Dansk kommentar til DET NYE TESTAMENTE (DKNT) 7
under
redaktion af Kasper Bro Larsen
Kommentar til Romerbrevet
af Mogens Müller
Eksistensen
København 2023
Kommentar til Romerbrevet
Mogens Müller
© Forfatteren og Eksistensen 2023
Bogen er sat med Palatino Linotype på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook
ISBN: 978-87-410-0931-5
Omslag: Eksistensen
Vignet: Leif Vestergaard
Udgivet med støtte fra: VELUX FONDEN, H.P. Hjerl Hansens Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og
G.E.C. Gads Fond
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10
DK-1820 Frederiksberg C
tlf. 3324 9250
www.eksistensen.dk
Redaktionelt forord
Romerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Den protestantiske tradition har siden Luther anset brevet for det Nye Testamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen af en dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en stor teologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, det sidst er sket.1
Et sådant projekt kræver både mod og evne. Prof. em., dr.theol. Mogens Müller (Københavns Universitet) har et imponerende stort og bredt eksegetisk og teologisk forfatterskab bag sig. Særlige fokusområder drejer sig om studiet af de synoptiske evangelier, betydningen af udtrykket ”menneskesønnen” i oldjødedom og i evangelierne, de første kristnes bibel (Septuaginta), nytestamentlig forskningshistorie og – i de senere år – fænomenet genskrevet Bibel i tidlig kristendom. Men det hele begyndte med en prisopgave ved Aarhus Universitet om Paulus. Siden har Müller besøgt Paulus-figuren ad flere omgange i sin forskning. Med den foreliggende Romerbrevskommentar behandler Müller nu for første gang Paulus i det store monografi-format.
Müllers Romerbrevskommentar skiller sig ud på flere punkter. Som et gennemgående tema undersøges, hvordan Paulus forstår Kristusbegivenhedens fornyelse af pagten med Israel (jf. Jer 31,31-34). ”Den nye pagt” er ifølge Müller nøgle til Paulus’ teologi – og i øvrigt også til andre nytestamentlige teologier, som det blandt andet også fremgår af Müllers kommentar til Matthæusevangeliet (DKNT 3). Denne fortolkningsinteresse i kommentaren fremgår bl.a. af værkets 21 tematiske ekskurser. Kommentaren inddrager desuden indsigter fra både det såkaldt traditionelle og det nye Paulusperspektiv, men i mindre grad fra det seneste radikale Paulusperspektiv (”Paul within Judaism”). Med sidstnævnte deler Müller dog interessen for Rom 9-11 om Israels rolle i frelseshistorien, som her anses for central i brevets argumentation og ikke blot for en idiosynkratisk paulinsk ekskurs. Endelig skal det nævnes, at kommentaren forholder sig til ikke bare den udenlandske, men
1. Se litteraturlisten bagerst i bogen, der nævner L.W. Schat Petersen, Paulus’ Brev til Romerne (1900). Antologien Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet (red. Kasper Bro Larsen og Troels Engberg Pedersen, 2015) udgør ingen egentlig kommentar, skønt den gennemgår tekstens forskellige dele.
også den danske sekundærlitteratur, som diskuteres og sættes ind i international sammenhæng undervejs.
Bogen udgives i serien ”Dansk Kommentar til Det Nye Testamente” (DKNT), der blev grundlagt i 1989 ved Aarhus Universitet af lektor Sigfred Pedersen. Med Mogens Müllers kommentar til Romerbrevet bryder serien nyt land, idet bogen her udgør seriens første kommentar til et nytestamentligt brev. De øvrige kommentarer i serien omhandler indtil videre evangelielitteraturen.
Hvad angår bogens og hele seriens målgruppe, er den dels teologistuderende og præster dels enhver – da græskkundskaber ikke er nødvendige for læsningen – der ønsker at trænge dybere ned i Det Nye Testamentes tekster og dermed i kristendommens og den vestlige kulturhistories rødder.
