ER GUD OG ALLAH I FAMILIE? Religionsmødet i konfirmationsforberedelsen
C H R I S TA P E R N I L L E
L U N D
H E R U M
N Æ R V I G
O G
P E T E R S E N
RPF
Religionspædagogisk Forlag
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 3
26/05/14 11.36
INDHOLD HVORFOR RELIGIONSMØDE I KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1 HVEM ER GUD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 2 HVEM ER JESUS? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 3 ÅBENBARING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 4 FRELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 5 PROFETER .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 6 REGLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 7 HØJTIDER OG FASTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 8 MODELLER FOR BESØG .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 9 BØN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 10 RELIGIONSMØDE I BIBELEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 QUIZ .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 APPENDIX .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 5
26/05/14 11.36
HVORFOR RELIGIONSMØDE I KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN?
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 7
26/05/14 11.36
8
E R
R
G U D
O G
A L L A H
I
FA M I L I E ?
eligionsmødet er en del af konfirmanders hverdag, hvad en-
ten de bor i København eller Varde. Flere og flere møder folk
af anden religion eller fra en anden kristen kirke, og mange af kon-
firmanderne har muslimske klassekammerater, eller møder islam på anden vis; i gadebilledet, i medierne og i den generelle debat. Der er forskellige formål med at inddrage religionsmødet i kon-
firmationsforberedelsen. Vigtigst er dog, at konfirmanderne i mødet også får mulighed for at kigge på sig selv. ”Hvis de andre mener sådan om Gud, hvad mener vi så i kirken?” eller ”Når muslimer beder fem gange om dagen, hvad så med folkekirken og bøn?” Desuden kan undervisning i religionsmøde medvirke til, at der udvikles en nødvendig respekt for hinandens tro og dermed for hinanden. Det betyder ikke, at vi skal være ens eller opgive sandhedsværdien i kristendommen – men det betyder, at vi skal vide, at tro er grundlæggende i et menneskeliv og derfor skal respekteres. Nutidens konfirmander bevæger sig i en global og informerende verden, uden at de derved nødvendigvis bliver oplyste eller bevidste om deres egen tro. De mangler ofte vejledning og ledetråde. Særligt i mødet med andre religioner. Er man selv i tvivl om, hvor man står trosmæssigt, eller hvad ens egen tro går ud på, kan det være direkte forvirrende at møde andres. Det er en generel erfaring hos mange præster, at konfirmanderne i dag i højere grad ønsker at vide mere om andre religioner. Det sker på baggrund af konfirmandernes eget personlige møde med andre og deres tro, og kan bidrage til, at konfirmanderne selv bliver klogere på deres egen, kristne tradition og hvad de selv tror eller ikke tror på.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 8
26/05/14 11.36
H V O R F O R
R E L I G I O N S M Ø D E . . .
9
Formålet med undervisning af konfirmander i religionsmødet er derfor: • at hjælpe konfirmanderne til en kristen erkendelse • at følge konfirmanderne på vejen både eksistentielt og kristeligt • at lære konfirmanderne at navigere i en kompleks, global verden • at konfirmanderne bliver klogere på sig selv og deres kristne udgangspunkt • at lære konfirmanderne at møde andres tro med åbenhed og positiv nysgerrighed
HVORFOR DENNE BOG?
Vi lærer om os selv i mødet med andre og vi lærer at forstå og udtrykke vores eget religiøse tilhørsforhold og tro i mødet med andre menneskers religiøse praksis og overbevisning. For at modvirke frygt for det fremmede og modstand mod gensidig forståelse, er det derfor vigtigt at kende til teori og praksis, der kan støtte et konstruktivt religionsmøde. Vi ønsker med denne undervisningsbog at give præster inspiration og de fornødne redskaber til at gå i gang med at inddrage religionsmødet i konfirmationsforberedelsen, uden at præsten derfor behøver at uddanne sig til ekspert i flere religioner. Vi tager først og fremmest udgangspunkt i religionsmødet mellem kristendom og islam. Dels fordi islam er den største religion i Danmark næst efter kristendommen, og på mange måder er mere synlig i det offentlige rum end andre religioner, dels fordi det er mødet med islam, vi har mest indblik i og erfaring med.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 9
26/05/14 11.36
10
E R
G U D
O G
A L L A H
I
FA M I L I E ?
HVAD BETYDER DIALOG I SAMTALEN?
