Cykelrytter uddrag by Eksistensen

Forord af sen Er ik Clau

alfa_cykelrytter_omsl_repro.indd 2-6

ALFA

mellem Gud og Djævel

Aage Hoffmann er født i 1945. Cand. pæd. og Ph.d. på afhandlingen Dansk arbejderidrætskultur ca. 1880-1945 – med særlig vægt på atletik og cykelsport. Forfatteren er en habil amatørcykelrytter og en flittig artikelskribent og avisdebattør. Hoffmann har blandt andet udgivet en lærebogsserie til folkeskolens mellemtrin i historie hos Forlaget Flachs om Danmark lige fra Englandskrigene og til Danmark besættes.

Forfatteren drager paralleller til det religiøse univers og bringer en læsning af de store rytteres tilværelse og forhold til askese, doping, træning og livstolkning. Hoffmann trækker på den nyeste forskning, på eget levet liv og bringer en række interviews med rytterne selv.

Cykelrytter

Aage Hoffmann

Den dedikerede sportsmand og munken har slet ikke så få fællestræk. Begge lever de livet udspændt mellem Gud og Djævel i bestræbelsen på at tjene deres Herre. Idrætshistoriker og amatørcykelrytter Aage Hoffmann leverer en essayistisk analyse af den professionelle cykelrytters lidenskab og bevæggrund for at leve et liv på kanten af, hvad både kroppen og ånden kan bære.

’’

Aage Hoffmann

Cykelrytter mellem Gud og Djævel

I Danmark har tanken om en interessekonflikt mellem sport og religion indtil nu været næsten fraværende. Det samme gælder ideen om, at de to kulturområder trækker på de samme dannelsesidealer, når det drejer sig om ungdommens opdragelse. Cykelsport set i et religiøst perspektiv er imidlertid et tema, samfundsvidenskaben er begyndt at rette blikket imod. På begrebsplanet er det ikke svært at finde sammenhænge. Ord som askese, lidelse, skyld, straf og frelse finder vi både i (cykel)sporten og i den religiøse verden. Askese i forskellige fortolkninger er formentlig det begreb, som tydeligst – i hvert fald på det filosofiske plan – gør det muligt at bygge bro mellem sport og religion. Også skyldbegrebet er centralt, fordi det giver mening at betragte det både i et religiøst og i et etisk perspektiv. Betragter rytteren således skylden – hvis han eksempelvis ikke lever op til egne såvel som andres forventninger – som et religiøst anliggende fremfor et etisk? Hvis det er tilfældet, er der grund til at kigge nærmere på hele den måde, cykelrytteren har indrettet sit liv på – herunder anvendelse af doping – med henblik på at optimere sin ydeevne.

ALFA

04/10/13 11.47

Aage Hoffmann

Cykelrytter mellem Gud og DjĂŚvel

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 3

04-10-2013 14:33:44

Aage Hoffmann Cykelrytter mellem Gud og Djævel © Forfatteren og Forlaget Alfa 1. oplag, 1. udgave 2013 isbn 978 87 7115 086 5 Sat med Adobe Caslon og Myriad Pro Sats: Lars Vendelbo Omslag: LenaMaria Omslagsbillede: 123RF / Rossella Apostoli Trykt hos Ednas print Støtte har muliggjort udgivelsen af denne bog og derfor tak til Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Forlaget har forsøgt at indhente rettigheder til al billedmateriale. I det omfang forlaget måtte have krænket en ophavsret, er det utilsigtet, og et fremsat krav vil blive honoreret efterfølgende. Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK - 1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 4

04-10-2013 14:33:44

INDHOLD Forord Det handler om frihed ved Erik Clausen �� 11 Prolog �� 13 Cykelrytter mellem Gud og Djævel ............................ 19 På vej ind i cykelsportens verden Landevejens slid fremfor banesportens bekvemmelighed Mellem sportslig succes og kristen svaghedsdyrkelse Fra trofast kirkegænger til troende landevejsrytter

20 22 24 28

Lidelse og ofre fremfor barmhjertighed ...................... 33 Grænseoverskridelse som længsel efter det ”hellige” Michael Rasmussen: Jeg gør det, jeg siger, jeg gør! Det onde i det godes tjeneste Rytterne vil ikke frelses Doping som tabubrud

38 44 50 51 55

Sportsarenaen som katedral ........................................ 58 Sport i de hedenske helligdomme Guds hånd scorede

61 62

Er sport religion?......................................................... 64 Cadels vej mod Evighedernes Evigheder Italiensk ’cykelhelgen’ som vinder af Tour de France Duellen mellem den fromme katolik og den asketiske ateist Cykelenglen Fausto Coppi De røde cyklister

64 66 70 72 76

Gott ist Kommunist! .................................................. 80 I følelsernes og fornuftens vold Cykelrytter mellem karneval og bod Kan Gud læse kroppens sprog og tanker? Cykelrytter forklædt som turist

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 5

82 83 86 87

04-10-2013 14:33:44

Mellem konfirmation og cykelsport ............................ 92 Konfirmanden foretrækker sportens ritualer Sporten med eller uden rødder i det religiøse Sport som erstatningsreligion eller religionserstatning?

95 99 100

Sportens religiøse idé ................................................ 104 Legenes hvide engel Den olympiske idé som universel religion Middelalderkirkens syn på sportskult versus kropskultur Muskuløs kristendom

105 106 111 113

Den religiøse drivkraft i cykelsporten ....................... 115 Mørkemose Bjerg Bjergryttere mellem fornuft og ufornuft Når lyset slukkes falmer heltene Lidelsens adelskab Cykelrytterens munketilværelse

118 123 125 126 128

Sport som ritual versus myte .................................... 132 Protestantismens ritualer i sporten Sport som rekreation eller ritual

135 139

Med hjælp fra de protestantiske dyder ...................... 141 Cykelryttermetieren er et individuelt anliggende Når man har hjertet med i sit arbejde Han lever som efter et munkeløfte

144 147 149

Om at ‘korsfæste’ kroppen ....................................... 154 Det blev en meget smertefuld dag Du er nødt til at omfavne smerten! Beundring for de offervillige

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 6

155 156 160

04-10-2013 14:33:44

Kvalt af varmen for at vinde Tour de France ............. 165 Til ægte cykelløb på flamske brosten Han ville være en af de store Put me back on my bike Katolsk kropslydighed versus kropsvenlighed

169 171 173 178

Cykelrytteren i spændingsfeltet mellem det moderne og præmoderne ....................... 183 Kroppen som genstand for salg og køb Kristus-figuren som guddom og lidende menneske Både elskede og udstødte Om rent og urent Kroppen som redskab for frelse

186 189 190 192 194

Franskmanden og danskeren..................................... 200 Lad så danskeren få trøjen! 202 Et komplot mod den lille franskmand? 204 Med den indre kamp som fast rejsekammerat 206 Om opvækkelse til mådeholden livsførelse og målrettet træning 208 Kampen om ungdommen 209 Sportens forunderlige og lokkende toner 211

Mellem passion og bodsvandring.............................. 213 Troen flytter bjerge Kampen mod kroppens naturlige tilbøjeligheder Tvivlen som perfektionens drivkraft Cykelrytterens passionerede livsindstilling

222 225 228 236

Fra OL- håb til brat karrierestop og knuste drømme.242 Kroppen måtte give op Jeg nød OL i fulde drag i TV!

