Danske salme- og koralbøger uddrag by Eksistensen

Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke

Danske salme- og koralbøger En introduktion

Da nsk e sa lm e- og koralbøger En in t ro d u k tio n Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke

Fo rl a ge t Anis K ø be n h av n 20 1 3

Danske salme- og koralbøger En introduktion Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke © Forfatterne og Forlaget Anis, 2013 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-683-9 Omslag: RPC Foto: Kirstine Sommer Udgivet med støtte fra: Samfundet Dansk Kirkesang Det Sønderjyske Salmelegat Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Ind h old Forord

Indledning

Fra salme til salmebog Fra melodi- til koralbog Omkring Luther

11 12

Kapitel 1 15 Den danske Psalmebog – Thomissøns salmebog 1569 15 Den danske Psalmebog – Melodierne 1569 16 Salme-eksempel 1 Det hellige Kaarss vor Herre selff bar Salmen 25 Melodien 26 Melodihistorisk optakt til Kingo – Arrebos Psalter 1627

Kapitel 2 29 Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog – Kingos salmebog 1699 29 Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog – Kingos salmebog og graduale 1699 30 Salme-eksempel 2 Som dend Gyldne Sool frembryder 32 Salmen 35 Melodien 37

Kapitel 3 39 Den Nye Psalme-Bog – Pontoppidans salmebog 1740 39 Pontoppidans nodebilag 1740/42

C.F. Breitendichs Fuldstændig Choralbog 1764 40 Salme-eksempel 3 STille er min Siel til Gud 42 Salmen 43 Melodien 45

Kapitel 4 47 Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer – Guldbergs salmebog 1778 47 Schiørrings Kirke-Melodierne/Choralbog 1781/83 til Guldbergs salmebog 47 Salme-eksempel 4 Jesu! din søde Foreening at smage 49 Salmen 52 Melodien 54

Kapitel 5 55 Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke– og Huus-Andagt 1798 55 H.O.C. Zinck: Koral-Melodier 1801 55 Salme-eksempel 5 Nu rinder Solen op 57 Salmen 59 Melodien 60 C.E.F. Weyse: Choral-Melodier 1839 – en redaktion af Zincks Koralbog. 62

Kapitel 6 63 Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt – Roskilde konvents salmebog 1855 63 Berggreens koralbog 1853

Berggreen, menighedssang og opførelsespraksis 65 Salme-eksempel 6 Nu ringer alle Klokker mod Sky 68 Salmen 69 Melodien 70

Kapitel 7 71 Vækkelsernes salmesang 71 Sangen i Vartov og Grundtvigs Festsalmer De grundtvigske salmeudgivere

Valg- og frimenighedssalmebøgerne og højskolesangen

De grundtvigske melodisamlinger – Henrik Rung, Viggo Kalhauge, Viggo Sanne og Christian Barnekow. Barnekows koralbog 1878 til Roskilde konvents salmebog 75 Salme-eksempel 7 Velkommen igen, Guds Engle smaa 77 Salmen 79 Melodien 81 Indre Missions salmesang

Indre Missions melodier 84 Salme-eksempel 8 Brødre og Søstre! vi skilles nu ad 85 Salmen 86 Melodien og dens reception 1867-2003 87

Kapitel 8 93 Psalmebog for Kirke og Hjem 1897 93 Viggo Bielefeldt: Melodier til Psalmebog for Kirke og Hjem 1900/1901 93 Salme-eksempel 9 Jert Hus skal I bygge paa Ordets Klippegrund 95 Salmen 96 Melodien 97 Kirkesangsreform – Thomas Laub omkring 1900 98

Kapitel 9 99 Salmetraditioner i grænselandet

18. århundrede 100 Schrader, Brorson, Pontoppidan, Adler 19. århundrede 101 Meyer & Boesen, Valentiner 101 Den Nordslesvigske salmebog 1889 20. århundrede 104 Den Sønderjyske Salmebog 1925

101

103 104

Kirkesangstraditioner i grænselandet 105 18. århundrede 105 Reins koralbog 1755 106 B. F. Zincks koralbog 1785 107 19. århundrede 108 Kittels koralbog 1803 108 Apels koralbog 1832 111 Fromm og Stanges koralbog 1884 112 Prahl og Heinebuchs koralbog 1895 114 20. århundrede 116 Salme-eksempel 10 Jesus, min Drot Salmen 118 Melodien 119

117

Kapitel 10 121 Den Danske Salmebog 1953 121 På vej mod Den danske Koralbog 1954 – Thomas Laub 121 130 Melodier…– Larsen, Viderø og Wöldikes koralbog 1936

125

Den danske Koralbog 1954/73/92 125 Salme-eksempel 11 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord Salmen 130 Melodien 131

129

Kapitel 11 133 Den Danske Salmebog 2002 133 Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 133 Koralbogen som autoritet i dag

135

Salmeledsagelse og opførelsespraksis 137 Salme-eksempel 12 Kain, hvor er din bror? Salmen 140 Melodien 141

139

Litteratur 143 Websites 147 Danske salme-, melodi- og koralbøger 149 Slesvigske og sønderjyske salme-, melodi- og koralbøger Personregister 165 Hymnologisk oversigt 171

161

Forord Nærværende fremstilling har til hensigt at introducere de vigtigste hymnologiske kilder i Danmark, dvs. de autoriserede salmebøger og deres melodi- og koralbøger fra reformationen til i dag. Mere omfattende hymnologiske kildefortegnelser vil kunne findes i Jørgen Kjærgaard’s Salmehåndbog, bd. I-II, i Henrik Glahn’s Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973, samt 2. bind af Koralbog til Den Danske Salmebog. Læseren kan med denne bog danne sig et overblik over emnet og dets faglige terminologi, på linje med pensumkravene i fagene hymnologi/liturgik og kirkemusik på landets kirkemusikskoler, konservatorier og pastoralseminarier. Til gengæld vil man ikke kunne finde mange detaljerede oplysninger om de enkelte kilder og deres biografiske aspekter, ligesom gennemgangen af salme-eksemplerne kun har karakter af kort indføring som inspiration til videre studier i emnet indenfor f.eks. salmernes og deres melodiers receptionshistorie, generalbasspil efter historiske kilder og koralsatser noteret med historiske nøgler. To “grænseområder”, den slesvig-sønderjyske kirkesang og den åndelige vækkelsessang har givet anledning til egentlig udredning af et par melodiers receptionshistorie. Vi har følt det nødvendigt at vægte behandlingen af det kirkemusikalske stof, da tidligere fremstillinger af dette emne har været af mere summarisk karakter. I den forbindelse vil vi gerne takke en række kolleger og fagfæller, der har givet dele af manuskriptet værdifulde kommentarer undervejs. En særlig tak skal til lyde til professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Bine Bryndorf, lektor, cand. theol. ved Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i København, Elmo Due, lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, organist Søren Gleerup Hansen og sognepræst ved Holmens kirke, lic.theol. Peter Thyssen. Udgivelsen er støttet af Det Sønderjyske Salmelegat, Samfundet Dansk Kirkesang og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Vi takker alle for både faglige og økonomiske bidrag. Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke

