rapporteret
Kæmpe forsøg skal vise, hvordan lærere bedst ledes Forskerteam har dokumenteret en klar sammenhæng mellem lærerens jobmotivation og elevernes resultater. Nu gennemfører teamet et storskalaforsøg, der skal vise, hvordan skoleledere bedst motiverer lærere. A F K A R E N R AV N
Et forskerteam med professorerne Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen i spidsen har påvist en klar, positiv sammenhæng mellem, hvor motiveret den enkelte lærer føler sig i forhold til de opgaver, han eller hun får stukket ud, og så de karakterer, eleverne får ved afgangsprøven i den pågældende lærers fag. Motiverede lærere er altså en nøgle til at højne elevernes resultater, og på den baggrund har forskerne fået midler af Det Frie Forskningsråd til et forsøg i den helt store skala. Ambitionen med forsøget er lige så høj, som den er enkel: Forsøget skal påvise, præcis hvilken ledelsesstrategi der mest effektivt motiverer lærere til at udføre deres job optimalt. Det sker med et forsøg, hvor 800 ledere – de fleste fra folkeskoler – deles i fire grupper. Tre af grupperne modtager over et år undervisning i en af de tre mest anerkendte ledelsesstrategier, mens den fjerde ingenting får.
Det lange, seje træk
28 /
Kontrol dræber motivation »Næste skridt er at finde ud af: Hvad giver så motiverede lærere? Der er vi kommet et lille stykke ved at forholde lærerens motivation til deres opfattelse af styringsredskaber. Vi brugte eksemplet elevplaner. Nogle lærere ser elevplanerne som kontrolforanstaltninger og totalt tidsspilde, mens andre faktisk synes, de er en fantastisk ide. Derfor gennemførte vi en måling i vores spørgeskema på, hvordan læreren opfattede elevplaner – som kontrolforanstaltning eller som understøttelse af fagligheden? Og vi fandt en klar sammenhæng: De, der opfatter elevplaner som kontrollerende, er tilbøjelige
til at have lavere motivation«, siger Lotte Bøgh Andersen. Er det ikke meget at forlange af lederne, at de skal kunne give den her motiverende styring, hvis kontrolredskabet kommer fra noget, der er større end lederen, nemlig arbejdsgiveren? »Jeg vil snarere vende det om: Det er skolelederens mulighed for faktisk at få en god skole, selvom lærerne ikke ser den nationale styring som specielt understøttende«, siger Lotte Bøgh Andersen. »Derfor synes jeg også, er elevplaner er et godt eksempel, fordi på nogle måder ligner de nye arbejdstidsregler, i den forstand at dengang elevplanerne blev indført nationalt, var holdningen blandt lærere over hele landet, at de først og fremmest var kontrolforanstaltninger. Men vi kan se, at på de
Foto: Kora
»Det var ret banebrydende, at vi fandt en sammenhæng mellem lærernes motivation og elevernes karakterer«, siger Lotte Bøgh Andersen og forklarer, at forskerne gjorde rigtig meget for at sikre, at den sammenhæng, de fandt, var reel. De tog ikke, som man så ofte gør, et gennemsnit af elevernes karakterer i mange fag eller sammenlignede én klasse med en anden klasse, vel vidende at det, der slår stærkest igennem på karaktererne, er elevernes hjem-
mebaggrund. I stedet sammenlignede de den enkelte elevs afgangskarakter i ét fag med den samme elevs karakterer i andre fag. »Dansklærernes motivation, som vi undersøgte i foråret 2011, blev altså sammenholdt med elevernes karakterer i dansk ved den efterfølgende prøve, og tilsvarende for de øvrige fag. Og vi kiggede på, præcis hvilke lærere eleven havde haft i 7., 8. og 9. klasse, og det viste sig, at effekten af lærerens motivation er større, når eleven har haft læreren alle tre år i stedet for kun i 9. Og det giver jo mening, at det handler om det lange, seje træk«.
En opfattelse af kontrol virker demotiverende, men når ledelse og styring fungerer, kan det faktisk øge energien, fortæller professor Lotte Bøgh Andersen.
FOLKESKOLEN / 13 / 2014
141962 p24-29_FS1314_Ledelse.indd 28
11/08/14 14.23
