Epistelklip

Glimt, pĂĽstande og forskydninger

Eksistensen

FORORD Denne bog er en samling af tekster inspireret af Alterbogens episteltekster til første tekstrække. Epistelteksterne er klip af breve. De har været læst i kirkens gudstjenester i mange århundreder og har derfor været med til at forme vores samtale om Gud. Bogen indeholder forskellige genrer, som er beskrevet nedenfor. Der er en mangfoldighed af stemmer i den, dels forfatternes forskellige stemmer, dels de stemmer, vi tillægger andre, heriblandt de bibelske personer. Bogen er således en polyfoni. Den består af en flerstemmighed, der måske, måske ikke, skaber én melodi, dog nok snarere flere. Læseren skal ikke forvente, at der er overensstemmelse mellem stemmerne. Vi arbejder med en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud. I denne bog læser vi epistelklippene i vores aktuelle kontekst, altså ind i nutiden. Vi søger at overvinde den fremmedgørelse over for gudstjenestens episteltekster, som tiden har skabt. En fremmedgørelse, der også kommer af, at teksterne er skrevet i en ganske anden kontekst, hvor de kristne befandt sig i en forfulgt mindretalssituation. Paulus levede fx i forventningen om verdens snarlige undergang og gudsrigets komme.

Det etiske kodeks var ganske anderledes, end det er i dag. Teksternes nye og aktuelle kontekst kræver både teologisk og sproglig nyfortolkning.

Dette er særlig vigtigt, fordi vi her har at gøre med de allerførste skriftlige tekster i kirkens historie, skrevet årtier før evangelierne.

Paulus er så langt den største bidragyder til Alterbogens epistellæsninger, og hans breve er blevet til over en lang periode. Det er sandsynligt, at han i vores udgave kommer til at modsige sig selv indimellem, men han formulerede sig også altid ind i en konkret situation, og hans standpunkt udviklede sig i løbet af hans virke. Hans teologi kan ikke sættes på én formel.

Det er en bog, der insisterer på, at teologi og kirke lever af, at nogen vover et øje og kaster skæve, alvorlige, vanvittige, skønne eller bare sjove tanker ud på torvet. Bogen er ikke en lærebog. Vi mener, at fantasi, leg og eksistentiel refleksion er en vigtig vej til teologiske indsigter. I denne bog giver vi også bud på konkrete religiøse og samfundsmæssige problemstillinger og spørgsmål.

7

Nogle af teksterne kan sagtens indgå i en liturgi, men bogen er ellers ikke tænkt som en liturgisk bog. Teksterne forholder sig alle primært til det klip fra epistlen, menigheden hører i gudstjenesten, og sjældent til søndagens øvrige tekster eller til resten af brevet. Vi solidariserer os med menigheden, der kun hører det bibelske klip. Genskrivningerne af epistlerne kan derfor læses og høres i deres egen ret.

Brevene i Det Nye Testamente indeholder selv mange genrer – hymnen, formaningen, refleksionen, lovprisningen, dyds- og lastekataloget. Denne mangfoldighed af genrer synes vi er givende at videreføre. Inspirationen fra Paulus og de andre brevskrivere har sat sig spor i dogmatikken, der som lære er kendetegnet ved begrebet og abstraktionen. Ambitionen med denne bog er at bryde med den læremæssige tilgang til epistlen, som indimellem fører til lidt for solide og stivbenede positioner. I stedet vil vi byde på friere og mere åbne tilgange via et fletværk af genrer.

Den nytestamentlige epistel skal ses i lyset af sin særlige kommunikationssituation. Brevet er sendt til en menighed, som befinder sig i en bestemt social, økonomisk og religiøs situation. Brevskriveren kommunikerer med denne menighed om troens liv og vækst. Brevet er en replik ind i en særlig kontekst.

I bogen bruger vi epistlen som en replik til vores tid. Epistlen afslører for nutiden helt konkrete materielle og åndelige spørgsmål vedrørende troen i praksis: hvordan leve troens liv netop på dette sted.

