Gammeldansk Bibel by Eksistensen

Bodil Ejrnæs

Gammeldansk Bibel Studier i en dansk bibel oversættelse fra middelalderen

E K S I S T E N S E N

Gammeldansk Bibel

Bodil Ejrnæs

Gammeldansk Bibel Studier i en dansk bibeloversættelse fra middelalderen

Ek sist ens en Kø b e n h a v n 2019

Gammeldansk Bibel Studier i en dansk bibeloversættelse fra middelalderen Bodil Ejrnæs © Eksistensen og forfatteren 2019 Bogen er sat med Adobe Garamond på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0461-7 Omslag: Eksistensen Forsidebillede: Thott 8 2˚, fol. 167v. Se også s. 12 Billederne på siderne 12, 15, 32, 46, 72, 77, 86, 96, 118, 149, 163 og 171 er fremstillet af Det Kongelige Biblioteks Fotografiske Atelier Udgivet med støtte fra Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond, Professor J. Oskar Andersens Legat og Velux Fonden

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

In dh o ld Forord . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Indledning . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

I. Manuskriptets historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Den første præsentation af manuskriptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Manuskriptets proveniens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Manuskriptets skæbne indtil midten af 1700-tallet . . . . . . . . . . . . 14 Manuskriptet i Thotts samling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Manuskriptets indlemmelse i Det Kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . 19 Udgivelsen af manuskriptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Den utrykte del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

II. Gammeldansk Bibels forskningshistorie

. . . . . . . . . . 37

Studier i Gammeldansk Bibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Marcus Wøldike. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Sammenfatning af Marcus Wøldikes afhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Christian Molbech . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Sammenfatning af Christian Molbechs udgivelse af Gammeldansk Bibel. . . . 50 Johannes Brøndum-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Sammenfatning af Johannes Brøndum-Nielsens studier i Gammeldansk Bibel. 56 Niels Haastrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Sammenfatning af Niels Haastrups studier i Gammeldansk Bibel . . . . . . . . 61

Gammeldansk Bibel i faglitteraturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Gammeldansk Bibel i sproghistorisk kontekst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Gammeldansk Bibel i litteraturhistorisk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Gammeldansk Bibel i boghistorisk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Gammeldansk Bibel i bibeloversættelseshistorisk kontekst . . . . . . . . . . . . . 68

III. Beskrivelse af Thott 8 2˚ .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

IV. Analyse af oversættelsesprocessen og dens resultat: Gammeldansk Bibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Den ældste danske bibeloversætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Oversættelsesprocessens tre faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Gammeldansk Bibels oversætter og tekstgrundlaget . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Gammeldansk Bibels oversætter og kildeteksten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Gammeldansk Bibels oversætter og målsproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

V. Analyse af tillæggene i Gammeldansk Bibel . . . . . . . 133 Tillæg 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Tillæg 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Tillæg 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Tillæg 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Tillæg 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

VI. Tilskrifterne i Thott 8 2˚ – salmer, bønner og bekendelser fra 1500- og 1600-tallet . . . . . . . . . . . Afslutning . .

. . . . 165

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

Appendikser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Appendiks 1: Oversigt over lægstrukturen i Thott 8 2˚ . . . . . . . . . 187 Appendiks 2: Oversigt over indholdet i Thott 8 2˚ . . . . . . . . . . . 193

