Erik Balslev-Clausen
Bristede HjertebĂĽnd Den Vestindiske Kirkesag 1904 - 1917
Eksistensen
Bristede Hjertebånd Den vestindiske kirkesag 1904-1917 Erik Balslev-Clausen © Forfatteren og Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Garamond på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0153-1 Omslag: Eksistensen Forsidebilede: Kirkegængere foran Frederikskirken i Charlotte Amalie. Bagsidebilleder: Frederikskirken og Steeple House Udgivet med støtte fra Chr. P. Hansens Fond, Københavns stifts fonde og Davids Sogns Fond
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Nøgle til bogens otte afsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Afsnit I: Situationsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Rigsdagskommissionen af 1903 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hvem læser Højskolebladet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Den kirkelige reaktion efter 1902 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 De atlantiske øer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Den danske evangelisk lutherske kirke i Dansk Vestindien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kirken i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Dansk Vestindien, embeder og præster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Afsnit II: Henrik Hoffmeyers Visitatsrejse til Dansk Vestindien 1904 . . . . 26 Forberedelserne til rejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hoffmeyers iagttagelser under visitatsrejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Noget må gøres! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hoffmeyers ophold i Dansk Vestindien og vækkelsen i Christiansted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Afsnit III: Ny præst til Frederiksted, Niels Nielsen Westergaard . . . . . . . . 38 Niels Nielsen Westergaards opvækst og læreår som baggrund for arbejdet i Dansk Vestindien . . 39 Den nye præst ankommer til Frederiksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Menighedshuset Bethesda i Frederiksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Kronprinsesse Louises Hjem og diakonisserne i Frederiksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kvindelige Missions Arbejdere, KMA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
5
Olga Schaffalitzky de Muckadells rejse til Dansk Vestindien 1906 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Westergaard rejser hjem i 1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Westergaards lokale medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Afsnit IV: Udvalget for den Vestindiske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Udvalgets arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Det andet udvalgsmøde, den 5. oktober 1905 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Henrik Hoffmeyers bog Vor Kirke i Vestindien 1. udgave 1905 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Udvalgets 3. møde den 11. oktober 1906 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Udvalgets 4. møde, den 2. oktober 1907 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Udvalgets 5. møde, den 11. december 1908 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Bladet Den Vestindiske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Første nummer af bladet, april 1907 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 August 1907 kommer andet nummer af bladet Den Vestindiske Kirkesag . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Blad nr. 3, november 1907 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Bladet nr. 4, februar 1908 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Juli 1908 kommer 5. nummer af bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Status over tiden frem til 1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Det seje træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Kandidat Faber skriver fra St. Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Pastor Richard Thomsens arbejde på St. Croix Midtland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 De mange kirkesamfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Kontroverser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Overvejelser om fremtidsudsigterne for den lokale befolkning i Dansk Vestindien . . . . . . . . . 99 Afsnit V: Ny præst til Christiansted: Poul Helweg-Larsen . . . . . . . . . . . . . . 103 Grønland og Dansk Vestindien mødes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Lawaetz om kirke og skole i Dansk Vestindien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
