konfronteret
J Foto: ens H asse/C hili
Vi må ikke påvirke eleverne DER ER PENGE i reklamer og sponsorater i folkeskolen set fra både erhvervslivets og skolernes side. Men målet må ikke være at påvirke eleverne, mener skoleleder John Møller på Morten Børup Skolen i Skanderborg. Jan Kaare Spørger
John Møller svarer:
»Det er det lange seje træk, der tæller. Det handler om skolekultur, lærerkultur, og om hvordan man får didaktikken knyt Din skole får gratis tæpper, og tæppe Det har jeg ingen forstand på, men det er tet til arbejdet. Gryden skal hele tiden handleren bliver fotograferet til deantimobbekonsulent lokale rigtig godt, hvis nogen vil sponsorere os. Jeg holdes i kog«, siger Sidsel Stenbak. medier sammen med glade elever. Er det har intet imod reklamer i skolen, bare det
god reklame for din skole at bruge sponsorater på den måde? Det synes jeg, og vi har også linket til historien på vores hjemmeside. Morten Børup Skolen har en bestyrelse, der gerne vil det, og vi forsøger i øjeblikket at skaffe sponsorater i en helt anden størrelsesorden til en legeplads. Derfor er det en god idé at fortælle, at vi ikke har noget imod at bruge sponsorer. Det er rigtig godt, hvis nogle vil støtte os på den måde. Der er behov for, at eleverne får et tilbud, der er bedre end det, folkeskolen kan give for tiden. Forventninger og ønsker er større end de økonomiske muligheder, men sponsorater er ikke til primærydelsen, altså undervisning. irektøren for Danmarks største medieD bureau IUM hedder Lars Boesen. Han mener, at der er rigtig mange penge at tjene ved øget brug af folkeskoler i reklame- og sponsorsammenhænge. Hvad siger du til det?
ikke er børnene, der bliver udsat for det, altså så længe det ikke er Coca-Cola, McDonald’s og andre produkter, der retter sig mod børn. Jeg har intet imod det, hvis man på skoler har reklamer, der henvender sig til voksne. vilke modydelser vil I levere til en sponH sor? Er det okay, at elever optræder i annoncer eller pressemateriale for eksempel for en tæppehandler? Min grundholdning er, at der ikke kan blive tale om modydelser. Det var der heller ikke i det konkrete tilfælde. Det var mig, der besluttede, at eleverne kunne være med på billedet. Sponsorer skal tage til takke med det, de får frivilligt. De vil heller ikke kunne få lov til at ændre projekter og for eksempel bestemme, hvordan en legeplads skal se ud, eller hvor computere skal stå på skolen. Vil de det, siger vi formentlig nej tak.
irgitte Tofte, der er professor ved CoB penhagen Business School, har kaldt det en farlig glidebane, at private sponsorerer folkeskoler. Det er vigtigt, at der er nogle steder, hvor man ikke er forbruger. Hvad mener du? Det kan vi ikke forhindre. Det er en kamp mod dæmoner, som det ikke kan betale sig at kaste sig ud i. Der står firmanavne på vores computere og på andre materialer, så det slag er på forhånd tabt. ogle folkeskoler blandt andet i jeres N område siger blankt nej til sponsorgaver og reklamer. Skal der være ens retningslinjer? Nej. Absolut ikke. Skanderborg Kommune var i sin tid meget decentral også på skoleområdet. Det synes jeg, man skal holde fast i. Der skal heller ikke politisk indblanding til andre steder fra. Det bør være op til den enkelte skole, om man vil bruge sponsorer og tillade reklamer, og i hvilket omfang man vil gøre det.
folkeskolen / 28 / 2011 /
p12-13_FS2811_konfronteret.indd 13
13
05/12/11 16.10
