Kommentar til Romerbrevet by Eksistensen

Dansk kommentar til DET NYE TESTAMENTE (DKNT) 7

under

redaktion af Kasper Bro Larsen

Kommentar til Romerbrevet

af Mogens Müller

Eksistensen

København 2023

Kommentar til Romerbrevet

Mogens Müller

Bogen er sat med Palatino Linotype på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-0931-5

Omslag: Eksistensen

Vignet: Leif Vestergaard

Udgivet med støtte fra: VELUX FONDEN, H.P. Hjerl Hansens Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og

G.E.C. Gads Fond

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK-1820 Frederiksberg C

tlf. 3324 9250

www.eksistensen.dk

Redaktionelt forord

Romerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Den protestantiske tradition har siden Luther anset brevet for det Nye Testamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen af en dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en stor teologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, det sidst er sket.1

Et sådant projekt kræver både mod og evne. Prof. em., dr.theol. Mogens Müller (Københavns Universitet) har et imponerende stort og bredt eksegetisk og teologisk forfatterskab bag sig. Særlige fokusområder drejer sig om studiet af de synoptiske evangelier, betydningen af udtrykket ”menneskesønnen” i oldjødedom og i evangelierne, de første kristnes bibel (Septuaginta), nytestamentlig forskningshistorie og – i de senere år – fænomenet genskrevet Bibel i tidlig kristendom. Men det hele begyndte med en prisopgave ved Aarhus Universitet om Paulus. Siden har Müller besøgt Paulus-figuren ad flere omgange i sin forskning. Med den foreliggende Romerbrevskommentar behandler Müller nu for første gang Paulus i det store monografi-format.

Müllers Romerbrevskommentar skiller sig ud på flere punkter. Som et gennemgående tema undersøges, hvordan Paulus forstår Kristusbegivenhedens fornyelse af pagten med Israel (jf. Jer 31,31-34). ”Den nye pagt” er ifølge Müller nøgle til Paulus’ teologi – og i øvrigt også til andre nytestamentlige teologier, som det blandt andet også fremgår af Müllers kommentar til Matthæusevangeliet (DKNT 3). Denne fortolkningsinteresse i kommentaren fremgår bl.a. af værkets 21 tematiske ekskurser. Kommentaren inddrager desuden indsigter fra både det såkaldt traditionelle og det nye Paulusperspektiv, men i mindre grad fra det seneste radikale Paulusperspektiv (”Paul within Judaism”). Med sidstnævnte deler Müller dog interessen for Rom 9-11 om Israels rolle i frelseshistorien, som her anses for central i brevets argumentation og ikke blot for en idiosynkratisk paulinsk ekskurs. Endelig skal det nævnes, at kommentaren forholder sig til ikke bare den udenlandske, men

1. Se litteraturlisten bagerst i bogen, der nævner L.W. Schat Petersen, Paulus’ Brev til Romerne (1900). Antologien Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet (red. Kasper Bro Larsen og Troels Engberg Pedersen, 2015) udgør ingen egentlig kommentar, skønt den gennemgår tekstens forskellige dele.

også den danske sekundærlitteratur, som diskuteres og sættes ind i international sammenhæng undervejs.

Bogen udgives i serien ”Dansk Kommentar til Det Nye Testamente” (DKNT), der blev grundlagt i 1989 ved Aarhus Universitet af lektor Sigfred Pedersen. Med Mogens Müllers kommentar til Romerbrevet bryder serien nyt land, idet bogen her udgør seriens første kommentar til et nytestamentligt brev. De øvrige kommentarer i serien omhandler indtil videre evangelielitteraturen.

Hvad angår bogens og hele seriens målgruppe, er den dels teologistuderende og præster dels enhver – da græskkundskaber ikke er nødvendige for læsningen – der ønsker at trænge dybere ned i Det Nye Testamentes tekster og dermed i kristendommens og den vestlige kulturhistories rødder.

Aarhus, den 22. marts 2023.

Kasper Bro Larsen

Professor i Det Nye Testamente Aarhus Universitet

Redaktionelt forord

Forfatterens forord

Det har været et privilegium i en lille årrække at kunne arbejde med en kommentar til Romerbrevet. Paulus er i Det Nye Testamente den eneste teologiske tænker, vi rigtig lærer at kende, fordi vi har en række breve fra hans egen hånd. Romerbrevet indtager her desuden en helt central plads i vores protestantiske tradition.