6
Afsnit VI: Kirken på Kings Hill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Den lille kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Indvielsen af kirken på Kings Hill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Fire år som dansk sognekirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Afsnit VII: Form og indhold i kirkelivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Alkoholforbruget og kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Religionsundervisningen i skolerne i Dansk Vestindien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Henrik Hoffmeyer og Poul Helweg-Larsen kalder til besindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Afsnit VIII: Den sidste tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Den sidste kirkelige konference i den danske tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Delegationsrejsen til USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 The Danish Church Cause in the West Indies – English summary. “Broken bounds of hearts” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Indhold
7
8

Forord
I mit barndomshjem var der en fortælling om Dansk Vestindien. Det var fortællingen om min tipoldefar og hans fætter. De to drenge voksede op i søfartsmiljøet i Ærøskøbing i første halvdel af 1800-tallet. Min tipoldefar blev skipper som sin far og sejlede på verdenshavene. Hans fætter Albert Riise blev apoteker og drog til Dansk Vestindien, hvor han opnåede status som kongeligt privilegeret apoteker i Charlotte Amalie på St. Thomas. Han er i dag en af de relativt få personer, der stadig huskes derovre fra. Som barn samlede jeg som så mange andre dengang på frimærker fra hele verden, og det gjorde et særligt indtryk på mig at høre fortalt, hvordan Albert Riise var med til at sætte ny gummi på bagsiden af de første frimærker, der blev sendt ud til Vestindien, fordi den oprindelige fra Danmark var smeltet af undervejs. Mange år senere i begyndelsen af 1990’erne vendte interessen for Dansk Vestindien tilbage, men denne gang ad en omvej over Grønland. I et par årtier havde jeg været engageret i de kirkelige forhold på Grønland og i etablering af en præsteuddannelse ved Grønlands nyoprettede Universitet i Nuuk. Som foredragsholder havde jeg brug for at verificere sammenhængen mellem salget af de vestindiske øer og det samlede Grønlands tilknytning til Danmark. I den forbindelse stødte jeg på navnet Helweg-Larsen. Det efternavn kendte jeg, fordi jeg i grønlandssammenhæng havde administreret et lille legat “Legatet til Minde om Esther Balle, født Helweg-Larsen”. Poul Helweg-Larsen, som den sidste provst i Dansk Vestindien hed, skulle vise sig at være bror til Esther Balle, og pludselig stod jeg med informationer om Den Vestindiske Kirkesag, en søsterorganisation til Den Grønlandske Kirkesag, som jeg selv var involveret i ledelsen af. Nu var min nysgerrighed vakt og jeg begyndte at samle informationer om denne tilsyneladende upåagtede niche i dansk kirkehistorie. Jo
9
mere jeg fordybede mig i sagen, des mere fangede den min opmærksomhed. Ved et tilfælde fik jeg i 1998 i forbindelse med en studieorlov mulighed for at tilbringe tre uger på de tidligere danske øer, hvor jeg kunne besøge arkiver og tale med lokale om hvilke erindringer, der var på øerne om det danske kirkeliv. Hjemkommet fra øerne skrev jeg en artikel i Den grønlandske Kirkesags blad med overskriften “Hvad har Grønland og Dansk Vestindien med hinanden at gøre på det kirkelige område”. I min søgen efter materiale om Udvalget for den Vestindiske Kirkesag stiftede jeg bekendtskab med et omfattende materiale i form af artikler i det blad, som kirkesagen udgav i årene 1907 til 1917. Hertil kom udvalgets forhandlingsprotokol, men ikke mindst Henrik Hoffmeyers visitatsberetning fra 1904. På grund af mit arbejde som provst var der begrænset tid til rådighed til at bearbejde de materialer, jeg indsamlede, men jeg satte mig det mål at samle materialerne til en bog, så dette kapitel af dansk kirkehistorie ikke skulle gå i glemmebogen. Siden min artikel om de to kirkesager er der kommet forskellige udgivelser til belysning af de kirkelige forhold i Dansk Vestindien i de to første årtier af 1900-tallet. Universitetslektor