Til mine to gudbørn: Karen Marie & Albert
Kristoffer Garne
DEN KRISTNE RELIGION En vejviser
Eksistensen
København 2019
DEN KRISTNE RELIGION
En vejviser
Kristoffer Garne © Forfatteren og Eksistensen, 2019 Bogen er sat med Open Sans og Chaparral Pro af Lindbjerg Grafik og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0542-3 Omslag: Lindbjerg Grafik Billede på omslag og i bogen: Illustration af to linjer fra en Grundtvigsalme: ”Himlens morgenrøde sig lod på jorden føde”. Ukendt kunstner. Fra billede fundet på en arkivhylde i forfatterens præstekontor.
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
INDHOLDSOVERSIGT FORORD 6 DEN STORE FORTÆLLING 10 FRA VUGGE TIL GRAV 20 ÅRSTID OG HØJTID 34 GUDSTJENESTEN 52 DU ER MANDEN 72 EFTERORD 80 LITTERATUR 84
FORORD De følgende sider er mit forsøg på at skrive en lille bog om den kristne religion. Det er mit forsøg på at skrive om mit grundsyn på kristendommen til min familie, mine venner, min menighed samt til alle i det læsende Danmark med interesse for de grundlæggende åndelige spørgsmål. Jeg vil på de følgende sider gerne præsentere kristendommen som en religion blandt andre religioner. Det vil sige, at jeg ikke lægger så meget vægt på det særlige læreindhold i den kristne traditions tale om Gud, men mere på, hvordan de grundlæggende fortællinger og ritualer, som alle religioner har deres udgaver af, ser ud i kristendommen. Jeg vil gerne vise, hvordan kristendommen giver os nogle fortællinger at leve vores liv i lyset af og i sine ritualer tilbyder os faste holdepunkter og nye horisonter i tilværelsen. Bogens fem kapitler og efterordet handler således ikke om, hvem Gud er, og hvordan vi skal tænke om de ophøjede ting. De handler derimod om, hvordan de grundlæggende religiøse fænomener, sådan som jeg forstår dem, tager sig ud i kristendommen.
6
Det første kapitel handler om fortællinger som noget grundlæggende ved menneskelivet, og de næste tre kapitler handler om kristendom som ”kult”, dvs. som et fællesskab omkring ritualerne ved livets store overgange, årstidernes skiften og ugens hviledag. I det sidste kapitel forsøger jeg at sige, at tro ikke handler om antagelse af bestemte anskuelser, men om at leve sit liv i lyset af religionernes fortællinger og ritualer. I alt, hvad jeg tidligere har skrevet, har jeg haft en ambition om at gøre mig gældende i en akademisk sammenhæng. Denne ambition har jeg for nu sat parentes omkring og skrevet en lille bog uden henvisninger og fodnoter. Men som det sikkert også vil blive klart ved læsningen, henter jeg alligevel mit tankegods fra bøgernes verden. Derfor har jeg til sidst lavet en kort litteratur liste med anbefaling af nogle værker, man kan læse, hvis man vil mere i dybden med stoffet. Jeg citerer dog i det følgende ikke fra andre værker end Bibelen (1992-oversættelsen) og Salmebogen (fra 2003). Til indledning vil jeg gerne røbe, at jeg har min største inspiration fra digterpræsten N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Grundtvigs store fortjeneste var, at han begyndte at spille på et åndeligt register, som vi ellers
7
var ved at blive tonedøve over for. Grundtvig åbnede for sluserne til et væld af åndelige kilder: myter, sange, ritualer, historier, ældgammel visdom. Han opdagede, at kristendommen ikke er en morallære eller en intellektuel anskuelse, men en levende virkelighed med sin egen kringelkrogede historie. Han opdagede, at kristendommen er en religion, en storslået fortælling eller myte om vores liv med hinanden og et levende, kultisk fællesskab til fornyelse af det selvsamme liv. Jeg håber, at læseren vil have gavn og glæde af at tage del i mine overvejelser, der både er inspirerede af Grundtvig og en række nyere tænkere uden for den kirkelige tradition. Jeg vil gøre opmærksom på, at der ikke er nogen streng begrebsbrug i bogen. Jeg bruger fx ord som myte, historie og fortælling i flæng alt efter sammenhængen. Bogen er tilegnet de to børn, som jeg har haft den store ære at bære til dåben på deres forældres vegne: Karen Marie og Albert. Sjældent er jeg blevet så øm om hjertet, som da jeg holdt disse to små hen over døbefonten, mens præsten øsede vand på deres hoveder. Jeg har en anelse om, at de ikke kommer til at sidde så meget på kirkebænken under deres opvækst, som min egen datter gør, og derfor har jeg også skrevet disse
8
linjer med det for at øje, at skulle jeg af en eller anden grund være forhindret i at udføre mine forpligtelser som fadder, så kunne de (eller deres forældre) i det mindste læse denne bog. Jeg vil gerne takke Henrik Brandt-Pedersen for et uforligneligt samarbejde med forlaget, Ida Marie H. Matras for korrekturlæsning og gode kommentarer, samt min kone Helga for både kærlige og kritiske blikke.