Selvfølgelig har udarbejdelsen kun kunnet ske ved at bygge videre på det kolossale arbejde, der foreligger i skikkelse af andres kommentarer og den omfattende sekundærlitteratur i form af monografier og artikler til enkeltspørgsmål. Ganske vist er det her utænkeligt andet end at gå højst selektivt og ind imellem summarisk til værks. Det er først og fremmest hele teksten, ikke hele sekundærlitteraturen, der skal kommenteres.

Ingen kan her springe sit eget udgangspunkt og sine egne forudsætninger over. Jeg er selvfølgelig præget af min opvækst i folkekirken og min uddannelse som evangelisk-luthersk teolog. Det helt nødvendige udvalg af kommentarer og sekundærlitteratur er væsentlig bestemt af mine interesser, der mere samler sig om teksten som teologisk meddelelse end om dens religionshistoriske forudsætninger og kulturantropologiske problemstillinger.

Min særlige interesse for Romerbrevet går tilbage til overværelsen af en forelæsning af Ernst Käsemann (1906-1998) over dette skrift i Tübingen i vintersemestret 1970-1971. Den blev siden uddybet gennem læsningen af Käsemanns kommentar, der udkom første gang i 1973. Min egen tilgang sigter mod at være tekst- og forfatterorienteret og kun for så vidt orienteret mod antikkens læsere, at jeg selvfølgelig går ud fra, at Paulus mente at kunne forudsætte, at hans breves modtagere var i stand til at forstå hans argumentation.

Jeg vil også allerede her i forordet opridse min grundlæggende forståelse af, hvad Paulus vil med sit brev til menighederne i Rom, fordi den naturligvis er bestemmende for selve kommentaren. I dette formodentlig sidste brev, som vi har fra hans hånd, og hvortil Galaterbrevet kan opfattes som et tilløb, udfolder apostlen endelig fuldt ud nogle vigtige sider af sin forkyndelse af retfærdiggørelsen af tro. Det bliver herunder igen klart, at denne retfærdiggørende tro ikke er en gerning.

Det gælder troens vished om, at Gud ikke er ambivalent, men barmhjertig (jf. Rom 12,1). Denne tro har sit udgangspunkt og grundlag i forkyndelsen af Jesu død og opstandelse og viser sin tilstedeværelse ved at være virksom i kærlighed (jf. Gal 5,6). Den udfolder sig altså i kraft af Ånden i en ny bevidsthed, som bliver retfærdiggjort, når det viser sig, at Gud ikke gør den til skamme, der påkalder hans navn (Rom 9,33; 10,11). Ligesom Abraham blev tilregnet retfærdighed, fordi han troede Gud på hans ord imod alle odds.

Det betyder på den anden side, at troen på Kristus bliver selve den identitetsskabende faktor i ethvert menneskes forhold til Gud. Og ved at troen får denne alt afgørende rolle, ophæves i forholdet til Gud alle andre forskelle mellem mennesker. Derfor kommer det i dette forhold ikke an på ‒ som det hedder allerede i Galaterbrevet 3,28 ‒ “at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde”. Det var, hvad Gud ifølge samme brev kap. 1 v. 16 havde besluttet at gøre bekendt, da han åbenbarede sin søn i Paulus (som stedet rettelig skal oversættes), for at han skulle forkynde evangeliet om ham blandt folkeslagene. Som Paulus sammenfatter det i Romerbrevet i forlængelse af Skriftens forkyndelse af, at enhver, der tror på Gud, ikke vil blive gjort til skamme: “Der bliver nemlig ikke gjort forskel på jøde og græker, for den samme er alles Herre, rig for alle, der påkalder ham. For: Enhver, der påkalder Herrens navn, bliver frelst” (Rom 10,12-13).

Jeg forstår kommentarskrivning som ét af flere mulige nedslag af en fortsat receptionshistorie, i dette tilfælde en tolkende overtagelse af den del af vores teologiske tradition, som Romerbrevet udgør. For vi overtager Bibelen og herunder Romerbrevet som tekster fra en fjern fortid, som mange generationer forud har overtaget i en tolkning, der var bestemt af netop deres tids forskellige behov og forskellige forudsætninger for forståelse: Historiesyn, åbenbaringsopfattelse, menneskeforståelse, filosofi, erkendelsesteorier osv. Det gælder selvfølgelig alt sammen også for den her foreliggende tolkende overtagelse. Den må derfor ske i sammenhæng med en bevidstgørelse om betydningen og konsekvenserne af vores fortolkningsstrategier.

