Bestand og bevægelse uddrag

Bestand og bevĂŚgelse Religionsundervisning og religionspĂŚdagogik

Redigeret af Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Bo DIGERNES Stokholm

Eksistensen

Bestand og bevægelse.

Religionsundervisning og religionspædagogik tilegnes Ejnar Hobolth

Bestand og bevægelse Religionsundervisning og religionspædagogik Redigeret af Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Bo Digernes Stokholm © Eksistensen og forfatterne 1. udgave, 1. oplag 2016 ISBN 978-87-410-0065-7 Forsidebillede: „Ollerup levn fra en svunden tid“ (1999) af Poul Anker Bech © Poul Anker Bech/copydanbilleder.dk Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Tryk: GPS, Slovenien

Eksistensen Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250 eksistensen@eksistensen.dk eksistensen.dk

5

Indholdsfortegnelse

Indledning og læse­vejledning • 9 1. Kristendoms­kundskab og dannelse • 13 Af Bo Digernes Stokholm 2. Faglighed, dannelse, kompetencer • 29 Af Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Bo Digernes Stokholm 3. Religionsbegrebet • 39 Af Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Bo Digernes Stokholm 4. Fagsyn • 56 Af Jens-Peter Olesen 5. Den religiøse ­dimension og det religiøse sprog • 66 Af Søren Raaberg-Møller 6. Livsoplysning • 81 Af Jens-Peter Olesen 7. Fagets historie og fritagelses­paragraffen • 93 Af Marlene Printz Jellesen 8. Sekularisering og interkulturel re­ ligionsundervisning • 108 Af Marlene Printz Jellesen

6

9. Livsfilosofi og etik • 121 Af Bo Digernes Stokholm 10. Eksistentiel religions­undervisning • 138 Af Marlene Printz Jellesen 11. Bibelsyn • 153 Af Jens-Peter Olesen 12. De gammeltestamentlige fortællinger • 159 Af Søren Raaberg-Møller 13. De nytestament­lige fortællinger • 172 Af Marlene Printz Jellesen 14. De kristne kirke­samfund og den ­danske kirkes historie • 189 Af Bo Digernes Stokholm 15. De kristne grundbegreber • 212 Af Bo Digernes Stokholm 16. Kunst i kristendoms­kundskab • 227 Af Inger Toftgaard Barrett 17. Salmer i under­visningen • 246 Af Viggo Ernst Thomsen 18. Jødedommen • 252 Af Marlene Printz Jellesen 19. Islam • 270 Af Jens-Peter Olesen 20. Østens ­religioner og nyere religiøse strømninger • 288 Af Inger Toftgaard Barrett 21. Ikke-religiøse livsopfattelser • 303 Af Viggo Ernst Thomsen 22. Tilgange i kristendoms­kundskab • 314 Af Marlene Printz Jellesen

7

23. Korrelations­metoden – en vej til dia­ logisk undervisning • 325 Af Søren Raaberg-Møller 24. It og medier i kristendomskundskab • 336 Af Inger Toftgaard Barrett 25. Evaluering og ­afgangsprøven i kristendoms­kundskab • 344 Af Inger Toftgaard Barrett

9

Indledning og læse­ vejledning Om bogens titel I 2008 udkom på forlaget Aros Underviser bogen Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idéhistorie. Som titlen signalerer, behandles her i kronologisk orden fremherskende tanker og idékomplekser inden for europæisk filosofi, teologi og kulturforståelse, suppleret med kapitler om islam (nyskrevet til bogens 2. udgave i 2010) og om kulturmødet i den moderne skole. Bogen, der nu er udkommet i 3. udgave, er en bredt anlagt idéhistorisk fremstilling og er derfor brugbar i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge, men den er i første række tænkt som en grundbog til læreruddannelsens obligatoriske fag „Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab“, i daglig tale benævnt KLM. Bogen blev til på initiativ af religionsfaggruppen ved Læreruddannelsen i Nordjylland, UCN, som udarbejdede bogen i samarbejde med fagkolleger fra andre læreruddannelsesinstitutioner.

Nærværende værk Bestand og bevægelse. Religionsundervisning og religionspædagogik er blevet til på initiativ af religionsfaggruppen ved Læreruddannelsen i Nordjylland, og bogen er skrevet af nuværende og tidligere undervisere ved institutionen. Som religionspædagogisk grundbog er værket primært rettet til lærerstuderende i undervisningsfaget „Kristendomskundskab/religion“, men samtidig, håber vi, anvendelig for folkeskolens lærere i den daglige forberedelse til undervisningen i faget og i forbindelse med den efteruddannelsesindsats, der i disse år nyder stor opmærksomhed.

