2
En plads blandt de lĂŚrde - Indhold.indd 2
06-09-2019 13:39:24
En p lads bland t d e lærd e Te olog ie n s vid e n ska b el i g h ed t i l deb a t Redigeret af Michael Agerbo Mørch
Ek sistens en Kø b e n h av n 2019
3
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 3
06-09-2019 13:39:24
En plads blandt de lærde Teologiens videnskabelighed til debat Redigeret af Michael Agerbo Mørch © Forfatterne og Eksistensen 2019 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0435-8 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Jubilæumsfonden og Anisfonden Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 4
06-09-2019 13:39:24
I nd hold Indledning 7 Michael Agerbo Mørch Vågn op og slå på dine strenge! Om teologi som videnskab Anders Klostergaard Petersen
13
Teologiens videnskabelighed Anders-Christian Jacobsen
33
Kan bibelfortolkning være videnskab? Mogens Müller
51
Teologiens videnskabelighed Jakob Wolf
71
Et fag i sin egen ret Asger Chr. Højlund
91
Kirke og tro – teologi og videnskabelighed Peter Søes
111
Videnskab, teologi og det hele menneske Jakob V. Olsen
129
Fra tro til tradition Lars Albinus
149
Findes teologisk forskning? Caroline Schaffalitzky
163
Teologi udvikler praktisk visdom gennem kristen dannelse Andreas Østerlund Nielsen
177
Om forfatterne
195
5
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 5
06-09-2019 13:39:24
6
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 6
06-09-2019 13:39:24
Indledning Michael Agerbo Mørch
Theology’s membership of the class of scientific disciplines cannot, of course, be assumed without discussion. (Wolfhart Pannenberg)
Teologi som akademisk disciplin er presset på vestlige, sekulære forskningsuniversiteter som aldrig før. Krisen er ganske omfattende, den har mange kilder og mange konsekvenser. I den nyligt udgivne bog, For the Life of the World, oplister Miroslav Volf og Matthew Croasmun tre kilder til krisen: Skrumpende arbejdsmarked, tilhørerskare og omdømme. Det medfører lavere studieoptag, dårligere muligheder for ekstern funding, forringede muligheder for deltagelse i offentlig debat og formidling, presset tilstedeværelse på universiteterne. Volf og Croasmun fokuserer på en amerikansk kontekst, men lignende krisetegn kan let spottes i Vesteuropa. I maj måned 2019 udgav British Academy rapporten Theology and the Religious Studies Provision in UK Higher Education om den aktuelle status for teologi og religionsvidenskab på britiske universiteter. Deres dystre prognose er, at teologi står i fare for at forsvinde fra universiteterne – fx lukkede det højt estimerede Heythrop College i 2018 efter 400 år med teologisk forskning og undervisning. Rapportens mest bemærkelsesværdige data var, at immatrikulationstallet blev næsten halveret over en seksårig periode fra 2011/12 til 2017/18 med et fald på 6500 nye studerende. Til gengæld er et fag som filosofi i vækst, hvilket rap-
7
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 7
06-09-2019 13:39:24
Michael Agerbo Mørch
porten tolker som et udtryk for, at studerende stadig har en gedigen interesse i de “største spørgsmål”, men søger svarene andre steder. En konsekvens af teologiens krise er de institutionelle nybrud og omkalfatringer, vi ser i mange Vesteuropæiske lande. Det er ikke muligt at udpege én tendens, for forholdene varierer ganske meget fra land til land. Men overordnet kan man pege på, at teologis tilstedeværelse er til debat, således at teologi enten lukkes, inkluderes i religionsvidenskab eller får en ny, institutionel placering under et andet fakultet. I Danmark blev det teologiske fakultet i Aarhus i 2013 lagt ind under Faculty of Arts, mens det teologiske fakultet i København bevarede sin særstatus efter flytningen fra Indre by til Søndre Campus i 2016. Men selvom institutionelle, politiske og kulturelle faktorer afgjort spiller en rolle, når der argumenteres for eller imod teologiens plads på universitetet, så må hovedstriden gå på, om teologi som disciplin lever op til de standarder, der kræves for at være med. Den unge tyske teolog, Benedikt Paul Göcke, har identificeret de tre mest hyppigt anvendte argumenter imod teologiens videnskabelighed: (1) Teologi disponerer ikke over noget videnskabsteoretisk relevant genstandsområde. Med andre ord: Der hersker ikke enighed om, at teologiens genstand (dvs. Gud) overhovedet eksisterer, og teologi kan kun være en videnskab i fald Gud findes. (2) Selv hvis han gjorde, kunne man ikke behandle ham med accepterede/adækvate videnskabelige metoder, hvorfor teologi under alle omstændigheder bør udelukkes fra universitetet. (3) Centrale postulater i teologien er i direkte strid med almindeligt accepterede resultater i natur- og åndsvidenskab, og hvor den ikke er, er den en ligegyldig fernis (“God of the gaps”). Spørgsmålene er både interessante og presserende, og i løbet af bogen vil alle tre argumenter blive diskuteret af forskellige bidragsydere. I løbet af de seneste 15-20 år har vi internationalt set en lind strøm af bøger, der forsøger at argumentere for teologiens rolle i et sekulært universitetsmiljø. Nogle bøger er optaget af at afklare teologiens egenart, hvilket spinner om den ældgamle diskussion, hvad teologi egentlig er for noget. Det er banalt – men evident – at der gives forskellige typer af teologi, som hver for sig kan have noget på sig, det være sig historisk, filosofisk, pragmatisk eller noget fjerde. Andre bøger er mere optaget af at afklare den institutionelle skæbne for teologi, uanset 8