Vi står således i dag over for en ny udvikling af det historisk-kritiske paradigme, der opstod i slutningen af 1700-tallet og groft sagt lagde ud med at ville afdække den historiske kerne bag de bibelske overleveringer. Her har blikket imidlertid siden 1970’erne i forbindelse med en større metodepluralisme mere og mere vendt sig bort fra spørgsmålet om historiciteten af det fortalte. I stedet er det blevet rettet mod de folk, der skabte de bibelske tekster som udtryk for deres tro og selvfor-

8 Forfatterens forord

ståelse og deres deraf følgende tilrettelæggelse af en historie, der kun tilsyneladende er historie i vores forstand. Bibelens bøger er i dette perspektiv først og fremmest teologiske tekster, hvad der betyder, at meningen så at sige ikke ligger uden for teksten, i hvad den refererer til, men i den.

I selve kommentaren sker der en flittig inddragelse af ordbog og grammatik – ofte med et udblik til Det Nye Testamente i øvrigt. At jeg af læsningen af udvalgte kommentarer og den benyttede sekundærlitteratur er blevet gjort opmærksom på adskilligt, som jeg ikke selv umiddelbart havde set, og derunder har lært kolossalt meget, fremgår forhåbentlig tydeligt af noteapparatet. At udarbejde en sådan kommentar har for mig også langt hen ad vejen været et akkumulerende arbejde, der forsøger at opsamle og sammenskrive nogle af de mange tanker og resultater, som en omfattende beskæftigelse med Romerbrevet i videnskabelig eksegese har affødt, og hvor desuden adskillige elementer i forhåndsforståelsen i tidens løb er blevet enten ligefrem udskiftet eller modificeret.

Selv om altså en vis grad af vilkårlighed i litteraturbenyttelsen ikke har kunnet undgås, har jeg dog bestræbt mig på at inddrage al relevant dansk litteratur, både på grund af dens umiddelbare tilgængelighed, og fordi faglitteratur, der ikke er affattet på eller oversat til hovedsprogene, undertiden ufortjent truer med at gå i glemmebogen. Adskillig litteratur er også anført som hjælp til den, der vil gå videre med et bestemt emne.

Som i de andre bind i denne serie er græskkundskaber selvfølgelig en fordel, men ikke en tvingende forudsætning for læsningen. Og i selve kommentarteksten har jeg gennemgående oversat citater fra fremmedsprog, mens engelsk og tysk får lov til at optræde i noter og ekskurser. I noteapparatet er alene medtaget de nødvendige bibliografiske oplysninger, og ved senere henvisninger til samme afhandling i umiddelbar nærhed anvendes gennemgående ‘korttitler’. Det gælder ikke mindst de kommentarer, som jeg gennemgående har lagt til grund. For oplysninger om værkers eventuelle forekomst i serier samt om trykkested og forlag henvises til Litteraturfortegnelse. For de bibelske skrifter bruges forkortelserne fra den autoriserede oversættelse af 1992. Ellers er de anvendte forkortelser for både antikke skrifter, tekster, udgaver, værker, monografiserier, tidsskrifter samt andet forklaret i Forkortelser.

Undervejs har jeg med vilje undgået betegnelsen ‘hedninger’, fordi det i dag har en fremmedartet og nedsættende klang. I stedet bruger jeg betegnelserne ‘folkeslag’ eller ‘ikke-jøde/jødisk’. Selv om ‘jødedom’

9 Forfatterens forord

for antikkens vedkommende dækker over en mangfoldighed af former, så man gerne kan tale om ‘jødedomme’, anvender jeg den alligevel. Som det vil fremgå, deler jeg den opfattelse, at Paulus ikke mente, at hans forkyndelse var andet end jødedom, selv om hans særlige forståelse tidligt stillede hans menigheder uden for den øvrige jødedom. Kristendom og kristne er det imidlertid for tidligt at tale om på Paulus’ tid. Derfor har jeg valgt det lidt omstændelige ‘Kristus-troende’ med de nærmere kvalifikationer ‘Kristus-troende jøder’ eller ‘Kristus-troende ikke-jøder’.

