De måske kristne - Læseprøve

”Jeg ved nok ikke helt, hvad jeg tror

De måske kristne er en bog om folkekirkedanske-

på. Altså, jeg sidder da, når jeg er i

re og de forandringer, der i lyset af psykologise-

kirke, og tør ikke lade være at folde hænderne. Jeg kan jeg godt tænke:

ringen i disse år viser sig i deres livssyn. Gennem

Nej, det skal jeg gøre. Jeg tænker, nej

interviews tegnes der i bogen et billede af især

men ellers så er det ikke ordentligt, jeg

to tendenser inden for den folkelige kristendom:

er nødt til at gøre det ordentligt. Det er

Den første er, at kristendommen forsvinder fra tilværelsens forgrund men til gengæld får stadig

”Altså jeg bliver nødt til at insistere

større betydning som baggrund. Den anden er, at

på erfaringen selv, jeg kan ikke tro på

kristendommen bliver tolket i lyset af en fremvok-

noget. Jeg er nødt til selv at have ople-

sende gør-det-selv spiritualitet.

vet det, selv gå vejen. Ikke bare som i kirken: ”Du skal gå den vej!”

Det er bogens tese, at mennesker i dag ransager

”Hvis man er syg, skal man favne sin

sig selv som aldrig nogensinde før for at forklare,

sygdom. Det er jo en del af dig. Du kan

hvorfor deres liv er blevet, som det er. Forklarin-

jo ikke gå og sige til en del af dig selv: ”Jeg hader dig!” Det går da slet ikke.

ger henter man ikke længere fra en uransagelig

Du skal da rumme den. Den vil fortælle

Gud udefra – men fra dybderne i ens egen krop

dig noget…”

og ens eget sind.

1450-RPC-bog-de-måske-kristne-DONE.indd 1

IBEN KROGSDAL DE MÅSKE KRISTNE

lidt overtroisk på en måde, ikke?”

IBEN KROGSDAL

DE MÅSKE

KRIS NE

Iben Krogsdal, født 1967. Ph.d. i religionsvidenskab og forfatter. Har i en årrække forsket i moderne menneskers religiøsitet ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun har især beskæftiget sig med nutidige fortolkninger af kristendom, selvudvikling og spiritualitet ud fra en religionsvidenskabelig synsvinkel.

13/03/12 10.52

De maaske kristne.book Page 30 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

30

De maaske kristne.book Page 1 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

DE

MĂ…SKE KRISTNE

De maaske kristne.book Page 2 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

Denne bog bygger på samtaler med fyrre nulevende folkekirkemedlemmer om deres livshistorie. Tak af hjertet for jeres historier, jeres tillid og den overvældende åbenhed, I har mødt mig med. Det er dybest set jer, der med jeres liv og fortællinger har skrevet denne bog.

De maaske kristne.book Page 3 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

Iben Krogsdal DE MÅSKE KRISTNE

For l a ge t A N I S Københav n 2012

De maaske kristne.book Page 4 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

De måske kristne Iben Krogsdal © Forlaget ANIS, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center, trykt hos Toptryk Grafisk ISBN-13: 978-87-7457-610-5 Omslag: Freiheit09 Bogen er resultat af et 2-årigt forskningsprojekt, der er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK).

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

De maaske kristne.book Page 5 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

INDHOLD Kapitel 1: Introduktion

7

At få viden om enkeltmenneskers religiøsitet Livshistorier: Forandringer over generationer Kristendom i en individualiseret og psykologiseret tidsalder Fortællerne, deres skæbnefortællinger – og hvordan det hele gik for sig Bogens opbygning

9 15 17 20 28

Kapitel 2: Livsforklaringer i skæbnefortællinger

31

At finde forklaringer i livshistorier De ældre generationers syn på deres barndom og opvækst De yngre generationers syn på deres barndom og opvækst De ældre generationer: Forklaringens fravær De yngre generationer: Baggrundskristne, forgrundskristne og spirituelle Fra guds uransagelige veje til selvransagelser

31 33 40 50 64 98

Kapitel 3: Religiøse forestillinger, oplevelser og hverdagspraksis

103

Religiøse oplevelser og forestillinger Hverdagspraksis: Påkaldelser og renselser Religiøse oplevelser hos de spirituelle

104 120 136

Kapitel 4: Talen om kristendom og kirke

145

Kristendom og kirke som selvfølgelige udgangspunkter for de ældre Livet mellem magt og afmagt Kristendom uddelegeret Kristendom problematiseret Kort oprids: Temaer i tiden

147 173 190 208 230

Kapitel 5: De måske kristne i selvransagelsernes tidsalder

233

Ordliste

245

Litteratur

249

De maaske kristne.book Page 6 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

6

De maaske kristne.book Page 7 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

Kapitel 1: Introduktion

Jeg kender en præst, der flere gange har været gæstelærer på Social- og sundhedsskolen i Aarhus, hvor han har undervist i samtalen med alvorligt syge og døende. Hver gang præsten træder ind i en ny klasse, fortæller han først lidt om dagens emne og stiller så spørgsmålet: “Hvor mange her er muslimer?”

En god tredjedel rækker prompte hånden op. Så spørger præsten: “Hvor mange her er kristne?” Pegefingre letter en smule fra bordene. En underlig forlegenhed breder sig i rummet. En enkelt rækker måske fingeren op. Mange ser spørgende rundt på hinanden, nogle fniser. De undersøger hinanden med øjnene, skutter sig og begynder så lidt efter lidt at række hænderne tøvende op. Ikke i strakt arm, men med små forsigtige bevægelser. De iagttager hele tiden hinanden. Til sidst sidder næsten alle ikke-muslimerne med hænderne halvvejs oppe. På det tidspunkt har de gransket sig selv og hinanden for et svar i et halvt minuts tid.

De studerendes tvivl om, hvad de skal svare, kan skyldes blufærdighed i selve situationen; det er bestemt ikke hverdagskost at tale om tro med en præst på en dansk sundhedsuddannelse. Men for mange virker det også, som om spørgsmålet på én gang er for stort, uvant og konfronterende for dem: Om jeg er kristen?! Eleverne ser ikke ud til at have noget færdigt svar. Deres første refleks er at hæve fingrene en smule. Så kommer de i tvivl. Spejler sig i deres medstuderende. For hvad betyder det egentlig at være kristen? Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at man er det? Hvad forventes man som kristen at stå inde for – og kan man det? Og hvad tænker de andre mon om en, der er kristen?

7

De maaske kristne.book Page 8 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

Selvom de studerende på Social- og sundhedsskolen kun repræsenterer et lille og ret ungt udsnit af danskerne, giver deres tøvende svar på præstens spørgsmål i klasseværelset sandsynligvis et udmærket billede af den generelle tilbageholdenhed, der kendetegner etniske danskere, når talen falder på kristendom som en personlig vedkendelse. Hvor de muslimske studerende er helt på det rene med at være muslimer, er de ‘kristne’ tilsyneladende i forhandling med både sig selv og andre om, hvor kristne de er. Der ser ud til at være gradueringer involveret. Gradueringer og forsigtighed. De studerendes tøven kan både afspejle en tvivl om graden af tro (er jeg kristen nok til at række fingeren helt op?) og en tvivl om, hvordan man definerer kristendom.

Samtidig er de studerende tydeligvis usikre på, hvordan de andre reagerer på håndsoprækningerne. Om jeg er kristen? Øhh… det kommer an på…

I denne bog skal vi se nærmere på almindelige folkekirkemedlemmers måder at forstå og tale om kristendom på. Vi skal se på, hvad der måtte ligge bag den tøvende tilslutning til kristendom, de studerende i klasseværelserne på Social- og sundhedsskolen giver os et indtryk af. Hvad tænkes der i dag om dét at være kristen? Hvilke betydninger lægger forskellige folkekirkedanskere i kristendom, og hvilken rolle spiller kristendommen i deres liv?

