„Denne lille bog bringer håb og fortrøstning til trængte sjæle og trætte hænder... og den er båret af et behageligt og befriende positivt livssyn“
Skånska Dagbladet
Udfordringen
Den røde tråd i bogens 52 fortællinger er håbet, der aldrig dør, den hårdnakkede overbevisning om, at vi sammen kan ændre verden, og en tro på, at der altid er en vej – selv når det ser allermest sort ud.
Der er altid en vej
„Denne bog er som skabt til at give væk til en god ven. Selv om jeg for mit eget vedkommende hellere vil beholde den!“
j e v n e d i t l a r e r De Unit as Forlag K r i st i n a R e ft e l
j e v n e d i t l a r e r De Unit as Forlag C h r i st i n a R e ft e l
Bog D.indd 1
22/01/10 13:35:02
Bog D.indd 2
22/01/10 13:35:02
Gå ikke altid derhen, hvor vejen fører. Gå i stedet for dér, hvor der ingen vej er – og efterlad spor.
Bog D.indd 3
22/01/10 13:35:02
Der er altid en vej Christina Reftel Oversættelse: Carina Helen Hansson Originaltitel: Det är aldrig kört! Samlingsvolym © 2004 Kristina Reftel og Argument Förlag AB Grafisk formgivning: Pedersen & Pedersen, Århus Tryk: AKA-PRINT, Århus Unitas Forlag Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg. Telefon 3616 6481 Fax 3811 6481 E-mail info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Kopiering er kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret. ISBN: 978-87-7517-848-3
Bog D.indd 4
22/01/10 13:35:02
5
Indhold Ballonmanden 8
Kan man se Gud? 43
At dømme 10
Fem hundrede kroner 45
Positivt livssyn 14
Hvad man kan lære af en fiasko 48
To sønner 16
Behold gaffelen! 50
Hvis er gaven? 19
Xlt xndet end uvigtig 52
Fattig eller rig? 22
Styrke og mod
At dyrke god majs 24
Jeg ønsker dig tilstrækkeligt 26
Medicin mod sorg 56
At binde en elefant 28
Den revnede vandkrukke 59
Kunstnerens lektie 30
Dum som en gås? 62
Svaghed eller styrke? 34
Missionæren 63
Vor dybeste frygt 37
Hvad jeg bryder mig om 65
Hvis en hund var lærer 38
15 måder at forblive ulykkelig på 68
Æslet i brønden 40
En anderledes krovært 70
Bog D.indd 5
– og forskellen derimellem 54
22/01/10 13:35:02
6
Sand fred 74
Israels to søer 106
Jeg er taknemmelig 75
»Dette er godt!« 109
Giv dig selv lov til at drømme 77
Livsinstruktioner 112
Et spejl, der er i stykker 80
Mod 115
Manden, der klagede 83
En anderledes Oscar 118
Ikke kun af det onde 86
I går døde i nat 119
Den rigeste mand i byen 88
Hvor går grænsen for det umulige? 121
Test: vigtige personer 91
Den vise kvinde 124
Velkommen til Holland 94
Hjerteaftryk 125
Den skibsbrudne mand 97
Gør det alligevel 127
Skofabrikken 99
På vej hjem 129
Gandhis sko 101
En usædvanlig bank 130
Hvor går grænsen for vore kræfter? 103
Bog D.indd 6
22/01/10 13:35:03
7
Bog D.indd 7
22/01/10 13:35:03
8
Ballonmanden En far tog med sin lille søn ind i en legetøjsbutik. Mens faren ledte efter det, han skulle have, gik drengen af sted på egen hånd. I et hjørne fandt han en figur af en mand, lavet af bal loner. Drengen blev fascineret af figuren, så han blev stående dér. Efter et stykke tid kunne drengen ikke lade være med at skubbe lidt til figuren, kun for at se, hvad der ville ske. Figuren væltede lidt bagover, men rettede sig så op igen og blev stående. Nu blev drengen endnu mere nysgerrig, så han gav figuren et slag
Bog D.indd 8
en gang til – og nu med fuld kraft. Men også denne gang skete der det samme. Figuren væltede bagover og rettede sig op, så den igen stod oprejst. I det samme kom drengens far og så sin søn kigge fascineret på ballon figuren. »Hvordan tror du, det kan være, at den rejser sig op, hver gang du slår den ned?«, spurgte faren. Drengen var stille og tænkte et stykke tid for sig selv og sagde så: »Det er måske, fordi han står op indeni?«
22/01/10 13:35:03
9
Når du er kommet så langt som du kan og står ved afgrunden til det ukendte – hold da fast ved troen på at en af to ting vil ske: Enten vil du finde en sikker grund at stå på eller også vil du lære at flyve.
