Fortællinger om tro, dåb og kærlighed Af Pernille Østrem Thomassen © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2020 ISBN: 978-87-410-0740-3 Omslagsbillede: Ove Carlsen Grafisk tilrettelæggelse: Tina D. Laursen Tryk: Toptryk Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk
FORTÆLLINGER om
TRO, DÅB OG KÆRLIGHED
Af Pernille Østrem Thomassen
eksistensen
Indhold En bog om dåb ............................................................. 7 Indledning ...................................................................... 11 50 fortællinger om dåb ............................................ 17 Efterord ............................................................................ 119 Dåbsritualet ................................................................... 123
En bog om dåb Denne bog indeholder et væld af stemmer om dåben. Det er mig, sognepræst Pernille Østrem Thomassen, der har indsamlet stemmerne og giver dem videre til dig nu. Måske læser du med, fordi du snart skal være fadder eller netop har fået døbt et barn eller selv tænker på at lade dig døbe. Måske er du med i en studiekreds om dåb, og forhåbentlig er du bare almindeligt nysgerrig og har lyst at give dåben lidt opmærksomhed. Selv er jeg voksendøbt som stor teenager og har gennem de sidste 12 år som præst haft glæden af at tale om dåb med mange hundrede mennesker. Derfor fik jeg lyst til at skrive denne bog. Som med alt vigtigt og helligt i livet gælder det også for dåben, at talen er uudtømmelig. Aldrig vil man fyldestgørende kunne fortælle om kærligheden til ens børn eller forældre, aldrig vil livets
7
begyndelse og livets afslutning kunne fastholdes og tales til ende. Så de følgende ord om dåb er øjeblikkets nedslag i en uendelig rigdom af tro, håb og kærlighed, som jeg har fået forærende gennem ritualet, salmerne og alle de børn og voksne, jeg har døbt, samt den bekendelse, som den danske folkekirke danner rammen om. Hvis vi kigger i gemmerne derhjemme, er der nok mange af os, der har et dagmarkors, en bibel, en salmebog eller måske en sølvske, som vi har fået i dåbsgave på et tidspunkt. Men også selve dåben er en gave ikke bare til det enkelte menneske, men til fællesskabet. I dåben bliver vi fortalt, at hver eneste af os kommer til verden med et navn, nemlig Guds barn. Det navn er Gudsgivent, ligesom selve livet. Det forhindrer os I at komme til at formode, at livet er tilfældigt eller meningsløst. Og det forhindrer os i at antage, at vi har højere eller lavere værdi end andre af Guds børn. Derfor giver dåben os, hver eneste gang den finder sted, et ansvar for at tage vare på det andet menneske. Et ansvar, som vi måske
8
påtager os med glæde, men som vi også ved, at vi før eller siden svigter eller ikke magter. Et ansvar vi dog alligevel forsøger at bære, fordi andet ville være ubærligt. Men vi siger også med dåben, at vi ikke tror, vi skal bære alene. Vi skal hjælpe hinanden, og vi skal bede Gud om hjælp. I dåben fortæller vi Guds historie ind i vores egen historie: Det er historien om den kristne treenige Gud, der ud af sin uendelige kærlighed lod sig åbenbare gennem mennesket Jesus Kristus, sådan så vi kan kende ham og tro på, at han stadig virker i verden ved Helligåndens kraft. Som jeg plejer at sige til forældre og faddere og vidner: At opdrage i den kristne tro er først at vise barnet, at der er vej og plads til barnet i vores fællesskab – både familiens, kirkens, lokalsamfundets og verdens fælleskab: At hver enkelt giver det videre, som de har fået forærende, hvad enten det er, at man viser den nydøbte, hvad næstekærlighed og tilgivelse går ud på, eller beder fadervor og lyser velsignelsen med barnet. Det kan også være, man er god
9
til at finde fred i sit indre eller naturen eller til at lege og spille. Alt det, der peger på livets mening og på, at vi hører sammen og ikke kan undvære hinanden. Giv det videre, vis det med overbevisning: at der er nok kærlighed, musik, smil og trøst i verden til alle. Det gælder bare om at give det videre. Det har Gud selv lovet os, da han sagde: ”Gå ud i verden og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde det, jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Hvis du selv får lyst til at fortælle om dine tanker om dåb, må du meget gerne skrive til mig, det vil jeg sætte stor pris på at læse. Men fortæl også endelig dine børn og gudbørn, ja, alle børn og voksne, fortæl dem alt, hvad du ved om Tro, dåb og kærlighed.
10