Den Danske Klosterrute

Sydfyn - med Langeland, Tåsinge, Thurø og Ærø

af Gunnar Kasper Hansen

Unitas Forlag

Ideen til Den Danske Klosterrute er Jens Kristian Krarups, og han har skrevet de første seks bind. Det første udkom i 2006 og det sjette i 2012. I alt er der planlagt ti bind. For at sikre færdiggørelsen af serien overdrog Jens Kristian Krarup efter færdiggørelsen af det sjette bind i serien ansvaret for de sidste fire bind til Foreningen Den Danske Klosterrute, som efterfølgende indgik en aftale med mig om at overtage arbejdet med det bind i serien, som skulle omhandle Den Danske Klosterrute på Sydfyn. Indholdet i dette syvende bind i serien er tilrettelagt med samme struktur som de tidligere. De almene bemærkninger til rutevejledningen i kapitel 2 og kapitlerne 3-7 samt tekstbokse, som er videreført fra tidligere bind, er forfattet af Jens Kristian Krarup, og her er der kun foretaget få ændringer i teksten. Ole Kirk’s Fond skal have tak for den støtte, den har ydet til det grundlæggende

projektarbejde med denne del af Den Danske Klosterrute. Desuden vil jeg gerne takke sognepræst og tidl. refugiemedarbejder Gunvor Sandvad for det store arbejde, hun har ydet ved at tilrettelægge den foreløbige rute på Sydfyn ud fra Jens Kristian Krarups forlæg, og for, at hun velvilligt har stillet de billeder, hun har taget undervejs, til rådighed for bogen. De er mærket med (GS). Ligeledes vil jeg gerne takke Jens Kristian Krarup for hjælp og opmuntring med arbejdet med bogen samt andre, som har ydet mig hjælp: medarbejdere ved kommunerne i området, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, Ærø Museum og områdets turistkontorer, skovrider Henrik Staun, arkitekt Steffen Pedersen fra Alan Havsteen-Mikkelsens Tegnestue, min gamle kollega og tidl. forstander på Ollerup Gymnastikhøjskole Gunnar B. Hansen, Simon Finnerup, lærer samme sted, venner og bekendte: Sigrid og

Forord Martin Wemmelund, Merete og Torben Poulsen, Jette og Svend Hald Kristensen, Jytte og Karl-Erik Hemmeløff Andersen, Doris Ottesen, Niels Jæger samt adskillige gravere og sognepræster, som tålmodigt og venligt har besvaret mine forespørgsler, bestyrelsen for Foreningen Den Danske Klosterrute for dens tålmodighed og sidst, men ikke mindst min hustru Bente, som også har hjulpet mig undervejs. Området beskrives ofte som et ”oversvømmet istidslandskab”. Landskabsformerne er interessante, havet er hele tiden tæt på, og der er et enestående plante- og dyreliv, så de landskaber, man kommer igennem på denne del af Den Danske Klosterrute, rummer muligheder for et væld af naturoplevelser. Desuden er jeg i mit arbejde med bogen blevet opmærksom på, at Det Sydfynske Øhav har været en del af, hvad man efter min

mening med god ret kan kalde et nordeuropæisk ”middelhav” (Østersøen). Man kan bl.a. i kirkerne på Langeland finde spor, som viser, at området i middelalderen har stået i forbindelse med det østlige middelhavsområde, måske ved sejlads ad de russiske floder. Det område, som Klosterruten på Sydfyn går igennem, var indtil 1864 et centralt område i det danske rige, som var spændt ud mellem den østlige del og hertugdømmerne, og det har med den danske søfart forbundet Danmark med resten af kloden. Alt dette har præget kulturen i området, ligesom de forandringer, der er sket i den nærmeste nutid, også sætter deres præg. Der er mange ting, man kan fordybe sig i undervejs. Og så vil jeg i øvrigt ønske alle vandrere på Den Danske Klosterrute på Sydfyn en god tur! Gunnar Kasper Hansen

Indh

1. Præsentation af ruten ................................................. 6 2. Rutevejledning punkt for punkt .................................. 17

1 Langeland: Fra Spodsbjerg til Bøstrup....................................... 19 2 Langeland: Fra Bøstrup til Tranekær.......................................... 30 3 Langeland: Tranekær.............................................................. 33 4 Langeland: Fra Tranekær til Rudkøbing...................................... 41 5 Langeland: Rudkøbing............................................................ 45 6 Langeland: Tillæg: Regional rute fra Bøstrup Kirke til Lohals ......... 52 7 Langeland: Tillæg: Regional rute fra Lohals til Egeløkke/Bøstrup.... 63 8 Tåsinge: Rudkøbing-Bregninge................................................. 65 9 Tåsinge: Bregninge-Svendborg................................................. 70 10 Tåsinge: Tillæg: Regional rute fra Lundby til Nørreskoven.............. 76 11 Tåsinge: Tillæg: Regional rute fra Vindebyøre til Skansen ............. 80 12 Ærø: Ærøskøbing..................................................................... 81 13 Ærø: Ærøskøbing-Søby............................................................. 89 14 Ærø: Søby-Tranderup............................................................... 93 15 Ærø: Tranderup-Østermarksvej ............................................... 100 16 Ærø: Østermarksvej-Ærøskøbing.............................................. 104 17 Ærø: Tillæg: Regional rute Østermarksvej-Marstal-Østermarksvej.... 108 18 Fyn: Svendborg..................................................................... 114 19 Fyn: Svendborg-Ollerup ......................................................... 136 20 Fyn: Ollerup-Brahetrolleborg................................................... 148 21 Fyn: Brahetrolleborg-Odensevej............................................... 155 22 Fyn: Odensevej-Faaborg ........................................................ 164 23 Fyn: Faaborg......................................................................... 169 24 Fyn: Fra Faaborg til Bøjden Færgehavn...................................... 176

dhold 3. Overnatning, spisesteder, indkøb.............................. 180

4. Turplanlægning ........................................................ 193 Hvor langt går man? – Overnatning ................................................ 194

5. Information og kontakt............................................. 195 Turistinformation – Kommuner – Foreningen Den Danske Klosterrute.... 196

6. Praktiske forhold...................................................... 197 Kirker – Offentlig transport – Park and walk – Taxi – Toiletter............... 198

7. Idé og spiritualitet.................................................... 200 Hensigten med Den Danske Klosterrute......................................... 201 Klostervæsen og ordensliv............................................................ 202 Spirituel praksis.......................................................................... 205

8. Kort ......................................................................... 210

9. Register og litteratur................................................ 234

Den Danske Klosterrute som helhed Den Danske Klosterrute er en turist- og pilgrimsvandrerute gennem hele Danmark med temaerne kirke, kunst, historie og natur. Ruten er ca. 2000 km lang. Den går fra Helsingør på Sjælland til Frederikshavn i Nordjylland, se oversigtskortet under flappen over for bogens titelblad. Strækningen fra Slagelse over Lolland-Falster til Sydfyn har erstattet den først planlagte ruteføring via Korsør og Nyborg. Ruten fra Viborg til Hanherred er også blevet lagt om, så den går via Mariager og Aalborg. Der tages forbehold for andre ændringer på den del af ruten, som endnu ikke er færdigbeskrevet. Ruten forbinder 49 steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Mellem klosterstederne går turen fra kirke til kirke ligesom for middelalderens pilgrimme. Man følger fortrinsvis små veje og stier og

kommer gennem noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur. Historiske veje og pilgrimsmål er med, hvor det kan lade sig gøre, og det er hensigtsmæssigt. Undervejs er der rig lejlighed til at besøge en mangfoldighed af kulturseværdigheder og historiske steder. Ruten mellem Spodsbjerg og Bøjden Ruten er på 261 km og udgår i forlængelse af den planlagte del af Klosterruten mellem Vordingborg og Nakskov fra Spodsbjerg Færgehavn midt på Langelands østkyst. Turen på Langeland er præget af, at man hele tiden er tæt på havet, og ofte går bøgeskoven helt ned til stranden, eller man ser ind over et frodigt og bakket landbrugsland. Bakkerne, som er karakteristiske for Langeland og de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav, er tydelige spor efter den