Vi forestiller os, at bogen vil appellere til den læser, der er nysgerrig efter at forstå de bibelske og liturgiske tekster. Derudover har vi også den ambition at inspirere præster til i højere grad at medtænke epistlen bl.a. i prædikenarbejdet. Vi vil gerne give præsterne idéer til, hvordan troens virkelighed kan blive gennemlyst af epistlerne og blive til et vidnesbyrd ind i tiden.

Når der efter en tekst er en stjerne, betyder det, at man i indekset bagerst i bogen kan finde en henvisning til det værk, teksten citerer fra eller er inspireret af.

Arbejdsgruppen takker Birgitte Stoklund Larsen for opfordringen til at arbejde med epistlerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ved afdelingsleder Birgitte Graakjær Hjort for støtte til bogens idé, realisering og udgivelse. Tak til Charlotte Ekstrand på forlaget Eksistensen. Tak til Tea Bendix for at være den visuelle stemme i bogen. Tak til provst Leif Arffmann, som gjorde vores arbejdsophold i Rom muligt og fornøjeligt. Tak til Det danske Institut og direktør Marianne Pade for husly og arbejdsro. Tak for støtte til Veluxfonden (aktive ældre), Ribe Stiftsråd, Helsingør Stiftsråd, Haderslev Stiftsråd og Københavns Stift.

Malene Bjerre, Jørgen Demant, Christiane Gammeltoft-Hansen, Jesper Hyldahl, Tine Illum, Bo Hakon Jørgensen, Kirsten Jørgensen, Elof Westergaard

8

OM GENRERNE GENSKRIVNINGER AF EPISTLERNE (KLIPPENE) Epistelklippene er genskrevet i den forstand, at meningen fastholdes i et noget ændret ordvalg i forhold til det, der benyttes i den autoriserede oversættelse eller Den Nye Aftale. Elementernes rækkefølge i klippene bliver desuden ofte ændret. Det sker for at gøre dem mere tilgængelige og forståelige, samt, hvis det er muligt, at skabe en fortællende sammenhæng for en nutidig menighed. Specielle formuleringer søges undgået, idet vendinger eller billedsprog fra traditionen dog fastholdes som genkendelige. Genskrivningerne er endvidere forfattet med henblik på oplæsning og kan således fremføres ved gudstjenester.

Bo Hakon Jørgensen

REDUKTION Angiver, hvad klippets mening kan reduceres til ud fra et gentaget, indadgående spørgsmål efter det vigtigste, altså klippets essens. Hvad er det centrale i eller bag formuleringerne i klippet?

Bo Hakon Jørgensen

SPATIALE NOTER Spatiale noter er betegnelsen på henvisninger, som i særlig grad forholder sig til en eller flere af epistelklippets topoi: 1) Brevets modtagelsessted. 2) Menigheden og gudstjenestens rum, hvori teksten bliver læst højt. 3) Verden uden for kirkens rum, når vi engang går fra gudstjenesten; omverdenen og Guds rige. 4) Tekstens egen geografi.

Spatiale noter er både alvor og leg, en strategi, som gerne skal åbne for tekstens mulige landskaber og ståsteder. Den spatiale note er inspireret af den opdagelsesrejsende Marco Polo (1254-1324 e.Kr.), den græske geograf og historiker Strabo (64 f.Kr.-24 e.Kr.) samt min gamle dansklærer, Fru Steffensen. Fælles for de tre er såvel en kærlighed til det saglige og detaljen som plads til den personlige bemærkning. En spatial note har som udgangspunkt en nøgtern og saglig tone, idet dens primære opgave er at være informativ. Noten bevæger sig dog ofte i retning af det personligt fabulerende, og den kan ende i enten lovprisning eller formaning.

Elof Westergaard 9

MEDITATION En meditation er tanker og modtanker om epistelklippets kerneord.

En tankeknipling rundt om disse ords priknåle. På grænsen mellem prosa og poesi, der vender på (vers)linjens slutning og udnytter dens afbrydelse. Af og til sigtende mod aforismens pointe. En mumlen af en endnu levende, der overvejer om formaningerne i epistlen finder svar i vedkommende stadigvæk.

