredje – i Hans Rønnes detaljerede instruktion. I det hele taget er skuespillet i særklasse, og det er ikke uden grund, at forestillingen har vundet en Reumert-pris.

LYDEN AF EN REJSEGRAMMOFON

En af beboerne i byen er Viola, der drømmer og spørger: “Hvor sidder saksen på en klipfisk? Hvad hedder sommerfuglen om vinteren? Hvordan kan tiden flyve af sted uden vinger?” Hun er nysgerrig, vil prøve noget nyt og bliver også forestillingens drivkraft.

Fortællestilen er fabulerende, og der kommer en fremmed til byen. Madam Lüth, som er flygtet fra krigen, slår sig ned i udkanten – hendes hus er den eneste malede blå klods. Herfra hører Viola noget, der først lyder som en krage, der sidder og skratter i et træ. Men så lyder det som en stemme, der synger fra bunden af en blikdåse. Selvfølgelig har nogle i publikummet gættet det, det er lyden af en rejsegrammofon, hvorfra vi senere hører de skønneste sange.

Madam Lüth skal lave mad til de triste mennesker, men det bliver ikke øllebrød og klipfisk. I en vrøvlescene bliver det til klipbrød og øllefisk for så at udvikle sig til de lækreste retter som i “Babettes Gæstebud”; skildpaddesuppe, slikasparges, tyttebær, perlehøne i dadelsvøb og vestindisk chokolade.

“Skildpaddesuppe – nu må I forestille jer, hvordan det smager, der findes ingen ord, som forklarer det”, siger Alling og kilder vores nysgerrighed.

Beboerne lover først hinanden kun en lille mundsmag, for alt det fremmede er farligt, men det smager simpelthen så spændende, at de må overgive sig og kaste sig ud i alt det nye.

Historien er aktuel i sit tema om, hvordan

FRIHED PÅ TO HJUL

Gratis skolekampagne får eleverne op på cyklen

ALLE BØRN CYKLER hedder Cyklistforbundets skolekampagne, men alle børn cykler desværre ikke – og det er baggrunden for kampagnen. Færre og færre børn cykler, og de går dermed glip af den store frihed, de får med cyklen.

”Når børn cykler, kan de selv transportere sig til skole, til venner, til sport, til dans, til gymnastik eller til familie. De får en enorm frihed. Cyklen er frihed på to hjul.” Det siger Mai-Britt Aagaard Kristensen, der er projektleder for Alle Børn Cykler i Cyklistforbundet.

Med kampagnen leverer Cyklistforbundet redskaberne, så lærerne på alle klassetrin nemt kan arbejde med cykling.

Kasper er et af de børn, der nyder godt af friheden ved at kunne cykle selv. Han er 13 år, bor i Frederikssund og cykler selv 2,7 km til skole og til håndbold og guitarundervisning.

“Cyklen giver mig frihed til at tage hen, hvor jeg vil, og jeg bliver uafhængig af mine forældre, som nogle gange ikke er hjemme. Det er rart at vide, jeg selv kan transportere mig.”

Kampagnen kører den 4.-17. september 2023 med støtte fra Novo Nordisk og Sundhedsstyrelsen, så det er gratis for skolerne at være med. Eleverne deltager på klassebasis i den landsdækkende cykeldyst, hvor de konkurrerer om flest dage på cyklen. Udskolingseleverne kan desuden se frem til en særlig indsats, hvor deres egne cykelvaner sættes til debat.

FAKTA

Ifølge Sundhedsstyrelsen lever kun 26 procent af de 11-15-årige børn i Danmark op til anbefalingen om mindst en times fysisk aktivitet hver dag. Tilmeld din klasse her: alleboerncykler.dk

vi oplever og modtager det fremmede; alt det, som er anderledes end den øllebrød, vi spiser til hverdag. De yderst skeptiske beboere udvikler sig og skaber venskaber på kryds og tværs – også et venskab mellem Viola og opfinderen Henry, der kan opfinde hendes drømme.

Forestillingen er en øjenåbner om ikke at være bange for det fremmede, at turde være nysgerrig og opleve fællesskabet. Den er poetisk som et fint broderi, budskabet opleves ligetil, og der er en masse at tale om i klassen, når træklodserne og den usynlige rejsegrammofon er pakket sammen.