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 8
06-09-2019 13:39:24
Indledning
hvordan man så definerer faget. Her bølger standpunkterne mellem det eksklusive og inklusive, hvor eksklusive positioner vil være optaget af at fremhæve deserteringens mulighed, hvis sekulariseringens imperativer fører til, at man ikke kan drive teologi på egne præmisser – den type argumenter ses fx hos John Webster eller Gavin D’Costa – mens inklusive positioner vil være stærkt optaget af at pege på teologiens naturlige tilpasningsevne til nye rammer og vilkår – et argument man ser hos fx David Ford og Mike Higton. Den metodiske ateisme eller agnosticisme (alt efter temperament og præference), som er ideal på sekulære forskningsuniversiteter, forsøges også udfordret af mange i debatten. Teologer og filosoffer som Alasdair MacIntyre, Stanley Hauerwas og John Milbank har alle harceleret imod den imperialistiske dominans, som oplysningsidealerne i deres øjne fremturer med. Det fører til en ubegrundet reduktionisme af mulige sandhedskandidater, en unødvendig indsnævring af menneskelig rationalitet til alene at gælde kognitive fakulteter og ikke mindst en overvurdering af netop den menneskelige rationalitet og dens mulighed for sikkerhed i epistemologiske spørgsmål. Som man vil se i nærværende bog, er den danske debat mindst ligeså facetteret som den internationale og enhver af de netop skitserede positioner er mere eller mindre tydeligt repræsenteret på de følgende sider.
Kort historisk rids som baggrund for bogen Teologi har altid været omdiskuteret i universitær sammenhæng. Siden grundlæggelsen af universitetet i Paris omkring år 1200 har teologi været genstand for debat. I begyndelsen kom kritikken fra periferien, hvor mere marginaliserede teologer kunne anklage teologien for ikke at være en videnskab, fordi man ikke kunne drive teologi uden assisteret viden (dvs. ved Helligåndens hjælp). Den diskussion fik man også i Oxford – det andet vigtige middelaldercenter for teologi – men miljøet var et andet, fordi Oxford ikke var så stramt styret af kirkepolitik, som Paris’ universitet var det. I reformationen var debatten også omfattende, særligt fordi reformationen udsprang af universitetsmiljøet og et opgør med den skolastik, som traditionelt var blevet ført her. Men reformationen var ikke kun en protest, den omfavnede også 9
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 9
06-09-2019 13:39:24
Michael Agerbo Mørch
centrale dyder i den gryende humanisme – særligt historiske studier og filologi – og derfor var teologi som akademisk disciplin også under forandring henimod et større fokus på objektive kendsgerninger. Det store sammenstød kommer dog først i oplysningstiden (hvornår man end daterer den), hvor bibelkritik og rationalisme bliver en udfordring for den konservative teologi, der havde rodfæstet sig i Europa i kølvandet på reformationen. Universiteterne i Halle, Göttingen og særligt Berlin bliver centre for en rationalisme, der i sin selvforståelse er spontant kritisk overfor teologi. Debatten i Tyskland er ganske omfattende, men særligt ved Friedrich Schleiermachers indsats bliver teologi bevaret som selvstændigt fag på universitet i Berlin – det universitet, som bliver paradigmatisk for mange forskningsuniversiteter i Vesten. I det tyvende århundrede har særligt Karl Barth og Rudolf Bultmann initieret omfattende interne debatter om teologiens videnskabelighed, ligesom Gud-er-død-teologien gjorde i 1960’erne. Af eksterne debatter er det særligt det uafklarede forhold til religionsvidenskaben, som monotont vender tilbage. Siden Friedrich Max Müller kritiserede teologien for snæversyn, har det været imperativt for den komparative religionsvidenskab at klandre teologien for alskens dårligdom, centreret omkring teologiens normative karakter. Hvor religionsvidenskabfolk ynder at omtale sig selv som “objektive” og “deskriptive”, har det sjældent været et ideal for teologer, særligt ikke for systematiske teologer. Netop denne debat mellem religionsvidenskabsfolk og teologer har affødt de mest omfattende debatter om teologiens status i Danmark, hvor vi stadigt løbende ser en ganske hidsig udveksling finde sted i medierne. Hele denne korte historiske skitse skal alene tjene til at vise, at teologien altid har været en anfægtet videnskabelig disciplin, med en status, der genkomment er til debat. Det afgørende nye er altså hverken intern eller ekstern kritik per se, men derimod de kilder, som ligger til grund for krisen.
