Fortællinger om Gud og hvermand

Page 1

Fortællinger om Gud og hvermand

AF JAKOB RÖNNOW

EKSISTENSEN

NYE OG GAMLE

Fortællinger om Gud og hvermand

Nye og gamle

Af Jakob Rönnow

© Eksistensen og forfatteren 2023

1. udgave, 1. oplag

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen

ISBN 978-87-410-0988-9

Tryk: Toptryk

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

1820 Frederiksberg C

www.eksistensen.dk

Fortællinger om Gud og hvermand – Nye og gamle består af nye fortællinger og fortællinger hentet fra udgivelsen Fortællinger om Gud og hvermand (Unitas Forlag 2002)

5 Indhold Fortæl! 7 Ønskestenene 9 Peter Pedal 12 Hvor mange stjerner er der? 15 Syltetøjsglasset 17 Pelikanen i lysekronen 20 Anders And som præst? 22 En løgnehistorie fra Vestkysten 25 ”Denne vare er garanteret fejlfri” 27 De blinde og elefanten 30 Festen i Kina 32 Det var på Rundetårn 34 De tre prinser fra Filippinerne 36 Væddemålet 39 Den fromme i floden 41 Nye regler for adgang til himlen 44 Lille Ludvig 46 De tre små grise 48 Den ideelle verden? 51 Lykkens Hus 55 Fodsporene i sandet 58 En lille rundtur med ordet GRATIS 60 Den effektive forretningsmand 62 Kvægtyvens straf 65 Møllehave i fængslet 67 Manden og konen, der inviterede Gud til middag 69 Søstjernen 72 Bombardérbillen på spadseretur 74 Kongen og blomsterpigen 77 Det brændende hus 81 Musene i undergrundsbanen 83 Fidos morgentur 86 Møllersvenden, der snød med vægten 88 Lille Peter og Jerikos mure 91 Samuraimesteren 94 Den ’kloge’ videnskabsmand 98 Byrdebærerne 100 Eventyret om Sankt Peters gnavne mor 102 Gideon, en heltehistorie 105 Den eventyrlige historie om Kristoffer 109
6 Fortællingen bag kirkens og årets højtider I Santa Lucia, 13 december 113 Fortællingen bag kirkens og årets højtider II Hvordan Nikolaus blev til julemanden 116 Fortællingen bag kirkens og årets højtider III Den fjerde vismand 120 Fortællingen bag kirkens og årets højtider IV Valentines Day 125 Fortællingen bag kirkens og årets højtider V Mortens Aften, d 10 november 128 Tre lyd-fortællinger fra Det Nye Testamente 132 Lydfortælling Juleevangeliet 133 Lydfortælling Den lamme i Kapernaum 136 Lydfortælling Stormen på Søen 140

Fortæl!

Det er noget underligt noget med fortællinger. Fortællinger er umådeligt vigtige, for de har den egenskab, at de kan udtrykke noget, der ikke nemt kan siges! Fortællinger forklarer ofte meget mere end leksikon-opslag, Google-søgninger, tykke bøger og diagrammer. Derfor skal der fortælles. Løgnehistorier, bibelhistorier, danmarkshistorier, familiehistorier. De gør verden større og rigere og udvider vores horisont. Vi kender det f.eks. fra Bibelens lignelser – som jo er fortællinger – som Jesus og kristendommen gav os, og som har levet gennem foreløbig 2000 år.

Man har altid kendt til det at fortælle. Lang tid før Game Of Thrones og Harry Potter sad vores forfædre omkring bålet og ... fortalte. Det ved vi. Nogle af de historier lever endnu!

Bruger du en fortælling i en tale, prædiken eller som afrunding ved et møde, er der mulighed for, at den aldrig bliver glemt – heller ikke når alle dine øvrige ord for længst er væk. Fortællinger kan noget. Jeg kan ikke huske nogen prædikener fra dengang, jeg var lille, men de fortællinger, jeg mødte gennem mine præster og FDF-ledere, de var guld! De kunne forklare noget om både synd og nåde, næstekærlighed og andre tunge begreber, så jeg næsten forstod det!