Præsentation af ruten seneste istid. Turen langs den østlige del af kysten nord for Spodsbjerg passerer flere steder, hvor vigtige historiske begivenheder har udspillet sig. Efter Stengade Skov går man igen på et lavt dige. Bag det ligger det fredede område Botofte Skovmose. Turen går langs markhegn gennem engen op mellem markerne og gennem små idylliske landsbyer til Bøstrup Kirke midt på nordøen. Kirkerne på De Sydfynske Øer og på Sydfyn bærer præg af, at området, som nogle i dag vil hefte den lidet charmerende betegnelse ”udkantsdanmark” på, fra engang i middelalderen og frem til 1864 var midtpunkt i et rige, som var langt større end det Danmark, vi kender i dag, og som kunne holdes sammen med sejlads på de forholdsvis rolige inderhave, som omgiver de danske øer. Det Sydfynske Øhav er en del af, hvad man med god ret kan kalde et

nordeuropæisk ”middelhav” (Østersøen). Et forhold, som har været med til at gøre Danmark til en af verdens førende søfartsnationer. Fra Bøstrup kan man vælge den regionale rute til Lohals og igen gå ud til Langelands østkyst gennem herregården Nedergaard. Fra Nedergaard går Klosterruten gennem den smukke Karskov, i hvis udkant en af de mange stendysser, som Langeland er så rig på, ligger. Man passerer forbi en af Langelands stubhaver, inden turen igen går ind til Snøde Kirke midt på øen og videre til Stoense Kirke, som ikke blot er udsmykket med særdeles interessante gamle stenbilleder, men også med nutidig kunst. Turen forsætter mod nord til Bræmlevænget og Vøjremosen. Ikke så langt derfra ligger Hou Kirke, som rummer en døbefont med et enestående motiv. Man går

1. Præsentation af ruten

Snage Skovvej med udsigt til Pæregård Skov.

igennem udkanten af Lohals videre til Hollænderhuset, hvor man kan se helleristningerne på den store Djævlesten og Skovhaven, og fortsætter ind i Stigtehaven. En skov, som bærer sit navn på grund af dens tilknytning til kirker og klostre i middelalderen, men hvor der også er historiske spor, som går tilbage til jernalderen. I vestsiden er der, inden man kommer ud til stranden, et område med ”urørt skov”, og efter et kort stykke langs stranden mod syd, står man på Lohals Havn. Fra Lohals går man med Øhavsstien langs kysten mod syd til stranden neden for Egeløkke, hvor Grundtvig var huslærer. Opholdet fik skelsættende betydning for ham og dermed også for dannelsen af såvel den nationale som den kirkelige bevidsthed i Danmark. Undervejs kan man nyde udsigten til Lundeborg. Fra Bøstrup eller stranden neden for Egeløkke går hovedruten sydpå langs stranden forbi Helletofte Stendysse, gennem Korsebølle Kohave, over engen, gennem Åsø Skov og mellem de hatformede bakker fra istiden op til kirkegården ved Tranekær Kirke. Kirkegården rummer et minde om en tildragelse, som fandt sted ved slutningen af 2. verdenskrig, og kirken,

som især bærer præg af de ombygninger, den daværende lensgreve udsatte den for i begyndelsen af 1800-tallet, ligesom byen bærer præg af, at der har siddet særdeles magtfulde og indflydelsesrige personer på Tranekær Slot. Klosterruten går fra Tranekær gennem Ravnebjerg skov, forbi Kong Renes Høj, igennem Pæregård Skov og videre ad små asfalterede veje til Tullebølle Kirke. Fra Tullebølle fortsættes med Øhavsstien ad små veje til stubhaven Rifbjerg Krat, bebyggelsen Rifbjerg Udflyttere og endelig ad en sti langs med stranden ud mod Rifbjerg Grund med udsigt til Siø og Tåsinge forbi det gamle udskibningssted Peløkke frem til Langelandsbroen og Rudkøbing. På en tur rundt i den gamle købstad, som med sine gamle huse dannede ramme for en del af optagelserne til TVteatrets filmatisering af Gustav Wieds roman, Livsens Ondskab, kan man besøge Rudkøbing Kirke, som ikke er så overdådig udsmykket som de langelandske landsbykirker, men som på grund af den enkle alterudsmykning og det smukke lysindfald fra de høje vinduer i koret kan give anledning til, at man giver sig tid til at sætte sig

2. Præsentation af ruten 1.

lidt. Ikke langt fra denne kirke ligger Sankt Bendts Kapel, Den Katolske Kirke i Rudkøbing, som har et interessant indre, men som man kun kan komme ind i ved forudgående aftale. Man støder under byvandringen på navnemindesmærker for betydningsfulde historiske personer som brødrene Ørsted og den i Danmark mindre kendte, men for Balis historie betydningsfulde Mads Lange. Alt afhængig af de årstidsbestemte fredningsbestemmelser og trafikforhold kan man vælge mellem at gå eller tage bussen fra Rudkøbing over Langelandsbroen til Siø og videre ad Siø-broen til Tåsinge. Når man efter at være gået gennem Tved Skov på Tåsinges sydspids kommer til Lundby, kan man vælge, om man vil tage en afstikker til Landet Kirke for at se gravstederne for Elvira Madigan og Sixten Sparre og Landet Kirke, som i sig selv måske er mere interessant med sin smukke indgangsportal, alterbilledet, som sandsynligvis er udført af den berømte tyske renæssancemaler Lucas Cranach den Ældre, og de udvendige billedkvadre. Fra Landet fortsætter denne afstikkerrute til Nørreskoven, hvor den mødes med hovedruten, som fra

Valmuer i hvedemark, Langeland.

Lundby går mod øst til Nørreskovens sydspids, følger stranden langs skovbrynet et stykke, drejer mod vest ind i skoven og mødes med afstikkerruten fra Landet. Derfra går det til Bregninge Kirke, som sammen med Tåsinge Museum med dets righoldige samlinger, ligger på øens højeste punkt, og som fra tårnet kan tilbyde en enestående udsigt over Det Sydfynske Øhav. Kirken er med ombygninger og begravelseskapel præget af det historiske tilhørsforhold til herskaberne på Kærstrup og Valdemars Slot. I våbenhuset står en gammel gravsten med runeindskrift, og alterbillederne er malede af Sven Havsteen-Mikkelsen, som har sat sit præg på en hel del af de sydfynske kirker. På vej ned ad bakken kommer man igennem et område med ynglende havørne og til rokoko-perlen Valdemars Slot og den idylliske, gamle skipperby Troense. Herfra følges Klosterruten med Øhavsstien gennem Bregninge Skov, med mulighed for en afstikker til Skansen, hvor Dampskibet Skansen, som har forbindelse til Svendborg, lægger til. Hvis man ikke falder for fristelsen til at sejle det sidste stykke, går ruten gennem Vindebyøre og over Svendborgsundbroen til Svendborg.

1. Præsentation af ruten

Fra Svendborg kan man vælge at sejle til Ærø. Det kan også gøres fra Faaborg. Færgen fra Svendborg lægger til i den gamle skipperby Ærøskøbing, som den amerikanske rejsebogsforfatter Temple Fielding på grund af dens mange gamle og smukke huse i midten af forrige århundrede udnævnte til et af verdens fem vidundersteder, og hvor indskrifter og udsmykninger i kirken bærer tydelige vidnesbyrd om, at øen har hørt til hertugdømmerne. Turistforeningens motto er ”Alt er vand ved siden af Ærø”. Man oplever ligesom på Langeland hele tiden havets nærhed og måske også en stærkere ø-fornemmelse end på Langeland. Da Tåsinge fik broforbindelse til Fyn, valgte maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, fordi han følte sig overrendt, at flytte til Ærø, hvor sønnen Alan allerede ti år tidligere havde bosat sig. Fra Ærøskøbing følger Klosterruten Øhavsstien langs øens nordkyst og ind over de høje strandbakker, forbi Søbygård og voldstedet, ned til det store fredede område omkring Vitsø Nor, hvor Klosterruten og Øhavsstien skilles, og op til Søby på øens vestside.

Kohave Skov på Langeland.