Aarhus, den 22. marts 2023.
Kasper Bro Larsen
Professor i Det Nye Testamente Aarhus Universitet
Forfatterens forord
Det har været et privilegium i en lille årrække at kunne arbejde med en kommentar til Romerbrevet. Paulus er i Det Nye Testamente den eneste teologiske tænker, vi rigtig lærer at kende, fordi vi har en række breve fra hans egen hånd. Romerbrevet indtager her desuden en helt central plads i vores protestantiske tradition.
Selvfølgelig har udarbejdelsen kun kunnet ske ved at bygge videre på det kolossale arbejde, der foreligger i skikkelse af andres kommentarer og den omfattende sekundærlitteratur i form af monografier og artikler til enkeltspørgsmål. Ganske vist er det her utænkeligt andet end at gå højst selektivt og ind imellem summarisk til værks. Det er først og fremmest hele teksten, ikke hele sekundærlitteraturen, der skal kommenteres.
Ingen kan her springe sit eget udgangspunkt og sine egne forudsætninger over. Jeg er selvfølgelig præget af min opvækst i folkekirken og min uddannelse som evangelisk-luthersk teolog. Det helt nødvendige udvalg af kommentarer og sekundærlitteratur er væsentlig bestemt af mine interesser, der mere samler sig om teksten som teologisk meddelelse end om dens religionshistoriske forudsætninger og kulturantropologiske problemstillinger.
Min særlige interesse for Romerbrevet går tilbage til overværelsen af en forelæsning af Ernst Käsemann (1906-1998) over dette skrift i Tübingen i vintersemestret 1970-1971. Den blev siden uddybet gennem læsningen af Käsemanns kommentar, der udkom første gang i 1973. Min egen tilgang sigter mod at være tekst- og forfatterorienteret og kun for så vidt orienteret mod antikkens læsere, at jeg selvfølgelig går ud fra, at Paulus mente at kunne forudsætte, at hans breves modtagere var i stand til at forstå hans argumentation.
Jeg vil også allerede her i forordet opridse min grundlæggende forståelse af, hvad Paulus vil med sit brev til menighederne i Rom, fordi den naturligvis er bestemmende for selve kommentaren. I dette formodentlig sidste brev, som vi har fra hans hånd, og hvortil Galaterbrevet kan opfattes som et tilløb, udfolder apostlen endelig fuldt ud nogle vigtige sider af sin forkyndelse af retfærdiggørelsen af tro. Det bliver herunder igen klart, at denne retfærdiggørende tro ikke er en gerning.
Det gælder troens vished om, at Gud ikke er ambivalent, men barmhjertig (jf. Rom 12,1). Denne tro har sit udgangspunkt og grundlag i forkyndelsen af Jesu død og opstandelse og viser sin tilstedeværelse ved at være virksom i kærlighed (jf. Gal 5,6). Den udfolder sig altså i kraft af Ånden i en ny bevidsthed, som bliver retfærdiggjort, når det viser sig, at Gud ikke gør den til skamme, der påkalder hans navn (Rom 9,33; 10,11). Ligesom Abraham blev tilregnet retfærdighed, fordi han troede Gud på hans ord imod alle odds.
Det betyder på den anden side, at troen på Kristus bliver selve den identitetsskabende faktor i ethvert menneskes forhold til Gud. Og ved at troen får denne alt afgørende rolle, ophæves i forholdet til Gud alle andre forskelle mellem mennesker. Derfor kommer det i dette forhold ikke an på ‒ som det hedder allerede i Galaterbrevet 3,28 ‒ “at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde”. Det var, hvad Gud ifølge samme brev kap. 1 v. 16 havde besluttet at gøre bekendt, da han åbenbarede sin søn i Paulus (som stedet rettelig skal oversættes), for at han skulle forkynde evangeliet om ham blandt folkeslagene. Som Paulus sammenfatter det i Romerbrevet i forlængelse af Skriftens forkyndelse af, at enhver, der tror på Gud, ikke vil blive gjort til skamme: “Der bliver nemlig ikke gjort forskel på jøde og græker, for den samme er alles Herre, rig for alle, der påkalder ham. For: Enhver, der påkalder Herrens navn, bliver frelst” (Rom 10,12-13).