Denne bog henter sine indsigter i almindelige menneskers fortællinger om sig selv. Den er bygget op omkring fyrre lange livshistorieinterviews med nulevende danskere, der alle har det tilfælles, at de er medlemmer af Den Danske Folkekirke. Det billede, jeg i det følgende vil tegne, er således ikke et generelt billede af nulevende danskernes kristendom. Det er derimod et billede af en særlig gruppe danskere, de folkekirkekristne, og deres tilgange til det, de fleste af os uden at blinke kalder ‘kristendommen’ i bestemt ental. Det er dermed også et billede af de mange betydninger, moderne folkekirkedanskere lægger i begrebet kristendom, og af de mange tilgange til dét at være kristen, der findes inden for det levende, bevægelige og komplekse felt, vi kalder folkekirken. Et felt, som ikke alene er stort i spændvidde, men som også nu som altid er under forandring.

Selvom kirkens medlemstal i årtier har været roligt faldende, særligt i de større byer, er langt størstedelen af danskerne (80,4% i 2011) stadig medlemmer af folkekirken. Man kan derfor med nogen ret hævde, at folkekirken 8

De maaske kristne.book Page 9 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

AT

FÅ VIDEN OM ENKELTMENNESKERS RELIGIØSITET

endnu er den vigtigste ramme omkring danskernes religiøsitet, og at hovedparten af danskerne i kraft af deres tilknytning til kirken også vedkender sig at have et vist forhold kristendommen. Spørgsmålet er, hvad dette tilknytningsforhold mere indgående dækker over. I denne bog vil jeg forsøge at kaste lys over folkekirkemedlemmers brug af kristendom som livstolkning i deres egen tilværelse: Hvordan integrerer de forestillinger om kristendom og kirke i deres egne livshistorier? Hvilke forandringer er der sket i almindelige menneskers måder at opfatte kristendom på? Og hvad betyder disse forandringer for folkekirkekristne danskeres forhold til kirken?

At få viden om enkeltmenneskers religiøsitet Hidtil har de fleste undersøgelser af danskeres kristendomsforståelser været kvantitative. Religionsforskere har med udgangspunkt i religionshistoriske, religionssociologiske eller teologiske interesser indsamlet informationer om kristendommens former, betydning og indhold gennem spørgeskema-undersøgelser og surveys, der har omfattet tilpas store udsnit af befolkningen til at være repræsentative. Man har i disse undersøgelser stillet mennesker spørgsmål, som man har antaget relaterede godt til tro eller ville være gode måder at måle tro og religiøs praksis på. De indsamlede svar og den efterfølgende systematisering af dem har gjort det muligt at sige noget generelt om både en tids religiøsitet og ikke mindst om de forandringer af kirke- og kristendomsforståelser, der hele tiden finder sted.

Spørgeskemaundersøgelser kan en masse, men de kan ikke alt, og spørgeskemametoder har ofte været udsat for kritik: Kan man måle folks religiøsitet via præfabrikerede spørgsmål? Indfanger direkte spørgsmål ikke kun særlige typer af religiøsitet, mens de helt forbigår andre, måske nye eller mindre formulerbare former for religiøsitet? Og kan religiøsitet overhovedet måles og forstås uden for en levet kontekst?

Selvom de mange kvalitative undersøgelser kan kritiseres, er der ingen tvivl om, at de har bidraget med en stor del af den viden, vi har om danskernes kristendom i dag. Senest har for eksempel den Europæiske Værdiundersø9

De maaske kristne.book Page 10 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

gelse, som er en kortlægning af europæernes værdier gennem de seneste 30 år, vist, hvordan der hele tiden foregår forandringer af danskernes religiøsitet (Gundelach 2011). Både hvad angår indholdet af tro (gudsbilleder og kosmologiske forestillinger), den religiøse praksis (typisk bøn og kirkegang) og holdninger til religion (for eksempel til kirken og religion i det offentlige rum).

Det kan imidlertid være uhyre svært gennem standardspørgsmål at indfange variationerne og dybderne i menneskers mangfoldige måder at forstå kristendom og deres egen religiøsitet på. Når man i de religionssociologiske spørgeskemaundersøgelser for eksempel spørger isoleret til, hvad folk tror på, forudsætter man, at troen er en konstant og selvstændig størrelse, der lever sit eget liv hinsides hverdagslivets virvar af kontekster. Man antager, at troen står selv, har sin egen stemme og i øvrigt er et væsentligt aspekt i menneskers religiøsitet. Men ‘tro’ er mildest talt en snæver ting at måle på, når man vil sige noget om religion. Menneskers religiøsitet udfolder sig i andet end løsrevne tros- og holdningsudsagn; den udfolder sig i vaner, traditioner, opdragelse, hverdagshandlinger, perspektiver på tilværelsen og konkrete forklaringer på konkrete hændelser. Tro er med andre ord kun sjældent sprogligt artikuleret, men er som regel snarere det modsatte, og dermed er det, vi kalder tro, måske kun i ringe grad en tro i betydningen: Særlige, veldefinerede forestillinger om verdens indretning og mening, man bekender sig forholdsvis konstant og utøvende til. Den udbredte tendens til at sætte lighedstegn mellem tro og religion, som har kendetegnet religionsforskningen i den protestantiske del af verden (i den forstand, at dét at være kristen er at være ‘troende’, og at dét at praktisere kristendom er at have et ‘trosliv’), har ofte fået forskere til at rette blikket mod noget helt andet end den levede religiøsitet.

Blandt de mange, der har forsøgt at sige noget om danskernes religiøse liv og holdninger er der flere, der har taget kvalitative undersøgelsesmetoder i brug (f.eks. Jenkins 2011, Buckser 1997, Iversen 2008). Allerede i 1970’erne foretog Per Salomonsen et indledende studie i brugen af interviews som metode til at skaffe viden om menneskers religiøsitet og viste, at interviewmetoden 10

De maaske kristne.book Page 11 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

AT

FÅ VIDEN OM ENKELTMENNESKERS RELIGIØSITET

kan hjælpe os til at indfange nogle af de nuancer i menneskers måder at tro på, vi ikke ellers kan få adgang til (Salomonsen 1971). Samtidig viste han dog også med sine egne protestantisk ladede spørgsmål, hvor problematisk det kan være at måle menneskers religiøsitet ud fra særlige forhåndsforståelser af, hvad tro og religion er. For hvad skal man egentlig spørge mennesker om, hvis man vil vide mere om kristendom i deres liv?

Det er klart, at forskerens antagelser om, hvad religion overhovedet handler om, får afgørende indflydelse på hvilke spørgsmål, hun stiller, og hvilke svar, hun får. Blandt andet af den grund er der heller ikke enighed om, hvordan kristendommen har det i Danmark i dag. Alt afhængigt af forskernes perspektiver, vinkler, religionsdefinitioner, faglighed og metoder når de frem til vidt forskellige fremstillinger af, både hvor kristendommen i særlig grad skal findes, og hvor stærkt den står i den almindelige danskers bevidsthed. I 2008 udgav den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman bogen Samfund uden Gud, hvori han på baggrund af 150 interviews med forholdsvis tilfældigt udvalgte danskere konkluderer, at danskerne godt nok siger, at de er kristne, men at de dybest set ikke har andet end en overfladisk og kulturel tilgang til kristendommen. De er ifølge Zuckerman kun kulturkristne eller en mild form for agnostikere. Zuckerman mener, at danskerne i udpræget omfang mangler tro, og at de i det hele taget er ret ligeglade med Gud og kristendom. At de fleste er folkekirkemedlemmer, ændrer ikke på sagen, for medlemskabet har ifølge Zuckerman ikke meget med religion at gøre.