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 7

244 245

04-10-2013 14:33:44

Helt eller heks?.......................................................... 249 Ikke alle syndere får tilgivelse Jeg er klar til at råde bod og tage min straf! Vi var ikke sørgelige eksistenser! Han skal være et eksempel for andre

251 253 255 257

Bloddoping en mulig gevinst for sporten.................. 260 Heksejagt eller simpel journalistik

261

Sportens moralister til kamp for den rene og sunde sport .......................................................... 265 Han må bevise sin uskyld! Mennesket er i sit væsen skyldfrit Skyldfølelse er rytterens drivkraft

267 270 272

En helt fantastisk følelse! .......................................... 276 Selvaktualiserende cykelryttere Idræt som kulminationsøjeblikke Om forsoning og frigørelse Kroppen mellem smerte og lyst

280 283 286 291

Smertens mestre byder krop og sind trods ................ 293 Kroppen og ånden rakte hinanden hånden Fortiden som nutidig konstruktion Erindringer sidder i musklerne – identiteten er flydende

298 303 304

Epilog...................................................................... 309 ANVENDT LITTERATUR �� 314 NOTER �� 325

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 8

04-10-2013 14:33:44

En varm tak til følgende for den støtte, de undervejs har givet mig i forbindelse med bogens tilblivelse Prof. Klaus Nielsen for omhyggelig gennemlæsning af manuskriptet samt værdifuld, konstruktiv kritik og efterfølgende diskussion om centrale problemstillinger og data. Skuespiller og filminstruktør Erik Clausen, som med stor omhu har læst manuskriptet igennem og skrevet det fine forord. Per Hansen fra Hold-ét, som på vores mange træningsture, vinter som sommer og i al slags terræn, har bidraget med sin store viden om cykelsportens mangeartede og fascinerende sider. Redaktør Charlotte Ekstrand, som fra begyndelsen troede på projektet, og har givet mig værdifuld opmuntring undervejs, og som i slutfasen med nænsom hånd og på særdeles dygtig vis har redigeret teksten. Og ikke mindst min familie. Min bror Georg samt Marcus, Kasper, Isabella og Nikolaj, som på bedste vis har ageret trofaste hjælperyttere helt frem til slutspurt og mål.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 10

04-10-2013 14:33:44

Forord Det handler om frihed

Ja, det begynder vel med hjulet. Der er et eller andet i ens underbevidsthed, der udløser en begejstring, en tiltrækning for hjul. På et tidspunkt – ikke længere tilbage, end at oldefar ville kunne huske det – er der nogen, der tager to hjul, svejser nogle jernrør sammen til en trekant og to gafler. Et geni har opfundet et tandhjul, en anden har opfundet cykelkæden. De samler det hele til det, der bliver til vor tids cykel. Cyklerne formerede sig i tusindtal, i milliontal, nu var muligheden der – frihed! Nu kan du komme væk, nu kan du komme videre, ja, og du kan komme tilbage igen. Du svæver på de to hjul, det er ikke ligesom at gå, hvor du hele tiden kan føle din krop som tung og gangen er underligt langsom. Nej, her føler du næsten, at du flyver. Så er der nogen i vores præstationskultur, der finder på at lave kappestrid og gøre det til en sag – et mål, at komme først. Det bliver til cykelløb. Der begynder et brag af en sport, som skaber helte og myter. Her er der en måde at udtrykke sig på, og hvor sidegevinsten ved at cykle er at opleve, at kroppen har sit eget liv, at kroppen er en motor, der kører af sig selv, når du har den rette form. Oplevelserne af naturen, af bakkerne, af landskaberne, vinden, regnen – ja, vejrskiftet, bliver en del af cyklingen. Al det her er selvfølgelig ikke noget, man tænker på hele tiden, når man cykler. Og slet ikke i et cykelløb. Men det ligger ligesom under det hele og er grundlaget for begejstringen over det at cykle – at have sin egen maskine. Alle husker det. Den første cykel der blev vendt på hovedet, og man sad i 8-års alderen og drejede på pedalerne, mens det forunderlige skete. Baghjulet kørte rundt og rundt. Ja, frihed. Du kan komme væk, og du kan komme tilbage igen. Aage er ikke alene cykelrytter; han er forelsket i cykelløb. Det er en kærlighedshistorie, det er passion. Jeg cykler i samme klub som Aage, 11

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 11

04-10-2013 14:33:44

og vi har kørt mange dejlige ture sammen. Aage er spinkel, Aage er en klatrer, Aage har et let tråd. Rapt træder han op ad de største bakker. Nu fortæller han os, at cykling, og i særdeleshed cykelløb, ikke bare er det, vi andre tror det er, men at det er filosofi, at det er politik, at det er religion. At forskellige religiøse og sociologiske understrømme ligger dybt inde i den iscenesættelse, som cykelløb er. I det udtryk, de enkelte individualister, der med en fanatisk askese, kommer til at køre noget stærkere end os andre. Ja, så stærkt, at vi er fascinerede af at kigge på det og beundre heltene og tilbede dem. At gøre os blinde for skyggesiderne af den opofrelse de må have, den lidelse, den overtrædelse af moral, som ligger til grund for doping. Alt det sluger vi råt (kamelerne står i kø) for at opleve de store præstationer, som cykling er med til at give. Med stor grundighed har Aage fundet alt, hvad der er skrevet og sagt om cykling. Han har kædet det sammen med sine egne oplevelser af og synspunkter om cykelsporten fra myterne om de store helte, til amatørrytternes drømme om at blive det, at køre sig ud af anonymiteten, at gøre sig synlig i individualismens tidsalder. I cykelløb er det ikke holdet; det er heller ikke fædrelandet, du kører for. Du kører for dig selv. Ja, du kører dårligt nok for at vinde, for du kører imod dig selv. Stærkere, hurtigere og frem til det punkt, der i cykelterminologien hedder at ’kvæle sig selv’. Der, hvor du når frem til det punkt, hvor kroppen skiller sig fra fornuften og bliver til en motor og hvor cyklen nærmest kører af sig selv. Den fryd det er at udnytte tyngdeloven ned ad bakke, ned ad bjergene i en svimlende fart, det er stort. I denne bog dukker der helt nye perspektiver op. I hvert fald nye for mig. At cykelløb har noget med religion at gøre. At det er en del af vores protestantiske tradition med askese og præstation. At man vælger den lidelse og smerte, der kan være nødvendig for at blive en god cykelrytter. At det hænger sammen med vores kultur. Jeg kan godt se det, og det åbner øjne for andre perspektiver, såsom vækstsamfundet, højere, bedre. Er det ikke lidt vanvittigt? Jo, måske, men det er anledningen til store oplevelser. Ja, og jeg vidste ikke at cykelløb er en filosofi. Men det ved jeg nu. Erik Clausen 12

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 12

04-10-2013 14:33:44

Prolog For nogle år siden stødte jeg på en artikelserie i Berlingske Tidende fra 1941 skrevet af den seksdobbelte danske verdensmester i sprint på bane i årene 1901-1911, Thorvald Ellegaard (1877-1954). Han var i året 1900 blevet engageret til at køre på vinterbanen i Moskva, der var opført i en stor udstillingshal. Her havde han en oplevelse, som han fandt meget ejendommelig i forbindelse med cykelløb. Men som han også var klar over, at russerne fandt ganske dagligdags. ”Da samtlige Tilskuere var kommet paa Plads, inden Løbene skulde begynde, gled til min usigelige Overraskelse to enorme Porte i Hallens ene Ende til Side, og man saa et helt Sakristi. Den særegne Lugt af Røgelse forplantede sig ud i det store Rum, de dybe Orgeltoner fyldte Luften, og de 10.000 Tilskuere gav sig til at synge Salmer. Det var for en Dansker, der sad parat til at køre Cykelløb, mærkeligt at overvære denne Messe, inden Løbene kunde startes. Jeg maa da ogsaa sige, at jeg ikke har været ude for det noget andet Sted i Verden.” 1

