Barnedyppelse og andre fortællinger

Barnedyppelse og andre fortællinger

Til børn, forældre og bedsteforældre

Eksist E ns E n

til minE dåbsbørn, min niEcE og minE nEvøEr og allE dE andrE børn i mit liv. Fordi dE gør mig gladE i lågEt.

Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matthæusevangeliet 25,1-13

Jesus og Julemanden

FarFar havdE FåEt lov til at blive hjemme fra kirke juleaften. Han var det, der hed socialist. Og socialister gik ikke i kirke, havde han sagt.

“Må jeg også blive hjemme?” havde Ingeborg spurgt sin mor.

“Nej, selvfølgelig må du da ikke blive hjemme,” havde hendes mor sagt.

“Jamen, hvorfor må farfar så?” havde hun spurgt.

“Fordi farfar bestemmer over sig selv,” svarede mor.

“Ja, desværre,” mumlede far ovre fra juletræet. Det stod skævt. Han lå på knæ med hovedet inde i grenene og prøvede at få det til at stå lige.

“Jamen, hvad hvis nu jeg bliver socialist,” spurgte Ingeborg så. “Socialister går ikke i kirke.”

Far lavede en underlig lyd inde fra grenene.

“Jeg vil bare så gerne se julemanden. Og nu får farfar lov til at se ham!”

Mor sagde ikke noget.

“Må jeg så godt blive hjemme, hva’? Må jeg? Julemanden skal heller ikke i kirke,” sagde Ingeborg.

“Han er også socialist,” sagde farfar. Han var ved at lægge kabale.

“Nå, hvordan ved du det?” spurgte Ingeborg.

“Fordi han går i rødt. Socialister kan godt lide rødt,” sagde farfar.

“Hvad er det for noget sludder,” sagde farmor og så over på farfar med onde øjne. Hun stod og var ved at folde servietter til julebordet.

“Julemanden går ikke i kirke juleaften, fordi han er på arbejde,” sagde hun. “Ligesom præsten. Præsten er også på arbejde juleaften. Basta.”

Jo, det kunne Ingeborg godt se. Selvfølgelig var han på arbejde. Det var jo derfor, han ikke kom i kirke.

Faktisk var der også helt ok i kirken, tænkte hun, da de var kommet derover. Der duftede af gran og lys og noget, der var meget, meget gammelt. Og sangene var gode. Især kunne hun godt lide den der med Et barn er født i Betlehem, selv om hun ikke helt forstod, hvorfor den fattige jomfru sad på sin løn. Og hvis hun havde fået løn, hvorfor var hun så fattig? Måske fik man dårlig løn for at være jomfru. Det kunne hun spørge farfar om, når de kom hjem. Det var sådan noget, socialister vidste noget om, det med lønnen, havde han sagt.

Præsten var også ok. Hun havde en god stemme at falde i søvn til. Engang havde de mødt hende i Brugsen. Med almindeligt tøj og røde støvler på, og det var lidt underligt, for så kunne man jo ikke se, at hun var præsten. Og var hun så også socialist på grund af støvlerne? Det var hun nok ikke, når hun arbejdede i kirken.

Men det bedste ved det hele, det var den der historie om Jesus, der blev født ude i stalden sammen med alle dyrene, og hyrderne og englene og den store stjerne. Den var god, den historie. Men alligevel – hun ville gerne have set julemanden. Bare én gang.

“Jeg ville gerne have set julemanden,” sagde Ingeborg til præsten bagefter, på vejen ud af kirken. “Men min mor sagde, jeg skulle med.”

Mor klemte hendes hånd. “Av, min hånd, mor,” sagde hun. Præsten bukkede sig lidt ned. “Jeg kan godt forstå, du gerne vil se julemanden,” sagde hun. Det lignede, at hun havde en ananasskive om halsen. Sådan nogle som farmor købte i dåser og kom flødeskum på.

“Men nu har du mødt Jesusbarnet i stedet for,” sagde præsten. Og det var der jo noget om.