Fadervor - et minikonfirmandforløb by Eksistensen

Me t te MĂ¸bjerg Mad sen

fa dervor

et m i n ikonfir m a ndfor l Ă¸b

Omslag_Fader_Mini.indd 1

22-08-2012 14:50:16

Mette Møbjerg Madsen

Fadervor Et minikonfirmandforløb

RPF

Religionspædagogisk Forlag

Indhold Forord Om materialet Pædagogiske overvejelser Teologiske overvejelser

s. s. s. s.

9 9 11 13

1. Vor Fader, du som er i himlene! (Tema: Skabelse af en synlig – og usynlig – verden)

2. Helliget blive dit navn (Tema: Bøn og det hellige)

3. komme dit rige (Tema: Hvor er paradis?)

4. ske din vilje som i himlen således også på jorden (Tema: Guds og menneskers vilje)

5. giv os i dag vort daglige brød (Tema: Guds og menneskers omsorg)

6. og forlad os vor skyld (Tema: Tilgivelse og nadver)

7. som også vi forlader vore skyldnere (Tema: Hævn og forsoning)

8. og led os ikke ind i fristelse (Tema: Fristelse)

9. men fri os fra det onde (Tema: Ondskaben og døden)

10. For dit er Riget og magten og æren (Tema: Guds almagt og afmagt)

11. i evighed! Amen (Tema: Tid og evighed)

Bilag

Forord Fadervor – et minikonfirmandforløb tager udgangspunkt i børnebogen En bog om Fadervor – og om at sidde sammen et fortroligt sted af Bodil og Lars Busk Sørensen og er bygget op over de enkelte led i bønnen Fadervor, som børnene derved bliver fortrolige med. Samtidig lægger materialet vægt på at være sanseligt, kreativt og aktivt. Man kan følge bogen igennem 11 undervisningslektioner, men det er også muligt at plukke fra de forskellige forløb, alt efter hvad der passer ind i den konkrete situation og praksis. Jeg håber, at I får glæde af materialet.

Om materialet To vigtige faktorer har tilskyndet mig til udarbejdelsen af denne bog. For det første at flere og flere kirker i disse år tilbyder et længere- eller korterevarende forløb i kirken for de 9-11årige, populært kaldet ’minikonfirmander’. Og selvom der allerede findes en del materialer til brug for aldersgruppen, er der ikke mange, der inddrager aktiviteter til de aktive børn. Derfor har dette materiale til hver lektion både en fysisk og en kreativ aktivitet, som på forskellig vis afspejler dagens tema, og som underviseren kan vælge imellem alt efter holdets sammensætning. For det andet er udarbejdelsen af materialet inspireret af populariteten af bogen En bog om Fadervor – og om at sidde sammen et fortroligt sted med ord og digte af Bodil og Lars Busk Sørensen og tegninger af Otto Dickmeiss. Bogens digte og billeder taler i høj 9

grad til børn i 3. og 4. klasse, og hver lektion tager derfor udgangspunkt i digtene og billederne og selvfølgelig i de enkelte bønner i Fadervor. På den måde kan man bruge bogen som en minikonfirmandbog og derigennem skabe fortrolighed med både ord og betydningsmuligheder i bønnen Fadervor. Eventuelt kan man forære børnene bogen som en gave ved afslutningen. En bog om Fadervor – og om at sidde sammen et fortroligt sted blev oprindeligt til på opfordring af Religionspædagogisk Center. De to forfattere og kunstneren blev dengang spurgt, om de havde mod på at fortolke bønnerne i Fadervor fordelt på 11 digte, ord, bønner og billeder. Billederne på bogens højresider er derfor ikke blot illustrationer til Lars Busks digte, men er selvstændige fortolkninger af ordene i Fadervor, og man vil i undervisningen ofte opdage, at billederne taler deres eget sprog. I tillæg til materialet findes en hjemmeside (www.rpf.dk/fadervor), hvor man kan finde billeder samt to små film til brug i undervisningen. Billederne til hver lektion kan enten printes i A3-format og hænges op i rummet eller vises ved hjælp af en powerbeamer. Det er vigtigt, at underviseren tænker billederne ind i undervisningen, enten som print eller på storskærm, således at fortællingerne og ordene bliver kombineret med visuelle effekter, der kan støtte børnene i forståelsen og hukommelsen af fortællingerne og refleksionerne. I tillæg til materialet er også 11 plakater, som er forstørrede udgaver af de 11 billeder, der findes i En bog om Fadervor. Plakaterne vil kunne gøre det lettere for hele holdet at kigge med i fællesskab. Desuden kan der købes postkort til brug ved afslutningen af hver lektion. I sin helhed består materialet derfor af: En bog om Fadervor – og om at sidde sammen et fortroligt sted (til minikonfirmanden) Undervisningsvejledningen: Fadervor – et minikonfirmandforløb En hjemmeside med billeder, film og kopisider i farver: www.rpf.dk/fadervor 11 plakater 11 forskellige postkort