Litteratur .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195

Bibeludgaver m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202

Navne- og sagsregister .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205

Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

Forord Første gang, jeg blev opmærksom på Gammeldansk Bibel, var i 2004. Anledningen var den, at jeg fik en opfordring til at skrive et kapitel i The New Cambridge History of the Bible om Bibelen på skandinaviske sprog i middelalderen. Jeg havde ikke noget voldsomt stort kendskab til emnet, men det vakte min interesse og gav mig anledning til fordybe mig i det. På det tidspunkt havde jeg ellers i en årrække beskæftiget mig med danske bibeloversættelser. Op igennem 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne var jeg involveret i arbejdet med den senest autoriserede danske bibel fra 1992 som del af oversætterteamet og som medlem af den gammeltestamentlige redaktionsgruppe. Efterfølgende skrev jeg en ph.d.- afhandling med titlen Skriftsynet igennem den danske bibels historie (1995). I løbet af de år, arbejdet med bibeloversættelse stod på, blev jeg mig efterhånden mere og mere bevidst, at en ny autoriseret bibeloversættelse indgår i en lang tradition af officielle danske bibler tilbage til Christian 3.s Bibel fra 1550. Som bibeloversætter har man altså en lang række af forgængere, og jeg begyndte at interessere mig for, hvordan disse forgængere havde grebet arbejdet med at oversætte de bibelske tekster an. Men hvad jeg på det tidspunkt ikke anede, var, at jeg som dansk bibeloversætter havde en forgænger helt tilbage i middelalderen. Først nogle år senere blev jeg opmærksom på, at der i Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling befinder sig et middelaldermanuskript med en oversættelse fra latin til dansk af de første tolv bøger af Det Gamle Testamente, den som nu går under navnet Gammeldansk Bibel. Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvordan denne forgænger havde grebet sit arbejde an med at oversætte bibeltekster, og gav mig derfor til at studere den danske middelalderoversætters værk nærmere. Resultatet af mine studier fremlægger jeg i nærværende bog. Igennem hele bogen forekommer der citater, ikke kun fra Gammeldansk Bibel, men også fra den latinske tekst, den såkaldte Vulgata, som er grundlag for Gammeldansk Bibel, og andre latinske tekster. Det betyder imidlertid ikke, at kundskaber i gammeldansk og latin er en forudsætning for læsningen af min bog. I nogle tilfælde drejer det sig om enkelte ord eller sætninger, og her har jeg, hvor jeg har fundet det påkrævet, i skarp parentes tilføjet den nudanske ækvivalens til det eller de gammeldanske ord, som ikke er umiddelbart gennemskuelige. Tilsvarende har jeg ved enkelte ord eller kortere sætninger fra den latinske tekst anført en dansk oversættelse. En del steder har jeg valgt at bringe kortere eller 7

Forord

længere uddrag fra Gammeldansk Bibel og den tilsvarende latinske tekst sat i to parallelle spalter, som jeg så efterfølgende knytter kommentarer til. Det betyder dog ikke, at læseren nødvendigvis skal læse hele uddraget. De ord og vendinger i uddragene, som jeg kommenterer, er skrevet med rødt både i teksten fra Gammeldansk Bibel og tilsvarende i Vulgatas tekst. Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at det kan være en hjælp ved læsningen af de mange gammeldanske og latinske bibelcitater at have en moderne dansk bibel ved hånden, fx den autoriserede oversættelse fra 1992. Udarbejdelsen af manuskriptet til denne bog har hovedsageligt foregået på Det Kongelige Bibliotek. Det har været en udsøgt fornøjelse for mig at arbejde i disse rammer, og jeg vil gerne rette en varm tak til det altid venlige, hjælpsomme og kompetente personale på Læsesal Vest og i Håndskriftsamlingen. En særlig tak skylder jeg seniorforsker, dr. phil. Erik Petersen, som med interesse har fulgt mit arbejde med Gammeldansk Bibel, altid villig til at stille sin store faglige viden til rådighed og til at diskutere spørgsmål, som er opstået undervejs i min arbejdsproces, med mig. Jeg vil også gerne takke redaktør Henrik Brandt-Pedersen for arbejdet med den tekniske tilrettelæggelse og bearbejdning af manuskriptet. Sidst, men ikke mindst, vil jeg rette en hjertelig tak til Jens Nørregaard & Hal Kochs Mindefond, til Professor Oskar Andersens Legat og til Veluxfonden for økonomisk støtte til bogens udgivelse. København, maj 2019 Bodil Ejrnæs