INDLEDNING

FRA SALME TIL SALMEBOG

Indledning Fra salme til salmebog Indtil 1700-tallet var en salme en af Det Gamle Testamentes sange. Sagde man “salmebogen” mente man Salmernes Bog i Bibelen. Men i løbet af 1600-tallet blev udtrykket overført på de kirkesange, der var den evangelisk-lutherske reformations vigtigste fællesskabsdannende formidlings- og undervisningsmiddel. Det var reformationens foregangsmand, Martin Luther, der tog initiativet, ved selv at udarbejde en række ‘kirkesange’ netop i form af gendigtede Davidssalmer fra Bibelen. Luthers salmer blev mønstret for de tusindvis af salmer, der den dag i dag præger de protestantiske kirkesamfund – ikke mindst Den Danske Folkekirke, hvis gudstjeneste slet ikke kan holdes uden salmesang. Den evangelisk-lutherske salmesang blev til samtidig med at bogtrykkerkunsten for alvor kom i brug; navnlig i de nordeuropæiske universitets- og domkirkebyer hvor der fandtes tilstrækkeligt med læsekyndige købere. Reformationen tog den nye teknologi i brug, og opfandt den kirkelige sangbog for menigmand. Menighedssangen var for betydningsfuld til bare at gå fra mund til mund. Den måtte fastholdes i bogtrykte tekster, så indholdet bevaredes rent og ret, sikret mod den til- og omdigtning, der uvægerlig fulgte al mundtlig overlevering. Sådan opstod salmebøgerne, som vi stadigvæk kender og bruger dem. Luther selv nåede at redigere eller have tilsyn med udgivelsen af ﬂere tyske salmebøger, og når danske studenter vendte hjem fra Luthers universitet i Wittenberg havde de salmer med, og ﬁk dem hurtigt oversat. Så tidligt som fra anden halvdel af 1520’erne kendes både en jysk og en østdansk samling af lutherske salmer på dansk; og de har givet foreligget i trykt form, selvom de tidligste danske salmebøger ikke mere er bevaret. Alt tyder på, at der hen over midten af 1500-tallet tryktes salmebøger i både Viborg, Malmø og København samtidig med at man importerede dansksprogede salmebøger fra nordtyske bogtrykkere. Kirkesangen i den katolske tid havde været nøje fastlagt, også musikalsk. Man havde skelnet skarpt mellem kirketoner og verdslige melodier. Reformatorerne så ikke så nøje på den side af sagen, men kunne godt sætte kristendom på vers til po11

INDLEDNING

pulære visemelodier og vandrersange. Samtidig bevarede man dog en vis tradition i den liturgiske sang og i de messetoner, der skulle bære fremførelsen af gudstjenestens bibeltekster. Efterhånden som antallet af menighedssalmer voksede, fik også de evangelisk-lutherske kirker brug for melodibøger, der kunne give kirkesangen et nogenlunde ensartet præg, og i Danmark blev hver ny officiel salmebog fulgt af en eller flere melodisamlinger, de såkaldte “koralbøger”.

Fra melodi- til koralbog Ordet “koral” brugtes oprindeligt som betegnelse for den katolske kirkes liturgiske sang, cantus choralis, men efter reformationens indførelse også om den evangelisklutherske menighedssang og dens melodier. En “koralbog” idag indeholder ﬂerstemmige koralharmoniseringer, som bruges af organisten til ledsagelse af menighedssangen. I reformationstidens tyske salmebøger aftrykte man sammen med de enkelte salmer også disses enstemmige melodier (se Musikeksempel 1), men tidligt blev disse melodier arrangeret for ﬂerstemmigt kor. Nogle af disse korudsættelser, også benævnt “kantionaler”, var tillige forsynet med generalbas, en praksis hvor organisten ud fra tal eller becifringer under eller over bas-stemmen spiller de ønskede akkorder. Denne praksis er et af de første vidnesbyrd om, at orgelledsagelse til menighedssangen var begyndt at vinde indpas. Den første koralbog i moderne forstand fremkommer i Tyskland med Samuel Scheidts Görlitzer Tabulaturbuch 1650.

Omkring Luther Den lutherske koral udspringer af 1500-tallets protestantiske menighedssang på modersmålet, som var et hovedanliggende i Luthers reform af gudstjenesten. Hensigten var, at menigheden – både som kollektiv i kirken og den enkelte derhjemme – i kraft af salmesangen kunne være medforkynder af evangeliet.

OMKRING LUTHER

Musikeksempel 1. Facsimile af Nun freut euch, lieben Christen gmein (med tekst af Luther) fra samlingen Achtliederbuch 1523-24, der regnes som den første evangelisk-lutherske samling af tekster og melodier, og dermed forløber for de egentlige evangeliske sangbøger. Navnet Achtliederbuch hentyder til de 8 melodier, som samlingens 12 tekster skulle synges på.

Til sine første sangbøger, der normalt var forsynet med noder, hentede Luther melodistof fra følgende tre kilder: 1. Middelalderens tyske folkemelodier med tekster der blev “kristeligt forvendt”. Et ofte nævnt eksempel er Heinrich Isaac’s Innsbruck, ich muss dich lassen som blev ændret til O Welt ich muss dich lassen (dansk: Gud efter dig jeg længes). 2. Et stort repertoire af før-reformatoriske åndelige viser på modersmålet, valfarts- og processionssange, Mariaviser og lignende blev både tekstligt og musikalsk bearbejdet, så de passede til den evangelisk-lutherske kristendom. 3. En række af Romerkirkens øvrige musikalske stof: de gamle latinske sange, hymner og højtidsbundne sange (de såkaldte sekvenser) som nu blev oversat til tysk, f.eks. påskesekvensen Victimae paschali laudes, på tysk Heut sollen allen Christen loben (Lov og tak for påskens offer). Desuden nogle af romermessens led, f.eks. Gloria og Credo, der ændredes til menighedssalmerne Allein Gott in der Höh sei Ehr (Aleneste Gud i Himmerig) og Wir glauben all an einen Gott (Vi tro, vi alle tro på Gud). 13

INDLEDNING

Luther og hans kreds af medarbejdere producerede også selv et stort repertoire af nye menighedssalmer. I Danmark kendes de som f.eks. Nu fryde sig hver kristen mand, Af dybsens nød, o Gud, til dig og Vor Gud han er så fast en borg I mange tilfælde blev de nye salmemelodier bearbejdet for flerstemmigt kor, som vi f.eks. ser det i Johann Walters Geystliches gesangk Buchleyn 1524, der indeholdt omkring 50 firestemmige koraludsættelser, i øvrigt efter tidens praksis med melodien i tenorstemmen. Salmesang i 1500-tallet foregik enstemmigt uden kor- eller orgelledsagelse. I bykirkerne dog ofte som vekselsang mellem enstemmig menighedssang og flerstemmig korsang. Efterhånden vinder også orglet indpas i gudstjenesten til vekselvis udførelse af enkelte af versene (alternatim-praksis), som en slags parafrase, hvilket betragtes som forløberen for 1600-tallets forskellige koralbearbejdelser for orgel. Menighedssang med orgelledsagelse efter en koralbog kendes først efter midten af 1600-tallet.