Lad os begynde med at slå fast, at dialog ikke nødvendigvis handler om at nå til enighed og heller ikke handler om at få ret. Dialog er et godt redskab i eksempelvis konfliktløsning, og kan bruges til at opnå fredeligere tilstande i konfliktfyldte områder som f.eks. Mellemøsten. Dialog handler ikke om at blive enige. Det kan føre til ”hensynsbetændelse” og en given afkald på egne præmisser og traditioner for at tækkes andre, eller føre til hidsige diskussioner, som ikke bringer noget konstruktivt med sig. Dialog handler tværtimod om at man ærligt forklarer og står ved, hvad man selv tror på og praktiserer, og samtidig giver den anden mulighed for også at fortælle om sin tro og sine traditioner. Begge parter skal altså være både fortællende og lyttende – og også gerne spørgende. Herefter kan man så begynde at drøfte indhold med hinanden, både ligheder og forskelle. I konfirmationsforberedelsen er det vigtigt, for at styrke den konstruktive dialog eller samtale, at den, der leder samtalen, forstår at give plads til, at de forskellige holdninger kan komme ligeværdigt til udtryk, samtidig med at konfirmanderne lærer at skelne mellem de betingelser og formål, samtalen har.
DEN FÆLLES FORTÆLLING
Det ægte møde mellem to mennesker forudsætter som sagt, at begge er åbne, lyttende og ægte interesseret i at høre den andens historie og i oprigtigt at dele sin egen. Det ægte møde sker, hvor to historier mødes og en ny historie opstår. Den historie, man herefter får sammen, skal begge helhjertet kunne fortælle.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 10
26/05/14 11.36
H V O R F O R
R E L I G I O N S M Ø D E
. . .
11
Når man er i en gruppe, så er dynamikken stort set den samme som i det personlige møde. Man søger en fællesnævner for gruppeidentiteten og i mødet med de andre – som er med til at definere vores egen identitet – opstår en ny, fælles historie; man får med andre ord mulighed for at skabe en ny fortælling i fællesskab. Hvilken ”fortælling” ønsker vi så at dele og fortælle? Hvilken retning skal vores fælles historiefortælling have? Skal det være en fortælling om gensidig respekt og tolerance eller skal det være en fortælling om eksklusivitet og ignorance? Det bestemmer man sådan set selv! Det er dog hensigten med dette materiale, at åbne for muligheden for, at man kan bevare en ligeværdig og respektfuld samtale i konfirmandstuen om egen og andres tro, og skabe en fælles fortælling baseret på respekt og tolerance.
SÅDAN BRUGER DU DENNE BOG
Bogen er henvendt til præster, som skal formidle stoffet videre til konfirmanderne. Det vil kræve lidt forberedelse af præsten at undervise efter denne bog. Til gengæld får man både en enkel og kort teoretisk indføring til det pågældende tema, og man får konkrete undervisningsforslag, som kan bruges i undervisningen stort set med det samme. Hensigten med bogen er, at konfirmanderne skal undervises ud fra, hvad kristendommen indeholder og hvad tilsvarende islam forkynder, ud fra eksempler hentet fra praksis og de hellige skrifter. Vi har derfor valgt at have fokus på tro, bekendelse og forkyndelse i kristendom og islam, som udgangspunkt for en meningsfuld undervisning i konfirmandstuen. Bogen kan derfor ikke bruges som opslagsbog til en forståelse af kristendom og islam, om eksempelvis hvor gammel profeten Muhammad blev, hvornår den
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 11
26/05/14 11.36
12
E R
G U D
O G
A L L A H
I
FA M I L I E ?
første kristne menighed blev grundlagt, eller hvor mange pilgrimme der hvert år strømmer til Mekka.
BOGENS OPBYGNING
Bogen er opdelt i 10 kapitler med hver sit tema, eksempelvis Hvem er Gud?, Åbenbaring eller Modeller for besøg. De forskellige temaer bliver behandlet i hver sit kapitel på ca. 7-8 sider, og i slutningen af hvert kapitel gives der konkrete anvisninger til undervisningsforslag eller andagter, som kan bruges i konfirmationsforberedelsen. Hvert kapitel er i alt på ca. 10-12 sider inklusive undervisningsforslagene.