Som det fremgår af litteraturfortegnelsen, findes der ikke på dansk nogen nyere større videnskabelig kommentar til Romerbrevet. I 2015 udkom ganske vist under redaktion af Kasper Bro Larsen og Troels Engberg-Pedersen Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet, der alle sine fortjenester ufortalt – og de er mange – dog hverken er eller giver sig ud for at være en kommentar. Faste ledsagere på min vej har, foruden Käsemanns kommentar, været Ulrich Wilckens kommentar i tre bind i serien Evangelisch-katholischer Kommentar zum Neuen Testament ((1978-1982) samt Michael Wolters afløser til dette værk, der med sine to bind på til sammen mere end tusind sider udkom i henholdsvis 2014 og 20191. For yderligere litteraturhenvisninger henviser jeg til den generelle bibliografi i Wolters kommentar samt til de udførlige bibliografier til de enkelte perikoper.

Til slut skal der også siges en stor tak. Først til Kasper Bro Larsen for opfordringen for år tilbage til at bidrage med endnu et bind til Dansk Kommentar til Det Nye Testamente og for opmuntring og interesse undervejs. Dernæst også til min tidligere kollega, professor emeritus, dr. phil. & theol. Troels Engberg-Pedersen, der om nogen herhjemme har bragt nye aspekter ind i Paulus-forståelsen, og lektor og tidligere sognepræst, dr.theol. Niels Willert. På hver deres måde har de to bidraget til nedbringelsen af tryk- og andre fejl samt uklarheder i fremstillingen. Tak ikke mindst også til lektor, ph.d., Jacob P. B. Mortensen, der påtog sig det slidsomme hverv at være fagfællebedømmer, og som

1. Selv om Michael Wolters Der Brief an die Römer er udkommet i Evangelischkatholischer Kommentar zum Neuen Testament, mangler den det virkningshistoriske perspektiv, der præger andre bind i denne serie. Her må man fortsat benytte Ulrich Wilckens kommentar, hvorom Wolter også i sit forord (s. IX) skriver: “Der Kommentar von Ulrich Wilckens bleibt aber vor allem auch darum für die Interpretation des Römerbriefes weiterhin maßgeblich, als es keinerlei Anlass gab, die ausgesprochen informative Exkurse zur Wirkungsgeschichte zahlreicher Texte und Themen des Römerbriefes, die seine Kommentierung auszeichnen, zu wiederholen oder neu zu schreiben.”

10 Forfatterens forord

med sine kommentarer har afhjulpet mange uklarheder og minimeret antallet af tryk- og andre fejl. Jeg vil også sige Jacob tak for en længere række henvisninger til dele af Paulus-litteraturen, som jeg ikke er så meget hjemme i.

En stor tak skal endelig lyde til de fonde, der gavmildt har ydet tilskud til trykningen af denne Romerbrevskommentar, nemlig Velux-Fonden, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, G.E.C. Gads Fond samt H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning. En hjertelig tak skal endelig også rettes til Henrik Brandt-Pedersen, Eksistensen, for et endnu engang fortrinligt samarbejde.

Frederiksberg 19. februar 2023

Mogens Müller

Forfatterens forord

Indhold Redaktionelt forord 5 Forfatterens forord ........................................................................................ 7 Forkortelser .................................................................................................. 17 Antikke skrifter ......................................................................................... 17 Tekster, udgaver, værker og andet ......................................................... 18 Monografiserier, tidsskrifter o.lign. ....................................................... 20 Indledning Romerbrevets særstilling ........................................................................... 25 Affattelsestidspunkt og -situation ............................................................ 31 Bevidnelse og integritet .............................................................................. 32 Indhold, struktur, ordforråd og stil .......................................................... 35 De Kristus-troende i Rom 41 Formål 45 Litterær egenart og teologisk karakter ..................................................... 48 Jødedommens hellige skrifter i Romerbrevet ......................................... 51 Nye forudsætninger og positioner i Paulus-tolkningen ........................ 56 Den Kristus-troende menighed som virkeliggørelsen af den nye pagt ............................................................................................................. 63 Om at fortolke Romerbrevet i dag ............................................................ 67 Fortolkning Brevindgang 1,1-17 ..................................................................................... 73 1. Præskript – 1,1-7.................................................................................... 73 2. Proømium – 1,8-17 86 Ekskurs 1. Betydningen af “Guds retfærdighed” i Paulus’ breve . 95 Ekskurs 2. Betydningen af Rom 1,17-18 for Luther ...................... 101