Når Zuckerman måler danskernes kristendom, er det med et særligt syn på dét at være kristen. Zuckerman synes at antage, at kristendom hos den enkelte handler om at bekende en tro helhjertet, udtalt, konsekvent og med en vis portion teologisk indsigt. Derfor kan Zuckerman bl.a. skrive i sin bog, at danskerne godt nok lejlighedsvist kommer i kirken og godt nok udtaler sig pænt om kristendommen, men “kun sjældent fejrer dåb med nogen oprigtig tro på Gud i deres hjerter”, og at danskerne derfor for flertallets vedkommende ikke er “ægte, troende kristne” (Zuckerman 2008, 180). Med Zuckermans amerikanske tros- og helhjertethedsoptik kommer de fleste danskeres kristendom godt og grundigt til kort. I bogen I’m a believer – but I’ll be damned if I’m religious, der udkom året efter Zuckermans bog, konklu11

De maaske kristne.book Page 12 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

derer religionssociologen Ina Rosen da også på baggrund af fokusgruppeinterviews med en række københavnere, at hvis man spørger til religion i en traditionel samlepakkeforstand – med en forventning om at finde en bestemt konsistent tro og teologisk funderet ritualdeltagelse – finder man ikke meget i samtalen med nulevende storbydanskere. Religion forekommer i dag måske i endnu ringere grad end før i færdige pakker, og derfor skal man som forsker forsøge at tænke ud over de traditionelle forestillinger om, hvad religion er eller bør være. Religion er ifølge Rosen i høj grad noget, der løbende forhandles og især viser sig som ad-hoc-udsagn, der bliver aktualiseret i bestemte sammenhænge og kan forsvinde fuldstændigt eller antage helt andre former i andre sammenhænge.

Hvis man baserer undersøgelser af kristendom på en prototypisk forestilling om religion som en forening af 1) et rituelt fællesskab, 2) en bestemt lære og 3) en inderlig overbevisning, finder man med andre ord hurtigt ud af, at virkeligheden kun meget sjældent stemmer overens med prototypen.

Når Phil Zuckerman konkluderer, at danskerne ikke er ægte kristne, er det en konklusion, der hviler på hans idé om, hvad kristendom bør være – og dermed også en konklusion, der hviler på undersøgelser af et ganske bestemt og forholdsvist afgrænset religiøst område. Fokuserer man på tro, og opfatter man som Zuckerman denne tro som en inderlig, konstant og velartikuleret bekendelse til Gud, Søn og Helligånd, står det sløjt til med kristendommen blandt almindelige mennesker i Danmark i dag.

Sådan har det dog med stor sandsynlighed altid været. I hvert fald kunne Hal Koch i 1960 i bogen Et kirkeskifte konkludere, at kun en fjerdedel af danskerne havde et bevidst og reflekteret kristent trosliv, mens resten syntes at have en folkereligion, hvis vigtigste ingredienser var troen på noget efter døden, troen på én eller flere straffende og belønnende magter, og endelig en stor portion skæbnetro. For Koch udgjorde dette et problem, og han undrede sig over, at danskerne overhovedet var medlemmer af folkekirken (Koch 1960, 395ff.). Udover at antage, at kristendom knyttede sig til en særlig teologisk bevidsthedsform, antog han, at kirkedeltagelse ideelt set skulle ledsages af denne særlige bevidsthed, som han imidlertid ikke kunne få øje på i noget særligt omfang. Han opfattede fraværet af reflekteret tro i forbindelse 12

De maaske kristne.book Page 13 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

AT

FÅ VIDEN OM ENKELTMENNESKERS RELIGIØSITET

med ritualdeltagelse som en slags misforhold i danskernes religiøsitet, og han så ‘løsningen’ i en oplysning af folket. Det har således i årevis for teologer og kirkefolk været en kilde til bekymring, at lægfolk for dem at se har haft en inkonsekvent og uoplyst omgang med kristendom. Mange har i den forbindelse netop som Koch ment, at svaret på denne udfordring for kirken var en folkeoplysning, der kunne føre til fornyet kristen dannelse i tider, hvor tingene tilsyneladende var bragt ud af deres rette orden.

Men man kan også forsøge at gå til danskernes kristendom med andet end denne orden som et udgangspunkt. I stedet for at vurdere danskernes tro i systematisk teologisk forstand kan man rette blikket mod de mangfoldige måder, hvorpå mennesker taler om og udlever deres religiøsitet (hvis de gør det) i særlige kontekster. For eksempel i hverdagslivet. I Danmark har antropologen Cecilie Rubow introduceret denne antropologiske tilgang til forskningen i nulevende menneskers kristendom. Hun skrev i 2000 bogen Hverdagens teologi ud fra sin ph.d.-afhandling, som hun baserede på feltarbejde og på interviews med 56 folkekirkedanskere (heraf 11 præster) i København og Vendsyssel. Rubow interesserer sig ikke for, hvad danskerne tror på, men for deres forskellige måder at tro på og for, hvordan disse måder vikler sig ind og ud af hinanden som bevægelige tilgange til og tolkninger af kristendom i en hverdagslivskontekst. Cecilie Rubow viser gennem sine samtaler og analyser, at der blandt danskerne kan skimtes to grundlæggende versioner af kristendomsforståelser, den dominerende version og den alternative. Den dominerende version er groft sagt i sin rene form den antimoderne, traditionelle version, ifølge hvilken Gud findes som en transcendent magt, Bibelen skal forstås nogenlunde bogstaveligt, og man skal være personligt troende på dette for at være kristen. Den alternative version er den ‘moderne’ og kredser snarere om Gud som en metafor, Bibelen som myte eller litterær konstruktion og dét at tro som noget eksistentielt og meningsbærende i overførte betydninger. Cecilie Rubow viser, at den alternative version er særligt fremherskende blandt folkekirkepræster og teologer, mens den dominerende version er mest udbredt blandt lægfolk som et billede af, hvordan en ‘kristen’ person er. Hun viser også, hvordan disse forskelligartede forestillinger om, hvad det vil sige at være rigtigt troende, til en vis grad forklarer nogle af de latente 13

De maaske kristne.book Page 14 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

spændinger, der ligger i de uudtalte forventninger til kristen ageren inden for det folkekirkelige felt i hverdagslivets mange sammenhænge. Rubow har således vist, at det kan være særdeles udbytterigt at flytte fokus fra målinger af tro til mere spørgende udforskninger af måder at omtale, forandre, leve og udveksle religiøse udtryksformer og religiøse forestillinger på.

Siden Rubow lavede sin undersøgelse, har flere forskere da også kastet sig over især interviewbaserede undersøgelser af danskernes religiøsitet. I 2008 udkom bogen I hjertet af Danmark, som blandt andet er baseret på 36 dybdeinterviews med danskere om deres syn på livet (Iversen 2008). De 36 interviews bliver sammenholdt med viden fra spørgeskemaundersøgelser og brugt til at beskrive danskernes (særlige) mentalitet, herunder også danskernes religiøsitet. I bogen forsøger Iversen, Warburg og Gundelach at sige noget afgørende om religiøsiteten ved at belyse den ud fra tre forskellige dimensioner: Knowing (kendskabet til religionens indhold), doing (praksis, det man rent faktisk gør) og being (hvordan man identificerer sig med religionen uden nødvendigvis at vide noget særligt om den eller praktisere den i nogen særlig grad). I bogen viser forfatterne, hvordan religion i dens mangfoldige former indgår i et tæt samspil med bærende danske institutioner og kulturelle måder at være dansker på, og at religion og religiøs mentalitet derfor er væsentlige faktorer at inddrage, når man ønsker at sige noget om flertallet af danskeres mentalitet. Forfatterne viser også, at being-dimensionen synes at stå meget stærkt i Danmark, især gennem de etniske danskeres doing (deres medlemskab af kirken og deltagelse i højtider). Den er nødvendig at have blik for, hvis man vil beskrive det religiøse landskab mere nuanceret end man gør, når man primært interesserer sig for folks viden og forestillinger om religion.