DEN DANSKE PSALMEBOG – THOMISSØNS SALMEBOG 1569

Kapitel 1 Den danske Psalmebog – Thomissøns salmebog 1569 Den første officielle danske salmebog blev redigeret og trykt i København af byens domprovst, sønderjyden Hans Thomissøn. Med bistand af faderen, Thomas Knudsen, der var sognepræst og provst i Hygum i Ribe stift, samlede og udvalgte Thomissøn 269 salmetekster og melodier. Thomas Knudsen havde været blandt de tidligste lutherske prædikanter i det nordslesvigske hertugdømme – med forbindelse til den første lutherske præsteskole i Haderslev – og havde dermed både teologisk og praktisk kendskab til den evangeliske salme. Det kunne nok behøves; markedet for salmer var nærmest umætteligt, og mange bogtrykkere tog det derfor ikke så nøje hverken med salmernes ord eller teologiske indhold. Men det, der stod i salmerne, var nu blevet af afgørende betydning: I salmesangen sang man det katolske ud og den nye lutherske kristendomsforståelse ind i folket. Af samme grund har da også Thomissøns salmebog et særligt register over “gamle papistiske sange som er korrigerede” – heriblandt Det hellige kors vor Herre selv bar. Både Hans Thomissøn og hans far, Thomas Knudsen blev magistre i Wittenberg, og kun 25 år gammel udnævntes sønnen Hans Thomissøn i 1557 til rektor for sin gamle skole i Ribe. 6 år senere blev han udnævnt som førstepræst ved Vor Frue kirke i København og valgt til provst over Smørum og Sokkelund herred. På det tidspunkt var han allerede godt i gang med sit salmebogsprojekt på Frederiks II’s “nådigste bevilling og befaling”. Hans Thomissøn skulle vise sig at besidde evner både som hymnolog, kirkehistoriker, melodiredaktør, oversætter og kildekritiker. Thomissøns salmebog var kongerigets første officielle, og kongen bestemte, at hver af landets godt 1500 kirker skulle anskaffe et eksemplar. Men bogen var dyr, og ret mange flere end det nødvendige antal kirkesalmebøger blev der næppe trykt. I stedet blev det en billigbogsudgave med både kalender, katekismus, bønner, evangelier og epistler til hele kirkeåret, der blev folkesalmebog. Den oplevede en række genudgivelser frem til 1608, hvor den blev overhalet af andre bogtrykkersalmebøger med 15

KAPITEL 1

stadig ﬂere salmer og bønner og andet andagtsindhold. Den sidste af slagsen rummede 1010 salmer! Stort set alle disse salmebøger havde i varieret form ordene: “ny, fuldkommen salmebog” på titelbladet – også dengang kendte man reklamens magt.

Den danske Psalmebog – Melodierne 1569 Hans Thomissøn gør i fortalen til Den danske Psalmebog 1569 opmærksom på, at han ikke er den første salmebogsudgiver på dansk grund. Han nævner således Malmø-præsten Claus Mortensøns salmebog som Danmarks første salmebog, der blev trykt i 1528 med oversættelser af en række tyske salmer til dansk. Men de første danske salmebøger forud for Thomissøns indeholdt ingen noder. At salmerne er blevet sunget på tyske melodier fremgår dog af Malmø-præsten Frands Vormordsens Haandbog over den rette evangeliske messe 1539, som har trykt ﬂere tyske melodier til kendte Luther-salmer nu i dansk oversættelse. Hans Thomissøn er imidlertid den første salmebogsudgiver, der bringer et fuldstændigt melodiapparat til sine salmer. Over 200 melodier er trykt i salmebogen, de ca. 150 af dem kommer direkte fra Tyskland, andre fra Holland og Frankrig. Thomissøns salmebog er derfor dansk kirkemusiks kilde nr. 1.

Musikeksempel 2. Titelbladet til Thomissøns salmebog 1569, hovedkilden til salmemelodier i Danmark.

DEN DANSKE PSALMEBOG – MELODIERNE 1569

På Frederik II’s befaling skulle også reformationstidens nye danske graduale, dvs. korets bog med de liturgiske prosa-sange efter romersk-katolsk forbillede indkøbes til landets kirker. Gradualet var på kongens anmodning blevet udarbejdet af biskoppen over Fyns Stift, Niels Jesperssøn, men blev dog først klar til udgivelse i 1573. Jesperssøns Gradual, En Almindelig Sangbog, er et prætentiøst bogværk og står som et bemærkelsesværdigt kirkemusikalsk monument i en overgangsperiode, hvor Danmark bevæger sig fra den romersk-katolske til den evangelisk-lutherske konfession. Gradualet indeholder både kirkeårets salmer og deres melodier efter Hans Thomissøns forlæg med udgangspunkt i den nye gudstjenesteordning (Den danske Kirkeordinans 1539) og gregorianske sange, f.eks. Introitus, Kyrie, Gloria og Credo med tekster på enten dansk eller latin. Selvom det i reformationstidens Danmark stadig var muligt at lade koret synge gregoriansk sang i den luthersk-evangeliske gudstjeneste, så ﬁk den rendyrkede salmemesse, hvor den samlede menighed er aktiveret i fælles salmesang, efterhånden helt overtaget. Jesperssøns graduale var dog obligatorisk inventar i danske kirker i lang tid fremover, og tryktes i nye oplag i 1606 og 1637. Hvad imidlertid angår studiet af salmemelodier i Danmark må Hans Thomissøns salmebog 1569 betragtes som vor vigtigste historiske kilde. Hans melodier er hentet fra stort set alle de kilder, som Luther selv øsede af: middelalderviser, hymner, messeled, katolske folkesange, men også fra franske og hollandske samlinger. Desuden bragte Thomissøn en stor mængde nye lutherske salmer – nu i dansk oversættelse – og deres melodier. Thomissøn kasserede således ikke hele romerkirkens melodistof, men gengav ikke mindre end omkring 50 melodier fra dette repertoire i sin salmebog, nu i dansk oversættelse: messe- og tidesangsmelodier samt andet romersk melodistof, hentet fra tyske lutherske samlinger. 1500-tallets danske kirkesang har således – med udgangspunkt i forskrifterne i Den danske Kirkeordinans 1539 – været udtryk for et ønske om at videreføre det, der kunne bruges fra den romersk-katolske kirkemusikalske arv og for interesse for at indarbejde den nye evangelisk salmesang på dansk grund. Selvom der altså stadig var mulighed for gregoriansk sang på latin kombineret med danske menighedssalmer, viser Thomissøn i sin salmebog 30 år efter Kirkeordinansens udgivelse, hvorledes gudstjenesten kan fejres som en fuldstændig “salmemesse”, dvs. en gudstjeneste, som enten har udskiftet romermessens korsungne led (f.eks. Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus, Agnus Dei) med menighedssalmer eller som giver ikke bare koret, men hele menigheden mulighed for at synge med på de gamle gregorianske toner, nu med dansk tekst:

KAPITEL 1

Musikeksempel 3. En af Thomissøns Kyrie-salmer, “Kyrie. Gud Fader allsomhøyeste Trøst” fra hans salmebog (1569), fol. 99 med forlæg i Liber Usualis 19, “Fons bonitatis” (her med dansk tekst). Thomissøn meddeler, at Kyriet synges fra Pinsedag indtil jul og efter kyndelmisse indtil påske. Alle kan synge med.