Indledning Gammeldansk Bibel er betegnelsen på en oversættelse fra latin til dansk af de første tolv bøger af Det Gamle Testamente, som er bevaret i et håndskrift fra slutningen af 1400-tallet (Thott 8 2˚ i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling). Oversættelsen er foretaget på grundlag af Vulgata (‘den almindelige’), som blev navnet på den latinske bibel, der i løbet af middelalderen vandt stor udbredelse inden for den katolske kirke. Håndskriftets oprindelse, dets ophavsmand,1 dets formål og dets målgruppe er ukendt; hverken i håndskriftet selv eller i andre kilder findes der eksakte oplysninger. Det er første gang omtalt i 1740’erne, og dele af det blev i 1828 udgivet af Christian Molbech: Den ældste danske Bibel-Oversættelse eller det gamle Testamentes otte første Bøger, fordanskede efter Vulgata. Fra Gammeldansk Bibel blev kendt og til nu, er det udforsket først og fremmest som et sproghistorisk dokument, der kaster lys over det danske sprogs historie. I sig selv er det ganske bemærkelsesværdigt, at der er bevaret en dansk oversættelse af en betragtelig del af Det Gamle Testamente (Første Mosebog - Anden Kongebog) fra middelalderen. Gammeldansk Bibel er således et håndgribeligt vidnesbyrd om bibeloversættelsesaktivitet i Danmark knapt et halvt århundrede inden reformationstidens tidligste oversættelser af dele af Bibelen til dansk. Disse værker, som kom i løbet af 1520’erne, -30’erne og -40’erne, var udarbejdet af folk, der var blevet optaget af de reformatoriske tanker og inspireret af Luthers bibeloversættelsesarbejde, bl.a. Christiern Pedersen og Hans Tausen, to markante personer i den danske reformationshistorie. Epoken kulminerede med udgivelsen i 1550 af den første danske helbibel, Christian 3.s Bibel. Udgangspunktet for mine studier i Gammeldansk Bibel er ikke primært værkets sproghistoriske værdi, men derimod, at det er et værk, der tilhører en særlig litterær genre: bibeloversættelse. I dansk sammenhæng er denne genre repræsenteret ved en lang række oversættelser fra reformationstiden til i dag – værker, som gennem tiderne er grundigt udforsket og beskrevet ud fra kirkehistoriske, bibel oversættelseshistoriske, oversættelsestekniske, litterære og teologiske synsvinkler. Paradoksalt nok gælder dette ikke den hidtil ældst kendte repræsentant for genren, Gammeldansk Bibel. Mit anliggende er derfor at undersøge Gammeldansk 1. Jeg anser det for overvejende sandsynligt, at oversætteren har været en mand, og bruger derfor overalt i denne bog maskulinumssubstantiver og -pronominer; men noget endegyldigt bevis kan der strengt taget ikke leveres.

Indledning

Bibel som kilde til, hvordan en dansk bibeloversætter fra middelalderen griber sit arbejde an, samt at give en bedømmelse af resultatet af dette arbejde. Ud fra en analyse af en række konkrete steder fra Gammeldansk Bibel vil jeg give et signalement og en vurdering af ophavsmanden til Gammeldansk Bibel som bibeloversætter. Jeg vil stille de samme spørgsmål til dette værk, som typisk stilles til værker inden for genren bibeloversættelse: Hvilken kildetekst har oversætteren haft som grundlag for arbejdet, og har oversætteren tilføjet, udeladt eller omskrevet passager? Hvilke hjælpemidler i form af ordbøger, kommentarer m.m. har oversætteren anvendt i det filologiske og fortolkningsmæssige arbejde med at trænge ind i kildeteksten? Hvordan har oversætteren omsat kildetekstens indhold til målsproget, og hvilket præg har det færdige resultat, både sprogligt og teologisk? Det har vist sig, at manuskriptet rummer detaljer, der afspejler både teologiske og litterære interesser i højere grad, end man hidtil har været opmærksom på. Manuskriptet (Thott 8 2˚) rummer imidlertid ikke kun Gammeldansk Bibel fra førreformatorisk tid, som naturligvis i kraft af sit omfang og indhold er og bliver det primære tekstkorpus. Men udover det er der et sekundært tekstkorpus i form af en samling salmer, bønner og bekendelser, der kendes fra danske salmeog bønnebøger fra 1500- og 1600-tallet, og som en anonym person har skrevet i den nedre margin på mange af manuskriptets sider. Ud fra både skrift og indhold tyder det på, at disse tilskrifter stammer fra 1600- og 1700-tallet. Der synes ikke at være nogen relation mellem tilskrifterne og bibelteksten på de respektive sider. Manuskriptet indeholder altså to selvstændige teologiske tekstkorpora, det ene fra førreformatorisk tid, præget i nogen grad af katolsk tankegods, det andet fra efterreformatorisk tid, præget i den grad af luthersk tankegods. Således afspejler manuskriptet Thott 8 2˚ to epoker i dansk kirkehistorie. Og det gør ikke Thott 8 2˚ mindre interessant. I bogens første kapitler gives der et rids af manuskriptet Thott 8 2˚s historie (kap. I) og af Gammeldansk Bibels forskningshistorie og status i den relevante faglitteratur (kap. II). Efter en beskrivelse af manuskriptet Thott 8 2˚ (kap. III) følger analysen af teksten i Gammeldansk Bibel med henblik på at karakterisere den og vurdere den som en oversættelse af bibelske tekster; det gælder forholdet til tekstgrundlag (Vulgatas latinske tekst), oversættelsesteknik, oversætterens formidlingsmæssige greb og teologisk prægning. Resultatet af denne del af undersøgelsen tegner et mere nuanceret billede af ophavsmanden til Gammeldansk Bibel end det, man hidtil har haft (kap. IV). Analysen af Gammeldansk Bibel afsluttes med en undersøgelse af nogle tillæg med ikke-bibelsk stof, der er inkorporeret i bibelteksten forskellige steder i Mosebøgerne og i Første Samuelsbog. Disse tillæg analyseres med henblik på at afdække deres betydning for fortolkningen af de 10