Alt i alt peger de nyere, interviewbaserede undersøgelser af religion i Danmark på, at de kvalitative metoder kan give os dybere indblik i de måder, hvorpå danskerne forstår religion og praktiserer deres religiøsitet. Udforskningen må være åben, spørgende i dybden og spørgende til flere ting og omstændigheder, og den må først og fremmest rette sig mod den mellemmenneskelige bevægelse og udveksling, religion også i høj grad er. Den må forsøge at åbne for det, der ikke umiddelbart er måleligt og tilgængeligt. Det kræ14

De maaske kristne.book Page 15 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

L IVSHISTORIER : F ORANDRINGER

OVER GENERATIONER

ver, at man flytter blikket fra det løsrevne til konteksten, fra det abstrakte til det konkrete, fra stereotypen til praksisformer, og som forsker træder et eller flere skridt ind i menneskers hverdagstilværelse, hvor kristendommen konstant bliver sat ind i et virvar af mangfoldige og omskiftelige sammenhænge.

Livshistorier: Forandringer over generationer I denne bog er det livshistorieinterviewet, der er kristendomsforståelsernes umiddelbare sammenhæng. Det er gennem samtaler med almindelige mennesker om deres livsforløb, at jeg i det følgende udforsker forskellige versioner og tolkninger af kristendom. Fokus i mine samtaler med de fyrre folkekirkemedlemmer har således ikke været religion, og kristendom har kun i ringe grad været noget, jeg har spurgt direkte til eller forsøgt at styre en samtale hen på. De fleste af de interviewede er som regel af sig selv begyndt at tale om kristendom og religion i forbindelse med beskrivelser af konkrete begivenheder eller refleksioner over et livsforløbs medgange og modgange.

Inden for den kvalitative religionsforskning har der særligt i Norden i de senere år været en stigende tendens til at arbejde med netop livshistorier. At bruge livshistorier som kilder til moderne menneskers religiøsitet kræver en stor metodisk bevidsthed om, hvordan data bliver skabt i gensidighed i en interview-situation, og hvilke ting man må tage højde for, når man bruger livshistorier som data i det hele taget. Når mennesker fortæller deres historie til en forsker, har de altid et formål med at fortælle, et indtryk af forskerens forventninger og en særlig livsvirkelighed at tale ud fra. Samtidig vil de næsten altid forsøge at skabe en form for mening eller syntese i deres historie, og man må derfor som forsker være meget opmærksom på at ‘lytte til’ og få indblik i denne menings særlige kontekst.

Det er netop fortællernes forsøg på at skabe mening eller forklaring, der for mig at se er med til at gøre livshistorier interessante som kilder. For hvilke forklaringer trækker mennesker på, når de fortæller om deres liv? Med hvilke bagvedliggende fortællinger og logikker skaber de sammenhæng i deres livs-

15

De maaske kristne.book Page 16 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

forløb? Og hvad fortæller disse logikker mere generelt om samtidens måder at anskue livet på?

Den allerstørste fordel ved at bruge livshistorieinterviewet i denne bogs sammenhæng er således, at de lange og detaljerede enkeltlivshistorier gør det muligt at gå i dybden med sammenligninger af måder at bruge og forstå kristendom på. Man får som forsker og læser mulighed for at se nærmere på de forskelle, der er på nulevende menneskers syn på og relation til kristendom, og man får mulighed for mere grundlæggende at forstå nuancerne i de forandringer af kristendom, der over generationer tegner nye formationer, stigninger og fald i det folkekirkekristne landskab. Ved at sammenholde ældres og yngres livshistorier kan man således forsøge at spore generelle ændringer i fokus og livsperspektiv og på den måde også undersøge, hvordan samfundsmæssige forandringer afspejler sig i det enkelte menneskes selvopfattelser, menneskesyn og måder at omtale kristendom på.

Det er imidlertid ikke uproblematisk at indlade sig på at foretage direkte sammenligninger af ældres og yngres livshistorier og dermed sætte parentes om det faktum, at et menneskes religiøsitet som grundregel bliver større med alderen. Spørgeskemaundersøgelser har vist, at jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for, at man oplever sig selv som troende. Det ville være en misforståelse éntydigt at se for eksempel ældres hyppigere tale om religiøsitet og yngres mindre hyppige tale om religiøsitet som et tegn på, at religion i generel forstand er ved at miste betydning. Ikke desto mindre er der generelle, samfundsgenererede forskelle at opdage i generationers forandrede måder at fortælle om deres liv og religiøsitet på. Det er således gennem værdiundersøgelser påvist, at et voksent menneskes religiøse overbevisninger er særligt stærkt påvirkede af de forestillinger, der kendetegnede dets opvækstperiode (Gundelach 2011, 104), og at en persons konkrete alder synes at spille en mindre rolle end fødselsåret for vedkommendes trosforestillinger og for, hvor stor en rolle han eller hun tildeler Gud i sit liv (Thomsen 2005, 47).

Forskelle i religiøse forestillinger bølger så at sige ind med fødselsårgangenes komme, og derfor kan de trosopfattelser og kristendomsforståelser, mennesker i forskellige aldre bringer til torvs, være med til at tegne et billede af mere

16

De maaske kristne.book Page 17 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K RISTENDOM

I EN INDIVIDUALISERET OG PSYKOLOGISERET TIDSALDER

generelle forandringer i enkeltmenneskers livsperspektiv, der igen hænger sammen med større kulturelle bevægelser og tendenser.

Et vigtigt aspekt af dét at bruge livshistorier i denne bog har for mig været muligheden for at studere forandringer på tværs af generationer. Disse forandringer har jeg dog ikke i første omgang – da jeg gik i gang med at indsamle livshistorierne – haft som et særligt opmærksomhedsfokus. Jeg har fra starten forsøgt at gå så åbent til samtalerne som muligt, vel vidende at der ville være mange forskellige måder at sammenligne fyrre menneskers livshistorier på; mange mulige mønstre (eksempelvis sociale, geografiske eller kønsspecifikke) at trække frem. Hvad jeg interesserede mig for i første omgang, var først og fremmest at tegne et bredt portræt af folkekirkemedlemmers kristendoms-tolkninger, sådan som de måtte vise sig på et ganske bestemt historisk tidspunkt, nemlig i nutiden. Mit fokus var bredden og nutiden mere end de samfundsmæssige og individuelle forandringer, der måtte gemme sig i livshistorierne. Jeg gik til opgaven for især at blive klogere på, om og eventuelt hvordan nogle af de mere gennemgribende forandringer af det moderne samfund: individualisering, sekularisering og psykologisering, måtte afspejle sig i menneskers måder at tale om kristendom på i en livshistoriekontekst. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der i materialet var så markante forskelle på generationernes livstolkninger, at netop forandringen fra generation til generation i det følgende endte med at få større opmærksomhed, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Det er med netop disse forandringer, jeg forsøger at vise, hvordan en generel psykologisering af det senmoderne liv i de senere år øjensynligt er slået tydeligt igennem i den måde, mennesker forstår sig selv og deres livs indre og ydre årsagssammenhænge på.