Men ikke bare (kombinationen af) gregoriansk sang på dansk og lutherske menighedssalmer i dansk oversættelse tegnede kirkesangen i denne periode. Herhjemme var vicekapelmesteren ved Christian IV’s hof, Mogens Pedersøn, således optaget af i sit Pratum spirituale 1620 at komponere store klangfulde korsatser til gudstjenesten, f.eks. med tekster og/eller melodier hentet fra Thomissøns salmebog. I det følgende ses det, hvorledes Pedersøn har anvendt teksten fra Thomissøns Kyrie til Pinsedag (se Musikeksempel 3 og 4). Men den 5-stemmige korsats er frit komponeret af ham selv.

DEN DANSKE PSALMEBOG – MELODIERNE 1569

Musikeksempel 4. Fra Forlaget Wilhelm Hansens udgave af Mogens Pedersøn’s Pratum spirituale 1620, Missa quinque vocum, de første 11 takter af Kyrie Gud Fader allsomhøyeste Trøst. Der er tale om en frimesse, dvs frit komponeret uden gregoriansk melodiforlæg.

Hans Thomissøn bringer i sin salmebog en oversigt over den danske gudstjeneste på hans tid. Med andre ord et ritualbogsafsnit, som vi ﬁnder det i dag, bagest i salmebogen. Forskellen er blot, at Thomissøn i stor udstrækning også har trykt noderne. “Om den Danske Evangeliske Messe” (fol. 370 ff.), kalder han afsnittet, og her kan man danne sig et indtryk af brugen af både salmer og liturgi.

KAPITEL 1

Musikeksempel 5. Hans Thomissøns salmebog 1569: “Om den Danske Evangeliske Messe”. Bemærk Thomissøns anvisning af Introitus: “Aff dybsens nød raaber ieg * Eller en anden danske psalme/som mest kommer offuer Eens met høytiden eller den dags Evangelio”. Som Gloria-melodi synges Aleneste Gud i himmerig i et tre-delt metrum.

Salmer udenfor de liturgiske led, kunne frit vælges af præsten som det f.eks. gælder under indledning af gudstjenesten, Introitus (se Musikeksempel 5). Mange af de lutherske melodier i Thomissøns salmebog er præget af stor rytmisk spændstighed og blev da også senere, af hensyn til menighederne, trykt i forenklede versioner. Alligevel afspejler Thomissøns salmebog en bestræbelse på at lade reformationstidens store melodiske og rytmiske mangfoldighed vinde indpas i den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Der er endnu ikke tale om nogen koralbog, men om en salmebog med trykte melodier til enstemmig fremførelse i gudstjenesten.

DEN DANSKE PSALMEBOG – MELODIERNE 1569

Musikeksempel 6. Fra Thomissøns salmebog, f. 101 Nu bede vi den Helligånd. Den varierede brug af nodeværdierne semibrevis, minima og brevis afslører Thomissøns interesse for at videregive den evangelisk-lutherske melodis rytmiske spændstighed.

Som tidligere nævnt blev ﬂere af melodierne i Thomissøns salmebog i 1620 udsat for 5-stemmigt kor af Mogens Pedersøn.

KAPITEL 1

Musikeksempel 7. Fra stemmebøgerne til Mogens Pedersøns Pratum spirituale, her cantusstemmen til Nu bede vi den Helligånd, første vers samt starten af andet vers. Melodien har Pedersøn hentet næsten uændret fra Thomissøns salmebog, se Musikeksempel 6. Den fyldige femstemmige sats ses i Musikeksempel 8 nedenfor. Citatet fra Pedersøns stemmebog er hentet fra Det kgl. Biblioteks digitale nodearkiv.

Pedersøns klangfulde koralsatser kom til at indvarsle en helt ny musikgenre i dansk evangelisk-luthersk gudstjenestemusik, nemlig korets motet, der også i dag kan parafrasere dagens bibeltekster eller liturgiske tema. Mogens Pedersøns satser kan sammenlignes med tilsvarende af tyske mestre som Vulpius, Prætorius og Eccard.

DEN DANSKE PSALMEBOG – MELODIERNE 1569

Musikeksempel 8. De første takter af Mogens Pedersøns 5-stemmige sats Nu bede vi den Helligånd, fra Pratum spirituale, her i forlaget Wilhelm Hansens udgave. Se også Dania Sonans-udgaven v/ Knud Jeppesen. Som det kan ses har Mogens Pedersøn lagt salmemelodien øverst og udsat den for både homofont og polyfont satsarbejde, dvs. med både kor-akkorder, der rytmisk forløber samtidigt (takt 1-2), og med mere individuelle melodilinjer i de enkelte stemmer med hvert sin rytmiske udformning (takt 3-5).

I perioden efter Thomissøn udkom ﬂere forskellige salmebøger med nye danske salmer. En af tidens digtere var Helsingørpræsten Hans Christensen Sthen, der forestillede sig sine salmer sunget på verdslige tyske eller danske melodier. Heriblandt Du, Herre Krist min Frelser est.

KAPITEL 1

Salme-eksempel 1 Det hellige Kaarss vor Herre selff bar Hans Thomissøn Den danske Psalmebog 1569, pag. 80

DDS 201

Almuens gamle sang/ Det hellige Kaarss etc. Forbedret aff M. Morten Hegelund

Det hellige Kaarss vor Herre selff bar/ met blodige vunder oc dødelig Saar/ for oss hand plict oc bod fuldgiorde/ at wi skuld oss dertil forlade. :| Wi worder ey salig i andre maade. Sancta Maria moder at Christ/ Oc alle Helgen hoss Gud ære de nu vist/ for Christi skyld skede det allenist/ Oc icke for nogen deris egen fortienist. :|Wi worde ey salig i andre maade. Alle gode Christne menniske/ Vider i Schrifften ﬁndis det/ At ville i nogen salighed vinde/ For Christi skyld allenist monne i det ﬁnde. :| Wi worde ey salig i andre maade. Du værdige hellig Aand vær vor tolck/ Oc lær oss arme Christne Folck/ Oc leed oss alle at den rette bane/ Fra Menniskens lære oc vor egen vane. :| Wi worde ey salig i andre maade.