At religion og sport har noget med hinanden at gøre ligger måske ikke umiddelbart lige for. En sammenhæng af en eller anden slags fremgår af ovenstående skildring. Man fristes til at spørge, om den religiøse verden (her den russisk-ortodokse statskirke) mon frygter at blive hægtet af i kampen med den unge sportsbevægelse. Frygter kirken at blive taberen i kampen om ungdommens krop? Ønsker kirken på denne måde at gå i dialog med sporten? Eller er det sporten, der beder om velsignelse og hjælp til at få kroppen bragt helskindet ind i det nye århundrede? I Danmark har tanken om en interessekonflikt mellem sport og religion indtil nu været næsten fraværende. Det samme gælder ideen om, at de to kulturområder trækker på de samme dannelsesidealer, når det drejer sig om ungdommens opdragelse. Cykelsport set i et religiøst perspektiv er imidlertid et tema, samfundsvidenskaben er begyndt at 13

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 13

04-10-2013 14:33:44

rette blikket imod. På begrebsplanet er det ikke svært at finde sammenhænge. Ord som askese, lidelse, skyld, straf og frelse finder vi både i (cykel)sporten og i den religiøse verden. Askese i forskellige fortolkninger er formentlig det begreb, som tydeligst – i hvert fald på det filosofiske plan – gør det muligt at bygge bro mellem sport og religion. Også skyldbegrebet er centralt, fordi det giver mening at betragte det både i et religiøst og i et etisk perspektiv. Betragter rytteren således skylden – hvis han eksempelvis ikke lever op til egne såvel som andres forventninger – som et religiøst anliggende fremfor et etisk? Hvis det er tilfældet, er der grund til at kigge nærmere på hele den måde, cykelrytteren har indrettet sit liv på – herunder anvendelse af doping – med henblik på at optimere sin ydeevne. Blandt mine forudsætninger for at skrive denne bog er et langt liv i sportens verden. I årene 1963 til 1968 var jeg aktiv som landevejsrytter i Lyngby Cycle Club (LCC 1919). Fra begyndelsen af 1970’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne blev løbesporten min foretrukne idrætsgren, hvor jeg på et højt motionsplan deltog i en lang række løb, herunder maratonløb. Herefter og frem til i dag har jeg været optaget af en række motionsidrætsgrene såsom langrend, fjeldvandring, kajakroning og motionscykling, hvori både meditative elementer, naturoplevelser og sociale sammenhænge har udgjort væsentlige drivkræfter. Cykelsporten har på intet tidspunkt været lagt på hylden, og i dag foregår en stor del af min træning i cykelklubben Hold-ét. Mine seks år som aktiv landevejsrytter i LCC gjorde mig bevidst om, at alle aktive ryttere agerer som eliten. I modsætning til de fleste andre sportsgrene, levner cykelsporten ingen plads til en afslappet tilgang. Det kræver fuld dedikation at begå sig i cykelsporten. Ryttere på alle niveauer kan siges at gå ind under de forhold i cykelsporten. På mange måder en nådesløs verden. Det har fået mig til at fundere over, hvad det var, der bragte mig ind lige netop i denne sportsgren. Min familiære baggrund gav ikke anledning til aspiration om konkurrencesport. Min yngste bror, Georg, var ganske vist badmintonspiller på eliteplan. Min anden bror, Erik, var en dygtig skakspiller. Hvilken rolle spillede min opdragelse for 14

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 14

04-10-2013 14:33:44

valget af cykelsporten? Hvilken betydning havde min families kristne ståsted i den henseende? Hvor står jeg selv i dag, når det påstås, at der er en sammenhæng mellem cykelsport og religion? Jeg forsøger at løse de stillede spørgsmål ved at inddrage mit eget liv som cykelrytter. Mine rejsefæller i den henseende er videnskaben og skønlitteraturen, som jeg filtrerer gennem det blik, der er blevet til gennem min opdragelse og mine oplevelser som cykelrytter. Bogen skal også betragtes som et forsøg på i religiøse termer at kortlægge, hvorledes mit syn på cykelsporten har udviklet sig gennem årene. Cykelsporten betragter jeg under en sammenflettet religionsfilosofisk og sportsfilosofisk synsvinkel ved bl.a. at dykke ned i den videnskabelige debat om forholdet mellem cykelsport og religion. Jeg veksler mellem denne debat og min egen tilgang til cykelsporten, der hviler på en grundtone af mere spekulativ, følelsesmæssig og reflektorisk karakter. Meget taler for, at cykelrytterens indstilling til sin sport er båret af en passion, der næsten betingelsesløst sætter sit præg på alle områder af tilværelsen. Det er hans samlede livsstil, der skal danne grundlag for de kropslige præstationer, han i sidste ende skal måles på. Men hvorfor er han villig til så tilsyneladende store ofre, der kræver afkald på en række centrale områder i livet og ydermere kan sætte liv og helbred på spil? Almindeligvis betragtes cykelsporten, ligesom anden nutidig sport, som affødt af det moderne samfund, bl.a. som det kommer til udtryk i De olympiske Leges motto: hurtigere, højere, stærkere. Men rækker denne opfattelse til at besvare spørgsmålene ovenfor? Det er der uenighed om i forskerverdenen. Den ene fløj betragter cykelsporten som et modernitetsfænomen. Den anden fløj mener, at cykelsport må opfattes som et præmoderne fænomen, snarere end et modernitetsudtryk. De forskellige idrætshistoriske teorier udgør væsentlige pejlemærker i mit forsøg på at identificere berøringspunkterne og overlapningerne mellem cykelsport og religion. Det fører en række andre spørgsmål med sig: Er sport religion? Er der tale om sport som er15

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 15

04-10-2013 14:33:45

statningsreligion eller om religionserstatning? Hvilke grundlæggende drivkræfter ligger der bag viljen til at lide afsavn og til at udstå smerte og lidelse? Er det muligt at aflæse et katolsk versus protestantisk syn på kroppen i forbindelse med de fysiske anstrengelser, rytterne udsætter sig for? Hvilken mening giver det at betragte de kropslige og mentale tilstande, som cykelryttere og andre topidrætsfolk beskriver, når de nærmer sig grænsen for det fysisk umulige, med religiøse oplevelser/erfaringer? Kildematerialet består af almindelig sportslitteratur, skønlitteratur, avisartikler, film, videnskabelige arbejder i bog- og artikelform samt biografier. Tillige præsenteres løbende i fremstillingen en række historiske og nuværende elitecykelryttere fra både bane og landevej. Heriblandt gennem friske interviews med Michael Rasmussen, Michael Mørkøv, Rasmus Quaade og Niki Byrgesen. Deres stemme vil være med til at tegne den passion for cykelsporten, som udgør krumtappen i deres dagligdag. Sammen med andre kvalitative interviews forsøger jeg dermed at indkredse, hvad man kunne kalde den usagte/tavse viden, der på forskellig vis grupperer sig inden for cykelsportens univers. Det er ikke hensigten at gå ind i en dybere diskussion med de synspunkter, den videnskabelige verden har fremlagt. Men så vidt muligt og i almindelig sproglig form at fremlægge resultaterne af ana lyserne og påpege, hvori de eventuelle uenigheder blandt forskerne består. Det er elitecykelrytterens almindelige dagligdagsstemme, der er lagt vægt på. Udover hovedteksten er bogen bygget op via tekstbokse, hvor de enkelte cykelryttere kommer til orde gennem skønlitterære indslag, selvbiografier, avisartikler og interviews. I disse tekstbokse er der også bidrag fra den sociologiske og psykologiske verden, ligesom der bringes en række kirkelige og historiske tekster fra og om middelalderen. Tekstboksene er tænkt som en særlig indgang til cykelsportens verden og bringes som uddybende illustrationer til hovedteksten og som oplæg til refleksion.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 16