Jeg forstår kommentarskrivning som ét af flere mulige nedslag af en fortsat receptionshistorie, i dette tilfælde en tolkende overtagelse af den del af vores teologiske tradition, som Romerbrevet udgør. For vi overtager Bibelen og herunder Romerbrevet som tekster fra en fjern fortid, som mange generationer forud har overtaget i en tolkning, der var bestemt af netop deres tids forskellige behov og forskellige forudsætninger for forståelse: Historiesyn, åbenbaringsopfattelse, menneskeforståelse, filosofi, erkendelsesteorier osv. Det gælder selvfølgelig alt sammen også for den her foreliggende tolkende overtagelse. Den må derfor ske i sammenhæng med en bevidstgørelse om betydningen og konsekvenserne af vores fortolkningsstrategier.
Vi står således i dag over for en ny udvikling af det historisk-kritiske paradigme, der opstod i slutningen af 1700-tallet og groft sagt lagde ud med at ville afdække den historiske kerne bag de bibelske overleveringer. Her har blikket imidlertid siden 1970’erne i forbindelse med en større metodepluralisme mere og mere vendt sig bort fra spørgsmålet om historiciteten af det fortalte. I stedet er det blevet rettet mod de folk, der skabte de bibelske tekster som udtryk for deres tro og selvfor-
ståelse og deres deraf følgende tilrettelæggelse af en historie, der kun tilsyneladende er historie i vores forstand. Bibelens bøger er i dette perspektiv først og fremmest teologiske tekster, hvad der betyder, at meningen så at sige ikke ligger uden for teksten, i hvad den refererer til, men i den.
I selve kommentaren sker der en flittig inddragelse af ordbog og grammatik – ofte med et udblik til Det Nye Testamente i øvrigt. At jeg af læsningen af udvalgte kommentarer og den benyttede sekundærlitteratur er blevet gjort opmærksom på adskilligt, som jeg ikke selv umiddelbart havde set, og derunder har lært kolossalt meget, fremgår forhåbentlig tydeligt af noteapparatet. At udarbejde en sådan kommentar har for mig også langt hen ad vejen været et akkumulerende arbejde, der forsøger at opsamle og sammenskrive nogle af de mange tanker og resultater, som en omfattende beskæftigelse med Romerbrevet i videnskabelig eksegese har affødt, og hvor desuden adskillige elementer i forhåndsforståelsen i tidens løb er blevet enten ligefrem udskiftet eller modificeret.
Selv om altså en vis grad af vilkårlighed i litteraturbenyttelsen ikke har kunnet undgås, har jeg dog bestræbt mig på at inddrage al relevant dansk litteratur, både på grund af dens umiddelbare tilgængelighed, og fordi faglitteratur, der ikke er affattet på eller oversat til hovedsprogene, undertiden ufortjent truer med at gå i glemmebogen. Adskillig litteratur er også anført som hjælp til den, der vil gå videre med et bestemt emne.
Som i de andre bind i denne serie er græskkundskaber selvfølgelig en fordel, men ikke en tvingende forudsætning for læsningen. Og i selve kommentarteksten har jeg gennemgående oversat citater fra fremmedsprog, mens engelsk og tysk får lov til at optræde i noter og ekskurser. I noteapparatet er alene medtaget de nødvendige bibliografiske oplysninger, og ved senere henvisninger til samme afhandling i umiddelbar nærhed anvendes gennemgående ‘korttitler’. Det gælder ikke mindst de kommentarer, som jeg gennemgående har lagt til grund. For oplysninger om værkers eventuelle forekomst i serier samt om trykkested og forlag henvises til Litteraturfortegnelse. For de bibelske skrifter bruges forkortelserne fra den autoriserede oversættelse af 1992. Ellers er de anvendte forkortelser for både antikke skrifter, tekster, udgaver, værker, monografiserier, tidsskrifter samt andet forklaret i Forkortelser.