LITTERATUR

Litteratur

En mere omfattende og illustreret fremstilling af salmehistorien, salmedigterbiografier samt historik, leksikale oplysninger og kommentarer til alle salmer i Den Danske Salmebog 2002 findes i Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udg. 2008. Endvidere findes en omfattende melodihistorisk fremstilling i Henrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973, Forlaget Anis, København 2000. I øvrigt henvises til flg. værker: Abrahamsen, Erik: Liturgisk musik i den danske Kirke efter Reformationen. København 1919. Andersen, Lisbeth Smedegaard: Bristefyldt af sang. Om nyere salmedigtere. København/Århus 1989. Arrebo, Anders: Melodierne i K. Davids psalter 1627, udgivet i transskription med kommentarer af Henrik Glahn, Anders Arrebo. Samlede Skrifter bd. IV, Det danske sprog- og litteraturselskab, København 1981 Balslev, C. F.: Den lutherske Kirkesang i Danmark. Haandbog over 500 Psalmemelodier. Kirkesangens Historie og Problemer. Melodi-Tillæg ved M. Dahl Mikkelsen. København 1934. Balslev-Clausen, Peter: Det vingede ord. Om N. F. S. Grundtvigs salmedigtning. København/ Århus 1991. Brederek, Emil: Geschichte der schleswig-holsteinischen Gesangbücher I-II. (Schriften des Vereins für schleswig-holsteinische Kirchengeschichte, 1. Rh., 9,13). Kiel 1919-22. Brinth, Ole, Christiansen, Helle, Christiansen Henrik, Christiansen, Marianne: Liturgisk Håndbog I-II. Forlaget Anis, København 2005. Brix, Hans, Diderichsen, Paul, Billeskov Jansen, F. J. (red.): Thomas Kingo. Samlede Skrifter I – VII. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1975. Bryndorf, Bine: “Syng Herren en ny sang”. Betragtninger og overvejelser over musikken i gudstjenesten, Dansk Kirkesangs Årsskrift 1995, side 8-26. Bryndorf, Bine: Salmesang til orgelklang. Orgelledsagelse af menighedssang – historisk og aktuelt, Dansk Kirkesangs Årskrift 2006, side 67-86.

143

LITTERATUR

Danske Messebøger fra Reformationstiden. Faksimileudgave med en liturgihistorisk redegørelse af. S. H. Poulsen. København 1959. Erichsen, Jørgen P.: Ledsagesatser og alternativ koralharmonisering. Temahæfte nr. 7, Foreningen af Præliminære Organister. Vejle 1995. Gravesen, F., Knakkergaard, M (red.): Gads Musikleksikon. Gads Forlag, København 2005. Glahn, Henrik (udg.): Melodier til salmer af Hans Adolph Brorson 1694-1764. Et udvalg af pietismens åndelige sange ... Engstrøm & Sødring, København 1994. Glahn, Henrik: Salmemelodien i dansk Tradition 1569-1973. Forlaget Anis, København 2000. Gleerup Hansen, Søren: Liturgisk Orgelspil. VMK Forlag 2010. Hamburger, Povl: Musikens Historie (4. udg.). København 1966. Hansen, Uffe: Grundtvigs Salmedigtning. Dens Historie og Indhold I – III. (Bd. 1: 1810-37, bd. 2: 1837-50, bd. 3: 1851-72). København 1937, 1951, 1966. Jensen, Jørgen I.: Mødepunkter. Teologi – Kultur – Musik. Forlaget Anis, København 2004. Jensen, Th. Borup og Bugge, K. E.: Salmen som lovsang og Litteratur. Bd. 1-2. København 1972. Koch, L. J. (udg.): Hans Adolph Brorson. Samlede Skrifter I-III. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1951-56. Laub, Thomas: Musik og Kirke, København 1920, 3. udg. Samfundet Dansk Kirkesang. Poul Kristensens Forlag. København 1997. Lyster, Jens (udg.) En liden Vandrebog. Hans Christensen Sthens Skrifter I. København 1994. Malling, Anders: Dansk Salmehistorie I – VIII. København 1962-78. (Bd. 1 – 5: Salmerne; 6 – 7: Digterne; 8: Salmebøgerne). Michel-Ostertun, Christiane: Grundlagen der Orgelimprovisation. Harmonisieren von Chorälen in verschiedenen historischen Stilen, bd. I-II. Strube Verlag. Moos (Konstanz) 1996/2006. Nørfelt, Henrik Fibiger: En ny Sang i Danas Mund. En registrering og vurdering af melodivalget før og nu til N.F.S. Grundtvigs a-salmer i Den danske Salmebog. P. Haase & Søns Forlag, København 1983. Paulsen, H. Hejselbjerg: Sønderjysk Psalmesang 1717 – 1740. Fra Ægidius til Pontoppidan. En Kirkehistorisk Undersøgelse. Christiansfeld 1962. Ryom, Peter: Kirkemusikleksikon. Christian Ejlers’ Forlag, København 2002. Ryom, Peter: Kirkens musik før og efter Reformationen. Forlaget Continuo 2012. Schiørring, Nils: Musikkens Historie i Danmark, bd.I-III, Politikens Forlag, København 1977-78. Schwarz Lausten, Martin: Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke. Landsforeningen af Menighedsråd, Århus 1999. Stidsen, Johannes Enggaard: Hold fast ved det du har…! De stærke jyder, med særligt henblik på deres salme- og sangtradition. Odense 2002. Svendsen, Erik Normann: Thomas Kingo. Salmer og Samtid. København 1990.

144

LITTERATUR

Sørensen, Søren: Om kirkesangen i Slesvig-Holsten siden reformationen. Dansk Kirkesangs Årsskrift 1973-74, side 71-97. Sørensen, Søren: Kirkens Liturgi. 2. rev. udg. Wilhelm Hansens Forlag, København 1969. Türk, Daniel Gottlob: Anweisung zum Generabaßspielen, 2., verbesserte und vermehrte Auﬂage. Halle und Leipzig 1800 Wackernagel, Philip: Bibliographie zur Geschichte des deutschen Kirchenliedes im 16. Jahrhundert. Hildesheim 1961. Wedell Horsner, John og Fibiger Nørfelt, Henrik: 69 melodier til Grundtvig-salmer i Den Danske Salmebog. Engstrøm & Sødring 1983. Wedell Horsner, John og Michaelsen, Jørgen: På Salmens Tonestige. Dansk Kirkemusiker Forenings Forlag, Mariager 1993. Weincke, Peter : Laub-receptionen i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003, Dansk Kirkesangs Årsskrift 2005, side 79-94. Widding, S.: Dansk Messe, Tide- og Psalmesang 1528-1573. I-II. København 1933.

145

WEBSITES

146

DANSKE SALME-, MELODI- OG KORALBØGER

Danske salme-, melodi- og koralbøger som omtales i nærværende fremstilling (udgivelsesåret for autoriserede bøger er fremhævet)

1569

“THOMISSØNS SALMEBOG” Originaltitel: Den danske Psalmebog/ met mange Christelige Psalmer/ Ordentlig tilsammenset/ formeret oc forbedret. Aff Hans Thomissøn. Facsimileudg. 1933 Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Facsimileudg. 1968, 1997 Samfundet Dansk Kirkesang.

1573

“JESPERSSØNS GRADUALE” Originaltitel: GRADVAL. En Almindelig Sangbog/som Høybaarne Første oc Stormectige Herre/ Her Frederich den Anden/Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis Konning etc. Haffuer ladet Ordienre oc tilsammen scriffue paa Latine oc Danske/at bruge i Kirckerne/ til des ydermere endrectighed vdi Sang oc Ceremonier/ effter Ordinantzens lydelse. Ved Niels Jesperssøn/ Superintendent vdi Fyens Stigt. Kbh.: prentet aff Laurentz Benedicht : 1573 Facsimileudg. Kbh.: Schultz 1935 ved Erik Abrahamsen. Facsimileudg. Dansk Organist- og Kantorsamfund og Samfundet Dansk Kirkesang 1986 m. efterskr. af Erik Abrahamsen, Erik Dal og Henrik Glahn.