Bogens baggrund Det er en bevidsthed om teologiens aktuelle krise og den internationale debat herom, der har skabt ønsket om nærværende bog. Teologi 10
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 10
06-09-2019 13:39:24
Indledning
har en stærk tradition i Danmark, men som indledningscitatet fra Wolfhart Pannenberg viser, så kan universitetsdiscipliner ikke tage deres status for givet. Derfor er denne bog også en debatbog. Der præsenteres forskellige syn på teologiens status og muligheder i en nutidig kontekst, og stemmer både indefra og udenfor teologiens fag er indbudt i diskussionen. Sådan må det nødvendigvis være. Man kunne hævde, at teologer begår et selvmål ved at åbne op for en debat, som ingen aktuelt har efterspurgt, men omvendt kan man også argumentere for, at hvis teologer anser deres egen videnskab for at være robust og legitim, så bør man frimodigt anspore debatten og ikke forsøge at dæmme op for den. Bogens intention er altså at skabe debat ud fra et pluralistisk grundsyn. En ny historisk og kontekstuel situation gør det oplagt at lytte til en mangfoldighed af stemmer. Derfor er både statslige, private (konfessionelle) og ikke-teologiske samtalepartnere inviteret. Det brede setup kan virke overraskende, men det indeholder ingen værdidom. Selvom forfattergruppen er sammensat, var det oprindeligt tanken, at bredden skulle vises på endnu flere måder. Målet var, at alle faggrupper indenfor teologi skulle repræsenteres. Desuden skulle både unge og ældre, samt mænd og kvinder være ombord. Forskellige grunde – primært travlhed og ydmyghed overfor egne kompetencer – har reduceret bredden. Ungdommen er svagt repræsenteret, ligesom det kvindelige køn kun er repræsenteret af en ikke-teolog. Begge mangler viser ikke et retvisende billede af teologi i dag, og man kan kun håbe, at debatten vil materialisere sig, og disse stemmer så vil melde sig på banen. Blandt faggrupperne glimrer kirkehistorie ved sit fravær. De adspurgte betakkede sig, og måske skyldes det, at kirkehistorie er det fag på teologi, der er mindst i konflikt med andre faggrupper på universitetet. Danske kirkehistorikere har i hvert fald en stærk tradition for at betone, at de egentlig blot er almene historikere med et bevidst snævert fokus.
Bogens opbygning God debat er kendetegnet ved pluralisme, men styrende principper er nødvendige for at holde samtalen konstruktiv. Bogens forfattere er 11
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 11
06-09-2019 13:39:24
Michael Agerbo Mørch
blevet bedt om at skrive ud fra fem fastsatte spørgsmål, som skulle få bidragene til at tale sammen. 1. 2. 3. 4. 5.
Er teologi en videnskab? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad adskiller teologi fra religionsvidenskab? Hvorfor er teologi anfægtet som forskningsfelt? Og hvad skal der til for at rehabilitere det? Hvilke særlige udfordringer er der til videnskabeligheden i din teologiske disciplin? (eksegese, systematik, kirkehistorie) Kan videnskab være forudsætningsløs? Hvis nej, er der så alligevel nogle begrænsninger for, hvilke forudsætninger der kan accepteres? Hvis ja, hvordan sikres denne forudsætningsløshed i teologi?