Er din computer din ven?

Data Data 0.1

Teater: Fantast. Co-produktion med Teater V

Aldersgruppe: Indskoling fra seks år og op

Varighed: 60 minutter.

Manuskript og iscenesættelse: Fantasterne

Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh

Komponister: Hjalte Bested Hjort og Anders Bo Eriksen

Den første skuespiller på scenen er en computerstemme, der med sin hakkende stemme præsenteres som menneskets nye, bedste ven: computeren.

Hvad er mere relevant i en tid, hvor forældre og lærere diskuterer, om skærmene på telefoner og iPads er skadelige for hjernens udvikling, om de styrker eller skader børnenes sociale liv, og hvor meget fake news og skidt og møg de ser på Tik Tok, Insta og Facebook. “Data Data 01” er en rejse ned gennem computerens særegne historie for muligvis at forstå, hvorfor den påvirker os så meget.

“Jeg er så glad for min computer”, synger de to skuespillere Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh, der udgør Teater Fantast. De spritlevende skuespillere i kropsstramme kostumer med computertegninger indleder med et energisk kropssprog deres tour-de-computer. Vi kommer ind i maskinrummet, springer fra Level 1 til 2 og får et indblik i, hvordan en af samtidens største opfindelser har rykket på vores adfærd, samtaler og familieliv. Det er

modigt at skabe et kunstnerisk udtryk for den digitale verden på godt og ondt.

Rammefortællingen er en familie – mor, far, bror og søster, en gruppe store bredmundede dukker, der altid optræder som en samlet gruppe, hvor spørgelysten er intens. Fra stenalderfamiliens opdagelse af tegn til tiden over anden verdenskrig med Enigma og næsten ubrydelige koder til den helt store samfundsændrende opfindelse af internettet.

Hver gang en ny opfindelse er på vej, afvises den med hån og latter af familien med, at det kan da ikke lade sig gøre, og i næste scene forstår vi, at det netop er blevet et hit. Tænk bare på mobiltelefoner uden ledning, breve til hele verden uden frimærker i form af e-mails og fotos fremkaldt med det samme på en mobiltelefon.

de store techstjerner spidser til, opfinder Bill Gates sloganet “smaller” – og han forsvinder ind i kulissens mange lag med replikken “Vi gør det mindre – mindre – mindre og mindre”.

En fin satirisk detalje til de voksne, men 1.-klasserne kan fint identificere sig med familiens yngste, der kun vil spille computerspil. De to skuespillere er musikalske, og i et hæsblæsende tempo skifter de kostumer til techvidenskabsmænd, der i en jazzet sang udvikler de første computere til at springe ind som dukkeførere for alle fire familiemedlemmer med skarpt adskilte stemmer. En kæmpe præstation, der mikses med et virvar af digital teknik, lys og musik.

Scenografien med lag af gennemsigtige tæpper viser os klip af opfindelserne: bærbare computere, iPads og iPhones. Steve Jobs og Mark Zuckerberg optræder som fotoprojektioner af legemsstore dukker, og da konkurrencen mellem

Til sidst sidder alle i familien fordybet i hver sin telefons blå lys, og “den nye ven” computerassistenten – en skinnende glat og lækker hvid robot i menneskestørrelse – glider lydløst frem, mens hun kigger sødt og skråt op på de to skuespillere. Robotten overtager magten og med megen humor saboterer hun skuespillernes optræden. Hvad skal de nu gøre?

Der er ikke andet for end at trække stikket og pakke hende sammen, som den kunstige dukke hun er.

ROBOTTEN TAGER MAGTEN

Grafisk designer: Nikolaj

Hoe Lundahl

ANMELDELSE AF EVA-MARIE MØLLER

Korte meddelelser

MINDEORD – SYNNØVE LIEN

Gennem et langt liv har Synnøve Liens hjerte banket for læsningen i folkeskolen, og hun nåede at skrive op mod hundrede undervisningsbøger, der alle skulle give elever i indskolingen lyst til læsning gennem interessante og berigende tekster.

