Bid i æblet

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 2

29-01-2020 12:05:24

Bid i æblet

Redaktion Birte Andersen & Lene Sjørup

Feministiske præster 1968+50

Eksistensen

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 3

29-01-2020 12:05:24

Bid i æblet Feministiske præster 1968+50 Redaktion: Birte Andersen & Lene Sjørup © Forfatterne og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Rosart og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0692-5 Billedredaktør: Elisabeth Andersen Design, sats og billedbehandling: Anders Gerning Udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Veluxfonden, Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, Den HielmstierneRosencroneske stiftelse, ­Præsteforeningen og Haderslev Stift Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK–1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 4

29-01-2020 12:05:25

INDHOLD

7

Forord Lene Sjørup

21

Slægters gang Mary E. Holm-Larsen

43

To glas vand på alteret Anna Bojsen-Møller

67

Tråde i et ualmindeligt, almindeligt liv Birte Andersen

99

... og så blev jeg (omsider) præst Lene Sjørup

143

Ude og hjemme. Mit livs novelle Malene Boeck Thorborg

171

Guds grønne grokraft Rose Marie Tillisch

207

Om forfatterne

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 5

29-01-2020 12:05:25

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 6

29-01-2020 12:05:25

Forord LENE SJØRUP

Den umiddelbare anledning til denne bog var et møde, der blev holdt den 27.–28. september 2018 på Det Teologiske Fakultet i København under overskriften Blev ånden sat fri? ­Kirken i dag og arven efter 1968. I dette møde deltog 180 præster fra Helsing­ør, Københavns, Lolland-Falsters, Roskilde og Fyens Stift, og den eneste 68’er, der var inviteret var Ole Grünbaum! Til gengæld var den højreradikale forfatter Kasper Støvring med som indleder. En kæk konklusion i et referat fra mødet lød, at der i dag ikke er megen ånd tilbage fra 68 i Danmark, og at den feministiske teologi aldrig fik den store gennemslagskraft. Facitlisten blev brændt af, forlød det.1 Det var vi nogle kvindelige præster, der ærlig talt fandt for galt. Faktisk mener vi, at vi har sejret ad helvede til godt, som rødstrømpebevægelsen sagde i 1985, da den nedlagde sig selv. Den er sevet ind i alle kroge. Det er kvindelige præster også.

Men det har været op ad bakke at nå dertil, og vi er endnu ikke i mål.

Forfatterne af denne antologi var med i kernegruppen blandt de pionerer, der i 1974 oprettede den første kvindegruppe på teologi i København.

Bogen kan ses som et projekt i forlængelse af to antologier.

Se min kjole. De første kvindelige præsters historie (Pedersen 1998) analyserer især diskussionerne og lovgivningen op til ordinationen af de første kvindelige præster i 1948 og trækker linjen op til 1995. Kvinde, mand, kirke. Folkekirken og den lille forskel

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 7

29-01-2020 12:05:25

(Larsen 2012) bringer blandt andet oversigtsartikler over de kvindelige præsters historie og sammenhæng med den øvrige kvindebevægelse, overvejelser om de kvindelige missionærer og om kvindelige gudsbilleder. Desuden skal Dansk kvindebiografisk leksikon (Larsen 2000) med dets mange enestående biografiske oplysninger om kvindesagspionerer, diakonisser, præstekoner, kvindelige præster og præstedøtre nævnes. I Kritisk forum for praktisk teologi-temanummeret “Feministisk teologi nu!” (2015) er der en række korte diagnoser og analyser af, hvordan spørgsmålet om køn i dag påvirker kirken og den teologiske forskning.

Vi anvender – tro mod kvindebevægelsens diktum – “det personlige er politisk” og den senere kønspolitiske tilføjelse “... og er videnskabeligt” (Rosenbeck 1987) – en selvbiografisk metode, som har været kendt inden for teologien siden Augustin. Og som Augustin begynder de fleste af os med vores mødre (og fædre)! Vi analyserer ikke som Dorothee Sölle (1999) teologiske temaer, som har været centrale for os, og som har udviklet sig over tid. Ejheller skriver vi som Jürgen Moltmann (2009) om et fremadskridende forfatterskab og møder med andre højprofilerede teologer i internationale settings. Og vi bedriver ikke som Teologi i Aarhus (Mortensen og Stenbæk 1992) fakultetshistorie. Snarere fortæller vi om vores personlige teologiske baggrund i det danske, teologiske landskab, vores ungdommelige møder med Det teologiske mono-mandlige Fakultet, vores inspiration fra og reaktioner på rødstrømpebevægelsen, ungdomsoprøret og fagkritikken, vores mange betænkeligheder ved at blive præst – kvindelig præst, som det hed – og vores tøvende forsøg på at sætte gang i nye tendenser i folkekirken.