04-10-2013 14:33:45

Bogens kapitler kan for størstedelen betragtes som essays, der er forbundet af tematiske tråde, der på forskellig vis anskueliggør og løbende uddyber sammenhænge mellem cykelsport og religion. Det sker ikke kun ved at påpege et sammenfald i ordvalg på begrebsplanet, men også ved at kommentere de kropskulturelle handlemønstre, der knytter sig til de to universer.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 17

04-10-2013 14:33:45

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 18

04-10-2013 14:33:45

Cykelrytter mellem Gud og Djævel

Som ung cykelrytter gjorde jeg mig ingen overvejelser om, at den sportsgren, jeg havde valgt, kunne betragtes som et modernitetsfænomen. Hvis jeg overhovedet havde hørt om begrebet, vidste jeg sikkert ikke, hvad det betød. Næppe heller gjorde jeg mig tanker om, at jeg var havnet i en aktivitet, der lod sig relatere til den religiøse verden. At det moderne samfund – i hvert fald inden for visse grænser – så med velvilje på, at jeg som atlet var indstillet på at presse min krop til det yderste, var ikke overraskende og helt i overensstemmelse med tidens ånd. Jeg blev mere og mere bevidst om, at jeg var i færd med noget grænseoverskridende, når kroppen helt af sig selv gjorde arbej det, uden at viljen havde behov for at blande sig. Angsten for ikke at slå til var sat ud på et sidespor. Døden og nederlagets faretruende horisonter var for en stund skubbet et godt stykke ud i fremtiden. Kroppen og cyklen var smeltet sammen og gjorde simpelthen nar af virkeligheden. Jeg ville dengang have været dybt forundret over påstande, som idræts- og religionshistorikere fremsætter i dag: nemlig at sporten fungerer som modbillede til en Svaghedens kultur, og at det er kristendommen, der har fremelsket den kultur. Jeg ville have stillet mig skeptisk over for ideen om, at det omgivende samfund opfordrer til at værne kroppen på en måde, der svarer til kristendommens dyrkelse af svagheden. Påstandene står dog ikke uimodsagte. Fra den anden fløj af forskerverdenen lyder det nemlig, at cykelryttere lever deres liv på en måde, der er præget af religiøse fore stillinger, og som har rødder i den asketiske protestantiske kaldsetik. Ifølge den teori udfolder cykelrytterens indsats over for krop og sind sig på en måde, der minder om en middelalderlig asket. Og den indsats er hverken præget af svaghed eller undertrykkelse. Moderniteten som forklaringsramme kommer her i anden række.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 19

04-10-2013 14:33:45

På vej ind i cykelsportens verden Femten år efter afslutningen på 2. verdenskrig overskred jeg dørtærs klen til cykelsportens verden og det på et tidspunkt, da idrætten for alvor havde indtaget sin plads i medierne. Dagspresse og radio havde fået følgeskab af fjernsynet, som i højere grad formåede at fæstne billedet af sportshelte på nethinden. I juni 1960 var seerantallet nået op på ca. 427.000, hvilket markerede begyndelsen til det årti, da fjernsynet blev folkeeje. Avisernes og sportshæfternes skildringer omkring juletid af de gigantiske og dramatiske sportsshows, som 6-dagesløbene udgjorde, spillede en ikke uvæsentlig rolle for min beslutning om i 1962 at melde mig som aktiv landevejsrytter. Selve begrebet 6-dagesløb fødtes i England i 1870’erne. Men formen, som minder om vor tids løb, udvikledes i 1890’ernes USA. Herfra forplantede de sig videre til Europa, hvor det første af slagsen udspillede sig i en hal på et udstillings område ved Berlins Zoologiske Have i 1909. Først i februar 1934 fik københavnerne mulighed for med både øjne og ører at opleve dette specielle cykelarrangement, der var med til at markere den moderne tids indtog i den danske hovedstad. At overvære et 6-dagesløb uden TV’s redaktionelle indgriben fik jeg lejlighed til i 1958, da jeg gik 1. mellem. En tirsdag i december bad mine forældre mig fritaget fra skoleskemaets to sidste timer, så jeg kunne udnytte BT’s eftermiddagsarrangement for de helt unge, der således fik mulighed for at opleve deres 6-dageshelte i virkelighedens verden. Den lykkestund kunne rektor på det katolske Niels Steensens Gymnasium ikke forhindre mig i at få. Dette skønt han under ingen omstændigheder kunne acceptere, at skoletimerne blev erstattet med noget så profant og underlødigt som det cirkus, cykelløbet på de skrå brædder i hans øjne var lig med. Og det stred desuden imod skolens kristne grundlag. BT’s daglige reportager fra netop dette københavnske 6-dagesløb fandt plads i en helt speciel udklipsbog, hvori jeg dagligt klistrede artikler og billeder fra løbet ind. Bogen, som jeg stadig er i besiddelse af, er prydet med et galleri af cykelatleter, der i kropsstil og ansigtsudtryk fremviser et væld af følelsesladede tegn. Den slagne helt, hollænderen 20

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 20

04-10-2013 14:33:45

Cykelbanen i Forum 1951 © Walther Månsson, Scanpix

Peter Post, syner som en lidende Kristus-figur, der med sit ødelagte kraveben stivet af med bandager på sin nøgne overkrop og med et mismodigt ansigtsudtryk, støttet af en hjælper, netop vender hjem fra sygehuset efter et styrt. Og Rik van Steenbergen viser overskud og styrke, da han med fremskudt muskelbred brystkasse smadrer sine modstandere i løbets sidste spurt, mens krudtrøgen stiger til vejrs, i samme sekund Billed Bladets 6-dagesdronning skyder løbet af. (BT 11.12.1958) Hurtighed, styrke, smidighed, artisteri, intelligens, glædesjubel, aggressivitet, frækhed, fejhed, vrede, hidsighed, skuffelse, smerte og lidelse var blandt de mest almindelige kropslige udtryksformer, som 21

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 21

04-10-2013 14:33:45

den opmærksomme og nysgerrige tilskuer med sine sanser lod indfange fra 6-dagesløbenes dramatiske højdepunkter. Om det nu også var sådanne tankemønstre, der opstod, når jeg forventningsfuld som det første bladede om på avisernes sportssider, ved jeg ikke med sikkerhed. Men jeg tror, at jeg oftest slugte den helte- eller skurkestatus, som underteksterne var så forhippede på at bibringe læsere – der som jeg – endnu ikke havde udviklet en tilstrækkelig kritisk sans over for denne lette form for journalistisk reportage.