1620

“PRATUM SPIRITUALE” Originaltitel: PRATVM SPIRITVALE det er Messer/ Psalmer/ Motteter/ som brugelig ere udi Danmarck oc Norge/ Componerede med 5. Stemmer aff Kong: May: Vice- Capelmester Mogens Pedersøn. Kiøbenhaffn : prentet hoss Henrich Waldkirch 1620 Nyudgivet ved Knud Jeppesen i: Dania Sonans I, København 1933.

149

DANSKE SALME-, MELODI- OG KORALBØGER

1623/27

“ARREBOS PSALTER” Originaltitel: K. DAVIDS PSALTER, Sangvijz vdsat under hundrede oc nogle Melodier oc Toner, som i vore danske Kircker oc Christelige Huse brugelige oc vel bekante ere Kbh. : Prented ... aff Salomone Sartorio : 1623 Anders Arrebo: Samlede Skrifter. I-III. Det danske Sprog- og Litteraturselskab 1965-75. Melodierne i K. Davids psalter 1627, udgivet I transskription med kommentarer af Lars Bülow Davidsen og Henrik Glahn i Anders Arrebo: Samlede Skrifter IV. Det danske Sprog- og Litteraturselskab, København 1981.

1674/80

“KINGOS ÅNDELIGE SJUNGEKOR, I” Originaltitel: Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part, indeholdende 14. Gudelige Morgen- og Aften-Sange, tillige med de 7 Kong Davids Poenitendse Psalmer sangviis forfattede Udgivet: Kiøbenhavn : prentet hos Daniel Eichhorn : 1674 Thomas Kingo. Samlede Skrifter I-VII. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1975.

1681

“KINGOS ÅNDELIGE SJUNGEKOR, II” Originaltitel: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part. eller Siælens Opvækkelse til Allehaande andagter i Allehaande Tilfælde. Kbh. 1681 Thomas Kingo. Samlede Skrifter I-VII. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1975. (Melodikilder fremgår af bd. VII).

1699

“KINGOS SALMEBOG” Originaltitel: Dend Forordnede Ny Kirke-PsalME-BOG. Efter Hans Kongl. Mayest. Allernaadigste befalning/ af de fornemste Geistlige i Kiøbenhafn til Guds Tieniste paa Søndagene/ Fæsterne/ Bededagene/ og til anden Gudelig brug i Kircken/ udi Danmark og Norge/ Af Gamle Aanderige Sange Ordentlig indrettet og Flitteligen igiennemseet/ og med mange Ny Psalmer forbedret/ og iligemaader efter Kongl. befalning til Trykken befodret af Thomas Kingo d. Biskop udi Fyens Stift. Odense 1699. Thomas Kingo. Samlede Skrifter I-VII. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1975.

150

PERSONREGISTER

Personregister

Adler, Jacob Georg Christian (1756-1834) dansk superintendent i Slesvig-Holsten - 101, 162, 171 Ahnfelt, Oscar (1813-82) svensk sangevangelist - 85 Allendorf, Johann Ludwig Conrad (1693-1773) sognepræst i Halle - 52 Andersen, Rasmus (f. 1789-?) musiklærer ved Jonstrup Seminarium - 57 Apel, Georg Christian (1775-1841) organist og koralbogsudgiver fra Kiel - 108-112, 163, 172 Arrebo, Anders Christensøn (1587-1637) biskop Trondhjem, sognepræst i Vordingborg - 27, 143, 150, 171 Asschenfeldt-Hansen, Cristoph Carl Julius (1856-1934) sognepræst og seminarieforstander - 83 Bach, Carl Philip Emanuel (1714-1788) tysk komponist, musiker og teoretiker; (søn af:) - 48 Bach, Johann Sebastian (1685-1750) tysk kirkemusiker og komponist - 38, 48, 54, 108 Balle, Nicolai Edinger (1744-1816) Sjællands biskop fra 1783 - 55 Barnekow, Christian (1837-1913) komponist og koralbogsudgiver - 27, 45, 74-79, 81, 85, 87-90, 92, 94, 115, 116, 155, 156, 172 Beck, Johan Vilhelm (1829-1901) sognepræst i Ørslev, fmd. Indre Mission - 83 Berggreen, Andreas Peter (1801-80) organist, komponist og koralbogsudgiver - 60, 63-70, 74, 75, 81-84, 87-90, 94, 98, 111, 115, 116, 153, 154, 172 Bielefeldt, Viggo Emil (1851-1909) kantor og koralbogsudgiver - 27, 45, 61, 81, 87, 93-97, 126, 127, 158, 172 Boesen, Ulrich Sechmann (1797-1867) biskop i Slesvig, salmebogsudgiver - 35, 52, 101-103, 163, 172 Boye, Birgitte Cathrine (1742-1824) salmedigter - 47 Boye, Friderich (1715-59) kapellan v. Trinitatis Kirke - 86, 102-104 Brandt, Carl Joachim (1817-98) præst v. Vartov, salmebogsudgiver - 73, 75, 118, 155-157 Breitendich, Friederich Christian (1702-75) organist, cembalist og koralbogsudgiver - 26, 31, 40-47, 56, 60, 61, 106, 107, 135, 151, 152, 171 Brinth, Jens Ole Rasmussen (f. 1954) organist og koralbogsredaktør - 134, 141, 143,

165

PERSONREGISTER

Brorson, Hans Adolph (1694-1764) biskop i Ribe - 39, 43-45, 64, 73, 82, 83, 93, 101, 103105, 116, 121, 144 Brun, Johan Nordahl (1745-1816) biskop i Bergen - 103 Brücker, Georg Valdemar (1852-1929) frimenighedspræst, højskoleforstander - 104 Bryndorf, Bine (f. 1969) organist, cembalist og orgelprofessor - 9, 66, 143 Brøndsted, Holger Johan Jakob Emil (1889-1969) højskoleforstander - 96 Christensen, Bernhard Anders (1906-2004) organist og komponist - 128 Christian [III] hertug af Gottorp, konge af Danmark-Norge 1534-1559 - 100, 171 Christian IV (1577-1648) konge af Danmark-Norge 1588-1648 - 18, 27, 171 Christian VI (1699-1746) konge af Danmark-Norge 1730-46 - 171 Crüger, Johann (1598-1662) tysk komponist og redaktør af ﬂere koralsamlinger - 40, 43, 106, 126, 127, 137 Eccard, Johannes (1553-1611) tysk komponist - 22 Egmose Willy (f. 1944) organist i Skjern, komponist og jazzmusiker - 134 Ellingsen, Svein Ørnulf (f. 1929) norsk lærer, salmedigter - 134 Erichsen, Jørgen Poul (f. 1935), organist, komponist - 136, 137, 144 Fenger, Johannes Ferdinand (1805-61) sognepræst, salmebogsudgiver - 73 Fischer, Michael Gotthard (1773-1829) tysk organist, komponist og koralbogsudgiver - 111 Fenger, Rasmus Theodor (1816-89) sognepræst, salmebogsudgiver - 73 Frederik II (1534-1588) konge af Danmark-Norge fra 1559 - 17, 171 Frederik V (1723-1766) kongen af Danmark-Norge fra 1746 - 47 Frederik [VI] (1768-1839) kronprins, konge af Danmark-Norge 1808-14; af Danmark 1808-39 - 108, 111, 172 Freylinghausen, Johann Anastasius (1670-1739) tysk teolog og sangbogsudgiver - 39, 40, 105, 106, 109, 112-116 Fromm, Emil (1835-1916) tysk organist og koralbogsudgiver - 112, 113, 115, 163, 172 Fuzzy / Pedersen, Jens Wilhelm (f. 1939) komponist og musiker - 134 Gade, Niels Wilhelm (1817-1890) komponist, organist, dirigent og konservatoriedirektør - 67 Gebauer, Johann Christian (1808-1884) organist, komponist og musikteoretiker - 67, 87, 98 Gellert, Christian Fürchtegott (1715-69) professor i Leipzig - 47, 107 Glahn, Henrik (1919-2006) musikhistoriker og professor - 9, 37, 44, 124, 126, 135, 143, 144, 149-152, 159 Gleerup Hansen, Søren (f. 1967) organist og lærebogsforfatter - 9, 137, 144 Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin (1783-1872) præst, skribent og salmedigter - 6, 25, 26, 35, 52, 59, 61-64, 71-84, 93, 102-104, 114, 115, 121, 128, 143-145, 155-157 Guldberg, Ove Høegh (1731-1808) statsminister - 47, 55