BRUG BOGEN SOM DU VIL
Man kan bruge bogen, som man vil. Læs den igennem fra ende til anden, udvælg en undervisningsdel efter behov og brug den som inspiration til de enkelte lektioner. Man kan også plukke det konkrete tema ud, som man specifikt vil gennemgå og lade resten ligge, eller man kan vælge at gå direkte til andagts- og undervisningsforslagene, og bruge dem i undervisningen, uden at læse de tematiske kapitler igennem først. Alt er til inspiration og den enkelte præst kan lave variationer, som det nu passer sig bedst i situationen. Bogen er skrevet ud fra det hensyn, at de fleste præster kun har mulighed for at vælge et enkelt eller få afsnit, da der ikke i den almindelige konfirmationsforberedelse er tid til at gennemgå alle bogens temaer. Det er der taget højde for i de tematiske kapitler, der indholdsmæssigt kan være overlappende. Der er derfor informationer og forklaringer, der gentages i flere kapitler, som blandt andet fasten, der omtales både i kapitel 7 Regler og i kapitel 8 Højtider eller Jesus, der omtales i kapitel 2 Hvem er Gud?, i kapitel 3 Hvem er Jesus?
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 12
26/05/14 11.36
H V O R F O R
R E L I G I O N S M Ø D E
. . .
13
og i kapitel 4 Åbenbaring. Hvis man derfor læser hele bogen igennem, vil man kunne støde på indhold, der gentages i flere kapitler. Det er vores håb, at materialet giver præsten metoder og praktisk hjælp i at guide konfirmanderne sikkert igennem religionsmødet, uden at de unge mennesker bliver forvirrede eller oplever, at de må give køb på deres forsøg på at forstå den kristne tro. Bogen er ikke til brug i en objektiv religionsundervisning, men skal netop indgå som en del af folkekirkens forkyndende konfirmationsforberedelse. Konfirmanderne skal gerne i undervisningen blive klogere på kristendommen: Hvad er kristendom og hvordan adskiller den sig fra islam? Eller: Når nu begge religioner er smukke, hvorfor er det så, at jeg er kristen og ikke muslim?
5 GODE RÅD INDEN UNDERVISNINGEN
• Dialog er en ligeværdig og åben samtale om tro og religion på tværs af kulturer og traditioner, der kan hjælpe konfirmanden til erkendelse om sin egen tro. • Samtalen handler ikke om at nå til enighed eller om at få ret. • Alle parter skal være fortællende, lyttende og spørgende. • Samtalen skal skabe rum for ligeværdig meningsudveksling. • ”Det ved jeg ikke” – er også et svar! Indrøm gerne, hvis der er noget du som præst ikke kan besvare på stående fod, og tilføj, at du vil undersøge det.
HVAD SIGER VI OM HINANDEN?
Udover at hjælpe med at klæde konfirmanderne på til religionsmødet, er bogens ærinde også at komme nogle af de almindeligste fordomme og uvidenhed om hinandens tro og traditioner i forkøbet.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 13
26/05/14 11.36
14
E R
G U D
O G
A L L A H
I
FA M I L I E ?
Ved at arbejde med religionsmødet på en forkyndende og alligevel fordomsfri måde, kan man tage udgangspunkt i, hvad kristendommen er og hvordan vi udtrykker eller praktiserer den kristne tro, og herefter kan man så tale om andre religioner og deres måder at udtrykke tro på, uden at det behøver at blive et forsvar for egen tro. Når man ved, hvad man tror på i kristendommen, som er udgangspunktet i konfirmationsforberedelsen, så kan man undersøge andres tro og traditioner, lade sig inspirere og forsøge at forstå, uden at man behøver at opleve det som en trussel. Fordomme og misforståelser fører til, at man opfatter hinanden som modstandere. Og fordomme og misopfattelser af hinandens tro og praksis er desværre stadig udbredte, ofte bruges de som generelle sandheder, og de går begge veje. Muslimer kan have misforståede opfattelser af det kristne treenighedsdogme, og fejlagtigt udlægge det som at Gud er tre og ikke én, og at kristne derfor ikke er monoteister i den sande betydning. Eller muslimer kan tro, at kristne ikke faster, fordi den kristne praksis for faste er meget forskellig fra islams. Kristne har på den anden side en tendens til at bilde sig ind, at kærlighed er så enestående for kristendommen, at den derfor ikke er central i islam. Det er korrekt, at Guds tilgivende kærlighed til mennesket udtrykkes tydeligt i evangelierne og i treenighedsdogmet. Men kærlighedens centrale betydning skyldes til dels vores fortolkning af dens betydning og udvikling af vores traditioner og sakramenter, der netop tager udgangspunkt i at bekende og udtrykke Guds kærlighed. At slutte fra en tradition til at der ikke findes samme grad af udtrykt kærlighed i andre religioner, er problematisk, og kan skyldes, at kristne ikke kender islam så godt, som den tradition man selv står i.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 14
26/05/14 11.36
H V O R F O R
R E L I G I O N S M Ø D E
. . .