Bestand og bevægelse er præget af følgende antagelse: Hvad der består er, hvad der i historiens og kulturens udvikling viser sig at være bestand i. Noget forandres for at forgå i tidens strøm, andet forandres for at bevares i mere eller mindre modificeret, justeret og omtolket form. Kulturelle landvindinger og indsigter kan fremstå som skelsættende og uopgivelige, alle sociale, økonomiske og politiske ændringer til trods. Oplevelsen af uopgivelighed i mødet med et værk, en tankegang, et kulturfænomen, skyldes, må man antage, at det pågældende værk eller fænomen fungerer oplysende, afslørende, bevidstgørende i forhold til elementære grundvilkår i den menneskelige tilværelse. Påstanden skal her være, at der er grænser for tilværelsens formbarhed. Vor tids forskellige varianter af konstruktivistisk tankegang overser let, midt i berettigede henvisninger til sociale og strukturelle transformationer, at ikke alt er historie. Bag historisk og kulturelt variable og skiftende fremtrædelsesformer består afgørende eksistentielle grundvilkår og grundtræk.

Den filosofiske, teologiske, religiøse og kunstneriske tradition kan kaste lys over og bevidstgøre om disse grundvilkår og disse grundtræks tilsynekomster under nye historisk-kulturelle vilkår. Spændingsforholdet mellem „det klassiske“, det i traditionen givne – og den nødvendige nytolkning i affirmativ omformning eller

10

Bestand og bevægelse

kritisk forkastelse er baggrunden for denne bogs forskelligartede overvejelser. Bestand såvel som bevægelse.

Læsevejledning Traditionelt inddeles overvejelser omkring undervisning strukturelt i „h-v“spørgsmålene: hvad skal der undervises i, hvorfor skal man nu det, og, når man nu skal, hvordan gør man det så? Denne religionspædagogik er i det store og hele disponeret på denne måde, dog er rækkefølgen af „h-v“-spørgsmålene ændret. I kapitel 1 til 8 fremlægges indledningsvist de grundlagsovervejelser – metarefleksioner, om man vil – der udgør forståelsesrammen omkring faget og dets indhold: fagets dannelsesperspektiver, fagsyn, faghistorie og særlige begreber, der historisk knytter sig til undervisning i kristendomskundskab i Danmark. Kapitel 9 til 21 behandler mere konkret undervisningens indholdsside. Hvert af fagets fire kompetenceområder behandles i særskilte kapitler, Livsfilosofi og etik, Bibelske fortællinger, Kristendom, Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. En væsentlig didaktisk besindelse består i at overveje, hvad der inden for et givent emneområde må betragtes som det fagligt og indholdsmæssigt centrale og væsentlige, det repræsentative og det åbnende. Hvert af disse kapitler indeholder derfor en skitse eller koncentrat af emneområdets faglige kernestof, til støtte for studier såvel som for forberedelse i forbindelse med den daglige undervisning i folkeskolens kristendomsundervisning. Til disse faglige gennemgange er der, løbende og afslutningsvist, knyttet forslag til tematiske og metodiske angrebsvinkler og tilgange samt henvisninger til ministerielle retningslinjer og anbefalinger. Kapitel 22 til 25 behandler kristendomsfagets metodiske aspekter på et mere principielt og overordnet plan. Afslutningsvist berøres emner af mere almendidaktisk art, såsom it og evaluering i kristendomsundervisningen.

Til hvert af bogens kapitler er knyttet litteraturhenvisninger, der dels oplyser om den litteratur, som det pågældende kapitel inddrager, dels henviser til anbefalelsesværdig litteratur til videre fordybelse. I nogle tilfælde, især i forbindelse med gennemgangen af fagets kompetenceområder i kapitel 9 til 21, er der i litteraturlisten skelnet mellem litteratur, der henvender sig til underviseren, og litteratur, der kan benyttes i undervisningen.

I modsætning til det ovennævnte idehistoriske værk Den lodrette beståen indeholder denne religionspædagogik ikke en ordforklaringsliste. Omfanget af en sådan ville i et værk af denne størrelse og karakter blive for omfattende. Hertil kommer, at man kan opfatte leksikonopslag, i bog såvel som digitalt, som en væsentlig del af den faglige erkendelsesproces.

Bogens 25 kapitler kan selvsagt læses samlet, men tanken er, at bogen tillige kan anvendes som en opslagsbog, der inddrages som støtte i forbindelse med studiet af og undervisning i konkrete og afgrænsede fagområder og emner. Bogen er derfor skrevet således, at de enkelte kapitler i princippet kan læses for sig. Det betyder imidlertid, at visse gentagelser og overlap ikke har kunnet undgås, hvad vi beder den læser, der gennemlæser hele bogen, om at bære over med.

Indledning og læse­vejledning

En anden art „sammenfald“ er forfatterkollegiet og redaktørerne mere tilfredse med. Religionspædagogikken er skrevet af nuværende og tidligere undervisere ved læreruddannelsen i Nordjylland, 6 fagpersoner i alt. Den opmærksomme læser vil erfare, at der i bogen aftegner sig et omrids af en fælles grundholdning og forståelseshorisont. Inden for denne fælles grundholdning gives der selvsagt nuancer og enkelte divergenser i synet på dette og hint. Vi håber, at denne fælles, men nuancerede, grundholdning forlener bogen med en vis udogmatisk homogenitet.

Redaktionen takker Læreruddannelsen i Aalborg, UCN, for tilskud til finansiering af bogens billeder.

11