Kristendom i en individualiseret og psykologiseret tidsalder Denne bog vil vise, hvordan der inden for de seneste 30-40 år er sket væsentlige forandringer i de måder, hvorpå mennesker forsøger at forklare sig selv og deres tilværelses hændelser og forløb. Disse forandringer kan ses som individuelle udtryk for de mere fundamentale samfundsforandringer, der i re17

De maaske kristne.book Page 18 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

ligionsforskningens ‘grand theories’ ofte er blevet beskrevet via begreberne sekularisering, subjektivisering og individualisering. I mange år var især sekulariseringsteorier meget fremtrædende, og selvom det for længst har vist sig, at sekulariseringen ikke var en jævnt fremadskridende proces, der en dag ville kulminere i religionens uddøen, er der ingen tvivl om, at religiøsitet i dag stadig skal ses i lyset af århundreders sekularisering. Denne sekularisering har ikke betydet religionens og dermed kristendommens død, men den har helt sikkert betydet, at religion i dag har fået nye vilkår. Gennem historien er den således blevet udskilt fra en række samfundsinstitutioner og er gået fra at være en integreret del af stort set alle områder af samfunds- og menneskelivet til i større omfang at være blevet sit eget (private) felt. Samtidig viser utallige undersøgelser, at religion – det vil her sige kristendom – inden for især de seneste generationer er blevet individualiseret.

I individualiseringen ligger der mange ting. Et fremhævet træk ved en tid præget af individualisering er ifølge mange forskere aftraditionaliseringen af tro. Aftraditionaliseringen viser sig ved, at en række religiøse traditioner, f.eks. bibellæsning, kirkegang og kristendomsoplæring, svækkes; de bliver ganske enkelt ikke givet videre fra ældre til yngre generationer. Aftraditionaliseringen viser sig også ved, at enkeltmennesker i dag mere udpræget end før kan vælge og sammensætte deres religiøse trosforestillinger og handlinger ud fra forskellige traditioner. Religion er groft sagt ikke længere noget, man får, men noget, man vælger, og vel at mærke noget, man ofte vælger i stærkt individualiserede udgaver, hvor indholdet ikke er præfabrikeret, men snarere beror på den enkeltes egne interesser og præferencer (Ahlin 2005; Furseth 2006). At individualiseringen viser sig på denne måde, er veldokumenteret, ikke mindst i undersøgelser af danskeres værdier og trosforestillinger inden for de seneste 40 år. Kort fortalt peger undersøgelserne alle i retning af, at religiøsiteten i Danmark overordnet set er præget af stor stabilitet, og at de mest markante forandringer i religiøsiteten ikke skal findes i dalende kirkegang, medlemstilbagegang for folkekirken eller i mindre gudstro, men snarere i de måder, hvorpå mennesker tænker om religion, sig selv, Gud og mening. Mange peger i den forbindelse på den ‘subjektive vending’ af det moderne vestlige samfund som et vilkår, der spiller afgørende ind på menne18

De maaske kristne.book Page 19 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K RISTENDOM

I EN INDIVIDUALISERET OG PSYKOLOGISERET TIDSALDER

skers religiøsitet (Heelas 2005; Taylor 2007). Den subjektive vending betegner den overordnede kulturelle bevægelse, hvorved opmærksomhed flyttes væk fra ydre fællesskaber, autoriteter og krav og over til den enkeltes egne subjektive oplevelser og dermed også den enkelte som sin egen hovedautoritet. Subjektiveringen indebærer, at religiøsitet i dag i stigende grad er centreret omkring individet, og at mange i dag søger og arbejder med sandheden i eller via sig selv. Autenticitet – forstået som dét, at det enkelte menneske selv frit vælger og erfarer sin egen sandhed – er blevet et nøgleord i forståelsen af moderne menneskers måder at være religiøse på.

I denne bog vil jeg se nærmere på subjektiveringen i en af dens særlige former, nemlig i det, jeg i denne bog kalder ‘psykologiseringen’ af det senmoderne liv. Psykologisering betegner en kulturel opmærksomheds-vending fra det ydre til det indre, der har menneskets psyke – dens begrænsninger og især muligheder – som fokus. Psykologiseringen har stået på i årtier, men den første markante optagethed af psykologi og terapi kan spores helt tilbage til 1950’ernes USA, hvor en række psykologiske teorier om selvudvikling og det menneskelige potentiale fandt udbredelse i den amerikanske middelklasse (Furedi 2004; Lasch 1983). Siden dengang er optagetheden af enkeltmenneskers muligheder for at bearbejde sig selv terapeutisk og efterspørgslen efter terapier blevet stadig større i den vestlige verden, hvor den blandt andet har givet sig udslag i nye måder at forstå og udleve religion på (Baumann 1998).

Psykologiseringen viser sig således i dag som et markant kulturtræk i det store omfang, hvormed enkeltmenneskets ‘indre’ er blevet genstand for omfattende opmærksomhed. Den viser sig også i det store omfang, hvormed psyken i dag bliver brugt som forklaring på, hvorfor det går mennesker godt eller skidt (Brinkman 2006; Krogsdal 2011). Og den viser sig, som vi skal se det uddybet i de sidste kapitler, i de måder, enkeltmennesker forstår sig selv på i forholdet til religion og religiøse autoriteter.

I det følgende skal vi i dybden udforske, hvordan folkekirkekristendom på lægmandsniveau bliver udformet på nye måder og derved stiller både mennesker og folkekirke overfor en række udfordringer. Vi skal gennem det enkelte menneske se på de forandringer i livs- og menneskesyn, der synes at afspejle det stadig stærkere kulturelle fokus på ikke bare det enkelte menneske 19

De maaske kristne.book Page 20 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

(individualisering) men også på det, der sker inde i det enkelte menneske (psykologisering). Denne bog handler derfor ikke om psykologiseringens historiske baggrunde og årsager. Den handler i en mere konkret og empirisk forstand om det, der er sket med de måder, hvorpå moderne mennesker forstår sig selv og deres egne dybere (religiøse) livssammenhænge.

Fremgangsmåden i bogen er således ikke, som man måske kunne forvente, en traditionel analyse af fortællernes tro og trosforestillinger (knowing), praksis (doing) og holdninger (being), sådan som de måtte komme til udtryk i livshistorierne. I stedet har jeg valgt at indlede med at dykke ned i et helt andet livsområde og undersøge, om dette område kan give ny viden om moderne menneskers religiøsitet. Jeg kalder området for forklaringer. Med forklaringer mener jeg et menneskes refleksioner (eller fravær af refleksioner) over mulige og umulige årsagssammenhænge i sit eget liv i overordnet forstand. Med forklaringer mener jeg også de måder, hvorpå et menneske kæder konkrete livsbegivenheder sammen i meningsfulde tråde i en livshistorie og forsøger (eller ikke forsøger) at forklare, hvorfor disse konkrete begivenheder indtraf. Og endelig mener jeg med forklaringer de måder, hvorpå fortællerne beskriver den ideelle holdning til livets konkrete udfordringer i deres skæbnefortællinger.

Det er altså med afsæt i fortællernes forsøg på at formulere årsager og virkninger, tråde og sammenhænge, mening og tilfældighed, at jeg i denne bog vil udforske, hvordan folkekirkedanskere i dag trækker på forestillinger og handlinger, der måtte have med kristendom at gøre. Samtidig er det i forlængelse af disse forklaringer, at jeg i bogens sidste kapitler vil forsøge at sige noget væsentligt om nulevende folkekirkekristnes meget forskellige forhold til kirken som symbol, rum, fællesskab og institution.