Carsten Bach-Nielsen har i Architectura skrevet om kirken på Kings Hill, som kirkesagen påtog sig at opføre. Videre har han bl.a. i Kirkehistoriske Samlinger i kommenteret form udgivet Poul Helweg-Larsens breve hjem til faderen i årene 1910 til 1917. En relevant udgivelse er også Lensa Gjedde Olsens bog Rødder i nord og syd om hendes bedsteforældre, som ud fra dagbogsoptegnelser giver en levende skildring af pastor Einar Olsen, som var præst ved Kirken på Kings Hill, og af skoledirektør Rübner-Petersen. I form af en specialopgave ved det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet har Sarah Holm-Meyer givet en indgående skildring af de danske filantropiske kvinder i Dansk Vestindien i samme periode. Med denne bog har jeg sat mig for at beskrive Den vestindiske Kirkesag fra etableringen af Udvalget for den Vestindiske Kirkesag i 1904 med en præsentation af de forskellige initiativer, der blev taget i denne sammenhæng frem til 1917. En fremstilling som denne kan ikke undgå at trække på allerede foreliggende materialer, som jeg selvfølgelig står i
10
gæld til, men med det særlige fokus, at det er kirkesagen og dens mennesker, det handler om at beskrive. En særlig tak skal også rettes til Chr. P. Hansens Fond, Københavns stifts fonde og Davids Sogns Fond, som med økonomisk tilskud har gjort denne udgivelse mulig. En personlig tak til dem, der har vist forståelse for projektet og hjulpet mig undervejs. Daværende stiftsbibliotekar Margit Svendsen fra Københavns stift, som henledte min opmærksomhed på Henrik Hoffmeyers visitatsberetning. Tak for råd, vejledning og hjælp til fremskaffelse af billedmateriale retter jeg til Elisabeth Petersen fra St. Croix, til Anna Walbom, formand for Dansk Vestindisk Selskab, samt til lektor Lensa Gjedde Olsen og mange flere og ikke mindst min hustru Inger for tålmodighed under bogens tilblivelsesproces. Ved St. Thomas Plads, Frederiksberg, marts 2017. Erik Balslev-Clausen
Forord
11
Nøgle til bogens otte afsnit
Afsnit I: Situationsbeskrivelse Afsnittet danner forudsætning for de kommende afsnit ved i kort form at beskrive den kirkelige situation i Danmark og i Dansk Vestindien. Afsnit II: Henrik Hoffmeyers visitatsrejse Beskrivelse af visitatsrejsen 1904 og de forhold, som Hoffmeyer påpeger. Afsnit III: Ny præst til Frederiksted: Niels Nielsen Westergaard N.N. Westergaard er 1904 første repræsentant for en ny “aktivistisk” type præster, som Københavns biskop ønsker til Vestindien for at sætte gang i en fornyelse af kirkelivet. Westergaard foranlediger, at organisationen Kvindelige Missions Arbejdere sender medarbejdere til Vestindien for at tage et socialt kirkeligt arbejde op. Afsnit IV: Udvalget for den Vestindiske Kirkesag Fremstillingen griber tilbage til 1904 til oprettelsen af Udvalget for den Vestindiske Kirkesag og følger udviklingen gennem de første udvalgsmøder med beskrivelse af de temaer og opgaver, der tages op. Arbejdsmarken beskrives også ud fra udvalgte artikler i det blad, som blev udgivet fra 1907 om Den vestindiske Kirkesag. Afsnit V: Ny præst i Christiansted: Poul Helweg-Larsen Endnu en “aktivistisk” præst, Poul Helweg-Larsen, sendes 1910 til Vestindien, denne gang for at højne kirkelivet i Christiansted. Hans indsats er bl.a. beskrevet i breve hjem til hans far.
12
Afsnit VI: Kirken på Kings Hill Dette afsnit handler om en af kirkesagens hovedopgaver: Opførelsen af kirken på Kings Hill. Afsnit VII: Form og indhold i kirkelivet Først Westergaard og derpå Poul Helweg-Larsen arbejdede på at reorganisere kirkelivet. Religionsundervisningen i skolerne skal ophjælpes. Offentligheden i Danmark skal vækkes til forståelse af, hvad der er på spil i Vestindien. Afsnit VIII: Den sidste tid Kirkesagens folk blev overrumplet af salgsforhandlingerne med USA, men tager dog et ansvar på sig i forbindelse med de lutherske menigheders fremtid. På grund af bogens opbygning i otte afsnit vil der undervejs i teksterne forekomme gentagelser af allerede omtalt stof. Bogens tittel “Bristede Hjertebånd” refererer til udtalelser fra bl.a. provst Johannes A. Petersen om de kirkelige og folkelige relationer mellem Danmark og De vestindiske Øer, som blev brudt i forbindelse med salget i 1917. Retskrivningen følger de citerede kilder. Bemærk, at Poul Helweg-Larsen i brevene til sin far anvender nutidig retskrivning.
Nøgle til bogens otte afsnit
13
RigsdagsbetĂŚnkningen af 1903, titelblad.
