Dåbstaler fra advent til pinse by Eksistensen

FRA ADVENT TIL PINSE ANDEN

TEKSTRÆKKE

Redigeret af Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen

Eksistensen 2024

Dåbstaler fra advent til pinse

Anden tekstrække

Redigeret af: Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Eksistensen

Sats: Eksistensen

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos Scandinavian Book

ISBN: 978-87-410-1123-3

Kopiering kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK – 1820 Frederiksberg C (+45) 3324 9250 www.eksistensen.dk info@eksistensen.dk

Jørgen

Linnéa

Arne Mårup

Agnete

Inge Haandsbæk

Jørgen Paakjær Moeslund

I 2018 udgav forlaget Eksistensen Dåbstaler til trinitatis. Anden række. Bogen kom i andet oplag i 2019, og forlaget har siden fået henvendelser fra læsere, der har ønsket en udgivelse, der gjorde kirkeåret færdigt. I 2022 spurgte forlaget bogens tre redaktører, Mads Davidsen, Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen, om de havde tid og lyst til at varetage redaktionen af en sådan udgivelse. Mads Davidsen var i mellemtiden blevet biskop på Fyn. Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen sagde ja tak til opgaven og satte en gruppe præster stævne på FUV i Løgumkloster i begyndelsen af 2024 for at arbejde med dåbstalerne fra advent til pinse, vi er glade for at kunne præsentere i denne nye bog.

Man taler i filmens verden om den svære to’er. Vi er anderledes optimistiske på denne bogs vegne. Både arbejdsform og metode er de samme som i dåbstalerne til trinitatis. Prædikanterne er blevet bedt om at skrive dåbstaler over kirkeårets prædikentekster, tiltænkt særlige dåbsgudstjenester. Den arbejdsform medfører, at der også er blevet skrevet dåbstaler over prædiketekster, som man næppe i praksis ville gribe ud efter til en dåbsgudstjeneste lørdag formiddag. Vi har imidlertid ladet os fortælle, at mange præster har fundet inspiration i dåbstalerne, når de har skullet prædike ved højmesser med dåb. Så vi har ufortrødent holdt fast i den oprindelige idé.

Vi har også bygget bogens enkelte kapitler op på ganske samme måde som sidst. Efter et kort rids af den pågældende søn- og helligdags bibelske læsninger har prædikanterne formuleret tre såkaldte livstemaer. De er resultatet af en særlig homiletisk læsning. Prædiketeksterne er som et stykke farvet folie lagt hen over en dåbssituation, som prædikanterne har haft i tankerne, og de steder, hvor teksterne har lyst situationen op, eller hvor situationen har kaldt aspekter af dåben frem i teksterne, lå en prædiken gemt og ventede på at blive skrevet ud. Hvert kapitel indeholder tre sådanne livstemaer og en dåbstale over et af dem. Bogen indeholder et katalog over stikord hentet fra livstemaerne og talerne. Læseren kan således også gå ind i bogen ad denne vej. Bogen indeholder desforuden tre artikler. Sognepræst Kristoffer Garne skriver om ritual, salme og tale ved dåben. Sognepræst Arne Mårup gør sig i sin artikel “Fra samtale om dåben til talen ved dåben” nogle principielle over-

vejelser om forholdet mellem samtalen før dåben og talen ved dåben. I 2020 udgav Arne Mårup en dåbssamtalestarter, og i artiklen skriver han om samtalestarteren som et middel til at skabe en kobling mellem de to. Studielektor Kjeld Slot Nielsen skriver om dåbstalen som en forandringspraksis. Det er ikke blot forholdet mellem Gud og den, der døbes, der forandres i dåben. Dåben skyder sig ofte også forandrende ud fra døbefonten til de nært – og fjerntstående på forskellig vis. Dåbstalerne følger disse forandringer op.

Bogens prædikanter repræsenterer et bredt udsnit af den danske præstestand, hvad angår køn, alder og teologisk observans. Det gælder også præsternes embeder. Der er sognepræster fra land såvel som fra by, og der er et udsnit af institutionspræster repræsenteret i bogen. Dåbstaler fra advent til pinse er således en smuk palette af præsters dåbserfaringer, pastoralteologiske overvejelser og homiletiske valg i forhold til den dåb, der står centralt i forholdet mellem folk og kirke. Vi er ikke uvidende om, at der er nedsat en dåbskommission. Bogen er blevet til uden tanke på dette vigtige arbejde. Der kan sikkert udledes både det ene og det andet af dåbstalerne, som en dåbskommission og andre kunne finde interessant. Det står enhver frit for.