Undervejs har jeg med vilje undgået betegnelsen ‘hedninger’, fordi det i dag har en fremmedartet og nedsættende klang. I stedet bruger jeg betegnelserne ‘folkeslag’ eller ‘ikke-jøde/jødisk’. Selv om ‘jødedom’
for antikkens vedkommende dækker over en mangfoldighed af former, så man gerne kan tale om ‘jødedomme’, anvender jeg den alligevel. Som det vil fremgå, deler jeg den opfattelse, at Paulus ikke mente, at hans forkyndelse var andet end jødedom, selv om hans særlige forståelse tidligt stillede hans menigheder uden for den øvrige jødedom. Kristendom og kristne er det imidlertid for tidligt at tale om på Paulus’ tid. Derfor har jeg valgt det lidt omstændelige ‘Kristus-troende’ med de nærmere kvalifikationer ‘Kristus-troende jøder’ eller ‘Kristus-troende ikke-jøder’.
Som det fremgår af litteraturfortegnelsen, findes der ikke på dansk nogen nyere større videnskabelig kommentar til Romerbrevet. I 2015 udkom ganske vist under redaktion af Kasper Bro Larsen og Troels Engberg-Pedersen Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet, der alle sine fortjenester ufortalt – og de er mange – dog hverken er eller giver sig ud for at være en kommentar. Faste ledsagere på min vej har, foruden Käsemanns kommentar, været Ulrich Wilckens kommentar i tre bind i serien Evangelisch-katholischer Kommentar zum Neuen Testament ((1978-1982) samt Michael Wolters afløser til dette værk, der med sine to bind på til sammen mere end tusind sider udkom i henholdsvis 2014 og 20191. For yderligere litteraturhenvisninger henviser jeg til den generelle bibliografi i Wolters kommentar samt til de udførlige bibliografier til de enkelte perikoper.
Til slut skal der også siges en stor tak. Først til Kasper Bro Larsen for opfordringen for år tilbage til at bidrage med endnu et bind til Dansk Kommentar til Det Nye Testamente og for opmuntring og interesse undervejs. Dernæst også til min tidligere kollega, professor emeritus, dr. phil. & theol. Troels Engberg-Pedersen, der om nogen herhjemme har bragt nye aspekter ind i Paulus-forståelsen, og lektor og tidligere sognepræst, dr.theol. Niels Willert. På hver deres måde har de to bidraget til nedbringelsen af tryk- og andre fejl samt uklarheder i fremstillingen. Tak ikke mindst også til lektor, ph.d., Jacob P. B. Mortensen, der påtog sig det slidsomme hverv at være fagfællebedømmer, og som
1. Selv om Michael Wolters Der Brief an die Römer er udkommet i Evangelischkatholischer Kommentar zum Neuen Testament, mangler den det virkningshistoriske perspektiv, der præger andre bind i denne serie. Her må man fortsat benytte Ulrich Wilckens kommentar, hvorom Wolter også i sit forord (s. IX) skriver: “Der Kommentar von Ulrich Wilckens bleibt aber vor allem auch darum für die Interpretation des Römerbriefes weiterhin maßgeblich, als es keinerlei Anlass gab, die ausgesprochen informative Exkurse zur Wirkungsgeschichte zahlreicher Texte und Themen des Römerbriefes, die seine Kommentierung auszeichnen, zu wiederholen oder neu zu schreiben.”
med sine kommentarer har afhjulpet mange uklarheder og minimeret antallet af tryk- og andre fejl. Jeg vil også sige Jacob tak for en længere række henvisninger til dele af Paulus-litteraturen, som jeg ikke er så meget hjemme i.
