Den Jødiske Paulus by Eksistensen

πίστις δι᾽ ἀγάπης ἐνεργουμένη

Sigurd Victor Stubbergaard

De n Jødiske Pa ulus De t Tr ad ition el l e, Det Nye o g De t R ad ik ale Pa u l u s b i l l ede

Ek sistens en Kø b e n h av n 2018

Sigurd Victor Stubbergaard Den Jødiske Paulus Det Traditionelle, Det Nye og Det Radikale Paulusbillede © Forfatteren og Eksistensen, 2018 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0477-8 Omslag: Eksistensen Forsidebillede: Papyrus 46 (Paulus’ Brev til Galaterne 1,10-22) Udgivet med støtte fra H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

I nd hold Forkortelser – antik litteratur 9 Forord 11 Prolegomena 17 Fra den kristne til den jødiske Paulus

Fremgangsmåde og litteratur

DEL 1 I. Det jødiske spejlbillede 33

Opfattelsen af antik jødedom i Det Traditionelle Paulusbillede

Fra Weber til Bultmann – et forskningshistorisk rids 33 Ferdinand Weber 33 Strack-Billerbeck 35 Emil Schürer 36 Wilhelm Bousset 38 Rudolf Bultmann 39 Kritisk opsamling: Grundrids af et forskningsparadigme

II. Et nyt paradigme opstår 45

Det Nye Paulusbillede E.P. Sanders

Heikki Räisänen

James D. G. Dunn

En holistisk sammenligningsmetode: “Patterns of religion” 46 Forestillinger om udvælgelse i tannaitisk litteratur 47 Lydighed og ulydighed – belønning og straf 52 “Covenantal nomism” som det grundlæggende religionsmønster i jødiske tekster fra 200 f.Kr. til 200 e.Kr. 55 Sanders om Paulus: fra løsning til problem – og ikke omvendt 58 Den oscillerende lov 63 Eksegese fra et nyt perspektiv: Gal 2,16 om partikularisme og universalisme 67

N.T. Wright

Kritisk opsamling: Den jødiske kontekst i Det Nye Paulusperspektiv

Hjørnestenene i Paulus’ teologi: Skabelse, pagt og messianisme 73

III. To veje til frelsen 87 Det Radikale Paulusbillede Lloyd Gaston

Peter J. Tomson

Paulus – en hedningeapostel på missionsmarken 88 Paulus mellem Jerusalem og Antiokia 92 En historisk kontekstualisering af 1 Kor 8-10: Spørgsmålet om afgudsdyrkelse i antik jødedom 94 En eksegese af 1 Kor 10,1-22 96 Paulus – en hellenistisk farisæer 100

Stanley K. Stowers

101

Mark D. Nanos

110

Caroline J. Hodge

118

Kritisk opsamling: Den jødiske kontekst i Det Radikale Paulusperspektiv

123

Selvkontrol i en græsk-romersk kontekst 104 Selvkontrol i en hellenistisk-jødisk kontekst 106 Paulus og spørgsmålet om selvkontrol 107 Romerbrevets historiske baggrund: Diaspora-jødedom i Rom 111 Spørgsmålet om “de svage” og “de stærke” i Romerbrevet 113 En eksegese af Rom 14-15 114 Genealogi og etnicitet i den græsk-romerske verden: Imperator Caesar, divi filius 120 Genealogi og etnicitet hos Paulus: Børn af Abrahams sæd 122

DEL 2 Konstruktioner af jødedomme i Paulusforskningen 129 Konstruktion og kontekst hos Det Nye Perspektiv: En ansats

129

Konstruktion og kontekst hos Det Radikale Perspektiv: En ansats

132

IV. Rabinsk jødedom 135 Rabbinsk litteratur: En kort introduktion

136

Aspekter af en rabbinsk teologi: Det dobbelte soteriologiske perspektiv

138

Pagtsnomisme og Paulus

146

Et udblik til Paulus fra en “optionel soteriologisk struktur”

150

V. Hellenisme, jødedom og hellenistisk jødedom 153 Filonsk jødedom

159

Filon som repræsentant for antik jødedom

163

Filon og Paulus

166

VI. Romersk diaspora-jødedom 171 Diasporaen i Rom: Spørgsmålet om jødedommens status som collegia

174

Aposteldekretet: Retfærdige hedninge og deres forhold til loven

179

Lukasskrifterne som historisk prisme?