Første hoveddel – 1,18-11,36 A. Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus – 1,18-8,39 ................ 103 I. Guds retfærdighed som vrede – 1,18-3,20 ......................................... 103 1. Guds retfærdighed som vrede over ikke-jøder – 1,18-32 .............. 103 Ekskurs 3. Betydningen af begrebet “hjerte” (καρδία) hos Paulus og i Det Nye Testamente ................................. 109 Ekskurs 4. Paulus’ syn på homoseksualitet 114 Ekskurs 5. Begrebet “sind” (νοῦς) i Romerbrevet ........................ 115 2. Guds retfærdighed som vrede over jøder – 2,1-3,8 ........................ 118 Dommen rammer alle – 2,1-11 ................................................... 118 Der er ingen personsanseelse – 2,12-16 .................................... 125 Ekskurs 6. Begrebet “samvittighed” (συνείδησις) hos Paulus ... 129 Jøderne og Loven – 2,17-24 ........................................................ 132 Den ydre omskærelse og hjertets omskærelse – 2,25-29 136 Jødens fortrin – 3,1-8 ................................................................... 143 3. Der er ingen retfærdig – 3,9-20 ......................................................... 151 II. Virkeliggørelsen af Guds retfærdighed i Jesus Kristus – 3,21-4,25 .. 159 1. Tese – 3,21-31 ....................................................................................... 159 Ekskurs 7. “Jesus” i Romerbrevet og spørgsmålet om genitivforbindelsen “tro på Jesus/Jesus’ tro(skab) (πίστις Ἲησοῦ) 165 Ekskurs 8. Om soningsforestillingen .............................................. 171 2. Skriftens vidnesbyrd – 4,1-25 ............................................................ 184 Abrahams trosretfærdighed – 4,1-12 ........................................ 184 Abraham som alle troendes fader – 4,13-25............................. 194 III. Guds retfærdigheds virkeliggørelse i den troende – 5,1-8,39 ....... 207 1. Frihed fra døden – 5,1-21 ................................................................... 208 Retfærdiggørelsens betydning – 5,1-11 208 Adam og Kristus – 5,12-21 ......................................................... 222 Ekskurs 9. Adam-Kristus-typologien som paulinsk grundfortælling ............................................................. 223 Ekskurs 10. Den paulinske typologi og den senere figurale tolkning .......................................................................... 235 Ekskurs 11. Barth og Bultmann om Rom 5 .................................... 245

2. Frihed fra synden – 6,1-23 ................................................................. 251 Ikke under syndens, men under den opstandnes herredømme – 6,1-14 ............................................................... 251 I retfærdighedens tjeneste – 6,15-23 .......................................... 266 Ekskurs 12. Syndfrihed og parænese 272 3. Frihed fra Loven – 7,1-6 ..................................................................... 276 4. Et tilbageblik: Synden, Loven og “jeg’et” forud for Kristustroen – 7,7-25 ........................................................................................ 283 Ekskurs 13. N.T. Wrights forståelse af Rom 7,1-8,11 .................... 308 Ekskurs 14. Hvem står bag “jeg’et” i 7,7-25? Et rids af fortolkningshistorien .................................................... 310 Ekskurs 15. Gerd Theiβens psykologiske analyse af Rom 7-8 314 5. Friheden som Guds børn – 8,1-39 ..................................................... 321 Livet i Ånden – 8,1-17 ................................................................. 321 Ekskurs 16. Den gammeltestamentlige baggrund for Rom 8,1-17 og 8,14-30 ............................................................ 335 Lidelsen under håbets fortegn – 8,18-30................................... 337 Frelsesvishedens grund i Guds kærlighed – 8,31-39 350 B. Guds retfærdighed og det jødiske folks skæbne – 9,1-11,36 357 I. Guds retfærdighed i Israels udvælgelse og forhærdelse – 9,1-29 ... 365 Paulus’ klage og forbøn – 9,1-5 .................................................. 365 Udvælgelse er også fravalg – 9,6-13 .......................................... 370 Ekskurs 17. Hvordan den Kristus-troende kan have to fædre.... 373 Guds retfærdighed unddrager sig menneskets dom –9,14-29 ........................................................................................ 378 Ekskurs 18. Kaldet til at være vredeskar som pagtskald (N.T. Wright) ................................................................. 385 II. Hvorfor størstedelen af Israel er gået fejl af Guds retfærdighed – 9,30-10,21 ....................................................................... 392 Tema – 9,30-33 .............................................................................. 392 Lovens endemål, det nære ord og Israels rolle – 10,1-21 ....... 396 III. Formålet med Israels forhærdelse – 11,1-36 .................................... 418 Kun en rest er udvalgt – 11,1-10 ................................................ 418 De indpodede kviste skal ikke hovmode sig – 11,11-24 425 Hemmeligheden om Israels skæbne – 11,25-36 ...................... 438 Ekskurs 19. Den teologiske betydning af Rom 11,25-32 .............. 456