14
Afsnit I
Afsnit I
Situationsbeskrivelse
Rigsdagskommissionen af 1903 Gennem slutningen af 1800-tallet var der flere tilløb til salg af de vestindiske øer. Senest var et forsøg på at sælge øerne til USA i 1902 faldet til jorden. Som konsekvens heraf blev der i 1903 nedsat en hurtigtarbejdende rigsdagskommission bestående af kyndige personer, som skulle besøge øerne og fremkomme med anbefalinger til forbedring af forholdene på øerne. Opmærksomheden samlede sig om at skabe rentabilitet på to væsentlige områder: Sukkerproduktionen på St. Croix og på St. Thomas forholdene omkring handel og skibsfart i forbindelse med havneanlæggene i Charlotte Amalie med den store naturlige havn. Herudover beskæftigede kommissionen sig også med social- og sundhedsvæsenet samt skoleundervisningen. De kirkelige forhold på øerne beskæftigede kommissionen sig kun sporadisk med. Det konstateres dog, at der var tre danske evangelisk lutherske menigheder.1
Hvem læser Højskolebladet? Et eksempel på informationerne til den danske offentlighed om forholdene i Dansk Vestindien finder vi i en artikelserie i Højskolebladet. I årgang 1903 finder vi en række artikler i numrene 18, 19, 20 og 40, som udkom i perioden fra primo maj til begyndelsen af oktober. Artiklerne er skrevet af sognepræst i Frederiksted på St. Croix N.P. Nygaard og for den sidstes vedkommende af hans hustru, Amalia Nygaard, og er skre-
15
vet på baggrund af det forfejlede forsøg på at afhænde de vestindiske øer i 1902. Det er som udgangspunkt en optimistisk, lettere romantiserende skildring af øernes natur og livet i den fjerne danske koloni, som kunne gøre vor tids reklamer for rejser til “Det tabte tropeparadis” rangen stridig. Dog ikke anderledes, end at beskrivelsen af øerne og dens befolk-
Niels Peter Nygaard var sognepræst i Frederiksted 1897-1904, derefter i Christiansted til 1909. Her ses han sammen med hustruen Amalia, børn og tjenestefolk ca. 1903.
16
Afsnit I
ning fører over til omtale af problemerne i forbindelse med manglende stadighed i arbejderbefolkningen, alkoholmisbrug, vantrivsel og børnedødelighed. Alligevel slås en optimistisk tone an: “Eftersom Sagerne staar her ude, var det i høj Grad at haabe og at ønske, at mange af de unge danske, særligt fra Højskolekredsen, som tænker paa at udvandre, vilde komme til Dansk Vestindien; thi her er en ny Landnamstid, og meget Land ligger og venter paa dem. Det danske Plantageselskab vil sikkert ogsaa være rede med Hjælp til at faa mange i Vej, naar det viser sig, at de har Evne og Vilje. Vanskelighederne er ikke afskrækkende, Klimaet er godt og sundt for den, som fører et maadeholdent og arbejdsomt Liv, Arbejderne, selv om der er daarlige Elementer imellem dem, ikke for vanskelige at have med at gøre for den, der vil behandle dem humant og retfærdigt. Intelligente unge danske Landmænd med gode Kundskaber fra de hjemlige Høj- og Landbrugsskoler, helst med
Situationsbeskrivelse
17
Carl Lawaetz overtog i en alder af 31 år plantagen Little La Grange 1896. Her ses han foran stuehuset sammen med sin hustru Marie Nyeborg og deres første barn fra 1904. Carl Lawaetz var fætter til pastor Hermann Lawaetz i Christiansted. Carl og Marie fik syv børn, og deres efterkommere blev en indflydelsesrig familie på St. Croix frem til vore dage. Billedet må være fra 1905.
nogen Kendskab til Engelsk og lidt Kapital i Ryggen, vil her kunne finde en lønnende og fornøjelig Virksomhed – og saa være med til at gøre Dansk Vestindien til, hvad det har været af Navn, men ikke af Gavn, dansk Land og Samfund”. – En af de Pjecer, der saa Lyset i Anledning af Salgsforhandlingerne, lovede endog saa meget: “at her kunne Husmænd hjemme fra blive Proprietærer og Gaardmænd, Herremænd.”2 Som et positivt eksempel peger Nygaard på, hvor godt det er gået for Carl Lawaetz på plantagen Little la Grande. Et eksempel på, at med den rette holdning til opgaven kan den lykkes.3 Ægteparret Nygaard fra Frederiksted henvendte sig gennem Højskolebladet til grundtvigske kredse i Danmark, men fik tilsyneladende ikke nogen positiv respons fra denne side. Som det skal vise sig, blev det kredse med baggrund i Indre Mission, som tog den kirkelige og sociale opgave op i Dansk Vestindien. De kendte ikke de grundtvigske højskoletanker og derfor heller ikke mulighederne for ad denne vej at gøre noget positivt for den lokale befolkning i Dansk Vestindien.