181

Menighederne i Rom: En ‘kristen’ social-historisk kontekst for Rom 14-15

183

Opsamling 187 Konstruktioner af jødedomme i Paulusforskningen

Konklusion 191 Videre perspektiver

196

Litteratur 199 Resumé 211

Den JĂ¸diske Paulus

Forkortelser – antik litteratur

Forkortelser – antik litteratur Forkortelser af antik litteratur følger de retningslinjer, der er udstukket i The SBL Handbook of Style (Peabody, MA: Hendrickson, 1999). Antik græsk og latinsk litteratur er på originalsprog citeret fra Loeb Classical Library. Til de nytestamentlige tekster benyttes Nestle-Aland, Novum Testamentum Graece, 28. rev. udg. (Stuttgart: Deutsche Bibelgesellschaft, 2012) og for den hebraiske Bibels vedkommende benyttes Biblia Hebraica Stuttgartensia, 5. udg. (Stuttgart: Deutsche Bibelgesellschaft, 1997). Hvad angår Mishna, Talmud og relateret litteratur benyttes en række standardiserede forkortelser. Der sondres således mellem de to talmudiske traktater ved et foranstillet y. (Jerusalem) og et b. (Babylonien). Præfikset t. angiver Tosefta og m. indikerer Mishna. Et foranstillet bar. angiver Baraita (en autoritativ tannaitisk lovsamling uden for Mishna) og tg. angiver Targum. Filon Abr. Decal. Flacc. Leg. All. Mig. Abr. Op. Mund. Plant. Somm. Virt. Vit. Cont.

De Abrahamo De decalogo In Flaccum Legum allegoriae De migratione Abrahimi De opficio mundi De plantatione De somniis De virtutibus De vita contemplativa

Josefus Ant. Antiquitates judaicae Bell. Bellum judaicum C. Ap. Contra Apionem Vita Vita

Den Jødiske Paulus

Suetonius Ius. Aug.

Divus Iulius Divus Augustus

Rabbinsk litteratur ’Abod. Zar. (AZ ) Avodah Zarah Ber. Berakhot Hul. Hullin Mak. Makkot Meg. Megilla Mekh. Mekhilta Neg. Nega’ im Nid. Niddah PesR. Pesikta Rabbati Sand. Sanhedrin Shab. Shabbat Sif. Deut. Sifra Deuteronomium Sif. Dev. Sifra Divarim Sif. Ned. Sifra Nedabah Sif. Num. Sifra Numeri

