MARGARET LINDHARDT
EN JULEKALENDER 24 NEDSLAG PÃ… DECEMBERVEJ
EKSISTENSEN
FORORD I julemåneden går det stærkt. Herligt stærkt. Eller måske alt for stærkt. For mange af os. Lige bortset for de mennesker, hvor sørgmodigheden og ensomheden er smerteligt omvendt proportional med andres glæde og fællesskab. De privilegerede af os har kalenderen fyldt med aftaler om julehygge med venner, familie og kolleger. Vi halser afsted for at nå det hele. Og smiler med overskud og overbærenhed til mennesker på vores vej. For samfundets puls og hjerternes slag slår i takt i sådan en december måned. Altimens en stadigt voksende gruppe må føle sygdommen, fattigdommen, isolationen, hjemløsheden eller de tabte muligheder endnu stærkere ved synet af et lyskæde- og juletræsramt danevang, der hygger i takt. For december måned er også kontrasternes tid. 4
De fleste mennesker har gode minder med julekalenderen. Min generation kan med fornøjelse og med en stemning af barndommens ubekymrede og højtidsglade sind se tilbage på monopoltidens Vinterbyøster, Jullerup Færgeby, Jul i Gammelby, Jul på Slottet, Kikkebakke Boligby samt den meget omdiskuterede Jul og grønne skove (bedre kendt som Poul og Nulle i hullet), der delte landet i to, og hvor man måske nok skulle blive voksen før man kunne indse at Poul Neesgaard og Elith Nykjær havde begået en lille genistreg. Men inden man nåede til aftenjulekalenderen på TV blev man vækket af Morgennisserne i radioen. To hyggeonkler, der nænsomt gav befolkningen øjne gennem deres blide julestemmer, og hver dag mindede om at man vågnede op til endnu en herlig decembermorgen. Det jeg husker allertydeligst er, at lytterne gennem overfrankering af breve og postkort kunne hjælpe fattige og syge med at låne fjernsyns- og radioapparater gennem Dansk Radio Hjælpefond. Og endelig åbnede man jo også en låge i DRs U-landskalender, inden man begav sig til skole gennem det vintersneklædte landskab. Jo, det var en fest at være barn
5
i december i 70’erne og 80’erne og DR sidder tungt på vores julekalenderkulturarv. Men det er ikke kun barnet der har brug for og glæde af at ritualisere og indramme decemberdagene og tælle ned til vi skal møde barnet i krybben. Det har voksne også. Brug for at kende højtid fra hverdag. Brug for at dvæle ved adventstiden. Brug for at give sig selv en solostund til eftertanke og insistere på, at selvom december måned er svøbt i glitter, glimmer, gløgg og guirlander, så må vi ikke gå til i selvsamme, men geare ned, og minde os selv om hvad det hele handler om. Denne julekalender for voksne er en håndsrækning til at finde de 10 minutter hver dag i december, der kan være en pause i en hektisk tid. En tekst er også altid en stemme. En stemme ind i tilværelsen, en stemme i samfundet, en stemme i tiden og af tiden. Margaret Lindhardt, der lægger stemme til En julekalender, er for mange af os, den stemme, der gennem 20 år var baggrundsstemme til søndagssyslerne, når Giro 413 tonede ud i æteren. Til glæde for alle os lyttere, der nød den blide, karakteristiske stemme, men især til glæde for de mange børn og unge, der 6
gennem årene har fået økonomisk hjælp gennem lytternes donationer. I kalenderens ramme bringer hun et lille stykke liv hver dag i december. Indkredser og udfolder hvad julemåneden afføder af tanker om livet, kærligheden, fællesskaberne, ensomheden, barndomsminderne, evangeliet, hverdagens glæde og ikke mindst sangene og salmerne, som ligger som en klangbund under det hele. Værsgo’ at læse et kapitel hver dag. Til opbyggelse. Til inspiration. Til glæde. Til nedtælling. Redaktør, Charlotte Ekstrand
7
1. december DER ER NOGET I LUFTEN Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad. Der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd. Fra den ene dag til den anden sker der en forandring. November føles grå, mørk, våd, trist – og uendelig lang. Dagene bliver kortere og kortere, og dagslyset svinder ind. De fleste tager på arbejde i mørke og vender hjem i mørke. Det forekommer, som om det aldrig vender. Det er lige til at blive tungsindig og trist af.
8
Men så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker – også på humøret. Pludselig er vi i julemåneden. Vi tænder kalenderlys og adventslys, der er julekalendere for små og store i fjernsynet, og mange har en tradition med pakkekalender eller adventsgaver, der giver forskud på glæden ved at pakke ud og blive overrasket. Hvad mon der gemmer sig bag lågen eller i pakken denne gang? Det hele tæller frem til den store fest, juleaften, der nu pludselig er inden for rækkevidde. Vejret er det samme, og dagene bliver stadig kortere og mørkere, men følelsen er en anden. December måned er uden tvivl den måned med flest forventninger, følelser, aktiviteter og traditioner knyttet til sig – mest socialt samvær, hygge og travlhed. Jeg hører til dem, der ikke kan forholde sig til noget, der har med jul at gøre før december. Hverken katalogernes eller supermarkedernes utallige juletilbud frister mig. Jeg kan ikke tænke på julegaver, julemad eller julepynt, før vi når 1. søndag i advent eller 1. december, hvis den kommer først. Men derefter er jeg helt med. Det kan så betyde, at jeg får vældig travlt med alt det, jeg gerne vil nå inden jul, men da det er mig selv, der opstiller 9
de fleste forventninger, er der ingen andre, der kan klandres for det. Der er noget i luften, et barndommens bud, som lyser imod mig som stjernen fra Gud, som leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd, skønt barndommen flygted’ som fuglen, der rejste mod syd. I december bliver der sat ekstra blus under vores følelsesregister. Det er, som om det hele bliver forstærket i den måned: kærlighed, glæde, håb, rørelse, gavmildhed, taknemmelighed, men også frustration, skuffelse, utålmodighed og følelsen af ensomhed. Man bliver lettere rørt og blød om hjertet. Falder i snak med andre på juleindkøb – folk, man ikke kender. Vi er alle i samme båd, spejder desperat efter det perfekte gaveindkøb og kan have brug for hjælp og gode råd. Det kan ovenikøbet være hyggeligt at stå i lange køer for at købe legetøj. Det er en tid, der er bundet sammen af ritualer, traditioner, vaner og ikke mindst erindringer. Juletiden er fuld af tråde 10
tilbage – både i den store fortælling og i vores egen og familiens livshistorie. Barndommens jul føles tættere på, selv om den ligger mange juleaftener tilbage. År, der skiller sig ud – måske fordi de var særligt lykkelige, problematiske eller ligefrem katastrofale – bliver mindet og genfortalt i familien. Der er meget, vi plejer at gøre i december, for at det kan blive rigtig jul. Det er en god anledning til at gøre noget hyggeligt sammen med familie og venner. Nogle har traditioner med julebagning, juleklip og juletræsfældning. For andre kan det være julekoncerter, som der er en mangfoldighed af inden for forskellige genrer. Ikke mindst koncerter med kor er populære. Händels Messias bliver opført for fulde huse utallige steder i december. I julemåneden fylder det, vi plejer at gøre, temmelig meget, og under, over og midt i det hele er der denne følelse af glæde: Der er noget i luften, noget større, der binder os sammen – et bud om kærlighed, håb og fred.
11