Efter lærereksamen fra Nørre Nissum Seminarium blev Synnøve Lien lærer i Hillerød. Hun brændte for folkeskolen, og både inden for specialundervisningen og i begynderundervisningen har hun gjort en stor forskel og sat sine spor.

I 1970 blev Synnøve Lien småbørnskonsulent i Esbjerg Kommune, hvor hun havde fokus på faget dansk og selvfølgelig læsning og skrivning. Allerede på dette tidspunkt brugte hun nye og anderledes undervisningsmetoder og udviklede materialer, der udfordrede både de dygtige elever og de elever, der skulle have en hjælpende hånd. Hun introducerede "undervisningsdifferentiering", før begrebet blev et officielt pædagogisk hjælpemiddel. Hendes hjerte bankede altid for børnene, og mange børn og lærere har haft stor glæde af hendes engagement og iderigdom.

Det var Synnøve Lien, der tog til Sverige midt i 70’erne for at finde ud af, hvad der lå i Ulrikka Leimars måde at arbejde på med ”Læsning på talens grund”, og derfor også hende, der introducerede LTG-metoden i Danmark.

Sin store viden og erfaring gengav Synnøve Lien i en levende, sjov og inspirerende form. Hun har altid været en markant og efterspurgt foredragsholder og har gennem mange år holdt et utal af kurser både på Danmarks Lærerhøjskole – i dag Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – og rundt i landet på skoler og pædagogiske centre. Ja, Synnøve Lien blev sågar hentet til Grønland for at dele ud af sin viden og sine erfaringer.

Hun har altid øst ud af sin pædagogiske guldgrube i artikler og bøger. Og selv i en høj alder fulgte hun levende med i de pædagogiske strømninger og deltog gerne i debatter om danskfaget og læsning. Hun havde til det sidste mange meninger og holdninger til, hvad der var vigtigt i forhold til børn og læsning.

Frem til sin død i en alder af 97 år læste hun selv mange bøger, cirka en bog om ugen. Og det mest imponerende var, at hun kunne huske dem. Skulle man have et råd om en god bog, kunne man blot spørge Synnøve Lien.

Æret være hendes minde – Læsningens Hjerterdame!

Kirsten Meldgaard, Farum

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

UDLANDET

Kvik-nr. 84672451

Jendarata Estate Malaysia, 36009 Perak

Dansk skolelærer søges i Malaysia

• Ansøgningsfristen er den 14. juli 2023

Kvik-nr. 84675507

Den Danske Sektion, Lycée International, 78100 Saint-Germain-en-Laye Lærer søges til Lycée International ved Paris

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

JYLLAND

Kvik-nr. 84652680

Silkeborg Kommune, Dybkær Specialskole, 8600 Silkeborg Pædagogisk leder til Dybkær Specialskole (genopslag)

• Ansøgningsfristen er den 05. juni 2023

Kvik-nr. 84743556

Gyvelhøjskolen, 8464 Galten

Børnehaveklasseleder til Gyvelhøjskolen

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2023

Kvik-nr. 84747171

Tronsø Efterskole og Fri Fagskole, 7200 Grindsted

Tronsø Efterskole og Fri Fagskole søger lærere

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2023

Kvik-nr. 84765613

Elise Smiths Skole, 8000 Aarhus C

Elise Smiths Skole i Aarhus søger en lærer til fast stilling på fuld tid

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

FYN & ØER

Kvik-nr. 84735356

Haahrs Skole, 5700 Svendborg

Haahrs Skole søger afdelingsleder

• Ansøgningsfristen er den 28. maj 2023

Kvik-nr. 84747225

Odense Kommune, Paarup Skole, 5210 Odense NV

Afdelingsleder til Paarup Skoles børnemiljø

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2023

Kvik-nr. 84715579

Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Marstal Skole på Ærø søger 2 nye lærere

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84760502

Efterskolen ved Nyborg, 5800 Nyborg

Efterskolen ved Nyborg søger lærer til undervisning i matematik og dansk

• Ansøgningsfristen er den 25. maj 2023

Kvik-nr. 84658734

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum

Afdelingsleder

• Ansøgningsfristen er den 19. maj 2023

Kvik-nr. 84707869

Slagelse Kommune, 4200 Slagelse

Faglig leder til PPR

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84711463

Kalundborg Kommune, Buerup Skole, 4400 Kalundborg

Skoleleder til Buerup Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. juni 2023