En stor tak skal endelig lyde til de fonde, der gavmildt har ydet tilskud til trykningen af denne Romerbrevskommentar, nemlig Velux-Fonden, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, G.E.C. Gads Fond samt H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning. En hjertelig tak skal endelig også rettes til Henrik Brandt-Pedersen, Eksistensen, for et endnu engang fortrinligt samarbejde.
Frederiksberg 19. februar 2023
Mogens Müller
Forkortelser
Antikke skrifter
For Bibelens vedkommende er anvendt de almindelige forkortelser fra den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992, inklusive den autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger af 1998.
Gammeltestamentlige Pseudepigrafer
Aristeas Aristeas
AssMos Moses’ Himmelfart
GrBar Den Græske Barukapokalypse
SyrBar Den Syriske Barukapokalypse
1 En 1. Enoksbog
2 En 2. Enoksbog
4 Ezra 4. Ezrabog
JosAs Josef og Asenat
Jub Jubilæerbogen
LibAnt Pseudo-Filon: Liber Antiquitatum Biblicarum
3 Makk 3. Makkabæerbog
4 Makk 4. Makkabæerbog
MartEs Esajas’ Martyrium
Mos Ap Moses’ Apokalypse
OrSib De Sibyllinske Orakler
PsSal Salomos Salmer
RestBar Resten af Baruks Ord
TestJob Jobs Testamente
TestRub Rubens Testamente osv. i De Tolv Patriarkers Testamenter
Dødehavsskrifter
CD Damaskusskriftet
1QH Takkesalmerne (Hodayot)
1QM Krigsrullen
1QpHab Habakkuk-kommentaren
1QS Sekthåndbogen
1QSa Sektreglen
4QFlor Florilegium
4QMMT Udvalg af Lovens Gerninger
4QpPs Salmekommentarerne
11QMelk Melkisedekteksten
Andre tekstfragmenter er alene nævnt med deres nummer (fx 4Q525)
Josefus
Bell Bellum Judaicum
Ant Antiquitates Judaicae
De Apostolske Fædre
Barn Barnabasbrevet
1 Clem
2 Clem
1. Clemensbrev
2. Clemensbrev
Did Didake
Diog Diognetbrevet
Herm Hermas’ Hyrden
IgnEf Ignatius’ brev til menigheden i Efesos
IgnFilad Ignatius’ brev til menigheden i Filadelfia
IgnMagn Ignatius’ brev til menigheden i Magnesia
IgnPolyk Ignatius’ brev til Polykarp
IgnRom Ignatius’ brev til menigheden i Rom
IgnSmyrn Ignatius’ brev til menigheden i Smyrna
IgnTrall Ignatius’ brev til menigheden i Tralles
Polyk Polykarps Brev til menigheden i Filippi
Med hensyn til Filon og kirkefædre er der ikke brugt forkortelser. For rabbinsk litteratur er anvendt følgende forkortelser:
M Mishna + traktatens navn
bT den babylonske Talmud + traktatens navn
jT den jerusalemiske Talmud + traktatens navn
Tekster, udgaver, værker og andet
app. det tekstkritiske apparat
BW Bauer, Walter, Wörterbuch zum Neuen Testament (1988)
BDR Blass, Friedrich & Debrunner, Albert, Grammatik des Neutestamentlichen Griehisch. Bearbeitet von Friedrich Rehkopf (14. Aufl. 1976)
bis to gange
DDS Den Danske Salmebog (2002)
DO Autoriseret dansk bibeloversættelse, med årstal for autorisation
d.o. dansk oversættelse
ed. edited by eds. editors
FS Festskrift
fx for eksempel
GT Det Gamle Testamente
gt.lig gammeltestamentlig
hap. leg. hapax legomenon
Hg. herausgegeben von ibid. sammesteds
kap. kapitel
κτλ. καὶ τὰ λοίπα/og det øvrige/osv. log. logion (i forbindelse med Thomasevangeliet)
LXX Septuaginta
m.fl. med flere
mht. med hensyn til ms./mss. manuskript/manuskripter
MT Massoretisk tekst
n. note
NF Neue Folge
NS New Series
NT Det Nye Testamente
nt.lig nytestamentlig
Pap. Papyrus
par. med paralleller (i de andre synoptiske evangelier)
passim på forskellige steder
pers. person
plur. pluralis/flertal
red. redigeret af/redaktion
Rh Reihe
sing. singularis/ental
s.v. sub voce (under stikordet)
udg. udgiver(e)/udgave
vl i forbindelse med vers, varia lectio
v. vers – når der er flere vers: vv.