Fortællerne, deres skæbnefortællinger – og hvordan det hele gik for sig De fyrre folkekirkemedlemmer, der bidrager med deres personlige skæbnefortællinger i denne bog, er alle helt almindelige danskere. De repræsenterer 20

De maaske kristne.book Page 21 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

F ORTÆLLERNE ,

DERES SKÆBNEFORTÆLLINGER

–

OG HVORDAN DET HELE GIK FOR SIG

et bredt udsnit af den voksne (ikke yngste) del af folkekirke-danskerne, selvom de ikke er helt tilfældigt udvalgt. Da jeg i foråret 2010 gik i gang med at søge medvirkende til bogen, skrev jeg følgende opfordring: Interviewpersoner søges!

Kunne du have lyst til at fortælle din livshistorie til et andet menneske?

Og kunne du tænke dig at give dit personlige bidrag til et spændende forskningsprojekt om danskeres livssyn og eventuelle tro?

Jeg er en 43-årig kvindelig forsker fra Aarhus Universitet, der arbejder på en undersøgelse om danskeres livssyn ud fra deres eget livsforløb. Jeg søger interviewpersoner (mænd og kvinder) til livshistorie-interviews. Din historie kan være helt almindelig eller mere usædvanlig – det vigtigste er, at du har mod på at fortælle den til mig. Du skal ikke forberede noget – jeg skal nok stille spørgsmål undervejs.

Jeg kommer gerne rundt i hele landet for at interviewe, og alt, du fortæller, vil naturligvis blive behandlet 100% anonymt.

Forskningsprojektet vil munde ud i en bog om danskeres livssyn og eksistentielle overvejelser i 2012.

Jeg sendte via mit og andres netværk opfordringen (i lidt forskellige versioner) ud på Facebook, jeg lagde den på min hjemmeside, og den blev omtalt i et interview i Kristeligt Dagblad. Det førte til, at en del mennesker henvendte sig til mig med ønsket om at medvirke. De fleste af de mennesker, der henvendte sig via Facebook, var personer i trediverne og fyrrerne, der via bekendte eller bekendtes bekendte havde læst eller hørt om opfordringen på Facebook. Ingen af disse fortællere kendte noget til mig eller min forskning, og selvom jeg havde linket til min hjemmeside, var der stort set ikke nogen, der havde undersøgt noget nærmere om mig, da vi senere mødtes. Derud21

De maaske kristne.book Page 22 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

over henvendte enkelte mennesker sig efter at have set omtalen i avisen eller efter i mit lokalområde at have hørt, at jeg søgte mennesker, der ville fortælle deres livshistorie. Endelig har jeg også i forbindelse med de foredrag, jeg holdt som forsker, et par gange nævnt min undersøgelse, og det førte også til, at flere efterfølgende velvilligt tilbød at bidrage.

Selve udvælgelsen af fortællere foregik på den måde, at jeg med enkelte undtagelser sagde ja tak til at interviewe (især de første) toogtredive mennesker, der henvendte sig. De fleste skrev til mig pr. mail, hvorefter jeg ringede til dem for at høre lidt om deres alder, uddannelsesmæssige baggrund, arbejde og hvor de boede i landet. Jeg spurgte i den forbindelse ikke til deres tro eller tilhørsforhold til kirken, blot om de var medlemmer af folkekirken. I flere tilfælde var de det ikke, og jeg måtte takke nej til deres tilbud om at medvirke. Til alt held syntes henvendelserne at komme fra et ret bredt udsnit af danskere, både hvad angår baggrund, geografisk tilhørsforhold og alder.

Der var dog en svag overvægt af kvinder og ældre, ligesom der var en overvægt af danskere med en mellemlang eller videregående humanistisk uddannelse. Jeg valgte derfor i slutningen af interviewindsamlingen selv aktivt at opsøge de sidste medvirkende ved simpelthen at henvende mig til dem direkte enten pr. mail eller telefon. Jeg vurderede, at jeg for repræsentativitetens skyld havde brug for at finde især kortuddannede mænd fra provinsen midtvejs i livet. Jeg gik derfor på nettet og fandt frem til en række personer (seks mænd og to kvinder), der svarede til de profiler, jeg ledte efter. Jeg ringede til dem og fortalte dem om projektet, og de syv sagde uden videre ja til at deltage.

Udvælgelsen af medvirkende i denne bog er således ikke tilfældig, men styret af mig ud fra et bredt repræsentativitetskriterium: I bogen medvirker tyve mænd og tyve kvinder med forskellige sociale, geografiske og faglige baggrunde i alderen 28-81 år. Dette kriterium har med tre undtagelser ikke haft noget med deltagernes forhold til kirken (udover deres medlemskab) eller tro at gøre. De tre undtagelser er en alternativ behandler, en rengøringsmedarbejder og en arbejdsløs bogholder, jeg som de tre ud af de otte ovenfor selv fandt frem til på nettet og valgte, fordi de på hjemmesider eller debatter på nettet udtalte, at de var spirituelt interesserede. Ud fra de livshistorier, jeg al22

De maaske kristne.book Page 23 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

F ORTÆLLERNE ,

DERES SKÆBNEFORTÆLLINGER

–

OG HVORDAN DET HELE GIK FOR SIG

lerede havde indsamlet, vurderede jeg, at jeg især manglede et mandligt og professionsbetinget perspektiv på det, jeg i denne bog kalder spiritualitet. Jeg har således selv bevidst forøget antallet af spirituelle i denne bog med henblik på at nå mere i dybden med en livstilgang, jeg havde et for skævt indblik i.

At der i denne bog kun medvirker fyrre mennesker, og at udvælgelsen af dem er styret af mig, betyder, at de ikke som sådan er repræsentative for folkekirkedanskerne. Nogle (for eksempel folkekirkekristne under 29 og over 81) er slet ikke repræsenterede, andre (de udtalt spirituelle) er svagt overrepræsenterede. Hvis en fjerdedel af fortællerne siger noget særligt om for eksempel deres gudstro betyder altså ikke, at en fjerdedel af folkekirkedanskerne ‘derude’ ville sige det samme. At en fjerdedel af fortællerne siger noget på en særlig måde viser blot, at denne måde at tale på er almindeligt forekommende blandt et voksent udsnit af ganske almindelige folkekirkedanskere.

Repræsentativiteten i denne bog består således først og fremmest i, at forskellige holdninger og tankegange får lov at komme til udtryk. Den består også i, at de medvirkende ikke er særlige mennesker, der repræsenterer særligt sjældne, ekstreme, uddøende eller avantgardistiske holdninger. De fyrre danskere er sat sammen, så de med en vis rimelighed kan forventes at tegne et billede i bredden af den religiøsitet, der findes inden for det folkekirkelige felt i dag. Også med de forbehold, jeg her har taget.

Selve indsamlingen af livshistorier er som regel foregået på den måde, at jeg er taget hjem til de medvirkende medbringende en iPod til at optage vores samtale på. Ud af de fyrre, der har fortalt deres historie, har de enogtredive været mennesker, der intet som helst kendte til mig og ikke havde anden information om projektet end de korte oplysninger, jeg havde givet dem på skrift eller i telefonen. De øvrige ni har haft en vis viden om mig, enten fordi de kendte mig gennem bekendte (der måske selv har fortalt deres historie til mig), har læst interviews med mig i avisen, har hørt mig holde et foredrag eller kendte mig fra andre sammenhænge. Jeg har således i kraft af min person for nogle ganske givet været forbundet med særlige forhåndsindstillinger, for eksempel for dem, der har vidst, at jeg udover at være forsker også var præstekone, forfatter og salmedigter.