Landevejens slid fremfor banesportens bekvemmelighed Det skær af show og cirkus, der omgærdede de årlige 6-dages ka valkader, kastede imidlertid en smule malurt i mit bæger. Specielt Hjerternes aften, arrangeret af BT, da det ved en skriftlig afstemning var forundt det kvindelige publikum at kåre 6-dages feltets to flotteste cykelatleter. Dette feminine indslag/ritual greb imidlertid ind i min forestillingsverden, og her var det en uangribelig præmis, at de mandlige sportsaktørers roller bestod i på ærlig vis gennem fysisk kraftanstrengelse og klogskab at vinde den eftertragtede sejr. Charme og et godt udseende var ikke tilstrækkelige kvalifikationer i en strid mellem mænd, der kæmpede om hæder og ære. Rygter om, at der rytterne imellem blev indgået aftaler om, hvem der skulle vinde løbet, betragtede jeg nærmest som en bagvaskelse af sportens åndelige og moralske værdier. Andre påstande om, at nogle af rytterne under de 6 dage skulle have haft kvindeligt besøg i deres kabiner, fortrængte jeg med en let og irriteret hovedrysten. Måske fordi en sådan adfærd stred imod min kristne moral – eller snarere imod hvad jeg opfattede som sportens ånd. Jeg fristes til at sige, at jeg ikke brød mig om, at ukristeligheden havde en finger med i kampen mellem ligemænd. De fotografiske gengivelser af aktørerne på de skrå brædder gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, hvilket med overraskende tydelighed slår mig ved gensynet af dem. Samtidig mindes jeg barndommens åbne sind, der virker som katalysator for nysgerrighed og sanselighed, og som jeg efterhånden er blevet klar over – langsomt og næsten 22

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 22

04-10-2013 14:33:45

umærkeligt – udviskes med alderen. Virkeligheden har fået et noget grumset skær over sig. Havde mit syn på 6-dagesløbene fået et par ridser i lakken, blev disse ganske overskygget af min fascination af heltebedrifterne på landevejen. CYKLE-JUL (1958), mit allerførste skrift om cykelsport, der skildrede Hans E. Andresens bedrift som den første dansker, der fuldførte Tour de France, blev flittigt studeret. En kærkommen julegave, ja nærmest en føljeton var dette årsskrift, der med et indhold af lignende karakter år efter år var at finde under juletræet. Jeg blev præsenteret for redaktørens beskrivelser af, hvilke karaktertræk der prægede en række landevejs- og baneryttere. Det gav mig den første lidt dybere indsigt i, hvad det krævede af mentalitet, afsavn, træ ningsmængde, målrettethed og udstyr at kunne gøre sig gældende i, hvad jeg dengang betragtede som den allerhårdeste sportsgren. Efter få år som landevejsrytter havde mine træningskammerater og jeg dog opbygget en fælles forståelse af, at ikke alle cykelryttere var i besiddelse af de karakteregenskaber, som vi mente burde kende tegne en rigtig cykelrytter. Vi så i stigende grad med en vis foragt på banerytterne, som vi nærmest betragtede som frafaldne cykelryttere, der ikke var i stand til at bide de smerter i sig, som landevejens lange distancer og det omskiftelige vejr krævede. Paradoksalt nok troppede mange af os op søndag efter søndag som tilskuere på cykelbanen i Ordrup, når de tidlige morgen- og formiddagstimer på de sjællandske landeveje var tilendebragt. Cykelløbene på den udendørs cementbane begyndte vel tidligst ved 14-tiden. Vi andre stod ved startstedet på landevejen ved 6-tiden om morgenen. Hovmodet over for de ’frafaldne’, banerytterne, der ingen forstand havde på træning og afsavn, havde fået et godt greb i os. Ikke sjældent benyttede vi hele glosariet af hånende tilråb over for de svageste på det runde banelegeme. De havde jo selv valgt den letteste løsning som cykelrytter. Derimod kunne vi godt acceptere de bedste baneryttere, der som oftest samtidig havde stor succes som landevejsryttere. Under alle omstændigheder havde jeg tilegnet mig den første forståelse af, at livet som landevejscykelrytter krævede en asketisk og rationel livsførelse, hvilket jeg i øvrigt ikke anså for at være i modstrid 23

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 23

04-10-2013 14:33:45

med hverken kristne idealer eller samfundets normer i almindelighed. Selve begrebet askese kendte jeg vist intet til, skønt jeg sikkert mange gange var blevet præsenteret for det i religionstimernes skildringer af kirkehistoriens store skikkelser og martyrer.

Mellem sportslig succes og kristen svaghedsdyrkelse Påstanden om, at (cykel)sporten har en antikristelig karakter, harmonerer ikke med den opfattelse, at det er den kristne askese, der præger cykelrytterens livsverden. Netop askese har sin plads blandt den protestantiske etiks 7 kardinaldyder. Lad os se nærmere på det paradoks ved i første omgang at zoome ind på de kvalitative forskelle, der kan siges at være mellem eliteatleters og det omgivende samfunds normer og værdier. Det er den almindelige opfattelse, at vi lever i et sekulært, oplyst samfund. Men lige så vel er det ifølge idrætsforskerne Ask Vest Christiansen og Verner Møller præget af kristendom. ”Samfundet er præget af en religion, der i enestående grad har dyrket det svage og i mange sammenhænge betragter svagheden som en kvalitet. Det ligger endnu kulturkristne i blodet at dyrke den som noget grundmenneskeligt. Noget vi må tage os af fysisk, psykisk og socialt. Den religiøse følelse er ikke veget for fremskridt og fornuft. Blot har terapeuter i vid udstrækning erstattet de stille bønner og præsternes omsorgsfunktion.” 2 Dette er ifølge de to forfattere årsagen til, at det omgivende samfund i kampen mod doping finder det påtrængende at frelse atleterne fra sig selv. Det er djævelske bagmænd, der har ledt dem i fristelse, og nu må samfundet sørge for, at de fries fra det onde i overensstemmelse med de kulturkristne værdier om omsorg. Det er med andre ord læger, sponsorer, trænere og de uværdige atleter, der uden moral har sneget sig indenfor i sporten under dække af den falske betegnelse sportsmænd. Sporten i sig selv skulle der helst ikke rejses for stor tvivl om. Sådan lyder forklaringen på sportens fordærv. For på den måde kan man bevare troen, håbet og kærligheden til sporten.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 24

04-10-2013 14:33:45

Atletens hengivelse og offervillig hed til sporten indebærer, at han i en vis udstrækning må løsrive sig fra samfunds livets normer. Han er udspændt mellem to verdener, mellem to norm- og værdisæt, og kravene fra de to verdener er strengt taget uforene li ge. Når atleten for alvor drives af sine ambitioner om sportslig succes, vil han ifølge Christiansen og Møller utvivlsomt løsrive sig mere eller mindre fra det almindelige samfunds normer. ”Hvor det omgivende samfund opfordrer til at værne kroppen, kaster atleten den ind i bestræbelserne på at indfri sine sportslige mål. Atleter, der lever og ånder for sporten, er parat til at veksle deres helbred for en guld medalje.”3 Det omgivende samfunds opfordring til at værne om kroppen, svarer da til kristendommens dyrkelse Tim Krabbé, hollandsk forfataf svagheden. ter, stormester i skak og tidligere cykelrytter © 500watt

Svaghedstegn og sejrsvilje er uadskillelige begrebspar i cykelsporten. I romanen Cykelrytteren skildrer den hollandske journalist, romanforfatter, samt stormester i skak, Tim Krabbé, sit liv som cykelrytter. Mere end et hundrede kilometer inde i et løb er han gået i udbrud, da han får følgeskab af sin træningskammerat, Kléber. Udbruddet har til formål, at de to kommer i front sammen. ”Alt går som det skal. Nu er der ikke noget, jeg ikke kan. Vi vil tilbagelægge resten af vejen til Meyrueis sammen. Han skal hjælpe mig til at beholde forspringet, og jeg vinder spurten.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 25

04-10-2013 14:33:46

Kléber stønner forfærdeligt. Jeg undgår at høre det. Jeg vil ikke kæmpe mod mennesker med svagheder, for så kan det jo være, at de faktisk var svagere end jeg, og at jeg derfor var selvskreven som vinder. Jeg vil kun kæmpe mod skakbrættets bønder på cykel. Jeg vil være selvskreven taber, og så vinde, Klébers stønnen må forblive skjult dybt inde under hans rygnummer [...] Kléber har tøvet lidt, nu går han i front. Han forcerer mindre hårdt end jeg gjorde, men jeg kan udmærket bruge en lille pause til at trække vejret. Endnu en halv kilometer til toppen. Vi kan intet se. En iskold vind slår mod mine kinder, uberørt af journalisters ungdommelige sentimentalitet – akkurat som det er sket for hundrede tusind år siden; nu er den med til at danne baggrund for min sejr.” 4