Monografiserier, tidsskrifter o.lign.
AGJU Arbeiten zur Geschichte des antiken Judentums und des Urchristentums
ANRW Aufstieg und Niedergang der römischen Welt
ASThI Annual of the Swedish Theological Institute
AThANT Abhandlungen zur Theologie des Alten und Neuen Testaments
AThD Acta Theologica Danica
BBB Bonner Biblische Beiträge
BEThL Bibliotheca Ephemeridum Theologicarum Lovaniensium
BEvTh Beiträge zur evangelischen Theologie
BGBE Beiträge zur Geschichte der biblischen Exegese
Bib Biblica
BJRL Bulletin of John Ryland’s Library
BZ Biblische Zeitschrift
BZNW Beiheft zur Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft
BWANT Beiträge zur Wissenschaft vom Alten und Neuen
Testament
CB.NT Coniectanea Biblica. New Testament Series
CNT Coniectanea Neotestamentica
DKNT Dansk kommentar til Det nye Testamente
DTT Dansk teologisk Tidsskrift
EdF Erträge der Forschung
EKK Evangelisch-Katholischer Kommentar zum Neuen
Testament
EvTh Evangelische Theologie
FBE Forum for bibelsk Eksegese
FRLANT Forschungen zur Religion und Literatur des Alten und Neuen Testaments
HThKNT Herders Theologischer Kommentar zum Neuen
Testament
HThR Harvard Theological Review
ICC International Critical Commentary
JBL Journal of Biblical Literature
JBTh Jahrbuch für Biblische Theologie
JSJSup Journal for the Study of Judaism. Supplement Series
JSNT Journal for the Study of the New Testament
JSNTSup Journal for the Study of the New Testament. Supplement Series
JThS Journal of Theological Studies
KEK Kritisch-exegetischer Kommentar zum Neuen Testament
KuD Kerygma und Dogma
LCL The Loeb Classical Library
NT Novum Testamentum
NTA Neutestamentliche Abhandlungen
NTD Neues Testament Deutsch
NTOA Novum Testamentum et Orbis Antiquus
NT.S Supplements to Novum Testamentum
NTS New Testament Studies
NTT Norsk Teologisk Tidsskrift
PB Præsteforeningens Blad
PDTF Publikationer fra Det Teologiske Fakultet
RvT Religionsvidenskabeligt Tidsskrift
SANt Studia Aarhusiensiana Neotestamentica
SBS Stuttgarter Bibelstudien
SEÅ Svensk Exegetisk Årsbok
SNTSMS Studiorum Novi Testamenti Societas. Monograph Series
SNTU Studien zum Neuen Testament und seiner Umwelt
StEv Studia Evangelica
STK Svensk Teologisk Kvartalskrift
StNT Studien zum Neuen Testament
StTh Studia Theologica
SyBU Symbolae Biblicae Upsaliensis
ThBl Theologische Blätter
ThHK Theologischer Handkommentar
ThLZ Theologische Literaturzeitung
ThStKr Theologische Studien und Kritiken
ThWNT Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament
ThZ Theologische Zeitschrift
TRE Theologische Realenzyklopädie
TU Texte und Untersuchungen
UNT Untersuchungen zum Neuen Testament
WdF Wege der Forschung
WMANT Wissenschaftliche Monographien zum Alten und Neuen Testament
WUNT Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament
ZNW Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft
ZThK Zeitschrift für Theologie und Kirche
ZwTh Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie
Indledning
Romerbrevets særstilling