I denne bog er samlet et halvt hundrede fortællinger. Næsten halvdelen af dem udgav jeg i 2002, og de blev genudgivet i 2006; flere af

7

dem er altså udvalgte gengangere. Mange er gamle og uopslidelige, andre er nye. Alle sætter de forhåbentlig noget i gang hos læseren og lytteren. Kan du ikke selv genfortælle dem, så læs dem op – historierne er gengivet i talesprog. Disse fortællinger er også tænkt til at blive hørt omkring bålet – eller når eftermiddagsmødet i kirken skal rundes af, eller til FDF og spejder, minikonfirmand, på efterskolen eller ved sengekanten, ved børnegudstjenesten, skoletjenesten eller til egen optankning og eftertanke.

Fortællinger om Gud og hvermand er resultatet af erfaringer i foreløbig 68 år i aktivt, kirkeligt børnearbejde. Og de kan alle tåle at blive fortalt videre, som de er blevet det igennem tiden. Så derfor: God fornøjelse med denne bog og med at fortælle videre om Gud og hvermand

Jakob r önnow

NB: Efter hver fortælling er der indsat nogle tomme linjer med overskriften ”Mine noter”

Når man bruger fortællinger i mange forskellige sammenhænge, er det min erfaring, at det er godt at få noteret, hvor og hvornår den og den fortælling blev brugt Man kunne

måske også notere en linje om den sang eller salme, der var oplagt at synge i forlængelse af fortællingen, og der er plads til evt at skrive, at lige præcis den fortælling var god til de lidt større børn

8

Ønskestenene

En historie om at bekymre sig

Der var engang en dreng på 10 år. Han mødte en dag en heks. Nu var det heldigvis en flink heks, og hun gav drengen en pose med fem små sten i. ”Når du tager en af de her tryllesten op, så kan du ønske, lige hvad du vil, så går det i opfyldelse. Men tænk dig godt om, for hver sten kan kun bruges én gang.” Så satte heksen sig på sit kosteskaft og fløj væk.

Drengen stod der med posen med sten og tænkte: ”Den er godt nok god at have. Dem skal jeg ikke bruge lige med det samme.”

Men det varede ikke lang tid, så syntes han, at han var så lille i forhold til alle andre. 10 år bare – det var ikke rigtig noget. Han var ærgerlig og syntes, han altid blev drillet af dem, der var større end ham. Der var også så meget, man skulle lære, og det var næsten ikke til at se enden på alle de eksaminer, der lå og ventede i skolen. Næ, kunne han bare være 20, så kunne han få en kæreste, så kunne han køre bil, så kunne han klare alle de andre, så var der ikke flere prøver. Hvad med at prøve en af ønskestenene? Og så kunne han jo se, om det virkelig var tryllesten.

Han tog en sten op af posen, lukkede øjnene og ønskede, at han var 20 år.

9

Pling! Det var han!

Og det var sejt. Rigtig godt, og han syntes, det var det bedste. Men da der var gået noget tid, syntes han jo også, der var lidt meget med opgaver og med forskellige jobs for at få penge. Det var ikke så let at være ham, syntes han. Han var også lidt ensom, og hvor ville det være rart at have en kone og ro på og … være tredive; og så tog han en sten til. Han ønskede, at han var 30 år.

Pling! Så var drengen 30!

Ung mand. Job, kone og små børn – fint nok. Han kunne rigtig…

Men som tiden gik, så syntes han alligevel, at der aldrig var ro nok. Altid var der noget, han skulle lave, ofte var der ballade med børnene, altid var der noget, der skulle passes, altid skulle han nå noget. Det var ikke lige det, han havde tænkt – hvor ville det være fint at være 50 og have besværet lagt bag sig og have mere styr på det hele. Og så tog han en sten frem og ønskede: 50 år, det ville han være!

Pling! Så var han 50 år, og ganske rigtigt! Der var mere ro på, og børnene var vokset op; nu var han i det, alle kaldte ’i sin bedste alder’.

Men der skulle sandelig pukles på arbejdet, for der kom hele tiden noget nyt, og der skulle følges med. Han ville gerne nå en masse med rejser og med at holde sig ung, men det var der ligesom stadig ikke tid til, og det blev ikke rigtig til noget med de mange planer, han egentlig havde tænkt sig… Og der var jo hele to sten tilbage i posen; hvad med at bruge den ene og så ønske sig at være færdig med at arbejde og så være 70 år gammel? Pensioneret – slut med arbejdet!

Så kunne han vel få ro på til alt det, han ville!

10

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.