Bo Hakon Jørgensen

NYE BREVE I bogen er der breve, som vi hævder, kommer fra de bibelske brevskriveres penne; de fleste af dem fra Paulus’ hånd. Her ophæver vi tid og rum og lader brevskriverne svæve et sted mellem deres egen og vores tid. Fra dette panoptiske sted adresserer de problemer og spørgsmål i vores tid. De nye breve forholder sig til et gammelt brev ud fra den forforståelse, at brevskrivernes samtidige problemstillinger er i familie med nutidens. Temaer og udfordringer skyder sig frem til os på tværs af rum og tid, men selvfølgelig i nye former. Hvad spørger vi om i dag? Og hvad forestiller vi os, at de ville svare? Hvorvidt svarene og vores tolkning korresponderer med de bibelske brevskriveres tanker og teologi, lader vi være op til læseren at vurdere.

Kirsten Jørgensen

TRÅD Samtaler kan skabe mening, afklare synspunkter eller skærpe modsætninger. De kan være søgende, manifesterende eller konfronterende.

I denne genre lader vi bibelske personer skrive sammen. Vi sætter en dialog i gang, der kaster et nyt, måske skævt, lys på spørgsmål, der var aktuelle dengang, og som vi nu møder i ny form. De digitale medier har åbnet et torv, hvor meninger brydes, sommetider i en meget håndfast form. Vi er med på torvet, hvor vi både strides, samtaler og lærer.

Kirsten Jørgensen

OPSLAG encyklopædi, betegnelse for overskuelig sammenfatning af den menneskelige viden. Bestræbelser herpå kendes fra tidlig tid i alle boglige kulturer, ikke blot i Europa, men også i Nærorienten og Kina.

Nærværende encyklopædiske opslag er ikke ordnet alfabetisk, som en encyklopædi normalt er. De lægger sig efter kirkeåret. Man kan heller ikke regne med, at den viden, opslaget formidler, kan verificeres og dokumenteres. Det begynder som regel ordentligt ifølge et anerkendt opslagsværk (her er citeret fra fx Gyldendals Store Danske, Wikipedia og Videnskab.dk og vist ved understregning), men så kommer det helt ud af kontrol. Her er der med andre ord tale om en samling uregerlig viden, 10

som det ikke er tilrådeligt at fæste lid til. Opslagene indikerer imidlertid, at fantasi og teologisk erkendelse kunne være tæt forbundne. * Kirsten Jørgensen

KLUMME Et nutidigt Paulus-blik på aktuelle problemstillinger i alle vores fællesskaber – ægteskabet, familien, venskabet, arbejdspladsen, samfundspolitikken. Hvor den gamle Paulus retter blikket eksklusivt mod menigheden, er den nutidige Paulus interesseret i tydning af kristen livspraksis i kultur og samfund. Klummen er en aktuel replik, der tager afsæt i en personlig oplevelse og konkret erfaring.

Jørgen Demant

FORMANING En systematisk-teologisk refleksion med et etisk sigte. Det vertikale snit i det horisontale liv. Guds blik på det menneskelige felt. Formaningen er en slags påmindelse: Hvad ville Paulus sige om en bestemt eksistentiel, social eller politisk problematik. Formaningen finder sin form i en poetisk meditation.

Jørgen Demant

BIBLIADE En bibliade er en fortættet, fabulerende fortælling, fortalt i et lyrisk sprog. Den har sit udspring i en bibeltekst, som den forholder sig frit og legende til. Bibelteksten er således bibliadens anledning, men langt fra altid hele udfoldelsesrum. Særligt for epistelbibliaden gælder, at den forsøger at trække noget sansbart ud af den ofte abstrakt forklarende episteltekst.

Christiane Gammeltoft-Hansen

LØSE KNUDER Løse knuder er en fortællegenre med opdigtede, modernistiske fabler og historier i kafkask stil. Med sit parallelle fortælleunivers sigter genren mod en alternativ perspektivering af epistelteksten. Fortællingerne er løse knuder i to betydninger. De er løse i betydningen uafklarede, åbne og ufærdige, og de inviterer dermed i deres ufærdighed til at tænke videre i forlængelse af dem – som en gåde, der måske kan løses.