Søby er stadig aktivt og erhvervsmæssigt knyttet til nutidens søfart, og kirken er, skønt den ikke er så gammel, absolut et besøg værd, bl.a. på grund af Alan Havsteen-Mikkelsens fine restaurering og den storslåede udsigt fra kirkegården. Fra Søby går Klosterruten langs dæmningen ved Vitsø Nors sydlige side og langs Ærøs sydvestkyst ad småveje til Bregninge Kirke med dens overdådige udsmykning. Bregninge Kirke var Sven HavsteenMikkelsens sognekirke. Det ses også. Derefter går Klosterruten til det fredede område ved Voderup Klit på øens sydvestkyst, hvor man kan møde klokkefrøen og tapetsereredderkoppen, Danmarks eneste fugleedderkop. Man følger kysten ad små veje og gennem mindre bebyggelser, til Klosterruten igen går op til Tranderup ved øens øst-vestgående hovedfærdselsåre. Tranderup Kirke med det ukarakteristiske tårn er ikke så rigt udsmykket som Bregninge Kirke, men der er bl.a. flere interessante Maria-fremstillinger fra katolsk tid. Ruten vender igen tilbage til kysten og går forbi det mere end tusind år gamle fæstningsanlæg Sankt Alberts kirkeruin,

2. Præsentation af ruten 1.

forbi jættestuen ved Lindsbjerg og Gravendal, som er Ærøs største landejendom og trækker historiske spor tilbage til 1500tallet og Ærøs tilhørsforhold til hertugdømmerne. Fra området lige nord for Gravendal er det muligt at følge en regional rute over det store inddæmmede og tørlagte område, Gråsten Nor, til den anden af Ærøs store søfartsbyer, Marstal, gå tur i gaderne, se de righoldige samlinger i søfartsmuseet og kirken, hvis udsmykning og inventar understreger byens tilknytning til søfarten, ligesom gravstenene på kirkegården gør det. Den regionale rute fortsætter forbi Ommel Kirke, som kun er åben i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, ud til Kløven, hvor den følger Øhavsstien over en længere strækning, kommer forbi jættestuen ved Kragnæs for derefter at dreje mod syd ad en markvej i vestkanten af Gråsten Nor. Herfra kan man vælge at gå tilbage til den regionale rutes udgangspunkt eller fortsætte ad Klosterruten til Ærøskøbing. Fra Gråsten Nor går Klosterruten til Store Rise på den centrale del af Ærø. Store Rise Kirke har en interessant udsmykning omkring den tilmurede præstedør og på altertavlen en meget sjælden fremstilling af Judas, som modtager sin belønning for at have forrådt Jesus. I det middelalderlige kirkegårdsdige kan man se en muret dørportal, kaldet Munkeporten, som fører ind til præstegårdshaven. Hvorfor denne indgang har fået dette navn, vides ikke, men uden for diget kan man finde lægeurten Hjertebladet Slangerod, som blev indført af munke til Danmark i middelalderen. Fra Store Rise går Klosterruten ad små veje op over strandbakken, hvorfra der er en flot udsigt over nordøen og småøerne i Det Sydfynske Øhav, og ned til Ærøskøbing, hvorfra færgen går tilbage til Svendborg.

Priors Hus, Ærøskøbing.

Fra Svendborg havn går Klosterruten forbi Munkebrønden, mindesmærket for Gråbrødre Kloster, som blev nedbrudt i 1828. Klosterruten forsætter mod øst langs Svendborgsund over broen til Trefoldighedskirken på Thurø. Den er opført i midten af 1600-tallet og bærer tydelige spor af Fru Ellen Marsvin, en overgang Christian IV’s svigermor og en magtfuld og omstridt person. Her kan man finde altertavle, korbuekrucifiks og prædikestol fra det nedrevne gråbrødrekloster, og der er som i flere andre kirker på den sydfynske del af Klosterruten en glasmosaikrude af Sven Havsteen-Mikkelsen. Fra kirkegårdens sydside er der en pragfuld udsigt ud over Svendborgsund. På denne del af kirkegården ligger flere kendte kunstnere begravet, og indskrifterne på gravstenene bærer ligesom noget af kirkens inventar tydelige vidnesbyrd om, at kirken er en ”søfartskirke”. Fra Thurø går Klosterruten tilbage og op ad bakke til Fredens Kirke i den yngre del af Svendborg. Fredens Kirke er fra 1931 og

1. Præsentation af ruten

Høstarbejde ved Nevrestien på Ærø.

bygget med Gråbrødre Klosterkirke som forbillede. Kirkerummet og dets udsmykning indbyder til, at man sætter sig ned og giver sig tid til fordybelse. Svendborg har ligesom Rudkøbing en katolsk kirke, Sankt Knuds Kirke. Den er åben i kortere tidsrum alle dage undtagen mandag. Vor Frue Kirke er fra 1200-tallet, men omfattende og smukt renoveret i begyndelsen af det nye årtusind og forsynet med nutidig kunstnerisk udsmykning. Den er et meget fint eksempel på, at det kan lade sig gøre at forbinde fortid og nutid i en helhed og skabe en smuk og inspirerende ramme for det, en kirke er bygget til. Fra Vor Frue Kirke går ruten gennem den gamle del af byen til Sct. Nicolai Kirke, som er præget af Joakim Skovgaards alter og Kræn Iversens glasmosaikker, men hvor man også kan finde et sidealter fra før reformationen for Den Hellige Birgitta, de rejsendes og vejfarendes beskytter. Sankt Jørgens Kirke, som ligger helt ned til Svendborgsund, er det ældst bevarede spedalskhedskapel i Danmark og har højst sandsynlig været tilknyttet munkene i Gråbrødre Kloster. ”Kapel” er en dækkende betegnelse, idet der er tale om en forholdsvis lille kirke. Den er udsmykket af ikke mindre end tre kendte kunstnere fra nyere tid: Bent Exner, Sven Havsteen-Mikkelsen og Erik Heide.

Fra Sankt Jørgens Kirke går Klosterruten et stykke ad en sti mod vest langs Svendborgsund og drejer så mod nord op til Egense Kirke, som bærer præg af at være tilknyttet Hvidkilde Gods, som man passerer senere på vejen til Egebjerg Mølle. Egebjerg Bakker er en del af det sydfynske højland bestående af randmoræner skabt af isen i den seneste istid. Fra Egebjerg Mølle er der en fantastisk udsigt over området. Ruten går derfra ad stille skovveje gennem Kohave Skov tilbage til Ollerup ved hovedvejen mellem Svendborg og Faaborg. Ollerup er præget af de mange skoler, og det kan især anbefales at bruge tid på at se omgivelserne omkring Ollerup Gymnastikhøjskole, som i sig selv er et stort anlagt arkitektonisk kunstværk, rummer mange kunstværker fra skolens første tid og i de senere år har modtaget særdeles store beløb til restaurering af bygninger og køb af ny kunst. Ollerup Kirke er præget af de mange træskærerarbejder udført af provstinde Ingeborg Clausen. Ikke mindst den brede, forgyldte ramme om Bertha Dorphs lavmælte alterbillede, ”Maria med Barnet”, og der er også et tidligere altermaleri udført af Lucie Mandix, salmedigteren B. S. Ingemanns hustru. Der er ikke langt fra Ollerup til Øster Skerninge Kirke, som er helt speciel, fordi

1. Præsentation af ruten

de indvendige mure i slutningen af 1800-tallet blev kalket lyseblå. I begyndelsen af dette århundrede blev kirken renoveret under ledelse af Alan HavsteenMikkelsen og forsynet med et alterbillede af den færøske maler Torbjørn Olsen, og det danner sammen med den øvrige udsmykning en overraskende smuk helhed. Vester Skerninge Kirke er præget af empire-inventaret og har et velbevaret gotisk korbuekrucifiks. På væggen hænger som i flere andre kirker i det sydfynske klingpungen. Og så ligger kroen, som den skal, lige ved siden af kirken! Fra Vester Skerninge går Klosterruten ad små asfalterede veje gennem småbakket terræn til Hundstrup Kirke. Lige inden for kirkegårdslågen ligger Filippa Johannsens gravsted. Filippa-æblesorten er opkaldt efter hende. På det sydøstlige hjørne af kirken mødes man ligesom ved Landet Kirke af stenbilledet af et mandsansigt. Kirkerummet er smukt og enkelt med et alterbillede fra 1934 af J. P. Petersen og to fine glasmosaikbilleder af Sven HavstenMikkelsen. Klosterruten går nu først ad en lille asfalteret vej, men drejer så ind ad en markvej

Sejlskib i Marstal Havn.

til skoven Gundestrup Hestehave. En af de mange skove på ruten, hvor man kan opleve stilheden og naturen. Her ligger den fredede Brændegård Sø, Fyns næststørste. På en ø ude i søen befinder sig en af Danmarks største skarvkolonier, og her yngler også grågåsen. I det gamle dødislandskab ligger de store søer tæt og mere eller mindre omgivet af skove. Turen fortsætter gennem Fiskerup Skov til Nørresø og ad landevejen til Brahetrolleborg Kirke, som oprindelig var kirke for cisterciensermunkene ved Holme Kloster. Slottet var en del af klostret. Kirken bærer præg af mange ombygninger og tilhørsforholdet til herskabet på slottet og rummer blandt andet en lille udskåret figur af Sankt Jakob. Ved Brahetrolleborg er der busforbindelse til Faaborg. Fra Brahetrolleborg går Klosterruten syd om Arreskov Sø, ind i Svanninge Bakker, som er en del af De Fynske Alper, og til Svanninge Kirke, som er restaureret af lensgreve Preben Bille Brahe, som efter sigende hentede inspiration til kirkens arkitektur i Østrig. Fra kirken går ruten gennem et meget bakket område i følgeskab med Øhavsstien frem til Restaurant