Indledning

bibelske fortællinger, som de er inkorporeret i (kap. V). I bogens sidste kapitel gives en præsentation af det sekundære tekstkorpus: samlingen af salmer, bønner og bekendelser fra 1500- og 1600-tallet, som en anonym person har skrevet til i den nedre margin på adskillige sider i manuskriptet Thott 8 2˚ (kap. VI).

Thott 8 2˚, fol. 167v. Et af de blade, der er skrevet med en regelmæssig og smuk skrift og med få rettelser. Teksten er fra Hieronymus’ fortale til Josvabogen m.m. (se kap. III, s. 75 og kap. IV, s. 121). I nedre margin står to næsten enslydende bønner, der stammer fra en senere hånd (se kap. VI, s. 184).

I. Manuskriptets historie Den første præsentation af manuskriptet Den 13. december 1744 blev der afholdt et møde i det nyoprettede Videnskabernes Selskab. På mødet holdt teologiprofessor Marcus Wøldike, der var blandt selskabets første medlemmer, et foredrag med titlen: Efterretning om en meget gammel Dansk Bibel, som findes Manuscript i Høyædle og Høy-Velbaarne Herr Conferentz-Raad Otto Thottes Bibliothek. Medlemsskaren var endnu ikke overvældende, og formentlig var der kun en håndfuld personer, der deltog i mødet. Ifølge protokollen var konferensråd Otto Thott, der var æresmedlem af selskabet, blandt de tilstedeværende (se A. Lomholt 1942, s. 326, og C. Molbech 1843, s. 34-35 og s. 519). Wøldikes foredrag blev senere trykt i Selskabets Skrifter: Skrifter, som udi Det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste i Aaret 1745, 1 Anden Deel, København 1746. Den ‘meget gamle Danske Bibel’, som Wøldike præsenterer for selskabets medlemmer, er et manuskript med en oversættelse fra latin til dansk af de første tolv bøger af Det Gamle Testamente. Wøldike vurderer det til at stamme fra 1300eller begyndelsen af 1400-tallet, dvs. fra førreformatorisk tid. I indledningen til foredraget understreger han, at han tidligere kun har kendt til danske bibeloversættelser fra efter reformationen, og han henviser til Jacobus Le Long, som i sin fortegnelse over danske bibeloversættelser2 ikke omtaler nogen førreformatoriske oversættelser; men takket være Otto Thott er Wøldike nu blevet bekendt med eksistensen af denne førreformatoriske danske bibeloversættelse, og han berømmer Thott, som velvilligt har udlånt ham manuskriptet fra sin berømte bogsamling og stillet det til rådighed for ham, så længe han har brug for det til udarbejdelsen af sit foredrag. Wøldikes ‘Efterretninger om en meget gammel Dansk Bibel’ fra 1744 er det tidligste vidnesbyrd om eksistensen af en førreformatorisk dansk bibeloversættelse. Jeg vil senere, i kap. II Gammeldansk Bibels forskningshistorie, vende tilbage til Wøldike, hvis bidrag til udforskningen af Gammeldansk Bibel er banebrydende. Men først vil jeg give et rids af manuskriptets historie. 1. Til de i året 1745 fremlagte og oplæste skrifter regnes altså også Wøldikes fra december 1744. 2. Værket Bibliotheca Sacra fra 1709. Her opregnes alle bibelmanuskripter på grundsprogene og alle bibelversioner (både hele Bibelen og dele af den). I afsnittet Biblia Danica i del II, kap. X, s. 287-292 omtales danske bibler fra 1550 til 1690, men der nævnes ikke nogen dansk bibel fra førreformatorisk tid.