15
I islam er kærlighed, både Guds og den mennesker er forpligtet på at vise over for hinanden, udtrykt centralt i tro og praksis. Eksempelvis er et af Guds 99 smukke og hellige navne i Koranen ”Den, der elsker.” Det betyder, at al kærlighed først og fremmest kommer fra Gud og er Gud. Forpligtelsen på at udvise næstekærlighed er også tydeligt udtrykt i islam, hvor det at give almisser er en af de fem daglige søjler – altså en forpligtelse, som enhver muslim skal praktisere. Måske vi også lidt provokerende bør spørge os selv, om det at Gud i islam tilgiver mennesket dets synd allerede i paradiset, og altså frier mennesket fra arvesynden og behov for en senere udfrielse ved Jesus Kristus, ikke også bør ses som udtryk for Guds betingelsesløse kærlighed? Andre ensidige fordomme om islam er, at det er en lovreligion, hvor den enkelte er underlagt pligter og faste ritualer, og at den enkelte muslim ikke har en direkte og personlig adgang til Gud. Her glemmer man dog, at islam ikke har det samme krav om et ordineret præsteskab, sådan som kristendommen har, til at fortolke teologien og ritualerne, fordi islam påbyder enhver muslim frihed til selv at vælge tro og Gud til eller fra, ud fra sin fornuft og sit intellekt.1 Islam har ikke en lære om arvesynd, så derfor kan alle muslimer i princippet selv vælge at gå den rette vej (se kapitel 5 Frelse). Det kræver dog en del arbejde for den enkelte og en del vejledning fra Gud. Sufisme, som de fleste ikke-muslimer efterhånden kender lidt til og som vel bedst kan sammenlignes med den kristne mystik, er en sådan bevægelse inden for islam. Sufisme er en generel betegnelse,
1. En imam er efterhånden for mange blevet synonym med en islamisk præst. Dette er for så vidt korrekt, fordi imamen varetager mange af de samme opgaver; leder i bøn, underviser i islam, prædiker til fredagsbønnen etc. Men det kræver hverken ordination eller en bestemt teologisk uddannelse at fungere som imam.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 15
26/05/14 11.36
16
E R
G U D
O G
A L L A H
I
FA M I L I E ?
der dækker over mange forskellige traditioner og veje som alle søger efter en eller anden form for højere erkendelse. Fælles for alle disse forskellige veje er dog, at den enkelte troende igennem meditation, askese og andre øvelser, stræber efter den umiddelbare erkendelse og enhed med Gud, direkte og frit (se kapitel 9 Bøn).
DEN INDISKE ELEFANT
Religionsmøde og vores forsøg på at forstå hinandens tro, kan illustreres med denne indiske anekdote: Fire blinde mænd blev engang ført hen til en elefant, for at de kunne beskrive, hvordan en elefant ser ud. Den første blinde mand blev ført hen til snablen, og han sagde: ”En elefant er lang og bøjelig og i stand til at dreje sig i alle retninger.” Den næste blinde mand blev ført hen til et ben, og han sagde: ”Nej, en elefant er solid og robust og står godt fast på jorden!” ”Overhovedet ikke,” sagde den tredje mand, som stod ved elefantens side: ”En elefant er stor og udstrakt som en væg.” ”Sludder,” sagde den fjerde blinde mand, som fik fat i halen. ”En elefant er lang og tynd, og svirper som en pisk!”2 Hvem af disse fire, blinde mænd havde ret? Vi kan også spørge, hvem af dem havde ikke ret? Det havde de alle og alligevel ingen af dem. For en elefant ser ud for en blind, som det punkt vedkommende har berøring med. På samme måde kan man sige at en religion eller tro, forekommer sådan, som den viser sig for os enten i tro,
2. Anekdoten findes i forskellige variationer og fortolkninger, men de indeholder alle den samme grundfortælling.
Er Gud og Allah i familie INDHOLD.indd 16
26/05/14 11.36