DROP-IN-DÅB
REDIGERET AF BIRGITTE KRAGH ENGHOLM OG RENÉ HØEG EKSISTENSEN AKADEMISK
Drop-in-dåb
1
2
Drop - in-d å b Redigeret af Birgitte Kragh Engholm og René Høeg
Ek sistens en Kø b e n h a v n 2019
3
Drop-in-dåb Redigeret af Birgitte Kragh Engholm og René Høeg © Forfatterne og Eksistensen, 2019 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0602-4 Omslag: Eksistensen Tegning: Claus Nielsen
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
I nd hold Forord 7 Peter Skov-Jakobsen Indledning 9 Birgitte Kragh Engholm og René Høeg Hvorfor er vi overhovedet nødt til at iscenesætte dåben anderledes? 11 Birgitte Kragh Engholm Manual til Drop-in-dåb 17 Birgitte Kvist Poulsen Paradokshåndtering – en dåbssamtale om muligheder og grænser 27 René Høeg En risikabel opfindelse 35 Sørine Gotfredsen Drop-in-dåb – nogle teologiske overvejelser 47 Anders-Christian Jacobsen Nannas dåb 59 Vibeke Østergaard Steenfeldt “Dåb i dag” – hvad overvejer forældrene? 67 Berit Weigand Berg Drop-in-dåb set fra Budolfi – Danmarks nordligste domkirke 79 Hanne Dahl Har provinsen overhovedet brug for Drop-in-dåb? 87 Birgith Nørlund Jensen Om dåben 91 Lars Danner Madsen Dåbsliturgi, Frederiksberg Provsti 97 Lars Danner Madsen, Vibeke Rørbæk Døssing, Christiane Gammeltoft-Hansen og Kirsten Jørgensen Om forfatterne 109
5
6
Forord Peter Skov-Jakobsen
Tag imod denne bog som nogle kærkomne skridt ind i en fremtid, som vi ikke kender. Vi gør hele tiden nye erfaringer med, hvad det vil sige at være kirke i samtiden. Vi øver os i at være lydhøre og nærværende. Vi vil ikke holde evangeliet for os selv, og derfor handler vores arbejde om, hvordan vi kan bringe de traditioner videre, som vi finder gode for fremtiden. At være en del af en evangelisk-luthersk tradition er også at være en del af en evig protestbevægelse, som ved at se tilbage til kilderne hele tiden søger at få troens udtryk i samtiden. Vi er båret af en dyb overbevisning om, at der findes en sandhed i universet, som blev udtrykt af Jesus fra Nazaret. Det er en sandhed, der taler mod al overfladiskhed, skidtvigtighed og selvretfærdighed. Når vi døber, er det en tillidshandling til, at det nytter at gøre modstand mod erfaringen af ondskab, løgn og ligegyldighed. I dåben søger Gud en relation til mennesket for at redde det fra absurditetens mørke for at nære et håb om, at selvfølgelig er der en sandhed, som vil befri menneskene til aldrig at lade anden lov gælde end kærlighedens. Da jeg første gang hørte om Drop-in-dåb, tænkte jeg, at dette var et led i samtidens højhastighedskultur, og jeg syntes umiddelbart, at folkekirken skulle stå for det modsatte. Jeg blev klogere. Vi lever i interessante tider. Der er meget opbrud. For bare 30 år siden troede vi, at religion var på vej ud. Der er intet, der tyder på det i dag. Derimod er det, som om den årvågne hele tiden opdager, at det hellige er på spil i kirken, i naturen og i kulturen. Der er mangfoldige tilsynekomster. 7
Peter Skov-Jakobsen
Når jeg har hørt om Drop-in-dåb rundt om i byen, er fortællingen hele tiden den samme. Hvis jeg havde troet, at det var højhastighed, der var på spil, må man bare sige, at mange af de mennesker der er blevet døbt, har gået med det i flere år. De har tænkt over troen og følt med den, men de vidste ikke rigtigt, om de turde tage skridtet. Når jeg ser tilbage nu, må jeg indrømme, at jeg er blevet mindet om noget, som jeg også tror på, nemlig at man skal tage mennesker højtideligt. Man skal ikke bare reagere på det, som man tror de siger, men tage sig tiden og lytte til, hvad de siger. Derfor skal der også lyde en hjertelig tak til alle de mennesker, som er blevet døbt ved Dropin-dåb. I har sendt mig ud på en ny vandring og fået mig til at lytte endnu mere – både til traditionen og til samtiden, og I har gjort det helt klart, at der er mange veje ind i religionen. Med jeres handlinger og tanker har I virkelig bekræftet, at kristen tro er for frie ånder.
