Og brænder kun hjertet for sandhed og ret, skal tiden nok vise, vi tænkte ej slet. (N.F.S. Grundtvig)
Forestil dig‌ Kristendommen kort fortalt
Bent Arendt
Indhold Indledning.................................................................................... 6 Forudsætninger........................................................................... 8
Hvad er menneskers tro?............................................................. 8 At tale om Gud........................................................................ 12 Mig og Gud............................................................................ 16 Kristendommen er en tro, der både gælder og udvikles..................... 18
Gud.............................................................................................. 26 Liv bliver til – skabelse........................................................... 28 Menneske................................................................................... 36 Løfter .......................................................................................... 44 Virkeliggørelse – Jesus............................................................ 53
Jesu dåb................................................................................. 58 Jesu virksomhed...................................................................... 63 Jesu lignelser........................................................................... 71
Påske.................................................................................... 75 Efter påske ............................................................................ 91
Ånd og fællesskab..................................................................... 94 Pinse..................................................................................... 94 Den treenige Gud .................................................................... 98
Praksis....................................................................................... 101 Bøn .................................................................................... 102 Betragtning........................................................................... 106 Taknemmelighed.................................................................... 110
Ritualer..................................................................................... 112
Gudstjeneste......................................................................... 112 Dåb.................................................................................... 117 Nadver................................................................................ 128 Begravelse............................................................................ 132
Tid og evighed......................................................................... 138
Indledning Denne bog har baggrund i • at den kristne tro ikke er en verdensopfattelse eller forklaring, du skal overtage, men en historie og et løfte, der indgår i samspil med dit liv og dine forestillinger, med et fint ord en »eksistentiel« virkelighed. • at tro hverken er overtro eller bestemte meninger. Tro hører med til at leve som menneske. • det grundlæggende samspil mellem Gud og mennesker i kristendommen og de muligheder, det giver i forhold til den individualisme, der har gjort livets opfyldelse til menneskets eget projekt. • at mange menneskers forhold til kristendommen er præget af uklare forestillinger og fordomme.
6
Alt, hvad der står i denne bog, gælder kristendommen og er ikke i modsætning til andre religioners sandhed og livsopfattelse. Derfor står her ikke noget om kristendommens forhold til andre religioner. Når du læser bogen, er det bedst at holde dig til, hvad der er mest vedkommende. Det er som regel den bedste indgang til kristendommen. Når du bliver bedt om at forestille dig noget, vil det være godt at bruge tid på det, inden du læser videre. Vores forestillinger hænger sammen med, hvordan vi forholder os og forstår. Der henvises hyppigt til fortællinger fra Bibelen, som kan findes i en bibel eller på nettet. Det anbefales at læse disse fortællinger. For værdifuld hjælp til at undgå teologisk selvsving takker jeg Bodil Apollo, Elin Hedegaard og Rikka Poulsen. Bent Arendt
7
forudsætninger Inden vi går ind i kristendommen, er der nogle forudsætninger for forståelsen, som skal afklares.
Hvad er menneskers tro? Forestil dig, hvad du forventer af i morgen og den kommende tid. Hvad har livet at byde på? Er det godt eller skidt, og hvis det er skidt, forventer du så, at det vil vende?
Tro hænger sammen med livsforventning. Du har ingen sikkerhed og viden om livets mulighed for dig, og alligevel forventer du noget godt. Du tror det og har grundlæggende altid troet på at blive imødekommet af livet. Den tro er så grundlæggende, at vi tror fra fødslen: Det lille barn tror, at far og mor nok skal sørge for det og komme det i møde med den kærlighed og omsorg, der er nødvendig for, at det kan udfolde sig og vokse som menneske. Troen er forudsætningen for at kunne række ud efter det liv, vi ikke kan være sikre på, og den rummer langt mere liv end vores viden og forklaringer. Den usikkerhed, der knytter sig til at tro, er ikke den samme, som når man siger: »Jeg tror nok, han kommer klokken fire« – snarere den 8
usikkerhed, der knytter sig til livet, at vi ikke kan vide, hvad det vil bringe, og dog tror vi, at det vil bringe noget godt. Også selvom det bliver anderledes end forventet. Hvad der gælder