Bog D.indd 9
22/01/10 13:35:03
10
At dømme Der var engang en gammel mand, der boede i en by. Han var meget fattig, men selv konger misundte ham hans hvide, smukke hest. Der var mange, der havde tilbudt at købe hesten, men manden havde altid afslået. En morgen opdagede manden, at hesten ikke stod i stalden. Hele byen kom og beklagede sig hos manden. »Hvilken tåbe har du dog ikke været! Du skulle have solgt hesten, så ville du nu have haft penge til at leve for i resten af dit liv. Nu er hesten stjålet, og du har hverken penge eller hest. Hvilken ulykke!«
eneste, vi ved med sikkerhed, alt andet er gætværk. Om det er en ulykke eller en velsignelse, ved vi ikke endnu, for det, vi kan se, er kun et fragment af livet. Hvem ved, hvad der vil ske sidenhen?« Folk i byen grinte ad manden. Han var altid blevet anset for at være lidt anderledes, lidt skør – og nu havde de fået det bevist. Men femten dage senere vendte hesten pludselig tilbage. Den var ikke blevet stjålet, men var stukket af ud i skoven. Nu vendte den tilbage – sammen med tolv hvide heste, lige så smukke som den selv.
Den gamle mand svarede: »Det kan vi ikke vide. Det eneste, vi ved, er, at hesten ikke står i stalden. Det er det
Folk i byen blev forundrede og samledes. »Gamle mand, du havde ret. Det var i sandhed ingen ulykke, at din
Bog D.indd 10
22/01/10 13:35:03
11
hest forsvandt. Hvilken velsignelse det viste sig at være!« Den gamle mand svarede: »Det kan vi ikke vide. Det eneste, vi ved, er, at min hest er vendt tilbage. Om det er en ulykke eller en velsignelse, ved vi ikke endnu. Hvis du kun læser et eneste ord i en sætning – hvordan vil du så kunne vurdere hele bogen?« Denne gang grinte byens indbyggere ikke ad manden, men tænkte for sig selv, at manden tog fejl. Nu havde han jo tretten smukke heste at glæde sig over.
Folk i byen samledes igen. »Tænk – du havde ret! Det var i sandhed en ulykke, at disse heste fandt vej til dig. Nu har din eneste søn brækket benet, han som skal forsørge jer begge to. Nu er du fattigere end nogensinde før.« Den gamle mand svarede: »Det kan vi ikke vide. Det eneste, vi ved, er, at min søn har brækket benet. Om det er en ulykke eller en velsignelse, ved vi ikke endnu. Et eneste strejf med en pensel er ikke nok til at vurdere hele maleriet.« En måned derefter udbrød der krig
Den gamle mands søn begyndte at træne de vilde heste, men efter en uge faldt han af en af vildhestene og brækkede benet.
i landet, og alle unge mænd i byen blev indkaldt til hæren. Men den gamle mands søn gik fri, eftersom hans ben var beskadiget.
Bog D.indd 11
22/01/10 13:35:03
12
Folk i byen samledes hos den gamle mand. »Du havde ret – det at din søn brækkede sit ben viste sig at være alt andet end en ulykke. Han er godt nok stadig skadet, men han blev i hvert fald her hos dig. Hvilken velsignelse! Vi får måske aldrig vore sønner at se igen.« Og den gamle mand svarede: »Det kan vi ikke vide. Alt, hvad vi ved, er, at jeres sønner blev tvunget i krig, og at
Bog D.indd 12
min søn er her. Om det er en ulykke eller en velsignelse, kan vi ikke vide endnu. Døm ikke, for så stivner sindet ikke. Det eneste, vi ved, er, at livets vej er uendelig. En vej når sin ende, en anden er kun lige begyndt. Én dør bliver lukket, en anden åbnet. Du når toppen – der findes en højere top et eller andet sted. Livet er en rejse. Hvad der venter bag ved næste sving, ved kun den, der går videre.«
22/01/10 13:35:03
13
Glæd dig, når du snubler – du var netop fri for at falde.