1. Præsentation af ruten

Skovlyst ved Odensevej, hvorfra der er busforbindelse til Faaborg. Fra Odensevejen går Klosterruten gennem det bakkede og skovklædte terræn til Lerbjerg, det højeste punkt i Svanninge. Herfra er der en flot udsigt over det bakkede landskab og Faaborg Fjord. Klosterruten følger Øhavsstien forbi Kongenshøj, Emiliehøj og Regitzehøj, forbi godset Holstenshuus og Finstrup Kirkeruin frem til Diernæs Kirke, som er smukt restaureret for nylig og rummer fine, gamle træskærerarbejder, heraf er nogle fra Claus Bergs værksted i Odense. Klosterruten går ned over Sundbakkerne til Sundet, forbi Kaleko Mølle, Danmarks ældste bevarede vandmølle, og ind til Faaborg Kirke. Faaborg er sandsynligvis opstået omkring en fæstning. Vesterport, som er bevaret, kan have været en del af dette fæstningsanlæg. Helligåndshuset fik stor betydning for byen, og byens nuværende sognekirke, Helligåndskirken, var en del af det kloster, som Helligåndsmunkene havde fået tilladelse til at bygge i slutningen af 1400-tallet. Man kan se et fint udført monstransskab (monstrans: beholder til alterbrød) og sengotiske munkestole med udskårne ansigtsmasker. Den oprindelige sognekirke blev revet ned ved reformationen, tilbage er kun tårnet. Der er mange gamle huse, og byen har et fint kunstmuseum med billeder fra de fynske malere og indrettet med Kaare Klints møbler. På Torvet står den omdiskuterede Ymerbrønd og i en tilstødende gård statuen ”Lene”. Fra Faaborg går Klosterruten ad små veje forbi Hvedholm Slot til Horne Kirke, Fyns eneste rundkirke og en korsfarerkirke. Forbilledet kan have været Karl den Stores domkirke i Achen, og man mener, at der kan have været kongelig bebyggelse på stedet, som kan have været samlingspunkt for en ledingsflåde.

Den sidste etape af den sydfynske del af Den Danske Klosterrute går ud til kysten og langs med Noret til Bøjden Færgehavn, hvorfra man kan sejle med færgen til Fynshav på Als og fortsætte ad Den Danske Klosterrutes næste etape: Gennem Sønderjylland til Ribe. Fejl, mangler, kommentarer Oplysningerne i guidebogen er indsamlet så omhyggeligt som muligt i forhold til bogens karakter. Fejl og mangler kan desværre ikke undgås. Forslag til ændringer og tilføjelser samt andre kommentarer modtages meget gerne. Kontakt Unitas Forlag, Frederiksberg Allè 10, 1820 Frederiksberg C, tlf. 33 24 92 50, unitas@ unitasforlag.dk, eller forfatteren, Gunnar Kasper Hansen, Holmevej 112, 8270 Højbjerg, gu.ka.han@privat.dk, eller Foreningen Den Danske Klosterrute, hvis adresse findes på www.klosterruten.dk. Rettelser af indholdsmæssige fejl på udgivelsestidspunktet findes i netguiden på www.klosteruten.dk. Her omtales også eventuelle senere ændringer i ruteføringen.

Klosterstederne Tallene henviser til punkterne i rutevejledningen, kapitel 2. Svendborg Gråbrødrekloster (pkt. 74), nedrevet, franciskanermunke. Holme Kloster (pkt. 96), nu Brahetrolleborg Kirke og Slot. Helligåndsklostret i Faaborg (pkt. 114), nedrevet, Helligåndsordenen. Sammenfald med afmærkede turruter Klosterruten på Sydfyn følger på en del strækninger Øhavsstien. Det vil i så fald være omtalt i rutevejledningen. Ligesom dens forløb normalt altid vil være grundigt beskrevet i guidebogen, sådan at man ikke

1. Præsentation af ruten

er afhængig af at skulle følge en bestemt afmærkning. Indimellem kan man opleve, at afmærkningen af ruter er sparsom. Den kan også være beskadiget eller helt fraværende på grund af påkørsel eller hærværk. NB! Der tages forbehold for ændringer i anden ruteføring og dermed også for ændringer vedrørende sammenfald med Klosterruten.

Afstande i kilometer (ca.) 1. Spodsbjerg-Bøstrup 16,5 2. Bøstrup-Tranekær 9 3. Tranekær 2 4. Tranekær-Rudkøbing 18 5. Rudkøbing 2,5 6. Bøstrup-Lohals (regional rute) 19,5 7. Lohals-Egeløkke/Bøstrup (regional rute) 13 8. Rudkøbing-Bregninge 19 9. Bregninge-Svendborg 12 10. Lundby-Landet-Nørreskoven (regional rute) 4 11. Vindebyøre-Skansen (tillæg) 3 12. Ærøskøbing 2,5 13. Ærøskøbing-Søby 18 14. Søby-Tranderup 12 15. Tranderup-Østermarksvej 13,5 16. Østermarksvej-Ærøskøbing 9,5 17. Østermarksvej-Marstal-Øster marksvej (regional rute) 17 18. Svendborg 11,5 19. Svendborg-Ollerup 21 20. Ollerup-Brahetrolleborg 19 21. Brahetrolleborg-Odensevej 14 22. Odensevej-Faaborg 13 23. Faaborg 3 24. Faaborg-Bøjden 15 I alt 260,5

Ruteafsnit og turetaper I modsætning til nogle af de tidligere bind i Klosterrutens guidebogserie er inddelingen af ruten i nummererede ruteafsnit så vidt muligt foretaget sådan, at ruteafsnittene og deres eventuelle underafsnit ender, hvor der er mulighed for indendørs overnatning, eller hvor der går bus eller tog til indendørs overnatningssteder. I kapitel 4 er der tips til turplanlægning og en samlet oversigt over de omtalte tur- og dagsetaper. Afstandsmål NB! Som hovedregel er afstandsmålene i bogen afrundede og kun omtrentlige. Til fods, på cykel, med bil Den Danske Klosterrute er generelt tilrettelagt for vandrere, men det er også muligt at cykle. Cykling uden for rutens asfaltveje eller anlagte cykelstier forudsætter, at man kører på en robust cykel i langsomt til moderat tempo. Enkelte steder må man trække cyklen eller benytte guidebøgernes forslag til alternativ cykelvej. På rutekortene er ikkeasfalterede veje uden for byområder betegnet som “anden vej“ og trykt uden farve. En stor del af Klosterruten på Sydfyn følger veje eller stier, der er belagt med grus eller asfalt og derfor brugelige for cyklister. Hvor cykling er vanskelig eller udelukket, er der foreslået alternative cykelveje. Bilister kan med fordel bruge bogen som seværdighedsguide. Med vandrevogn Det meste af Den Danske Klosterrute er velegnet til færdsel med en lille vandrevogn (vandretrailer). Indimellem kan vejen være knoldet og lidt besværlig, men farbar med god vilje og ekstra muskelkraft. Andre steder er man nødt til at bruge Klosterrutens særlige alternativer for cyklister. Om valg af vandrevogn, der eventuelt også kan bruges til cykel: Se i netguiden på www.klosterruten.dk.