Derfor er vi også glade for at kunne udsende denne antologi i 50-året for rødstrømpernes begyndelse og på kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Kvindelige præster har tilført folkekirken nye ritualer, nye strukturer og ny teologi.

Og dette har rødder langt tilbage i kvindebevægelsens historie, også i vores.

8

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 8

29-01-2020 12:05:25

Der var præstemangel, da vi begyndte at studere. Gennem ti år, mellem 1952 og 1962, blev kun 11 kvindelige teologistuderende færdiguddannet på Københavns Universitet og 4 på Aarhus Universitet (Salomonsen 1969: 224f ). I midten af 60’erne begyndte flere kvinder at studere teologi, så håbet i nogle kirkelige kredse var, at der på sigt ville komme flere kvindelige præster. Men 40 af de 149 kvinder, der i 1967 – altså så nogenlunde vores årgang – begyndte på teologi i København, faldt fra. Det gjorde kun 36 af de 307 nye mandlige teologistuderende. I Aarhus droppede færre ud: 10 af 85 kvinder og 28 af 231 mænd (Salomonsen 1970: 132f ). Præstemanglen ville ikke blive mindre efter 1980 lød religionssociologen Per Salomonsens prognose (1970: 135). Men i 1993 var der 595 kvindelige præster (Larsen 2007: 133), og den 23. august 2010 inviterede kirkeminister Birthe Rønn Hornbech til en uformel sammenkomst i Kirkeministeriet for at markere, at 50,6 % af folkekirkens præster nu var kvinder. Ikke ud fra et ligestillingssynspunkt, sagde Rønn Hornbech, men for at markere en historisk udvikling!2 Ikke ud fra noget ligestillingssynspunkt? Hvad var det andet end ligestilling, og hvem var det, der havde kæmpet for den? Kom den dalende ned fra himlen? Måske, men det var især igennem kvinders lange kamp for ligestilling i folkekirken.

Hvorfor faldt så mange af de kvindelige teologistuderende i vores årgange i København fra? Vores fortvivlede beretninger om den første studietid under det gamle professorvælde fortæller om, hvordan sprogfagene latin, hebraisk og græsk var dominerende på forstudiet og fungerede som udskillelsesmekanismer. Kunne man klare dét, kunne man også klare at blive præst, lød det. Kampen stod blandt andet derfor i fag- og institutråd og i studienævnet, hvor flere af os arbejdede, for at få ændret studieordningen, så det blev muligt at få faget til at tale ind i de studerendes legitime religiøse og teologiske interesser. Dét var en af kampene, som i øvrigt kom både kvinder og mænd til gode. Og på længere sigt førte den til, at teologien i højere grad kunne sætte fokus på

9

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 9

29-01-2020 12:05:25

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 10

29-01-2020 12:05:27

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 11

29-01-2020 12:05:30

forrige opslag. Kvindegruppen bevarer jordforbindelsen på systematiker­­ugen på Storedam i 1975.

sanselighed, følelser og erfaringer, der medførte nye teologiske instrumenter som praktisk og politisk teologi, sociologi og psykologi.

Vores artikler viser, hvordan den teologiske kvindegruppe kom fra et bredt spektrum i hele det kirkelige landskab og lidt til og langtfra hørte hjemme i borgerlige kredse. I alle biografierne fortæller vi om det arbejde i kvindegruppen på Det Teologiske Fakultet, som gik hen og ændrede både studierne og folkekirken. Tilsammen er det beretninger om en kirkehistorisk begivenhed set fra mange forskellige synsvinkler, for vi var jo ikke ens og ikke altid enige hverken teologisk eller personligt!