Anden hoveddel: Formaninger – 12,1-15,13 I. Parænese – 12,1-13,14 ............................................................................ 467 Grundlæggende udgangspunkt: Fornyelse af fornuften – 12,1-2 ....................................................................................... 467 Generelle formaninger – 12,3-21 ............................................... 471 Forholdet til øvrigheden – 13,1-7 .............................................. 483 Ekskurs 20. Rom 13,1-7: Fra statsmetafysik til menighedsparænese ..................................................... 484 Kærlighedsbuddet – 13,8-10 ...................................................... 499 Frelsens nærhed som motivation – 13,11-14 ............................ 506 II. Formaning til “de stærke” og “de svage” til enighed – 14,1-15,13 .. 509 Den kristologiske basis for formaningen – 14,1-12 ................. 511 Frihed i kærlighed! – 14,13-23.................................................... 517 Kristi forbillede – 15,1-6 527 Frelseshistorisk begrundelse – 15,7-13 ..................................... 530 Brevslutning – 15,14-33 ............................................................................ 537 Meddelelser om Paulus’ personlige planer – 15,14-32 ........... 537 Ekskurs 21. Hvem var kollekten tiltænkt? ..................................... 548 Afsluttende hilsen – 15,33........................................................... 553 Tillæg – 16,1-23 ........................................................................................ 554 Anbefaling af Føbe – 16,1-2 555 Hilsner – 16,3-16 .......................................................................... 557 Polemik mod afvigere – 16,17-20 .............................................. 562 Hilsner – 16,21-23[24] .................................................................. 564 Doksologi – 16,25-27 ................................................................................. 567 Litteraturfortegnelse ................................................................................. 571

Forkortelser

Antikke skrifter

For Bibelens vedkommende er anvendt de almindelige forkortelser fra den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992, inklusive den autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger af 1998.

Gammeltestamentlige Pseudepigrafer

Aristeas Aristeas

AssMos Moses’ Himmelfart

GrBar Den Græske Barukapokalypse

SyrBar Den Syriske Barukapokalypse

1 En 1. Enoksbog

2 En 2. Enoksbog

4 Ezra 4. Ezrabog

JosAs Josef og Asenat

Jub Jubilæerbogen

LibAnt Pseudo-Filon: Liber Antiquitatum Biblicarum

3 Makk 3. Makkabæerbog

4 Makk 4. Makkabæerbog

MartEs Esajas’ Martyrium

Mos Ap Moses’ Apokalypse

OrSib De Sibyllinske Orakler

PsSal Salomos Salmer

RestBar Resten af Baruks Ord

TestJob Jobs Testamente

TestRub Rubens Testamente osv. i De Tolv Patriarkers Testamenter

Dødehavsskrifter

CD Damaskusskriftet

1QH Takkesalmerne (Hodayot)

1QM Krigsrullen

1QpHab Habakkuk-kommentaren

1QS Sekthåndbogen

1QSa Sektreglen

4QFlor Florilegium

4QMMT Udvalg af Lovens Gerninger

4QpPs Salmekommentarerne

11QMelk Melkisedekteksten

Andre tekstfragmenter er alene nævnt med deres nummer (fx 4Q525)

Josefus

Bell Bellum Judaicum

Ant Antiquitates Judaicae

De Apostolske Fædre

Barn Barnabasbrevet

1 Clem

2 Clem

1. Clemensbrev

2. Clemensbrev

Did Didake

Diog Diognetbrevet

Herm Hermas’ Hyrden

IgnEf Ignatius’ brev til menigheden i Efesos

IgnFilad Ignatius’ brev til menigheden i Filadelfia

IgnMagn Ignatius’ brev til menigheden i Magnesia

IgnPolyk Ignatius’ brev til Polykarp

IgnRom Ignatius’ brev til menigheden i Rom

IgnSmyrn Ignatius’ brev til menigheden i Smyrna

IgnTrall Ignatius’ brev til menigheden i Tralles

Polyk Polykarps Brev til menigheden i Filippi

Med hensyn til Filon og kirkefædre er der ikke brugt forkortelser. For rabbinsk litteratur er anvendt følgende forkortelser:

M Mishna + traktatens navn

bT den babylonske Talmud + traktatens navn

jT den jerusalemiske Talmud + traktatens navn

Tekster, udgaver, værker og andet

app. det tekstkritiske apparat

BW Bauer, Walter, Wörterbuch zum Neuen Testament (1988)

BDR Blass, Friedrich & Debrunner, Albert, Grammatik des Neutestamentlichen Griehisch. Bearbeitet von Friedrich Rehkopf (14. Aufl. 1976)

bis to gange

DDS Den Danske Salmebog (2002)

Forkortelser

DO Autoriseret dansk bibeloversættelse, med årstal for autorisation

d.o. dansk oversættelse

ed. edited by eds. editors

FS Festskrift

fx for eksempel

GT Det Gamle Testamente

gt.lig gammeltestamentlig

hap. leg. hapax legomenon

Hg. herausgegeben von ibid. sammesteds

kap. kapitel

κτλ. καὶ τὰ λοίπα/og det øvrige/osv. log. logion (i forbindelse med Thomasevangeliet)

LXX Septuaginta

m.fl. med flere

mht. med hensyn til ms./mss. manuskript/manuskripter

MT Massoretisk tekst

n. note

NF Neue Folge

NS New Series

NT Det Nye Testamente

nt.lig nytestamentlig

Pap. Papyrus

par. med paralleller (i de andre synoptiske evangelier)

passim på forskellige steder

pers. person

plur. pluralis/flertal

red. redigeret af/redaktion

Rh Reihe

sing. singularis/ental

s.v. sub voce (under stikordet)

udg. udgiver(e)/udgave

vl i forbindelse med vers, varia lectio

v. vers – når der er flere vers: vv.

Forkortelser

Monografiserier, tidsskrifter o.lign.