23

De maaske kristne.book Page 24 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

Det er klart, at dette forhåndskendskab til min person har haft indflydelse på de livshistorier, der er blevet fortalt. En mundtlig livshistorie er ikke en monolog, men en samtale mellem fortæller og spørger, hvor sidstnævntes spørgsmål og person spiller en ikke uvæsentlig rolle. Selvom jeg som udgangspunkt har bestræbt mig på at være så tilbagetrukket og lidt intervenerende under samtalerne som muligt, har jeg naturligvis været medskaber af de fortællinger, der er denne bogs materiale. Det gælder både i de samtaler, hvor fortællerne har kendt mig lidt i forvejen eller har spurgt nærmere ind til, hvem jeg var, og de mange samtaler, hvor jeg ikke fortalte noget om mig selv, og hvor fortællerne heller ikke spurgte. Disse sidste samtaler udgjorde som nævnt langt den største del, og både i dem og de øvrige greb jeg situationen sådan an, at jeg så vidt muligt lod de medvirkende fortælle deres historie frit efter deres egen dagsorden og undervejs mest stillede opklarende spørgsmål. Først hen mod slutningen greb jeg som regel mere styrende ind ved for eksempel at stille konkrete spørgsmål til kirke og tro; emner, der måske slet ikke var blevet nævnt tidligere i livshistorien. Alt i alt varede en livshistorie som regel omkring fire timer, men længden varierer fra to til syv timer.

Undervejs i indsamlingsprocessen slog det mig gang på gang, hvor åbent jeg blev taget imod overalt. At danskerne skulle være et af verdens mest tillidsfulde folk, tror jeg gerne. Det kan ikke være mange steder i verden, man åbner sin dør for en vildt fremmed, snakker et kvarters tid, lader hende sætte en iPod til at optage alt, hvad man siger, og stort set uden forbehold giver sig til at fortælle, så man af og til både griner og græder. Åbenheden og velvilligheden blandt fortællerne har været overvældende og har rørt mig dybt. De medvirkende har i den grad været villige til at dele deres livshistorie med mig som forsker, og det kræver både mod og tillid til, at den gave, man giver, bliver taget godt imod og siden taget godt vare på. En ældre mand sagde til mig, da jeg var på vej ud af døren efter mange timers samtale, at jeg var som ‘et skib i natten’: En fremmed, der sejler forbi på afstand, som man aldrig kommer til at kende, og som man ikke behøver forholde sig til – men som man derfor kan fortælle til på en særlig ‘fri’ måde. Selvom andre fortællere ganske givet har opfattet mig som mere tydelig end et natligt skib, tror jeg, at beteg24

De maaske kristne.book Page 25 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

F ORTÆLLERNE ,

DERES SKÆBNEFORTÆLLINGER

–

OG HVORDAN DET HELE GIK FOR SIG

nelsen på en måde i deltagernes øjne dækker min rolle meget godt. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke har haft indflydelse på det, der blev sagt – men det betyder, at fortællerne i stort omfang har haft oplevelsen af, at de fortalte, og jeg lyttede. Det skete da også mange gange efter en endt samtale, at fortællerne pludselig blev lidt forlegne og undskyldte, at de slet ikke havde hørt noget om mig. Det gjaldt både de personer, der kendte lidt til min person i forvejen og de personer, der slet intet vidste om mig. Som om de undervejs havde ladet sig fordybe og fortabe i fortællingens eget univers og først efter afslutningen kunne vende deres opmærksomhed ud mod verden igen.

Jeg har således forsøgt at være mere grå end farverig i samtalerne, men dog uden at skjule mig selv og falde helt i ét med tapetet. Hvis enkelte fortællere lejlighedsvist har spurgt mig om mere personlige ting, har jeg altid svaret, omend kun kortfattet. Jeg har ikke direkte kommenteret de ting, der blev fortalt undervejs, men jeg har ofte efter en afsluttet samtale siddet og snakket lidt med fortællerne og der mere direkte forholdt mig til deres historie. Ikke som forsker, men som medmenneske. Denne tilbageholdenhed i selve samtalen skal dog ikke skygge for den kendsgerning, at jeg naturligvis i kraft af mine spørgsmål og mine reaktioner, udbrud og hele fysiske tilstedeværelse hele tiden har været overordentligt meget til stede i samtalen i varierende grader, som alt fra sparringspartner, skyggeterapeut og autoritet til trøster, medlider, fortrolig og ‘skib i natten’.

Fortællerne i denne bog har haft varierende motiver for at deltage, og jeg har altid indledningsvist spurgt til disse motiver. Flere end halvdelen fortalte, at de gerne ville bidrage til et forskningsprojekt, og at de mente, dette projekt (en bog om livsanskuelser) lød spændende. En tredjedel gav udtryk for, at de (også) deltog, fordi de håbede, at de ved at fortælle deres historie til en anden kunne nå til en slags afklaring af deres konkrete livssituation. Især stod flere af de midaldrende fortællere et sted i deres liv, hvor de skulle træffe vigtige livsvalg, og de satte deres lid til, at livshistoriesamtalen kunne hjælpe dem frem til nye indsigter i den forbindelse. Desuden var der en del ældre, der sagde, at de havde fået god tid som gamle og derfor, da de hørte om min opfordring, havde tænkt, at her var der noget, de gerne ville bidrage til. Alt i alt var bevæggrundene for at deltage altså mange og lysten til at fortælle stor.

25

De maaske kristne.book Page 26 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

Da jeg i løbet af 2010 havde indhentet og (delvist) transskriberet de fyrre livshistorier, fulgte et langt analysearbejde med de adskillige hundreder siders fortættet livshistorie, jeg nu havde foran mig. Materialet var enormt og virkede fuldstændig uoverskueligt. Mennesker, livsforløb, betydninger og lag i fortællingerne flød ind og ud mellem hinanden i et sandt kaos, der skulle tæmmes ud fra mine religionsfaglige fokusområder. Jeg gik således i gang med at kigge efter mønstre ud fra min interesse i, hvordan mennesker genfortæller og tolker særlige begivenheder i deres liv, hvordan de overordnet forsøger at forklare vendepunkter og kriser i deres livsforløb, og hvordan de i en samlet historie eventuelt forsøger at skabe sammenhænge i disse forklaringer. Hele tiden forsøgte jeg at have blik for de flertydigheder, der måtte præge fortællernes livstolkninger, og jeg var særligt interesseret i at finde ud af, hvad disse flertydigheder kunne fortælle om moderne menneskers mangfoldige måder at opfatte og udøve religiøsitet på.

Udgangspunktet for analysen har således været, at livshistorier både kan ses som individuelle og historiske dokumenter. De er aldrig blot faktuelle reproduktioner af menneskers fortid, men snarere rekonstruktionsprocesser, der bliver foretaget ud fra et menneskes generelle forestillinger om sig selv og verden (Berntsen 2009; Conway 1995). Det er netop disse forestillinger frem for de enkelte livsepisoder, der i det følgende får særlig vægt. Det er klart, at de konkret erindrede hændelser spiller en rolle som baggrund for analysen og forståelsen af de involveredes livsforløb i en historisk sammenhæng, men det er først og fremmest de måder, hvorpå fortællerne fremhæver, fortier, beskriver og forklarer konkrete livsbegivenheder, der har interesseret mig. Disse måder er afgørende, fordi de trækker på de overordnede forklaringsmodeller, der er tilgængelige i den enkeltes kulturelle register og i den historiske sammenhæng, han eller hun befinder sig i.

