ELVIRAKONCILET AT VÆRE KRISTEN I ÅR 300 OVERSÆTTELSE OG KOMMENTAR
AF KASPER DALGAARD
E K S I S T E N S E N
Kasper Dalgaard Elvirakoncilet At være kristen i år 300 Oversættelse og kommentar © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2020 ISBN 978 87 410 0673 4 Grafisk tilrettelægning og omslag: Claus Nielsen Sat med Minion Pro Forsidefoto: Synoden i Elvira. Afholdt omkring 305-306 i Elvira i den romerske provins Hispania Baetica. Granada, Andalusien, Spanien Tryk: Bookmaker, Graasten Udgivelsen er venligst støttet af • J. Oskar Andersens legat • Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C 3324 9250 www.Eksistensen.dk
INDHOLD Indledning 7 Elvirakoncilets baggrund 11 Elvirakoncilets kanoner 15 Elvirakoncilets indhold 35 Bod og straf 35 Kristne og begæret 40
De kristne forbilleder – gejstlige og helgener 43 Kristne og den hedenske verden 50 Om god dogmatisk praksis i kirken 54 At være kristen anno 300 56
Afslutning 63 Litteraturliste 66
INDLEDNING Når samtalen falder på kirkens tilstand i det 4. århundrede, rettes opmærksomheden oftest mod oprindelsen af de store konstruktioner, såsom Treenigheds- og To-natur-læren. Måske er der enkelte der udtrykker sig begejstret om det fascinerende og forunderlige ved det konstantinske vendepunkt, og hvorledes dette påbegyndte kirkens erobring af det hedenske Europa. Sjældnere falder snakken på hvordan det monstro var at være kristen i dette epokegørende århundrede, hvor kristendommen bevægede sig fra magtesløshed til magtfuldkommenhed. Eller på hvem de ‘almindelige’ kristne egentlig var. Der er dog en god grund til at almindelige kristne fra denne periode sjældent omtales i dag, for vi ved nærmest intet om dem. Få kilder fortæller noget konkret om de almindelige romere, og langt færre om de almindelige kristne mennesker omkring år 300. De samtidige kilder (og senere forskere) er derfor naturligvis primært fokuserede på de store, indflydelsesrige personer og de epokegørende begivenheder der sker i dette århundrede. Som en konsekvens heraf er vores viden yderst begrænset om hvem det var der gik i kirke dengang og hørte præsterne udlægge troen. En uudforsket, men potentielt frugtbar indgangsvinkel til hvad almindelige kristne har tænkt, frygtet, og talt om kan være de regler, der bliver vedtaget i det 7
vidtstrakte kristne område fra ca. år 300 og frem. Vi er heldige at en mængde af disse love har overlevet til i dag. På lokale synoder og andre kirkemøder vedtages der ikke kun dogmatiske spidsfindigheder men også en lang række kanoner (kirkelige bestemmelser) vedrørende god opførsel for de kristne. Disse kanoner er overraskende specifikke, og det er derfor sandsynligt at de hver især er ‘lejlighedslovgivning og vejledning’ vedrørende konkrete problemstillinger og begivenheder der er sket eller har optaget sindene for kristne i det pågældende område. I svarene fra de gejstlige kan vi altså høre ekkoerne af de spørgsmål og tanker som optog kristne for 1700 år siden. Disse regler udgør selvfølgelig ikke en problemløs, tekstuel ‘tidsmaskine’, men er ikke desto mindre bedre end andre metoder til at komme nærmere mennesker på tværs af århundrederne. Et ganske frugtbart område for en sådan udgravning af fortidens kristne tanker synes det sjældent drøftede Elvirakoncil at være. Dette kirkemøde repræsenterer et skæringspunkt for kristendommen og de kristne med sin placering i Spanien – midt mellem Europa og Afrika, land og by. Tidsmæssigt befinder vi os i begyndelsen af det 4. århundrede, hvilket er en væsentlig periode i kirkehistorien. Det er kort før det konstantinske vendepunkt, hvormed kristendommen går fra at være en isoleret sekt til at være en religiøs stormagt. Elvirakoncilet er ikke kun fascinerende på grund af sit indhold, som er bemærkelsesværdigt ved at det er første gang kirken opstiller tydelige krav om cølibat for præster, billedforbud i kirkerne og bestemmelser om proto-nonner, dvs. de kvindelige jomfruer, der helliger deres liv til Gud, etc. Derudover har koncilet overraskende fokus 8
på en ‘lejligheds’-lovgivning om almindelige kristnes livsførelse. Så Elvirakoncilet er potentielt et fremragende vidnesbyrd til at udforske det kristne sind og liv i begyndelsen af det 4. århundrede.
9