Jesper Hyldahl

BØNNER En bøn er en henvendelse til Gud: en klage, en jubel, et suk, en protest, en tak. Bønnerne i denne bog er ikke tænkt som liturgiske bønner, men snarere som en koncentreret meditation eller eftertanke.

Tine Illum 11

#morgen #lysetsfrakke #indidetydre

PAULUS’ BREV TIL MENIGHEDEN I ROM KAPITEL 13 VERS 11-14 1. SØNDAG I ADVENT

12

GENSKRIVNING

Det er ved at lysne, og morgenen er på vej! Nu bør vi vågne og spejde efter frelsen, hvor vi bliver anderledes. Frelsen er kommet tættere på, end vi hidtil har troet. Lad os lægge natten og nattens gerninger bag os og møde morgenen iført lysets rustning. Lad os lægge vores trang til nydelser som druk og kropslige glæder tilbage i natten. Lad os også udskifte vores had og skænderier, som hører til nattens tøj, med Jesus Kristus’ helt andre klæder, så vi ikke udsætter os for at begære, hvad verden tilbyder.

Vi skal blive anderledes, end vi er, nu da frelsen er nær.

REDUKTION

MEDITATION

Alle er vi født af en mor, måske af en rugemor.

Men uden et faderligt begær gik det ikke, selv om det af og til må betjene sig af fantasien og billeder i ensomme rum for at levere til et reagensglas.

Alligevel er dette begær ikke altid velsignet.

Det anbringes i mørke om natten, forbindes med vold og slagsmål som hingste i parringsstrid.

Hvorfor ruste sig mod dette begær, hvorfor ikke bare kende det og vejlede det? Eller taler Paulus bare i billeder for at få det lys frem, der ikke synes at høre til begærets verden, det lys, der ikke længere får kroppen til at gro, det lys der simpelthen ikke er af denne verden, men stråler af et andet begær efter befrielse for det første begær?

Kan det kaldes salighedsbegæret?

SPATIAL NOTE

Det er ikke tilfældigt, at epistlerne begynder med et uddrag af Paulus’ brev til romerne. Romerne boede ikke kun i Rom (41° 53' 0" N, 12° 29' 0" E). Paulus var født i Tarsus langt fra Rom, men han var romersk statsborger. Et brev til romerne er et brev til alle mennesker i verden. Og Paulus’ signal er klart: Det lysner, træd ud af søvngængerskyggen og lev lyset!

13

BREV

Kære alle Jeg er en inderlig mand, når jeg selv skal sige det. Det er Guds fortjeneste, at han har plantet troens glød i mig. Jeg tør godt sige, at jeg brænder af kærlighed til Gud. Men det ligger mig på sinde at fortælle jer, at den måde at tro på ikke er den eneste. Så langtfra. Det er derfor, jeg har skrevet om at tage lysets rustning på og at iklæde sig Herren Jesus Kristus. I skal nemlig vide, at troen ikke nødvendigvis vokser indefra, men langt snarere er noget, vi ifører os. Eller rettere bliver iført; som gik vi ind i en butik og lod en ekspedient iføre os en ny overfrakke.

Digteren Oscar Wilde sagde, at det vigtigste her i verden er overfladiskheden. Det er en finurlighed. I forbinder ofte det overfladiske med det uvæsentlige og ligegyldige, ved jeg. Men hos Oscar Wilde er det omvendt. Det vigtigste er det, der sker i det ydre, i overfladiskhed. Dybden er på overfladen. Ikke i jeres hemmelige indre. Gud er noget, I tager på, som når I tager frakke på og går ud til de andre i gaderne, ud i novemberkulden. Så gør Gud det samme som frakken: holder jer varme og i bevægelse og sørger for, at I kan være sammen med de andre derude.

Tag lysets frakke på og gå ud.

Jeg skriver dette til jer, fordi jeg håber, at det kan være en lettelse for jer, der ikke vågner friske hver morgen og mærker, at troen banker i jeres hjerter med sikre og fromme slag. Det behøver ikke at være sådan for jer, for at I kan kalde jer troende og gøre Guds gerninger her på jorden. For det handler om at gå ud i det ydre og gøre troen i fællesskab med andre.