Pædagogiske overvejelser Undervisningsforløbene i dette materiale er bygget op over en fast struktur. Formålet med den faste ramme er, at det skaber tryghed for børnene at kende til de faste moduler i forløbet. Derudover skaber det mere ro og bedre indlæringsmuligheder, når børnene på forhånd ved, at der fx hver gang bliver en mulighed for at røre sig. Et af de faste moduler er indledningen ’Fadervor i ord og billeder’, som består af en fælles refleksion over ordene og billedet til den pågældende lektion samt en bøn. Denne indledende del kan evt. formes som en lille andagt, der foregår i kirkerummet. Et andet fast modul er hhv. en kreativ og en fysisk aktivitet, som underviseren kan vælge imellem, eller – hvis der er tid til det – benytte begge dele. Den kreative aktivitet er fortrinsvis tænkt til de minikonfirmander, der godt kan lide at arbejde kreativt med hænderne. Den fysiske aktivitet er tiltænkt de minikonfirmander, der godt kan lide at bevæge sig, og som måske i virkeligheden bedst gør sig nye erfaringer gennem bevægelse og fysiske lege. På ethvert hold vil der sikkert være minikonfirmander af ’begge slags’, så det vil være op til den enkelte underviser at finde den rette balance mellem aktiviteterne. Denne sondring mellem kreative og fysiske aktiviteter bunder i pædagogikken om de fire læringsstile (reflektorer, teoretikere, aktivister og pragmatikere), som er udviklet af Rita Dunn og Kenneth Dunn, og de syv intelligenser (sproglig, logisk/matematisk, musikalsk, visuel, kropslig, social og personlig), som er udarbejdet af professor Howard Gardner. Begge disse teorier lægger vægt på, at mennesker er forskellige og derfor har brug for forskellige undervisningsformer. Nogle er fx gode til at lytte, andre er gode til at ’læse’ billeder, og nogle har brug for at bevæge sig for at lære. Derfor kan man i folkeskolen, hvor man bruger de nævnte metoder, fx opleve elever, der hopper de matematiske tabeller i stedet for blot at terpe talrækker. Fordelene ved at forene de to teorier er, at man gennem de syv intelligenser bliver opmærksom på, hvor mange måder man kan arbejde med indlæring og erfaringsdannelse på. Derudover giver de fire læringsstile en indsigt i, hvordan man kan formidle stoffet på forskellige måder, så man tilgodeser flest mulige intelligenser. Materialet lægger derfor op til, at lektionernes tema ikke kun bliver belyst gennem fortællinger og samtaler (ord), men også gennem billeder, leg, kreativitet og sang for at tilgodese så mange intelligenser som muligt. Og således tilgodeser dette materiale den musikalske, den kropslige, den 11

