GUD MEDOS Korsets og opstandelsens betydning – dengang og nu
Rowan Williams
Oversat til dansk af Birgit Ank
Gud med os Korsets og opstandelsens betydning – dengang og nu Af Rowan Williams Oversættelse til dansk: Birgit Ank © Rowan Williams 2017 All rights reserved. This translation of God with us first published in 2017 is published by arrangement with The Society for Promoting Christian Knowledge, London, England. © Forfatteren og Eksistensen 2019 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978 87 410 0529 4 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Tina D. Laursen Tryk: Scandinavian Book Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk
Indhold Del 1
KORSETS BETYDNING Tegnet 9 Offeret 35 Sejren 65
Del 2
OPSTANDELSENS BETYDNING Kristi opstandelse – dengang Kristi opstandelse – nu
97 131
Epilog: Den nyes skabelses begyndelse 157 Kildeangivelser
166
Del 1 KORSETS BETYDNING
1 Tegnet Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. Peters Første Brev 2,21-24
9
Når vi går ind i en kristen kirke, forventer vi at se et kors. Og når kors bliver fjernet fra offentlige steder, for eksempel et kapel der bruges til bisættelser eller begravelser, eller hospitalskirker, bliver vi rimeligt nok oprørte over det. Men i den verden, hvor kristendommen tog sin begyndelse, var en kirke det sidste sted, man ville forvente at se et kors. Vi kan få en anelse om, hvad kristne ville have følt ved at se korsets symbol, hvis vi forestiller os, at vi kommer ind i en kirke og der bliver mødt af et stort billede af en elektrisk stol eller måske en guillotine. Korset var symbol på lidelse, ydmygelse, vanære. Det var udtryk for et imperium, som vurderede liv meget lavt: en stærk og påtrængende påmindelse for alle om, at deres liv var i statens hånd. Folk kunne meget vel være vant til at se kors i byernes udkanter eller langs med vejene, men bestemt ikke i nogen form for kirke. 10
Da Jesus var en lille dreng, var der et oprør i Galilæa, som blev slået brutalt ned af romerne. Det fortælles, at der var tusindvis af kors langs vejene i Galilæa. Når Jesus i evangelierne taler om at tage sit kors op og følge ham, bruger han ikke bare en religiøs metafor for, at tingene har taget en lidt vanskelig drejning. Så en gruppe mennesker, der proklamerede, at deres livs holdepunkt var et kors, havde meget at gøre rede for. Vi vil derfor kigge nærmere på nogle af de måder, de første kristne forsøgte at forklare sig på. Og når vi kommer længere ned end den nutidige overflade, hvor vi er vant til at se et religiøst symbol i de kors, vi møder, og hvis vi er villige til at erkende, hvad det er, vi betragter, vil vi nødvendigvis blive konfronteret med nogle af de samme spørgsmål som de første kristne. Hvad drejer det her sig om? Hvordan virker det? Hvorfor har vi et torturinstrument i midten af vores måde at tænke på? 11
De tidlige kristne må have følt, at de ikke kunne komme udenom at tale om korset. De vidste, at fordi Jesus døde på et kors, havde deres univers forandret sig. De levede ikke længere i den samme verden. De udtrykte dette med en enorm styrke, de talte om en ny skabelse, om befrielse fra trældom. De talte om en gennemgribende ændring af alt i deres liv, og de knyttede det til de begivenheder, vi mindes hver langfredag. De kunne ikke komme fri af korset – det er i det mindste, hvad Det Nye Testamente lader formode. Der er faktisk nytestamentlige forskere, der argumenterer for, at tanker vedrørende Jesu kors kom til lidt senere. Først kom Jesus, den karismatiske lærer, den omvandrende profet; først kom interessen for hans ord snarere end for hans gerninger eller hans lidelse. Og dog, når man læser de tidligste kristne skrifter, ikke kun evangelierne, er det vanskeligt at finde et lag, hvor tanken om korset endnu ikke er til stede. Praktisk 12
taget alt, hvad vi læser i Det Nye Testamente, er overskygget af korset. Det er først og fremmest tegnet på, hvor meget der har ændret sig, og hvordan det er gået til. Selv ikke-kristne i den omgivende verden anerkendte den centrale betydning, korset havde for de tidlige kristne. Det ældste billede, vi har af korsfæstelsen, er kradset ind i en mur i Rom; det kan stamme helt tilbage fra det andet århundrede. Det er et ganske chokerende billede: En mand med et æselhoved er bundet og naglet til et kors, og ved siden af korset er der en dårligt tegnet figur af en lille skikkelse, som er klædt i den korte tunika, slaver gik i. Ovenover står med sjusket skrift: ’Alexamenos tilbeder sin gud’, formodentlig skrevet af en af hans medslaver i den hensigt at gøre grin med ham. Men denne slave vidste altså, som Alexamenos vidste, at denne gud var en korsfæstet Gud. 13
De første kristne havde en forklaringsopgave, og det har vi også. I et af de store kristne digte fra det tyvende århundrede, den anden af T.S. Eliots Four Quartets, skriver forfatteren: ’Alligevel, på trods af alt det, kalder vi denne fredag god.’ [Langfredag hedder Good Friday på engelsk (red.)]. Det er dagsordenen for vores refleksioner i dette kapitel: Hvorfor er dette instrument for lidelse og død et tegn for noget, der er godt? De tidlige kristne havde meget imod sig. De hævdede, at verden havde ændret sig, fordi der var en, der var blevet henrettet på en måde, der normalt var tiltænkt slaver og oprørere. De sagde dermed, at deres nye liv afhang af en, der havde været så meget i konflikt med den romerske verden, at imperiet med al sin magt havde knust ham. Det behøvede ikke nødvendigvis at være fatalt, hvis det havde været muligt at hævde, at han døde, fordi han forsvarede sin nation og sin tro. I århundrederne 14
lige op imod Jesu fødsel var det jødiske folk begyndt at udvikle teorier om martyriet. De var nået frem til den opfattelse, at når nogen døde for Lovens skyld og for nationen, var denne persons død Gud velbehagelig: En formulering fra en tekst fra den tid bekræfter dette: ’Gud ser et menneskes sjæl som et værdigt offer.’ Men Jesus døde ikke for at forsvare Loven eller nationen mod udenlandsk undertrykkelse. Han døde, fordi de, der regerede hans land, havde samarbejdet med undertrykkerne. De tidlige kristne var således fanget i en slags knibtangsbevægelse: Her var et menneske, der var fordømt af staten og forkastet af sit eget folk. Så forestil dig, at du er en af de første kristne, og korset er dit tegn. Hvad er det et tegn på?
15