Forord Paulus er, som bekendt, vores ældste (skriftlige) kilde til de allerførste Kristus-troende, ja, ikke nok med det, han var selv en helt afgørende figur i udformningen af den teologi, der drev bevægelsen frem og som sidenhen, skulle det vise sig, blev grundlagstanker for det, vi i dag kalder kristendommen. Tager man dette alvorligt, at Paulus ikke bare står ved, men simpelthen er kristendommens absolutte begyndelse, kan kristendommen ikke tænkes uden Paulus. Kristendommen er med andre ord – både historisk og teologisk betragtet – paulinsk. Bevæger vi os længere op i historien, lader Paulus’ enorme betydning sig også hurtigt konstatere. For blot at nævne et udpluk: Augustins afgørende teologiske gennembrud om forholdet mellem arvesynden, den fri vilje og Guds nåde, begreber, som har spillet en kolossal rolle i teologihistorien, udspringer af hans intense studier over Romerbrevet i slutningen af det 3. århundrede. Ligeledes havde Paulus en nøglerolle i reformationsstridighederne. Luther greb nemlig tilbage til Paulus – gennem Augustin – i kampen mod tidens skolastiske teologi, der, mente Luther, var karakteriseret ved en aristotelisk etik, hvor man ved egne gerninger kunne retfærdiggøre sig selv. Luther knyttede an til Paulus, fordi Paulus, fra Luthers’ optik, i Galaterbrevet og Romerbrevet vendte sig mod hedningenes og jødernes gerningsretfærdige soteriologi, der, ligesom den katolske kirkes afladssystem, beroede på den fejlagtige antagelse, at frelsen kunne erhverves gennem menneskets egne gerninger. Luther forstod sig selv på bølgelængde med Paulus, fordi Luther (også) mente, at frelsen ene og alene havde rod i en ydre kilde, nemlig Guds nåde. Med andre ord: Paulus blev for Luther locus classicus til at tilbagevise den katolske kirkes teologiske vildfarelser. Også i moderne tid er Paulus en uomgængelig skikkelse for teologien. Karl Barth vendte op og ned på den protestantiske teologi ved sin nyfortolkning af Romerbrevet, der førte til udviklingen af den nok mest toneangivende teologiske retning i det 20. århundrede, den dialektiske teologi. Kort sagt: Paulus har lige siden oldkirken, ja vel siden han selv virkede på mis11

Den Jødiske Paulus

sionsmarken, figureret som en teologisk hovedakse i kristendommen, hvor han stort set i alle paradigmesættende teologiske diskussioner har indtaget en hovedrolle. At der således udgives (endnu) en bog om Paulus, kræver altså ingen særlig begrundelse. Ikke desto mindre beror nærværendes bogs raison d’ être på i hvert fald to forhold: For det første det forhold, at de sidste 20 års Paulusforskning, den såkaldte ‘radikale Paulus’, en forskningsposition, der vinder indpas rundt om på de førende universiteter i verden, endnu ikke er blevet formidlet i særlig høj grad til den dansksprogede Paulusscene (en undtagelse er dog Magnus Zetterholms artikel i Paulusevangeliet). Det vil denne udgivelse gerne rode bod på. For det andet det forhold, at Paulus i en eller anden grad er ‘gået af mode’ i gudstjenesterne rundt om i landet. Tendensen spores i Frederik Poulsens og Gitte Buch-Hansens undersøgelse, Bibelen i Gudstjenesten, fra 2015, hvor dels indførelsen af gammeltestamentlige tekster i højmessen, dels Paulus’ notorisk kludrede stil, gives som mulig forklaring på, at folkekirkepræsterne ofte går i en bue uden om Paulus, når de skal tilrettelægge gudstjenesterne. En præst fra undersøgelsen siger meget repræsentativt: “Frem for et eller andet Romerbrevsagtigt, som man knap nok selv forstår, så vil jeg hellere læse et eller andet gammeltestamentligt poesi, en lovprisningssalme eller en bibelfortælling.” Synspunktet synes at have en vis genklang i det kirkelige landskab, men det er – trods det forståelige i synspunktet – en skam, måske endda et problem, fordi Paulus er en essentiel del af kristendommens rodnet, både historisk og teologisk. Derfor også denne udgivelse. Bogens formål er dobbeltsidet: For det første er sigtet at præsentere et vue over forskningshistorien, fra ‘den traditionelle Paulus’, over ‘den nye Paulus’ til det nyeste skud på stammen, ‘det radikale Paulusperspektiv’. For det andet ønsker jeg at gøre forestillingen om ‘den jødiske Paulus’ til genstand for en drøftelse. Paulus er nemlig, i takt med at vores forståelse af antik jødedom har ændret sig, gennem de sidste 40 år i forskningen gået fra at være kristen til at være en typisk (lovoverholdende) jøde fra det første århundrede. Den tese, som bogen forsøger at forfølge, er, prægnant formuleret, at konteksten (in casu jødedommen) altid determinerer tekstens (dvs. Paulus’) mening. Siger man ’den jødiske Paulus’, som det efterhånden er comme il faut i forskningen, må man efterfølgende spørge om, hvad dette jødiske da betyder: Hvad 12

