Begravelse
i n
s a t
U © L E P M E S K E Giv os fred Adi Holzer Foto: Foto13.dk Tekst: Tine Illum © Unitas Forlag 2009 · Tlf. 3616 6481 www.unitasforlag.dk ISBN: 978-87-7517-821-6 Tryk: KLS Grafisk Hus a/s
ISBN 978-87-7517-821-6
9 788775 178216
Kære Gud! Tak for det liv, vi havde sammen; tak for den kærlighed, der var imellem os, og som stadig findes midt i alt det tomme. Tak for alt det gode, vi fik gennem det menneske, vi nu har mistet. Hjælp os til at lægge det fra os, som piner os og er svært; og lad os stole på, at det må være skjult hos dig. Hjælp os til at leve videre. Tag mismod og tvivl fra os, så vi tør tro, at vi alle – også det menneske, der døde fra os – har liv i Dit Rige. Amen.
Det fortælles, at der på nogle af de ældste kristne grave stod „depositus“: At dø er at blive deponeret som en kostbar skat. Når den rette tid er inde, henter Gud mennesket til liv hos sig.
s a t
Når vi skriver „hvil i fred“, er det den samme tanke: Vi tror, at døden er en søvn, som Gud vækker os fra; vi tror, at han tager os ved hånden og fører os ind til livet i Paradis. Hvordan det skal ske, kan intet menneske fortælle om, men vi tror, at det sker.
i n
U © L E P M E S K E
Det er svært at leve uden det menneske, der døde. Det giver et stik i hjertet at mindes det gode liv sammen. I de mørkeste stunder kommer også tankerne om det, der er endnu sværere: nemlig at alt ikke blev, som vi ønskede det. Men Guds fred rummer også vores fortrydelse, bitterhed og tristhed. I gamle dage talte man om „det salige bytte“ – det betyder, at vi må lægge alt det sorgfyldte, vi bærer på, over på Gud. Til gengæld giver han os sin tilgivelse og fred. Vi bytter med Gud.
Når sorgen er tungest, og når alt i os råber ’Slut!’, så hører vi Gud hviske ganske stille ’Hold ud endnu et øjeblik, så gør jeg alting nyt’.