Det er karakteristisk, at de kirkelige retninger for de fleste af den teologiske kvindegruppes medlemmer i løbet af studietiden betød mindre og mindre. Det skyldtes personlige, kritiske opgør. Men derudover var dansk teologi i begyndelsen af vores studietid præget af teologiske professorer, der var imod alt, hvad der kunne minde om vækkelsesreligiøsitet, hvilket ofte førte til en voldsom polemik fra katederet imod denne “subjektiverende tendens” (Schjørring 2001: 497ff). Vi var ikke uenige i, at teologien burde arbejde på det sekulariserede samfunds betingelser og i dialog med dette, tværtimod.

Men vi i den første kvindegruppe på teologi var jo indignerede over kvindeundertrykkelsen i samfundet, i Bibelen, i kirken og på fakultetet, det var dét, der forenede os. De monologiske forelæsninger og en skarp debatkultur præget af ad hominem argumenter og stråmænd betød, at mange ikke turde give sig i lag med de teologiske debatter, og da slet ikke om religiøse følelser. Dette blev noget anderledes, da en række nye lærere og professorer, som afløste professorvældet og indførte en metodepluralisme inden for alle de teologiske fag, blev ansat.3 I det meste af vores studietid var der imidlertid kun én fastansat kvindelig lærer, Martha Byskov i nytestamentlig eksegese. Lone Fatum og Heike Friis blev i 70’erne, karakteristisk for

12

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 12

29-01-2020 12:05:30

teologiens koncentration om sprog, stipendiater i henholdsvis ny- og gammeltestamentlig eksegese, mens Inge Houmann blev stipendiat i etik og efterfølgende den første kvindelige dr.theol. fra Københavns Universitet på sin afhandling om Nietzsche. Friis, Fatum og Houmann blev af kvindegruppen inviteret til at deltage i paneldiskussioner i den kvindeuge, som Københavns Universitet i 1975 i anledning af 100-årsdagen for kvinders adgang til at studere ved universitetet igangsatte i alle fag. Det var en afgørende begivenhed for den teologiske kvindegruppe, der, som vi fortæller, iværksatte en række aktiviteter ugen igennem. Lone Fatum har siden i høj grad og i lange stræk alene løftet kønsproblematikken gennem sit arbejde med eksegetisk kønshermeneutik (Fatum 2018).

For nogle af os i den teologiske kvindegruppe var kvindesagen med dens lange historie tilbage til Dansk Kvindesamfund og videre over Folkevirke en del af vores DNA. Alle tog vi skridt til at komme i berøring med rødstrømpebevægelsen.

Vi deltog i og fulgte i kortere eller længere tid dens aktioner og demonstrationer, blev medlemmer af basisgrupper og håndterede rundeformen med dens kritik/selvkritik – nogle opdagede også i grupper vores interessante indre dele i et spekulum. Men vi blev dybt frustrerede over, hvordan de fleste rødstrømper især i bevægelsens start og mere eller mindre med rette gennemkritiserede kristendommen. Derfor skabte vi vores egne teologiske basisgrupper og lavede vores egne aktioner. Vi var, som Rose Marie Tillisch skriver, meget selvbevidste om vores berettigelse og hængte uden skam fotografier af os selv op over for den anerække fra Origenes til Karl Barth, der prydede væggen på Institut for systematisk Teologi. Vores portrætfotos kom dog til vores skuffelse ned igen den følgende dag, og for nyligt har jeg fået at vide af Niels Henrik Gregersen, professor i nutidsteologi, at de gamle herrer atter er kommet op. Ak ja, den nutid. På samme måde gik det med de to gipsbuster af mandlige gejstlige, der mistede deres næser, fik dem modelleret op igen, fik dem malet røde, blev renset igen... Mon ikke de står der endnu, skære

13

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 13

29-01-2020 12:05:30

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 14

29-01-2020 12:05:42

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 15

29-01-2020 12:05:51

og hvide? I Bid i æblet tager vi revanche og bringer vores portrætserie fra dengang som gennemgående illustration.