Sin store betydning for protestantisk teologi fik Romerbrevet gennem Luthers fortolkning. Det er således i Luthers Romerbrevsforelæsning fra 1515-1516, at vi kan se det såkaldte reformatoriske gennembrud, som der dog rigtignok er tilløb til i forelæsningen over Davids Salmer fra 1513-1515. I Romerbrevsforelæsning dukker således den forståelse af begrebet Guds retfærdighed op, som skulle blive grundlæggende både i Luthers egen og megen senere protestantisk teologi1. Også i nyere tid er et teologisk gennembrud sket i forbindelse med en Romerbrevskommentar, nemlig Karl Barths Der Römerbrief fra 1919, især dog i skikkelse af 2. udgaven fra 1922, der blev et hovedværk i den dialektiske teologi. Så Romerbrevet står som det helt centrale nytestamentlige skrift i vores tradition.
Romerbrevet2 indtager en særstilling blandt de ægte Paulus-breve i flere henseender: Det er det sidste3, det længste og dertil det eneste,
1. Se hertil fx Leif Grane, Evangeliet for folket. Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv (1983) s. 53-66. Luthers Romerbrevsforelæsning findes i tysk oversættelse i Martin Luther Vorlesung über den Römerbrief 1515/1516. Übertragen von Eduard Ellwein (1928). I sin skitse af Romerbrevets virkningshistorie, The Theology of Paul’s Letter to the Romans (2003) s. 150-161: s. 157, inddrager Klaus Haacker også John Wesley (1703-1791), der tilskriver sin omvendelse, at han hørte Luthers fortale til Romerbrevet læst op.
2. Følgende arbejder har oversigtsmæssig karakter: A.J.M. Wedderburn, The Reasons for Romans (1988); Robert Morgan, Romans (1995); Michael Theobald, Der Römerbrief (2000); Klaus Haacker, The Theology of Paul’s Letter to the Romans (2003); Mark Reasoner, Romans in Full Circle: A History of Interpretation (2005); Richard N. Longenecker, Introducing Romans. Critical Issues in Paul’s Most Famous Letter (2011); Michael Theobald, “Römerbrief”, i Friedrich Wilhelm Horn (Hg.), Paulus Handbuch (2013) s. 213-227; Anthony C. Thiselton, Discovering Romans. Content, Interpretation, Reception (2016). Af disse vil jeg især fremhæve Michael Theobalds Der Römerbrief, der er udgivet i serien “Erträge der Forschung” og er en guldgrube af orientering om forskningen i Romerbrevet frem til 2000, både hvad angår indledningsspørgsmål og en lang række af brevets teologiske temaer. Desuden skal henvises til den indflydelsesrige artikelsamling omkring de forskellige indledningsspørgsmål, redigeret af Karl F. Donfried, The Roman Debate, der udkom første gang i 1977 og siden i forøget skikkelse i 1991, samt videreførelsen i A. Andrew Das, Solving the Roman Debate (2007). For de nyeste udviklinger af det såkaldte nye Paulus-perspektiv, se i første omgang artikelsamlingen Mark D. Nanos og Magnus Zetterholm (eds.), Paul within Judaism: Revisiting the First-Century Context of the Apostle (2015). 3. Ingen regel uden undtagelser. Således foreslår Lone Fatum i Antikke breve. Paulus læst på baggrund af Platon, Cicero og Seneca (2021), s. 170, at se de to “ægte” fangenskabsbreve, Filipperbrevet og Filemonbrevet, som skrevet under det romerske