Det fjerde spørgsmål kan kun besvares af teologer, men ellers er spørgsmålene åbne for besvarelse af enhver. Spørgsmålene er – som gode spørgsmål skal være – forsøgt stillet åbent, så de enkelte forfattere kunne få råderum til at udfolde deres bedste argumenter og synspunkter. En plads blandt de lærde er dog ikke en faglig antologi, men netop en debatbog, og derfor var den efterspurgte skrivestil tættere på causeriet end disputatsen. Derfor er de angivne spørgsmål ikke fulgt successivt, men anvendt som det baggrundstæppe refleksionerne og debatten skal foregå op imod. Forhåbentlig giver det en dynamisk og vedkommende læseoplevelse, som engagerer offentligheden til at deltage i debatten.
12
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 12
06-09-2019 13:39:24
Vågn op og slå på dine strenge! Om teologi som videnskab Anders Klostergaard Petersen
Læring som kulturel driver par excellence Teologi, filosofi, jura og medicin udgør historisk de fire gamle fakulteter i det klassiske europæiske universitet; men hævdvunden status er ikke i sig selv et argument for, at et fagområde fortsat skal nyde et tidligere oppebåret privilegium. Man kan selvsagt argumentere for, at teologi – parallelt med jura og medicin, men næppe de facto længere, og i al fald ikke entydigt, humaniora – er en embedsuddannelse og som sådan naturligt hører hjemme på universitetet. Jeg mener fortsat, det giver god mening at tænke det moderne nordvesteuropæiske, statsfinansierede universitet og dets uddannelser i tæt sammenhæng med statens behov for bestemte embeder. Vi har humaniora, jura, medicin og teologi, fordi staten har brug for gymnasielærere, dommere, embedsmænd, læger og præster. Når staten understøtter uddannelsen af præster, skyldes det ikke mindst, at staten også har en interesse i at hindre uoplyste personer i at få magt og indflydelse i folkekirken. Det er ikke mindst her problemer ligger i forhold til privatfinansierede teologiinstitutioner, som staten i sagens natur ikke har mulighed for at øve samme kontrol med, og som derfor også kan følge andre videnskabelige standarder end de almindeligt anerkendte. Men embedsopfattelsen kan ikke stå alene som argument. Dels er der kommet en række nye uddannelser til, der ikke umiddelbart er fødekæde for 13
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 13
06-09-2019 13:39:24
Anders Klostergaard Petersen
statslige embeder i den klassiske forstand, dels uddanner man betydeligt flere kandidater, end staten har mulighed for at ansætte inden for de områder, der udgjorde uddannelsernes oprindelige raison d’être. Det er ikke mindst tydeligt inden for den humanistiske fagvifte. Det udgør imidlertid hverken et problem eller en anfægtelse af institutionen. Tværtimod, for læring er et afgørende samfundsmæssigt og kulturelt gode. Det er forholdsvis enkelt at vise i matematiske modeller og computersimulationer, hvordan et stadigt højere uddannelsesniveau i en befolkning er uomgængelig forudsætning for fortsat udvikling og konkurrenceevne (Laland 2017). Læring som det helt fundamentale element i den specifikt menneskelige evne for kumulativ kultur, det vil sige, at kulturen fortsat undergår stadig forfinelse og bevæger sig mod øget kompleksitet. Det er i sidste ende det, der adskiller os fra andre dyr, som for en lang række arters vedkommende også besidder kultur, men ikke den specifikt kumulative form (Henrich 2016). Det er ikke i kraft af genetisk transmission, at chimpanser bruger fem forskellige slags træredskaber til at skaffe sig føde fra et termitbo. Det er i kraft af kultur forstået som socialt videregivne teknikker, viden og læring. Det er ikke tilfældigt, når vi taler om, hvordan små børn efteraber forældre og andre betydningsfulde rollemodeller i deres nærmeste omgivelser. Imitation er formentlig det mest betydningsfulde element i al læring; et forhold som religion og teologi altid har været bevidst om (imitatio Christi, som det hedder i en kristen tradition). Men der er en helt afgørende forskel mellem os og chimpanser. Deres brug af redskaber i dag vil være identisk med dem, de anvender om 100 år, ligesom de ikke har udviklet sig i de forgangne 100 år. Det er anderledes for