Når man bruger livshistorier som kilde, støder man på en lang række metodiske udfordringer, og jeg skal her begrænse mig til kort at omtale de problemer, der knytter sig særligt til dét at hente viden om religiøsitet i livsfortællinger. For det første er det ikke metodisk uproblematisk at sige noget om menneskers tro og religion ud fra livsfortællinger, der handler om alt muligt 26

De maaske kristne.book Page 27 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

F ORTÆLLERNE ,

DERES SKÆBNEFORTÆLLINGER

–

OG HVORDAN DET HELE GIK FOR SIG

andet. I livshistorierne er religion kun et bi-emne, der kan vise sig på mange direkte og indirekte måder. Det betyder, at man som forsker ikke bare med citater for eksempel kan sige: “Lige præcis dét her siger denne person om religion”. Man må i højere grad lede mellem linjerne, lytte efter ‘toner’, have blik for underforståetheder, ikke altid udfoldede antagelser, selvfølgeligheder og umuligheder og ud fra dette blik drage sine konklusioner. To problematiske træk ved konklusionerne i denne bog er således, at de for det første i ekstrem grad beror på mine interesser og evner som forsker, og for det andet at de langtfra altid kan underbygges med længere, afgrænsede citater. Alt i en livshistorie optræder i en sammenhæng, og religiøse overvejelser er altid tæt infiltreret i andre overvejelser, ofte som indskudte bemærkninger eller i form af friere associationer. I princippet skal hele et menneskes livsfortælling gengives fra ord til andet, for at man som læser kan få et velbegrundet indtryk af den enkeltes religiøse ‘tone’. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, og man er derfor som læser nødt til at stole på mine dybere læsninger af materialet, på det blik jeg ved at sammenholde de mange livshistorier i deres fulde længder og indhold har fået for hvilke mønstre, fortællingerne gemmer på.

Men endnu et problem dukker op, når man bruger livshistorier til at forstå variationer i menneskers religiøsitet: Fortællingerne lader sig kun svært sammenligne indbyrdes. Da jeg i første omgang har ladet fortællerne berette om deres liv uden store afbrydelser, lægger de naturligvis vægt på helt forskellige aspekter af tilværelsen. Nogle fortæller længe og indgående om dramatiske livskriser, andre om arbejde og hverdagsliv. Nogle har et langt liv at se tilbage på, andre står lige midt i livet. Nogle fortæller deres historie, fordi de er ved at revidere deres tilværelse, andre, fordi de gerne vil bidrage med personlige eftertanker til et forskningsprojekt, og atter andre har helt andre motiver.

Nogle fortæller af karsken bælg i timevis, andre skal ofte have igangsættende spørgsmål. Nogle går i detaljer, andre taler mere overordnet. Og frem for alt er det meget forskelligt fra interview til interview, hvor meget tro og religion rent faktisk fylder. Det kan selvfølgelig skyldes, at religion har forskellig betydning for forskellige mennesker, men i nogle tilfælde hænger det ganske givet også sammen med situationen. At jeg for eksempel med mine opklarende spørgsmål er kommet til at dreje en person ind på særlige religiøse eller 27

De maaske kristne.book Page 28 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

K APITEL 1: I NTRODUKTION

ikke-religiøse emner, eller at personen i den konkrete fortællesituation af uransagelige grunde har valgt at lægge vægt på noget frem for på noget andet.

I en anden situation ikke bare kunne fortællingen have været anderledes – den ville helt sikkert have været det.

Alt dette betyder, at der kommer meget forskellige livsperspektiver op i livshistorierne, og vel at mærke perspektiver, det kan være virkelig svært og endog umuligt at sammenligne. Hvor man i interviewundersøgelser som forsker stiller et konkret spørgsmål og får et svar, som kan gengives og sammenlignes med andre svar, er dette uladsiggørligt med livshistorier. I stedet må fortællingerne – som de nu kom til at lyde i den helt konkrete sammenhæng – på en helt anden måde tale deres direkte og indirekte sprog med de mangler, uklarheder og tematiske skævvridninger, de nu engang har.

Bogens opbygning Jeg har indtil nu kridtet bogens tema, dens teoretiske indfaldsvinkel og metodiske bane op. I kapitel 2 går jeg over til at beskrive de forandringer i forklaringer, der dukker op i livshistorierne som gennemgribende generationsforskelle. Jeg viser, at disse forandringer dækker over en bevægelse væk fra forestillingen om Guds uransagelige veje til det, jeg kalder selvransagelser, og over en fokusforskydning fra vilkår til vækst. Dermed belyser jeg også, hvordan individualiseringen og psykologiseringen har ændret de måder, mennesker taler om Gud og skæbne på. I samme kapitel trækker jeg også tre idealtyper frem af analysen; idealtyper, der dækker over en opdeling af de yngre folkekirkedanskere, som er gennemgående i resten af bogen: De baggrundskristne, de forgrundskristne og de spirituelle. Disse tre idealtyper repræsenterer ikke bare forskellige livstolkninger, men også tre overordnede tilgange til dét at være folkekirkekristen.

I kapitel 3 vender jeg opmærksomheden mod fortællernes religiøse oplevelser og religiøse praksisser i hverdagen. Jeg beskriver disse oplevelser og viser, at de ofte enten er helt og aldeles adskilte fra kristne livstolkninger eller omvendt netop optræder i særdeles tæt sammenvævning med særlige, spiri28

De maaske kristne.book Page 29 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

B OGENS

OPBYGNING

tuelle tolkninger af tilværelsen. Jeg beskriver også to typer religiøse ritualer: De klassiske påkaldelsesritualer, hvor mennesker så at sige knæler og henter hjælp udefra – og en ny slags renselsesritualer, hvor mennesker har fokus på at rense, styrke og udvide sig selv indefra.

I kapitel 4 fører jeg indsigterne fra de foregående kapitler videre i en tematisering af fortællernes forhold til folkekirken. Jeg viser, at særligt fire temaer går igen i livshistorierne, når talen falder på kirken og kristendom. Det første tema er kirken og troen som naturlige udgangspunkter. Det andet tema er kirken som en slags afmagtens frirum i hverdagen som et spændingsfelt mellem magt og afmagt. Tredje tema er kirken som fjern stedfortræder for det enkelte menneskes religiøsitet. Det fjerde tema er kirken som del af et autoritetsopgør, der bunder i en indadvending af autoritet.

Afsluttende ridser jeg nogle af de udfordringer op, som folkekirken i dag ifølge mine analyser står overfor. Jeg mener, at det folkekirkelige felt i lyset af både individualisering og psykologisering måske mere end nogensinde er præget af flertydige forventninger til, hvad en kirke kan og skal være og bære for andre. Sekulariseringen trækker til den ene side, og opkomsten af den nye spiritualitet til den anden. Paradoksalt nok synes kirken ikke bare til trods for, men også på grund af sin svækkelse gennem de seneste årtier (sådan som den viser sig i sekularisering og spiritualisering) at stå temmelig stærkt i den almindelige folkekirkedanskers tilværelse. Endnu, i hvert fald.

Inden vi nu vender blikket mod de livsforklaringer, der dukker op i denne bogs skæbnefortællinger, er der kun tilbage at nævne, at alle de medvirkende i det følgende optræder helt anonymt. Fortællernes navne er opdigtede, og flere steds- ellers situationsbeskrivelser er let omskrevne, alt sammen for at sikre fuld anonymitet.

29

De maaske kristne.book Page 244 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

244

De maaske kristne.book Page 248 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

O RDLISTE

248

De maaske kristne.book Page 253 Friday, March 9, 2012 9:42 AM

L ITTERATUR

Zuckerman, Phil (2008): Samfund uden Gud. En amerikaner ser på religion i Danmark og Sverige, Forlaget Univers, Gylling.

Warburg, Margit (2005): “Dansk civilreligion i krise og vækst”, Chaos, 43, 89-108.

Warmind, Morten (2002): “Religionssociologiske survey-undersøgelser som kilde til religiøsitet”, Chaos, 37, 21-30.

Willer, Thomas og Søren Østergaard (2001): Generation Search, Forlaget YouthResources, København.

Woodhead, Linda og Ole Riis (2010): A sociology of religious emotion, Oxford University Press, New York, Wulff, D. M. (1991): Psychology of Religion. Classic and Contemporary Views, John Wiley & Sons, New York.

253