Den kirkelige reaktion efter 1902 De danske menigheder på de vestindiske øer havde ikke tidligere været genstand for en biskoppelig visitats, men nu, i 1904, umiddelbart efter årsskiftet tog Sjællands aldrende biskop Thomas Skat Rørdam4 et initiativ, idet han sendte Henrik Hoffmeyer,5 der var præst ved Vor Frue Kirke i København, over for at visitere de danske menigheder i Vestindien. Hans opgave var at tilbringe et par måneder på øerne for på biskoppens vegne at besøge og visitere de fire danske menigheder for at danne sig et billede af, hvad der kunne gøres med henblik på at forbedre de kirkelige forhold i de danske menigheder på øerne. Med sine ca. 3.000 medlemmer havde den danske evangelisk lutherske kirke kun noget, der svarede til 8% af befolkningen på øerne.6 De danske menigheder var delt op i to, en dansksproget og en engelsksproget menighed. Den dansksprogede menighed bestod hovedsagelig af danske embedsmænd og soldater og deres familier foruden nogle få
18
Afsnit I
plantageejere, bestyrere samt nogle handelsfolk og håndværkere. Men der var også den engelsksprogede menighed. Den var væsentlig større end den dansksprogede del af menigheden, og den bestod hovedsagelig af efterkommere efter de tidligere slaver. Hjemkommet til Danmark afleverede Henrik Hoffmeyer en visitatsberetning på 100 håndskrevne sider til biskoppen. Denne visitatsberetning indgår som en væsentlig kilde i forbindelse denne bog.7 Dette er beretningen om en lille skare mennesker, der så en opgave, som det officielle Danmark hverken kunne eller ville påtage sig, men de tog opgaven op og kæmpede med den. De iværksatte menighedsliv, børnepleje, undervisning og prøvede at forbedre den lokale befolknings levestandard. De ønskede at gøre befolkningen mere orienteret i retning af Danmark. De byggede en kirke foruden de tre, der var der i forvejen. De etablerede menighedshuse og mødelokaler i alle tre byer og stimulerede et foreningsliv. De søgte at skabe bedre forbindelse over Atlanten – for så pludselig at blive overrumplet af verdenskrig, af arbejderopstand og af orkan med det til følge, at øerne blev solgt hen over hovedet på dem. Deres indsats blev til “skønne spildte kræfter”, og deres engagement blev til “bristede hjertebånd” i forhold til fem evangelisk lutherske menigheder, hvoraf den ældste, den på St. Thomas, var grundlagt i 1666. Efter sigende den ældste lutherske kirke og menighed i Amerika.
De atlantiske øer De første to årtier af 1900-tallet var nogle bevægede år. Efter krigen i 1864 var Danmark reduceret med en tredjedel af sit landområde ved tabet af hertugdømmerne. Selv et halvt århundrede efter den frie forfatning af 1849 var demokratiet ungt i Danmark, og efter de besværlige år med Estrups provisorielove var det først i begyndelsen af 1900-tallet, at parlamentarismen så småt vandt indpas. Hele samfundet var under ombrydning. På landet gennemgik landbruget en radikal omlægning for at imødekomme de nye markeder i Europa. I byerne – først og fremmest
Situationsbeskrivelse
19
Byen Charlotte Amalie på St. Thomas var på et tidspunkt sidst i den danske tid i en af kongerigets største byer. Yderst til venstre i billedet skimtes Frederikskirken. I midten af billedet ses guvernementshuset. Her residerede guvernøren det halve år og den anden halvdel af året i Christiansted på St. Croix.
København – herskede industrialismen. Det gamle stændersamfunds tid var forbi, og håndværkerlaugene var blevet afløst af arbejderbevægelse og arbejdskamp. Og i 1914 brød 1. verdenskrig løs i Europa, syd for Danmark. Men selvom Danmark var blevet reduceret drastisk i 1864, så var der dog stadig vide horisonter, og man kunne højstemt tale om “de atlantiske øer” som en del af det danske kongerige. Som en arv fra gamle dage havde “søfartsnationen” Danmark fortsat et ansvar for Færøerne, Island, Grønland – og De vestindiske Øer: St. Thomas, St. Jan og St. Croix. Helt tilbage i slutningen af 1600-tallet, efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, havde Danmark bemægtiget sig de tre vestindiske øer, St. Thomas i 1666 og få år efter St. Jan og St. Croix. Ønsket om ekspansion og drømmen om profit og eventyr drev værket. Især i 1700-tallet var det en lukrativ forretning for Danmark. Forsiden af medaljen kan stadig ses i fine palæer i Frederiksstaden i København. Bagsiden af medaljen er et nationalt medansvar for slavehandel og ud-
20
Afsnit I