Kvik-nr. 84715575

Nygård Skole, Helsingør Kommune, 3000 Helsingør

Afdelingsledere til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023

Kvik-nr. 84715576

Nygård Skole, Helsingør Kommune, 3000 Helsingør

Leder til Nygård Skole

• Ansøgningsfristen er den 01. juni 2023

Kvik-nr. 84722461

Skolen på Duevej, 2000 Frederiksberg

Souschef til Skolen på Duevej

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84732272

Allerød Kommune, 3450 Allerød

Afdelingsleder til Lillevang Skole

• Ansøgningsfristen er den 25. maj 2023

Kvik-nr. 84762707

Sigrid Undset Skolen, 4400 Kalundborg

Afdelingsleder til Sigrid Undset Skolen

– genopslag

• Ansøgningsfristen er den 10. juni 2023

Kvik-nr. 84728834

Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Rødovre

Islev Skole søger dygtig, sjov og engageret matematiklærer til 1. klasse

• Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023

Kvik-nr. 84704606

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Lærere til Harrestrup Å Skole og Fritid

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2023

Kvik-nr. 84715839

Mariendal Friskole, 1616 København V

To lærere søges til Mariendal Friskole fra august 2023

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84716447

Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde

Roskilde Lille Skole søger årsvikar som matematik- og naturfagslærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84715582

Region Sjælland, 4400 Kalundborg

Lærer eller specialpædagog til stilling som synskonsulent i national specialrådgivning

• Ansøgningsfristen er den 02. juni 2023

Kvik-nr. 84722458

Gribskov Efterskole, 3210 Vejby

Efterskolelærer – tysklærer

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

Kvik-nr. 84722153

Halsnæs Kommune, 3390 Hundested

På Hundested Skole tilbyder vi det bedste lærerjob i stærkt lokalt fællesskab

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023

Kvik-nr. 84725814

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2450 København SV Rejselærer i faget dansk som fremmedsprog søges til udsendelse i Island i 2023/2024

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84731974

Den Frie Fakkel, 2300 København S Den Frie Fakkel søger en engageret dansklærer til vores indskoling

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2023

Kvik-nr. 84741742

Gentofte Kommune, 2820 Gentofte Naturfags- og idrætslærer til udskolingen på Tranegårdskolen

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2023

Kvik-nr. 84743948

Grønnevang Skole, 3400 Hillerød Lærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG)

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2023

Kvik-nr. 84743947

Skolen i Nordøstamager, 2300 København S Nordøstamager Skole søger lærer til 1. klasse

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84751054

Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund Lærer til matematik i indskolingen og idræt i udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 19. maj 2023

Kvik-nr. 84750696

Vibeholmskolen, 2635 Ishøj Vibeholmskolen søger tre relationsstærke lærere

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023

Kvik-nr. 84751047

Valhøj Skole, Rødovre Kommune, Rådhuset, 2610 Rødovre Sciencelærer til vores idrætsklasse, der kan sætte fysik og kemi i øjenhøjde hos udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 26. maj 2023

Kvik-nr. 84760478

Herlev Ungdomsskole, 2730 Herlev Undervisere til Fokusklassen på Herlev Ungdomsskole

• Ansøgningsfristen er den 05. juni 2023

Kvik-nr. 84762439

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup Lærer til specialafdelingen Øtoften på Sengeløse Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. juni 2023

Kvik-nr. 84762278

Køge Kommune, 4600 Køge Lærer til udskolingen på Heldagsskolen i Slimminge fra 1. august

• Ansøgningsfristen er den 08. juni 2023

Kvik-nr. 84762705

Børne U.N.I, 1665 København V

Børne U.N.I søger lærer til vores indskoling pr. 1. august 2023

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2023

Kvik-nr. 84765617

Solvangskolen, 3520 Farum

Solvangskolen søger den helt rigtige dansklærer til vores nyetablerede minimiljø [0-1. kl.]