1. Præsentation af ruten

En helårsrute Generelt kan Klosterruten gennem Danmark benyttes hele året. Mellem Spodsbjerg og Faaborg er der nok nogle få, forholdsvis korte strækninger, som kan være vanskelige eller umulige at benytte i ydersæsonerne på grund af vand eller sne. I de fleste tilfælde er der mulighed for at vælge guidebogens alternativruter for cyklister. Ellers må man selv finde anden vej ved hjælp af rutekortene. Mange stier og skovveje samt enkelte andre mindre veje bliver ikke sneryddet. Oversigtskort Cyklistforbundets cykelkort i målestok 1:100.000 er gode og billige, vandfaste oversigtskort som supplement til Klosterrutens guidebog. „Fyn. Guidebog til cykeloplevelser“ dækker hele ruten. Bøgerne fås bl.a. hos Cyklistforbundet, Rømersgade 5-7, 1362 København K, tlf. 33 32 31 21, www.cyklistforbundet.dk. Naturstyrelsens pjecer Naturstyrelsen har udgivet en række naturguider som trykte pjecer, som ofte kunne findes i små standere ude på stederne, de omhandlede. For Sydfyn drejer det sig om: Egebjerg Bakker, Gærdselsskove, Nordlangeland, Sollerup Skov, Svanninge Bakker og Vitsø Nor. Disse pjecer vil fremover ikke blive trykt, men kan findes på www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelse/ naturguide#fyn Netguide Den Danske Klosterrutes “netguide“ på Foreningen Den Danske Klosterrutes hjemmeside, www.klosterruten.dk, indeholder rettelser til guidebøgerne samt generelt og supplerende stof, herunder tips til vandreturen og regler for adgang til naturområder og private veje. Eventuelle foreløbige rutebeskrivelser og rutekort vedrørende

strækninger, der endnu ikke er beskrevet i bogform, vil kunne downloades, evt. mod betaling. ”Foreningen Den Danske Klosterrute” Foreningen (tidligere ”Den Danske Klosterrutes Støtteforening”) har til formål at arbejde for rutens beståen og videreførelse, samt at fremme dens brug. Foreningen arrangerer bl.a. pilgrimsvandringer på udvalgte strækninger af ruten. Medlemmer modtager nyhedsbreve og artikelstof som mail, samt særskilt invitation til arrangementer. Enhver interesseret kan blive medlem. Organisationer, menighedsråd o.lign. kan også indmelde sig. Foreningens adresse findes på Den Danske Klosterrutes hjemmeside: www.klosterruten.dk. Klosterrutens logo Den Danske Klosterrutes logo er en bearbejdelse af illustration i Frithiof Dahlby: De heliga tecknens hemlighet, Sverige 1963. Det er en sammenkobling af flere tegn: et retvendt og spejlvendt „K“ for Klosterruten, Andreaskorset („X“, der også kendes fra europæiske fjernvandreveje) og et Kristusmonogram, der består af begyndelsesbogstaverne „I“ og „X“ (= ch) i navnene Jesus og Kristus på græsk.

Rutevejledning punkt for punkt

2. Rutevejledning punkt for punkt

Numrene Numrene i teksten henviser til de tilsvarende på rutekortene. Tekstafsnit med stjerne Rutebeskrivelser er afmærket med stjerne i teksten. Afstande Målangivelser er afrundede og kun omtrentlige. Turistinformation Turistbureauer er anført under de pågældende ruteafsnit efter ruteoversigten. Adresser: Se kap. 5. Skovveje På enkelte dage med jagt eller intensivt skovningsarbejde kan det blive nødvendigt at finde alternative ruter. Kirkebeskrivelserne Beskrivelsen af kirkerne lægger ikke op til en altomfattende gennemgang. Oplysninger hertil må man søge i specialværker eller i de brochurer og bøger, som ofte fås i de enkelte kirker. Kirkebeskrivelserne satser på overskuelighed og variation og ofte mest på genstande, der er egnet til meditativ betragtning. De fremhæver inventar, udsmykninger og andre forhold, der kan være med til at gøre besøget i den enkelte kirke til noget særligt. Kirkerne på internettet Hvis kirkerne har egne hjemmesider, er de så vidt muligt nævnt. Alle folkekirkens sogne er kort omtalt på www.sogn.dk (“sogneportalen“). Bibelhenvisninger Bibelsteder angives med skriftets navn, kapitel (kap.) og vers (v.). Hvor der findes

varianter af samme bibelstof i flere evangelier, henvises der normalt kun til Matthæus-evangeliet. I bibeludgavernes noter anføres tilsvarende steder i de andre evangelier. Den traditionelle kirketype Som regel består de romanske middelalderkirker fra vest til øst af “skib“ (et rektangulært hovedrum til menigheden), evt. suppleret med tværskib (tværfløj) og i store kirker med sideskibe, “kor“ (et nærmest kvadratisk rum) og eventuelt “apsis“ (halvrund, overhvælvet udvidelse mod øst). I nogle tilfælde bruges betegnelsen ”langhuskirke” om kirker, hvor der ikke er forskel på bredden af skib og kor. Væggen mellem skib og kor er gennembrudt af “triumfbuen“. Tårn i vest og “våbenhus“ (indgangsbygning) er som regel senere tilføjelser. Det gælder også “sakristi“ (depot for gudstjenstligt udstyr og værdigenstande, præsteværelse) og “kapel“ (tilbygning, ofte til adelige gravpladser). Et kapel kan også være en lille, selvstændig kirkebygning, f.eks. ved en herregård. Tidsperioder i Danmark Jægerstenalder fra ca. 13.000 til 4.000 f.Kr. Bondestenalder fra ca. 4.000 til ca. 1.700 f.Kr. Bronzealder ca. 1.700 til ca. 500 f.Kr. Jernalder ca. 500 f.Kr. til ca. 1050 e.Kr., heraf vikingetid ca. 750 til ca. 1050. Middelalder ca. 1050 til ca. 1530. Renæssance ca. 1530 til ca. 1630. Stilperioder Romansk (rundbuestil) ca. 1075 til ca. 1250. Gotisk (spidsbuestil) ca. 1250 til ca. 1550. Renæssance ca. 1550 til ca. 1630. Barok ca. 1630 til ca. 1740. Rokoko ca. 1740 til ca. 1770. Nyklassicisme ca. 1770 til 1850. Historiserende stil (bl.a. nyromansk og nygotisk) ca. 1850 til op i 1900-tallet.

1 Langeland:

Fra Spodsbjerg til Bøstrup Rutekort nr. 1-2 • 16,5 km

Ifølge ældre teorier om istiden bevægede en istunge sig under sidste istid fra sydøst mod nordvest, også kaldet det baltiske isfremstød, dannede Storebælt og Lillebælt og skabte samtidig en lang række drumlinbakker, dvs. langstrakte og afrundede bakker, som viser isens bevægelsesretning. Ifølge nye teorier har der ikke været et baltisk isfremstød, men Langeland er højst sandsynlig dannet som smeltevandsaflejringer

i en revne i den is, som er kommet fra nordøst. Oprindelig hang øerne i Det Sydfynske Øhav sammen i et sammenhængende landområde, som også havde forbindelse til det nuværende Nordtyskland, men for ca. 6.000 år siden begyndte Danmark, fordi de tunge ismasser var smeltet væk, at vippe omkring en akse, der går fra Ringkøbing til Køge. Syd for aksen sænker lan-

2. Rutevejledning punkt for punkt

Hatbakke ved Løkkeby. Hatbakkerne er karakteristiske for det langelandske landskab.

det sig, nord for hæver det sig (omkring 1 millimeter om året ved Skagen). Derfor blev den sydlige del af Fyn langsomt oversvømmet og forvandlet til et øhav. Istiden skabte også de mange hatbakker (ca. 690), som især findes på den sydlige del af Langeland. Hatbakkerne er 10-20 meter høje og rundkuplede grusbakker, som er dannet af aflejringer i søer i isen. De har efter sigende deres navn efter den kvindelige hattemode i begyndelsen af 1900-tallet. På den sydvestlige del af øen følger bakkerne i en bue kysten, mens de på den sydøstlige kyst går i lige række i øens længderetning og fortsætter tværs over øen ved Tranekær til vestkysten i en række, som kan spores op gennem Storebælt til Sprogø. På den midterste del af øen omkring Tranekær er landskabet mere fladt og sandsynligvis skabt som en isflodslette på et senere tidspunkt i den sidste istid. Langelands kyster består af klintestrækninger afvekslende med fladkyster, hvor der ofte er god badestrand. Landskabet præges af bølgende marker, levende hegn og mange smukke skove, som flere steder ligger helt ned til vandet. På grund af den gode jordbund og det lidt mildere klima med en temperatur, der ligger ca. 1 grad over gennemsnittet for Danmark, og læ for vestenvinden, har træerne gode vækstbetingelser.

Øen er 52 km lang og ca. 11 km på det bredeste sted. På nordspidsen har man udsigt op til Storebæltsbroen, langs vestkysten til Fyn og på østsiden ud over Langelandsbæltet til Lolland. Beboelser på øen kan spores ca. 9.000 år tilbage. Langeland nævnes i 800-tallet af den angelsaksiske købmand Wulfstand, som er på rejse fra Hedeby til Estland, og i Kong Valdemars jordebog i 1231. Øen har i middelalderen været centralt placeret midt i kongeriget og hertugdømmerne. I perioder har den haft en blomstrende handel med Sverige og Nordtyskland, men i 1300- og 1500-tallet også været hærget af krige og pest. Langeland er med broer forbundet med Fyn. Færgeforbindelserne til Sjælland og Tyskland er nedlagt, og der er sket en langsom, men støt afvandring fra øen, som i dag har et befolkningstal på ca. 13.000. Hovedindtægtskilden er turisme. Langeland: Fra Spodsbjerg til Bøstrup (16,5 km). Oversigt over ruten. Den Danske Klosterrute går nordpå langs stranden ved Langelands østkyst. På det første stykke med marker og sommerhusbebyggelse på den ene side, senere gennem Stengade Skov, hvor træerne vokser helt ned til strandkanten. Ved Oehlenschlägers Bøg går man ind i skoven

Stranddiget nord for Spodsbjerg Havn.