Her til sidst skal lyde en stor tak til prædikanterne for at have grebet udfordringen og for deres engagement i projektet. Det har på alle måder været opløftende igen at være vidne til, hvordan vidt forskellige præster hurtigt fandt hinanden i et kollegialt og fagligt fællesskab om den vigtige opgave at formulere i ordets bedste forstand tids-svarende dåbstaler. Tak også til redaktør Henrik Brandt-Pedersen fra forlaget Eksistensen for endnu et godt samarbejde.

Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen

| Dåbstaler

RITUAL, TALE OG SALME I DÅBSGUDSTJENESTEN

Kristoffer Garne

Når der holdes dåb i folkekirken, står selve dåbshandlingen sjældent alene –med undtagelse af nøddåb – men er ledsaget af en mængde andre handlinger i kirkerummet. Det kalder på en historisk og aktuel afklaring af forholdet mellem ritual, tale og salme i dåbsgudstjenesten, som det følgende er et forsøg på.

Hvis man ved et ritual forstår noget i retning af en bestemt handling ved en bestemt anledning udført af bestemte personer (Garne 2021), så kan også dåbssalmen og dåbstalen betragtes som en slags ritualer. Sammen med selve dåbsritualet og de øvrige handlinger danner de det, vi kalder dåbsgudstjenesten.

Så på den måde er der noget kunstigt i at spille ritual, tale og salme ud mod hinanden. Alle tre hører med som dele, der gerne skulle understøtte hinanden og den samlede helhed. Men for at bestemme deres indbyrdes funktioner er det nyttigt at sondre, som også dagligsproget gør: talen er noget, præsten holder; salmesang er noget, vi gør i fællesskab; ritualet er en stiliseret handling, der udføres i overensstemmelse med de gældende forskrifter. Hvordan forholder de tre dele af dåbsgudstjenesten sig så til hinanden? Det er spørgsmålet i det følgende.

Jeg indleder med en kort redegørelse for nogle hovedsynspunkter i moderne ritualteori for at bestemme ritualets væsen. Dernæst følger nogle eksempler på dåbstaler i kirkehistorien og en redegørelse for dåbssalmens traditionelle og nuværende funktion ved dåbsgudstjenesten. Artiklen slutter med nogle sammenfattende overvejelser over dåbstalens funktion i relation til det nuværende dåbsritual og aktuel folkekirkelig praksis.

RITUAL

Hvad er et ritual? Det er der givet mange varierende svar på i de forskelligartede ritualteorier, der er fremsat gennem det 20. og 21. århundrede. Hensigten med de følgende linjer er ikke at give en introduktion til dette felt og dets teoretikere, men at fremhæve nogle grundbestemmelser af, hvad et ritual er for at kunne bestemme dåbsritualet i dets forhold til salme og tale. Disse grundbestemmelser trækker på indsigter fra flere forskellige ritualteoretiske tilgange.

Ritualer er et kompleks fænomen, som ikke kan udtømmes i en bestemt tilgang. Men man er nødt til at anlægge en vinkel. Derfor vælger jeg her at se ritualet som 1) en fælles handling, hvori der 2) opføres en bestemt virkelighed, som 3) deltagerne forpligter sig på. Desuden vil jeg fremhæve ritualet som 4) en særlig praksisform, hvis betydning ikke kan oversættes direkte til et sprogligt udsagn.1

Ritualer kan bestemmes som et fællesskabs grundlæggende ytringsform, hvor dets medlemmer kommer sammen for i ord og handling at bekræfte dets bærende værdier.

Der består et komplekst forhold mellem ord og handling i et ritual. En rituel handling som fx at øse vand på et nyfødt barns hoved siger andet og mere end de ledsagende ord. Det er en sanselig handling, vi er fælles om på tværs af generationer, og som binder os sammen. Her investerer vi vores følelser i det lille barn og den fælles forpligtelse for det. Ordene, der lyder, kan ikke sige noget helt andet end den rituelle handling. De ledsagende ord ved vandoverøsningen fortæller, at vi er samlede om den fortælling, der bærer vores fællesskab: at vi alle er døbte i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Ritualer fortæller os, hvor vi hører til. Men ritualer har også et forandringspotentiale. Ritualets ord og handling repræsenterer ikke bare et fællesskab. De griber også ind i vores verden. Ved at deltage i et ritual afgiver vi en forpligtelse over for et fællesskab og dets værdier, ganske ligesom når vi lover at hente vores børn i SFOen senest kl. 16.00, så de kan nå hjem og se fjernsyn inden aftensmaden. Ved deltagelse i dåben udtrykker vi et forsæt og et ønske om at høre til i kirken og leve op til dens værdier. Derfor er dåbsritualet ikke

1. En overskuelig oversigt over hovedtendenser i moderne ritualteori, som jeg her støtter mig til, er Stephenson 2019. For yderligere baggrund for artiklen som helhed se mit og andres bidrag i Stopa & Dreyer 2024. For et homiletisk perspektiv se Nielsen 2018.