mennesket, hvor selv en gaffel over en hundredårig periode har undergået betydelige forandringer. Eller tænk på, hvordan vi på mindre end 75 år er gået fra kuglerammer over lommeregnere til de enormt komplekse computere, vi i dag bruger til simulationsprogrammer og uhyre omfattende regnestykker. Den diskussion lader jeg ligge, men den er betydningsfuld for alt, hvad jeg i øvrigt argumenterer for, fordi jeg forstår læring som central drivkraft i menneskelig evolution. Læring er helt grundlæggende, hvad der har sat mennesket i stand til at foretage en utrolig form for kulturel udvikling over tid. Derfor giver det også god mening, at staten investerer langt mere i læring i dag end 14
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 14
06-09-2019 13:39:24
Vågn op og slå på dine strenge! Om teologi som videnskab
nogensinde tidligere. Hvis vi fortsat skal drive kulturen frem, kan vi ikke investere for meget i læring, ligesom vi ikke kan sætte ind tidligt nok. Af samme grund ser jeg gerne yderligere investering i primær- og sekundærlæring som daginstitutioner og folkeskole. Det er også den måde, hvorved vi reducerer graden af social ulighed i en befolkning og dermed bidrager til ikke alene at skabe øget homogenitet, men også forpligtethed på fælles sociale normer, værdier og idealer. Det sidste er en anden afgørende del af den specifikt menneskelige kultur, fordi den forudsætter evne til symbolicitet, dvs. kommunikation gennem tegn, der i kraft af social konventionalitet sætter os i stand til at tale om ting, som ikke er til stede i vore umiddelbare omgivelser. Der behøver ikke at være en elefant foran os, for at vi kan tale om den. Det er også denne symbolske evne, som sætter os i stand til at afgive løfter og forestille os usynlige aktører som guder. Medens der hos enkelte andre mere komplekse dyr er anlæg for symbolicitet, har kun mennesker fra et relativt sent tidspunkt i den hominine evolution udviklet egentlig symbolicitet.
Teologi og videnskab Læring på alle niveauer er derfor en god ting; men det kan ikke være et tilstrækkeligt argument for, at teologi fortsat har en selvskreven placering på det moderne danske universitet. Hvis teologi stadig skal være del af et nutidigt universitet, må det i sagens natur være, fordi teologi er en videnskab. Universitetet udgør som institution den del af kulturen, som i en afgrænsning fra andre kulturelle felter i særlig grad har fået i samfundsmæssigt opdrag at varetage videnskaben. De mest komplekse og derfor også interessante former for teologi er netop de, som både gennem historien har evnet og også i dag formår at indgå i dialog med de omgivende universitære videnskaber. Det er atter et udtryk for læringens fundamentale betydning. Jo mere man kan tage ind og lade sig udfordre af, desto højere er man i stand til at løfte blikket og lade det bestemme af vidsyn frem for selvskuen og enøjethed. Nogle vil være tilbøjelige til at indskrænke den inspiration, teologien kan få fra andre felter, til udelukkende at være et spørgsmål om de fag, der traditionelt har grænset op til den, nemlig de humanistiske. 15
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 15
06-09-2019 13:39:25
Om forfatterne Anders Klostergaard Petersen, cand.theol., ph.d. Professor MSO i Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Anders-Christian Jacobsen, cand.theol., ph.d., dr.theol. Professor MSO i Dogmatik, Aarhus Universitet Mogens Müller, cand.theol., ph.d., dr.theol. Professor emeritus i Ny testamente, Københavns Universitet Jakob Wolf, cand.theol., ph.d., dr.theol. Lektor i Etik og Religionsfilosofi, Københavns Universitet Asger Chr. Højlund, cand.theol., ph.d., teol.dr. Professor emeritus i Dogmatik, Menighedsfakultetet Peter Søes, cand.theol., ph.d. Adjunkt i Dogmatik, Menighedsfakultetet Jakob V. Olsen, cand.theol., ph.d. Lektor i Etik og Religionsfilosofi, Dansk Bibel-Institut Lars Albinus, cand.mag., ph.d. dr.theol. Lektor i Religionsfilosofi, Aarhus Universitet Caroline Schaffalitzky, cand.phil., ph.d. Lektor i filosofi, Syddansk Universitet Andreas Østerlund Nielsen, cand.theol., ph.d. Freelanceteolog (helsyn.dk)
195
En plads blandt de lærde - Indhold.indd 195
06-09-2019 13:39:32