I er kaldet til at være kristne, der hver morgen iklæder sig Kristus og tager lysets rustning på. Ikke fordi I skal ud og svinge sværd over hedninger, der måtte færdes på jeres gader og veje, men fordi I hver dag skal ind i det ydre. I skal ikke forbruge af det, der er i jeres dybe selv. I skal gøre troen. I skal vide, at jeres kirkes ceremonier og ritualer er, hvad de er, og gør, hvad de siger, og alt, hvad I skal, er at deltage i dem. I skal trøste ikke med egne ord, men med Jesus’ ord om, at kærligheden rækker ud også mod sin egen modstander.

Kirken skal ind i det ydre, så Guds ord kan gøre gavn, styrke mennesker og være med til at gøre jeres samfund bare lidt mere menneskeligt.

Så kære alle. Bliv nu ikke hjemme på den indre tros sofa, men stå op, tag frakken på og kom ud, hvor troen bliver til i fællesskab med de andre. Husk, at det er jer, der husker verden på, hvad kristendom er, når I bærer den fælles hukommelse videre, når I mødes og holder gudstjeneste. Og når I med lyset i ryggen går ind i det ydre. Ind i livet.

Paulus *

14

KLUMME

Modmagt Paulus og jeg hører ofte folk sige, at kristendom og magtudøvelse er uforenelige størrelser. Jesus ville ikke have magt, mener de; tværtimod gjorde han op med al magtudøvelse. Men så naiv var Jesus ikke, bedyrer Paulus over for mig, og det er også udtryk for blåøjet kristendom at bilde sig ind, at man som kristen ikke udøver magt. Det er vi helt enige om. Der er altid magt på færde i menneskelige relationer. Det gælder på den hjemlige front, i venneskaren, på arbejdspladsen, i politik. På hvert sted øver vi indflydelse på og påvirker hinanden. Og det handler om magt. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bruger magten? Jeg fortæller Paulus om K.E. Løgstrup, vores store danske filosof og teolog, der siger, at når magten går på egen hånd, river den sig løs fra sine opgaver, slår dem over ende, vælter sig hen over dem og bliver til en magt for magtens egen skyld. Når det sker, er fanden løs. Og derfor er der noget, der skal holde magten i skak, og det er vores opgave at sørge for, hvad magten skal bruges til. Paulus og jeg taler om, at magten har man altså aldrig for sin egen skyld, men altid for den andens skyld. Og det er de kristnes grundlæggende udgangspunkt i enhver menneskelig relation, at vi må yde magtrelationer modspil, når magten går på egen hånd. Vi må ikke bare se til, endsige lade stå til, når vi erfarer magtmisbrug, men forholde os kritisk og træde i karakter. Med al overskud og energi er vi ansvarlige for at bruge kærligheden til næsten som modmagt. Den onde magt må overvindes af den gode magt.

15

BIBLIADE

Bliver jeg længe nok oppe, indfinder der sig en lethed.

Det er på den anden side af trætheden.

På den anden side af den forpassede sengetids ubehag.

Kroppen vil ikke overgive sig, øjnene vil ikke lukke sig, søvnen skal ikke få mig.

Og da er det, at jeg svæver hen over stuens sildebensparket.

Jeg lægger ikke natten fra mig, jeg opsøger den. Åbner et vindue og lader den drive ind.

En kølig pulserende dunkelhed der får flammen til at blafre og huden til at prikke i den kolde træk.

På et tidspunkt vil det lysne.

Ikke nu, men det vil ske.

Ingen kan forhindre morgenen.

Så det vil lysne også for mig, der ikke lægger natten fra mig, men tager den med.

BØN

Det lysner, siger de.

Det er ved at være morgen.

Det er snart jul, siger de.

Men det er mørkt, når jeg skal op, og mørkt, når jeg skal i seng.

Og her nedenunder bunken af forventninger er det lettere at tro på en evig vinter, end at verdens lys skal fødes, meget lettere hvis det altså ikke var, fordi jeg aner et skær fra dig.

16