8
Indledning Birgitte Kragh Engholm og René Høeg Det er folkekirkens opgave til stadighed at bygge bro imellem kristusfortællingen og det enkelte menneske. Nærværende bog er et eksempel på, hvordan vi i Vesterbro Sogn har forsøgt at gøre det. Drop-in-dåb var aldrig blevet til noget, hvis ikke folk havde ytret ønske om at blive døbt uden for gudstjenestens faste rammer, som ofte er forbundet med forventninger om mange gæster og en fest. For slet ikke at tale om, at den enkelte selv skal kontakte præsten forud, hvilket for mange føles intimiderende. Ved Drop-in-dåb åbner sognekirken dørene, og byder velkommen ind. Drop-in-dåb er opstået på baggrund af ønsker fra folk, som gerne vil medlemskabet af folkekirken og det kristne fællesskab, men i en anderledes gudstjenesteramme. Vi lyttede og handlede på det. Det er tydeligt, at Drop-in-dåb ikke er et Vesterbrofænomen, men et tilbud, der passer godt til det moderne menneske generelt. Overalt i landet er der mennesker, der på grund af sygdom, skilsmisse, travlhed, uenighed eller noget helt femte aldrig blev døbt, men som ønsker at blive det. Og hvordan gør vi så? Hvordan griber vi det an? Hvilke overvejelser og tanker er det vigtigt at gøre sig? Disse spørgsmål og mange flere er vi i Vesterbro Sogn blevet konfronteret med de seneste par år, og derfor takkede vi ja, da Eksistensen
9
Birgitte Kragh Engholm og René Høeg
gav os muligheden for at samle erfaringer, refleksioner og baggrund i denne bog. Forhåbentlig vil viften af bidrag være med til at udbrede Drop-indåb til endnu flere kirker, så flere får mulighed for at vælge dåben og det kristne fællesskab til. Antologien er bygget op således, at vi begynder med det store Hvorfor: Hvorfor er vi overhovedet nødt til at iscenesætte dåben anderledes? Herefter bevæger vi os over i Hvordan med Manual til Drop-in-dåb og Paradokshåndtering – en dåbssamtale om muligheder og grænser. Derefter følger to bidrag med teologiske overvejelser: En risikabel opfindelse og Drop-in-dåb – nogle teologiske overvejelser. I Nannas dåb får vi et helt konkret vidnesbyrd fra en Drop-in-dåb i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro, hvorefter dåbens motivationer udfoldes i “Dåb i dag” – hvad overvejer forældrene? Herefter skal vi ud i landet til henholdsvis Aalborg med Drop-in-dåb set fra Budolfi – Danmarks nordligste domkirke og til Randers med Har provinsen overhovedet brug for Drop-in-dåb? Bogens to sidste bidrag er helt særlige. For i vores bestræbelser på at bygge bro imellem kristusfortællingen og det moderne menneskes eksistensfortælling, har formen vist sig at være afgørende. Men form og indhold hører jo sammen, hvilket betyder, at selve dåbsritualet også skal virke til at bygge bro imellem kristustroen og mennesket ved at være livsnær og fuld af værdi og mening. Vores nuværende dåbsritual er med ganske små ændringer fra 1912, og ikke bare verden, men også vores menneskeliv og sprog har ændret sig siden da. Derfor er det en særlig glæde at kunne præsentere et forslag til et nyt dåbsritual og overvejelserne bag samme i Om dåben og Dåbsliturgi, Frederiksberg Provsti. Vi håber, at antologien kan være med til at inspirere, sætte drøftelser i gang og forhåbentlig også generere de nødvendige ressourcer og mod til selv at tilbyde Drop-in-dåb. København,Vesterbro, juni 2019
10
Hvorfor er vi overhovedet nødt til at iscenesætte dåben anderledes? Birgitte Kragh Engholm I Vesterbro sogn inviterede vi i september 2017 for første gang i Danmark til Drop-in-dåb. Dåbsritualet var det gode gamle autoriserede ritual fra 1992, men iscenesættelsen var anderledes. Men hvorfor overhovedet iscenesætte dåben på en anden måde end vi er vant til. Hvorfor er det ikke længere nok bare at tilbyde dåb i søndagsgudstjenesten og i lørdagens dåbsgudstjeneste? Eller på en stille onsdag eftermiddag? Hvorfor kan vi ikke bare gøre, som vi plejer? Det spørgsmål er der for mig at se to svar på. Det første svar på spørgsmålet er, at vi i de her år står i paradigmeskiftet fra traditionssamfund til det individualiserede samfund. Det andet svar er, fordi vi er folkets kirke. Under disse to hovedsvar gemmer der sig flere svar, men i hovedtræk er individualiseringen og det faktum, at vi er folkets kirke svarene. Det første svar først. Vi befinder os i disse år midt i et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra en måde at være i verden på, til en anden måde at være i verden på, vi bevæger os fra traditionssamfundet til det individualiserede samfund. Vi bevæger os fra et samfund, hvor generation efter generation med største selvfølge og naturlighed er trådt videre i de fodspor, der har været trådt før dem. Generationer har overtaget tidligere generationers historier, traditioner, professioner, ritualer og andre måder at være i verden på fra de tidligere generationer. Både erhverv, politiske holdninger, menneskelige fællesskaber, geografisk tilhørsforhold og så videre er i traditionssamfundet blevet overleveret fra generation til generation. Dette 11