Forord

konstituerer selve ‘dét jødiske’ og hvordan konstrueres dette ‘jødiske’ i forskningen? På denne måde er bogen på én gang et studie i Paulus og samtidig et studie om Paulus. Omslaget fra ‘den kristne Paulus’ til ‘den jødiske Paulus’ rejser en række spørgsmål af mere hermeneutisk og metodisk karakter: Hvordan er denne bevægelse kommet i stand? Hvilke impulser i forskningen, ja måske i selve samfundet, har gjort, at vi nu tænker radikalt anderledes om ham, som tidligere blev kaldt kristendommens grundlægger og kirkens første (og største) teolog? På hvilken måde har vores forståelse af den jødedom, som Paulus både var omringet af og indlejret i, betydning for vores nutidige bestemmelse og fortolkning af Paulus, enten som jøde eller kristen? Hvis det nu ikke gælder, som man traditionelt har antaget, at jødedommen på Paulus’ tid var en legalistisk, gerningsretfærdig religion, hvor man, hvis man overholdt loven til punkt og prikke, var sikret en plads i den kommende, evige verden, men i stedet, som især E.P. Sanders har fremført, at jødedommen faktisk var en nådesreligion, hvor Guds nåde og kærlighed altid går forud for lovoverholdelsen, ja, hvor selve lovoverholdelsen simpelthen blot var menneskets respons på den nåde, som Gud fra begyndelsen havde ladet skinne på mennesket, hvilket lys sætter det så Paulus i? Er det så (historisk) holdbart, når vi, som det traditionelt er sket i protestantisk teologi, kontrasterer Paulus med jødedommen, som et (luthersk) modsætningsforhold mellem lov og evangelium, ånd og bogstav, kult og tro, gerningsretfærdighed og retfærdiggørelse af tro, eller, i antitesens yderste spids, mellem en levende, åndelig kristendom og en stivnet, død jødedom? Ikke blot i lyset af forskningens nye landvindinger, men også i lyset af Holocaust må disse spørgsmål overvejes, og enhver forkynder af Paulus, præster såvel som andre, må spørge sig selv, om man yder den antikke jødedom retfærdighed, når den kun kommer til orde som et spejlbillede af Paulus (og det vil i grunden sige kristendommen), et spejlbillede, der karikeret aftegner jødedommen som en – åndshistorisk betragtet – lavere religionsform, der med kristendommens opblomstring, nærmest evolutionistisk, nødvendigvis måtte gå på hæld og sagte uddø. Lader man fortalerne for det radikale Paulusbilledes tolkning stå til troende, altså at Paulus var en lovoverholdende jøde, der på ingen måde havde til hensigt at løsrive sig fra jødedommen eller degradere 13