Den menneskelige tro hænger sammen med en tillid til, at der er noget, der gælder. Hvis du siger, at den ene sandhed kan være lige så god som den anden, forudsætter det udsagn, at det er sandt, hvad du siger, og dermed har du allerede forudsat, at sandheden gælder ud over din egen. Sådan er der forhold, som gælder, så du kan holde dig til dem og vende tilbage til dem, også selvom du kommer til at svigte dem. Det er ikke kun stemninger, for det erfares som sin egen virkelighed. Et forhold, der gælder, er kærligheden. Vi længes efter kærligheden, som kan gribe os, før vi ved af det, og uden det er frit valg. Er den først overgået dig, f.eks. i forhold til dit barn eller din kæreste, kan du igen og igen vende tilbage til den og lade den gøre sig gældende både hos dig selv og i samspil med dem, du elsker. Kærligheden kan gøre det ved os, vi ikke ville gøre af os selv, f.eks. elske og tage os af et umuligt og irriterende barn. Glæde, tillid og barmhjertighed, har det på den måde. Ja, alle de forhold, der får dig til at leve og tro på livet. De gælder og griber dig og udspiller sig i forhold til nogen, selvom du aldrig får sikkerhed for dem, på samme måde som du kan være sikker på, at solen står op hver morgen. Kærligheden og glæden må du tro på, og den tro har stærkere virkning 9
på dig og din holdning til dit liv end solopgang og solnedgang. Overfor livet er viden kun et redskab, som kan understøtte din tro. Vi kan forvanske, misbruge og ødelægge kærlighed og glæde og alt, hvad der får os til at leve og tro på livet. Alligevel må de gælde på trods af vores svigt, så vi kan vende tilbage dertil og begynde livet derfra. Det kan godt være, vi vil forklare kærligheden som et produkt af vores ubevidste sind eller hormoner, men den forklaring er en begrænsning, for i det virkelige liv kommer kærligheden til os som en anden mulighed, der når ud over alt, hvad der kommer fra os selv. Den tilfører vores liv værdi og betydning ud over os selv. I kristendommen er Gud forudsætningen for menneskers tro på livet og alle de forhold, der bekræfter det. Han er forudsætningen for, at vi kan tro på kærligheden og glæden og barmhjertigheden som en virkelighed ud over os selv. Den kristne Gud gælder for at være den samme evige, gyldige og grundlæggende virkelighed uanset menneskers tro på ham. Og samtidig er den kristne Gud gået ind i menneskers historie for at gøre sig gældende dér som et menneske, der giver livet og kærligheden en mulighed, det ikke havde før. Det møder vi i Jesushistorien. Menneskers kærlighed og sandhed og glæde kan ikke opretholde sig selv uden tilførsel af styrke et andet sted fra. Forestil dig, hvad der er sandheden om dig og dit liv. Sandhed er et stort begreb, og du vil sandsynligvis knytte til ved dine erfaringer og holdninger og ikke ret meget ved fakta.
Du kan ikke bygge din tilværelse på kendsgerninger, og sandheden om dig har ikke ret meget med fakta at gøre. Sandheden i livet er ikke en 10
videnskabelig erkendelse som tyngdeloven eller en teori, der kan godtgøres med objektive iagttagelser, men meget mere end kendsgerninger. Du kan ikke forstå sandheden om dig og dit liv til bunds, fordi du altid er en del af et hele. Sandheden i det liv, du lever, bliver til i forhold til nogen, i sidste ende i forhold til Gud, der indgår i samspil med dig og dit liv for at bekræfte det, du kun kan tro på, og samtidig vil give livet utrolige muligheder. Du kan godt sige: »Jeg tror ikke på Gud!« vel vidende, at du dermed mest siger noget om dig selv, eftersom tro angår dig og din tilværelse. At sige: »Der er ingen Gud!« er derimod at udtale dig om tilværelsens betydning for de ca. 83% af jordens befolkning, der rummer en tro på Gud. Tro og tilværelse er ikke frit valg
Når tro i ovennævnte betydning er så tæt forbundet med tilværelsen, er den lige så lidt frit valg, som livet er det. Det er blevet en forkludrende indbildning, at vi selv kan vælge vores liv og vores tro. Vi kan til en vis grad vælge ydre ting som uddannelse, huskøb eller bryllup, som naturligvis kan få stor indflydelse på vores liv, men vi kan ikke vælge at være til og slet ikke alt, hvad tilværelsen bringer os af lykke og ulykke. Vi vælger ikke kærligheden og sandheden og livet, kun at sige »ja tak« til dét, der allerede er overgået os. I forhold til vores liv er vores person og den givne virkelighed altid med i det, og derfor er der ikke frit valg i forhold til tilværelsen. Hvis vores livs lykke og succes alene er afhængig af os selv, egen indsats og frie valg, bliver vi ikke frie, men prisgivet både vores egen vilkårlighed 11
og andres kritik, for så må livet lykkes på grund af mig i stedet for, at livet lykkes med mig. Hvis livets opfyldelse er vores egen præstation og vores eget valg alene, kan det give angst, stress og svag selvfølelse. Vi kan også blive splittet både i forhold til os selv og tilværelsen ved at skulle stå model til et vilkårligt selvbillede på f.eks. de sociale medier. Skal vi være levende, selvstændige og frie mennesker, må vi have noget andet end os selv og de andres bedømmelse at holde os til. Den frihed kan udvikles ved at se sig selv i forhold til Gud, som knytter en anden mulighed til mig end mine behov og konkurrencesamfundets personlighedsundergravende krav og tilbud.
At tale om gud Hvis du taler om Gud, som du taler om en stol, du kan håndtere, eller et udsagn, hvis holdbarhed du kan betvivle, går du fejl af Gud. Gud handler om dit liv, og livet er ikke en ting, du kan håndtere eller kassere. Dit liv er en virkelighed, der overgår dig, og som du tager del i. Når man taler om at vælge sit liv, er det egentlig blot at sige »ja tak« til det, der allerede er overgået dig – både de evner og givne muligheder, du kan anvende, og den kærlighed og glæde, der kommer til dig. Det er i den sammenhæng med dit liv, det giver mening at tale om Gud. Gud er personlig
Gud udspiller sig i forhold til mennesker, ligesom du udspiller dit liv 12