Den franske bjergrytter Thierry Claveyrolat (1959-1999) har over for L’Équipe Magazine i 1993 beskrevet de glædesfølelser, der er forbundet ved at sætte sine konkurrenter af. ”Når man klatrer, så tror jeg man har et meget specielt forhold til bjerget. Man taler til det, især hvis man er i vanskeligheder. Man kan kun lide de steder, hvor man har klaret det godt. Man kan ikke lide et bjerg, hvor man har lidt. Det jeg bedst kan lide ved den metier, som er at klatre, det er ensomheden. I bjergene er man ansigt til ansigt med sig selv. Man kan ikke snyde, man kan ikke narre de andre. For at vinde skal man bare være den bedste. Når man klatrer, ser man ikke, men man mærker den anden. Man mærker, om han kæmper eller han kører let. Og når man sætter sine ledsagere af og mærker de slet ikke kan følge, så er det en umådelig glæde. Det er derfor jeg er cykelrytter.” 5

Lad os forsøge at indkredse, hvorledes Christiansen og Møller begrunder, at sporten har en ukristelig/antikristelig karakter. De henviser til den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), der i Antikrist sætter fokus på kroppen, hvilket skulle gøre det muligt nøjere 26

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 26

04-10-2013 14:33:46

at forstå sportens tiltrækning. I sit opgør med religionen fastslår Nietzsche, at kristendommen ikke er noget man omvendes til, men at man må være syg nok til den. I Antikrist er det en af hans pointer, at kristendommen står i modsætning til ægte kropslig sundhed og styrke. ”Det står ingen frit at blive kristen: man bliver ikke ”omvendt” til kristendommen – man må være syg nok dertil [...] Vi andre, vi der har mod til sundhed og også til foragt, hvor må vi dog foragte en religion, som lærte misforståelse af kroppen! Som ikke vil gøre sig løs af sjæle-overtroen! Som gør en ”fortjeneste” ud af utilstrækkelig ernæring! Som i sundheden bekæmper en slags fjende, djævel, fristelse! Som bildte sig ind, at man kunne gå rundt med en ”fuldkommen sjæl” i et kadaver af en krop, og hertil havde brug for at danne sig et nyt begreb om ”fuldkommenhed”, et blegt, sygeligt, idiotisk-sværmerisk væsen, den såkaldte ”hellighed” – hellighed, i sig selv blot en række symptomer på den forarmede, svækkede, uhelbredeligt fordærvede krop!” 6

Nietzsche fortsætter med ordene om, at kristendommens basis er de syges nag, instinktet rettet mod de sunde. Det volder kristendommen smerte at lytte til og betragte alt det vellykkede, stolte og overmodige og frem for alt skønheden. Han henviser til Paulus’ ord om, at Gud har tildelt verden det, den ikke har brug for: det svage, tåbelige, ringe og foragtede. Nietzsche nærmest beder læseren forstå, at der ligger en frygtelig bagtanke bag symbolet Gud på korset. ”Alt, som lider, alt, som hænger på korset, er guddommeligt [...] Vi hænger alle på korset, selvfølgelig er vi guddommelige [...] Vi alene er guddommelige [...] Kristendommen var en sejr, et fornemmere sindelag gik ved den til grunde - kristendommen er indtil nu menneskehedens største ulykke.” 7

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 27

04-10-2013 14:33:46

Fra trofast kirkegænger til troende landevejsrytter Hvad animerer en dreng på 17 år, i 1962, til at påbegynde en karriere som landevejsrytter; for i samme moment at fravælge den rutinemæssige praksis som kirkegænger? Det skete så at sige fra den ene dag til den anden. Valget stod mellem søndagenes højmesser i den katolske kirke i Lyngby, hvilket var en helt obligatorisk disciplin, og de træ ningssamlinger, der i samme tidsrum fandt sted i Lyngby Cycle Club. Ofte forestillede jeg mig kirkerummet omdannet til en cykelbane, hvilket bragte kedsomheden på flugt over for den begejstring, tanken om et langt, udmarvende og spændende parløb kunne bringe med sig. Var det da en tilfældighed, at den lokale cykelklub, der lå blot 300 meter borte fra kirken, i årene fremover kom til at udgøre en kærkommen erstatning for søndagenes ensformige gudstjenester? Efterhånden var det blevet noget af en kamp tidsnok at tilbagelægge de fem kilometer på cykel fra Virum til Lyngby, inden højmessen gik i gang. Oftere og oftere listede jeg mig ind på de bagerste rækker i kirken for at undgå opmærksomhed. Det var en dyd at være præcis – i hvert fald flovt at komme for sent. Fra sin place ring som organist bag orglet over kirkens hovedindgang var min far i stand til at observere – ikke kun præstens handlinger – også menigheden var inden for hans synsfelt. Fra et velanbragt spejl lige over nodehæfterne kunne han se, hvornår jeg indfandt mig i kirkerummet, og det fandt sjældnere og sjældnere ud til min fordel. Der var ingen roser til mig, selv om jeg havde trådt som en gal for at nå frem inden for tidsgrænsen. Efter kort betænkningstid valgte jeg de kirkelige handlinger fra til fordel for cykelsporten. Måske var mine egentlige bevæggrunde, at de to aktiviteter af tidsmæssige grunde ikke lod sig forene. Troen var ikke elimineret, men var flyttet fra kirkeligt regi ud på de nordsjællandske landeveje, hvor der var langt mere plads til indre dialog og overvejelse om alt det uforståelige mellem himmel og jord. Af og til trak Gud og Djævel i mig fra hver sin side. Andre gange bekrigede de hinanden, uden at jeg behøvede at blande mig.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 28

04-10-2013 14:33:46

Per Olov Enquist, svensk forfatter. Enquists store indsigt i sport stammer bl.a. fra hans tid som højdespringer © Polfoto

Godt var det, når træningen var krydret med forårsdufte fra det bølgende hav af solgule rapsmarker, og ondt når efterårets kuling fra nordvest bragte muskler og åndedræt nær den yderste grænse. Men bedst var det, når den tidløse tilstand indfandt sig, hvad enten det var 29

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 29

04-10-2013 14:33:47

under øvelse eller kamp, for da ophævedes grænsen og lod tankerne passe sig selv. Det var den svenske forfatter Per Olov Enquist, der bragte min kørsel til kirke frem i bevidstheden. Enquist har givet en detaljeret og følelsesladet beskrivelse i Sekundanten af et hæsblæsende cykelridt skærtorsdag i 1945 over en distance på 11 km fra hjemmet til den lokale kirke. ”Det var mærkeligt at se far bagfra: uformeligt opsvulmet og bjørneagtigt rullende fra side til side på den alt for spinkle cykel gjorde han et næsten uvirkeligt indtryk i mørket og den drivende regn og det flakkende lys fra cykellygterne. For mig var troen dengang aldrig noget som jeg fandt lyst eller glæde ved; fra prædike stolen talte man så ofte om glæden i Gud, men jeg havde snarere oplevet troen som en plage, en hårdnakket plage, hvor kun graden af smerte, fornedrelse og skam varierede fra situation til situation. Jeg havde ganske vist kørt denne strækning før, ja mange gange før, men det havde altid været i sommerføre. Min bedste tid på strækningen var 26.15, men det var på tør vej og om sommeren, og det forekom (selv om man tog fars hjælp som pacer med i betragtning) helt urimeligt bare at forsøge på at komme i nærheden af den tid nu. [...] Men fællesskabet og glæden i menigheden var for mig kun en hul konstruktion: der sad man og var snarere knyt tet sammen i fælles frygt eller fælles bekymring. Det tydede mere på angst end på glæde, fællesskabet var ikke varmt, men koldt. [...] Far var stærk som bare fanden og han var svær at følge. Både i religionen og i idrætten eksisterede der noget, som havde med besværgelse, ceremoni og rite at gøre; det virkede som om de begge havde været i stand til at placere en slags glasvæg mellem ceremonien og virkeligheden, og det gjorde det ikke bedre at idrættens glasvæg var tyndere, samtidig med at den gav folk en følelse af at det egentlige liv ikke var placeret bag fremtidens tågedis eller bag dødens mørke, men i stedet eksisterede lige ved siden af, ja ganske tæt ved. [...]