1: Fra Spodsbjerg til Bøstrup

Karl Gustav-krigene

Bådhus som tidligere blev brugt af landmænd i forbindelse med bundgarns- og rusefiskeri. (GS)

mellem Blæsbjerg og Rævebakke, op over Langebakke og tilbage til kysten ved Stengade Skanse. Efter Stengade Skov går man på et dige med inddæmmet land på den ene side. Et område, der nu er udlagt som naturreservat. Et stykke før det nu slukkede Tranekær Fyr, går man langs markhegnene op ad de bølgende strandbakker, hvorfra man har en storslået udsigt over Langelandsbæltet over mod Lolland. Ved den genskabte Botofte Skovmose, som også er naturreservat, går Den Danske Klosterrute over landbrugsland med de karakteristiske langelandske ”hatbakker” gennem små landsbyer til Bøstrup Kirke midt på øen. Turistinformation. Rudkøbing. Se kap. 5. Fra Spodsbjerg Færgehavn til Botofte Skovmose (8 km). Ved færgelejet i Spodsbjerg følger man Øhavsstien mod nordøst på stranddiget ad Løkkeby Strandvej og cykelrute 81. Det første stykke er asfalteret, men efter 900 m. deler Øhavsstien sig. 1. Bådhuse. 400 m uden for Spodsbjerg ligger et lille sortmalet træhus tæt på stranden, og efter 2 km ligger et lavt, stråtækt

På grund af den strenge vinter i 1658 kunne den svenske kong Karl-Gustav X den 6. februar fra stranden nord for Spodsbjerg gå over isen til Lolland med en hær på 2.000 soldater, og admiral Wrangel vender et års tid senere tilbage efter et mislykket forsøg ved Hou og landsætter soldater, som indtager Langeland og nedkæmper den modstand, der havde været mod svenskernes besættelse af øen. Hæren fortsætter til København, hvor den danske statsledelse overgiver sig og den 16. februar indgår Roskildefreden, hvormed Danmark mistede Bohuslen, Trondhjems Len, Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Et halvt år senere går svenskerne igen til angreb, men den danske hær tager under ledelse af feltmarskallerne Hans Schack og Ernst Albrecht von Eberstein og hjælp fra Østrig, Polen og Holland revanche. De allierede ønskede ikke, at svenskerne kom til at beherske Øresund, og Danmark genvinder Tronhjem Len og Bornholm. Hans Schack var af nordtysk adelsslægt, havde gjort krigstjeneste i Sverige og Frankrig og været kommandant i Hamborg. Han kom til at besidde høje og betroede embeder i kongens tjeneste og erhvervede sig store, danske godsbesiddelser, bl.a. det nuværende Schackenborg. bådhus. Disse bådhuse blev tidligere brugt af landmænd i forbindelse med bundgarns- og rusefiskeri. Ved det sidste hus er der bænke og bord. Fortsæt ligeud (mod nordøst) ad den smalle grussti langs stranden, se tekstboksen ”Karl Gustav-krigene”. De

2. Rutevejledning punkt for punkt

Adam Oehlenschläger (1779-1850)

”Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand”. Oehlenschlägers Bøg ved Stengade Strand.

næste ca. 6 km går Øhavsstien langs stranden. Når man kommer til Stengade Skov, kan man gå på selve stranden, men kan også følge den sti, der går parallelt med stranden få meter inde i skoven. Alternativ cykelrute: Cyklister anbefales at følge cykelrute 81 til Botofte Skovmose, da Øhavsstien visse steder går på selve stranden. 2. Oehlenschlägers Bøg. I Stengade Skov ved den åbne plads, som kaldtes Festpladsen, står nogle af skovens ældste bøgetræer. Heriblandt et 200 år gammelt bøgetræ, som er blevet kaldt Dansebøgen. Det fortælles, at Adam Oehlenschläger her fik inspirationen til at skrive Danmarks nationalsang, ”Der er et yndigt land”. Derfor kalder man også det gamle træ for ”Oehlenschlägers Bøg”. Betegnelsen ”salten østerstrand”, som bruges i sangen, blev tidligere brugt af egnens befolkning om øens østkyst. Festpladsen har været betydelig større, men efter stormene i 1967 blev den tilplantet som et led i effektiviseringen af skovdriften. Stedet er et yndet badested, og der er et bord- og bænkesæt på stranden. Se tekstboksen ”Adam Oehlenschläger (1179-1850)”.

Brødrene Ørsted fik afgørende betydning for den unge Oehlenschlägers udvikling. De manuducerede ham og introducerede ham for filosoffen og naturforskeren Henrik Steffens, som under et ophold i Tyskland var blevet stærkt påvirket af den romantiske naturfilosofi. Steffens var fætter til N. F. S. Grundtvig. Oehlenschlägers søster, Sophie, blev i 1802 gift med A. S. Ørsted. Oehlenschläger betragtes som den, der indførte romantikken i Danmark. Han skrev bl.a. digtet Guldhornene og skuespillene Aladdin, Axel og Valborg og Sanct Hansaften-Spil. I 1829 blev han laurbærkranset som ”Nordens digterkonge” i domkirken i Lund. Han besøgte i 1804 første gang familien Ørsted på Langeland og fik sandsynligvis her sin inspiration til at skrive Der er et yndigt land, som udkom i 1823, men nok er skrevet i 1819. I digtsamlingen Langelandsrejsen beskriver han sin oplevelse af øen. Følg Øhavsstien ad en skovvej mod vest ind i skoven. Efter 300 m går man t.h. ved T-krydset mod nord. Her går man

Op ad Langebakke i Stengade Skov, hvor stormen i 1999 gjorde sit indhug.

1: Fra Spodsbjerg til Bøstrup

gennem et åbent område mellem hatbakkerne Blæsbjerg og Rævebakke op over Langebakke. Efter 600 m t.h. ad en sti med tæt bevoksning på begge sider ned til stranden igen. 3. Stengade Skanse blev anlagt af lensgreven på Tranekær, Frederik AhlefeldtLaurvig (”Generalen”), i forbindelse med Englandskrigene 1807-14 med det formål at forhindre englænderne i at gå i land og dermed komme til at beherske Langelandsbæltet. Skansen var forsynet med en kanon. Danmark var under Englandskrigene allieret med Frankrig, og der var stationeret 9.000 spanske soldater i Danmark, heraf ca. 1000 på Langeland. Da Napoleon indsatte sin bror som konge i Spanien den 6. juni 1808, gjorde de spanske soldater oprør, og den spanske general Romana fik den engelske flåde til først at overføre de spanske tropper fra Nyborg til Langeland. Derfra deltog i alt 95 engelske skibe, heriblandt admiral Nelsons flagskib Victory, i at sejle de spanske tropper hjem. Den 21. august 1808 blev 9.000 soldater udskibet fra Stengade Skov og Spodsbjerg, hvor vandet var dybt nok til, at de store skibe kunne gå tæt på kysten. De langelandske bønder blev tvunget til at forsyne skibene med fødevarer (300 køer, 600 tønder rug,

8.000 pund saltet flæsk og rigtig meget øl). Vand til rejsen fik man fra Stengade Sø. Inden afsejlingen drejede englænderne kanonen på Stengade Skanse, så den pegede ind mod land og eventuelle danske soldater, som kunne tænkes at ville forhindre udskibningen. På stranden er der et bord- og bænkesæt. Øhavsstien drejer t.v. ind i landet ud for Bammeskovgård til Tranekær. Den Danske Klosterrute fortsætter ligeud (mod nordøst) ad stien langs stranden på det dige, som på initiativ fra greven på Tranekær blev bygget efter stormfloden i 1872 (se nedenfor om Botofte Skovmose). Gå videre til P-pladsen ved Tranekær Fyr, som blev bygget i 1897 og slukket i 1973. Gå t.v. (mod nordvest) ad grusvejen til asfaltvejen (Bukkeskovvej). Gå t.h. til rastepladsen ved Botofte Skovmose. 4. Botofte Skovmose består af en lavvandet sø og enge på tilsammen 70 ha genskabt i 2010 i forbindelse med Vandmiljøplan II. Det forventes, at projektet vil kunne reducere kvælstofudledningen i Langelandsbæltet med 8 tons årligt. I området blev der i 2012 registreret 121 forskellige fuglearter, bl.a. vibe, rørhøg og havørn. Området bag diget ved stranden indgår i projektet.