Den Jødiske Paulus

moselovens betydning, men hvis ærinde helt og holdent lå på missionsmarken, nemlig som den hedningeapostel, der havde ansvaret for at få indlemmet ikke-jøderne i folden af Gudsfolket, hvortil Kristus var deres adgangsbillet (og derfor ingen betydning havde for jøderne!), så er det værd at overveje, om dette ikke fundamentalt ændrer på forholdet mellem kristendommen og jødedommen? Hvilke teologiske konsekvenser har det, hvis Paulus ikke tænkte Kristus som hele verdens frelser, men kun en frelser for hedningefolkene? Hvis der for Paulus er to frelsesveje, én for ikke-jøderne gennem Kristus og én for jøderne gennem pagten, kan vi så fastholde den ret udbredte modsætning mellem lovreligion og nådereligion, mellem jødedom og kristendom, som det historiske og teologiske baggrundstæppe for den kristne tro? Hvordan ser en kristen teologi ud eller hvordan formuleres den fra prædikestolene, som ikke bruger jødedommens (eller som vi ser oftere og oftere: islams) påståede legalistiske gudsdyrkelse som afsæt for en forkyndelse af den nådige kristne Gud? De nyere perspektiver på Paulus river op i nogle grundlæggende teologiske forestillinger, og det kan det kun være frugtbart at tage del i – også uafhængigt af, om den ene, den anden eller den tredje Paulusfortolker nu har ret. Derfor må vi have Paulus tilbage på scenen, tilbage på præstens skrivebord og på prædikestolene, ikke som en, der kun giver præsten grå hår og afføder dybe suk på kirkebænkene, men som en nutidig inspirator, et teologisk maskinrum, hvorudfra teologien kan drives frem. Så vigtige grundlagstekser, som Paulus’ breve er, dem skal man konstant lade sig udfordre og forme af, de skal til alle tider læses, fortolkes og udlægges. Forhåbningen her er derfor, at denne bog kan være med til at forny interessen for Paulus, både til hovedbrud og opbyggelighed, og ambitionen er, at overblikket over forskningshistorien – fra det traditionelle lutherske paradigme over ‘det nye perspektiv’ frem til den ‘radikale’ Paulus – kan give anledning til overvejelser over, hvordan Paulus egentlig skal tolkes og forkyndes her i det 21. århundrede. Nærværende bog er en lettere omarbejdet udgave af min prisopgave, der blev indleveret til Afdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, i foråret 2017, som besvarelse af spørgsmålet “Den Jødiske Paulus”. Paulusforskningen efter ‘Det Nye

Forord

Perspektiv’”. Afhandlingen blev belønnet med universitetets guldmedalje. Jeg skylder en del mennesker tak for, at afhandlingen i første omgang overhovedet blev til. Tak til Troels Engberg-Pedersen for på fænomenal vis på et bachelorkursus om Romerbrevet engang i 2014 at have vakt min interesse for Paulus og nytestamentlig eksegese. Også tak for, at du i bogprojektets afsluttende fase viste det stor interesse og tak for, at du læste det hele igennem og tilføjede mange frugtbare kommentarer og rettelser. Tak til min vejleder, Jesper Tang Nielsen, for at have øvet kyndig og inspirerende vejledning gennem hele forløbet. I det hele taget tak til alle ansatte på Afdeling for Bibelsk Eksegese, både GT’ere og NT’ere, fordi I velvilligt åbner dørene ind til forskningskamrene for os studerende. Det er til stor glæde og gavn. Tak til bedømmelsesudvalget, Heike Omerzu og Gertrud Yde Iversen, for grundig læsning af min besvarelse og tak for jeres votum. En særlig tak til Mogens Müller, i første omgang for at have haft interesse i at læse min afhandling og ikke mindst for minutiøst at have rettet bogmanuskriptet igennem, i anden omgang, og det er af mere personlig karakter, for at have været en inspirerende underviser og teologisk mentor for mig gennem adskillige år. Tak for, at du generøst har delt ud af din kolossale, leksikale viden. Også tak til Kirsten Diemer, som har fulgt projektet med interesse, og da deadline nærmede sig, ydede god sparring og korrekturhjælp. De fejl, bogen utvivlsomt stadig rummer, er naturligvis alene mit ansvar. En tak skal også rettes til forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen, som – til min overraskelse – opfordrede mig til at få afhandlingen udgivet, og hvis fortjeneste det på mange måder er, at afhandlingen nu er tilgængelig i bogform. På hjemmefronten må jeg af hjertet takke min kæreste Josefine Nimb, sine qua non, både for uvurderlig korrekturhjælp i sidste øjeblik, og for at gøre livet i det hele taget til en glædesstund. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne sige tak til mine medlidende specialestuderende, Vibeke, Nanna, Fríða, Christian, Carsten, Emma, Tue, Cæcilie, Søren og Malene: Tak for, at I var med til at gøre det til en fornøjelse at tilbringe de fleste af døgnets timer på det støvede kirkehistoriske bibliotek i de gamle bygninger i Købmagergade. Med tanke på alle de gode minder – Købmagergade 44-46 in memoriam.