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 30

04-10-2013 14:33:47

Da vi svingede ind på pladsen foran kirken var snesjasket blevet til en ren silende regn. Jeg var meget svedig og helt gennemblødt, jeg stønnede tungt og jeg så at far straks kontrollerede tiden. – 20.04.15, sagde han med det samme. Hvad kan det blive til? Jeg tænkte efter, men det var ikke svært at regne ud. Vi havde klaret den på nøjagtigt 29.15. – Ikke dårligt, sagde far lidt efter. Nej, tænkte jeg, ikke dårligt. Det var faktisk slet ikke dårligt. Meget bedre end jeg havde troet, meget, meget bedre. Inde i kirken var de allerede begyndt at synge. Ubehaget kom langsomt, men ubønhørligt vældende op. Jeg skulle gå derind uden at jeg var rigtig værdig til det. En fusker; men i himmerige ville der på dommens dag ikke være plads for fuskere. Jeg var en uværdig.”8

Den religiøse tvivl, Enquist bærer i sig, dulmes af hans mange associationer om den veloverståede kørsel på tid. ”Og så husker jeg denne aften og hvordan vi sled os frem på 29.15, og hvordan jeg kunne støtte mig til det tal, som til et hemmeligt hvilepunkt, et tal, der lindrede det plagsomme ved troen og fjernede det fornedrende ved bekendelsen.” 9

Men samtidig har han en vag fornemmelse af at have talt over sig, da han efter endt kirkegang med følgende ord fortæller moren om tidtagningen. ”Vi kørte hertil på 29.15. Ikke dårligt i det vejr! [...] Tog I tid på det? spurgte hun udtryksløst. 29.15, sagde jeg lidt mindre begejstret, med en vag fornemmelse af at jeg havde dummet mig.” 10

Romanen handler om det nære forhold til faren og om svensk arbej deridrætshistorie. Det hører med til fortællingen om cykelturen til

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 31

04-10-2013 14:33:47

kirken, at Per Olov Enquists far døde i en alder af 31 år. Da var sønnen blot 6 måneder gammel. Savnet af faren – hans fiktive rejsekammerat – har den svenske forfatter siden hen indgående beskrevet i Et andet liv. Om cykelturen til kirke skærtorsdag i 1945 skriver han: ”Hvis moren kunne drømme om et liv med sang, måske Operaen!, så kan han drømme om et liv som cykelstjerne. Det er retfærdigt. Også her, på vej til nadveren, har han omhyggeligt indprentede mellemtider. På vigtige punkter ved han om placeringen er rigtig. Hver cykeltur en Tour de France. Også på vej til nadveren. Et enkeltstartsløb til oblat og vin.” 11

Den døde far, Velgøreren, skildrer Enquist her som én, han sjældent benytter, når han befinder sig i tvivlssituationer. Han havde slet ikke lyst til at komme i kirke den skærtorsdag og afslog derfor at følges med moren i bus. Han ombestemmer sig og vælger i stedet at cykle. Han skriver også, at han rent faktisk undlod at fortælle moren, at han tog tid. For Enquist synes sporten at fungere som et værn mod den frygt og bekymring, han er blevet belemret med gennem sin kristne opdragelse. Det er i faren, personificeret gennem sporten, han henter styrke til at bemestre sit skrøbelige sind. Moren derimod står for svagheden og bærer ansvaret for skyldfølelse og angst for det hinsides.

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 32

04-10-2013 14:33:47

Lidelse og ofre fremfor barmhjertighed

Sporten deler Nietzsches foragt for svaghed, skriver Ask Vest Christiansen og Verner Møller. Vinderne har retten til at håne, mens ta berne bortvises. Ganske sigende er Roland Barthes’ (1915-1980) ord i Mytologier om en bjergetape i Tour de France. ”Den etape som undergår den kraftigste personifikation er Mont Ventoux-etapen. Hvor hårde de høje alpine eller pyrenæiske bjergpas end er, så er de dog kun passager og opfattes som steder der skal tilbagelægges; passet er en åbning som er vanskeligt tilgængelig for mennesket. Ventoux har bjergets fulde betydning, det er det ondes gud som man skal ofre til. Som en sand Molok og en cykelrytternes despot giver han aldrig indrømmelser til de svage, men opkræver uretfærdige afgifter i form af lidelser. Fysisk set er Ventoux frygtindgydende: eftersom det er skaldet (plaget af træpest, som sportsavisen Équipe skriver) er det selve inkarnationen af det tørre; dets klimas absolutte karakter (det udgør i langt højere grad en klimatisk essens end et geografisk område) gør det til et fordømt terræn – et sted hvor helten sættes på prøve, noget i retning af et ophøjet helvede hvor cykelrytteren skal afgøre sin frelses sande karakter. Han vil besejre dragen, enten ved Guds hjælp (Gaul er ven med Føbus) eller ved at handle som Prometheus og over for det ondes gud stille en hårdere dæmon (Bobet er cyklens satan).” 12

Der er ingen barmhjertighed i cykelsporten, hvor de svage ryttere lider langt mere end de stærke uden at vinde ved det. Hvis ikke de kan holde det tempo, der i etapeløbene kræves for at gennemføre inden for tidsgrænsen, må de forlade løbet. De ubarmhjertige derimod hædres og opnår heltestatus. Sportslig succes forudsætter en antikristelig karakter modelleret over de 7 dødssynder, skriver Christiansen og Møller. 33

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 33

04-10-2013 14:33:47

De syv dødssynder. Et udsnit af den hollandske maler Hieronymus Boschs (ca. 1450-1516) billede, angiveligt malet i 1485. I de tidlige klostersamfund var dødssynderne nedskrevet som retningslinjer for munkene. Fra begyndelsen af det 14. århundrede blev de syv dødssynder et centralt diskussionstema blandt teologer, forfattere og kunstmalere i Europa, hvilket var med til at gøre dem til en fast bestanddel af dagligdagens kristne kultur. I dag lever de videre i religiøse, såvel som i andre kulturelle sammenhæng.