rumlige og den sociale intelligens på én gang. Dette skal ikke forstås således, at man skal være ekspert i læringsstile for at arbejde med materialet. Man bør blot vide, at det har været en afgørende præmis for udarbejdelsen af materialet, at såvel børn som voksne lærer forskelligt. Og med dette udgangspunkt turde kaste sig ud i både kreative, fysiske og visuelle oplevelser med børnene. De fysiske aktiviteter, der er foreslået, er i mange tilfælde nyfortolkninger af klassiske lege: spark til dåse, tampen brænder, kluddermutter m.fl. Underviseren skal derfor ikke lære en masse nye lege, men kan glæde sig over, at de ’gamle’ lege holder endnu. Derimod vil man måske opdage, at det ikke er alle legene, som børnene kender, fordi de ikke nødvendigvis bliver leget i skolegårdene i dag. Nyfortolkningerne af legene flytter de gamle lege ind i en kristen og kirkelig ramme, hvor de kan medvirke til, at nye erkendelser nås eller nye spørgsmål stilles. Som en del af afslutningen på hver lektion er der foreslået en salme, og det er op til underviseren at afgøre, om der kun skal synges nogle få salmer gennem hele forløbet, eller om alle 11 salmer skal med. Der kan selvfølgelig også suppleres med andre salmer. Fordelen ved at lære børnene mange forskellige salmer er, at de har nemmere ved at deltage i gudstjenester og får et større repertoire af salmer. Ulempen er, at de muligvis ikke får lært salmerne særlig godt, hvilket de jo vil gøre, hvis man synger de samme salmer hver gang. Når minikonfirmanderne kommer om eftermiddagen, er de ofte sultne. Så husk, at der skal være indlagt tid til fx boller og saft eller andet. Jeg foreslår, at man til hver lektion spiser efter den første indledning/andagt: ’Fadervor i ord og billeder’. Så er man klar til at gå i gang. Hver lektion (à 2x45 min.) kan bygges op på denne måde: 1) Fadervor i ord og billeder 2) Spisning 3) Fortælling 4) Fysisk og/eller kreativ aktivitet 5) Afslutning

Til hver lektion er der knyttet en huskeliste, der beskriver de materialer, som skal bruges. Huskelisten rummer både materialer til den kreative og den fysiske aktivitet, herudfra må man så selv afgøre hvilken aktivitet, der skal bringes i spil (eller evt. begge) i forhold til dagens tema.

Teologiske overvejelser Kristendommen er beskrevet i børnehøjde og tager udgangspunkt i hverdagen, som den er for børn i 3./4.klasse. Samtidig lægges der op til, at der senere i børnenes liv bliver bygget oven på denne forkyndelse i konfirmandundervisningen eller et andet sted. Materialet kan således ikke stå alene igennem et helt menneskeliv, men er en forkyndelse ind i deres nuværende situation, hvor der både gives konkrete bud på, hvad kristendommen er, og skabes mulighed for dialog om den kristne tro. Derudover lægger materialet en klar vægt på at være forkyndende og adskiller sig derved fra skolens undervisning. Fortroligheden med bønnerne i Fadervor og med deres betydning står helt centralt. Og de bibelske fortællinger, der er knyttet til hver lektion, bliver hver gang fortolket i dialog med minikonfirmanderne ind i en kristen trossammenhæng. Det er min erfaring, at børn i minikonfirmandalderen hungrer efter at få konkrete bud på, hvad kristendommen er, og hvordan man kan leve som kristen. Håbet med materialet er således, at det giver børnene en mur at spille bold op ad i form af nogle konkrete bud på, hvordan en levende tro forholder sig til menneskelivet og til den skabte verden; til venskab, mobning, omsorg for andre og meget mere. I samme åndedrag er det vigtigt at understrege, at undervisningen altid skal foregå i dialog med børnene, således at der ikke er tale om dosering fra underviseren til minikonfirmanderne, men om en fælles rejse hvor det er dialogen, der fører frem til kristendommens bud på livet. Denne bog er således: ▪ Et forkyndende materiale ▪ Et materiale der giver klare bud på kristendommen, som børnene kan spille bold op ad ▪ Et materiale der taler til børnene på deres alderstrin ▪ Et materiale der skal bygges videre på, når børnene bliver ældre ▪ Et materiale der lægger stor vægt på dialog og proces 13

1. Vor Fader, du som er i himlene! Tema: Skabelse af en synlig – og usynlig – verden Første gang man mødes, vil det selvfølgelig allerførst handle om at møde, se og hilse på hinanden.

1. Fadervor i ord og billeder Fortæl om bønnen Fadervor, som der måske allerede er nogle af børnene, der kender. Man kan fortælle, at det er en gammel bøn, som findes i Bibelen, og som er oversat til over 1000 sprog. Og at man som minikonfirmand i Xx Kirke til hver lektion vil få en lille bid af bønnen, indtil man til sidst har hele bønnen samlet. Derefter kan man læse dagens digt op og se på billedet (som evt. er hængt op i rummet).