Det teologiske basisgruppearbejde var vigtigt, fordi vi, på samme måde som vi gør i denne bog, fortalte livshistorier og inddrog vores religiøse erfaringer: den undrende opdagelse af det hellige i lyset og de grønne blade, i kirkerummet, ja i overhovedet at være til i altet. Religiøs erfaringsmetafysik var langtfra noget tabuemne blandt os, mens det dengang vakte afsky hos andre, mere sarte sjæle, der holdt sig til den historisk-kritiske metode og lange filosofiske udredninger. Næsten alle biografierne fortæller om den efterfølgende genopdagelse af kvinderne i Bibelen og kirkehistorien, refleksioner over deres oprør og overskridelser af de barske kvinderoller. Her var der muligheder for kvinder på det teologiske studium for at spejle sig på godt og ondt. Maria Magdalene, Maria, Hildegard og mange andre har været tiltrækkende skikkelser.

De mange “vendinger” inden for teologien i den eftersekulære periode (Gregersen 2017: 288ff) fik vi måske dårligt med, men faktisk igangsatte vi dem i undergrunden. “Vendingen til erfaring” (Gelpi 1994; af Gregersen kaldet “den affektive vending”!) havde længe ligesom “den spirituelle vending” været undervejs blandt kvinder i den teologiske kvindegruppe. Og efterfølgende levede vi disse “vendinger” ud for fuld kraft i de liturgier, kirkespil, performances og meditationer, vi eksperimenterede med.

Vores problem var, at vi jo måtte aflægge eksamen og komme i gang med det pastorale – eller et andet arbejde. Og vi var langtfra parat. De fleste af os var i tvivl om, vi ville være præster, indgå i en for kvinder tvivlsom folkekirkelig virkelighed og ovenikøbet fremstå som forvaltere af den. Som first movers måtte vi selv tage autoritet. Vi blev den historiske generation af kvindelige præster, der tog de mange kampe med biskopper, der ikke ville ændre de sexistiske ordinationsritualer, de kolleger, der ikke ønskede at give os hånd ved vores

forrige opslag. Kvindeåret i 1975 var samtidig 100-året for kvinders adgang til eksamen ved universitetet. Vi markerede begge dele med et omfattende program og happenings.

16

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 16

29-01-2020 12:05:51

ordinationer, som syntes, alteret skulle afrenses, når vi havde forrettet en tjeneste, og de organisationer, der anbefalede, at man ikke anvendte kvindelige præster. Vi tillod os at vende sexistiske bemærkninger om, så de stod lysende klare selv for de mandlige kolleger. Og så kørte vi som nogle af de første præster på med de liturgiske eksperimenter og mange andre kirkelige tiltag, som i dag er velkendte. For vi ville også ændre folkekirken.

Drude Dahlerup definerer feminisme som kvindebevægelsens ideologi, det idésystem, man kæmper for (1998: 118ff ).

Arrangørerne af den ovenfor omtalte konference i september 2018 på Det Teologiske Fakultet kan have ret i, at det ikke lykkedes os at skabe en akademisk feministteologi. Men det skyldes jo, at de danske, teologiske fakulteter – i modsætning til Norge og Sverige, de fleste EU-lande og USA – ikke mente, og fortsat ikke mener, det er vigtigt at fastansætte forskere i feministisk teologi. Prioriterer man ikke det, får man selvfølgelig ikke en sammenhængende akademisk feministteologi.

Det blev unge, nye og usikre kvindelige teologistuderende, der viste, at det ildesete køn faktisk også havde teologisk betydning. Ligesom det var nye, usikre og ofte hånede kvindelige præster, der igangsatte en liturgisk og strukturel udvikling, – som i disse år blomstrer i folkekirken! Det tyder på, at teologisk forandring ikke nødvendigvis skabes fra akademia, men at også et teologisk idésystem kan vokse frem nedefra.

Elisabeth Øllgård konstaterede allerede i 1977, hvor der var omkring 100 kvindelige præster og hverken kvindelige provster eller biskopper, at "modstanderne af kvindelige præster [har] tabt slaget på alle fronter" (Øllgård 1977). Og det var også tilfældet.

Der er mange, vi skylder tak for arbejdet med denne bog. Først og fremmest de fonde, som er omtalt i kolofonen, uden hvilke vi ikke havde kunnet publicere Bid i æblet. Tusind tak.