166

PERSONREGISTER

Hall, Anton Christian (1841-1911) stiftsprovst i Tromsø - 83 Harboe, Ludvig (1709-83) Sjællands biskop fra 1757 - 47 Hartmann, Johann Peter Emilius (1805-1900) domorganist, komponist - 67, 74, 97, 115, 116 Hassler, Hans Leo (1562-1612) tysk komponist og organist - 126, 127 Haumann, Erik (født 1952) organist v. Risskov kirke, komponist -134 Hegelund, Morten Mortensøn (d. o. 1565) sognepræst i Aalborg - 24, 25 Heinebuch, Carl [/Karl]Christoph (1840-96) Musikdirektor i Flensborg, koralbogsredaktør 27, 85, 87, 90-92, 114-116, 119, 163, 164, 172 Hinckelmann, Abraham (1652-95) generalsuperintendent i Darmstadt - 43 Holm, Niels Johannes (1778-1845) brødremenighedsbiskop - 102 Hovland, Egil (1924-2013) norsk komponist og organist - 134 Hygom, Peder Jacobsen (1692-1764) biskop for Aarhus stift - 52 Ingemann, Bernhard Severin (1789-1862) lektor v. Sorø Akademi, digter - 62, 63, 68-73, 102-104, 114, 121 Jensen, Jørgen I. (f. 1944), cand.teol, tidl. lektor ved Kbh.s Universitet, forfatter - 98, 144 Jensen, Niels Otto Martin (1901-69) sognepræst i Sabro - 96 Jeppesen, Knud Christian (1892-1974) musikforsker, komponist og organist - 23, 125, 128, 131, 132, 149 Jesperssøn, Niels (1518-1587) biskop for Fyens stift - 17, 30, 48, 105, 149, 171 Jørgensen, Hans Anker (f. 1945) studenterpræst i København - 134, 135 Kade, Otto (1819-1900), tysk musikforsker og koralbogsudgiver - 126 Kaftan, Theodor Christian Heinrich (1847-1932) generalsuperintendent for Slesvig stift 103, 114 Kalhauge, Sofus Viggo Harald (1840-1905), komponist, organist og koralbogsudgiver - 60, 74, 75, 81, 155, 156, 157, 172 Kingo, Thomas Hansen (1634-1703) biskop for Fyens stift - 25-40, 47, 48, 59-61, 64, 73, 78, 93, 101,103, 107,121, 143, 144, 150, 151, 171, 172 Kittel, Johann Christian (1732-1809), tysk organist og koralbogsudgiver - 108, 109-112, 162 Klopstock, Friedrich Gottlieb (1724-1803) tysk digter - 47, 107 Knudsen, Jakob Christian Lindberg (1858-1917) præst, forfatter, salmebogsudgiver - 104 Knudsen, Thomas (1503-81) sognepræst og provst i Hygum - 15, 100 Kolderup-Rosenvinge, Barbara Abigael (1856-1909) - 96 Krarup, Jens Kristian (f. 1935) rektor Folkekirkens Pædagogiske Institut - 134 Kuhlau, Friedrich Daniel Rudolph (1786-1832) kammermusikus, komponist - 111 König, Johann Balthasar (1691-1758) tysk komponist og koralbogsudgiver - 54, 64

167

PERSONREGISTER

Larsen, Jens Peter (1902-1988) professor i musik, koralbogsudgiver - 45, 81, 82, 87, 91, 92, 125, 126, 128, 131, 159, 172 Laub, Thomas Linnemann (1852-1927) organist, komponist, koralbogsudgiver - 27, 60, 61, 76, 87, 93, 94, 96-98, 107, 113, 115, 121-128, 131, 133, 144, 145, 156-158, 172 Lewkovitch, Katarina (f. 1971) organist og komponist - 134 Lindberg, Jacob Christian (1797-1857) magister, forfatter -73, Lindberg, Oskar (1887-1955) svensk komponist, kirkemusiker og musikpædagog - 131 Lindeman, Ludvig Matthias (1812-1887) norsk komponist, organist og koralbogsudgiver - 75 Lissner, Holger (f. 1938) højskolelærer, sognepræst Sdr. Bjert - 140-142 Ludwigs, Christian (1877-1930) biskop for Aalborg stift - 80 Lundén, Peter (1849-1906) sognepræst og kontraktprovst i Göteborg - 83 Lunderskov, Lasse (født 1947) musiker og komponist - 134 Luther, Martin (1483-1546) professor i teologi i Wittenberg - 11-17, 100, 133 Lyster, Jens Birch (f. 1942) sognepræst Notmark, hymnolog - 134, 144 Madsen-Stensgaard, Niels Kristian (1850-1927) sanglærer, komponist - 87, 156, 172 Malling, Anders Christopher (1896-1981) sognepræst i Brøns, salmehistoriker - 80 Malling, Otto (1848-1915) dansk komponist, organist, konservatoriedirektør og koralbogsudgiver - 81, 157, 172 Matthiesen, Hans Ivar Frederik Carl (1861-1932) redaktør Kristeligt Dagblad - 83, 84, 157 Matthison-Hansen, Hans (1807-1890) domorganist og komponist - 76 Meyer, Christian Wollesen (1795-1859) sognepræst, salmebogsudgiver - 35, 101-103, 163, 172 Michel-Ostertun, Christiane (født 1964) tysk organist og orgelprofessor - 137, 138, 144 Mollerup, Hans Peter (1866-1929) præst, stifter af Kirkens Korshær - 83, 84, 158 Mortensøn, Claus (o. 1499-1575) luthersk provst i Malmø - 16 Mynster, Jakob Peter (1775-1854) Sjællands biskop - 35, 52, 59, 72, 96, 153 Møller, Peter (1947-1999) komponist og organist - 134 Nielsen, Anders (1818-91) lærer, sangbogsudgiver - 83, 85 Nielsen, Carl August (1865-1931) komponist, kgl. kapelmester og konservatoriedirektør 122, 124, 128, 131 Olrik, Axel (1864-1917) folkemindeforsker og litteraturhistoriker - 122 Palestrina, Giovanni Pierluigi da (o. 1515-1594) italiensk komponist - 124, 127, 132 Paulli, Jacob Peter Mynster (1844-1915) stiftsprovst, kgl. konfessionarius - 96 Pedersen, Jens Wilhelm, se: Fuzzy Pedersøn, Mogens (o. 1583-o. 1623), dansk komponist og kgl. vicekapelmester - 18, 21-23, 48, 105, 149, 171