God fornøjelse med bogen! Kristoffer Garne Kjellerup, november 2018
9
DEN STORE FORTÆLLING
Da jeg gik i skole, lærte vi, at alle store fortællinger fra de gamle myter over eventyrene til moderne romaner kan sammenfattes i en enkelt lille model: Hjemme-udehjem. Alle store fortællinger beskriver den nødvendige overgang fra en hjemlig grundtilstand ud i det fremmede og tilbage i en ny tilstand, et nyt hjem. Den grimme ælling vokser op i andegården, begiver sig ud i verden og ender i sit rigtige hjem hos de andre svaner. Hjem er ikke det samme som det oprindelige hjemme. Det er ikke en tilbagevenden til en oprindelig paradisisk urtilstand. Hjem er det sted, hvor alle de erfaringer, der kan gøres ude, bliver en integreret del af livet i det nye hjem (der enten kan være det samme sted som det oprindelige hjem eller et andet sted). HJEMME-UDE-HJEM
Alle religioner, vil jeg hævde, beskriver vejen fra en urtilstand over livets mærkelige genvordigheder, som bryder denne tilstand, tilbage til en tilstand, hvor livet er godt at leve. I den kristne bibel med Det Gamle og Det Nye Testa mente findes denne urfortælling både i de enkelte episoder og i den store, samlede fortælling. Adam og Eva sættes i paradisets have, men fristet af slangen forbryder de sig imod Guds bud og bliver derfor sendt ud i den store farlige verden, hvor Gud dog vil være med dem.
11
Moses bringer det israelitiske folk ud i ørkenen i fyrre år, inden de kan vende tilbage til deres egentlige hjem, det forjættede land. Jesus, Guds søn, kommer ned til menneskene og lever iblandt dem, bliver slået ihjel, men opstår på tredjedagen og vender senere tilbage til sin himmelske fader. De kristne bliver sendt ud i den verden, de kom fra, men med sig har de nu Ånden, kraften fra det høje, som vil lede dem på deres mission, der går ud på at bringe alle folkeslag til troen. Læst fra første til sidste side – fra Første Mosebogs fortælling om skabelsen i Det Gamle Testamente til Johannesåbenbaringens fortælling om de sidste tider i Det Nye Testamente – er Bibelen én lang fortælling om vejen fra den oprindelige skabelse hos Gud til en ny skabelse, hvor mennesket igen vil være hos Gud. Undervejs fortælles en masse mindre historier – og den store fortælling om Jesu liv i Det Nye Testamente – der alle har samme tema, nemlig spørgsmålet om, hvordan mennesket kommer hjem. Alle folkeslag har til alle tider fortalt sådanne histo rier for hinanden. For alle kommer et sted fra, og derfor har vi brug for at fortælle myter og historier om dette ophav. Og alle er på vej et sted hen, og derfor har vi brug for historier om fortidige begivenheder til at spejle os i, så vi kan finde ud af, hvad vi skal gøre på vores vej.
12