Botofte Skovmose, som er på 70 ha, er en del af et større naturgenopretningsprojekt. Halvdelen genskabes som en lavvandet sø, der forventes at tiltrække mange fuglearter.

2. Rutevejledning punkt for punkt

I 12 af Langelands gamle transformatortårne er der kunstudstilling. På Botofte Strandvej er det billedhuggeren Markan Christensens værk ”Forandring – fra hårdt til blødt”.

Fra Botofte Skovmose til Bøstrup Kirke (8,5 km). Den Danske Klosterrute følger cykelrute 81 indtil Svalebøllevej lige før Bøstrup Kirke. Fortsæt ad Bukkeskovvej (mod nordvest). T.h. (mod nord) ad Gammel Skolevej. T.v. (mod nordvest) ad Botofte Strandvej. T.h. (mod nord) ad Tevlesøvej. T.h. Sletøvej. T.h. (mod øst) ad Mejerivej. T.v. (mod nord) ad Lejbøllegårdvej. T.h. (mod øst) ad Nordre Strandvej. T.v. (mod nord) ad Sønderskovvej. T.v ad Bøstrup Strandvej. T.h. (mod nord) ad Pilestræde. Ved Svalebøllevej forlades cykelrute 81 – gå t.v. (mod øst) ad Svalebøllevej til landevejen. Landevejen krydses, og man fortsætter ligeud ad græsstien og ind på Bøstrup Kirkegård.

Bølgende kornmarker ved Tøvelsø Huse.

5. Bøstrup Kirke var oprindelig herredskirke i Langelands Nørre Herred. Den er fra midten af 1100-tallet, opført af kløvet kamp (flækkede kampesten med brudfladen udad) med kvadersten (firkantede tilhuggede kampesten) i hjørnerne. De gotiske udvidelser fra o. 1300 er udført i mursten. Udvidelsen af den romanske apsis til et kor er muligvis sket på det tidspunkt. Kirken er forlænget mod vest o. 1400. Våbenhus, sakristi og tårn er fra 1500-tallet. Kirken er forsynet med særdeles bemærkelsesværdige romanske granitrelieffer. Ingen af dem sidder dog på deres oprindelige plads, men er flyttet i forbindelse med ombygninger i 1829 og 1871. I korets gavl kan man se en kvadersten med et udhugget vikingeskib med normannisk bagstavn. I våbenhusets sydmur er indmuret et smukt udformet, skægget mandshoved, som måske også skal forestille Kristus eller kirkens skytshelgen, Skt. Mogens/Magnus fra Orkney, som er af skandinavisk herkomst, og hvis relikvier er blevet fundet i alteret. En anden og nyere teori er, at den skæggede mand er Skt. Samson, som kom fra Wales, men blev vandremissionær i Bretagne og Normandiet, og hvis hovedskal ifølge traditionen blev opbevaret i Halsted Kloster på Lolland. Hvilket ikke er usandsynligt. Vikinger overfaldt ifølge kilder i 965 kirken i Dol de Bretagne, hvor man opbevarede nogle af Samsons jordiske rester. Halsted Kloster i øvrigt ejede i senmiddelalderen tre gårde i Bøstrup sogn. En af Samsons disciple var munken Ethbin/Ødbøn, og et alter i Bøstrup kirke var netop indviet til ham, og under indristningen ”BRUD” i tårnets stræbepille ses en skægget mandsskikkelse med (vandrings-) stav og (pilgrims-)taske, som lægger sin hånd beskyttende eller velsignende om en anden skikkelse, muligvis en siddende eller knælende kvinde, og det er måske netop

1: Fra Spodsbjerg til Bøstrup

I sydmuren på Bøstrup Kirkes våbenhus ses et granitrelief af et skægget mandshoved. Forstiller det Kristus, kirkens skytshelgen Skt. Mogens fra Orkney eller vandremissionæren Skt. Samson fra Wales? Noget kunne tyde på det sidste!

Skt. Ethbin. Der er dog også andre fortolkninger: At det kan være en fremstilling af Kristus og kirken, se også tekstboksen ”Bryde og fæster”, men meget taler for den første. På korets sydøstre hjørne er det måske Maria med Jesusbarnet, som er afbildet,

og på samme side af koret er et cirkelkors, som er et paradissymbol, indhugget. I skibets nordside ses en løve, som er i færd med at fortære et menneske. Løven skal måske ses som et symbol for djævelen, som ifølge Peters Første Brev går omkring og leder efter nogen at sluge (Peters Første Brev, kap. 5, v. 8), ligesom forfatteren til 2. Timotheusbrev taler om, at han blev friet ud af løvens gab (2. Tim. kap. 4, v. 18). Andre steder i Bibelen bruges løven på grund af dens styrke som et billede på Gud eller Messias. På korets østvæg inde i kirken ses en anden løve med store mandelformede øjne, og netop her er der nok tale om et messias/kristus-symbol. I Johannes’ Åbenbaring kap. 5, v. 5 står der: ”Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.” Det sidste, at åbne bogen, kan forstås således, at Jesus med det liv, han levede, er forklaringen (lyset, som skinner i mørket, Johannesevangeliet kap. 1, v. 5ff.) eller åbenbaringen af det, der ligger skjult bag

Det indre af Bøstrup Kirke med Hans Gudewerth den Yngres smukt udskårne prædikestol, hvorfra Grundtvig holdt nogle af sine første prædikener. I altertavlen står en kopi af Bertel Thorvaldsens Kristusfigur.

2. Rutevejledning punkt for punkt

Bryde og fæster Navneordet bryde er oprindelig betegnelsen for en, der bryder brødet og fordeler brødet til sine ansatte. I den tidlige middelalder brugtes betegnelsen ofte om en, som bestyrede et gods, f.eks. som kongelig lensmand. Senere brugtes betegnelsen blot for fæstere på en større ejendom. Fra midten af 1600-tallet gik betegnelsen ud af brug.

Bruskbarok Bruskbarok er en betegnelse, som fortrinsvis anvendes om inventar fra perioden 1630-1660, hvor renæssancens søjler, kapitæler og buer erstattes med bladornamenter, vinløv, fantasifuldt bladvæv og ørebrusklignende udsmykninger.

Gravstedet for Constance Leth, som Grundtvig forelskede sig i, mens han var huslærer på Egeløkke.

forjættelserne i det Det Gamle Testamente; Jesus er den dybere mening i ”skriften”. Granitdøbefonten er forsynet med romanske relieffer forestillende viekors og hornede dyr. Altertavlen udført i renæssancestil er fra o. 1615. De øverste dele af den står tilbage som oprindelige. Her ser man Guds øje og pelikanen. Pelikanen er symbol på barmhjertighed. Som erstatninger for den oprindelige udsmykning er foroven anbragt inskriptioner og forneden kopi af Thorvaldsens Kristusfigur samt Peter og Paulus, se tekstboksen ”Bertel Thorvaldsen”. Prædikestolen (egetræ) fra 1643 i bruskbarok er fra Hans Gudewerth den Yngres værksted (Eckernförde) og velbevaret, se tekstboksen ”Bruskbarok”. Motiverne, skiftevis felter og hermer (efter den græske gud Hermes; menneske- eller

gudeskikkelser ofte med symbolsk betydning), viser hovedpunkter i den bibelske frelseshistorie: syndefaldet, straffens engel, Abraham og Isak, Moses, korsfæstelsen, Johannes Døber, opstandelsen, nådens engel og himmelfarten. Fra denne prædikestol holdt Grundtvig nogle af sine første prædikener. Se tekstboksen ”Grundtvig”. Spor efter trapper i korets nordre mur kan være tegn på, at der oprindelig har været en højtsiddende prædikestol i triumf-væggen. Noget man ellers ikke kender fra andre romanske kirker. På kirkegården findes gravsted for Constance Leth og hendes ægtemand, C. F. Steensen-Leth, jf. Egeløkke se afsnit 2. I 1981 fandt man på bakken nord for den nuværende kirkegård en kristen begravelsesplads med 13 østvendte grave, højst sandsynlig fra 1100-tallet.