Bog D.indd 13
22/01/10 13:35:03
14
Positivt livssyn Hampus, der er tre og et halvt år gammel, er, som så mange andre børn, glad for at konkurrere om alle mulige og umulige ting. Men han har også fået mange mennesker omkring sig til
at se på det at vinde og tabe med helt nye øjne. Når Hampus ikke kommer først, siger han nemlig glædestrålende til vinderen: »Jeg kom først efter dig!« Indsendt af Andreas Nilsson, Umeå
Bog D.indd 14
22/01/10 13:35:03
15
Jeg g책r langsomt, men jeg g책r aldrig tilbage. [ A braham Lincoln ]
Bog D.indd 15
22/01/10 13:35:03
16
To sønner Der fortælles om bonden Fleming, som en dag var ude at arbejde i marken som sædvanlig, at han pludseligt hørte en, der råbte på hjælp. Han slap med det samme alt, hvad han havde i hænderne, og løb i retning af lyden. Lige ved siden af marken var der en dyb sump, og det var derfra, råbet om hjælp kom. Meget rigtigt. Da Fleming kom hen til sumpen, fandt han en skrækslagen dreng, der kæmpede for sit liv. Fleming måtte bruge alle sine kræfter, og
Bog D.indd 16
til sidst lykkedes det ham at trække drengen op af sumpen. Næste dag kørte en pragtfuld vogn ind på bondens gård. En elegant adelsmand steg ned fra vognen og præsenterede sig som far til den dreng, Fleming havde reddet. »Jeg står i dyb taknemlighedsgæld til dig«, sagde adelsmanden. »Du reddede min søn, og derfor vil jeg som belønning give dig en sum penge.« »Nej, jeg kan ikke tage imod nogen
22/01/10 13:35:03
17
belønning for det«, svarede Fleming. »Jeg gjorde bare, hvad ethvert medmenneske ville have gjort.« Lige i det øjeblik dukkede Flemings søn op på gårdpladsen. »Dette er min søn Alexander«, forklarede bonden stolt. »Så har jeg et forslag«, sagde adelsmanden. »Lad mig tage hånd om din søn og give ham en god uddannelse. Hvis han ligner sin far bare en lille smule, vil han vokse op til en mand, du kan være stolt af.«
Bog D.indd 17
Og det var også det, der skete. Flemings søn tog sin eksamen ved St. Mary’s Hospital Medical School i London. Han blev senere kendt som Sir Alexander Fleming, den mand, der opdagede penicillinet. Nogle år senere blev adelsmandens søn syg. Han fik lungebetændelse. Hvordan han blev helbredt? Penicillin. Adelsmandens navn? Lord Ran dolph Churchill. Hans søn? Winston Churchill.
22/01/10 13:35:03
18
Hvad er mod? At konfrontere dragerne Overvinde forhindringerne Forst책 risici Virkelig leve Altid at h책be G책 hele vejen Og forvente sig det bedste
Bog D.indd 18
22/01/10 13:35:03
„Denne lille bog bringer håb og fortrøstning til trængte sjæle og trætte hænder... og den er båret af et behageligt og befriende positivt livssyn“
Skånska Dagbladet
Udfordringen
Den røde tråd i bogens 52 fortællinger er håbet, der aldrig dør, den hårdnakkede overbevisning om, at vi sammen kan ændre verden, og en tro på, at der altid er en vej – selv når det ser allermest sort ud.
Der er altid en vej
„Denne bog er som skabt til at give væk til en god ven. Selv om jeg for mit eget vedkommende hellere vil beholde den!“
j e v n e d i t l a r e r De Unit as Forlag K r i st i n a R e ft e l