Samtale Temaet for samtalen kan være den synlige og den usynlige verden. På dagens billede kan man se et hus og et træ, men man kan også se planeter, som er (næsten) usynlige, men som vi ved findes et sted i rummet. Derudover kan man se en hånd, der holder drengen, sådan som vi kan tro på, at der er en, der holder/bærer os, selvom vi ikke kan se det. Underviseren kan indlede samtalen med at spørge, hvorfor de tror, at drengen står på en finger? Og om man i virkeligheden kan se planeterne i universet, som man kan se dem på billedet? Dette kan lede til en samtale om, hvad der findes i verden, der er 15

synligt og usynligt; mad, dyr, venskab, ensomhed, glæde, vrede, penge, oplevelser. Man kan også tale om, at det synlige og usynlige spiller sammen, at mad smager bedre, når det spises med venner, og at oplevelser er sjovest sammen med andre. Her kunne man også inddrage digtet og spørge dem, hvad det mon betyder, når der står ‘vi ser dig ikke, far i himlen, skønt vi er set af dig’. Formålet med samtalen er at vise, at der er meget i livet, vi tager for givet, selvom vi ikke kan se det. Derfor er argumentet om, at man ikke kan se eller bevise Gud ikke en afskrivning af, at Gud findes, ligesom digtet siger, at vi ikke kan se Ham, men vi tror, at Han følger vores færden.

Bøn Samtalen kan lede til, at man spørger børnene, om de har noget, vi skal bede for. Det kan være såvel synlige som usynlige ting. Man kan fx bede for et venskab, men altså også om noget særligt lækkert til aftensmad. Skriv de forskellige ting, som de nævner, op på en tavle. Indled bønnen med ordene fra børnenes Fadervorbog: ‘Kære Gud! Tak for at du har skabt mig – tak for at jeg er til’, sig derefter alle børnenes bønner og afslut i kor med Fadervor. Formålet med bønnen er, at børnene oplever det som naturligt at bede til Gud, og at man kan bede Gud om helt almindelige ting. Derudover kan det være en god måde at samle op på den fælles refleksion over det synlige og usynlige, så børnene får lov til at sætte ord på det, de er kommet til at tænke på i løbet af refleksionen.

2. Fortælling Om skabelsen (1 Mos 2,4b-25) Fortælleguide I forhold til temaet om det synlige og det usynlige er det mest oplagt at fortælle den ’anden skabelsesberetning’ (1 Mos 2) og gennem fortællingen fremhæve alt det usynlige, der også bliver skabt: Livsånde: Gud puster livsånde i menneskets næsebor. Livsånden, der gør mennesker levende, kan man ikke se, men vi ved den findes. Her kan man tale med børnene om, hvordan et dødt menneske i kisten kan ligne en, der sover, men samtidig er der noget udefinerbart, som mangler. Godt og ondt: Gud planter to træer i haven, og det ene træ giver kundskab om godt og ondt. På film kan man ofte se, hvem der er den onde, og hvem der er den gode, men det kan man ikke i det virkelige liv. Her kan man vise billedet af filmskurken (fra www.rpf.dk/fadervor), hvis udseende tydeligt viser, at han er ond, og man kan tale med børnene om, hvorvidt det også er sådan i virkeligheden? Ensomhed og fællesskab: Gud ser, at Adam er ensom, og skaber en hjælper til ham. Men hvordan kan Gud se, at Adam er ensom? Navne: Adam giver dyrene navne. Men kan man se på folk, hvad de hedder, og hvordan hænger navnet og mennesket sammen? Her kan man også tale om, hvorfor kongefamilien holder navnet hemmeligt indtil dåbsdagen, og om navne har en særlig betydning udover, at det er praktisk at kunne kalde på folk? Kærlighed: Den sidste sætning i skabelsesberetningen siger, at to mennesker bliver ét kød. Man kan her tale om, hvorvidt kærlighed er noget, man kan se? Og om man altid ved, at man vil elske sin mand/kone indtil døden skiller, som man siger i vielsesritualet – eller hvordan man mon holder fast ved kærligheden, når man jo ikke kan se den? Her kan man vise billedet af et hus med pool (på www.rpf.dk/fadervor) og spørge, om man kan have kærlighed til et hus – eller hvad kærlighed mon er for noget? Som afslutning på fortællingen kan man inddrage indskriften fra en jødisk ghetto i Warszawa: ‘Jeg tror på solen, også når den ikke skinner. Jeg tror på kærligheden, også når 17