1: Fra Spodsbjerg til Bøstrup

Bertel Thorvaldsen Bertel Thorvaldsen blev sandsynligvis født i 1770 i København, men dato og årstal er usikre. Faderen, som var af islandsk herkomst, var billedskærer og skar ornamenter i træ til skibe. Moderen var en degnedatter fra Nørre Nissum. Familien var fattig, og faderen brugte ofte sin søn som medhjælper. Allerede som 11-årig blev Bertel Thorvaldsen ind-skrevet som elev på Kunstakademiet, hvor han fik Nicolai Abildgaard som lærer. Som 16-årig fik han Akademiets lille sølvmedalje, i 1790 den store sølvmedalje, i 1791 den lille guldmedalje og i 1793 den store guldmedalje. I 1793, da han afsluttede sin uddannelse som billedhugger, modtog han Akademiets 3-årige rejselegat, men måtte vente med at rejse, fordi legatet var optaget af en anden. 1796 rejste han med skib til Palermo, tog videre til Neapel og gik så derfra til Rom i 1797, hvor han skal komme til at opholde sig i over 40 år. Her fik han kyndig vejledning og kritik af sit arbejde. Han fik sit gennembrud med statuen Jason med det gyldne skind i 1803, og salget af den til en engelsk køber gør, at han kan blive i Rom. I 1804 fik Thorvaldsen en bestilling på arbejder til det nye Christiansborg og blev nødt til at ansætte medhjælpere i sit værksted. I 1805-07 udførte han på bestilling marmordøbefonten med relieffer til Brahetrolleborg. I 1812 udførte han det 37 m lange og 1,3 m høje relief Alexanders triumftog til Babylon til Qvirinalpaladset i Rom. Dette værk fik en enestående modtagelse. I 1814 udførte han reliefferne Natten og Dagen. I 1819 vendte Thorvaldsen efter mange opfordringer tilbage til København, hvor han blev hædret ved modtagelsen. Skilsmisse og en ny forelskelse gjorde rejsen belejlig. Billedhuggeren H. E. Freund varetog ledelsen af ateliererne i Rom under Thorvaldsens fravær. Mens han var hjemme, påbegyndte han arbejderne til Vor Frue Kirke, deriblandt Kristusfiguren, som nok er den religiøse figur, der er lavet flest kopier af, og samtidig modtog han en bestilling på et monument i Peterskirken over den nyligt afdøde Pave Pius 7. Thorvaldsen testamenterede sin store samling af kunst og de værker, som måtte være i hans besiddelse ved hans død, til Danmark, og det førte til oprettelsen af Thorvaldsens Museum. I 1838 vendte Thorvaldsen hjem til Danmark i triumf. Senere på året rejste han tilbage til Rom for at gøre sine arbejder der færdige, og så endelig i 1842 vendte han tilbage til Danmark og døde under en forestilling i Det Kongelige Teater i 1844. Hans kiste stod i Vor Frue Kirke, til Thorvaldsens Museum var færdigt i 1848, og den kunne blive sat på den plads, der var bestemt for den der. Thorvaldsens produktivitet var enorm, og han endte med at have fem atelierer i Rom. Han fik opstillet statuer overalt i Europa og betragtes som 1800-tallets største billedhugger. Han sammensmelter antikkens kunstideal med de idealer, som var kommet til udtryk i Den Franske Revolution. Hans måske mest berømte statue, Jason med det gyldne skind, kan ses som et eksempel på dette. På Klosterruten på Sydfyn kan man se værker af Bertel Thorvaldsen i Tranekær Kirke (kopier), Snøde Kirke (kopi), Brahetrolleborg Kirke, Svanninge Kirke og Helligåndskirken i Faaborg.

2. Rutevejledning punkt for punkt

Grundtvig Som præst, forfatter, salmedigter, historiker, pædagog, samfundsdebattør og politiker har Nikolaj Frederik Severin Grundtvig haft umådelig betydning for dansk åndsog samfundsliv. Han blev født 8. september 1783 i præstegården i Udby mellem Præstø og Vordingborg. Barndomshjemmet var præget af en konservativ luthersk kristendom med pietistisk præg. Moderen og barnepigen Maren Pedersen, som sang og læste for ham, fik stor betydning for ham. Som niårig blev han sat i pleje hos sin mors familie i Thyregod og kom senere på Århus Katedralskole. I 1803 blev han teologisk kandidat fra Københavns Universitet, og i årene 18051808 var han huslærer på Egeløkke. Her blev hans interesse for romantikken og den nordiske gudelære vakt. Han siger selv, at det var en ulykkelig forelskelse i husets frue, Constance Steensen-Leth (1777-1827), som vakte hans følelsesliv. Efter englændernes bombardement af København og tabet af den danske flåde i 1807 opfordrede han til en åndelig og kristelig genrejsning, og i den sammenhæng kom den nordiske mytologi og sagnhistorie til at spille en stor rolle for ham. Igennem sit lange liv måtte han igennem alvorlige psykiske kriser. Han mødte også i årevis megen modstand på grund af sin skarpe kritik af samtidens kirkeliv og førende teologer. I 1826 blev han straffet med censur i en injuriesag og nedlagde sit embede i protest. Men billedet vendte. I 1844 talte han for 10.000 tilhørere på det nationale samlingssted Skamlingsbanken, og ved sit præstejubilæum i 1861 beærede kongen ham med titel af æresbiskop (uden stift). Han foretog 1829-1831 tre rejser til England, som på flere måder fik betydning for ham. Hans ville studere oldengelsk litteratur, men han stiftede også bekendtskab med den begyndende industrialisering og Clara Bolton, som han blev meget betaget af. Grundtvig var gift tre gange og fik børn med alle sine hustruer. Da han fik det sidste barn, var han 75 år. Han døde 2. september 1872 i København. Dagen før havde han prædiket i stiftelsen Vartov, hvor han havde været præst siden 1839. Det var karakteristisk for Grundvig, at han oplevede vendepunkter, der førte ham til afgørende nye erkendelser. I 1811 havde han ”skovoplevelsen”, som blev et vendepunkt for ham, og som salmen Dejlig er den himmel blå, skrevet lige efter, er et udtryk for. I sin kamp for at finde et indiskutabelt tegn på kristendommens sandhed gjorde han i 1825 sin ”mageløse opdagelse”: Det var ikke Bibelen, men dåben med Trosbekendelsen og nadveren med indstiftelsesordene, der var kirkens urokkelige grundlag, for der lød ”ordet af Vorherres egen mund”, det levende ord videregivet i og af menigheden. I begyndelsen af 1830-erne kom han til den erkendelse, at mennesket ved selve det at være skabt har en guddommelig status: ”Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter.” Det er denne grundopfattelse, som

1: Fra Spodsbjerg til Bøstrup

ligger bag Grundtvigs forslag til ”skolen for livet”, som ikke skulle bygge på boglig lærdom, men den frie vekselvirkning mellem lærer og elev. Idéen blev virkeliggjort i de grundtvigske folkehøjskoler og friskoler. Det var også ud fra sin grundlæggende erkendelse, at Grundtvig kæmpede for vidtstrakt frihed i kirke og samfund. Grundtvigs holdninger og tankerigdom lader sig ikke sammenfatte i få ord eller indordne i et system. Dertil var han for frodig. Det er også årsagen til, at den bevægelse, ”grundtvigianismen”, der tog navn efter ham, har udviklet sig i flere retninger. Det bedste indtryk af Grundtvigs åndelige vingefang får man gennem hans mange salmer, der hæver sig op over polemik og fraktionsdannelse. Antallet kom op på ca. 1500. 161 originaltekster og 88 oversættelser og bearbejdelser udgør i dag en hovedbestanddel af Den Danske Salmebog, folkekirkens salmebog fra 2002. Blandt kernesalmerne finder man: Giv mig, Gud, en salmetunge (nr. 4); Velkommen igen, Guds engle små (99); Dejlig er den himmel blå (136); Hil dig, Frelser og forsoner (192); Påskeblomst! Hvad vil du her? (236); I al sin glans nu stråler solen (290); Vidunderligst af alt på jord (319); O kristelighed (321); Kirken den er et gammelt hus (323); På Jerusalem det ny (332); Den signede dag med fryd vi ser (402); Som tørstige hjort monne skrige (377); At sige verden ret farvel (538); Sov sødt, barnlille (674); Det er så yndigt at følges ad (703). (Hovedkilde: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ved Chr. Thodberg, Den Store Danske Encyklopædi bd. 7 (197), www.denstore.dk)

Praktiske oplysninger: Bøstrup Kirke, Bøstrupvej 39, Bøstrup, 5953 Tranekær. Åben når graveren er på kirkegården. Graverens tlf. 21 33 30 33. Præsterne bosiddende i Tullebølle, tlf. 62 50 22 50, og Lohals, tlf. 62 55 12 64. Kirkens hjemmeside (Nordlangelands pastorat): www.pastoratet.dk.

Tillæg: Regional rute Fra Bøstrup Kirke til Lohals – se afsnit 6 Tillæg: Regional rute fra Lohals til Egeløkke/ Bøstrup – se afsnit 7