168

PERSONREGISTER

Pontoppidan, Erik (1698-1764) hofpræst, salmebogsredaktør - 25, 26, 39, 40-47, 52, 101, 103, 105, 144, 151, 162, 171 Prahl, Hans Schlaikier (1845-1930) sognepræst, rektor f. Nordslesvigs præsteseminarium 27, 85, 87, 90-92, 114-116, 119, 163, 164, 172 Praetorius, Michael (o. 1571-1621) tysk komponist, organist og musikteoretiker - 22, 127 Reichardt, Johann Friedrich (1752-1814) tysk komponist - 87 Rein, Johann Balthasar (1713-1794) tysk organist og koralbogsudgiver - 106-108, 161, 171 Ring, Oluf (1884-1946) komponist og medudgiver af højskolemelodibog - 125, 128, 131 Rung, Henrik (1807-71) syngemester, komponist og koralbogsudgiver - 60, 74, 75, 82, 84, 98, 116, 153, 154, 172 Rützebeck, Holger Theodor (1867-1937) forfatter - 85, 158 Sandell-Berg, Carolina[Lina Sandell] (1832-1903), svensk sangdigter - 85 Sanne, Viggo (1840-96) kantor, sanginspektør og koralbogsudgiver - 74, 75, 155, 172 Schack, Hans (1852-1905) lensgreve til Schackenborg - 114 Scheidt, Samuel (1587-1654) tysk komponist og organist - 12 Schein, Johann Hermann (1586-1630) tysk komponist og kantor - 106, 137 Schiørring, Niels (1743-98) kgl. kammermusiker og koralbogsudgiver - 47-49, 51, 53-57, 108, 116, 152, 171 Schmidt, Ole (1928-2010) kapelmester og komponist - 134 Schop, Johann (o. 1590- o. 1667) tysk komponist, kapelmester i København og Hamburg - 38 Schrader, Johann Hermann (1684-1737) tysk provst i Tønder, salmebogsudgiver - 10, 43, 101, 102, 105, 106, 161 Schütz, Heinrich (1585-1672) tysk komponist og kapelmester (bl.a. i Danmark) - 137 Simonsen, Hans Caspar (1812-1876) organist og melodibogsudgiver for Indre Mission - 84, 87, 88, 90-92, 154, 157, 172 Stange, Hermann (1835-1914) professor, universitetsmusikdirektor i Kiel - 112, 113, 115, 163, 172 Sthen, Hans Christensen (1544-1610) rektor og præst i Helsingør og Malmø - 23, 144 Sundell, Carl Reinhold (1857-1947) provst i Östra Eneby - 130, 131 Sørensen, Peder (1818-97) væver, baptist, sangforfatter - 86 Sørensen, Søren (1920-2001) musikforsker, professor og organist - 145 Tausen, Hans (1494-1561) luthersk biskop i Ribe - 100 Thomissøn, Hans (1532-73) domprovst i København, salmebogsredaktør - 15-27, 30, 41, 100, 105, 107, 119, 149, 171 Timm, Herman Andreas (1800-66) sognepræst i St. Magleby - 102, 103, 104 Valentiner, Christian August (1815-91) provst i Gl. Haderslev, salmebogsudgiver - 101, 102104

169

PERSONREGISTER

Viderø, Finn (1906-1987) organist, komponist og koralbogsudgiver - 45, 81, 82, 87, 91, 92, 125, 131, 159, 172 Vormordsen, Frans (1491-1551) luthersk biskop for Lunds stift - 16 Vulpius, Melchior (ca. 1570-1615) tysk komponist og kantor - 22 Walter, Johann (1496-1570) tysk kantor og komponist - 14 Weber, Carl Maria von (1786-1826) tysk komponist - 111 Wendler, Merete (f. 1958) gymnasielektor, komponist - 134, 135 Wexels, Wilhelm Andreas (1797-1866) norsk salmedigter - 103 Weyse, Christoph Ernst Friedrich (1774-1842) komponist, domorganist og koralbogsudgiver -61, 62, 68-70, 74, 75, 82, 84, 111, 112, 116, 153, 154, 172 Winding, August (1835-99) pianist og komponist - 75 Winterfeld, Carl von (1784-1852) tysk musikforsker - 98, 113 Wöldike, Mogens Anker (1897-1988) sanginspektør, organist og koralbogsudgiver - 45, 81, 82, 87, 91, 92, 125, 126, 128, 131, 159, 172 Zinck, Bendix Friedrich (1715-1799), domorganist, komponist, koralbogsudgiver - 107, 108, 162, 171 Zinck, Hardenack Otto Conrad (1746-1832) syngemester, komponist og koralbogsudgiver 55, 56, 57, 59, 60-62, 107, 152, 172 Ægidius, Bertel Christian Gjødesen (1673-1733) sognepræst i Varnæs, salmebogsudgiver 52, 100, 103, 144, 161, 171 Aagaard, Thorvald (1877-1937) højskolelærer, komponist - 124, 125, 128, 131 Aastrup, Karl Laurids (1899-1980) domprovst i Odense, salmedigter – 130-131

170

Denne bog er en introduktion til dansk salme- og koralbogshistorie fra reformationen til i dag. Fremstillingen tager afsæt i reformationstidens første salme- og melodibogskilder med Luther og Hans Thomissøn som omdrejningspunkter. Det syttende århundredes centrale ﬁgurer – Kingo, Mogens Pedersøn og Anders Arrebo – behandles, ligesom pietismens og oplysningstidens særegne salmebøger af bl.a. Pontoppidan og Guldberg og de første egentlige koralbøger af Breitendich og Schiørring. Videre skildres romantikkens farverige kilder hos først og fremmest Grundtvig og hans samtids salmesang, musikalsk fortolket i koralbøger af bl.a. Zinck, Weyse, Berggreen og Barnekow. Endelig gennemgås de sidste lidt over hundrede års udvikling med Thomas Laubs Dansk Kirkesang 1918, Den danske Salmebog 1953 og Den danske Koralbog 1954 som platforme, og Den Danske Salmebog 2002 og Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 som endemål. Fremstillingen kommer ind på de teologiske og kirkemusikalske hovedstrømninger, der danner baggrund for salme- og koralbøgernes særlige karakter, belyst med tekst- og melodieksempler fra de forskellige perioder. Bogen er vægtet i kirkemusikalsk retning for at dække behovet for en sådan fremstilling. Af samme grund introduceres områder som musikalsk receptionshistorie, opførelsespraksis og kort musikalsk analyse. En særlig plads indtager behandlingen af salmekulturen i grænselandet set i forhold til udenlandske og hjemlige strømninger. Endelig diskuteres den moderne koralbog som autoritet i dag.

ISBN 978-87-7457-683-9

ANIS

9 788774 576839