Billedredaktør Elisabeth Andersen læste som en af de første hele manuskriptet. Vi takker hende for hendes entusiasme og

17

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 17

29-01-2020 12:05:51

professionalisme, der bar os videre videre på et tidspunkt, hvor vi var matte efter artikelskrivningen.

Der skal også lyde en stor tak til Anders Gerning for med en snæver tidsmargen at skabe design, sats og billedbehandling. Og tak til forlagsredaktør Henrik Brandt-Petersen, der læste og bar fra begyndelse til slut. Vi er glade for, at det var muligt, at bogen udkom på den ikoniske dato 8. marts. Vi takker menighedsrådet ved Trinitatis kirke og sognepræst Erik Høegh-Andersen for, at vi fik mulighed for at fejre højmesse og holde reception for Bid i æblet i kirken på netop på denne dag.

NOTER 1 “Efter 68: Facitlisten blev brændt af – og hvad så?”, Helsingør Stifts hjemmeside, nyheder 28.09.2018 2 “Halvdelen af alle præster i folkekirken er kvinder”, Kirkeministeri-

ets hjemmeside, aktuelt 24.08.2010 3 Müller, Mogens. 2013: Det Teologiske Fakultet i det 20. århundrede, en skitse. Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. e-bog

LITTERATUR Dahlerup, Drude 1998: Rødstrømperne.

Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslagskraft 1970–1985 I, Gyldendal, København.

Fatum, Lone 2018: “Oprør og teologisk nytænkning” i: Dansk Kirketidende 18. juni Kritisk forum for praktisk teologi 2015 nr.

142 “Feministisk teologi nu!”.

Gelpi, Donald L. 1994: The Turn to Experience in Contemporary Theology, Paulist Press, New York.

Gregersen, Niels Henrik og Carsten Bach-Nielsen (red.) 2017: Reformationen i dansk kirke og kultur 1914–2017 III, Syddansk Universitetsforlag, Odense.

Larsen, Eva Holmegaard (red.) 2012: Kvinde, mand, kirke. Folkekirken og den lille forskel, Anis, København.

Larsen, Jytte (red) 2000: Kvindebiografisk leksikon 1–4, Rosinante, København.

Larsen, K.E. 2007: Fra Christensen til Krarup. Dansk kirkelig i det 20. århundrede, Kolon, Fredericia.

Moltmann, Jürgen 2009: A Broad Place.

An Autobiography, Fortress Press, Minneapolis.

Mortensen, Viggo og Jørgen Stenbæk (red.) 1992, Teologi i Aarhus 1942–1992, Aarhus Universitetsforlag, Viborg.

Overgaard, Frands Ole 2001: “Vækkelse – kirke – samfund i efterkrigstidens Danmark”, i Nordiske Folkekirker i opbrud.

Pedersen, Else Marie Wiberg (red.)

1998: Se min kjole. De første kvindelige præsters historie, Samleren, Viborg.

18

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 18

29-01-2020 12:05:51

Prenter, Regin 1976: Kirkens embede og det almindelige præstedømme, AS-Tryk, Skarrild.

Rosenbeck, Bente 1987: Kvindekøn.

Den moderne kvindeligheds historie 1880–1980, Gyldendal, København.

Salomonsen, Per 1969: “Studieforløbet ved de teologiske fakulteter og tilgangen til præsteembeder i den danske folkekirke til 1980” i: Kirkehistoriske samlinger.

Salomonsen, Per 1970: “En forudsigelse om præstebestanden” i: Kirkehistoriske samlinger.

Bid_I_Æblet_Sats_v11.indd 19

Schjørring, Jens Holger og Stenbæk, Jørgen (red.) 2001: Nordiske folkekirker i opbrud. National identitet og international nyorientering efter 1945, Aarhus Universitetsforlag, Gylling.

Sölle, Dorothee 1999: Against the Wind.

Memoir of a Radical Christian, Fortress Press, Minneapolis. Øllgård, Elisabeth 1977: Kvindelige præster. Baggrunden for, debatten ved og følgerne af lovgivningen om kvinders adgang til præsteembeder i den danske folkekirke i 1947, Teol­ tryk, Aarhus.

29-01-2020 12:05:51