Vor Fader, du som er i himlene! Vi ser dig ikke, far i himlen, skønt vi er set af dig. Du ser vor jord i stjernevrimlen på himlens mælkevej. Du kender vores hjem på jorden og dem vi gir et knus, for østen, vesten, syden, norden, alverden er dit hus. Vi spørger tit om ting i verden, som du har skabt, vor far. Vi tror, du følger vores færden, og kender alle svar.
V
i må kalde Gud for vores far, og vi kan tale til ham som til vores mor og far – bede ham om noget og
sige tak for noget. Vi ved ikke, hvor himlen er, men vi tror, Gud er nær ved os, både når vi er glade, og når vi er kede af det.
KÌre Gud! Tak for at du har skabt mig – tak for at jeg er til.
Helliget blive dit navn, At folde hænderne og sige så stort et navn som Gud, det føles lidt som at bestige et bjerg og kigge ud. For navnet Gud er helt forskelligt fra det vi andre har, men blir det store ord for helligt, så kalder vi dig far. Du er jo den der altid våger med verden i din favn. Hvor vore tanker kun er tåger, der bor du i dit navn.
G
uds navn er anderledes end vore navne, for Gud er anderledes end os. Der er mange, der hedder
Søren, og mange der hedder Sofie, men der er kun én, vi kalder Gud. Guds navn er helligt, og når vi nævner navnet, nærmer vi os det hellige – men ingen af os ved helt, hvad det er.
Kære Gud! Lad dit navn blive helligt – også for mig.
komme dit rige, Hvad venter vi, hvad er Guds rige – en tid – et sted – måske en drøm om det utænkelige, kun himlens Gud kan se? Vi venter blot og tror den kommer i tid og evighed, den store kærlighedens sommer, hvor alle vil Guds fred. En verden venter at det gode blir helt almindeligt på denne lille, grønne klode hvor livet er så rigt.
D
er er store lande og små lande. Der er lande, hvor der er krig og lande, hvor der er fred. Guds rige er
ikke et land eller et sted, så vi kan sige: Se, her er det! Men somme tider føler vi alligevel, at vi er midt i det – og alting er fint og trygt. Vi kan opleve Guds rige i små glimt – i børnehaven – i skolen – derhjemme, når ingen driller, og ingen skændes, og solen skinner. Men pludselig er det væk igen. Så længes vi efter det.
KĂŚre Gud! Jeg vil gerne vĂŚre et sted, der ligner dit rige.