AGJU Arbeiten zur Geschichte des antiken Judentums und des Urchristentums

ANRW Aufstieg und Niedergang der römischen Welt

ASThI Annual of the Swedish Theological Institute

AThANT Abhandlungen zur Theologie des Alten und Neuen Testaments

AThD Acta Theologica Danica

BBB Bonner Biblische Beiträge

BEThL Bibliotheca Ephemeridum Theologicarum Lovaniensium

BEvTh Beiträge zur evangelischen Theologie

BGBE Beiträge zur Geschichte der biblischen Exegese

Bib Biblica

BJRL Bulletin of John Ryland’s Library

BZ Biblische Zeitschrift

BZNW Beiheft zur Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft

BWANT Beiträge zur Wissenschaft vom Alten und Neuen

Testament

CB.NT Coniectanea Biblica. New Testament Series

CNT Coniectanea Neotestamentica

DKNT Dansk kommentar til Det nye Testamente

DTT Dansk teologisk Tidsskrift

EdF Erträge der Forschung

EKK Evangelisch-Katholischer Kommentar zum Neuen

Testament

EvTh Evangelische Theologie

FBE Forum for bibelsk Eksegese

FRLANT Forschungen zur Religion und Literatur des Alten und Neuen Testaments

HThKNT Herders Theologischer Kommentar zum Neuen

Testament

HThR Harvard Theological Review

ICC International Critical Commentary

JBL Journal of Biblical Literature

JBTh Jahrbuch für Biblische Theologie

JSJSup Journal for the Study of Judaism. Supplement Series

JSNT Journal for the Study of the New Testament

20 Forkortelser

JSNTSup Journal for the Study of the New Testament. Supplement Series

JThS Journal of Theological Studies

KEK Kritisch-exegetischer Kommentar zum Neuen Testament

KuD Kerygma und Dogma

LCL The Loeb Classical Library

NT Novum Testamentum

NTA Neutestamentliche Abhandlungen

NTD Neues Testament Deutsch

NTOA Novum Testamentum et Orbis Antiquus

NT.S Supplements to Novum Testamentum

NTS New Testament Studies

NTT Norsk Teologisk Tidsskrift

PB Præsteforeningens Blad

PDTF Publikationer fra Det Teologiske Fakultet

RvT Religionsvidenskabeligt Tidsskrift

SANt Studia Aarhusiensiana Neotestamentica

SBS Stuttgarter Bibelstudien

SEÅ Svensk Exegetisk Årsbok

SNTSMS Studiorum Novi Testamenti Societas. Monograph Series

SNTU Studien zum Neuen Testament und seiner Umwelt

StEv Studia Evangelica

STK Svensk Teologisk Kvartalskrift

StNT Studien zum Neuen Testament

StTh Studia Theologica

SyBU Symbolae Biblicae Upsaliensis

ThBl Theologische Blätter

ThHK Theologischer Handkommentar

ThLZ Theologische Literaturzeitung

ThStKr Theologische Studien und Kritiken

ThWNT Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament

ThZ Theologische Zeitschrift

TRE Theologische Realenzyklopädie

TU Texte und Untersuchungen

UNT Untersuchungen zum Neuen Testament

WdF Wege der Forschung

WMANT Wissenschaftliche Monographien zum Alten und Neuen Testament

Forkortelser

WUNT Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament

ZNW Zeitschrift für die neutestamentliche Wissenschaft

ZThK Zeitschrift für Theologie und Kirche

ZwTh Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie

Forkortelser

Indledning

Romerbrevets særstilling

Sin store betydning for protestantisk teologi fik Romerbrevet gennem Luthers fortolkning. Det er således i Luthers Romerbrevsforelæsning fra 1515-1516, at vi kan se det såkaldte reformatoriske gennembrud, som der dog rigtignok er tilløb til i forelæsningen over Davids Salmer fra 1513-1515. I Romerbrevsforelæsning dukker således den forståelse af begrebet Guds retfærdighed op, som skulle blive grundlæggende både i Luthers egen og megen senere protestantisk teologi1. Også i nyere tid er et teologisk gennembrud sket i forbindelse med en Romerbrevskommentar, nemlig Karl Barths Der Römerbrief fra 1919, især dog i skikkelse af 2. udgaven fra 1922, der blev et hovedværk i den dialektiske teologi. Så Romerbrevet står som det helt centrale nytestamentlige skrift i vores tradition.

Romerbrevet2 indtager en særstilling blandt de ægte Paulus-breve i flere henseender: Det er det sidste3, det længste og dertil det eneste,

1. Se hertil fx Leif Grane, Evangeliet for folket. Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv (1983) s. 53-66. Luthers Romerbrevsforelæsning findes i tysk oversættelse i Martin Luther Vorlesung über den Römerbrief 1515/1516. Übertragen von Eduard Ellwein (1928). I sin skitse af Romerbrevets virkningshistorie, The Theology of Paul’s Letter to the Romans (2003) s. 150-161: s. 157, inddrager Klaus Haacker også John Wesley (1703-1791), der tilskriver sin omvendelse, at han hørte Luthers fortale til Romerbrevet læst op.

2. Følgende arbejder har oversigtsmæssig karakter: A.J.M. Wedderburn, The Reasons for Romans (1988); Robert Morgan, Romans (1995); Michael Theobald, Der Römerbrief (2000); Klaus Haacker, The Theology of Paul’s Letter to the Romans (2003); Mark Reasoner, Romans in Full Circle: A History of Interpretation (2005); Richard N. Longenecker, Introducing Romans. Critical Issues in Paul’s Most Famous Letter (2011); Michael Theobald, “Römerbrief”, i Friedrich Wilhelm Horn (Hg.), Paulus Handbuch (2013) s. 213-227; Anthony C. Thiselton, Discovering Romans. Content, Interpretation, Reception (2016). Af disse vil jeg især fremhæve Michael Theobalds Der Römerbrief, der er udgivet i serien “Erträge der Forschung” og er en guldgrube af orientering om forskningen i Romerbrevet frem til 2000, både hvad angår indledningsspørgsmål og en lang række af brevets teologiske temaer. Desuden skal henvises til den indflydelsesrige artikelsamling omkring de forskellige indledningsspørgsmål, redigeret af Karl F. Donfried, The Roman Debate, der udkom første gang i 1977 og siden i forøget skikkelse i 1991, samt videreførelsen i A. Andrew Das, Solving the Roman Debate (2007). For de nyeste udviklinger af det såkaldte nye Paulus-perspektiv, se i første omgang artikelsamlingen Mark D. Nanos og Magnus Zetterholm (eds.), Paul within Judaism: Revisiting the First-Century Context of the Apostle (2015). 3. Ingen regel uden undtagelser. Således foreslår Lone Fatum i Antikke breve. Paulus læst på baggrund af Platon, Cicero og Seneca (2021), s. 170, at se de to “ægte” fangenskabsbreve, Filipperbrevet og Filemonbrevet, som skrevet under det romerske