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2023

Kvik-nr. 84747556

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Pædagog til SFO

• Ansøgningsfristen er den 02. juni 2023

Kvik-nr. 84765676

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

PPR i Køge Kommune søger en læsekonsulent

• Ansøgningsfristen er den 2. juni 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen

• Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

Rubrikannoncer

Stort Andalusisk byhus ved Middelhavet. Lokale strande, kultur- og naturoplevelser

Pris/uge: 5.000 kr. ved 4 Pers. Derudover + 500 kr./pers. Flere oplysninger: mette@casa-jardin.dk Facebook: https://bit.ly/3TgUqcK

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige

henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Forsidefoto: Marine Gastineau

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klippe på ’Problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ nederst på folkeskolen.dk

Modtager du fagbladet Folkeskolen i din postkasse, selv om du ikke er lærer eller abonnent, kan du sende en mail med adresse inkl. postnummer og by til bladklage@dlf.org

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

SVANEM ÆRKET

10. klasse anbefaler:

Nedlæg Reformkommissionen

Danske skolers 10. klasse foreslår i en ny rapport, hvad der kaldes en “gennemgribende nytænkning” af den måde, skiftende regeringer har drevet administration på. “Helt konkret anbefaler vi til en start, at man nedlægger Reformkommissionen”, lyder det. I rapporten fremlægger 10. klasse “to hovedveje videre fra kommissionsarbejdet”, der gør det muligt for fuldmægtige at forblive i et trygt djøf-miljø med fællesskaber, aktiviteter, fester og caféaftener.

Ud over den hidtidige teoretiske karrierevej videre til andre styrelser, råd, fonde, bestyrelser og så videre foreslår 10. klasse også en mere praksisorienteret vej for de embedsfolk, der ønsker at beskæftige sig med noget mere relevant end det, centralforvaltningen traditionelt har tilbudt. Rapporten fra 10. klasse anbefaler, at kommissionens medlemmer, ligesom andre teknokrater, der forlader statsapparatet, skal have mulighed for at få en hue og køre i vogn.

Heller ikke lærers madpakke er særligt varieret

En lokal lærers syn på variation i undervisningen – og variation generelt – afspejles ganske præcist af den frysepose med to sammenklappede rugbrødsmadder, en tør gulerod og tre stykker æble, som læreren har medbragt til frokost hver dag de sidste 16 år.

”Hvis det ikke er gået i stykker, er der vel ingen grund til at fikse det”, synes lærerens leveregel at være, og derfor fortsætter han efter alt at dømme med at undervise, som han altid har gjort. Og spise den samme madpakke, som han altid har gjort.

”Når alle de andre åbenbart praktiserer variation i undervisningen, så er det vel en slags variation, at jeg ikke gør det?” lyder det fra læreren.

Og dén kommentar har han gennem årene heller ikke fundet grund til at variere.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Illustration: Oliver Seppo

Selvværdsprojekt

Tal med børn og unge før sociale medier gør det

Download Doves gratis uddannelsesmateriale, som har alt, hvad en lærer behøver for at organisere en 45-minutters selvværdsworkshop for en klasse med 11-14 årige. Workshoppen fokuserer på hvordan urealistiske skønhedsidealer fører til utilfredshed med egen krop og leder til lavt selvværd.

Vær med til at styrke børn og unges selvværd med denne akademisk validerede workshop.

Download uddannelsesmaterialet: Dove.com/selvtillid

KLAR TIL NÆSTESKOLEÅR? BOOK ET LIFE FORLØB NU

LIFE FORLØB ER GRATIS

NATURFAGLIGE

UNDERVISNINGSFORLØB

I LIFE Forløb arbejder eleverne praktisk med virkelighedsnære problemstillinger, der understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer.

• MIKROSAFARI | 1.-2. KLASSE

• AUTOPILOT | 5. KLASSE

• ENZYMJAGTEN | 6. KLASSE

• PLASTMISSIONEN | 7. KLASSE

• WEGROW | 8. KLASSE

• KRÆFTENS GÅDE | 8.-9. KLASSE

• TURBOVÆKST | 9. KLASSE

• TASTEMASTER | 10. KLASSE (FRA EFTERÅRET 2023)