Man opnår ikke succes uden gerrighed, ligesom vrede er en præstationsfremmende følelse. Det er ikke ydmyghed, den sejrssikre bjerg rytter demonstrerer, når han efter det afgørende ryk nærmer sig målstregen, men snarere hovmodige attituder, for at demoralisere forfølgerne. Hvis denne følelse ikke slår til kunne misundelsen være den 34

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 34

04-10-2013 14:33:47

drivkraft, der mobiliserer de sidste kræfter for at få den eftertragtede gule trøje. Men er det da ikke sådan, at de resterende dødssynder fråseri, sløvhed og utugt modvirkes af sporten? Cykelrytteren bliver jo nødt til at passe på vægten og træne stenhårdt. Denne indvending mener Christiansen og Møller beror på en sejlivet myte. Atleters afholdenhed og asketiske livsførelse virker behagelig for de udenforstående tilskuere, som har det godt med at tro, at sportsstjerner betaler en pris for deres status i form af afståelse. Tværtimod er det ifølge de to forfattere en kendsgerning, at sportsstjernernes status giver gode betingelser for utugt. Men det at sportslig succes forudsætter en antikristelig karakter modelleret over dødssynderne, ser de ikke som en påstand om, at sporten skaber dårlige mennesker. Det antikristelige anser de som en tilkendegivelse af ægte menneskelig sundhed. Fordi kroppen er sund, tiltrækkes den af sporten. Set i Nietzsches optik fæster atleterne lid til kroppen, sætter den på spil og lægger den til grund for ophøjet livsnydelse. Atleterne investerer deres sundhed i tillid til sporten. De svage derimod dyrker sundheden som noget skrøbeligt, der skal værnes om. Sporten agerer ”som modbillede til den svaghedens kultur kristendommen har fremelsket.” I den henseende ”er den aktuelle sundhedsdyrkelse at forstå som en sekulær aftegning af kristendommen,” ifølge Christiansen og Møller.13 Hvordan underbygges da påstandene om, at sportslig succes forudsætter en antikristelig karakter modelleret over dødssynderne, og at forestillingen om atleters afholdenhed og askese er en myte? I bogen Dopingdjævlen læner Verner Møller sig op ad den franske filosof Georges Bataille (1897-1963), der i sin tænkning forsøger at se det menneskelige som det, der ligger ud over den herskende rationalitet: nemlig det, der manifesterer sig i fænomener som ødselhed, overskridelse og ekstase. Nytte, påholdenhed og akkumulation skaber ikke kultur. Det, der i egentlig forstand skaber kultur, er ødselheden, tabet og den umådeholdne nydelse. Forbrug vægtes fremfor produktion, hvilket af borgerskabet opfattes som et sygdomstegn. Det indebærer 35

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 35

04-10-2013 14:33:47

ifølge den franske filosof, at generøsiteten og lykkerusen må vige til fordel for selvbegrænsning og mådeholdenhed. Det irrationelle, såsom ofret, er blevet fortrængt af det moderne samfunds videnskabelighed. Netop ofret betragter han som helliggørelse, idet han som eksempel henviser til Jesus, der ofrer sig på korset.14 De store etapecykelløb Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España er rige på billeder af store menneskemasser. På bjergsiderne har de tilkæmpet sig en plads på de stejleste stigninger for her på bedste vis at kunne betragte rytterne enkeltvis eller i små grupper stride sig op mod tinderne. Det er også her lidelserne, ofrene og tabene er størst. Ud fra Georges Batailles opfattelse kunne man sige, at det entusiastiske publikum, der kender rytternes lidelser, er i færd med at ødsle deres fritid bort. Som medlevende i det årlige ritual har de imidlertid fundet en mening i at overvære rytternes lidelser og store ofre. Selv tragiske dødsulykker er med til at give løbene betydning. Under Tour de France i 1995 styrtede den italienske cykelrytter Fabio Casartelli (1970-1995) og døde. Casartelli blev med Møllers nøgterne konstatering en større rytter uden hjelm, end han nogensinde ville være blevet med. Han gav løbet betydning og blev selv betydningsfuld ved at vinde et eftermæle. På etapen efter dødsulykken blev resultatet annulleret, og holdkammeraterne kørte samlet over målstregen til ære for den afdøde. Nogle dage senere på 18. etape kørte Lance Armstrong først over målstregen, idet han med fingeren pegende mod himlen dedikerede sejren til Casartelli. Italienerens ødelagte cykel har i dag fundet plads i et lille cykelmuseum tilknyttet Madonna del Ghisallo-kapellet nær Como-søen. Madonna del Ghisallo blev i 1949 af Pave Pius XII gjort til skytshelgen for cykelryttere og cyklister. I en inskription ved kir ken hedder det bl.a., at Gud skabte cyklen, så mennesket kunne bruge den som et middel til arbejde og som hjælp på livets komplicerede rejse. En respektfuld og begejstret ånd præger publikums syn på lidelserne og ofrene inden for cykelsporten. Men lige så vel som publikum har forventninger om at overvære en fascinerende og henrykkende 36

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 36

04-10-2013 14:33:48

Væggene i Madonna del Ghisallo kapellet er dækket af vimpler fra cykelklubber fra hele verden samt cykeltrøjer og cykler, der har tilhørt tidligere cykelstjerner © Sicycle. Simon Crisp

cykelfest, formår samme publikum med kort varsel at omstille sig til manifestationer af højtidelig og medlevende sorg. Således da belgieren Wouter Weylandt under Giro d’Italia i 2011 forulykkede under en stejl nedkørsel. Dagen efter var tilskuere i tusindtal mødt frem langs den 216 km lange rute fra Genova til Livorno for med religiøse tilkendegivelser at vise Weylandt den sidste ære. Bisættelsen i Belgien lidt over en uge senere gav mindelser om en statsmandsbegravelse. Som en symbolsk gestus over for Weylandt har arrangørerne af Giro d’Italia besluttet, at hans rygnummer (108) ikke fremover vil blive anvendt i løbet. 37

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 37

04-10-2013 14:33:50

Der er en dyb symbolik forbundet med en cykelrytters rygnummer. Første gang, rytteren sætter det på, markerer det øjeblikket for adgangen til det første cykelløb. Hver gang, han sætter det på før et løb, giver det kroppen et lille adrenalinsus. Mange stjerneryttere siges at være bevidste om, at deres karakter ændrer sig, når de sætter nummeret på. Det bitreste øjeblik for rytteren er, når han opgiver at fuldføre og nummeret bliver taget af hans ryg. Der er eksempler på, at forulykkede rytteres numre er blevet bevaret som minde for eftertiden. For de to cykelryttere er der i dag rejst mindesten i nærheden af de steder, hvor de forulykkede.

Grænseoverskridelse som længsel efter det ”hellige” Tilskuernes grænseoverskridende fryd ved at se rytternes ofre og lidelser giver mening set gennem Georges Batailles briller. Men hvorfor er rytterne villige til at påtage sig offerrollen ved at sætte liv og helbred på spil ved halsbrækkende kørsel på bjergetaper eller ved at indtage dopingstoffer? Længslen efter ”hellighed” kunne efter Verner Møllers mening udgøre en del af forklaringen på linje med publikums fascination af grænseoverskridelsen. Bataille påpeger en nær sammenhæng mellem det hellige og det forbudte – det onde. Overskridelse i prækristne religioner var relativt lovlig. I den kristne verden var der et absolut tabu imod overskridelse. For det ville ifølge Bataille have åbenbaret, hvad kristendommen skjulte: ”At det hellige og det forbudte er et, at det hellige kan nås ved det brutale brud af et tabu.” Således betragtet skulle det ligge lige for at forstå udøvernes dragning mod skjulte forberedelser (eksempelvis dopingbrug) i en bestræbelse på at løfte tilværelsen ud over det trivielle. Når tabuet krænkes inden for visse grænser, åbner udøverne en port til det hellige. Man kunne også sige, at afstanden mellem det menneskelige og det guddommelige mindskes. Straffen for forbrydelsen ser Møller i de pinsler, advarende læger truer dopingsyndere med: hjerte-, nyre- og leverskader.15 I dag har de fleste mennesker i vores kulturkreds et anspændt forhold til det hellige. Det er ikke længere indlysende, at men38

Cykelrytter INDHOLD_repro.indd 38

04-10-2013 14:33:50

Forord af sen Er ik Clau

alfa_cykelrytter_omsl_repro.indd 2-6

ALFA

mellem Gud og Djævel

Cykelrytter

Aage Hoffmann

’’

Aage Hoffmann

Cykelrytter mellem Gud og Djævel

ALFA

04/10/13 11.47