Eksistensen
En stjerne & en baby
Af Cecilia Fiona Strandbygaard
Eksistensen
-Næh, hvor er hun fin, siger mormor og aer den nyfødte baby. -Et sandt julemirakel, siger mor. Det er juleaften, og alle julegæsterne kigger på Antons nye lillesøster, men Anton kigger ikke. Hun kan jo ikke noget. Hvis hun nu kunne flyve eller måske slå kæmpe prutter, der fik huset til at ryste, så skulle han nok kigge. -Jeg synes, hun er kedelig, siger Anton, men ingen af de voksne hører, hvad han siger.
Anton får en ide: Hvis han nu råber rigtig højt, mens han trommer på sin tromme, så kan det være, at de voksne kan høre ham. De er jo lidt halvgamle, og måske har de glemt at fjerne deres ørevoks i ti år. Han tager sin tromme: -HALLOOOOOOO, NU SKAL VI ALTSÅ LEGE! I det samme begynder babyen at græde.