Folkeskolen nr. 13, 2014

Page 40

debatteret

Hvad skete der med den lille dreng i »Kejserens nye klæder«

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

} STEMPELURET Jens Peter Hansen:

DLF MENER AF DORTE LANGE NÆSTFORMAND FOR DLF

Vi ved det ikke, for eventyret slutter, hvor fidusmagerne bliver afsløret. Hvis kejseren havde spindoktorer, så ville de nok lade den lille dreng undgælde for afsløringen af kejserens pinlige nøgenhed. »Skyd budbringeren« har alle dage været et forsøg på forsvar fra inkompetente magthavere. Når lærere påpeger det uhensigtsmæssige i, at de nu skal udføre alt arbejde på skolen på grund af arbejdstidsloven, og at de får langt mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen på grund af de mange ekstra opgaver, der ligger i folkeskolereformen, så er »skyd budbringeren« regeringens og KL’s forsøg på at afværge kritikken. Hvis skoleledere kritiserer rammerne, så risikerer de, som i eventyret, at blive udstillet som nogen, der »ikke dur i embedet«. Lærere vil gøre alt, hvad de kan, for at give eleverne bedst mulig undervisning inden for de rammer, der er givet. Men det er også nødvendigt at fortælle, hvad der skal til, for at opgaven kan lykkes. Der skal være tid og rum til at forberede og efterbehandle undervisningen, og der skal være tid og rum til at mødes med kolleger,

forældre og ledelse. Det er kommunernes ansvar, og det er det, lærere og DLF gør opmærksom på i debatten – og det er åbenbart irriterende for de politikere, som bærer ansvaret for de nye rammer. Nogle politikere påstår, at lærerne kritiserer de nye forhold, fordi de nu skal arbejde »lige så meget« som andre. Det er ikke tilfældet. Tværtimod kan man i disse dage opleve udtalelser på for eksempel Facebook fra lærere i stil med: »Jeg har fri! For første gang i alle mine år som lærer kan jeg holde fri klokken 16.00 i dag! Og i weekenden kan jeg holde fri – i hele weekenden. Tidligere var det meste af søndagen reserveret til forberedelse«. Nej, kritikken af arbejdsforholdene skyldes ikke, at lærere skal arbejde mere, men at de nye arbejdstidsregler kommer til at gå ud over kvaliteten i undervisningen. Tidligere arbejdede lærerne, når og hvor det var nødvendigt, og når og hvor det var mest hensigtsmæssigt af hensyn til opgavens karakter. Nu siger arbejdstidsloven, at lærerne skal arbejde på skolen i det tidsrum, som skolelederen har bestemt, medmindre kommunen har indgået en aftale med kredsen. Uden aftale om arbejdstid er lærerne nødt til at følge den rigide opdeling af arbejde og fritid af hensyn til deres helbred. Alle lærere ved, at det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen, og det bliver vi ved med at fortælle.

Lærere vil gøre alt, hvad de kan, for at give eleverne bedst mulig undervisning inden for de rammer, der er givet. Men det er også nødvendigt at fortælle, hvad der skal til, for at opgaven kan lykkes. 40 /

»… I industrisamfundet skulle man rette ind og ikke tænke for meget selv. Det er, hvad man byder lærerne nu. Nu må Bondos hændervridende attituder vendes til knyttede næver, ellers kunne man lige så godt spare udgiften til Danmarks Lærerforening …«. Jens Rasch:

»… Hvis jeg kunne bestemme, havde jeg håbet, at DLF havde arbejdet meget mere på ikke at lave lokalaftaler og i stedet ladet kommunerne selv (alene eller via KL) definere, hvad fuld tilstedeværelse er for en normaliseret lærer, er for en størrelse!« Mogens Møller:

»… Nu gør det ikke noget, at der er kommuner, hvor det ikke fungerer, fordi man har fået den fulde grimme konsekvens af normaliseringen, og så andre, hvor det måske fungerer, fordi man i fællesskab har kunnet aftale sig ud af det værste vanvid …«. Jesper Nielsen:

»… At skyde efter DLF er her forkert. Vi kæmpede i en måned for over et år siden. Desværre var det et næsten enigt folketing, der tilsidesatte den danske model og besluttede lov 409. At man lokalt gør, hvad man kan for at mildne luften for de klippede (måske nærmest plukkede) får, ved at lave forståelsespapirer og enkelte steder aftaler mellem kreds og kommune, er vel netop at varetage medlemmernes interesser?« Charlotte Birk Bruun:

»… Hvis folk har fuldstændig faste mødetider hver dag, så giver ind- og udstemplingen ingen mening. Vi skal holde op med at prøve at få andre til at tro på, at vi laver noget ...«.

FOLKESKOLEN / 13 / 2014

141962 p40-43_FS1314_Debatteret.indd 40

11/08/14 14.46


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.